Bæredygtig turisme i Honduras, 2. fase ---

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig turisme i Honduras, 2. fase ---"

Transkript

1 Hoveddokument Bæredygtig turisme i Honduras, 2. fase --- Et samarbejde mellem: Turismekammeret i La Ceiba, RECOTURH Og Nepenthes Februar 2008 Nepenthes Postboks 5102 Odensegade 4B 8100 Århus C 1

2 Executive summary:...4 Forkortelser...5 Introduktion...6 Del A: Nationale kontekst og problemanalyse...7 Økonomi og fattigdom...7 Naturressourcerne...7 Projektområdets socioøkonomiske kontekst...9 Stat og myndigheder...9 Regeringens turismepolitik...9 Turismesektoren...11 Problemet...12 Turismekammeret i La Ceiba...16 Del B: Projektbeskrivelse...17 Formål og indikatorer...17 Målgruppe...18 Strategi...19 Overordnet strategi...19 Metodiske overvejelser...21 Komponent I planlægning og forberedelse...21 Komponent II Forretningsudvikling / Indkomst generering...23 Komponent III Institutionel styrkelse, allianceskabelse og fortalervirksomhed...25 Exit strategi/bæredygtighed...26 Resultater og aktiviteter...27 Inputs...29 Forudsætninger og risici...30 Implementeringsplan...31 Del C: Projektorganisering og management...31 Projektorganisering...31 Management og koordinering...31 Monitorering, evaluering og afrapportering...32 Budget...34 Finansiel management og afrapportering

3 Bilag A B C D E F G H I J Detaljeret budget LFA Implementeringsplan Jobbeskrivelser Støtteerklæringer (fra IHT, CANATURH, REHDES; La Ceibas borgmester, Destination Bornholm) Samarbejdspotentiale med danske universiteter Kort over Honduras med prioritering af økoturisme-clusters Projektorganogram Institutionel beskrivelse af Turismekammeret i La Ceiba Projektoplysning i Danmark 3

4 Executive summary: Country and sector Project title Objectives Honduras, Environment / Rural development / Institutional strengthening/ Tourism SustainableTourism in Honduras, 2 nd phase Development Goal: Sustainable tourism in communities bordering protected areas on the northern coast of Honduras creates an economic and social development that contributes to the reduction of poverty and the conservation of natural resources. Target groups Main outputs Risks and preconditions Immediate objectives: 1. The communities are better organised and work in a structured manner towards development and implementation of sustainable tourism 2. Poverty is been reduced through the generation of increased incomes to families in the communities based on sustainable tourism. 3. RECOTURH and CTC has been strentghened organisationally and undertakes result-oriented advocacy Rural communities situated in bufferzones to the two protected areas, Pico Bonito and Cuero y Salado, in Northern Honduras Diminish poverty in communities and reduce environmental degradation in buffer zones to protected areas. Strengthening of community based organisations, and the sustainable tourism sector Risks: Authorities and businesses focus on mass tourism, without involving and benefitting rural communities and the management of protected areas. Partner organisations Amount applied for DKK Implementation period 48 months, 05/08 04/12 The Tourism Chamber in La Ceiba (CTC) 4

5 Forkortelser AFE-COHDEFOR Administración Forestal del Estado, Corporación Hondureña de Desarrollo Forestal (Statslig skovadministation) CBM Corredor Biológico Mesoamericano (Mellemamerikanske Biologiske Korridor) CBS Copenhagen Business School CTC Camera de Turismo de La Ceiba (Turismekammeret i La Ceiba Honduras 3. største by) CURLA Centro Universitario Regional de la Atlántida (Regionalt Universitetscenter for Atlántida Provinsen) DANIDA Danish International Development Agency DKK FIDE Danske kroner Fondo para la Inversión de Exportación (Selvejende institution, der arbejder for at forbedre Honduras konkurrenceevne, bl.a. indenfor turisme) FHIS Fondo Hondureño de Inversión Social (Honduransk Fond for Sociale Investeringer) FUCSA Fundación Cuero y Salado (Organisation Cuero y Salado ) FUPNAPIB Fundación Parque Nacional Pico Bonito (Organisation Pico Bonito Nationalpark ) GUARUMA Honduransk baseret non-profit organisation, der promoverer miljøbevidstgørelse og beskyttelse i og omkring Cangrejal-dalen IHT Instituto Hondureño de Turismo (Honduransk turismeinstitut) INFOP Instituto Nacional de Formación Profesional (National institut for professionel uddannelse) MAMUCA Mancomunidad de los Municipios del Centro de Atlántida (Kommunesammenslutning for centrale del af Atlántida provinsen) NGO Non Governmental Organization NNT Nepenthes Nature Tours PROCORREDOR Proyecto de Gestión Sostenible de Recursos Naturales y Cuencas del Corredor Biológico Mesoamericano en el Atlántico Hondureño (EU projekt til bæredygtig udnyttelse af naturressourcer i Honduras Atlántida provins del af den Mellemamerikanske Biologiske Korridor) RECOTURH REHDES SAVE SERNA ToR UMA UNDP UTM Red de Comunidades Turisticas de Honduras (Netværket af Turismelandsbyer i Honduras) Red Ecologista Hondureña Para el Desarrollo Sostenible (Honduransk miljønetværk for bæredygtig udvikling) Scientific Academic Volunteer Education (Program der er designet til at arbejde med videnskabelige-, akademiske-, frivillige- og uddannelsesrejsende) Secretaría de Recursos Naturales y Medio Ambiente (Sekretariat for Naturressourcer og Miljø) Terms of Reference Unidad Municipal Ambiental (Kommunal Miljøenhed) United Nations Development Programme Unidad Turistica Municipal (Den Kommunale Turismeenhed) 5

6 Introduktion Projektideen er resultat af en fælles analyse gennemført af Turismekammeret i La Ceiba (CTC), Netværket for Landsby-Turismekomiteer i Honduras (RECOTURH) og Nepenthes. RECOTURH blev skabt af landsbyer med bæredygtigturisme ambitioner under Nepenthes pilotprojektet Bæredygtig turisme i Honduras (finansieret af Danida, gennemført januar 2004 december 2006 i området omkring to beskyttede områder på Honduras nordkyst), og består af de 6 landsby-turismekomiteer, der blev udviklet med støtte fra projektet og yderligere 3 landsbyer med turismeambitioner i projektområdet. Opfordringen til at fortsætte med engagementet fra 1. fase er kommet fra mange aktører, men mest ihærdigt og konkret fra netværket af landsby-turismekomiteer; RECOTURH Under pilotprojektet har CTC været inddraget i samarbejdet og ydet en seriøs indsats. I juli 2006 blev det første møde afholdt mellem Nepenthes og CTC med fokus på en kommende projektfase. Sammen har CTC, RECOTURH og Nepenthes gennemført analyser, baseret på erfaringerne fra pilotprojektet ( ), hvor de overordnede konklusioner er at: Der er stort potentiale for at øge den bæredygtige turisme i området, idet der er betydelig stigning i antallet af turister, mens udbuddet i landsbyerne ikke vokser i samme takt. Turismesektoren har høj prioritet fra såvel myndighedernes som den private sektors side, men der er stadig begrænset integration af landsbyer og beskyttede områder i denne udvikling. Såvel de beskyttede områder, nationalparken Pico Bonito og vildtreservatet Cuero y Salado, som landsbyerne, har bedre vilkår for at modtage flere turister, og der er sket en vis stigning i turismestrømmen. De beskyttede områder har mere attraktiv infrastruktur (stisystemer med broer, observationstårne, besøgscentre m.m.) og landsbyerne er renere, med større kendskab til turisme og flere og bedre faciliteter og serviceudbud. Landsbyerne er bedre organiseret til at kunne modtage flere turister. Der er motivation og entusiasme i landsbyerne for at arbejde med bæredygtig turisme, men begrænset viden og erfaring (det tager tid at opbygge kapacitet og starte turismevirksomheder op). Der eksisterer allerede visse succesfulde alliancer mellem turoperatører og mikrovirksomheder i landsbyerne. Der har været positiv respons fra turister og bl.a. har Lonely Planet ændret attitude i forhold til området 1. Men pilotprojektet viste også, at de opnåede resultater endnu ikke er bæredygtige, idet der er behov for mere opfølgning og længerevarende rådgivning for at skabe en bæredygtig udvikling. Erfaringen fra første fase viste endvidere, at den primære partner, NGO-netværket REHDES (Red Ecologista Hondureña Para el Desarrollo Sostenible), samt NGOerne FUCSA (Fundación Cuero y Salado) og FUPNAPIB (Fundación Parque Nacional Pico Bonito), der samadministrerer de to beskyttede områder, har begrænset kendskab og interesse i at facilitere en bæredygtig erhvervsudvikling indenfor turismesektoren. Disse NGOer opstod med et stringent miljø-fokus for øje, hvilket i starten førte til konflikter med lokalbefolkningen. Siden er landsbyerne i stigende grad blevet inddraget, og der er gennemført adskillige projekter med henblik på både at forbedre befolkningens levevilkår og beskytte naturressourcerne, men først med Nepenthes pilotprojekt, det Danida-finansierede turismeprojekt, blev der skabt mere erfaring med turismesektoren. Kompetencerne og interessen er dog fortsat størst indenfor traditionel miljøbeskyttelse. Desuden har analyserne gennemført med CTC og RECOTURH, sammen med interviews med turoperatører, myndigheder (såsom Den Kommunale Turismeenhed i La Ceiba (UTM) og Det Honduranske Turismeinstitut (IHT)) ført til beslutningen om, at der i en kommende 2. projektfase (denne projektansøgning) skal være større fokus på virksomhedsstøtte med udvikling af produkter og deres kommercialisering, som en forudsætning for at skabe økonomisk grundlag for bekæmpelse af den udbredte fattigdom i området, samt bidrage til en bæredygtig forvaltning og udnyttelse af naturressourcerne i området. 1 Fra at skrive meget kort om La Ceiba området og anbefale folk at rejse afsted hurtigt i Lonely Planets guide for Mellemamerika, er der i den seneste version (kun for Honduras denne gang, udkommet januar 2007) afsat 18 sider til positiv beskrivelse af området. To Nepenthes rådgivere mødte ved et tilfælde forfatterne og viste dem rundt i et par dage i

7 Således er det besluttet at gennemføre 2. projektfase med ny partner; Turismekammeret i La Ceiba (CTC). CTC har et klart fokus på fremme af bæredygtig turisme i området. I den sammenhæng vægter CTC det højt, at den bæredygtige turisme er forankret i lokalsamfundet og kommer både erhvervsliv, NGO er og lokalbefolkningen til gode. Med sine 80 medlemmer og ambitioner om at gøre La Ceiba til Økoturisme Hovedstad i Mellemamerika passer organisationen således godt som partner for et projekt med ovenstående fokus. Såvel netværket REHDES som NGO erne FUCSA og FUPNAPIB forstår og anerkender, at CTC kan udføre denne rolle bedre i det ny projekt-setup (se REHDES støttetilkendegivelse i bilag E). Der vil dog fortsat være samarbejde og koordinering med NGOerne og REHDES. Derudover har pilotprojektet vist, at det er vigtigt at arbejde længere tid i den samme region og lægge større vægt på samarbejdet mellem de aktører, der på den ene eller anden måde påvirker, eller påvirkes af, turismeaktiviteter. Derfor vil der blive udviklet et fælles konkret socialt og miljømæssigt bæredygtigt turismekoncept rettet mod få og veldefinerede turismesegmenter, og en samlet overordnet udviklingsplan, der inddrager alle disse aktører. Som eksempel på den metodetilgang, der er benyttet under udviklingen af dette dokument, kan nævnes, at der under workshops med RECOTURH og CTC er blevet udarbejdet retningslinier for en landsbyundersøgelse, med det formål at få et overblik over potentielle målgruppelandsbyer i projektet. Repræsentanter fra RECOTURH har gennemført interviews med adskillige repræsentanter for hver landsby for at indsamle data. Der er desuden i samarbejde mellem RECOTURH og CTC defineret kriterier for udvægelsen af målgruppelandsbyerne som indeholder både fattigdoms- og naturrelaterede kristerier samt fokus på befolkningens interessen for indkosmtgenerering gennem turisme (se yderligere afsnit om målgruppe i del B). Der er blevet afholdt 9 møder mellem RECOTURH, CTC og Nepenthes, samt en lang række feltbesøg til potentielle landsbyer og turismeattraktioner som led i projektudviklingen. Projektdokumentet er i sine udkastformer blevet udarbejdet på spansk i samarbejde mellem partnerne. Del A: Nationale kontekst og problemanalyse Økonomi og fattigdom Ifølge Verdensbanken var BNP i Honduras 1200 US dollars pr. capita i Honduras er dermed et af de fattigste lande på den nordlige halvkugle. Landet er karakteriseret af en ekstrem social stratifikation, der betyder, at de fattige landområder i Honduras ligger langt under gennemsnitsindkomsten i resten af landet. Ifølge Verdensbanken lever 53 % af landets befolkning under UNDP s fattigdomsgrænse på 1 US dollar om dagen. Ud af Honduras samlede befolkning på 6,8 millioner bor 50 % stadig i land- og skovområder, hvoraf mange samfund lider under en ringe udviklet fysisk og social infrastruktur. Arbejdsløsheden i Honduras er estimeret til 28 % i Den økonomiske udvikling med en vækst på 4 % i 2005 har ringe afsmittende effekt i landområderne. 4 De manglende job- og uddannelsesmuligheder bevirker, at mange unge vælger at rejse legalt eller illegalt til USA for at prøve lykken der. Den største enkelt-post over indkomster i Honduras kommer således fra emigrerede honduranere, der sender midler hjem til deres familier fra USA. Naturressourcerne En tredjedel af Honduras er dækket af skov, hvoraf regnskoven udgør 55% (FAO, 2001). Den regnskov, som er tilbage, findes hovedsageligt omkring bjergene i provinserne Atlántida, Yoro, Colón, Olancho og i den fattigste del af Honduras, La Mosquitia. Hele projektområdet ligger indenfor den Mesoamerikanske Biologiske Korridor (CBM), der er et initiativ til fremme af et skovdække fra det sydlige Mexico til Panama. 2 TYPE=CP TYPE=CP 7

8 Korridoren regnes for et af de vigtigste skovområder i verden pga. den høje diversitet af forskellige dyr og planter, og fordi den fungerer som korridor for dyr og planter mellem to kontinenter. Bevarelsen af projektområdets skovarealer er derfor af uhyre stor regional og international betydning, det sidste illustreres af at det ene område er et Ramsar område (Ramsar site no. 619). Ikke desto mindre er CBM klassificeret som et af verdens syv mest truede skovområder. Den hastige nedbrydning af korridoren skyldes faktorer som manglende alternativer for landenes fattigste samfundsgrupper, manglende kontrol og sanktionering fra myndighedernes side i forhold til naturressourceudnyttelse, og - trods udsagn om det modsatte - dårlig koordinering og ringe vilje blandt de mellemamerikanske regeringer til at satse på langsigtede løsninger. Således er 30% af Honduras skovdække forsvundet i perioden og mange beskyttede områder lider af afskovning og faldende biodiversitet. Mangroveskovene og de kystnære sumpskove i Honduras er under endnu større pres end regnskovene da kystområderne generelt er de bedst udviklede og der derfor er et stort pres fra især landbruget. FAO regner således med at der i perioden fra 1965 til 1991 skete en 82,6% reduktion af arealet med mangroveskov. Der findes ikke tal for kystnær sumpskov, men det står muligvis endnu værre til da disse skove ofte er velegnede til konvertering til kvæggræsning, samt drænes og ryddes for at gøre plads til bebyggelser. Yderligere er de kystnære skove, floder, sumpe og laguner ofte stærkt påvirkede af udviklingen i landbrugssektoren med erosion og deraf følgende massiv sedimentering i vådområder og i havet, samt stigende udvaskning af pesticider, kemikalier og nærringsstoffer pga. brug af kunstgødning. Det har bla. en negativ indvirkning på fremtidsudsigterne for Honduras bestand af de stærkt truede bestand af søkøer samt de koralrev der ligger tættest på Honduras nordkyst som eksempelvis i den marine nationalpark Cayos Cochinos. Jordbunden i store dele af det nordlige Honduras er ikke egnet til landbrug pga. et tyndt muldlag samt generelt dårlige og stejle jorde, og nedbørsmængderne er meget høje i regntiden, hvilket giver anledning til massiv jorderosion, hvis den naturlige vegetation fjernes. Derfor er 80% af landets areal iflg. myndighederne og FAO bedst egnet til skovforvaltning og uegnet til landbrugsproduktion. Hvert år ødelægger erosionen 5-8 % af det samlede areal under dyrkning. Indenfor projektets geografiske fokusområde ligger to vigtige beskyttede områder, nationalparken Pico Bonito og og vildtreservatet Cuero y Salado, der er internt forbundne via floder og udgør en vigtig del af den Caribiske Biologiske Korridor der er en del af den Mesoamerikanske Biologiske Korridor. Pico Bonito Nationalpark Areal: hektarer inklusiv bufferzonen Regnskovsområde fra havniveau til 2480 m.o.h., med bl.a. jaguarer, tapirer og quetzales. Turismefaciliteter: Der er besøgscenter med udstilling, souvenirs og konferencerum, hængebro over Cangrejalfloden (over 100 m),samt stisystem med ture af forskellig sværhedsgrad og observationstårne. Læs mere på (webside udarbejdet under pilotprojektet) Lonely Planet: Its magnificent and varied terrain includes thick forests, rivers, waterfalls and abundant wildlife, including jaguars, armadillos, wild pigs, tepezcuintles (pacas), monkeys, doves, toucans and more. Now for the bad news: the vast majority of the part is off-limit to intrusion of any kind, including hiking. Fortunately, trails to two waterfalls on the park s perimeter make for great day hikes, and still offer a glimpse into this rugged and pristine area. Vildtreservatet Cuero y Salado Areal: hektarer, oprettet som vildtreservat i 1987, og udnævnt som et international RAMSAR-område (særligt vigtigt vådområde) i 1993 Laguneområde med mangroveskove, sumpområder og floder med betydelig fauna (fugle, reptiler og pattedyr inkl. søkøer). Turismefaciliteter: Der er besøgscenter med cafeteria, souvenirs, udstilling og konferencerum, landsbystisystem, strand, samt mulighed for ture i små både samt kanoer. Der er uddannet naturguider under pilotprojektet, og lavet observationstårne. Der er gode muligheder for at se aber (brøleaber og White-faced aber) og hvis man er heldig også søkøer. Læs mere på (webside udarbejdet under pilotprojektet) Lonely Planet: "A reserve since 1987, it protects varied and abundant wildlife; manatees are the most famous and most elusive, but there are also (among others) howler and whitefaced monkeys, sloths, otters, iguanas, caimans and 196 species of birds". I den sammenhæng drejer fattigdomsproblematikken sig ikke kun om det stigende pres på skovarealet og dermed biodiversiteten i området. Snarere er der tale om en ond cirkel, der betyder at de generelle ressourcer for den fattigste del af befolkningen bliver både færre og mere udpinte, samtidig med, at konflikterne omkring disse bliver stærkere, og risikoen for naturkatastrofer øges. 8

9 Projektområdets socioøkonomiske kontekst Befolkningen i projektområdet består primært af mestizoer og er karakteriseret ved mange børn og unge samt en stor grad af tilflyttere fra andre regioner, hvor ressourcerne er blevet overudnyttede (særligt fra det sydvestlige Honduras). Denne demografi betyder, at der er, og fortsat vil være, et konstant pres på naturressourcerne langt ud i fremtiden med mindre mulighederne for nye og ændrede indtægtskilder udvides til at omfatte andre sektorer end landbrug og tømmersalg, såsom bæredygtig turisme. For projektområdet gælder, at store dele af landbefolkningen lever en subsistenstilværelse, hvor dårlig jord, høj befolkningstilvækst, og manglende kendskab til effektive dyrkningsteknikker medfører store interne immigrationsstrømme i søgen efter overlevelsesmuligheder. De typiske dyrkningsteknikker er svedjebrug, hvoraf konsekvenserne i form af skovbrande er blevet forstærket kraftigt pga. stadig længere tørkeperioder over de sidste 15 år. Denne teknik bevirker, at jorden udvaskes for mineraler og næringsstoffer, når rotationstiden bliver for kort (3-5 år). Landbrugets geografiske udvidelse og følgende afskovning har ført til store problemer med vandforsyning og vandkvalitet i mange egne af Honduras, idet der ikke længere er skov til at til at stabilisere vandafstrømningen til vandløbene, hvilket fører til flere og alvorligere oversvømmelser i regntiden og udtørrede vandløb i tørtiden.. De landsbyer der planlægges at deltage i projektet er beliggende i eller nær bufferzoner til de to beskyttede naturområder Pico Bonito (Nationalpark) og Cuero y Salado (Dyrereservat). Disse beskyttede områder udgør på mange måder en kritisk forhindring for landsbyerne i deres bestræbelser på at forsørge sig selv og deres familier og opretholde en værdig tilværelse. Det skyldes, at udnyttelsen af naturresssourcerne indenfor naturområderne er begrænset, men kan, via et projekt som dette, gøres til en vigtig forudsætning for landsbyernes indtjeningsgrundlag, ved at skabe nye indtægtsmuligheder direkte eller indirekte fra turisme, baseret på landsbyernes og naturområdernes attraktioner. Dermed tilstræber projektet, inden for rammerne af bæredygtig naturressourceforvaltning, at øge landsbyernes værdsættelse af og direkte indtjening fra naturressourcerne og de beskyttede områder gennem integration af landsbyerne i turismesektoren. Selvom der under pilotprojektet var visse åbninger for samarbejde mellem alle centrale aktører (kommune, turismeministeriet, NGOer, turismevirksomheder og landsbyer) er der stadigvæk begrænset koordinering, fælles planlægning og tillid mellem disse. En turoperatør beskytter sin viden og opfatter ofte andre turudbydere som konkurrenter frem for samarbejdspartnere eller allierede. Ikke desto mindre så har projektets første fase opnået at skabe flere resultater i et samarbejde mellem flere aktører, hvor for eksempel konstruktionen af en hængebro (til en værdi af mere end 100,000 USD) blev finansieret af det honduranske Turismeinstitut (IHT) gennem en samarbejdsaftale med pilotprojektet, og presset igennem via fortalervirksomhed fra NGOer, CTC og kommunen. Desuden eksisterer der flere planer fra såvel IHT som miljøngoerne om at udlicitere forvaltningen af infrastruktur i de beskyttede områder til mikrovirksomheder 5 eller de lokale civilsamfundsorganisationer i landsbyerne. Stat og myndigheder Det liberale parti kom til magten i slutningen af 2005 og efter en kortere periode har den nuværende præsident Manuel Zelaya fortsat prioriteringen af turisme som en del af landets fremtidige vækststrategi. Regeringen er begyndt at investere kraftigt indenfor turismesektoren, og det forventes, at fokus på turismesektoren vil blive yderligere styrket i de kommende år, med gennemførelsen af nye, store projekter finansieret af IADB og EU. Overordnet set har Honduras dog fortsat den samme økonomiske kurs gennem mange år, idet Honduras kæmper for at leve op til kravene fra Den Internationale Valutafond, IMF. Regeringens økonomiske politik fokuserer således fortsat på at tiltrække udenlandske investeringer til landet. På trods af udsagn om det modsatte, har hverken den foregående eller nuværende regering for alvor formået at bekæmpe den omfattende korruption indenfor landets myndigheder. Korruption er således udbredt, hvorfor dette projekt vil fokusere på transparens og ansvarlighed på alle niveauer. Regeringens turismepolitik Den nationale turismestrategi blev formuleret i slutningen af 2005 med deltagelse af centrale interessenter indenfor turismesektoren. Den honduranske nordkyst, hvor projektet vil finde sted blev prioriteret som et af de vigtigste områder indenfor turismeudviklingen nationalt 6. Desuden blev øko-turisme prioriteret og tildelt sit 5 EU bruger denne def: "Ved mikrovirksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR." - 6 Se kort over de prioriterede områder for turismeudviklingen i bilag G. 9

10 eget afsnit i strategien 7. Honduras er det første land, der har inkorporeret geoturisme 8 som en del af sin nationale turismestrategi, da den forrige præsident, Ricardo Maduro underskrev et geoturisme charter, der udover miljø også fokuserer på kultur, historie og natur som parametre i den Honduranske turismestrategi med henblik på at involvere flere og andre segmenter af befolkningen i turismeaktiviteter. Der mangler dog at blive investeret i denne type turisme. Indtil videre har investeringerne i turismesektoren kredset om de områder, der allerede har oplevet massiv turisme, mens økoturismen endnu er på tegnebrættet. Størst opmærksomhed har SAVE-programmet, der forsøger at skabe geoturisme på nordkysten, fået tildelt. SAVE står for Scientific, Academic, Volunteer and Educational Tourism. Det Honduranske Turismeinstitut (IHT) har i processen allieret sig med George Washington University og National Geographic. SAVEprogrammet er udarbejdet med henblik på at skabe opmærksomhed om turismemulighederne på nordkysten i Honduras. Desværre er processen meget langsom og helt konkret har der været mere fokus på, hvor større konstruktioner har skullet placeres, end hvordan selve strategien bedst ville understøttes af trænede og kompetente udbydere af produkter indenfor relevante sektorer. Turismesektoren er i Honduras Poverty Reduction Strategy Paper (PRSP) identificeret som essentiel for beskæftigelse og indkomstforøgelse, og der er specifikke mål om at inddrage mikro- og småvirksomheder. Det er ønsket at facilitate the development of the agro-industrial, forestry and light assembly and tourism sectors, given their high productive potential for sustaining rapid economic growth and diversification of production, with greater and higher quality employment; without neglecting support to other economic sectors. 9 Under SAVE-programmets første fokusering har den honduranske regering i samarbejde med udvalgte civilsamfundsorganisationer defineret følgende punkter som essentielle for udvikling af turisme 10 : Simplify incentives and eliminate legal obstacles to tourism investments in coastal areas; Support the development of infrastructure services in tourist areas; Improve the marketing of tourism, through qualified international operators, in order to position Honduras as a specialized tourist destination; Promote the development of handicrafts and of other micro and small enterprises, in various activities linked to the sector; and Establish mechanisms of environmental certification for tourism enterprises, strengthening the position of Honduras as an eco-tourism destination. Dette projekt befinder sig således indenfor den nationale udviklingsstrategi, hvor turisme indgår som et hovedelement i regeringens 5-års plan, og ligger tillige indenfor PRSP programmets 15 års strategi for udvikling af den honduranske økonomi. Desuden ligger projektet indenfor rammerne af UNEPs anbefalinger til bæredygtig turisme, og FNs World Tourism Organizations anbefalinger i ST-EP (Sustainable Tourism Eliminating Poverty) tiltaget. 11 Figuren på næste side skitserer sammenhængen mellem de nationale strategier og det ansøgte projekt. Bæredygtig turisme projekt Nepenthes Turismekammeret i La Ceiba og RECOTURH National Økoturisme Strategi National Strategi for Bæredygtig Turisme National tilslutning til 2015 målene, Nationale strategier for fattigdomsbekæmpelse, konkurrenceevne og decentralisering 7 Den Nationale Turismestrategi fra Geotourism: Tourism that sustains or enhances the geographical character of a place--its environment, heritage, aesthetics, culture, and the well-being of its residents Se UNEPs anbefalinger på og mere om ST-EP på 10

11 Turismesektoren Honduras promoveres officielt af IHT under sloganet One small country, three wide worlds ( Tropical Nature, Maya Renaisance, Caribbean Charm ). Der er stigning i antallet af turister i Honduras, og således har væksten af udenlandske turister fra været på 7,8% årligt, fra i 2000 til i Dertil kommer krydstogtsgæster, der ikke tæller som turister, men ekskursionister pga. den begrænsede tidsperiode i landet. I samme tidsrum er indtægterne ved turisme steget 11,3 % om året fra 262 mill. USD til 490 mill. USD i Turisterne kommer primært fra Mellemamerika (51%), Nordamerika (35%) og Europa (8%). Dog er disse tal behæftet med en del usikkerhed, da de statistiske metoder ofte er tvivlsomme, og der desuden ikke indhentes tilstrækkelige oplysninger om motiv, rejsens varighed m.m. til at der kan laves pålidelige segment-analyser af turisterne. For at fremme den nationale turisme har regeringen i 2007 besluttet, at alle helligdage skal skubbes til førstkommende mandag for på den måde at skabe bedre rammer for national turisme (ved at lave flere forlængede weekender i løbet af et år). Ifølge IHT (det honduranske turismeinstitut) ankommer der ca turister til La Ceiba årligt. En stor del af disse tager videre til The Bay Islands (Roatán, Utila og Guanaja) som sammen med Copán er det mest besøgte turistområde i Honduras. Det estimeres, at minimum 30 % bruger tid i La Ceiba bl.a. i forbindelse med påskeugen og det årlige karneval. Af disse estimeres det, at ca besøger projektområdet, og at mellem turister besøger området med henblik på natur-relateret turisme. La Ceiba kommune har defineret følgende vision: I år 2015 er La Ceiba den mest underholdende, sikre og gæstfrie økoturisme hovedstad i Mellemamerika, baseret på en bæredygtig udvikling, der styrker befolkningens livskvalitet. 13 Den såkaldte beaten track (turismestrømmen) går lige igennem projektområdet, men har traditionelt været præget af at være en nødvendig transitstrækning fra Maya-ruinerne i Copán til dykker-stederne på The Bay Islands (mest Utíla og Roatán). Da pilotprojektet startede, var det meget få turister, der besøgte området de fleste var blot på gennemrejse. Med de øgede serviceudbud og tilbuddene fra de beskyttede områder er der nu langt flere besøgende. De forskellige guiderbøger såsom Moon Handbook og Lonely Planet har da også ændret holdning til La Ceiba området. Sidstnævnte beskriver nu i detaljer hvordan man kan besøge (og bør besøge) de beskyttede områder Cuero y Salado og Pico Bonito. Hvor området blev beskrevet meget negativt i den tidligere Central American Guidebook, modtager området nu en anderledes positiv behandling: La Ceiba could hardly be better situated: the city stands at the foot of Parque Nacional Pico Bonito and the towering Sierra Nombre de Dios. To the west is the Cuero y Salado Wildlife Reserve, home to monkeys, tropical birds and even manatees. East of town is the Río Cangrejal, serving up some of Central America s bests rafting, from Class II rollers to Class V white water. Further east are the Garífuna villages of Nueva Armenia and Sambo Creek, and the jumping-off point to the remarkable Cayos Cochinos. La ceiba is where you come to catch the ferry to Roatán and Utila, and is a good place to organize (and begin) trips into La Moskitia, Honduras final frontier. For all its natural wonders, this area is still just learning how to cater to foreign travellers Senere får læseren at vide, at La Ceiba ikke er verdens mest attraktive by, men: Rather than making a beeline from bus station to the ferry pier, stop here a while it s well worth it. 14 Dette holdningsskift fra folkene bag den mest udbredte guidebog i verden giver begrundet håb om at La Ceiba i den nærmeste fremtid vil komme til at opleve et positivt skift i tilstrømningen af turister til byen og de omkringliggende områder. Definition af begrebet Bæredygtig Turisme Projektet anvender den konceptuelle definition af begrebet Bæredygtig turisme, som World Tourism Organization har udviklet: 12 Kilde: Sistema de Integración Centroamericano (SICA) Ved et lykketræf mødte to Nepenthes rådgivere forfatterne fra Lonely Planet under deres research-rejse i 2006, og sammen med REHDES, FUCSA og FUPNAPIB blev de guidet rundt i et par dage i landsbyerne og de to beskyttede områder. Det bærer guidebogen heldigvis præg af. 11

12 "Sustainable tourism development guidelines and management practices are applicable to all forms of tourism in all types of destinations, including mass tourism and the various niche tourism segments. Sustainability principles refer to the environmental, economic and socio-cultural aspects of tourism development, and a suitable balance must be established between these three dimensions to guarantee its long-term sustainability. Thus, sustainable tourism should: 1) Make optimal use of environmental resources that constitute a key element in tourism development, maintaining essential ecological processes and helping to conserve natural heritage and biodiversity. 2) Respect the socio-cultural authenticity of host communities, conserve their built and living cultural heritage and traditional values, and contribute to inter-cultural understanding and tolerance. 3) Ensure viable, long-term economic operations, providing socio-economic benefits to all stakeholders that are fairly distributed, including stable employment and income-generating opportunities and social services to host communities, and contributing to poverty alleviation. Sustainable tourism development requires the informed participation of all relevant stakeholders, as well as strong political leadership to ensure wide participation and consensus building. Achieving sustainable tourism is a continuous process and it requires constant monitoring of impacts, introducing the necessary preventive and/or corrective measures whenever necessary. Sustainable tourism should also maintain a high level of tourist satisfaction and ensure a meaningful experience to the tourists, raising their awareness about sustainability issues and promoting sustainable tourism practices amongst them 15 ". Problemanalyse Det planlagte projekt retter sig mod to overordnede problemstillinger, nemlig den stigende fattigdom og den sammenhængende nedbrydning af naturressourcene i og omkring beskyttede områder, som analyseret mere detaljeret nedenfor. I den sammenhæng vurderes det at bæredygtig turisme har et stort potentiale for at kunne imødekomme begge problemstillinger, hvorfor barrierer og problemer relateret til bæredygtig turisme inkluderes som en tredje problemstilling, dette projekt retter sig imod: 1) Fattigdomsproblematikken Fattigdommen i projektområdet er høj. Nordkysten har ikke større industrielle zoner, der kan absorbere mængder af uuddannet arbejdskraft, og serviceerhverv foregår primært i La Ceiba placeret helt ud til det caribiske hav. Til gengæld er en stor del af befolkningen ansat i frugtplantager ejet af Dole Food Company tidligere Standard Fruit Company samt voksende arealer beplantet med afrikanske palmer. Eftersom der ikke eksisterer mange alternativer til ovenstående begrænsede og sæsonprægede beskæftigelsesmuligheder, er en stor del af landbefolkningen beskæftiget indenfor subsistenslandbrug og tømmerhugst (ofte illegal). I projektområdet begrænses udbredelsen af landbrugsområder af skovlovgivningen og det faktum, at der ikke må udlægges jord til landbrug da der ikke er egnede arealer. Derved tvinges landsbybeboerne til at blive ved med at dyrke på det område, de allerede besidder, eller begå ulovligheder ved at afbrænde og fælde træ med henblik på at konvertere jorden til landbrug. Ud over landbrug er skovforvaltning for en del landsbyers vedkommende en konkret mulighed for at diversificere indkomsterne i landsbyerne. Denne mulighed begrænses af et krav fra staten, om at der uanset det forvaltede skovområdes størrelse kun kan tages 200 m3 råtømmer ud per år, hvilket svarer til ca. 90 m3 opskåret tømmer. Den lille mængde tømmer betyder at landsbyernes skovgrupper i gennemsnit består af 12 personer og derfor ikke kommer hele landsbyen direkte til gode. Kvinderne i projektområdet udgør pt. en passiv arbejdskraftressource, da de stort set ikke deltager i aktiviteter, der er indtjening i. De er i høj grad reduceret til hjemmegående med ansvar for børn, rengøring og madlavning som hovedaktiviteter. I de landsbyanalyser, der er foretaget 16, udtrykte kvinderne ønske om at komme til at tjene penge til deres familier og blive en aktiv del af familieøkonomien Repræsentanter fra Netværket af turismelandsbyer foretog en socioøkonomisk og turismeaktivitetsanalyse af 11 landsbyer ud fra et analyseformat der var udviklet i samarbejde mellem Nepenthes., Netværket af Turismelandsbyer og Turismekammeret i La Ceiba. 12

13 2) Nedbrydning af naturressourcer i og omkring beskyttede områder På nordkysten af Honduras findes der stadig meget sjældne og pladskrævende dyr som tapir og jaguar samt den i Caribien stærkt truede søko, og det på trods af en massiv konvertering af skov til landbrug gennem især de sidste 30 år. Men disse dyrs udbredelse er nu næsten udelukkende begrænset til de beskyttede områder. Da de fleste områder der ligger udenfor de beskyttede områder allerede i mere eller mindre grad er konverteret til landbrug, er der et stort pres på de tilbageværende naturområder. Dette ses bl.a. ved at der foregår mange illegale aktiviteter i form af jagt, tømmerhugst og indsamling til forskellige formål samt bosættelse i de dårligst beskyttede af områderne, eksempelvis dyrereservatet Texiguat og langs de sydlige og vestlige grænse af Pico Bonito nationalparken. Overordnet set er fattigdommen en af de største ødelæggere af naturressourcerne i projektområdet. Landbefolkningens livsstil som evig nybygger medfører, at hverken voksne eller børn i en familie reelt får mulighed for at forbedre deres økonomiske forhold, ligesom denne livsstil ofte også er årsag til mange alvorlige konflikter. Dette fordi nybyggerne ikke har midler eller viden til at omsætte den jord, de tager til vedvarende landbrugsjord. Indtjeningsmulighederne forbliver således lave og efterlader befolkningen med meget dårlige muligheder for at opnå basal uddannelse og dermed bryde ud af de økonomiske og sociale rammer, de er placeret i. Børnene overtager derfor deres forældres livsstil, der derved multipliceres og øger presset på naturressourcerne og risikoen for jorderosion. Helt konkret opleves, at vandløb udtørrer, at den i forvejen ikke særligt frugtbare jord udpines, og at risikoen for jordskred i forbindelse med de store efterårsregnskyl øges væsentligt. For at vende denne udvikling er det nødvendigt at naturressourcerne generere en bedre og mere konstant indkomst for disse befolkningsgrupper, således. at deres brug af jorden ændre og de reelt anser naturressourcerne som et aktiv i deres personlige økonomi og daglige liv. Dette kan være naturressourcer som vand, mad eller en direkte indkomst, der kommer fra salg af naturressourcer, f.eks. en frodig regnskov, som en attraktion til turister. Men udvikling af turisme foregår desværre ofte ukontrolleret med tab af naturressourcer og biodiversitet som følge. Som eksempel kan nævnes Roatan der allerede er en uhyre populær turismedestination, hvor turismeudviklingen sker helt uden en overordnet planlægning og uden overordnet landskabsplanlægning og krav til håndtering af affald og brug af ferskvand der er en mangelvare i tørtiden. Det paradoksale er at denne udvikling ikke blot skader øens koralrev og oprindelige natur, den skader også selve turismens fundament da det netop er disse attraktioner turisterne søger og betaler for at nyde. Desuden er der flere eksempler på, at når der planlægges masseturisme i samarbejde med kapitalstærke investorer, så ses der stort på naturbeskyttelse og lokalbefolkningernes rettigheder. Et trist eksempel på dette er den udvikling af turismeinfrastruktur nær Tela der er planlagt klods op ad Jeanett Kawas Nationalparken på arealer der traditionelt har tilhørt miniriteten Garifiuna der har levet på nordkysten i århundreder. Forventningen til dette ressort er at det ud over at have en negativ indflydelse på biodiversiteten heller ikke vil generere indkomst til de lokale, da ressorts sælger pakker med all inklusive og derved efterlader meget lidt til de omkringboende forretninger og initiativer. 3) Dårlig organiseret turismesektor og svag institutionel koordinering I takt med at turismeindustrien får voksende betydning for mange udviklingslandes økonomier, får turismen også øget indflydelse på landenes generelle udvikling og andre specifikke samfundsforhold. Herunder forbruget af (natur)ressourcer og den sociale udvikling. Selvom udbudet indenfor turisme er voksende, er det stadigvæk begrænset langs den honduranske nordkyst, lige meget om der refereres til naturbaseret turisme eller turisme generelt. Det samme gælder planlægningen af turismeudviklingen i sin helhed. Dette gælder både fra de honduranske myndigheders side, de private virksomheders, såvel som fra de mange private organisationer (NGO er og bilaterale programmer). Selvom turisme p.t. rangerer højt på den honduranske regerings dagsorden, så har den manglende sammenhæng i udviklingsprocessen omkring turisme og fraværet af langsigtet strategisk planlægning bevirket, at turisme endnu ikke har haft nogen afgørende økonomisk indflydelse på området.. Ved et fortsat fravær af langsigtet planlægning vil turisme få en direkte negativ betydning for miljøet og marginaliserede mindretal og indfødte befolkningsgrupper.. Turisme tilbyder visse muligheder for folk uden eller med ringe uddannelse. Med få ressourcer, men en betragtelig indsats, kan en fattig landsbybeboer skifte fra landbrug til guide, hestefører, opsynsmand, arbejder, kogekone, butiksejer, producent af kunsthåndværk eller producent, der har indrettet sin produktion efter, hvad hoteller og restauranter efterspørger. Langt større ressourcer og viden kræves, når man ønsker 13

14 at åbne et hotel eller et rejsebureau, men der findes allerede gode eksempler på, at landsbyer har formået at samarbejde om åbningen og driften af begge. Men turisme er også en sektor, der ofte er årsag til, at fattige såvel som rige lokale skuffes, når der ikke indtjenes de summer, der forventes. Ofte forbindes turister med omvandrende 100-dollarsbundter, som omdeles med rund hånd. Men realiteterne er, at den største del af turisterne kommer fra andre mellemamerikanske lande, der ikke besidder den store købekraft og samtidig er meget kritiske med hensyn til kvalitet og pris. Ligeledes er hovedparten af turisterne i projektområdet rygsækrejsende, der om nogen er prisbevidste. Derfor opstår der hurtigt skuffelser blandt både små og store udbydere af turismeprodukter og - services, hvilket betyder, at befolkningen vender tilbage til deres traditionelle erhverv; landbrug, tømmer og jagt. De gode og samfundssunde eksempler på udvikling igennem turisme er således stadigt få. Turismeindustrien er oftest kontrolleret af international kapital, og i fraværet af sammenhængende og langsigtede nationale strategier og udviklingsplaner udnyttes de omgivne ressourcer uden hensyntagen til landets udvikling eller miljøet. Samtidig må den lokale befolkning ofte vente længe på, at de rammes af den kendte og noget tvivlsomme økonomiske nedsivningseffekt fra øverste til de nedre samfundslag. Dette har fået bæredygtighedsbegrebet på den politiske og sociale dagsorden. Et begreb hvormed turismeudviklingen forsøges reguleret efter en række forskrifter om hensyn til både miljø og lokalbefolkning. Regulering for befolkningens og miljøets skyld appellerer til et voksende turismesegment, og udgør derfor et stadigt tungere både økonomisk og etisk argument, når turisme skal planlægges. Dette projekt fokuserer således på at forbedre situationen for fattige i bufferzonerne til nationalparker med turismepotentiale samt medvirke til at bevare naturressourcerne på den honduranske nordkyst via udviklingen af indkomstgenererende bæredygtige turismeaktiviteter. Relevante aktører Relevante aktører i forbindelse med dette projekt er: Myndigheder Navn og beskrivelse UTM Unidad Turística Municipal Den kommunale turisme myndighed støtter primært turismeudvikling i La Ceiba by. UTM har få midler, men er en central aktør. IHT Instituto Hondureño de Turismo Det Honduranske Turismeinstitut støtter op om udviklingen af den nationale turismestrategi samt af internationale, nationale og lokale turismeaktiviteter. AFE-COHDEFOR AFE-COHDEFOR er den statslige institution, der har ansvaret for at forvaltningen af statsskovene forløber efter den honduranske skovlov, inklusiv de skove, der befinder sig i de beskyttede områder, hvor der samadministreres med kommuner og NGOer. MAMUCA Mancomunidad MAMUCA er et netværk af 6 kommuner, der gennem netværket arbejder for at sikre en sammenhængende kommunal indsats indenfor flere arbejdsområder. Specielt natur og sanitet er i fokus, ligesom turisme er blandt arbejdsområderne. INFOP - Instituto Nacional para la Formacion Profesional. INFOP tilbyder en lang række kortere og længerevarende kurser. Andre projekter og indsatser Navn og beskrivelse PREMACA Danidas Regionale Miljøprogram PREMACAs mål er at understøtte en miljøforvaltningsstrategi, som knytter miljøbeskyttelse til fattigdomsbekæmpelse, og samarbejde med forskellige aktører såsom stater, civilsamfund og private virksomheder Overordnet rolle i projektet Sparring og koordinering i forbindelse med projektets overordnede mål, såvel som specifikke aktiviteter. Deltage i udarbejdelsen af udviklingsplaner, markedsføringsmateriale m.m. certificere guider, godkende certificeringsmodel m.m. Sparring og koordinering i forbindelse med projektets overordnede mål, såvel som specifikke aktiviteter. Koordinering i forbindelse med aktiviteter i bufferzonen, såvel som indenfor de beskyttede områder. Sparring og koordinering i forbindelse med projektets overordnede mål, såvel som specifikke aktiviteter. Potentiel samarbejdspartner pga. INFOPs omfattende kursus-virksomhed og generelle erfaring med at undervise fattige og folk med kortere uddannelser. Overordnet rolle på projektet Der vil i hele projektperioden blive koordineret med PREMACA med henblik på at udveksle erfaringer, og hvor muligt koordinere workshops og undersøgelser. Se også under PREMACAs 14

15 FIDE Fundación para la Inversión y Desarollo de Exportaciones FIDE (partner til Danidas regionale miljøprogram PREMACA) ), har primært arbejdet med at tiltrække investeringer til Honduras og er indenfor de sidste par år begyndt at arbejde med Turisme. Har samarbejdet med CTC om udviklingen af turisme i La Ceiba.. FUNDER Fundación para el Desarollo Empresarial Rural FUNDER (partner til Danidas regionale miljøprogram PREMACA), er anerkendt for deres arbejde med landsbyvirksomheder indenfor landsbyproduktioner og lånekasser og besidder således erfaringer som projektet med fordel kan drage nytte af i forbindelse med udviklingen af landsbyvirksomheder. SAVE - Scientific Academic Volunteer Education Er et program, der er designet til at arbejde med videnskabelige-, akademiske-, frivillige- og uddannelsesrejsende. Disse 4 segmenter har alle et primært ønske om at møde natur og kultur, som udbydes i Honduras, men der eksisterer endnu ikke organiserede ture eller den rette infrastruktur. REHDES Netværk af beskyttede områders organisationer. Netværket består pt. af 9 medlemsorganisationer primært beliggende på den Honduranske Nordkyst. FUCSA FUCSA er en miljøngo og administrator af vildtreservatet Cuero y Salado. FUPNAPIB Fundación Pico Bonito er en miljøngo og administrerer Nationalparken Pico Bonito, som er et af de større beskyttede områder i Honduras. PROCORREDOR - Proyecto de Gestión Sostenible de Recursos Naturales y Cuencas del Corredor Biológico Mesoamericano en el Atlántico Hondureño. 25 mill. Euro???. EU-projekt, der forventes opstartet i Fondo de fomento al turismo Administreres af Swisscontact. Fondo de fomento al turismo udbyder finansiering til private mikro- og småvirksomheder. Fonde para la inversión de Exportación (selvejende institution, der arbejder for at forbedre Honduras konkurrenceevne, bl.a. indenfor turisme). Nepenthes Nature Tours Afdeling af Nepenthes, der fokuserer på bæredygtige rejser og udsendelser af frivillige til arbejdsophold for naturbevarelse. GUARUMA Guaruma er en honduransk baseret non-profit organisation, der promoverer miljøbevidstgørelse og beskyttelse i og omkring Cangrejal-dalen. Virksomheder, som projektet samarbejder med* Navn og beskrivelse Destination Bornholm Anpartsselskab med 331 anpartshavere samt en lang række bidragydere, der hvert år samarbejder om gennemførelsen af markedsføring, initiativer og tiltag, som skal få turisterne til at vælge Bornholm som mål for deres ferie. Viktors Farmor Rejsearrangør, der de sidste to år har arrangeret ture til Honduras i samarbejde med Nepenthes. Aalborg Universitet Udbyder toårig kandidatuddannelse i turisme og forsker i udviklingen af partnere FIDE og FUNDER Erfaringsudveksling og koordinering primært i forbindelse med projektets delmål 2, såvel som specifikke aktiviteter relateret til etablering af mikrovirksomheder i landsbyerne Erfaringsudveksling og koordinering primært i forbindelse med projektets delmål 2, såvel som specifikke relaterede aktiviteter. SAVE er et meget spændende initiativ, specielt fordi man har skabt alliancer til National Geographic, der er en vigtig brik i markedsføringen af destinationen Honduras. Sparring og koordinering i forbindelse med projektets overordnede mål, såvel som specifikke aktiviteter. Sparring og koordinering i forbindelse med projektets overordnede mål, såvel som specifikke aktiviteter. Sparring og koordinering i forbindelse med projektets overordnede mål, såvel som specifikke aktiviteter. Sparring og koordinering i forbindelse med projektets overordnede mål, såvel som specifikke aktiviteter. Sparring og koordinering i forbindelse med projektets overordnede mål, såvel som specifikke aktiviteter. Komplementerende aktivitet til det ansøgte projekt. Sparring og koordinering i forbindelse med projektets overordnede mål, såvel som specifikke aktiviteter Samarbejdspartner med henblik på markedsføring af Honduras som destination for NNT-rejsende. Sparring og koordinering i forbindelse med projektets overordnede mål, såvel som specifikke aktiviteter. Overordnet rolle på projektet Sparringspartner i udviklingen af projektet, samt rådgiver under projektet. Sparringspartner for destinationen Honduras. Sparringspartner for udviklingen og implementeringen af projektet. Se bilag F. 15

16 turisme. CBS Copenhagen Business School 17 Center for Tourism and Culture Management forsker, underviser, rådgiver, formidler og har indtægtsdækket virksomhed inden for serviceøkonomi og ledelse med fokus på turisme, kultur, fritid og persontransport. Sparringspartner for udviklingen og implementeringen af projektet. Se bilag F. *Under 2. fase af projektet forventes der at indgås samarbejde med flere virksomheder, både nationalt og internationalt. Andre Nepenthes partnerskaber og projekter i området Der er betydelig mulighed for erfaringsudveksling med andre projekter. Flere af landsbyerne, som er målgruppe for turismeprojektet, er i dag en del af målgruppen for Nepenthes Danida-finansierede udviklingsprojekt Bæredygtig skovforvaltning i Honduras, 2. fase, og skovgrupperne, der arbejdes med her, kan vise sig at spille en stor rolle i turismesammenhæng (sikre adgang til skoven, guide m.m.). Skovlandbrug, som der også arbejdes med i skovprojektet, kan være attraktivt for visse turismesegmenter, så her forventes også betydelig erfaringsudveksling og samarbejde. Projektets partner Turismekammeret i La Ceiba Den primære partner for projektet er interesseorganisationen Turismekammeret i La Ceiba (CTC), der blev skabt i 2002 som ét af 7 lokalkamre under det Nationale turismekammer 18. Turismekammeret i La Ceiba (CTC) har et klart fokus på fremme af bæredygtig turisme i området. I den sammenhæng vægtes det højt, at den bæredygtige turisme er forankret i lokalsamfundet og kommer både erhvervsliv, NGO er og lokalbefolkningen til gode. Således er CTCs vision: At være et turismekammer, der leder en førende virksomhedsudvikling på Nordkysten på bæredygtig vis og med promovering af den kulturelle diversitet og naturområderne, baseret på etiske og demokratiske principper, der garanterer samfundets velbefindende. Missionen lyder: Turismekammeret vil konsolidere turisme-erhvervssektoren og vil facilitere investeringsprocessen og turismeudviklingen med regionalt lederskab, der fremmer samarbejdet mellem den private sektor, regeringen, NGOer og landsbyer. Turismekammeret i La Ceiba er en medlemsorganisation med 80 medlemmer, der primært består af virksomheder, men også har individuelle medlemmer såvel som NGO er, inklusiv de tre partnere fra projektets pilotfase, FUPNAPIB, FUCSA og RHEDES. Se illustration af medlemsfordelingen på næste side. Turismekammeret i La Ceiba er organiseret med en bestyrelse og en årlig generalforsamling. Der er pt. to ansatte i Turismekammeret, men en stor grad af frivillighed fra medlemmer bevirker, at der bliver gennemført relativt mange aktiviteter. 25% 35% Hoteles Restaurantes Tour Operadoras Discotecas Medlemsfordelingen af Turismekammeret i La Ceiba (hoteller, restauranter, turoperatører, diskoteker, individuelle personer, foreninger/ngo er, rejsebureauer, andre virksomheder) 2% 4% 4% 2% 19% 9% Personas Particulares Asociaciones Agencias de Viajes Empresas De øvrige turismekamre ligger i Copán, Choluteca, Islas de la Bahía, Omoa, San Pedro Sula og Tela. 16

17 Turismekammeret (CTC) har i de senere år været en central aktør i udviklingen i og omkring La Ceiba både indenfor turisme, natur, miljø, kultur og udviklingen af landsbyer i turismezonerne. Bl.a. påtog CTC sig opgaven med at koordinere og kvalitetssikre et projektkatalog med over 70 projektforslag fra forskellige organisationer på den Honduranske nordkyst og præsentere denne på et møde i hovedstaden Tegucigalpa. CTC har taget initiativ til at få en af turismevirksomhederne Cabañas Aventuras del Bosque (eventyrhytterne i skoven) fra 1. fase inkluderet i et prestigefyldt netværk af eco-lodges, selv om landsbyvirksomheden ikke er medlem af CTC. CTC har således vist vilje og handling til at kunne betragtes som en troværdig og central samarbejdspartner indenfor begrebet bæredygtig turisme. Turismekammeret fungerer som døråbner til privatsektoren hvad angår samarbejde mellem landsbyer, privatsektor og NGOer. Derigennem giver turismekammeret adgang til mange turismevirksomheder, der kan give landsbyerne mulighed for at arbejde med interessante turismesegmenter. Ligeledes giver turismekammeret mulighed for at påvirke en hel erhvervssektor i La Ceiba. De fleste af turismekammerets medlemmer sælger turismeservices og -produkter af specialiseret art og har en interesse i, at denne situation ikke ændres ved f.eks. ankomsten af store turistressorts, dæmninger, afskovning, en stigende fattigdom eller kriminalitet, og medlemmerne har således udtrykt ønske om at arbejde aktivt for at sikre bæredygtigheden af turismen i området og inddragelsen af landsbyerne specifikt som en del af dette. Det er blevet besluttet at promovere La Ceiba som Honduras økoturisme-hovedstad, og i den forbindelse er det meget interessant for turismekammeret at sætte mere fokus på udviklingen af bæredygtige turismetilbud i landsbyerne. Se mere uddybende institutionel beskrivelse af Turismekammeret i bilag I. RECOTURH RECOTURH (Netværket af landsby-turismekomiteer) vil være sekundær partner på projektet, og vil deltage aktivt i styringen af projektet gennem repræsentation i den projektkomite, der nedsættes, samt i den daglige planlægning og koordinering. RECOTURHs aktive deltagelse i projektet er essentiel, ikke kun for at sikre målgruppens repræsentation og direkte deltagelse i projektledelsen, men også som garant, for at der hele tiden er fokus på landsbyerne i udviklingen af turismeaktiviteter. RECOTURH vil desuden blive styrket organisatorisk og institutionelt via kapacitetsopbygningsaktiviteter i projektet. RECOTURH blev stiftet under projektets pilotfase af de landsby-baserede turismekomiteer. I første omgang var formålet at udøve fortalervirksomhed specielt overfor kommunerne og miljøngoerne, der forvalter de beskyttede områder, men det blev hurtigt klart for turismekomiteerne og projektet, at netværket skulle have mere fokus på konkrete turismeaktiviteter for at pleje medlemmernes interesse. Pt består netværket af de 6 landsbyer, der deltog som målgrupper i projektets pilotfase og har med ekstern hjælp udarbejdet en foreløbig strategisk plan for netværket. Således er Netværkets vision: I året 2012 er vi en ledende organisation i faciliteringen af aktiviteter rettet mod at udvikle turismevirksomheder på den honduranske nordkyst. Missionen lyder: Vi er en organisation af landsby-organiserede turismekomiteer, der arbejder for at udvikle landsbyturisme med respekt for kulturen, natur og miljø. RECOTURHs strategiske plan anviser, at det overordnede mål er at facilitere en samarbejdsproces og udveksling mellem entreprenører indenfor landsbyturismevirksomheder, med henblik på at styrke dem og gøre turisme til en aktivitet, der genererer indkomster til landsbyernes beboere. Del B: Projektbeskrivelse Formål og indikatorer Udviklingsmålet som projektet vil bidrage til at opnå er: Bæredygtig turisme i landsbysamfund i bufferzonerne til beskyttede områder ved Honduras nordkyst skaber en økonomisk og social udvikling, der bidrager til bekæmpelse af fattigdom og bevarelse af naturressourcer. 17

18 Impact-indikatorerne for projektets udviklingsmål er som følger: Landsbyerne i bufferzonerne til de beskyttede områder ved Honduras nordkyst har opnået forbedrede sociale, miljømæssige og økonomiske forhold gennem bæredygtig turisme Der kan ikke konstateres en væsentlig nedgang (> 10%) i antallet af dyrearter og i dyrelivets brug af de arealer i de to beskyttede områder der bruges til turismeformål målt på udvalgte indikator dyregrupper (f.eks. skovbundspattedyr > 1 kg) Projektet har tre projektmål, som forventes opnået ved projektets afslutning: 1. Landsbyerne er bedre organiserede og arbejder struktureret henimod udvikling og implementering af bæredygtig turisme 2. Fattigdommen er mindsket gennem generering af øgede indtægter til familier i landsbyerne baseret på bæredygtig turisme i La Ceiba området. 3. RECOTURH og CTC er styrkede organisatorisk og udøver resultatorienteret fortalervirksomhed med henblik på at sikre at miljø og sociale forhold er højt på dagsordenen når turismeudvikling planlægges på lokalt og nationalt plan. De tre projektmål evalueres ud fra følgende indikatorer Målgruppens egne monitoreringer af turismeaktiviteternes indvirkning på miljø, flora og fauna viser at turismen der udvikles, ikke har betydelige negative konsekvenser for natur og miljø. Yderligere 25% af indbyggerne deltager i beslutninger og aktiviteter relateret til turisme i 10 landsbyer Antallet af turister, der besøger projektområdet omkring La Ceiba er steget med mindst 30%. Minimum 400 familier i målgruppen har øget deres indtægter med minimum 30% gennem aktiviteter relateret til bæredygtig turisme (ansættelse i turismevirksomheder, salg af turismeservices og produkter, eller som underleverandører). RECOTURH og CTC er successfulde i deres (fortalervirksomheds)bestræbelser med at påvirke beslutningstagere omkring udviklingen af bæredygtig turisme i projektområdet. Målgruppe Det er ikke enkelt at skabe turismeudvikling i landsbyer, hvorfor udvælgelsen af målgruppelandsbyer har taget højde for en række kriterier, herunder turismepotentiale, adgangsforhold, organisering i landsbyer, nærhed af bevaringsværdige naturressourcer, fattigdomsniveau, og ikke mindst lokalbefolkningens egen interesse i bæredygtig turisme. Lokalbefolkningens interesser og behov er identificeret ved hjælp af en socio-økonomisk analyse i 11 landsbyer foretaget af RECOTURH i samarbejde med Nepenthes og Turismekammeret i La Ceiba (CTC). Analyserne viste at landsbyernes motivation for at arbejde med turisme som et komplement til de eksisterende socioøkonomiske aktiviteter de allerede er beskæftigede med i landsbyerne er stor 19. Men også at behov og interesser på kort sigt retter sig mod infrastrukturelle investeringer, såsom vand, affaldsindsamling, skoler, veje, og sundhedscenter. Ligeledes har landsbyerne udtrykt interesse for at arbejde med turisme. Den primære målgruppe består af indbyggerne i nedenstående 10 landsbyer: Landsby Indbyggere El Pino Las Mangas 380 El Naranjo 380 El Pital 390 Salado Barra 176 La Unión Rio Viejo 900 Toncontín 300 Området omkring Laguna 220 del Cacao El Porvenir Mulige områder som blev nævnt af landsbyboerne i forbindelse med turisme var: guidning, madlavning, sælge af mad og drikkevarer, salg af kunsthåndværk, tilbyde overnatningsmuligheder, transport, telefon og internet, rafting og miljøundervisning 18

19 Den primære målgruppe består således af ca personer eller ca familier (med gennemsnitligt 6 personer i hver). Turismesektoren beskæftiger en betydelig andel kvinder og unge, set i forhold til mange andre erhvervssektorer. Det estimeres, at mere end 50% af dem, der arbejder i turismesektoren er kvinder, hvorfor projektet forventer at forbedre levevilkårene for en stor andel kvinder. Eftersom der er en miljøundervisningsaktivitet i projektet, er børn og unge i de ovenstående landsbyer således også en del af den direkte målgruppe. Disse børn og unge påvirker resten af familien, der også må anses som del af den direkte målgruppe. Med henblik på at skabe gode eksempler til efterfølgelse og inspiration bliver de 6 førstnævnte landsbyer i ovenstående skema prioriteret ved projektets start, mens de 4 øvrige landsbyer integreres i løbet af det første 1½ projektår. De 6 valgte landsbyer er dem med størst turismepotentiale. Den sekundære målgruppe består af både landsbyer og organisationer. Således vil en række nærliggende landsbyer med et vist turismepotentiale blive inddraget i erfaringsudveksling med projektet. Det drejer sig om: Nueva Armenia, Sambo Creek, Rio Esteban, San Juan Pueblo, La Cumbre og Agua Caliente. Det estimeres, at der bor omkring personer i disse landsbyer. Derudover består den sekundære målgruppe af: RECOTUHR og dets medlemmer, de lokale turismekomiteer Turismekammerets 80 medlemmer, ansatte samt familier (ca 2000 personer pt.). Eksisterende lokale civilsamfundsorganisationer i landsbyerne såsom kvindegrupper, ungdomsgrupper, landsbyråd og vandråd, som vil deltage i kurser og kapacitetsopbygning relateret direkte til turismeudviklingen samt modtage kapacitetsopbygning indenfor mere strategisk organisationsudvikling og planlægning Ligeledes vil der være en lang række andre civilsamfundsorganisationer, der på forskellig vis får gavn af projektets aktiviteter og resultater, såsom Netværket af beskyttede områder (REHDES) og dets medlemmer. Specifikt vil miljø-ngo erne FUCSA og FUPNAPIB, der indgår som samarbejdspartnere i projektet specifikt i relation til miljømonitorering, nyde godt af aktiviteter i deres beskyttede områder. Slutteligt vil La Ceiba kommunes turismeenhed, UTM, og sammenslutningen af kommuner MAMUCA, der ikke har store budgetter eller mange ansatte, drage fordel af projektetes aktiviteter generelt og specifikt indsatsen indenfor markedsføring og organisering af turismeudbuddet i projektområdet. I projektområdet inklusiv La Ceiba by, er der ca indbyggere., hvoraf de ca lever i det rurale opland til La Ceiba. Strategi Overordnet strategi Projektmålet er at skabe konkrete succeser indenfor turismesektoren, for derved at bidrage til bekæmpelse af fattigdommen i området, samtidig med at presset på naturressourcerne mindskes. Således er den overordnede ramme for projektet udviklingen og implementeringen af et samlende turistkoncept, sandsynligvis en turistrute, med visse kvalitetsstandarder (eventuelt en form for certificering/mærkning som er tilpasset markedsefterspørgslen og kan skabe en merværdi for turismedestinationen). Konceptet vil være i tråd med den nationale strategi for bæredygtig turisme, det vil integrere konkurrencedygtige turismeprodukter og -services, og vil fokusere på lokaltforankrede initiativer med aktiv deltagelse af lokalbefolkningen. Dette projekt vil med andre ord bruge et markedsføringskoncept til at motivere aktører indenfor bæredygtig turisme i området, så der skabes et integreret fokus på en bæredygtig turismeudvikling i området. Udviklingen af dette koncept skal ske i projektets opstart, i samarbejde og koordinering med de regionale og nationale instanser (IHT, UTM og COHDEFOR) og med deltagelse af de relevante aktører indenfor området (turismevirksomheder, civilsamfundsorganisationer og landsbyrepræsentanter). 20 Projektet arbejder med tre forskellige typer af kapacitetsopbygning af civilsamfundsorganisationer dels kapacitetsopbygning af landsbyboere og civilsamfundsorganisationer i landsbyerne i både medlemsrepræsentation og emner, som er direkte relateret til bæredygtig turisme (komponenet I), dels 20 Se støtteerklæringer fra IHT og Det Nationale Turismekammer i bilag E. 19

20 træning af mikrovirksomheder indenfor f.eks. forretningsplaner, produktudvikling og markedsføring (komponent II), og dels strategisk organisationsudvikling samt kapacitetsopbygning i fortalervirksomhed hos partnerorgansiationerne CTC og RECOTURH (komponent III). Projektet vil styrke organisationsstrukturer hos partneren CTC og hos Netværket af Landsby Turismekomiteer, RECOTURH, så organisationerne bliver bedre til at repræsentere og yde deres medlemmer services og udøve fortalervirksomhed indenfor prioriterede områder på den mest effektive måde. Fortalervirksomhed med henblik på at at presse staten, kommunerne, virksomheder, donorer, NGO er mfl. til at indtænke bæredygtighed i turismeudviklingen er centralt for projektet og for at sikre spredning af resultaterne. Således er indsatsen indenfor fortalervirksomhed beskrevet under komponent III (side 24). Som et led i styrkelsen af de lokale civilsamfundsorganisationer i landsbyerne vil der i projektet være fokus på at styrke de allerede eksisterende turismekomiteer, samt bidrage til skabelsen af nye i de landsbyer, hvor de ikke eksisterer. Årsagen til at der arbejdes på at skabe disse turismekomiteer er, at det ikke har vist sig bæredygtigt at lægge turisme ind under en af de allerede eksisterende strukturer såsom landsbyråd, kvindegrupper, ungdomsgrupper eller vandråd. De lokale civilsamfundsorganisationer har forskellige specifikke målsætninger, mens turismekomiteen har en tværgående målsætning, hvor f.eks. fortalervirksomhed, landsbyinfrastruktur, miljø, uddannelse og kvinders position indgår. Det er dog essentielt, at turismekomiteerne accepteres af de andre organisationer i landsbyerne på forhånd, for at undgå konflikter eller at de eksisterende organisationer køres ud på et sidespor. Således må aktiviteter, der styrker turismekomiteerne forventes at have en positiv effekt på landsbyernes andre organisationer og landsbyernes position på lokalt såvel som nationalt plan. Dette gøres blandt andet ved at styrke de eksisterende civilsamfundsorganisationer i landsbyerne, så de kan deltage i turisme-udviklingen, samt via afholdelse af kurser indenfor organisationsudvikling, strategisk og praktisk planlægning og general positionering af landsbyerne overfor relevante beslutningstagere og alliancepartnere. Projektet vil ikke levere direkte serviceydelser, men det vil derimod facilitere forbindelser til andre organisationer f.eks til FUNDER (en af partnerne til Danidas Regionale Miljøprogram) som har erfaring med lokale lånekasser således at udvalgte services udbydes til landsbyerne, såsom basal infrastruktur nødvendig for turismeudviklingen samt visse financielle services. I relation til udviklingen af mikrovirksomheder er muligheden for at finde en fornuftig finansiering helt centralt. Projektet vil arbejde ud fra en politik om ikke at donere penge til målgruppen, da man i årene efter orkanen Mitch har set mange donationer med et meget lille udbytte til følge. Ikke desto mindre vil en del af de initiativer, der kan lede til bæredygtige mikrovirksomheder, være afhængige af ekstern finansiering og i disse tilfælde vil projektet facilitere kontakter til kreditinstitutioner og projekter eller programmer, der tilbyder finansiering, såsom Swisscontacts Fonden til Fremme af Turisme 21. Centralt i projektets indsats er, at denne financielle service kombineres med kapacitetsopbygning og rådgivning om, hvordan man bedst kan finansiere en eventuel investering i turismesektoren, og hvor meget der kræves for, at finansieringen er tilbagebetalt, således at der ikke udvikles usunde afhængighedsforhold. Projektet vil arbejde aktivt på at inddrage fattige og marginaliserede i projektet således at disse også deltager og får del i projektets resultater. Dels vil fattige og marginaliserede heriblandt kvinder og unge deltage i projektet gennem deres medlemsskab i forskellige lokale civilsamfundsorganisationer i landsbyerne som blandt andet kvindegrupper og ungegrupper, som vil blive inddraget i projektets aktiviteter og blandt andet modtage kapacitetsopbygning og træning (se komponent I og II). Mens det ikke kan forventes, at det er de allerfattigste, som etablerer turisme-relaterede mikrovirksomheder, forventes det, at disse istedet vil få mulighed for at få ansættelse i turismesektoren, når denne udvikles og ekspanderer. Yderligere har projektet fokus på at skabe en mere ligelig fordeling af de ressourcer, der skabes i landsbyerne fra bæredygtig turisme blandt andet via etableringen af en social fond, som har til formål at støtte mindre sociale projekter i de forskellige landsbyer som direkte imødekommer behov og interesser blandt de fattigste og mest marginaliserede (beskrevet under komponent I). Turisme er en erhvervssektor, hvor andelen af kvinder er relativt høj, og der er således gode muligheder for lige deltagelse for kvinder og mænd i projektet. Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at over halvdelen af er erhvervsaktive i sektoren er kvinder. Dette skyldes til dels, at der i projektområdet grundet mikrokreditprogrammer rettet specifikt mod kvinder er tradition for at kvinder opererer med mikrovirksomheder. Desuden er mange jobs serviceorienterede eller rettet mod kunsthåndværk, madlavning, rengøring m.m. traditionelle kvindeerhverv. Således er bæredygtig turisme en sektor, hvor der er meget gode muligheder for at inddrage kvinder direkte i indkomstgenerende aktiviteter, og derved sikre, at kvinder opnår en stærkere position i landsbyerne. Denne position kan de bl.a. opnå gennem turismekomiteerne, der 21 Fondo de Fomento al Turismo 20

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark

Turismefremmedagen, 27. marts 2014. Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark Turismefremmedagen, 27. marts 2014 Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark 1 Agenda Hvordan forholder VisitDenmark sig til Regeringens Vækstplan for Dansk Turisme? Budskab

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Branding og Vadehavet:

Branding og Vadehavet: Branding og Vadehavet: - Eksempler på best practice - Erfaringer med branding fra Tyskland og Holland Naturstyrelsen, Rømø, 16. maj 2012 Best practice Potentialet, inspiration fra Rig på Natur Verdensnaturarv

Læs mere

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang.

Tjeklister. Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. Tjeklister Tjeklisterne er redskaber til at komme omkring en problemstilling og sætte refleksioner i gang. 1 Indholdsfortegnelse Tjeklister... 1 Benchmark regionen/kommunen som investorregion for turisme...

Læs mere

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer

Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Strategisk ressourcestyring i staten - elementer og udfordringer Carsten Rohde E-mail cr.acc@cbs.dk SAS Institute 5. maj 2011 Agenda: 1. Økonomistyringsudfordringen i statens virksomheder? 2. Økonomistyringsopgaver

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Fra konsensus- til performancekultur

Fra konsensus- til performancekultur Fra konsensus- til performancekultur Erfaringer med at udvikle en organisation November 2012 Forretningsområder Parallelimport af medicin i EU Salg af generiske lægemidler i EU Orifarm - en international

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagens Internationale Konkurrenceevne DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagen Capacity 20 år som hovedstadens investerings- og erhvervsfremmeorganisation med to formål: 1. At udvikle en region

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 10. møde 10.00-10.10 Velkomst og godkendelse af dagsorden 10.10-11.00 Status for INSPIRE-direktivforslaget og relaterede emner Direktivforslag (status på aktiviteter)

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015

LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015 LIFE projekt praktik fra Usserød Å Naturstyrelsens informationsmøde Odense 11. juni 2015 Case historien Usserød Å, kort Projektverdenen ifølge LIFE Kontrakten med LIFE Hvorfor er planen så vigtig? Hvad

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem?

Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Hvorfor læring? Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Vanskeligheder ved at forandre uddannelse inviterer til et nyt fokus på det at lære Hvorfor innovation? Omverdenen

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service Agenda 1. Vækstplan juni 2014 2. A7ale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner 3. Interessent analyse 4. Dansk Kyst- og Naturturisme organisering 5. Next steps og Hdsplan 6. Missionen 7.

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere