Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Transkript

1 Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

2

3 Hvorfor tværfaglighed?

4 Hjernen er involveret i alt hvad vi fortager os Hjerneskader kan påvirke alle menneskelige funktioner: Kognition, følelser, oplevelse af verden, personlighed, adfærd ofte i komplekse kombinationer Hjerneskade medfører ofte sociale problemer, behov for hjælp til forsørgelse, uddannelse, arbejde, fritidsaktiviteter, sociale relationer Hjerneskaden medfører måske også sekundære somatiske eller psykiatriske sygdomme

5 Derfor er der ofte brug for, at mange fagligheder bidrager til behandling, rehabilitering og støtte Derfor er der brug for at arbejder sammen i, og på tværs af, institutioner og sektorer

6 Neurolog Psykolog Sygeplejerske Logopæd Sekundær Logopæd Sundheds Socialrådgiver Ergoterapeut Fysioterapeut Psykolog forvaltning Socialforvaltning Egen læge Primær Logopæd Støtteperson Fysioterapeut Skolelærer

7 Hvad taler vi om? Tværfaglighed = flere fagligheder bidrager til opgaveløsning Flere faglighed = flere monofaglige kompetencer bidrager på samme tid Fællesfaglighed = Man udvikler en fælles, homogen faglighed Interdisciplinært samarbejde = samtidig tilstedeværelse af flere fagligheder Multidisciplinære interventioner = defineres af nogen som udtryk for et tættere samarbejde

8 Hvad ved vi om effekt af tværfagligt samarbejde? Teknologi effekt Antagelser Borgerperspektiv Økonomi Struktur

9 Hvad ved vi om effekt af tværfagligt samarbejde? Effekt af multidisciplinær intervention: ( ) Der er god evidens for effekten af den sygehusbaserede specialiserede multidisciplinære rehabilitering i den akutte og i den postakutte fase af apopleksi. Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering, s.80, 2011

10 Et studie(moderat evidens) fandt, at apopleksipatienter behandlet af personale, som deltog i et interdisciplinært team-træningsforløb, opnåede et bedre aktivitetsniveau end patienter behandlet af personale, der kun modtog information, et RCT (33) Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering, s.80, 2011

11 Der er god evidens for, at en undergruppe af patienter med apopleksi (sygdoms sværhedsgrad let til moderat ( ) ) kan udskrives tidligere og opnå yderligere fremgang, såfremt udskrivelsen og det videre forløb koordineres af et sygehusbaseret specialiseret multidisciplinær team, som fortsætter rehabiliteringen i hjemmet ( ) Det har en positiv effekt på død/plejehjem (OR 0,75), død eller afhængighed i ADL (OR 0,75), IADL (SMD 0,12) og patienttilfredshed (OR 1,6) i forhold til fortsat rehabilitering på sygehus.

12 Der er god evidens for, at multidisciplinær rehabilitering efter udskrivelse til eget hjem kan mindske risikoen for forværring/afhængighed i ADL (OR 0,72) og i mindre grad øge ADL (SMD 0,14) i op til et år efter apopleksidebut (39). Dette gælder også for ergoterapi med fokus på ADL-specifikke aktiviteter (40). Her kan tillige påvises en effekt på IADL. Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering, s.81, 2011

13 Effekt af multidisciplinære indsatser i senere faser er ikke velundersøgt De studier der findes af patienter i sene faser efter skaden, lider under metodologiske mangler små og svært sammenlignelige populationer

14 Arch Phys Med Rehabil Jul;94(7): doi: /j.apmr Epub 2013 Jan 21. Participation after multidisciplinary rehabilitation for moderate to severe traumatic brain injury in adults: a systematic review. Brasure M 1, Lamberty GJ, Sayer NA, Nelson NW, Macdonald R, Ouellette J, Wilt TJ.

15 4.4.5 Antagelsen om at tværfaglige indsatser fremmer hjerneskaderehabilitering Tværfaglighed har effekt men vi ved ikke præcist hvorfor! Samtidig tilstedeværelse (ex. apopleksiafsnit ) Målgruppe specifik ikke generiske Specifik faglig ekspertise Individualiserede og målrettede MTV Antagelser Teknologi effekt Borgerperspektiv Økonomi Struktur

16 Udfordringer: Ikke alt samarbejde er tværfagligt ikke alt tværfagligt samarbejde har effekt

17 Monofaglige og hjerneskadespecifikke kompetencer Godt tværfagligt samarbejde kræver gode monofaglige kompetencer

18 Anerkendelse Godt tværfagligt samarbejde forudsætter anerkendelse forudsætning for alt samarbejde

19 Organisatoriske barrierer: Hvordan er arbejdet organiseret? Er den praktiske samarbejde tidsbesparende eller tidsrøvende? Den Involverende stuegang en blandt flere mulige modeller

20 Kulturelle barrierer: Ergo terapeuter laver kaffe psykologer tester Kommunerne er tættest på borgerne vs eksperterne sidder inde på hospitalet

21 Fællessprog: ICF er ikke primært sprog for alle faggrupper Lægelatin og psyko bable!

22 Incitamentsstrukturer og andre strukturelle forhold, der modarbejder tværfaglighed Sektorer Forvaltning Problematiske incitamentsstrukturer

23 Hvordan bidrager den unges perspektiv til tværfagligheden? Hvordan inddrages den unge? Hjerneskaden som barrierer eller betingelse Den professionelle må give plads, opgive tryghed og del sin magt!