FORLÆNGELSE AF BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I URBANPLANEN

Transkript

1 FORLÆNGELSE AF BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I URBANPLANEN Budget for forlængelse af boligsocial helhedsplan i Urbanplanen for perioden Boligsocial helhedsplan , der ligger til grund for forlængelsen.

2 !"#$%#$#!!& " $%'( )! *+&"'%,-%. / '% * -! 0 & 0 & ('#! " # $ % " # '(! " # " # (! )!!! && & ('#

3 Boligsocial helhedsplan for Urbanplanen Glade sundhedsambassadører på 6 forskellige sprog: arabisk, urdu, tyrkisk, somali, farsi og dansk (Februar 2009) Ansøgning til Landbyggefonden 2010 Tilskud til social og forebyggende indsats 3B afd. 3055; 3039; 3040; 3041; 6071/6072 0

4 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 PARTNERSKABETS OVERORDNEDE VISION OG MÅLSÆTNINGER... 4 BOLIGSOCIAL ARBEJDSMETODE I URBANPLANEN... 4 ORGANISATION OG SAMARBEJDSPARTNERE... 5 TEMA A BØRN OG UNGE... 7 BAGGRUND... 7 MÅLGRUPPE... 7 ORGANISERING OG METODE... 9 PROJEKTAKTIVITETER:... 9 DETALJERET BUDGET TEMA A - BØRN OG UNGE TEMA B SUNDHED OG MOTION BAGGRUND MÅLGRUPPE ORGANISERING OG METODE PROJEKTAKTIVITETER DETALJERET BUDGET TEMA B TEMA C SOCIALT UDSATTE BAGGRUND MÅLGRUPPE ORGANISERINGEN OG METODE SKEMA C SOCIALT UDSATTE TEMA D: LOKAL BESKÆFTIGELSE (FREMSKUDT INDSATS) BAGGRUND MÅLGRUPPE SKEMA TEMA D BESKÆFTIGELSE ORGANISERING OG METODE PROJEKTAKTIVITETER TEMA E: BOMILJØ OG DEMOKRATI BAGGRUND MÅLGRUPPE ORGANISERING OG METODE PROJEKTAKTIVITETER SKEMA E BOMILJØ OG DEMOKRATI TEMA F - STORYTELLING, IMAGE OG KULTUR BAGGRUND ORGANISERING OG METODE PROJEKTAKTIVITETER SKEMA TEMA F SAMLET BUDGET FOR HELHEDSPLAN I URBANPLANEN

5 Introduktion Det ansøgte beløb til landsbyggefonden for perioden var i den første version af helhedsplanen på ,556 kr, når vi tog højde for den fulde ansøgning frem til medio 2012 som forudsat i bevillingen (19 mdr.) Den første udmelding fra Landsbyggefonden (LBF), var dog, at man kun ønskede at støtte helhedsplanen med kr., hvilket gjorde det umuligt at realisere størstedelen af Helhedsplanen. Efterfølgende meldte LBF dog ud at de ønskede at støtte projektet med en økonomisk ramme således, at de højest prioriterede målsætninger for den indsendte helhedsplan, kan blive realiseret. Den foreløbige udmelding er endt på kr. For at gennemføre helhedsplanen har vi derfor måtte omprioritere og beskære en række delprojekter i mindre grad i forholde til den oprindelige ansøgning. Vi har bl.a. beskåret følgende temaer: Socialt Udsatte: Her er dele af temaet udgået af budgettet. Temaet er især baseret på oprettelsen af en Familieskole i området, projektet bliver dog realiseret med lokale parter og andre finansieringskilder, men er ikke indeholdt i aktivitetsbudgettet pt. Bomiljø og beboerdemokrati: Her spares konsulentbistand og løn til en delestilling på tværs af Urbanplanen og Folehaven, der ikke har opnået til bevilling i denne omgang. Image, storytelling og kultur: Her er reduceret en stilling og indsatsen vedr. information er lagt ind i projektledelses- og sekretariatsopgaverne. Konsekvenser: Besparelsen betyder at der er en række projekter, der udgår og at der vil blive skåret væsentligt ned på Image- og kulturarbejdet i Urbanplanen. En del af kulturarbejdet forsøges forankret i det kommunale medborgercenter, som Partnerskabet har medvirket til at starte op, men som dog skønnes pt. ikke at have ressourcer til at overtage indsatsen. Det er samtidig vurderingen at indsatsområderne Sundhed og Motion, Fremskudt Beskæftigelse samt Børn og Unge kan videreføres. Derudover bevares sekretariatsfunktionen for helhedsplanen. De seneste 2 år har det samlede sekretariat for Partnerskabet hentet over 5,6 mio. kr. udefra i form af fonde og puljer, som ikke har indgået som medfinansiering i den nugældende helhedsplan. Det er derfor sigtet at arbejde på at finansiere dele af temaerne via fonde og puljer, hvorved den oprindeligt tænkte helhedsplan kan realiseres bedst muligt. Partnerskabet Partnerskabet er rammen for den helhedsorienterede boligsociale indsats i Urbanplanen på Amager. Urbanplanen er et af Københavns og Danmarks helt store sammenhængende boligområder med over 5000 beboere og c lejemål. 2

6 Historisk set har der været boligsocialt arbejde i området i en del år, men det har først været fra med den første runde af LBF finansierede projekter - at boligforeningen og Københavns kommune har kunnet iværksætte en større boligsocial indsats, hvor udgangspunktet er at forvandle kvarteret via et egentligt Socialt kvarterløft. Helhedsplanen er blevet til i et samarbejde med beboerne, de lokalt ansatte og kommunens forvaltninger. Arbejdet er gået i gang i november 2008 og afsluttes i februar Helhedsplanen er derfor udarbejdet midt inde i første periode med støtte fra Landsbyggefonden. Allerede her halvvejs i den første periode kan det konstateres at indsatsformen og arbejdsmetoderne er en succes: Urbanplanen er som aldrig før blevet sat på landkortet, både i form af positive resultater med fx sundhedsforebyggelse og fremskudt beskæftigelse, men også med succes i forhold til at tiltrække midler og resurser til området. Alene i 2008 er igangsat en række store projekter med ekstern finansiering fra private, puljer og fonde, fx kan nævnes Stemmer fra opgangen med DR, Kunst i Planen med Statens Kunstfond og Ghetto Gourmet, bl.a. sponsoreret af BRF Kredit. Baggrunden for ansøgningen er at: - Partnerskabet har lanceret en række nye og uopdyrkede temaer i det boligsociale arbejde. Partnerskabet er allerede nu nået langt i forhold til at opfylde en række af de succeskriterier og målsætninger, der ligger for arbejdet i LBF perioden udfordringerne er dog store i et bykvarter som Urbanplanen. Området er fortsat præget af beboere med massive livsstilsog integrationsproblemer, og samtidig er der i området store problemstillinger i form af hærværk og kriminalitet, især knyttet til den store gruppe børn og unge i kvarteret (se bilag 3 om Urbanplanens sociale udfordringer) - Urbanplanen har også stadig et stort behov for en fremskudt beskæftigelsesindsats, Ikke mindst set i lyset af finanskrisen, der især vil ramme de lavt uddannede. - det er parternes vurdering at det boligsociale arbejde skal fortsættes i en ny stor indsats for at visionerne for hele bykvarteret skal kunne realiseres fuldt ud. En bevilling fra landsbyggefondens pulje er således afgørende for at nå målsætningen om et samlet løft af området Det er samtidigt vigtigt at sekretariatet er sikret en bemanding i hele perioden for at udvikle nye tiltag og indsatser sammen med kommunen og 3B der rækker videre frem. Urbanplanen er - og vil i mange år frem være - et boligområde, hvor de etnisk dårligt integrerede, de fattigste, dem med dårligst sundhedstilstand og ringeste uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet bor. 3

7 Partnerskabets overordnede vision og målsætninger Den overordnede vision er: - at styrke Urbanplanens sammenhængskraft og sociale kapital via en bred men samtidig målrettet indsats Målsætninger for den brede indsats i forhold områdets sociale kapital er: - at øge de kulturelle og sociale tilbud i og omkring boligområdet - markant at styrke demokratistrukturer og beboerdeltagelse i boligområdet og i områdets institutioner - at tiltrække resurser og muligheder til boligområdet som modsvarer beboernes sociale behov indenfor indsatsområderne - at forbedre Urbanplanens image, herunder både beboernes og omverdenens opfattelse af Urbanplanen Boligsocial arbejdsmetode i Urbanplanen Den boligsociale indsats i Urbanplanen baserer sig på tre arbejdsmetoder eller principper: Empowerment: Den sociale kapital består i høj grad af beboernes egne resurser og self efficacy troen på at egen kraft og evner kan løfte forskellige problemstillinger. Som arbejdsmetode arbejdes derfor bevidst på at finde og udvikle beboernes og de lokalt ansattes egne resurser i alle projektforløb. Der skal ske en reel kompetenceudvikling, hvor beboere i høj grad indgår som organisatorer, lærere, og instruktører i de forskellige aktiviteter og processer. Kvartersidentitet: Kvarterets identitet og beboernes sense of place har stor betydning for udviklingen af et områdes sociale kapital. Partnerskabet arbejder derfor bevidst med storytelling og rollemodeller på alle niveauer i det boligsociale arbejde. Helhedsorienteret indsats på individuelt niveau Partnerskabet arbejder kontekstafhængigt med individuelle problemstillinger. Dvs. der sættes ind med løsninger som inddrager familie og netværk. Partnerskabet arbejder bevidst på at koble forskellige forvaltningsmæssige indsatser i lokale projekter, således at der opnås en positiv synergi effekt både for den enkelte og samfundet. Disse arbejdsmetoder opfattes som grundlæggende for at nå målsætningerne samt for at sikre at projekterne kan forankres hos beboere og samarbejdspartnere i løbet af projektfasen. Indsatsen og arbejdsmetoderne skal koordineres og udvikles af et helhedsorienteret sekretariatet med boligsociale medarbejdere og en projektleder, der via et bredt netværk med beboerne og lokale aktører arbejder for at nå de vedtagne milepæle i helhedsplanen og opfylde succeskriterierne. 4

8 6 særlige indsatsområder eller temaer i helhedsplanen: Beboere, ansatte og samarbejdspartnere har i fællesskab udpeget 6 særlige temaer, hvor der skal ydes en målrettet indsats og opfyldes en række konkrete succeskriterier. Indsatsområderne modsvarer i høj grad behov hos beboerne og i kvarteret som helhed: Tema A: Børn og unge Tema B: Urbanplanens Sundhedskultur Tema C: Integration af socialt udsatte i Urbanplanen (dette tema er ikke finansieret af LBF men er dog bibeholdt i helhedsplanen som indsatsområde) Tema D: Lokal beskæftigelse (fremskudt) Tema E: Bomiljø og demokrati Tema F: Storytelling, image og kultur Organisation og samarbejdspartnere Styregruppe og følgegrupper i helhedsplanen Styregruppen for helhedsplanen er det øverste formelle organ for indsatsen. Formanden for styregruppen er samtidig folkevalgt repræsentant for Boligforeningen 3B. Formændene fra afdelingerne i Urbanplanen er fødte medlemmer af styregruppen. På kommunalsiden består bestyrelsen af repræsentanter for de kommunale forvaltninger involveret i arbejdet Endelig er der også mulighed for at der kan deltage repræsentanter for lokale foreninger fra området Styregruppen arbejder med en høj grad af udelegering til følgegrupper, arbejdsgrupper og/eller nedsatte underudvalg. Der arbejdes med følgegrupper for hhv. sundhedsindsatsen, ungeindsatsen og beskæftigelsesindsatsen, men strukturen skal afspejle projektudviklingen. Følgegrupperne er ansvarlige for de igangsættelse af projekter indenfor de overordnede temaer, der er beskrevet ovenfor. Følgegrupperne er fortrinsvis sammensat af lokale repræsentanter, både beboere og samarbejdspartnere fra jobcenter, socialcenter og institutioner. Følgegrupperne kan arbejde med egne budgetter og kan bevilge indenfor rammerne af helhedsplanen, efter aftale med styregruppen. Baggrunden for denne organisationsstruktur er ønsket om at inddrage de relevante aktører og samarbejdspartnere på alle niveauer, for at sikre at indsatsen sker i overensstemmelse med behov og ønsker hos beboere og kommunale repræsentanter. Samarbejdspartnere Indsatsen er forankret med et meget stort og forgrenet net af professionelle frivillige aktører og samarbejdspartnere. Idræts- og kulturforeninger, Solvang bibliotek, skolerne i området, Amager ungdomsskole samt institutionerne i og omkring Urbanplanen er nogle af de væsentligste samarbejdsparter. Projektet samarbejder desuden med det lokale forretningsliv. Projektet samarbejder også med aktører uden for området, herunder andre boligsociale projektet, centrale forvaltninger i kommunen og organisationer som fx Natteravnenes Landssekretariat, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Idrætsforbund og mange flere. 5

9 Evaluering af helhedsplanen Helhedsplanen vil blive evalueret ud fra de milepæle og succeskriterier der er defineret under hver tema, som er beskrevet på de kommende sider. Derudover forpligter helhedsplanen sig til to gange årligt at deltage i Københavns Kommunes evaluering af projektet. 6

10 Tema A Børn og Unge Baggrund Urbanplanen har de seneste 1-2 år, især i 2008, oplevet en voldsom stigning i problemer med udsatte og marginaliserede børn og unge. Selvom om noget af uroen har været antændt af den verserende bandestrid og sagen om Muhammed-tegningerne, er årsagerne et samspil mellem manglende forældreroller/dårlige familiemønstre, arbejdsløshed og andre sociokulturelle problemstillinger. I Urbanplanen bor der næsten 3 gange så mange børn og unge som i København som helhed og størsteparten har anden kulturel baggrund en dansk. Ud af den gruppe, er der en relativ stor andel af alle store børn og unge, som kan betegnes som en risikogruppe; dvs. en gruppe unge, der er udsatte i forhold til marginalisering. Disse børn og unge er typisk ikke i gang med kompetencegivende uddannelser, og det er svært for gruppen at opnå fritidsjobs og ordinær beskæftigelse. En mindre, men i det seneste år meget synlig gruppe, befinder sig allerede nu i en marginaliseret position i forhold til samfund og myndigheder. Denne gruppe hænger typisk ud i området, generer og truer andre beboere og øver meget hærværk på områdets udearealer og andre faciliteter. Nogle i gruppen er direkte kriminelle, andre keder sig i området og mangler opbakning og opfølgning fra ansvarlige voksne. Denne gruppe unge, som typisk er år, har bl.a. stået bag de mange bilafbrændinger, rudeknusninger og trusler mod områdets institutionspersonale og beboere. Udfordringerne vedr. denne gruppe kan løses i et positivt samspil mellem kommunen (politikere, centrale og lokale forvaltninger/institutioner), de unge og den boligsociale indsats. I Urbanplanen er der dog heldigvis meget at bygge på, herunder et godt netværk mellem alle institutionerne i området og en god kontakt til en række unge som på frivillig basis indgår i aktiviteter. I denne helhedsplan tages derfor udgangspunkt i den eksisterende indsats og i resultaterne fra 2 lokale konferencer afholdt efteråret 2008, hvor unge har været målgruppen: Ungekonferencen for alle institutioner i og omkring Urbanplanen, SSP og politi samt Kvarterforum, en årlig konference for beboere og ansatte i Urbanplanen. Målgruppe Der arbejdes på en forstærket og helhedsorienteret indsats i forhold til både de unge og deres familier. Målgrupperne er her: - Børn og unge generelt - Alle udsatte børn og unge, herunder en særlig indsats for de årige - primært unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk 7

11 Aktiviteter Milepæle og succeskriterier, 1-2 år Målsætning Streetfodbold og andre street aktiviteter i Urbanplanen Etablering af UP Musikbasen øvelokale og lokalt musikmiljø (Ghetto Gourmet) Ung til ung i UP (unge arbejder frivilligt med andre unge) opbyggelse af et frivillig unge netværk Rollemodel/lommepengeprojekter i UP (fx rengøring og oprydning i Solvang center/hørgården, fodboldtræner mm.) Åbne haller og institutioner (fx Åben Sundby hal hver weekend) Milepæle: At der skabes en sammenhængende og koordineret indsats som også kommer de mest udsatte børn og unge til gode At inddrage forældrene i arbejdet omkring børn og unge At medvirke til at børn og unge bliver integreret i områdets klub- og foreningsliv, hvis/hvor dette findes hensigtsmæssigt At udvikle rammerne for et attraktivt og udviklende lokalt ungdomsmiljø, som også kan rumme de udsatte børn og unge At udvikle børn og unges ejerskab til eget boligområde Afterschool Sport i samarbejde med Dyvekeskolen Pigeaktiviteter At udvikle børn og unges kompetencer og viden ved delegering af ansvar Forandringsagenter udpeget, følgegruppe dannet, børne-unge-politik skrevet i samarbejde med institutioner, aktivitetspulje oprettet Succeskriterier: Graffiti er nedbragt med 25% Hærværk er begrænset med 25% i forhold til seneste 2 år Flere unge fra Urbanplanen kommer i job, uddannelse eller fritidsjob (se tema D fremskudt beskæftigelse 8

12 Organisering og metode Ansættelse af en børne- og ungekoordinator Der ansættes 1 fuldtidskoordinator som skal stå for kontakt til de frivillige unge samt igangsættelse og koordinering af aktiviteterne. Det er væsentligt at medarbejderen formår at opbygge relationer til målgruppen, via aktiviteter og opsøgende virksomhed på gadeplan. Medarbejderen skal i samarbejde med det samlede sekretariat løfte opgaverne i helhedsplanen, herunder koordinering af diverse ungenetværk og arbejdet på det strategiske niveau. Opbyggelse af en UP følgegruppe for professionelle, der arbejder med børn og unge Der udpeges en forandringsagent på hver institution og værested. Disse forandringsagenter er samtidig også en følgegruppe i forhold til det samlede projekt. Partnerskabet varetager sekretariatsfunktioner for gruppen. Alle deltagende institutioner lægger deres årlige aktiviteter ind i en samlet plan og er med til at udvikle en børn og unge politik for Urbanplanen og en strategi for projektet. Der oprettes en pulje af aktivitetsmidler, som skal besluttes af følgegruppen i samarbejde med sekretariatet. Ungeorganisering Med udgangspunkt i erfaringer, omkring Ungeråd og rollemodel- /lommepengeprojekter vil vi sammen med de unge udarbejde en organisering, hvor områdets unge, sammen med brugerråd i institutioner og væresteder, får indflydelse på forhold, der vedrører dem. Dette bliver en af børne- og ungekoordinatorens opgaver. Børne- og ungearbejdets metode Udgangspunkt for arbejdet er det samlede projekt, som skal sikre at der udvikles brede koordinerede netværksaktiviteter og tilbud som også kan rumme risikogruppen af børn og unge. Derudover skal projektet sikre at der udvikles en mere koordineret individuel og relationsbaseret indsats i forhold til de mest udsatte unge, herunder gruppen over 16 år. Her er det hensigten at udnytte følgegruppen og sekretariatets samlede ressourcer i forhold til at hjælpe den enkelte unge, fx med hjælp til fritidsjob, uddannelse, rådgivning eller andre forhold. Projektaktiviteter: Udvikling af de fysiske rammer for børn og unge i UP De fysiske rammer for børn og unges udfoldelse af idræt og leg er mangelfulde og eller nedslidte i Urbanplanen. På de almene udearealer i afdelingerne har man i det store renoveringsprojekt Urban U2 også tilgodeset børn og unge ved bl.a. at etablere boldbane i Remisevænget Nord. Derimod er det endnu ikke lykkedes at skabe bedre fysiske rammer i værestederne for børn og unge i området, samt bedre muligheder for bold og bevægelse i den store offentlige park i midten af Urbanplanen, Remiseparken. Som overordnet projektaktivitet ønsker samarbejdspartnerne derfor at arbejde for udvikling af de fysiske rammer for børn og unge i hele Urbanplanen. 9

13 Strategiplanen for Remiseparken Det Grønne Hjerte blev indsendt til Teknikog Miljø-forvaltningen i Planen indeholder bl.a. aktivitetsfelter (leg, bevægelse oplevelser), med fx multibane (kunststofbane og asfaltbane) motionssti, skøjtebane, pavillon. Remiseparken vil kunne bruges som et streetspilleområde, hvor der fx kan spille street-basket og street-fodbold, i et samarbejde med lokale aktører i Urbanplanen. Street-sport vil både kunne anerkendes som en idræt i sig selv, men også være rekrutteringsanledning for de etablerede klubber. Partnerskabet vil arbejde for at realisere de forskellige dele af parkrenoveringen i samarbejde med Københavns kommune. Sekretariatet vil især arbejde for en renovering af boldbanen i folkemunde kaldet Tvillingebanen således at den vil kunne blive benyttet af de idrætsforeninger og den gadeidræt, som akut mangler træningssteder i dag. Motivering og introduktion til organiseret idræt Mange børn og unge fra Urbanplanen deltager ikke i organiseret idræt, men fylder fritiden ud på områdets udearealer. Partnerskabet arbejder på i samarbejde med de lokale foreninger - via forskellige aktiviteter - at motivere og rekruttere børn og unge til det organiserede idrætsliv. Motiveringen skal bl.a. forgå via: Udfordringsdag Der afholdes en årlige Udfordringsdag i Urbanplanen, for de årige. Denne tradition skal fortsættes og udvikles. Børn og unge får i løbet af dagen mulighed for at prøve forskellige former for idrætsaktiviteter, og sportsklubber, institutioner og samarbejdspartnere inddrages i planlægningsfasen. Projektet er en god måde at vedligeholde netværket mellem klubber og boligområde og der skal inddrages flere interessenter, herunder flere idrætsklubber i den nærliggende Sundby Idrætspark. Klippekort til klubber Der skal fx arbejdes på et klippekort system til klubber og foreninger i området eller anden måde at samarbejde med klubberne på, således at børn og unge får mulighed for at prøve forskellige aktiviteter gratis. Gadeidræt og idrætshold for børn og unge i Urbanplanen Ung til Ung fodbold: Unge fra Urbanplanen, der får løn for at arrangere fodbold for de yngre og indgår selv som træner. Samarbejde med idrætsforeningerne i Sundby Idrætspark med henblik på at udvikle gadeaktiviteter i Remiseparken. Forsøg med særlige idrætsgrene i boligområdet i samarbejde med private foreninger - fx Capoeira, judo og andre kontrollerede kampsporter. UP Cup (fx turneringer i street-fodbold) - i samarbejde med bl.a. værestederne Garagen og Joker ). Afterschool Sport på Dyvekeskolen Der arbejdes på at udvikle en Afterschool Sport kultur på lokalområdets skole, Dyvekeskolen. Afterschool Sport projektet er målrettet overvægtige og foreningsløse elever og har følgende formål: - at give eleverne idrætsglæde, så de får lyst til livslang idrætsudfoldelse 10

14 - at eleverne er fysisk aktive mindst et par timer om ugen - at give eleverne gode idrætsoplevelser med udgangspunkt i legen - at tilstræbe balance mellem udfordring, sundhed og fællesskab. - at der sættes fokus på sund kost (i koordinering med sundhedsplejerskerne) - at have nærværende voksne/ældre elever som rollemodeller i hverdagen Projektmodellen kunne fx være ISA-foreningen - Idræt og Samvær. ISAforeningen udbyder aktiviteter for skolens yngste elever (1-5. klasse), hvor aktiviteterne igangsættes af skolens ældste elver (8-9. klasse). Instruktøruddannelse og oplæring af de ældste elever varetages af DGI. Etablering af Urbanplanens musikbase Urbanplanens musikbase er tænkt som et lokalt kraftcenter med et musik- og kulturmiljø, der bl.a. skal give udfoldelsesmuligheder for UP Street, Legestuen og Ghetto Gourmet Siden foråret 2006 er der blevet udviklet en ny ungdomsmusikkultur i Urbanplanen og Hørgården, i form af undervisning i Rap / Hip Hop. Undervisningen er hidtil blevet finansieret af Amager Ungdomsskolecenter og Partnerskabet, og har fundet sted i et lokalt beboerhus. Sammen med unge fra Tingbjerg, Nørrebro, Frederiksberg og Århus har det første hold udgivet et album via Tiger-butikkerne. Det har imidlertid vist sig at være uholdbart at øve i et beboerhus, hvorfor at samarbejdsparterne nu vil oprette en egentlig musikbase i boligområdet. Sekretariatet vil arbejde med en placering og udvikling af aktiviteten i området, evt. i tilknytning til en af institutionerne. Etableringen af denne base samt mulig placering af endnu en musikbase på Hørgårdens arealer skal fremme indslusningen af børn og unge fra Urbanplanen til det etablerede musikmiljø i Ungehuset i Norgesgade, hvor man også har studiefaciliteter. Styrkelse af børnekulturaktiviteter Man kan ikke starte for tidligt! - så for at styrke områdeidentiteten, de sproglige og kulturelle færdigheder hos børnene i Urbanplanen forsættes arbejdet med børn fra 0 til 14 år bl.a. via aktiv inddragelse af Børne- kulturpiloterne, der frem til 2010 bliver uddannet. Børnekulturen styrkes gennem et tæt samarbejde med Liv i Sundby, Solvang Bibliotek, Skolerne, Sprogporten, Kultur- og fritidsforvaltningen og statslige og private puljer og fonde. I erkendelse af, at mange af børnene kommer fra hjem uden kendskab til dansk kultur, arbejdes der med at bibringe dem et kendskab, en forståelse og en lyst til at arbejde med og opleve dansk og international kunst og kultur. Åbning af lokale offentlige institutioner Som en vigtig målsætning arbejder projektet på at åbne områdets sportshaller og institutioner udenfor normal åbningstid og skabe plads for det mere spontane initiativ og de mindre foreninger. Der er allerede aftalt et samarbejde for åbning af Sundby Hallen for lokale unge på weekend aftener. Unge lokale rollemodeller fra Urbanplanen skal bl.a. ansættes af Sundby Hallen. Vi arbejder videre med denne model i forhold til andre institutioner og haller i området. 11

15 Pigeaktiviteter Vi har konstateret at en gruppe piger med anden etnisk baggrund end dansk mellem år, har behov for at mødes uden forældrenes tilstedeværelse for at tale med hinanden og med en pædagogisk uddannet voksen om deres problemer og behov. Via SSP har Ungerådgivningen Amager Vest igangsat et projekt omkring de hårde piger, hvoraf nogle bor i Urbanplanen. Derudover forefindes et Pigeprojekt på Biblioteket i Solvang Centret, som biblioteket og Dansk Flygtningehjælp kører. Her er målgruppen år. Partnerne vil i projektperioden eksperimentere med forskellige modeller for pigeaktiviteter mhp. at forankre et levedygtigt og fleksibelt tilbud for piger i området. Dette skal ske via en sammenkobling af ressourcer og samarbejdspartnere. Fritidsjob og praktikpladser Der skal være fokus på at skaffe hele gruppen af unge mellem år fritidsjobs, ungarbejderjobs, ordinære jobs og praktikpladser. Indsatsen koordineres mellem ungenetværket, sekretariatet i Partnerskabet og BIF s jobcentre (se tema D for fremskudt beskæftigelse). Rollemodel-/lommepengeprojekter Vi har gode erfaringer med kombinerede rollemodel-/lommepengeprojektet. Lokale unge årige ansættes af lokale interessenter til specifikke opgaver. Det være sig rengøring i boligområdet eller at være pædagogmedhjælpere. De ansatte har et hold på 5-10 unge mellem år, som hjælper dem og samtidig optjener et X (= 50 kr.) for hver gang de kommer. Dette kryds kan bruges til deltagelse i fælles aktiviteter - fx ud af boligområdet. Det kan være tur til Tivoli eller Uggeløse. Devisen er Hvis du gør noget for boligområdet, gør vi noget for dig. Dette har bevirket at de unge oparbejder et større ansvar for boligområdet, at de får tjent deres egne lommepenge i naturalier. Dette får den synergieffekt at hærværk og graffiti mindskes. Udover dette, er det også medvirkende til en socialiseringsproces i forhold til arbejdsmarked og boligområde. Arbejdet kan også blive indskrevet i de unges cv. Desuden får de et positivt forhold til boligområdet og de lokale skoler og institutioner. Vi har erfaringer med at de unge på denne måde opleves som en positiv del af øvrige beboere. I øjeblikket er 4 unge ansat i 2 projekter i boligafdelingerne. Derudover er en tidligere ansat forankret i en lokalt værested for unge. Vi vil arbejde på at denne metode udvikles i et samarbejde med institutioner, SSP og boligafdelinger. 12

16 Detaljeret budget Tema A - børn og unge Budget for Urbanplanen Detaljeret budget Tema A - børn og unge Akk. 3 mnd. 1/2år Udgifter Løn[1]: Børne- og unge koordinator (Udsatte unge) Fremskudt ungerådgivning Aktiviteter Leje af lokaler til aktiviteter Drift: Fælles sekretariat (husleje og kontorhold) IT Telefoner Repræsentation/møder B administration B koordination Udgifter i alt Medfinansiering fordelt på følgende parter 3B: 3B koordination B administration Leje af lokaler til aktiviteter B i alt Københavns Kommune (SOF)** Fremskudt ungerådgivning (5 timer om uge = 390 timer ialt) Københavns Kommune i alt Medfinansiering i alt LBF andel Finansiering i alt

17 Tema B Sundhed og Motion Baggrund Urbanplanen er et af de boligområder i Københavns kommune, hvor den sociale ulighed i sundhed forekommer mest markant. Personer med psykiske problemer, misbrug eller svære livsstilsproblemer er meget synlige i området, hvilket bl.a. afspejles i den relativt store andel af sårbare beboergrupper i matchgrupperne 4 & 5 samt en stor andel af yngre førtidspensionister, der udgør hovedparten af gruppen på varige ydelser. (Der er 28 % beboere på varige ydelser i Urbanplanen, dette tal udgøres i Købehavns Kommune normalt primært af alderspensionister). Uligheden i sundhed afspejler sig også blandt Urbanplanens etniske minoritetsborgere, hvor særligt sårbare minoritetskvinder føler sig meget stressede og ensomme og generelt vurderer deres helbred dårligt. Endvidere påpeger flere undersøgelser vedrørende etniske minoriteters sundhed, at de generelt har et mere stillesiddende fritidsliv og en højere forekomst af bl.a. diabetes 2 sammenlignet med etniske danskere. Urbanplanens sundhedsfremmende projekter og erfaringsopsamling fra støtter det faktum. Endvidere støttes den kendsgerning, at der i lokalområdet er et stort behov for etablering af billige, inkluderende og lokalforankrede motionstilbud, hvis beboernes sundhedsvaner skal ændres i praksis. De mest sårbare beboergrupper er hvad man kunne kalde immobile beboere, der af forskellige årsager kulturelle, økonomiske og helbredsmæssige ikke har for vane/eller formår at deltage i det nærliggende foreningsliv udenfor Urbanplanen. Her magter det etablerede foreningsliv oftest ikke at inkludere de mest udsatte beboere, fx alkoholikerne. Bevillingen fra Landsbyggefonden har muliggjort at kommunen og Boligforeningen 3B kunne starte med en ambitiøs og koordineret lokal sundhedsindsats. Sundheds- og motionsindsatsen har her i 2009 vist sig at være en meget stor succes i et udsat boligområde som Urbanplanen. Som nævnt på grund af de store sundhedsmæssige uligheder mellem Urbanplanen og resten af byen, men også i høj grad fordi beboerne selv efterspørger sundhedsmæssige tilbud, der er lettilgængelige geografisk og som kan betales, når man er på kontanthjælp, pensionist eller er enlig forsørger i et lavtlønnet job. Udbredelsen af en Sundhedskultur i Urbanplanen er nu godt på vej, dog er det opfattelsen, at en længere projektperiode kan udbrede sundheds- og motionsindsatsen i hele Urbanplanen og skabe grundlaget for en egentlig kulturændring, hvor de sundhedsfremmende tiltag forankres i de blivende driftsorganisationer og frivillige foreninger. Målgruppe Sundheds- og motionsindsatsen er tænkt som en kulturforandrende indsats for hele Urbanplanen og har derfor flere målgrupper. Overordnet skelnes mellem 2 målgruppetyper: 14

18 1) Den målgruppe for projektet der påvirker rammerne for en lokal sundhedsfremmende indsats. Her tænkes på medarbejdere i blivende driftsorganisationer, fx socialrådgivere, skolelærer, klubmedarbejdere, juniorpædagoger, ejendomsfunktionere mfl.. Plus foreningsfrivillige, lokale sundhedsambassadører og frivillige i afdelingsbestyrelserne. Målgruppen kaldes samlet for Sundhedsagenterne. 2) Den anden målgruppe er de mennesker, der skal have direkte sundhedsmæssig gavn af sundhedstilbuddene. Målgruppen er her alle beboere i Urbanplanen med et særligt fokus på følgende beboergrupper: - Etniske minoriteter og særligt minoritetskvinder med livsstilsproblemer - Børn og unge med fx overvægtsproblemer - Socialt udsatte og sårbare grupper - Sårbare familier Organisering og Metode Organisering Der ansættes en fuldtidskoordinator til at videreudvikle, koordinere og gennemføre sundheds- og motionsindsatsen. Medarbejderen har ansvaret for at udvikle og forankre Urbanplanens Sundhedskultur i positivt samarbejde med kommunens decentrale enheder og deres sundhedsfremmende tilbud, bl.a. i samarbejde med Folkesundhed København, den fremskudte beskæftigelse, Socialcenter Amager samt lokale repræsentanter fra det boligsociale område. En lokal Følgegruppe for den koordinerende sundhedsindsats er i nærværende projekt allerede organiseret og vil i sin organiseringsform fortsætte i ny projektperiode. Derudover nedsættes i decentrale styreformer diverse netværksgrupper relateret til de individuelle sundhedsprojekter. Sundhedskoordinatoren har derudover som væsentlig arbejdsopgave at fremme en frivillig instruktør og rollemodelskultur i Urbanplanen og sikre igangsættelse af alsidige sundhedstilbud til alle Urbanplanens beboere. Medarbejderen skal som andre sekretariatsmedarbejdere tage del i helhedsplanens øvrige opgaver og medvirke til at udvikle metoder og strategier for den boligsociale indsats i Urbanplanen. Metode Urbanplanen udgør en platform for en boligsocial kommunal sundhedsindsats, hvor det er muligt både at skabe sunde rammer og etablere sundhedsfremmende tilbud til borgerne, så de møder sundhedsindsatsen i flere sammenhænge og på flere niveauer. Formålet er at motivere beboerne til at tage bedre vare på deres egen og deres familiers sundhed ved at fremme vaneændringer på blandt andet kostog motionsområdet. Den rammeorienteret indsats er ikke at forveksle med en strukturel, national sundhedsforebyggelse, der i højere grad er rettet mod lovgivningsregulering på sundhedsområdet, fx ændring af rygeloven. 15

19 Med en rammeorienteret sundhedsindsats lægges der op til en effektpåvirkning af den lokale målgruppe, de såkaldte sundhedsagenter, der har indflydelse på udviklingen af de sunde beboerrammer. Fokus vil her være på forankring af motionstilbud og i forlængelse heraf kompetenceudvikling af de lokale sundhedsagenter. Metodisk arbejdes der med principper for Fitnessvenner motion med en ven og uddannelse af SundhedsCoaches. Der vil derudover metodeudvikles på lokale instruktøruddannelser for nævnte sundhedsagenter og potentielle frivillige unge som ældre - i tæt samarbejde med idrætsorganisationerne, DGI og DIF. Den tilbudsorienterede metodetilgang spiller tæt sammen med den rammeorienterede, men adskiller sig ved i højere grad at være sygdomsforebyggende og ikke forankringsbærende. Således vil den tilbudsorienterede forebyggelse tage sit afsæt i bl.a. kursustilbud og sundhedstests, der berører KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) samt synliggøre en generel sundhedsformidling målrettet forebyggelse af diabetes 2, overvægt, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, stress mm. Kombinationen af den rammeorienterede og tilbudsorienterede sundhedsindsats er det metodiske afsæt for en styrket og forankret sundhedskultur i Urbanplanen. Projektaktiviteter 1. Etablering og forankring af lokale motionstilbud I samarbejde med særligt Afdelingsbestyrelserne, Boligforeningen 3B og Kommunen vil der arbejdes på at etablere og forankre billige motionstilbud i Urbanplanens 5 beboerhuse. Eksempler på forankringsmodeller er DGI Foreningsfitnessmodel, ISA foreningsmodel og mere driftsorienterede forankringsmodeller. Strategien vil være at udarbejde modellerne i samarbejde med lokaleområdets afdelingsbestyrelser, hvor det er relevant og muligt. 2. Projekt Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare målgrupper I samarbejde med FSK søges Sundhedsstyrelsen om en 3-årige indsats i perioden målrettet en sundhedsintegration af de mest udsatte og sårbare målgrupper (matchgruppe 4 & 5) i Urbanplanen. Projektet vil som den generelle sundhedsindsats operere på både et ramme- og et tilbudsorienteret niveau i tæt samarbejde med den fremskudte beskæftigelse og skal ses som en overbygning på MLS projektet Mit liv Min sundhed, der afsluttes ultimo Kursusforløb for lokale SundhedsCoaches Som overbygning på Projekt Sundhedsambassadør vil der arbejdes videre med at uddanne kvinder i forskellige sproggrupper som SundhedsCoaches og Motivatorer/ Fitnessvenner. Kurserne vil rettes mod kvinder og deres netværk i Urbanplanen, der gerne vil fremme andre menneskers motivation til forandring. Kursusforløbet vil behandle både teori og praktiske øvelser med brug af metodetilgange som Den motiverende samtale, Stage of Change, Den Anerkendende samtale samt Systemisk Teori. 16

20 Som uddannet SundhedsCoach får kvinderne mulighed for at blive del af et Fitnessvennenetværk. Begrebet Fitnessvenner betyder, at en beboer der har gennemgået en uddannelse som SundhedsCoach bliver en frivillig fitnessven for andre beboere, der har brug for motivation og støtte til at komme i gang med et aktivt liv. 4. Familieskolen Som del af den sociale Integrationsindsats vil der igangsættes et Familieskoleprojekt for sårbare familier, hvori sundhedstemaet går igen. Emnerne vil fx være: Sygdomsforebyggelse, sunde madvaner, stresshåndtering, fokus på familie- og foreningsaktiviteter mm. For uddybende projektforklaring se Tema C om Social Integration 5. Børn og unge I Børn og ungestrategien er der lagt vægt på at fremme såvel den organiserede som den uorganiserede idræt med særlig vægt på 1) motionsfremmende aktiviteter for overvægtige børn og unge samt 2) igangsættende street og bevægelsesaktiviteter for lokalområdets børn og unge, der ikke er foreningsaktive. Følgende projekter skal udvikles og igangsættes: - Udvikling af streetaktiviteter og streetfaciliteter - Mobilisering af idrætsforeninger til lokaleområdet - Brobygning mellem boligområdet og omkringliggende idrætsforeninger og idrætshaller, fx åbne haller for Urbanplanens unge i Sundby Idrætspark - Igangsætte Afterschool sport / ISA foreningsmodel i samarbejde med Dyvekeskolen målrettet overvægtige og foreningsløse elever. Formålet er at give eleverne rum for bevægelsesglæde med legeelementet i fokus. Se Tema A om Børn og unge 6. Idrætsevents og generel sundhedsformidling Som del af den generelle sundhedsformidling skal der over projektperioden afvikles 6 idrætsevents i samarbejde med Urbanplanens frivillige, lokale institutioner, skoler og afdelingsbestyrelser. Disse events skal eksternt medvirke til at give Urbanplanen et sundt image. Internt skal motionsdagene for beboerne fx præsentere nye idrætsformer, (billig og økologisk) kostformidling, alternative sundhedstest, turneringer mellem de lokale beboerforeninger etc. Som del af sundhedsformidlingsstrategien vil også rollemodelhistorier blive fremhævet som eksempel på livsstilsforandring. 17

21 7. En Social Netværkskultur for socialt udsatte Partnerskabet og Socialcenter Amager har i arbejdet sammen om at opbygge en Social Netværkskultur for udsatte og sårbare borgere. Netværkskulturen består af en bred vifte af sociale, kulturelle og sundhedsmæssige tilbud målrettet målgruppen. Der skal videreudvikles på allerede igangsatte sundheds- og sociale samarbejdsprojekter som fx Det Kreative Værksted for minoritetskvinder med psykosociale problemstillinger, og udvikling af kompetenceudviklende sundhedskurser for socialt udsatte og deres kontaktpersoner. Se Tema C om Social Integration 18

22 Skema B Sundhed og Motion Aktiviteter Milepæle og succeskriterier, 1-2 år Målsætning - Udvikle sunde rammer og sikre forankring af motions- og sundhedstilbuddene i Urbanplanen - Udvikle kompetenceuddannelser for sundhedsagenter i boligområdet, til fremme af sundhedsindsatsen for socialt udsatte og sårbare borgere - Igangsætte tilbudsorienterede forebyggelseskurser med fokus på KRAM faktorerne, fx rygestop, kostvejledning og alkohol - Udbyde og synliggøre instruktøruddannelse til frivillige beboere fra Urbanplanen unge som voksne - Udvikle kurser for SundhedsCoaches / Fitnessvenner - målrettet minoritetskvinder og piger - Afvikle årlige idrætsevents med fokus på individuel motion, kost (billig økologi) og foreningsidræt Milepæle 1. milepæl Medio 2011 er den ramme- og tilbudsorienterede forebyggelse til at nå de socialt udsatte borgere sat i gang 2. milepæl Fra opstartes tværfaglige arbejdsprocesser der skal udvikle forankringsmodeller for motions- og sundhedsindsatsen 3. milepæl: Primo 2011 er der i samarbejde med DIF, DGI mfl. udviklet en lokal strategi mhp. at uddanne frivillige instruktører fra Urbanplanen. 4.milepæl Primo 2012 er konceptet for SundhedsCoaches /Fitnessvenner udviklet, deltagere rekrutteret og kurset igangsat Succeskriterier: Følgegruppen for Sundhedsindsatsen med forvaltnings- og boligrepræsentanter er etableret. Der er afholdt mindst 8 møder med tilfredsstillende fremmøde Lokale forankringsmodeller er udarbejdet og klar til afprøvning Mindst 15 potentielle frivillige og 20 medarbejdere er rekrutteret og har fået viden om og/eller deltaget i en kompetenceudviklende sundheds-uddannelse Sundhedsprojektet har som overordnet målsætning at mindske den sociale ulighed i sundhed blandt Urbanplanens borgere ved at skabe og forankre sunde rammer og etablere sundhedsfremmende tilbud for især minoritetsgrupp erne, socialt udsatte og sårbare beboergrupper - Udbyde sundhedstjek for alle beboere med fokus på overvægt - Udarbejde sundhedsmateriale til Urbanplanens beboere - Skabe PR på sundhedsområdet, fx få kendte idrætsfolk til Urbanplanen Der er udarbejdet formidlingsmateriale, herunder motionsfolder og specifikt (visuel) sundhedsmateriale rettet mod minoritetsgrupperne Mindst 20 beboere er aktive rollemodeller for sundheds-indsatsen. Mindst halvdelen har minoritetsbaggrund I samarbejde med FSK er mindst 2 idrætsevents og 5 sundhedstjek afviklet for i alt 1000 beboere 19

23 Budget for Urbanplanen Detaljeret budget Tema B - Urbanplanens Sundhedskultur Akk. 6 mnd. ½år Udgifter Løn[1]: Sundhedskonsulent Aktiviteter: Leje af lokaler, aktiviteter Drift: Fælles sekretariat (Husleje & kontorhold) IT Telefoner Repræsentation/møder B administration B koordination Evaluering Udgifter i alt Medfinansiering fordelt på følgende parter 3B: 3B koordination B administration Leje af lokaler B i alt Medfinansiering i alt LBF andel Finansiering i alt [1] Inkl. feriepenge, pension, uddannelse,forsikring, atp. og øvrige afledte omkostninger 20

24 Tema C Socialt udsatte Baggrund Som både knyttet til sundhedsindsatsen og den fremskudte beskæftigelse i Urbanplanen skal der også udvikles livsstilsforebyggende tilbud og kompetencegivende aktiviteter for de socialt udsatte og sårbare beboere i Urbanplanen. Indsatsen skal her især udvikles med Social center Amager samt Jobcenter Nyropsgade som aktive samarbejdspartnere. Vi søger ikke særskilte midler hertil fra LBF, således bliver indsatsen gennemført af eksisterende medarbejdere og samarbejdspartnere samt finansiering fra ekstern side. Målgruppe Udsatte minoritetskvinder Sårbare familier Der lægges desuden op til, at der fortsat skal udvikles sundhedstilbud for de svageste borgere i matchgruppe 4 & 5, som er direkte koblet til den fremskudte lokale beskæftigelsesindsats (se Tema B) Organiseringen og metode Projektet udarbejdes i tæt samarbejde med Socialcenter Amager. Udvikling af en Social Netværkskultur for udsatte borgere tilknyttet Socialcenteret og UP borgere styrkes og fortsættes. Indsatsen har fokus på social trivsel og aktive fællesskaber. Projektaktiviteter: Et kvindenetværk for udsatte minoritetskvinder Siden 2006 har Partnerskabet i samarbejde med Socialcenteret etableret og udviklet på et kvindenetværk for social isolerede og marginaliserede minoritetskvinder. Kvinderne har, forskellighederne til trods, mange fællestræk der kategoriserer dem som marginaliserede. De har ofte med sig en forhistorie om tortur og traumer, der fylder meget og påvirker både dem selv og deres familier afgørende. De er socialt isolerede, fordi de står uden deres familienetværk, udenfor arbejdsmarkedet, har manglende danskkundskaber og de føler sig ikke i stand til at kontrollere deres eget liv. Ofte lever de under trange økonomiske kår og de lider af mange psykiske og fysiske helbredsproblemer. Behovet for et Kvindenetværk i Urbanplanen er stadig stort og projektet ønskes derfor udbygget og styrket på følgende områder; - flere ressourcer til kvindenetværket med henblik på en projektforankring - styrke formidlingsdelen om det brede sundhedsbegreb med fællesskab og nærvær i centrum for en sund livsstil - i højere grad introducere kvinderne til fx den lokale sprogskole og jobkonsulenten - henvise kvinderne til gratis psykolog- og familierådgivning, lokale motionstilbud og andre, sociale beboeraktiviteter - styrke kvinderne med kompetenceudviklende kurser der sætter fokus på deres ressourcer 21

25 Familieskole: Helhedsorienteret projekt rettet mod de unge og deres familier i samarbejde med det lokale SSP netværk Det ses ofte at større børn og unge hænger ud om aftenen i boligområdet samt på ferier og fridage (specielt Jul og Nytår). Det drejer sig både om de årige og de unge over 18 år, men også de årige som ikke har nogle steder at være de 4 aftener om ugen, hvor Ungeværestederne er lukket. I perioder, indenfor de sidste år har Urbanplanen været udsat for brandstiftelse og hærværk. Partnerskabet har i anden sammenhæng kontakt til forældrene til disse børn og unge. Vi har erfaret at en del af disse udsatte familier ikke deltager i de lokale netværk, som vedrører deres børn. Det uanset om der drejer sig om deltagelse i beboermøder eller forældremøder i skole. Flere af børnene/de unge er ikke tilknyttet daginstitutioner eller klubber, det uanset om det er vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, fritidsklubber eller ungdomsklubber. Det er normalt, at mange familier ikke har et detailleret kendskab til hvad deres teenager laver det er en naturlig adskillelsesproces i det at være ung. Men det må være ønskeligt og påkrævet at forældrene i hovedtræk ved hvem kammeraterne/veninderne er, og hvad de laver. Familierne ved ikke hvis deres sønner fx laver hærværk og/eller ildspåsættelse. Der er derfor behov for et Familiekursus, med vægt på opdragelse og netværksdannelse, der formår at: skabe dialog og kontakt mellem udsatte familier og de lokale offentlige ansatte, der har ansvaret for familiernes trivsel give de offentlige ansatte en større og bredere viden om den enkelte families behov og ressourcer styrke en positiv integration, hvor familiemedlemmerne er aktivt involveret skabe netværk og socialt samvær for målgruppen i deres eget lokalområde give familierne en større viden og indsigt i de danske samfundsforhold og vilkår forebygge en negativ udvikling for familiemedlemmerne forebygge kriminalitet blandt børn og unge, ved at inddrage forældrene i deres børns opdragelse formidling om sundhedsbegrebet, herunder; sygdomsforebyggelse, konflikt - og stresshåndtering, sunde madvaner, et aktivt familieliv mm. Familieskolen bliver gennemført i samarbejde med SSP og finansieret af eksterne puljer og fonde. 22

26 Skema C Socialt udsatte Aktiviteter Kortsigtede milepæle og succeskriterier, 1-2 år Målsætning Drift af Projekt Sycafé, målrettet udsatte minoritetskvinder Milepæle: At socialt udsatte familier til børn og unge tager mere ejerskab til de børnenes og de unges færden og udvikling Udvikling af metoder til inklusion af socialt udsatte beboere i området og samfundet som helhed Familiekursus (for udsatte børn/unge og deres forældre) Skånsom aktivering: Udvikling af en særlig aktiveringsform lokalt i samarbejde med Socialcenter Amager og Jobcenter Nyropsgade. At familierne for større viden og indsigt Succeskriterier: At kvinderne inddrages i driften af Projekt Sycafé og at man arrangerer en række aktiviteter, såsom Eidfester, kurser i håndarbejde, udflugter med kvinderne mm. Der arbejdes med forankring at Projekt Sycafé, evt. til beboerhus eller lignende lokaler i området. At udvikle og gennemføre familiekurser (for udsatte børn/unge og deres forældre) At forældrene i Familiekurset bliver bedre til at hjælpe deres børn samt at børnene klarer sig bedre i skolen At samarbejdspartnerne i fællesskab opbygger et forløb (Skånsom aktivering) som består af forskellige moduler, der skal afklare og styrke de lediges kompetencer 23

27 Tema D: Lokal Beskæftigelse (fremskudt indsats) Baggrund Udsatte boligområder og graden af ghettoisering er blandt andet bestemt af, hvor mange personer i et område, der står uden for arbejdsmarkedet. Det er derfor indlysende, at bedre beskæftigelse i området vil være et meget væsentligt skridt mod at nedbryde polariseringen mellem de udsatte områder og det omgivende samfund. Den høje ledighed i udsatte boligområder er et grundlæggende forhold, der skaber sociale problemer, ikke kun for den ledige selv, men også i familien, området og det omkringliggende samfund og som i sig selv forstærker polariseringstendensen mellem belastede og velfungerende områder. Andelen af beboere på indkomsterstattende ydelser er en væsentlig udfordring for den sociale balance i Urbanplanen. Der er derfor behov for en lokal beskæftigelsesindsats, der yder vejledning og jobformidling til de beboere, der ikke hidtil har profiteret af den kommunale beskæftigelsesindsats. Der er allerede med Fremskudt Beskæftigelse i Urbanplanen etableret et forpligtende 3- årigt samarbejde mellem BIF og 3B/Partnerskabet med henblik på at øge antallet af beboere i job eller uddannelse væsentligt. Gennem etableringen af en lokalt forankret jobrådgivning skabes et bindeled mellem boligområdet, BIF/Jobcenter København og arbejdsgivere. Jobrådgivningen skal formidle et konkret og nærværende arbejdsmarkedsperspektiv, og skal med sin lokale forankring sikre en kommunikation, som også beboere længst fra arbejdsmarkedet vil kunne profitere af. 3B ønsker i samarbejde med BIF at videreudvikle et koncept for, hvordan partnerskaber mellem den almene sektor og kommunen kan bidrage til at fremme forbindelsen mellem ledige beboere i udsatte boligområder og erhvervslivet. Der fokuseres her især på borgere fra matchgrupperne 4 og 5, som står længst væk fra arbejdsmarkedet og som møder de største udfordringer med at finde et job. Med den igangværende finanskrise og den sammenhængende stigning i arbejdsløshed mener vi, at det er nødvendigt at fortsætte med beskæftigelsesindsatsen i Urbanplanen. Vores erfaring indtil videre har vist, at der er et behov hos de ledige for at få rådgivning angående jobsøgning, kompetenceafklaring og jobformidling. Det giver derfor mening at fortsætte den fremskudte beskæftigelsesindsats. Hensigten er at videreudvikle det eksisterede tilbud og at afprøve nye metoder der kan fremme de ledige borgeres vej til eller tilbage til arbejdsmarkedet. Målgruppe Projektet retter sig mod alle kategorier af arbejdsledige beboere i Urbanplanen, med henblik på en generel øgning af beskæftigelsen i området, herunder: - Borgere fra matchgruppe 4 og 5 - Almindelig ledige borgere - Kvindelige familieforsørgere - Unge under 18 år 24