Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens
|
|
- Hedvig Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Viden i fællesskab Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles med fx milde symptomer på stress, depression eller almindelig forvirring. Den demente borger får behov for hjælp udefra, men hvordan ydes hjælp til selvhjælp ved også at motivere den demente til fortsat at være mentalt og fysisk aktiv? Af Michael Smærup, adjunkt, cand.pæd.soc., ph.d. studerende, VIA Sundhedsmæssige herunder også medicinske fremskridt har i det seneste århundrede medført en højere gennemsnitlig levealder, og og dermed øges risikoen for Alzheimers sygdom og andre demensforårsagende sygdomme betydeligt. Tilstanden udgør en forringelse i forhold til det tidligere funktionsniveau Symptomerne optræder ikke kun i forbindelse med delir I Danmark lever mennesker med en demens, hvoraf cirka har Alzheimers sygdom. Der er nye tilfælde af demens hvert år. På verdensplan har fremskrivninger vist, at antallet af personer, som lever med Alzheimers sygdom, vil stige fra dagens 26,6 millioner til 106,2 millioner i Risikoen for at få en demens stiger med alderen, men det er en myte, at demens er en naturlig følge af alderdom. Demens er fremadskridende, og der findes ingen helbredende kur mod de sygdomme, der ligger bag. Den demensramte bliver langsomt dårligere og behovet for udefra kommende hjælp vokser. Længden af forløbet kan variere fra nogle få år til flere årtier, inden man dør af sygdommen. Demens har overordnet følgende karakteristika: Antallet af de synaptiske forbindelser mellem hjernens celler svinder ind Svækkelse af flere kognitive funktioner, herunder ofte hukommelse Forringelse af den praktiske funktionsevne i hverdagen Tilstanden skal have haft en varighed på mindst seks måneder De tidlige symptomer kan fx være nedsat arbejdseller funktionsevne i hverdagen, let kognitiv svækkelse, diskrete ændringer i adfærd eller personlighed, ændringer i følelsesliv og reaktionsmønstre, vedvarende træthed, nedsat initiativ eller apati. Aflastning og energifordeling Det ældre menneske med demens bliver hurtigt udtrættet af hverdagens gøremål, og for at frigøre kognitive ressourcer har den ældre med demens brug for en struktureret hverdag. Det handler om, at den demente kan opleve problemer i forhold til at håndtere og genkende redskaber, udføre aktiviteten i den rigtige rækkefølge, samt at fastholde og strukturere aktiviteterne. Der bruges generelt meget energi på hverdagsaktiviter, som for kognitivt velfungerende borgere ikke vil føles som en belastning. Den demente har derfor svært ved at involvere sig i aktiviteter og mister blandt andet roller og vaner, som er bygget op over tid, og aktivitetsidentiteten mindskes dermed. Den demente har ikke den samme kognitive reserve at trække på, som normalfungerende borgere. VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg EAN
2 Opmærksomhed Det er påvist, at demens hyppigt medfører en nedsat evne til at være opmærksom 1. Den nedsatte opmærksomhed sammen med svigt af andre kognitive funktioner som hukommelse og genkendelse medfører således, at mennesker med demens har en nedsat evne til at beskæftige sig med fænomener, som den pågældende inden sygdommens udbrud ville opleve som betydningsfulde. Der er to grunde til, at det er væsentligt med et grundigt kendskab til kognitivt svækkede opmærksomhedsfunktioner. For det første kan kendskabet til den faktiske opmærksomhedskapacitet hos kognitivt svækkede mennesker danne grundlag for en tilpasning af omverdenen, forstået som aktiviteter, samvær og fysiske omgivelser til den faktiske kapacitet hos den demente borger. Dermed kan kendskab til opmærksomhedens kapacitet fungere som et fundament for at forbedre den dementes mulighed for at beskæftige sig med fænomener, som kan opfattes som betydningsfulde. For det andet kan motivationens styring af opmærksomhedens retning indenfor opmærksomhedskapacitetens rammer anvendes som et mål for, om den demente opfatter de aktuelle omgivelser som subjektivt relevante. Objektive mål for opmærksomheden, som en reaktion på den faktiske omverden, er væsentlige, fordi den svært kognitivt svækkede som hovedregel kan have vanskeligheder med at udtrykke sig verbalt på en nuanceret og meningsfuld måde om sin opfattelse af, hvad, den pågældende mener, er væsentligt og betydningsfuldt. Viden om opmærksomhedsfunktionen kan dermed være en 1 Perry RJ, Hodges JR. Attention and executive deficits in Alzheimer's disease, s Rizzo M, Anderson SW, Dawson J, Nawrot M. Vision and cognition in Alzheimer's disease, s del af grundlaget for en individuelt tilrettelagt hjælp og omsorg. Begge grunde er væsentlige at have for øje, når man tilrettelægger træning af opmærksomhedsfunktionen, men primært motivationen er afgørende for fastholdelse af træningsindsatsen hos den demente Men hvordan måler man egentlig opmærksomhedsfunktionen hos mennesker med demens? Typisk anvendes den såkaldte TOVA test, der er en meget præcis, computerbaseret test til måling af opmærksomhed og koncentration inden for såvel det visuelle som det auditive område 2. Tiltag til forbedring af opmærksomhedsfunktion Man arbejder primært med tre forskellige interventioner ved træning af kognitiv/opmærksomhedsfunktion: Kognitiv træning går ud på, at man under vejledning træner et sæt standardiserede opgaver, der sigter mod at forbedre en eller flere specifikke kognitive færdigheder som hukommelse, opmærksomhed eller problemløsning. Træningen kan for eksempel ske ved hjælp af opgaver med papir og blyant eller særlige computerprogrammer, som kan finde sted i grupper eller på tomandshånd Kognitiv rehabilitering er i ordets forstand individuelt tilpasset, og går på at hjælpe en person med demens med at finde frem til personlige mål og udvikle strategier til at opnå disse mål. Man satser ikke på at træne en specifik kognitiv funktion, men 2 Braverman ER, Chen AL, Chen TJ, Schoolfield JD, Notaro A, Braverman D, et al. Test of variables of attention (TOVA) as a predictor of early attention complaints, an antecedent to dementia, s Side 2
3 på at opnå et bedre funktionsniveau i hverdagen. Kognitiv stimulationsterapi omfatter et bredt spektrum af aktiviteter, der sigter mod at stimulere tænkning og kognition. Det kan være musik, spil, ordlege og drøftelse af begivenheder og emner fra hverdagen. Det er veldokumenteret, at kognitiv stimulationsterapi har positiv effekt på kognitivt funktionsniveau, psykisk trivsel og livskvalitet hos personer med demens i let til moderat grad. behov for flere større studier af god kvalitet med større stikprøvestørrelser, som særskilt fokuserer på enkelte grupper med mild, moderat eller svær demens, da grupperne sandsynligvis reagerer forskelligt på forskellige interventioner. Svaret i forhold til om man skal anvende ovennævnte tiltag til demente er således ikke entydigt ja eller nej. Det er for det første afgørende at se på de ressourcemæssige rammer i forhold til at skabe mentale udfordringer i hverdagen, hvilke kan være en udfordring for både de pårørende, den demente og/eller plejepersonale. En systematisk gennemgang af den foreliggende forskning fra 2013 i alt 11 studier - viste ingen effekt af kognitiv træning af personer med Alzheimers sygdom eller vaskulær demens i let til moderat grad 3. En metaanalyse på tværs af 6 randomiserede kontrollerede studier (RCT'er) viste en standardiseret gennemsnitlig forskel på kun 0,10 mellem behandlede og ikke-behandlede grupper, hvilket ikke var signifikant 4. Der sås heller ingen effekt af træningen på humør og praktisk funktionsevne i hverdagen. Med hensyn til effekten af kognitiv rehabilitering er der indtil videre kun publiceret en enkelt undersøgelse af høj kvalitet, som viste signifikant effekt af kognitiv rehabilitering på deltagernes praktiske funktionsevne, deres tilfredshed med egen hukommelse og deres livskvalitet. Også de pårørende rapporterede en forbedring af deres sociale relationer. Men da resultaterne er baseret på et enkelt studie, skal man være forsigtig med at drage alt for håndfaste konklusioner. En af konklusionerne fra undersøgelsen er, at der er 3 Bahar-Fuchs A, Clare L, Woods B. Cognitive training and cognitive rehabilitation for persons with mild to moderate dementia of the Alzheimer's or vascular type, s Aguirre E, Woods RT, Spector A, Orrell M. Cognitive stimulation for dementia, s Demens eller begyndende demens er som skrevet symptomer på, at antallet af de synaptiske forbindelser mellem hjernens celler svinder ind. Gennem kognitiv træning øges væksten og antallet og af de synaptiske forbindelserne 5, og brudte forbindelser genetableres. Derved er kognitiv træning ikke alene med til at forebygge nedsættelse af hjernens funktioner, som fx demens, men den modarbejder det. Da denne artikel netop fokuserer på den kognitive træning vil det desuden være relevant at se på, hvordan det sikres, at den demente motiveres til fortsat at være mentalt (og fysisk) aktiv. Det betyder, at man med fordel kan vælge aktiviteter sammen med den demente, som findes sjove eller spændende, frem for aktiviteter, der udfordrer pligtfølelse eller frustrationstolerance. Det, at træningen foregår i grupper sammen med andre ældre, har også vist sig at være en væsentlig motiverende faktor for deltagelse og vedligeholdelse af træningen. På denne måde har træningen også potentiale til at kunne afhjælpe social isolation og samtidig aktivere de demente ældre borgere. Derudover har tidligere studier (hos raske ældre) vist, at effekten af træningen medvirkede til, at flere af de ældre fik 5 Bahar-Fuchs A, Clare L, Woods B. Cognitive training and cognitive rehabilitation for persons with mild to moderate dementia of the Alzheimer's or vascular type: s.35. Side 3
4 mod på flere og nye aktiviteter og ikke bekymrede sig i samme grad 6. Teknologi til træning af opmærksomhedsfunktion Det forventes, at kognitiv træning stimulerer hjernen og er med til at opbygge en såkaldt kognitiv reserve, så den demente borger dermed har mere at trække på, når vedkommende stilles overfor opgaver i hverdagen. Den store udfordring er ofte motivationen og bibeholdelsen af træningsindsatsen, som hos den demente borger må betragtes som livslang. Brugen af teknologi herunder exergames (øvelser + spil) er stigende på ældreområdet, hvor spil og leg har vist sig at kunne motivere til mere bevægelse og genoptræning 7. Desuden kan de præsenterede teknologier begge anvendes som gruppetræning. Silbot en case 8 demente beboere på plejehjemmet sidder på hver deres stol i rummet med en Ipad foran sig. De er i dag klar til endnu en gang hjernetræning sammen med robotten Silbot og ergoterapeuten som styrer slagets gang. Silbot stiller deltagerne opgaver og hjælper deltagerne, hvor det er nødvendigt. Deltagerne taler til Silbot, hvilket gør robotten til en niende deltager og et socialt samlingspunkt, hvor deltagerne kan udtrykke følelser i forbindelse med træningen. Silbot i brug Hjernetræningen foregår konkret ved, at deltagerne spiller 15 forskellige spil. Spillene er af meget forskellig karakter. Nogle spil udfordrer kun hjernen hvorimod andre spil også udfordrer kroppen lidt. Fx er der både puslespil, som skal 6 Termansen T, Sonne-Schmidt C. Forebyggende fysisk træning til ældre, SFI Van Diest M, Lamoth CJ, Stegenga J, Verkerke GJ, Postema K., Exergaming for balance training of elderly. løses på tabletten, og spil hvor deltagerne skal ud på spillepladen på gulvet og bevæge sig rundt som Silbot. Hjernetræningen med Silbot skaber således et setup, hvor deltagerne ikke bare udfordres af Silbot, men også af hinanden. Silbots funktion under hjernetræningen er at instruere og motivere deltagerne på anden vis, end det er muligt for en underviser. Da robotten ikke har følelser eller meninger om deltagerne og deres præstationer, bliver alle behandlet helt neutralt og på lige vis. På trods af Silbot skal der stadig være en underviser tilstede under hjernetræningen. Underviserens funktion er at sikre deltagernes forståelse af opgaverne, justere sværhedsgraderne af spillene så alle bliver udfordret samt hjælpe deltagerne med deres tablets. Underviserens vigtigste opgave er at hjælpe deltagerne til at finde strategier for spillene og ikke mindst at overføre disse til dagligdagens mange opgaver. Opsummering Teknologier som Silbot, Touch & play, mener jeg, er kvalificerede bud på mulige løsninger til træning af opmærksomheds-funktionen hos demente borgere. Næste skridt vil være at få undersøgt om der er evidens for brug af redskaberne i forhold til træning af kognitiv funktion. Litteraturliste (1) Perry RJ, Hodges JR. Attention and executive deficits in Alzheimer's disease. A critical review. Brain 1999 Mar;122 ( Pt 3)(Pt 3) (2) Rizzo M, Anderson SW, Dawson J, Nawrot M. Vision and cognition in Alzheimer's disease. Neuropsychologia 2000;38(8) (3) Braverman ER, Chen AL, Chen TJ, Schoolfield JD, Notaro A, Braverman D, et al. Test of variables of attention (TOVA) as a predictor of early attention complaints, an antecedent to dementia. Neuropsychiatr Dis Treat 2010 Oct 15;6. Side 4
5 (4) Bahar-Fuchs A, Clare L, Woods B. Cognitive training and cognitive rehabilitation for persons with mild to moderate dementia of the Alzheimer's or vascular type: a review. Alzheimers Res Ther 2013 Aug 7;5(4):35. (5) Aguirre E, Woods RT, Spector A, Orrell M. Cognitive stimulation for dementia: a systematic review of the evidence of effectiveness from randomised controlled trials. Ageing Res Rev 2013 Jan;12(1). (6) Termansen T, Sonne-Schmidt C. Forebyggende fysisk træning til ældre - en undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældres fysiske funktionsevne. SFI (7) Van Diest M, Lamoth CJ, Stegenga J, Verkerke GJ, Postema K. Exergaming for balance training of elderly: state of the art and future developments. J Neuroeng Rehabil 2013 Sep 25;10: Side 5
ViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030
Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles med fx milde symptomer
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereNår hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens
Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereArtikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:
Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereKan man træne og uddanne sig til et godt liv med demens?
Kan man træne og uddanne sig til et godt liv med demens? Kan man træne sig til et godt liv med demens? Hvordan kan træning være med til at forhale demenssygdommens udvikling og fastholde et meningsfyldt
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereKvalitet og kompetencer i demensindsatsen
Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker
Læs mereDemenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016. Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse
Ældrepleje og aktiviteter Ældrepleje og aktiviteter Demenspolitik Hvad gør Furesø Kommune 2009-2016 Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 200 Udgivet: Januar 2009 Redaktion: Susanne Jensen Billeder:
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereCertificering af plejehjem
Certificering af plejehjem Udkast Side 1 af 7 Indhold Certificering af plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune... 3 Krav til certificering... 4 Sikkerhed... 4 Samskabelse... 4 Hverdagsaktiviteter... 5 IT løsninger
Læs mereTeknologi i kognitiv intervention
Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereUhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
Læs mereCertificering af plejehjem
Certificering af plejehjem Udkast Side 1 af 7 Indhold Certificering af plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune...3 Krav til certificering...4 Sikkerhed...4 Samskabelse...5 Hverdagsaktiviteter...5 IT løsninger
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereDansk Psykolog Forening foreslår fire fokusområder
Dansk Psykolog Forenings input til den nationale handlingsplan for demens 2025 Dansk Psykolog Forening hilser den kommende nationale handlingsplan for demens velkommen. Det stigende antal borgere med demenssygdomme
Læs mereLOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE
Læs mereTelebesøgsvenner - Plejeboligerne i Solbjerg
Telebesøgsvenner - Plejeboligerne i Solbjerg Birgitte Halle Projektleder og koordinator Aarhus kommune bhal@aarhus.dk Rikke Voldsgaard Risager Vicepræsident for innovation Blue Ocean Robotics rvr@blue-ocean-fobotics.com
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereKatalog med indsatser til Ældrepulje 2015
Katalog med er til Ældrepulje 2015 Det er muligt at søge ift. følgende emner: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptrænings 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 3. Bedre forhold for de svageste ældre
Læs mereArbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet
Læs mereINDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED
INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED JANNI NICLASEN, PH.D., LEKTOR CENTER FOR SUNDHEDSSAMARBEJDE TRIVSEL HOS ÆLDRE MENNESKER Stigning i antallet af ældre over 65 år: Efterkrigsgenerationer
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs mere5 veje til et godt liv. Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv
5 veje til et godt liv Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv 5 veje til et godt liv Her kan du læse om at ha det godt og få inspiration til de små ting,
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af Side 11 SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til
Læs mereDemensstrategi Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens
Demensstrategi 2018-2025 Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens Udgiver: Social & Sundhed Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk Maj 2018 Ældre & Handicap INDLEDNING En
Læs mereDEMENSPOLITIK 2016-17
DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereBilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:
Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.
Læs mereDemenspolitik 2016-2019
Demenspolitik 2016-2019 1 Forord ved borgmester Skal udarbejdes. 2 Baggrund Helt særlige forhold gør sig gældende for borgere med demens. Demens er en kronisk og fremadskridende sygdom. Borgeren mister
Læs mereSundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb.
Notat Dato: 19. august 2014 Kopi til: Emne: Kort beskrivelse af initiativer i ansøgning til puljen til løft af ældreområdet 2015 1. Styrket rehabiliteringsindsats En borger Et forløb (fortsat fra 2014)
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereMindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær
Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs mereFaglige procedure omkring magtanvendelse
Faglige procedure omkring magtanvendelse Opfølgning og organisering på magtanvendelsesansøgninger og indberetninger med udgangspunkt i borgerens liv Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent i Skanderborg
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereDagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis. Tema: Mål:
Kursusprogram, Opkvalificering, Forløb for ledige, SUF Undervisning 8.30-15.55 Dagens forløb Mandag d. 11. August 2014. Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet (47258) Underviser Tine Sørensen Tirsdag
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
Læs mereDemensstrategi 2016 2020
Demensstrategi 2016 2020 Forord Med nærværende Demensstrategi 2016-2020 ønsker vi at signalere, at vi tager demensudfordringen alvorligt og har ambitioner om at blive en demensvenlig kommune til gavn for
Læs mereDen automatiske sanseforventningsproces
Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereFaktaark: Studieliv og stress
Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereDemenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse
Demenspolitik 2012 Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 3 Fokusområder... 5 Udredning og afklaring... 5 Pleje- og omsorgstilbud...
Læs mereKære medarbejdere, beboere og pårørende
Ringbo projektet Kære medarbejdere, beboere og pårørende Alle os på Ringbo skal i den kommende tid være med til at udvikle det psykiatriske behandlingstilbud. Vi er udvalgt og sammen med en række dygtige
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereMeningsfuld deltagelse i fysiske aktiviteter efter hoftebrud; en interviewundersøgelse af ældre mennesker
Meningsfuld deltagelse i fysiske aktiviteter Projektet er støttet af: Kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder samt Hospitalsenheden Horsens Birgit Rasmussen Ph.d., PT, MHH Det evidensbaserede
Læs mereBRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden
BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden 2. Nationale teknologikonference Velfærdsteknologi i praksis 31 oktober 2013 Postdoc Inge Wilms, Ph.D, daglig leder af BRATLab, Institut
Læs mereDemente får ikke den nødvendige behandling
Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereDet grå guld. v. Ane Søndergaard Thomsen, BSc. Psych., HD-O
Det grå guld v. Ane Søndergaard Thomsen, BSc. Psych., HD-O 2 Dagsorden Skal de modne medarbejdere give plads for unge under krisen? Aldersfordelingen i Danmark Hvor længe kan vi forvente at kunne arbejde?
Læs mereSundhedsfremme og empowerment i hverdagen
Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereKvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente
Kvalitetsstandard Serviceloven 104 Daghjem for demente Godkendt i Byrådet den 29. januar 2013 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder
Læs mereHvad betyder forebyggelse og sundhedsfremme for det gode, aktive ældreliv?
OG SUNDHEDSFREMME FOR DET GODE, AKTIVE ÆLDRELIV? Hvad betyder forebyggelse og sundhedsfremme for det gode, aktive ældreliv? SUFO, Nyborg marts 2015 Henning Kirk Forfatter, dr.med. ALDERDOMMEN ER HAVN FOR
Læs mereEn vej til at reagere proaktivt
En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og
Læs mere23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015
23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?
Læs mereHelhedsindsats for borgere med Parkinson
Helhedsindsats for borgere med Parkinson Aktivitet og træning 27.03.2009 Målgruppe: Borgere der har Parkinson, og deres pårørende i Skive kommune. Kriterium: De skal bo i eget hjem og selv kunne klare
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereRating Scale for Bipolar Depression (BDRS)
Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereViSS.dk. Nr. 20 september 2015 årgang 9. Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Efterår Vinter 2015
ViSS.dk Nr. 20 september 2015 årgang 9 Vi tilbyder: Arbejdspladskurser Kurser Efteruddannelser Temadage Konsulentydelser Efterår Vinter 2015 Spændende, men svært og meget nyt Velfærdsteknologi målrettet
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereSpor for mental sundhed og livsmestring
Beskrivelse af forløb på Rehabiliterings College Aalborg Spor for mental sundhed og livsmestring Formålet er at de studerende bliver i stand til at lægge planer for deres eget liv. Det er vigtigt at udvikle
Læs mere20-05-2016. Hvad er stress?
1 Hvad er stress? 2 1 Blandt forskere og andre fagfolk er der ikke enighed om en entydig definitionen af stress, men ifølge international stress-litteratur arbejdes der især ud fra tre definitioner: 1.
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereAffektive lidelser og kognition
Affektive lidelser og kognition Kognition..? Tænkning Erkendelse, forarbejdning, integration og anvendelse af viden Hvordan er tænkningen påvirket? Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereHvad siger forskningen om mad til ældre?
Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark
Læs mereAUREM HØRECENTER. NØRREGADE 31 9000 AALBORG 65742001 WWW.AUREM.DK. En unik guide til at Få bedre hørelse. "når din hørelse er vigtig"
2016-2017 1. udgave Aurem AUREM HØRECENTER. NØRREGADE 31 9000 AALBORG 65742001 WWW.AUREM.DK En unik guide til at Få bedre hørelse "når din hørelse er vigtig" ET HØRETAB KAN VÆRE MERE SYNLIGT END ET HØREAPPARAT!
Læs mere