Bachelor opgave. Pædagogens betydning for barnets trivsel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor opgave. Pædagogens betydning for barnets trivsel"

Transkript

1 Bachelor opgave Pædagogens betydning for barnets trivsel Bachelorprojekt Pædagoguddannelsen UCC Nordsjælland Aflevering: kl Gruppe nr. 2: Tina Larila Andersen nor12564 Louise Koch nor12557 Mirela Cululejevic nor12635 Vejleder: Camilla Bak Nissen Anslag:

2 Indholdsfortegnelse Kapitel Indledning S Problemfelt... S Problemformulering... S. 5 Kapitel Metodeovervejelser S Undersøgelsesmetoder. S Empiri. S. 8 Kapitel Præsentation af inddraget teori.. S Trivsel. S Det senmoderne samfund S Dobbeltsocialisering. S Educare.. S. 17 Kapitel Præsentation af empirisk materiale.. S Interviews. S Spørgeskema.. S Spørgeskema spørgsmål 1 S Spørgeskema spørgsmål 2 S. 22 Kapitel Analyse af indsamlet empiri og teoretiske overvejelser. S. 23 1

3 Forældrenes syn på begrebet trivsel. S Pædagogens og lederens syn på begrebet trivsel S Forældrenes syn på hjemmets rolle i forhold til barnets trivsel. S Pædagogens og lederens syn på hjemmets rolle i forhold til barnets trivsel S Antal timer hvert enkelt barn bruger i daginstitutionen dagligt S Ansvarsfordelingen af barnets trivsel S Analyse af pædagogens rolle i forhold til barnets trivsel S Institutionens rolle i forhold til barnets trivsel.. S Pædagogens rolle i det senmoderne samfund.. S Omsorgsbegrebet educare i forhold til pædagogens rolle. S. 36 Kapitel Konklusion S Perspektivering. S Litteraturliste. S Bøger S Internet.. S Artikler... S Billede. S. 41 Bilag 1 Struktureret interview med første forælder Bilag 2 Struktureret interview med anden forælder Bilag 3 Struktureret interview med pædagog Bilag 4 Uddrag af semistruktureret interview med leder Bilag 5 Spørgeskema til forældre og personale 2

4 1.0 Indledning Ifølge en forskningsrapport fra SFI; Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, tilbragte 65 procent af de tre årige børn mellem 6-8 timer i dagtilbuddet. Mens 22 procent var der i kortere tid, og 13 procent var der i længere tid, end 8 timer dagligt. Denne undersøgelse strakte sig over et år. (Ottosen et al. 2010:81). Dette tyder på, at børnene bruger flere vågne timer ude i daginstitutionerne end derhjemme, og at det er der de bruger det meste af deres tid i hverdagen. Dette kan muligvis skyldes, at både mor og far er blevet mere karrierebevidste/bundne, og dette kan muligvis påvirke barnets dobbeltsocialisering, som er dannet grundet samfundets udvikling i det senmoderne samfund. Derfor synes det vigtigt, at daginstitutionen kan tilbyde et børnemiljø, som kan byde på læring, omsorg og udvikling, da det senmoderne samfund muligvis har gjort, at forældrene ikke selv har så meget tid til dette. Samtidig med, at daginstitutionen skal tilbyde dette, skal de kunne tilbyde den nødvendige omsorg, både fysisk og psykisk for, at børnene får det nødvendige i forhold til de timer de er der. Dette er også underlagt og støttet op af dagtilbudsloven 7, som beskriver at: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring ( Den omsorg, som pædagogen skal tilbyde børnene er baseret på ansvarlighed, moral og en form for næstekærlighed (Hansen 2008:18-19). Men betyder det så, at pædagogerne skal tage det største ansvar for barnets læring, omsorg og udvikling i forhold forældrene, da barnet bruger størstedelen af dets vågne hverdagstimer i daginstitutionen. Vi har valgt i vores opgave, at have fokus på barnets trivsel, og derved se på hvordan pædagogens rolle og arbejde, bliver påvirket af det senmoderne samfund og barnets dobbeltsocialisering. 1.1 Problemfelt Vi har i vores praktikker selv oplevet, at langt de fleste børn er i daginstitution, gennemsnitlig 8 timer om dagen. Det er her, at vi selv har oplevet, at vores rolle som voksen er mangfoldig, og at vi fungerer som serviceorganer for forældrene. Vi har oplevet, at forældrene har en tendens til, at overdrage ansvaret for deres børns læring, trivsel og opdragelse til pædagogerne. F. eks. har vi alle tre hørt forældre udtale: Det må vel være jeres opgave og arbejde, at sørge for at mit barn kan 3

5 det og trives. Hvis forældre i dagens daginstitutioner har disse holdninger eller syn på det, har vi oplevet, at der kan opstå nogle problemer, som f. eks. henvender sig til, hvis ansvar det egentlig er, at barnet trives og hvem gør hvad i hvilke situationer. Hvis forældrene mener, at det er daginstitutionens ansvar, og daginstitution mener det er forældrenes ansvar, så kan der opstå nogle problemer ud fra mangel på forventningsafklaring. I artiklen Forældre udfordrer pædagoger fra Børn & Unge står der skrevet; Forældre stiller i dag større krav om, at pædagoger tager medansvar for deres børns opdragelse og udvikling. Samtidig forventer forældrene, at pædagogerne indtager en rådgiverrolle, der rækker ud over børnenes tid i institutionen. Det oplever et flertal af pædagogerne, viser BUPL's nye medlemsundersøgelse (Viemose 2002). Artiklen viser, at pædagogerne føler et pres fra alle forældre, men specielt fra veludannede forældre, der har fuldtidsjobs. Pædagogerne i artiklen karakteriserer forældrene som, at: - De har mindre tid end tidligere til at varetage forældrerollen. Familien tilpasses arbejdet og ikke omvendt. - De er konfliktsky over for børnene og overlader det til pædagogerne at sætte grænser. - De er umodne i opdragerrollen og betragter opdragelse som noget, der kræver ekspertbistand. Derfor har de behov for at blive rådgivet af pædagogerne - ikke kun om børnene, men også om familielivet generelt (IBID). Men er det overhovedet realistisk, at vi som pædagoger kan agere ud fra de forventninger, som samfundet og forældrene har til os. Vi skal, som nævnt både rådgive om ting i hjemmet, tage ansvar for barnets trivsel og sørge for, at de lovmæssige krav bliver opfyldt. Pædagogerne i artiklen udtaler, at de specielt i de karrierebevidste familier oplever børn, der mangler opmærksomhed og omsorg, og kan sammenlignes med børn, som kommer fra socialt svage familier (IBID). Vi som pædagogstuderende har selv oplevet, at forældrene har en tendens til, at tage rollen som de søde overfor børnene, og overlader rollen som de hårde til personalet. I artiklen bliver der blandt andet også nævnt, at børnene i moderne familier i højere grad sætter dagsorden i dag, og 4

6 at forældre forhandler i langt højere grad med deres børn. Derudover er opdragelsen af børnene blevet en blanding af lange forhandlinger, og et forsøg på at være konsekvente (IBID). Vi har derfor, som pædagogstuderende oplevet, at omsorg, opdragelse og læring kan foregå på forskellige måder i hjemmet end i daginstitutionen. Dette kan blandt andet resultere i, at børnene til tider agere på én måde i hjemmet, og på én anden måde i daginstitutionen. Det kan f.eks. være acceptabelt i hjemmet, at bande og snakke grimt, hvor det i daginstitutionen ikke er acceptabelt. Det er her, at barnet indgår i en dobbeltsocialisering og det er her pædagogen, kan møde problemstillinger, som f.eks. det må jeg gerne derhjemme, så hvorfor må jeg ikke her?. Her kan det være svært, at forklare og få barnet til at forstå, der kan være forskellige normer og regler. Dette leder os frem til følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvilken betydning har det senmoderne samfund og dobbeltsocialiseringen, for pædagogens rolle i forhold til barnets trivsel i alderen 1-3 år indenfor normalområdet? For at finde svar på vores problemformulering vil vi søge, at besvare nedstående underspørgsmål: - Hvad er trivsel for et barn i alderen 1-3 år? - Hvilken påvirkning har det senmoderne samfund på udviklingen af pædagogens rolle og ansvar? - Hvad er dobbeltsocialisering? - Hvordan kan educare begrebet bruges i den pædagogiske praksis? 2.0 Metodeovervejelser Vi har valgt, at søge, at besvare vores problemformulering gennem den belgiske forsker og professor i psykologi Ferre Laevers; som også er leder af forskningsprogrammet Experiental Education, og Stig Broströms definition af trivsel, ud fra bogen Liv og læring i vuggestuen. Broström (1945-) er cand.pæd.pæd og har en ph.d i småbørnspædagogik, han har blandt andet gennem årene gennemført småbørnspædagogisk forskning (Broström et al. 2010:138). Vi har valgt, at benytte Laevers definition af begrebet trivsel, da han beskriver, hvad trivsel indebærer og 5

7 grundtanken i det er. Dette støtter Broström op om, og giver en dybere forståelse for begrebet trivsel. Sammen skaber de både en psykologisk og pædagogisk forståelse for begrebet trivsel. Vi mener denne kobling er vigtig i henholdt til, at skabe en forståelse for, hvad trivsel er for småbørn og hvad dette indebærer for, at kunne skabe den bedste trivsel for barnet. Vi har yderligere inddraget bogen Blommen i ægget af Unni Lind; som er social pædagog og cand.mag. i pædagogik og Thomas Gregersen; som er cand. Mag i psykologi og kommunikation. Begge forfattere har erfaringer fra den pædagogiske praksis, da de begge to har arbejdet ude i institutioner. Dette er med til at skabe et andet og mere institutionaliseret perspektiv på begrebet trivsel (Lind et al. 2010). Ydermere vil vi se på Anthony Giddens definition af det senmoderne samfund, ud fra bogen Pædagogik i sociologisk perspektiv. Giddens (1938-) er britisk professor, han anses for at være en af de mest betydningsfulde sociologer i den sidste halvdel af 1900-tallet. Han har både beskæftiget sig med samfundsteori, samt sociologiske analyser af mange forskellige aspekter af et moderne samfund i over 35 bøger og mange artikler (Olsen et al. 2012:191). Grunden til, at vi har valgt Giddens definition af det senmoderne samfund, er fordi han beskriver både det enkelte individ, samfundet overordnet og globaliseringen i hans teori. Dette er vigtigt i forhold til vores opgave, da barnet bliver påvirket fra alle de vinkler. Giddens perspektiv på det senmoderne samfund hjælper os ydermere til, at skabe en forståelse for pædagogens rolle, og derved finde frem til svaret på vores problemformulering. Derudover vil vi redegøre for, og benytte os af Lars Denciks definition af dobbeltsocialisering, og herindunder inddrage hans sommerfuglemodel, ud fra bogen Pædagogik i sociologisk perspektiv i vores analyse. Denciks (1941-) er svensk sociolog og forsker, han har forsket i børn, familieforhold og institutionslivet ( Grunden til, at vi har valgt Denciks definition af dobbeltsocialisering er fordi, at det har sammenhæng til det senmoderne samfund, da barnet bruger flere vågne hverdagstimer i daginstitutionen end i hjemmet, som tidligere beskrevet i indledningen. Yderligere har vi valgt Dencik, fordi vi mener han giver et forståeligt syn på begrebet dobbeltsocialisering, da han gennem sommerfuglemodellen skitserer de to arenaer, hjemmet og daginstitutionen, som barnet pendler imellem. 6

8 Ydermere har vi valgt, at tage udgangspunkt i Pierre Bourdieus begreb om felter og doxa til, at belyse betydningen af sommerfuglemodellen ud fra bogen Samfundet i pædagogisk arbejde af Carsten Schou og Carsten Pedersen. Til at belyse pædagogens rolle i forhold til barnets trivsel, har vi valgt at se nærmere på begrebet educare, ud fra Broström teori, gennem bøgerne Liv og læring i vuggestuen og Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Dette har vi valgt, fordi Broström sætter trivsel i tæt sammenspil med omsorg (care) og uddannelse/undervisning/læring (education), som til sammen skaber begrebet educare. Det er på overstående baggrund, at vi vil bruge redegørelserne af disse teorier til vores analyse for, at søge at finde svar på vores problemformulering. Til sidst har vi brugt bøgerne Den gode opgave af Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen og Pædagogens undersøgelsesmetoder af Lars Aagerup. Dette har vi valgt at gøre for, at skabe et godt fundament for vores opgave, og for at finde frem til vores valgte undersøgelsesmetoder Undersøgelsesmetoder Vores opgave er bygget op om den deduktive tilgang, da vi har et genstandsfelt, som analyseres ud fra vores valgte teori og empiri, og som til sidst ender ud i en konklusion, med andre ord, vi konkluderer noget ud fra nogle præmisser, vi antager der er sande (Aagerup, 2015:34). Vores opgave, har fokus på det dynamiske deterministiske menneskesyn, da det tager udgangspunkt i barnets omgivelser i henhold til dobbeltsocialiseringen, og ydermere ser på barnets ageren og handlinger, for derefter at skabe en forståelse for barnets trivsel. Vores opgave er bygget om den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang, fordi: I hermeneutikken ønsker man at fortolke meningen med menneskeskabte ting i lyset af den historiske sammenhæng de er frembragt i (Brinkkjær et. al. 2011:98). Dette ses blandt andet i vores opgave, da vi går ind og kigger på den menneskeskabte pædagogiske rolle, i lyset af den historiske og teoretiske baggrund den er frembragt i. Derudover drejer hermeneutikken sig om fortolkning. Vi som fortolkere forsøger blandt andet, at forstå deludsagn af interviewsene ud fra en forforståelse af helheden (Aagerup 2015:25). 7

9 2.0.2 Empiri Vores primære empiri er indsamlet gennem et kvantitativt spørgeskema (se bilag 5). Spørgeskemaerne tager udgangspunkt i ansvarsfordelingen af barnets trivsel, og hvor mange timer de opholder sig i daginstitutionen. Skemaerne er udleveret til både forældre og personale, for at sætte besvarelserne op imod hindanden, og skabe et overblik over deres forventninger til hinanden. Det vil altså sige, at vi har stillet forældrene og personalet de samme spørgsmål. Vi har valgt, at benytte spørgeskemaer da dets styrke netop er, at man kan spørge mange mennesker relativt hurtigt, og at svarene man får kan gøres op i kvantitative sammentællinger. Det er i spørgeskemaet udelukkende afkrydsning (Aagerup 2015:130). Dette er en fordel i relationen til vores undersøgelse, at kunne spørge mange mennesker for, at forsøge at skabe et realistisk syn på vores undersøgelse. Vi har udleveret vores spørgeskema til forældre og personale i tre forskellige vuggestuer, for at skabe en højere validitet til vores undersøgelse. De tre institutioner ligger i Nordsjælland. En af de tre institutioner ligger i et socialt belastet område, hvor de to andre er mere alsidige. Derudover har vores svarprocent ligget på 58 %, som ifølge Aagerup sikre en større validitet, da svarprocenten minimum, skal være på 50 % for, at resultaterne kan bruges til vores samlede vurdering (Aagerup 2015:137). Vi er klar over, at svarpersonerne kan farve deres svar efter deres ideelle forestillinger, og at de ikke har mulighed for uddybe deres svar, og at den indsamlede data kan være overfladisk (Aagerup 2015:133). Vi har dog stadigvæk valgt, at bruge den indsamlede viden til at lave en statistik over forventningerne mellem forældrene og personalet, for at sætte det op imod hinanden. Som supplement til dette, har vi valgt, at arbejde med den kvalitative metode, som beskriver med ord mere dybdegående, hvordan mennesker oplever deres liv (Aagerup 2015:33). Vi har gennemført tre individuelle struktureret interviews med to forælder og en pædagog, da det var de eneste der havde mulighed for at deltage (se bilag 1, 2 og 3). Spørgsmålene til forældrene og pædagogen er de samme, dette har vi valgt at gøre, for at vi kan sætte dem op imod hinanden nede i vores analyse. Vi har valgt, at inddrage forældrenes syn på emnet, for at se hvor deres forventninger til pædagogens rolle ligger henne. Dette har relevans i forhold til vores problemformulering, da vi ønsker, at finde pædagogens rolle og derfor er vi nødsaget til, at se på 8

10 både lovgivningen, men også på hvad de betalende forældre forventer af daginstitutionen. Derudover har vi valgt en pædagog, for at få et institutionelt og pædagogisk syn på vores emne og problemstilling. Det de strukturerede interviews kan bidrage med er, at vi får konkrete svar på vores spørgsmål. Vi er opmærksomme på, at der også er ulemper ved denne metode, da forældrene ikke får mulighed for, at komme med andre perspektiver end dem vi søger (Aagerup 2015:91-126). Derudover har vi også lavet et semistruktureret interview med en leder fra én af de tre daginstitutioner. Vi har valgt, at inddrage en leders syn på vores emne, for at få et mere institutionaliseret syn på emnet og problemstillingen (se bilag 4). Tanken bag det semistruktureret interview er, at det kan give mulighed for, at komme ind på andre emner eller perspektiver, som vi ikke selv har tænkt over. Svagheden ved denne form for interview er, at vi kan risikere at komme for langt væk fra det oprindelige emne, og at der kan være behov for at rette ind (Aagerup 2015:91-126). Vi valgte netop denne tilgang til dette interview med lederen, da vi ønskede svar på vores spørgsmål, men også for at få nogle af hendes egne perspektiver med. Som sekundær empiri har vi valgt et forskningsprojekt fra SFI, som omhandler hvor mange timer 3 årige børn opholder sig i dagtilbuddet. Dette har vi valgt, for at få et overblik over hvilken indflydelse det senmoderne samfund har på, hvor mange hverdags timer børnene tilbringer i daginstitutionen. Alt vores indsamlede empiri vil vi sætte op imod hinanden, og benytte det i vores analyse. Vi valgte fra start af både, at arbejde med den kvalitative og den kvantitative undersøgelsesmetode, da det ifølge Aagerup, kan give mere viden hvis to eller flere undersøgelsesmetoder kombineres. Dette kaldes metodetriangulering. Dette er godt, fordi det giver et mere nuanceret billedet af virkeligheden (Aagerup 2015:31). Som sagt, beskriver de kvalitative undersøgelser med ord mere dybdegående, hvordan mennesker oplever deres liv, mens kvantitative undersøgelser opregner mængder af menneskers aktiviteter/holdninger m.m. (Aagerup 2015:33). Det vil derfor i vores opgave betyde, at spørgeskemaerne og interviewsene skaber en samlet supplerende undersøgelse. 9

11 3.0 Præsentation af inddraget teori Ud fra overstående afsnit, vil vi redegøre for de valgte teorier. Vi har valgt, at starte med redegøre for begrebet trivsel, for at finde frem til pædagogens rolle i forhold til barnet. Dette leder os henimod det senmoderne samfund, som bidrager til barnets dobbeltsocialisering. Herefter vil vi slutte af med begrebet educare, som hjælper os med at definere pædagogens rolle ud fra samfundet forventninger. 3.1 Trivsel Vi vil som nævnt tidligere starte med, at definere hvad trivsel er i forhold til det lille barn, dette vil vi gøre ud fra Laevers, Broström, Lind og Gregersen. I småbørnspædagogiske sammenhænge er det vigtigt, at fokusere på barnets trivsel og tryghed. Ud fra den psykologiske pædagogiske ordbog er trivsel defineret som: en generel følelsesmæssig holdning eller tilstand som i forhold til børn sættes i forbindelse med betydningen af et godt fysisk og psykisk miljø. Trivsel kan derved forstås, som en følelse om det, at have det godt i en konkret situation, både i forhold til sig selv, de andre børn og det miljø man omgås i. Der bliver f.eks. beskrevet i mange vuggestuers læreplaner, at vuggestuen skal være et rart sted at være (Broström et.al 2010:39). Hertil kan trivselsbegrebet sættes i tæt forbindelse læreplanstemaet, den alsidige personlige udvikling, som omhandler, at børn opbygger og udvikler deres selvfølelse og tør udfolde sig selv. Alsidig personlig udvikling understreger, at det er barnets mange potentialer, der skal udvikles og ses som en helhed. Derved er det pædagogens job, at skabe et miljø hvor alle kan trives. Trivsel kan kort beskrives, som det, at have det godt og føle sig tilpas (IBID:39). Trivsel skal ikke kun forstås, som en fysiologisk og biologisk betydning, men det skal også ses i en psykologisk, social og samfundsmæssig sammenhæng; man næres ved og vokser i kraft af de omgivelser, man indgår i (Lind et. al. 2010: 14). Fælleskab og individualitet er ikke modsætninger, men skal ses som hinandens betingelser. Hvis ikke der er et velfungerende fællesskab, mærker barnet det spontant ifølge Lind og Gregersen, og barnet vil ikke kunne trives (IBID:14). Ydermere er det vigtigt, at give plads til det enkelte barn, da risikoen ved dette er, at barnets udfoldelser minskes, og at barnet ikke er i stand til, at bidrage til fællesskabet. Trivsel for det enkelte barn, hænger derfor sammen med dets trivsel i fællesskabet og grupper (IBID:14). 10

12 Ifølge den belgiske forsker Ferre Laevers, kan barnets: Trivsel forstås som at få tilgodeset fysiske behov, behov for kropskontakt og tilknytning, at blive set og hørt samt behov for udforskning og læring. Børn, der er i trivsel, føler sig som en fisk i vandet. De er tydeligvis lykkelige. De har en åben, modtagende og fleksibel attitude til deres omgivelser der resulterer i selvværd og selvfølelse samt en høj grad af kampånd de har mod til at forsvare sig selv og ved, hvordan de skal håndtere livet de har glæde ved at være sammen med andre og de har en uhindret kontakt med deres indre selv: deres behov, ønsker, følelser, tanker (Broström et. al. 2010:39). Laevers ser barnets trivsel og involvering i egen verden, som indikator for kvalitet i barnets liv. Begrebet trivsel, består af både en subjektiv og objektiv tilgang, da de begge har indflydelse på barnets oplevelse. Den subjektive tilgang tager udgangspunkt i barnets egen oplevelse af, hvor godt det lever, altså barnets kompetenthed, tilfredshed og lykke (IBID:39). Den objektive tilgang, tager udgangspunkt i en række faktuelle kriterier for, hvad et godt liv er (IBID:39). Man kan derved sige, at en brugbar definition af begrebet vil ligge mellem den objektive og subjektive tilgang, som medtænker begge positioner, men som også forudsætter, at trivsel er noget barnet skaber i samspil med andre (IBID:41). En måde, at se på hvordan pædagogen kan danne basis, for barnets trivsel er ved, at kigge på; Demokrati, Grupper, Anderkendelse og Organisering og rammer (Lind et al. 2010:15). Alle disse, skal ses i et perspektiv af etik og metode. Det er vigtigt, at have en forståelse for barnet, som en myndig borger der har ret til og mulighed, for at deltage i demokrati. Som barn er det vigtigt, at skabe erfaringer om respekt og ligeværd for forskellighed i det fællesskab, som barnet indgår i, i daginstitutionen. Ydermere, skal barnet opleve, at det er meningsfyldt, at deltage i daginstitutionens hverdag og få opbygget en psykisk robusthed. Udover det, skal barnet, som individ tage ansvar, for at indgå i og tilpasse fællesskabet ved, at evne, at bruge sine rettigheder og give sig til kende som individ (IBID:16). Efter demokrati er det dernæst vigtigt, at pædagoger har viden om grupper og de dynamikker der er på spil. I daginstitutionen ses der både på det store fællesskab og på de små grupper der er, og hvordan de fungerer sammen. Pædagogens rolle er bevidst, at forholde sig pædagogisk til børnenes interne hierarkier og normer, og hvis det er nødvendigt, at blande sig i dem. Ydermere, skal børnene have mulighed for, at opleve sig selv i forskellige roller, og derved også få et nuanceret og varieret billede af sig selv. Børnene skal 11

13 derved have mulighed for, at skabe relationer på kryds og på tværs af daginstitutionen. Derudover, skal pædagogerne gøre indkøringen af nye børn så overskuelig som muligt, og overveje, hvordan de andre børn stadig får nødvendig opmærksomhed og omsorg. Pædagogerne kan derfor lave grupper af børn og pædagoger, som føler sig særligt knyttet til hinanden (IBID:18). Hertil kommer begrebet anerkendelse og hvilken betydning det har for børns trivsel. Det drejser sig ikke kun om, at anerkende det enkelte barn, men også at anerkende både gruppe- og samfund sammenhænge. Det handler om, at forstå begrebet, som mere end et dig og mig -fænomen. Der skal derfor anlægges et bredere perspektiv, der også rummer den kollektive dimension, da den er en central del af daginstitutionens hverdag. Der er ifølge Axel Honneth tre sfærer indenfor anerkendelse; en, der vedrører de nære relationer (kærlighedssfæren), en, der vedrører det retslige område, og en, der har med solidaritet at gøre (IBID:20). Til sidst er der organisering og rammer, som også spiller en væsentlig rolle for barnets trivsel. Dette gør det, fordi det udgøre betingelser for barnets opvækst, udvikling, læring og deltagelse. Indretning og arkitektur har en stor betydning for barnets velvære, da dens erkendelse og udvikling i høj grad sker via kroppen og sanserne. Ordenlige fysiske rammer for barnet er bl.a. plads og god indretning, samt materialer der stimulere deres udvikling. Der er brug for organisatoriske rammer, som skaber rytme i børnenes hverdag uden, at der opstår kedelig eller uinspirerede forudsigelighed (IBID:22). Det er dog vigtigt, at pointere, at barnet selv har stor indflydelse på dets trivsel. Derfor er det vigtigt, at se på hvordan man som pædagog, kan påvirke barnet i en god trivsel ved, at få barnet til at deltage i trivsel udviklingen selv (Broström et.al 2010: 39). Begrebet trivsel, kan derfor overordnet ses som en psykisk, mental og fysisk tilstand i det, at føle sig godt tilpas. I forhold til vores opgave handler det om, hvad pædagogen/institutionen kan gøre, for at sikre en god trivsel for barnet, ved at inddrage demokrati, sociale grupper, udføre anerkendelse og skabe gode fysiske rammer, som inviterer til læring. 3.2 Det senmoderne samfund Ud fra begrebet trivsel, vil vi i det nedestående afsnit redegøre for det senmoderne samfund ud fra Giddens definition. I 1970 erne var vuggestuerne præget af de tre R er; ro, regelmæssighed og renlighed (IBID:32). Dengang var lederen ofte uddannet sygeplejer og personalet barneplejerske, og fokusset var på 12

14 hygiejne og pasning. Herefter kom en omsorgs- og udviklingsorienterede dimension frem til 1980 erne og 90 erne. I denne tid fyldte udviklingsbegrebet meget, og pædagogikken skulle have til mål at sikre, at børnene blev udviklet i overensstemmelse, med udviklingspsykologisk beskrivelse af normaludvikling. I 1998 blev læringsbegrebet formuleret i lovgivningen, som her i blandt beskrev, at der skulle gives rum til leg og læring, og at de tilbud børnene bliver tilbudt rummer læringsprocesser. Her blev der i 2004 indført læreplaner med 6 temaer; barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier ( Læreplanerne rummer både læring og udvikling. I de senere årtier har vuggestuerne skabt sammenhæng mellem omsorg og læring. Fastholdelsen af det empatiske samvær mellem barn og pædagog sker samtidig med omsorgsrelationen. Det vil sige, at pædagogen og barnet er sammen om noget, som aktivt og målrettet fører til barnets mestring af omverden, den lærer noget. Hertil kobles omsorg og trivsel (care) og undervisning og læring (education) sammen. Ud fra det, skabes sammen omsorgsbegrebet educare. Dette begreb, vil blive uddybet i et efterfølgende afsnit. Hvis vi skal se på det samfund, som vi lever i, i dag, kalder Giddens det for det senmoderne samfund. Giddens teori om individet i det senmoderne samfund (makro), kalder han mikrodiagnosen, se nedstående model (Olesen et al. 2012:199). 13

15 Han starter med, at beskrive hvordan samfundet (makro) påvirker daginstitutionens (meso) betydning for individet (mikro), som også kan ses på overstående model. Giddens taler her om, at man som mennesker er nødt til, at have tillid til det han kalder ekspertsystemer. Dette omhandler, at vi har tillid til lægerne ved hvad de gør, vi har tillid til, at den mad vi køber og spiser er ufarligt for os osv. (IBID:198). Dette har relevant for vores opgave, da forældrene har tillid til, at institutionen og pædagogerne, tager sig godt af deres børn og opfylder deres behov. Her indenunder er der også tale om risicier i samfundet, og at man som mennesker ikke længere snakker om naturens vej eller Guds vilje, men om samfundets mening (IBID:198). Det er her, at Giddens udtrykker, hvor vigtig tillid er for individet på grund af de risicier, som der er overalt. Det er herigennem, at individet i sin barndom udvikler det, han kalder en ontologisk sikkerhed, som er en følelse der fortæller os at vores væren eller vores selv ikke er i fare. Denne følelse grundlægges i form af nære relationer, som f.eks. mor og far, og allerede som spædbarn mener Giddens, at barnet lærer at håndtere dets tillidspersoners fravær. Igennem det lærer barnet, at lægge dets lid til andre anonyme som f.eks. pædagoger. Det er igennem den ontologiske sikkerhed, at barnet udvikler et beskyttende hylster, som beskytter barnet mod overvældende angstsituationer (IBID:200). Herunder snakker Giddens om selv-identitetens udvikling og han beskriver, at det ikke er en kerne, et genetisk eller socialt givet faktum, men derimod en proces der tager udgangspunkt i barnets selvfortælling. Denne selvfortælling kræver, at barnet har en reflekteret forestilling om sit selv og sin personlighed. Ydermere handler det også om, at barnet bliver påvirket af samfundet, og de sociale institutioner og de fælleskaber barnet indgår i (IBID:201). Som mennesker handler vi ud fra nogle rutiner, som er blevet til vaner. Ud fra det justerer individet sine handlinger ud fra de erfaringer, individet gør sig gennem handlinger. Det drejer sig om, at kunne se årsagen til sin handling, men igen årsager, som man ikke nødvendigvis har tænkt over. Giddens henviser til handlingsmotivering (IBID: ), som er det, som gør, at vi handler impulsivt, når vi f.eks. føler angst osv. Ud fra disse begreber snakker Giddens om strukturation, som betyder, at noget sker aktivt (IBID:195). Det er her vi, som individer skaber struktur, men hvor der samtidig skabes muligheder er der også begrænsninger. Det betyder, at vi som individer er underlagt nogle begrænsninger af samfundet samtidig med, at vi kan/skal se nye muligheder. 14

16 Til sidst beskriver Giddens, at individet er blevet frit sat, og at de traditionelle bånd er sluppet. Han mener, at vi som mennesker træffer individuelle valg, da vi som sagt hele tiden er i forandring. Ifølge ham vælger man ikke længere, at gå i sine forældres fodspor, men man vælger mere frit ud fra hvad selvet vil, og at vi må spørg os selv Hvem er jeg?, Hvordan vil jeg gerne være? (IBID: ). Det senmoderne samfund, kan derved forstås i forhold til den pædagogiske praksis, som et tillidssamfund, hvor vi som mennesker, er tvunget til at have tillid til ekspertsystemerne, så som at forældrene tror på, at pædagogerne kan passe godt på deres barn og varetage deres behov. Ydermere handler det om, at barnet er blevet mere individualiseret, og ikke længere er tvunget til, at følge i nogle bestemte spor, men har ret til sin egne meninger og holdninger. 3.3 Dobbeltsocialisering Ud fra overstående afsnit omkring det senmoderne samfund, bliver vi ledt henimod begrebet dobbeltsocialisering, da det senmoderen samfund påvirker både hjemmet, men også daginstitutionen. Vi har valgt i nedestående afsnit, at redegøre for begrebet dobbeltsocialisering ud fra socialpsykologen Dencik. Dobbeltsocialisering blev udviklet af et forskerteam, hvor Dencik var ledelsen af teamet. Teamet gennemførte et stort undersøgelsesprojekt i slutningen af 80 erne og i begyndelsen af 90 erne, hvor de undersøgte børns opvækst i de nordiske lande. Projektet er også kendt, som BASUNprojektet. Projektets formål var, at belyse ligheder samt forskelle i opvækstvilkårene for børn i de nordiske lande (Schou 2012:44). Dencik og hans medarbejdere fandt frem til, gennem deres analyser, at familien og daginstitutionen kan anses som to ligestillede arenaer, hvor barnets liv udspiller sig, men der er dog en forskel. Familien er nemlig en arena for det private sociale liv, hvor daginstitutionen er en arena for offentligt socialt liv (IBID:44). Denciks centrale synspunkter er, at barnets socialisering ikke kun kan betragtes, som summen af de enkelte areaners bidrag, men at det er barnets skift mellem de forskellige areaner, der giver et afgørende bidrag til socialiseringen. Dette er fordi det er i disse skift, hvor barnet udvikler sin evne til, at kunne omstille sig og efterleve de forskellige logikker, regler og normer, der er i henholdsvis familien og daginstitutionen (IBID: 46). 15

17 Denick stiller forskellene mellem familien og daginstitutionen op i nedstående sommerfuglemodel (IBID:45). ( sch&sa=x&ved=0ahukewje75b2qmzjahxicywkhupudycq_auibygb&dpr=0.8#imgrc=opnx61evl PiRpM%3A) Figuren viser barnet i midten, og familien på den ene side og daginstitutionen på den anden. Barnet står, som forbindelsesled mellem de to sammenhænge, som socialiseringen foregår i. I familien indgår faderen og moderen og eventuelle søskende, mens der i daginstitutionen, både er andre voksne og børn. De forskellige påvirkninger og interaktioner påvirker hinanden gennem barnet, men påvirker dermed også, hvordan barnet kan handle i forhold til forskellige normer og situationer (IBID: 45). Mange gange vil barnet opleve, at de to sociotoper støder sammen. Det sker f.eks. når barnet bliver afleveret eller hentet i daginstitutionen (IBID:46). Det er her børnene kan opleve problematikker og skal skifte arena. Arenaer kan forstås ud fra professor i sociologi Pierre Bourdieus teori, som beskriver arenaer som felter, som ses som sociale rum (Olesen 2012:127). I hver arena er der en doxa, som skal forstås som de spillerregler og sociale accepter der har indflydelse i forhold til sammenspillet, mellem barnet og andre individer i arenaen (IBID:127). Barnets position i arenaerne, bliver påvirket af dens kapitaler. Kapitaler, eller i dette tilfælde kaldet symbolsk kapital, er de ressourcer eller kompetencer som barnet har, og som barnet kan benytte sig af i arenaerne (IBID:124). I hver arena, kan barnet have forskellige positioner i forhold 16

18 til de andre individer. Dette kan forstås ud fra de kapitaler, de andre individer har og hvor stærke eller svage barnets kapitaler er i forhold til de andres (IBID:128). Det kan derfor i forhold til dobbeltsocialisering forstås sådan, at barnet skifter position fra daginstitutionen som en arena, til hjemmet som en anden arena, og derfor kan barnet også agere forskelligt i daginstitutionen end i hjemmet på grund af de doxaer/spilleregler, som er i hver felt/arena. 3.4 Educare Ud fra overstående afsnit om dobbeltsocialisering, leder det os frem til hvad samfundet kræver af pædagogen, og hvilke rollen pædagogen skal have. Efter en kort præsentation af omsorgsbegrebet educare i afsnittet om det senmoderne samfund, vil vi i dette afsnit redegøre for begrebet inden for den pædagogiske praksis. Begrebet educare er udviklet af Broström i samarbejde med andre forskere, her i blandt pædagogisk leder Jytte Hare (Nielsen 2011). Som beskrevet ovenfor, rummer begrebet på den ene side omsorg og trivsel (care), og på den anden side undervisning og læring (education), som tilsammen bliver til educare (Broström et. al. 2010:34). Der findes tre dimensioner i begrebet; undervisning, opdragelse og omsorg (IBID:34). I 2000 vedtog Europarådet den såkaldte Lisboa-strategi, som rummer standardisering og omlægning af uddannelsessystemerne fra vugge til grav, og med tanke på livslang læring (Carlsson et. al. 2009: ). Her er der fokus på, at alle grupper i samfundet inddrages i uddannelsessystemet og opnår kompetencer. Ydermere, er der fokus på socialt udsatte børn, så der kan gøres en særlig indsat overfor disse. Ud fra det fulgte OECD (Oragnisation for Economic Co-operation and Development) i 2001 op med rapporten Starting Strong, som der blandt andet slog fast at småbørnspædagogik kan hjælpe alle børn til en god start i livet og bidrage til social integration, en tidlig udvikling der ses som grundlaget for livslang læring (IBID:212). For at opnå denne målsætning, kræver det udligning af negativ social arv, udvikling af skoleparathed, kvalitet i dagtilbuddene og udligning af kvalitetsforskelle i daginstitutionerne. Det er herunder, at læreplanerne kommer ind i billedet. Læreplanerne er med til, at sikre en fælles læring i alle dagtilbuddene (IBID:212). Risikoen ved, at der er så meget fokus på læring er, at der bliver lagt mest vægt på education end care, og ud fra det mener Brostöm, at det kan betyde en nedtoning af 17

19 omsorgs- og trivselsdimensionen (IBID:212). Det er derfor vigtigt, at begge begreber er til stede i educare, for at det kan opfyldes. Som beskrevet tidligere, kan education ses som undervisning. Undervisning ses dog ikke i den forstand i vuggestuerne, men defineres ud fra barnets tilegnelser af kundskaber og færdigheder i vuggestuesammenhænge (Broström et al. 2010:34). Der er tale om de erfaringer, som børnene gør sig gennem fysiske og mentale læringsprocesser. Dette betyder, at både det indendørs- såvel som det udendørsmiljø tilbyder aktiviteter, som kan bidrage til, at børnene udvider deres erfaringer. Undervisning betyder derfor i denne sammenhæng, hvordan pædagogen systematisk støtte op om barnets læring, ved hjælp af instruktion og belæring (IBID:34). Der er hermed tale om, at pædagogen viser barnet hvordan man, som individ skal udføre bestemte handlinger. Det er også heriblandt, at barnets kan tilegne sig handlemåder, som pædagogen ikke bryder sig om, men som barnet er blevet vist og har taget til sig. Ud fra det, kan der også være tale om børn indbyrdes viser hinanden, hvordan man udføre handlinger, gode såvel som dårlige (IBID:34-35). Hertil kommer opdragelses dimensionen i begrebet educare. Opdragelse kan forstås, som muligheden for, at barnet udvikler sine grundlæggende personlighedsegenskaber, heriblandt dannelse af holdninger og forestillinger, vilje- og karakteregenskaber, sociale færdigheder og begyndende bevidsthed, som har indflydelse på barnets handlinger (IBID:35). Der er her, at der er tale om samspillet mellem pædagog og barn, og at pædagogen reflektere over og direkte eller indirekte planlægger hverdagen med aktiviteter, som giver barnet mulighed for, at udvikle ovenstående. Igennem det lærer barnet, hvad der er rigtigt og forkert ved, at se på pædagogen og andre børns handlinger, og hvordan omverden reagerer på dem. Igennem verbal og nonverbal kommunikation viser pædagogen, hvad der er rigtigt og forkert, og barnet lærer langsomt, at forstå sammenhængen mellem omverdens reaktion på handlingen og barnets egen ageren (IBID:35). Opdragelse handler om, at inddrage og indvie børnene i fælleskabets normer og værdier, og indkulturer den vuggestue kultur, som de indgår i (IBID:35). Hovedfokusset i begrebet educare er, at pædagogen på en gang udviser omsorg og skaber under(visning) og opdragelse, som sammen skaber følelsen af tryghed for barnet, og udvikler kundskaber, færdigheder, normer og holdninger (IBID:36). For at få stå omsorg i begrebet educare, 18

20 kan der ses nærmere på den svenske psykolog Pär Nygrens tre omsorgsformer; behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg (IBID:36). Behovsomsorg bidrager til, at barnets væsentligste behov bliver tilfredsstillet, i det øjeblik det er hensigtsmæssigt for barnet. Udviklingsomsorg omhandler barnets sociale, kognitive, motoriske, sundhedsmæssige, fysiske og psykosociale udvikling. Til sidst handler opdragelsesomsorg om, at formidle værdier, normer og ideologier for barnet (IBID:36). Disse tre omsorgsformer, kan optræder alene, men vil ofte indgå i kombination med hinanden. Pædagogens interaktion med barnet, skal ske ved, at alle tre dimensioner inddrages (IBID:36). Det er ikke nok, at man som pædagog kan lide et barn, man skal kunne indgå i et sammenspil på en empatisk og respektfuld måde. Indenfor det, skal pædagogen kunne styrke det enkelte barns personlige udvikling, og faglige læring og udvikling. Begrebet educare samler pædagogens omsorg med opdragelse og undervisning, og begrebet skal foruden, at give omsorg, støtte op om dens alsidige personlige udvikling og fremme dens læring. Derudfra, skal det være med til, at skabe et miljø, som fremmer barnets trivsel (IBID:37). Dette er også underlagt og støttet op af dagtilbudsloven 7, som beskriver at: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring ( Begrebet educare handler i bund og grund om, at pædagogen skal udføre education, som betyder læring og undervisning, samt care, som betyder omsorg og trivsel. 4.0 Præsentation af empirisk materiale Ud fra overstående præsenteret teori vil vi i dette afsnit introducere til, og redegøre for vores indsamlede empiri. Vi har, som nævnt tidligere, lavet tre individuelle struktureret interviews med to forældre og en pædagog. Derudover har vi lavet et semistruktureret interview med en daglig leder. Ydermere har vi lavet et spørgeskema med to spørgsmål, som omhandler procentfordeling af ansvaret for barnets trivsel mellem hjem og institution, og hvor mange timer det enkelte barn opholder sig dagligt i daginstitutionen Interviews Vi har udvalgt en af de tre daginstitutioner, hvor vi en eftermiddag spurgte forældrene, om de havde tid til, at indgå i et kort struktureret interview. Ud af alle forældrene, var der to forældre der 19

21 havde tid og lyst til at deltage. Efter interviewsene med forældrene, lavede vi det strukturerede interview med pædagogen. Vi valgte, at skrive forældrenes og pædagogens svar ned med det samme under interviewsene, da det var struktureret interviews med få spørgsmål. Derudover lavede vi et semistruktureret interview med en leder. Dette valgte vi, at gøre da vi ønskede, at have en institutionaliseret synsvinkel med, og mulighed for, at få andre perspektiver på emnet. Vi har med dette interview optaget det, og senere hen har vi skrevet de vigtigste pointer ned, og sammensat sat det til besvarelser (Bilag 4) Spørgeskema Udover at vi har lavet struktureret- og semistruktureret interviews, har vi lavet et spørgeskema, som både blev delt ud til forældre og personale. Vi valgte, at dele i alt 100 spørgeskemaer ud fordelt i tre daginstitutioner, hvor 70 af dem var til forældrepar og de sidste 30 var til personalet. Besvarelserne fra forældrene og personalet blev holdt adskilt, så vi senere hen kunne lægger besvarelserne op imod hinanden. Vi fik i alt 58 svar tilbage, altså 58 %. Vi er opmærksomme på, at det kan være svært, at generalisere ud fra vores tilbagemeldinger, da det ikke siger noget om hele samfundet, men kun skitsere de tre daginstitutioner. Vores vurdering er, at de tre daginstitutioners svar altid vil være bedre end en daginstitution, og at det stadigvæk kan give et lille billede af samfundet Spørgeskema spørgsmål 1 Det første spørgsmål omhandler, hvor forældrene og daginstitutionen mener, at den procentmæssige ansvarsfordeling af vuggestuebarnets trivsel lægger henne. Grunden til, at vi har valgt at stille dette spørgsmål er, at vi ønskede, at få begge parters mening om, hvor ansvaret for barnets trivsel lægger henne. Derudover valgte vi det, for at skabe et overblik over forventningerne til hinanden, som har relevans i forhold til at finde pædagogens rolle. Ydermere, står der beskrevet i dagtilbudsloven 7 stk. 2, at: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst ( 20

22 Spørgsmålet i skemaet lød således til forældrene: Hvordan ser du, den procentmæssige ansvarsfordeling, af dit barns trivsel, i hverdagen? Og således til personalet; Hvordan ser du, den procentmæssige ansvarsfordeling, af et barns trivsel, i hverdagen? (Bilag 5) Svarmulighederne til dette spørgsmål lød således: 70 % institutionen / 30 % hjemmet Til denne første svarmulighed, havde 68,4 % af forældrene sat deres kryds, hvor 10 % af personalet havde gjort det samme. 50 % institution / 50 % hjemmet Til denne anden svarmulighed, havde 21,1 % af forældrene sat deres kryds, hvor 75 % af personalet havde gjort det samme. 30 % institution / 70 % hjemmet Til denne sidste svarmulighed, havde 10,5 % af forældrene sat deres kryds, hvor 15 % af personalet havde gjort det samme. I diagrammet nedenfor, har vi sat forældrenes og personalet svar op imod hinanden. Den røde farve symboliserer mængden af personalet, som har sat deres kryds ved denne svarmulighed. Hvor den blå farve symbolisere mængden af forældre, som har sat deres kryds ved denne svarmulighed. Da vi ikke har spurgt lige mange forældre og personale, har vi regnet svarende ud i procenter, så vi kunne sammenligne dem med hinanden. 21

23 Besvarelserne vil vi bruge i vores analyse og sætte dem op imod i de interviews, som vi har gennemført. Vi vil se, om interviewsene stemmer overens med den overstående undersøgelse, og konkludere ud fra det Spørgeskema spørgsmål 2 Det andet spørgsmål omhandler antallet af daglige timer vuggestuebørn er i daginstitutionen. Grunden til, at vi har valgt, at spørge om dette spørgemål er fordi, vi ønsker at se om forældrene og personalet har den samme opfattelse af, hvor mange timer børnene bruger i daginstitutionen. Dette spørgsmål har relevans i forhold til vores problemformulering, da det kan hjælpe til, at vise et af resultaterne af det senmoderne samfund. Spørgsmålet til forældrene lød således; Hvor mange timer bruger dit barn gennemsnitlig i institutionen dagligt? Og til personalet; Hvor mange timer bruger børnene gennemsnitlig i institutionen dagligt? (Bilag 5) Svarmulighederne til dette spørgsmål lød således: 5 timer eller mindre Til denne første svarmulighed, havde 7,9 % af forældrene sat deres kryds, hvor 0 % af personalet havde gjort det samme. 6 timer Til denne anden svarmulighed, havde 21 % af forældrene sat deres kryds, hvor 0 % af personalet havde gjort det samme. 7 timer Til denne tredje svarmulighed, havde 57,9 % af forældrene sat deres kryds, hvor 30 % af personalet havde gjort det samme. 8 timer Til denne fjerde svarmulighed, havde 13,2 % af forældrene sat deres kryds, hvor 70 % af personalet havde gjort det samme. 9 eller mere 22

24 Til denne sidste svarmulighed, havde 0 % af forældrene sat deres kryds, hvor 0 % af personalet havde gjort det samme. Svarresultaterne kan igen ses procentmæssigt nedenfor i diagrammet, hvor personalet svar er farvet med rød, og forældrenes er farvet med blå. Grunden til vi valgte, at undersøge et vuggestuebarns timer i daginstitution dagligt, var at vi ønskede, at efterkontrollere SFI undersøgelse i vores indledning. I SFI undersøgelse, blev der fremvidst at 65 % af de tre årige børn tilbragte mellem 6-8 timer i dagtilbuddet. Mens 22 % var der i kortere tid, og 13 % var der i længere tid end 8 timer dagligt (Ottosen et. al. 2010:81). Som nævnt i vores problemfelt, har vi selv oplevet, at børnene er i daginstitution gennemsnitlig i 8 timer dagligt. Til dette har vi observeret, at der ofte er morgensamling kl. ni, og der bør alle børnene være der. Børnene kommer ofte ved en otte tiden, og er der til efter eftermiddagsmad, som ofte er mellem to og tre. Det vil med andre ord sige, at de ca. bliver hentet ved en fire tiden. 5.0 Analyse af indsamlet empiri og teoretiske overvejelser Ud fra de overstående afsnit, vil vi i dette afsnit sætte vores indsamlet empiri overfor de teoretiske overvejelser vi har gjort os, og analysere på det. Vi har valgt hver gang vi præsentere vores empiri, at starte med, at tage fat i forældrenes svar, dernæst pædagogens og til sidst lederens, for at 23

25 skabe en samlet helhed over de enkelte spørgsmål, for lettere at kunne sætte det op imod vores anvendte teori. Vi vil starte med i analysen, at belyse hvad begrebet trivsel har af betydning for forældrene, pædagogen og lederen, for at belyse forventningerne til pædagogens rolle. Herefter vil vi redegøre for og analysere forældrene og hjemmets rolle i forhold til barnets trivsel, og se på hvad forældrene, pædagogen og lederen har af syn på dette. Derefter vil vi redegøre for og analysere, hvor mange timer hvert enkelt barn bruger i daginstitutionen dagligt. Dette vil vi gøre ud fra vores spørgeskemaer og de interviews vi har lavet med forældrene, pædagogen og lederen, og hvad det syntes, at have af betydning. Til sidst vil vi analysere den procentmæssige ansvarsfordeling, som der ér ifølge vores spørgeskema, og sammenligne det med de besvarelser, som vi har fået i interviewsene med pædagogen og lederen. Dette vil vi sætte op imod vores teoretiske overvejelser. Som empiri, har vi som skrevet tidligere valgt, at benytte os af svarene fra spørgeskemaerne, svarende fra vores strukturerede interviews og svarende fra vores semistruktureret interview, samt forskningsprojektet fra SFI Forældrenes syn på begrebet trivsel Vi har valgt, at starte med, at se på forældrenes, pædagogens og leders syn på trivsel. Som skrevet i vores teoriafsnit, kan trivsel for det lille barn forstås ud fra en følelse, om det, at have det godt i en konkret situation, både i forhold til sig selv, de andre børn og det miljø det omgås i. I vores tre strukturerede interviews med forældrene og pædagogen, lød det første spørgsmål således: Hvad forstå du ved begrebet trivsel? Til dette svarede den første forælder sådan: Hvordan vores barn har det i sin dagligdag i institutionen (Bilag 1). Den anden forælder svarede: Helt kort: at mine børn er trygge og at de udvikle sig (Bilag 2). Dette læner sig op Broströms definition, hvor han mener, at trivsel for det enkelte barn hænger sammen med dets trivsel i fællesskabet og i grupper. Hvis ikke der er et velfungerende fællesskab, mærker barnet det spontant, og barnet vil ikke kunne trives (Lind et. al: 2010:14). Det vil altså sige, at forældrene forventer, at daginstitutionen skaber et trygt og velfungerende miljø/fælleskab. 24

26 Derudover, kan vi også se på svarende, at den første forælder lægger, med sit svar, mest vægt på institutionen, hvor den anden forælder har fokus på barnet generelt. Med henblik på forældrenes forventninger til institutionen, kan der her henvises til Giddens definition af det senmoderne samfund. Her nævner han, at vi som individer er nødt til, at have tillid til det han kalder ekspertsystemer (Olesen et. al. 2012:198). Dette er relevant, da forældrene bliver nødt til, at have tillid til, at daginstitutionen og pædagogerne tager sig godt af deres barn og opfylder dets behov, da forældrene muligvis ikke har andet valg. Her indenunder er der også tale om risicier i samfundet, det er de risiciser vi tager, når vi stoler på at daginstitutionen og pædagogerne, kan tage vare på barnet. Vi individer agerer ud fra samfundets meninger og holdninger, og vi tager de risicier der er (IBID:198) Pædagogens og lederens syn på begrebet trivsel Hvis vi ser tilbage på spørgsmålet, om hvad trivsel er, svarede pædagogen således på spørgsmålet: Trivsel er, når et barn opleves glad, tilpas, nysgerrig, kontaktsøgende og i udvikling. Alle børn går igennem udviklingsfaser, hvor de i højere grad end almindeligvis er f.eks. sårbare, irritable eller på anden måde skæve ift. barnets almindelige adfærd. Disse perioder skal der altid være plads til og rummelighed over for. Dog skal barnet også gerneralt opleves i trivsel som ovenfor beskrevet størstedelen af tiden (Bilag 3). Dette svar lægger tæt op af Broströms mening om, at det er vigtigt, at give plads til det enkelte barn, da risikoen ved dette er, at barnets udfoldelser mindskes, og at barnet ikke er i stand til at bidrage til fællesskabet. Begrebet trivsel, kan defineres som: en generel følelsesmæssig holdning eller tilstand, som i forhold til børn sættes i forbindelse med betydningen af et godt fysisk og psykisk miljø (Psykologisk pædagogisk ordbog). Hvis vi sammenligner pædagogens svar med forældrenes, stemmer de overens med hinanden. Forældrene beskriver trivsel som, at deres børn er trygge og udvikler sig, og hvordan de har det i daginstitutionen. Hertil beskriver pædagogen også, at børn der er i udvikling, børn der er nysgerrige og kontaktsøgende, er børn der er i trivsel. I vores semistruktureret interview med lederen snakkede vi også om, hvad begrebet trivsel indebære, hertil svarede hun: Set fra et fagprofessionelt perspektiv. Tænker jeg at trivsel er en betegnelse der fokuserer på barnets muligheder for at deltage og udvikle kompetencer. Trivsel ligger før et fokus på udvikling og læring det skal vi være opmærksomme på. Det er faglige 25

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Børns Trivsel I Overgange I Kastaniehuset

Børns Trivsel I Overgange I Kastaniehuset Sofie Vladimir Brønd Studienr. z250261 Bachelorprojekt 10.06.2016 Børns Trivsel I Overgange I Kastaniehuset Bachelorprojekt af Sofie Vladimir Brønd Første dag i O. klasse Eget foto 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

forord I dagplejen får alle børn en god start

forord I dagplejen får alle børn en god start Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Tingvej 39, Mogenstrup 7800 Skive 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 3 3.1 Holstebro

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Sammen om De Yngste - SYNG

Sammen om De Yngste - SYNG Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Referat fra informationsmøde for nye forældre

Referat fra informationsmøde for nye forældre Referat fra informationsmøde for nye forældre D 18. juni afholdte børnehaven et informationsmøde for nye forældre. Mødet blev bl.a. afholdt på baggrund af forældretilfredshedsundersøgelsen, hvor vi kunne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Dagtilbud Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå & Dagplejen 2015/2016 D A G T I L B U D B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013

Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Dagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor

Dagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Dagplejen hjem for værdier Pædagogisk sektor Redaktion: Direktør Karsten Hillestrøm, ValueCreator Konsulent Malou Eskildsen, ValueCreator Forsidelayout:

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet

Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet Bachelorprojekt Udsatte børn og unge - Inklusion i institutionerne og i samfundet Vulnerable children and young people - Inclusion in the institutions and in the society 14. januar 2014 Pædagoguddannelsen

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Vuggestuen Manegen Adresse: PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

ER DU HELLER IKKE TANKELÆSER?

ER DU HELLER IKKE TANKELÆSER? ER DU HELLER IKKE TANKELÆSER? SÅ LÆS OM VORES FORVENTNINGER TIL FORÆLDRE HER > Elsted Dagtilbud INDHOLD Det gode samarbejde 3 Generelt samarbejde 4 Pædagogisk samarbejde 6 Sociale kompetencer 8 Hjælp til

Læs mere

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er:

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Anmodning til Aalborg Kommune Leverandørens navn er: Børnenes Akademi Strubjerg 163. 9400 Nørresundby Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Jane Dons Lindholmsvej 99. 9400 Nørresundby Therkildsen9000@hotmail.com

Læs mere

VELKOMMEN I. Åbningstider: Mandag-Torsdag: 06.30-16.45 Fredag 06.30-16.30. Tlf:9155-0040 Mail:bornenesakademi@gmail.com

VELKOMMEN I. Åbningstider: Mandag-Torsdag: 06.30-16.45 Fredag 06.30-16.30. Tlf:9155-0040 Mail:bornenesakademi@gmail.com VELKOMMEN I Perspektivplanen bruges af os, som vores styreredskab til vores daglige arbejde. Vi tager afsæt i Aalborg kommunes børn og unge politik og dagtilbudsloven. For Jer forældre er det et informationshæfte

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere