UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Kultur- og Uddannelsesudvalget /2300(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om Connected (hybrid) TV (2012/2300(INI)) Kultur- og Uddannelsesudvalget Ordfører: Petra Kammerevert PR\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 BEGRUNDELSE...8 PE v /10 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om Connected (hybrid) TV (2012/2300(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der henviser til artikel 10, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, der henviser til artikel 11 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 1, der henviser til protokol om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne i Amsterdam-traktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter 2, der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO'S konvention om beskyttelse af kulturel mangfoldighed) den 20. oktober 2005, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester) 3, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektiv) 4 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november , der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) 6 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november , der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (adgangsdirektivet) 8 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1 EFT C 364 af , s. 11 og EFT C 340 af , s EUT L 95 af , s. 1, berigtigelse EUT L 263 af , s EFT L 108 af , s EUT L 337 af , s EFT L 108 af , s EUT L 337 af , s EFT L 108 af , s. 7. PR\ doc 3/10 PE v01-00

4 2009/140/EF af 25. november , der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) 2 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/140/EF af 25. november , der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter 4, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) 5, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) 6 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november , der henviser til Kommissionens meddelelse om anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio- og tv-virksomhed 8, der henviser til Rådets henstilling 98/560/EF af 24. september 1998 om udvikling af den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og informationstjenester gennem fremme af nationale rammer, der tager sigte på at opnå en sammenlignelig og effektiv beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed 9, der henviser til forretningsordenens artikel 48, der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0000/2013), A. der henviser til, at tv-apparater oprindeligt blev udviklet til at modtage lineære radio- og tv-signaler, som hidtil i det digitale miljø har opnået langt mere opmærksomhed hos publikum end andre elektroniske medietilbud, således de indtil videre har bevaret deres fremtrædende plads i den individuelle og offentlige meningsdannelse, B. der henviser til, at lineære og ikke-lineære audiovisuelle tilbud og et stort antal andre kommunikationstjenester kan vises på én og samme skærm, kombineres problemfrit og benyttes samtidig side om side, således at grænserne mellem disse tilbud bliver udflydende, og brugeren knap nok lægger mærke til, hvilken type kommunikationstjeneste det drejer sig om, 1 EUT L 337 af , s EFT L 108 af , s EUT L 337 af , s EFT L 204 af , s EFT L 178 af , s EFT L 201 af , s EUT L 337 af , s EUT C 257 af , s EFT L 270 af , s. 48. PE v /10 PR\ doc

5 C. der henviser til, at forbrugernes interesse for hybride modtagesystemer stiger kontinuerligt, og der dermed også er en konstant og signifikant stigning i mulighederne for at udbrede (interaktive) onlinetilbud, som med hensyn til indhold og koncept eller rækkevidde ligger på linje med traditionelle tv-tilbud, D. der henviser til, at den enkelte forbrugers opmærksomhed ikke er ubegrænset, og med et stigende antal tilbud bliver det vanskeligere at trænge igennem til forbrugeren, og derfor er adgang til og søgemuligheder for et tilbud afgørende for dets succes, E. der henviser til, at i de nuværende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) er der endnu ikke taget hensyn til denne nye tekniske udvikling, og navnlig at regelsættet i to trin, som sondrer mellem tv-programmer (herunder webcasting og live streaming) og audiovisuelle bestillingstjenester, vil miste betydning i sin nuværende form, selv om forskelligt regulerede informations- og kommunikationstjenester - også dem, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktivet om audiovisuelle medietjenester - er tilgængelige på ét og samme apparat, hvilket kan føre til ulige konkurrencevilkår og uacceptable forskelle i beskyttelsen af brugerne, F. der henviser til, at målene med reguleringen i direktivet om audiovisuelle medietjenester, navnlig sikring og fremme af ytringsfrihed og mediepluralisme, beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og regulering af reklame, principielt stadigvæk er vigtige for samfundet og derfor kræver regulering, men samtidig er der på grund af de anvendelsesmuligheder, der er skabt med de hybride modtagesystemer, i stigende grad grænser for, hvor effektive og praktisk gennemførlige disse beskyttelsesbestemmelser er, G. der henviser til, at den tilfældige forekomst af et stort antal tilbud ikke i sig selv og automatisk er nok til at sikre de nævnte mål med reguleringen, men at disse mål skal sikres ved forudgående foranstaltninger, da uheldige udviklinger kun i begrænset grad og med betydelige vanskeligheder kan fjernes igen, og der derfor fortsat er behov for en specifik lovgivningsmæssig ramme for bestillingstjenester i hybride modtagesystemer, 1. opfordrer Kommissionen til i direktivet om audiovisuelle medietjenester og efter behov også i andre EU-retsakter at fastsætte regelsæt for de tjenester, som styrer tilgængeligheden af og adgangen til audiovisuelle medietjenester og andre kommunikationstjenester eller disses visning på hybride terminaler, for dermed at forhindre, at producenter af disse terminaler eller udbydere af de beskrevne tjenester udnytter deres gatekeeper-stilling til at diskriminere i forhold til indholdsudbydere, 2. opfordrer Kommissionen til at videreudvikle begrebet medietjenester som defineret i artikel 1 i direktivet om audiovisuelle medietjenester, således at nødvendigheden af en regulering i medlemsstaterne knyttes stærkere til udbuddenes specifikke virkning og potentiale, navnlig deres relevans i forhold til meningsdannelse og mangfoldighed, 3. opfordrer Kommissionen til gennem en hurtig videreudvikling af direktivet om audiovisuelle medietjenester og anden EU-lovgivning at skabe lige vilkår for alle indholdsudbydere under hensyntagen til de efterfølgende minimumskrav for at sikre en PR\ doc 5/10 PE v01-00

6 fair konkurrence mellem indholdsudbydere og sikre brugerne et mangfoldigt udvalg af høj kvalitet med lige muligheder og uden diskrimination, 4. opfordrer Kommissionen til også at gennemgå bestemmelserne i direktivet om audiovisuelle medietjenester i relation til sektorens konkurrenceevne og navnlig udnytte muligheden for at liberalisere de kvantitative reklamekrav og gøre dem mere fleksible, 5. anmoder Kommissionen om i direktivet om audiovisuelle medietjenester at sikre, at medlemsstaterne får mulighed for at give en passende fortrinsstilling med hensyn til søgemuligheder på hybride platforme (herunder portaler, startsider og EPG'er) til de indholdsudbydere, som medlemsstaterne enten tildeler en public service-funktion, eller som yder et bidrag til at fremme mål af almen interesse, navnlig med henblik på at sikre mediepluralisme og kulturel mangfoldighed, eller til indholdsudbydere som dokumenterbart frivilligt pålægger sig varige forpligtelser af offentlig interesse med hensyn til nyhedsformidlingens kvalitet og uafhængighed og fremme af meningspluralisme, idet udbydere med de højeste krav til sådanne forpligtelser også skal have den mest prominente plads på platformene, 6. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som supplement til sådanne regler om forpligtelser vedrørende søgemuligheder ("must be found-regler") at undersøge, om de nævnte mål med reguleringen i direktivet om audiovisuelle medietjenester kan sikres varigt ved at omlægge mediereguleringen i retning af incitamentssystemer og styrkelse af selvregulerende tiltag, 7. opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse platforme under hensyntagen til markedsvilkårene i en loyal konkurrence kan drives i overensstemmelse med forbrugernes efterspørgsel på basis af en åben og ikkeprioriteret standard, 8. opfordrer Kommissionen til at sikre, at platforms- og portaltjenester er udformet interoperabelt, således at der så vidt muligt kun kan foretages én enkelt indholdsbearbejdning, der er uafhængig af den pågældende apparatproducent eller tjenesteudbyder, og at tredjemand uafhængigt af transmissionsformen får mulighed for fremstilling og drift af egne applikationer med lige muligheder og uden diskriminering, 9. opfordrer Kommissionen til juridisk bindende at sikre, at alt indhold i net og på platforme principielt gøres tilgængeligt i samme kvalitet, medmindre en positivt eller negativt diskriminerende foranstaltning vedrørende transmission af visse tjenester påviseligt har til formål at opfylde en offentlig interesse, 10. opfordrer Kommissionen til ved lov at sikre integriteten af lineære og ikke-lineære tilbud på hybride platforme og navnlig forbyde overlapning eller skalering af disse tilbud med fremmed indhold, medmindre dette er autoriseret af indholdsudbyderen og udtrykkeligt er initieret af brugeren; henviser til, at tredjemands uautoriserede brug eller retransmission af en udbyders indhold eller radiosignaler ligeledes skal udelukkes, 11. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er garanti for, at brug af tv- og onlinetjenester ved hjælp af hybride apparater er anonym, og at apparatproducenters eller tredjemands sporing og evaluering af brugernes adfærd som hovedregel ikke må finde sted og kun med brugerens bevidste og entydige samtykke, PE v /10 PR\ doc

7 12. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. PR\ doc 7/10 PE v01-00

8 BEGRUNDELSE Umiddelbart kunne det se ud, som om der ved Connected TV kun er tale om rent tekniske spørgsmål. Men i virkeligheden drejer det sig om tilgængelighed, adgang og søgemuligheder for medieindhold og om, hvorvidt og i bekræftende fald med hvilke instrumenter medietilbud kan behandles forskelligt i en konvergent verden. Medier har to sider, de er en vare, men frem for alt også et kulturelt gode, og som sådan har de en særlig samfundsmæssig betydning. Mediernes mangfoldighed og ytrings-, presse- og informationsfrihed yder et vigtigt bidrag til, at vores demokratiske samfund kan fungere. Medierne har en oplysnings-, informations-, underholdnings- og vogterfunktion. Dette er den vigtigste grund til, at mediepolitik i EU og i medlemsstaterne ikke kun henhører under konkurrence- og/eller erhvervslovgivningen, men er et selvstændigt regelsæt, som netop tager hensyn til denne særlige karakter og den særlige samfundsmæssige betydning. Dette ændres ikke af den tekniske konvergens, som har nået sit hidtidige højdepunkt med Connected TV. Connected TV er et vigtigt teknologisk skridt i retning af mediekonvergens, og det har den betydning, at der sættes spørgsmålstegn ved vigtige beslutninger inden for mediereguleringen. I direktivet om audiovisuelle medietjenester besluttede man i sin tid at underkaste lineære tjenester et fintmasket reguleringssystem, men at behandle ikke-lineære tjenester mindre restriktivt. Dette blev bl.a. begrundet med, at tjenesterne havde en forskellig samfundsmæssig virkning. I alle medlemsstater tillægges de lineære tilbud fra offentlige og private tv-stationer ud over deres virkning som massemedier også en fremtrædende samfundsmæssig betydning, som ofte er sikret i lovgivningen. Trods den teknologiske sammensmeltning er der hidtil ikke sket ændringer i fjernsynets attraktivitet som massemedium eller i dets samfundsmæssige betydning. Fordi man stadigvæk tillægger de lineære medier et bredere virkningsfelt, skal de være underlagt strenge lovgivningsmæssige krav. Den hidtil hensigtsmæssige differentiering, som er kommet til udtryk i regelsættet i to trin i direktivet om audiovisuelle medietjenester, støder navnlig i forbindelse med udviklingen af Connected TV i stigende grad mod sine grænser og rejser i det mindste en række spørgsmål eller problemer, som skal løses i mediereguleringen. En hybrid modtager giver brugeren adgang til både klassiske tv-programmer og til internettet. Uafhængigt af den respektive tekniske transmissionsform kan der på lang sigt forventes en næsten fuldstændig konvergens mellem medierne. På én og samme skærm kombineres tjenester, som er underlagt forskellige regelsæt med stærkt divergerende reguleringsgrader, nemlig: lineære audiovisuelle medietjenester ikke-lineære audiovisuelle medietjenester audiovisuelle tjenester, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktivet om audiovisuelle medietjenester, men er underlagt andre europæiske regelsæt medietjenester, der ikke er underlagt et europæisk regelsæt tjenester, hvis indplacering stadigvæk er omstridt. Man taler som regel om et hybridt tv-apparat, hvis apparatet selv både kan modtage klassiske lineære programmer og tilbud fra internettet og vise dem på skærmen. Derudover drejer det sig også om et hybridt modtageapparat, hvis tv-apparatet ganske vist ikke selv har internetadgang, men er tilsluttet et yderligere apparat med forbindelse til internettet (f.eks. Blu-ray player, spillekonsoller, digital receiver / Set Top Box). PE v /10 PR\ doc

9 Da internettets tilbud i reglen skal bearbejdes til tv-skærmen, giver sådanne hybride apparater kun i enkelte tilfælde universel adgang til internettet. Skift fra konventionelle tv-programmer til internetindhold bliver muligt på skærmen via en portalside eller ved hjælp af widgets, som i udseende og funktionalitet kan sammenlignes med smartphone-apps, og som kan hentes på en platform og lægger sig oven på tv-billedet (overlay) eller kan ses i et separat vindue ved siden af det formindskede tv-billede (split-screen). Navigering sker ved hjælp af fjernbetjeningen, men kan også ske med en smartphone eller en tablet. Tilbud fra klassiske radio- og tv-stationer, lineære såvel som ikke-lineære, on demand-tilbud, web-tv, og indhold fra internettet, der er bearbejdet for Connected TV, søges altså ikke længere af brugeren via tildelte programpladser, som brugeren hidtil relativt let selv har kunnet ændre, med via en slags startside. Mængden af tilbudt indhold gør, at søgemuligheder og adgang til indhold uden diskriminering bliver et af de centrale spørgsmål i forbindelse med Connected TV. Den, som opretter en platform og/eller driver en portal, vælger på forhånd, hvilke tilbud der er tilgængelige, og navnlig om og på hvilken måde de er prioriteret, og træffer alene afgørelse om den teknologi, der benyttes ved udførelsen. Resultatet er, at platformsudbyderen, portaloperatøren eller apparatproducenten (alle tre funktioner kan varetages samlet af én og samme virksomhed) dermed kontrollerer adgangen til indhold af relevans for meningsdannelsen. Dermed opnår platformsoperatører og apparatproducenter i hidtil ukendt omfang en gatekeeper-stilling, som i dag ikke er omfattet af nogen medieregulering. Det er derfor absolut nødvendigt at tilpasse navnlig direktivet om audiovisuelle medietjenester til disse nye forhold, da der ellers kan opstå en trussel mod ytringsfriheden og meningspluralismen samt informationsfriheden. Apparatproducenters og platformsoperatørers stærke position kan også være en hindring for en yderligere hurtig udvikling af markedet for hybride tilbud, fordi apparatproducenten bestemmer de markedsmæssige og teknologiske vilkår for, at et tilbud præsenteres på en platform, som vedkommende producent driver. En fri og loyal konkurrence mellem tjenester og tilbud er imidlertid kun mulig på basis af ensartede konkurrencevilkår, dvs. et ensartet teknologisk system, der er åbent, orienteret efter markedets behov og interoperabelt, både hvad angår udbydermarkedet (kabelnet, betalings-tv, IPTV) og terminalmarkedet. Det centrale spørgsmål i forbindelse med at sikre mangfoldigheden vil blive at sikre søgemuligheder og tilgængelighed for tilbud. Derfor skal det hidtidige system i direktivet om audiovisuelle medietjenester videreudvikles, da udgangspunktet her er, at kun få har de nødvendige ressourcer til at opnå en virkning på massemediemarkedet. Disse knappe ressourcer blev underlagt et licenssystem, i det mindste hvad den klassiske radio- og tvvirksomhed angår. Men digitaliseringen af indholdet har bragt denne knaphed til ophør, fordi data nu uafhængigt af deres art altid er tilgængelige på internettet i bedste kvalitet, som tekst, levende billeder eller lyd (eller som kombination heraf). For brugeren er det i stigende grad ligegyldigt, ad hvilken teknisk vej indholdet når frem. Forbrugeren kan benytte indholdet uafhængigt af tid og sted, selv om han (til dels ubevidst) afhængigt af udbyderen knytter forskellige forventninger til indholdets kvalitet og kvaliteten af præsentationen. En moderne medieregulering skal i fremtiden anerkende, at knapheden ikke længere drejer sig om transmissionsformen, men om de steder, hvor man kan søge. Eksisterende regler vedrørende forsyningspligt ("must carry-regler") skal suppleres med regler om forpligtelser vedrørende søgemuligheder ("must be found-regler"). Der skal gives en passende fortrinsstilling vedrørende søgemuligheder på hybride platforme (herunder PR\ doc 9/10 PE v01-00

10 portaler, startsider og EPG'er) til de indholdsudbydere, som medlemsstaterne enten tildeler en public service-funktion, eller som yder et bidrag til at fremme mål af almen interesse såsom sikring af mediepluralisme og kulturel mangfoldighed, eller som pålægger sig selv forpligtelser med hensyn til nyhedsformidlingens kvalitet og uafhængighed og fremme af meningspluralisme. Den, som altså er underlagt eller frivilligt underlægger sig de strengere regler for lineære og ikke-lineære medietjenester i henhold til direktivet om audiovisuelle medietjenester, skal have mulighed for at få en mere prominent plads på platformene. Desuden skal der overvejes nye former for incitamentssystemer. Der skal tilstræbes en passende balance mellem markedsdeltagerne, specielt mellem apparatproducenter og indholdsudbydere, navnlig i tilfælde af integrerede tilbud. Ligeledes skal det forhindres, at enkelte indholdsudbydere kan skaffe sig en urimelig fordel i forbindelse med udbredelsen af deres indhold. Det anses for nødvendigt at videreudvikle direktivet om audiovisuelle medietjenester, idet operatører af hybride portaler og platforme skal inddrages fuldt ud i direktivets reguleringsområde. De, som har væsentlig indflydelse på alsidigheden og meningspluralismen i de tilbud, der når frem til slutbrugerne, skal også være underkastet de reguleringer, der skal sikre denne alsidighed og meningspluralisme. Det skal sikres, at apparater, platforme og portaler udformes på basis af en åben, ikkeprioriteret og interoperabel standard. Kun på den måde kan der garanteres en teknologineutral adgang til alt indhold uden diskriminering. De nye tekniske muligheder for Connected TV gøre det desuden nødvendigt at beskytte indholdets integritet. Det skal være forbudt at overlappe tilbud med fremmed indhold, medmindre dette er autoriseret af indholdsudbyderen og udtrykkeligt er initieret af brugeren. Connected TV berører også hensyn til lovgivningen om databeskyttelse. Dette skal tages i betragtning både ved udvikling af hybride apparater i form af indbygget databeskyttelse ("privacy by design") og i forbindelse med apparatets standardindstillinger ("privacy by default") og vedrører navnlig principperne om dataminimering, proportionalitet og formålsbegrænsning. Der skal sikres fuldstændig datagennemsigtighed i forbindelse med indsamling, behandling, brug og videregivelse af data. Personoplysninger må uden brugerens udtrykkelige samtykke kun indsamles og bruges, såfremt det er nødvendigt for at muliggøre og afregne benyttelsen af et tilbud. Anonym brug af medier skal også i fremtiden være mulig uden problemer og skal anses som en generel regel. Analyse af brugernes adfærd og oprettelse af brugerprofil ved anvendelse af fuldstændige IP-adresser (herunder geografisk lokalisering) må kun finde sted med brugerens bevidste, entydige samtykke (opt-in). Dette skal sikres i lovgivningen. PE v /10 PR\ doc