De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning
|
|
- Stefan Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oktober 2007 Jr. nr AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet i august-september 2007 og bygger på telefoninterviews med 7 kommuner i Danmark. Kortlægningen viste, at næsten halvdelen af landets kommuner i dag har en sundhedspolitik. KRAM-faktorerne er de hyppigst nævnte fokusområder i politikkerne, og principper som lighed i sundhed og tværgående samarbejde er i fokus. Målgruppen for kommunernes politikker er overordnet alle borgerne, men særlige grupper er dog også udpeget. Resultaterne blev præsenteret ved Folkesundhedsdage d. 1. og 2. oktober 2007, afholdt af Dansk Selskab for Folkesundhed.
2 Baggrunden for undersøgelsen Med den nye sundhedslov har kommunerne fra 2007 fået hovedansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme. Kommunerne har ansvar for at skabe rammer for en sund levevis og etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne. Forebyggelse og sundhedsfremme er dog ikke en ny opgave for kommunerne. Inden den nye sundhedslov havde kommunerne ansvar for bl.a. den kommunale sundhedsordning for børn og unge og tandpleje 1. Fra januar 2007 er opgaverne imidlertid blevet udvidet. Af sundhedslovens 11 fremgår kommunernes opgave således: 11 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Kilde: Sundhedsloven (Lov nr. 46 af 24. Juni 200). Der er ikke krav om, at kommunerne skal have en sundhedspolitik, men fra Sundhedsstyrelsen formuleres det, at en sundhedspolitik kan være et godt redskab til at sikre koordination, synlighed og fælles fokus 1. Dansk Selskab for Folkesundhed afholder årligt såkaldte Folkesundhedsdage. I 2007 var temaet: Folkesundhed i kommuner og regioner, - sundhedsaftaler og sundhedspolitik, - evidens, forskning og implementering. Der forelå medio 2007 ikke en oversigt over, hvor mange kommuner der i dag har en vedtaget sundhedspolitik, og hvor kommunerne har valgt at lægge deres fokus i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Derfor valgte Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Dansk Selskab for Folkesundhed at gennemføre en kortlægning af kommunernes sundhedspolitikker. Kortlægningen blev gennemført i august og september 2007, og resultaterne blev præsenteret på Folkesundhedsdage 1. og 2. oktober Formålet med kortlægningen var at få et overblik over status for kommunernes arbejde med sundhedspolitikker hvor langt er de og hvor de har lagt fokus. Kortlægningen havde således ikke til formål at gå i dybden med politikkernes indhold. Metode Kortlægningen bygger på telefoninterview med kommunerne. I alt deltog 7 af de 8 kommuner i kortlægningen. Den overvejende del af interviewpersonerne var 1 Kilde: Borgerrettet forebyggelse i kommunen. Sundhedsstyrelsen
3 sundhedschefer, andre var sundhedskoordinatorer eller lignende og enkelte var forvaltningsdirektører. Interviewene varede typisk 20 minutter og omhandlede følgende fem overordnede spørgsmål: 1. Har kommunen en vedtaget sundhedspolitik eller er den på vej? 2. Bæres sundhedspolitikken af en bestemt vision, overordnede principper. Indgår en sundhedsdefinition? 3. Hvilke fokusområder indgår i sundhedspolitikken? 4. Udpeges indsatsformer/metoder i politikken?. Hvordan påtænkes sundhedspolitikken implementeret og evalueret? Under interviewene blev svarene registreret i et registreringsskema med overordnede svarkategorier. Interviewsvar, som lå uden for de eksisterende svarkategorier, blev noteret, og nye kategorier blev således tilføjet løbende. I bearbejdningen af data blev det talt op hvor mange kommuner, der havde svaret bekræftende på de enkelte svarkategorier i registreringsskemaet, og der blev udarbejdet et samlet registreringsskema for henholdsvis de vedtagne politikker, de gennemarbejdede, men ikke vedtaget politikker, og de kommuner der var godt i gang med udarbejdelsen af en sundhedspolitik. Resultater Status for sundhedspolitikker i kommunerne Kortlægningen viste, som det fremgår af figur 1, at 43 af de 7 kommuner har vedtaget en sundhedspolitik, mens 1 kommuner har et gennemarbejdet dokument og 1 kommuner er godt på vej i udarbejdelsen. 1 kommuner er i de indledende faser med at udarbejde en sundhedspolitik, mens af de interviewede kommuner påtænker at udarbejde en politik på sundhedsområdet. Ingen af kommunerne har således fravalgt at udarbejde en sundhedspolitik. De fleste af de vedtaget sundhedspolitikker er blevet vedtaget i 2007, og langt den overvejende del af politikkerne er vedtaget med bred politisk konsensus. Figur 1. Status for kommunernes udarbejdelse af sundhedspolitikker Vedtaget Gennemarbejdet dokument Godt i gang I indledende fase Påtænker at Ingen planer om udarbejde politik sundhedspolitik 0 2
4 Tallene i den efterfølgende del af notatet bygger på de 73 kommuner, der enten har vedtaget en sundhedspolitik, har et gennemarbejdet dokument eller er godt i gang med udarbejdelsen. I diagrammerne er kommunerne opdelt i de 43, der har en vedtaget politik, og de 30 kommuner med et gennemarbejdet dokument eller som er godt i gang. De sidste to grupper er slået sammen, idet de indeholder tilsvarende information og ikke adskiller sig systematisk fra hinanden. Overordnet set er der mange lighedspunkter mellem kommunernes sundhedspolitikker, men der er også forskelle i både indhold og opbygning. I denne kortlægning er fokus primært på lighederne, og således fremhæves de områder, hvor mange kommuner har valgt at lægge deres fokus. Overordnede principper i sundhedspolitikkerne Kommunerne har valgt nogle overordnede principper, der ligger til grund for sundhedspolitikken. Af figur 2 fremgår de principper, som flest kommuner har vægtet i deres sundhedspolitikker. Kommunerne lægger sig i politikformuleringen generelt op af et bredt sundhedsbegreb, som indebærer fysisk, psykisk og social sundhed, og flere kommuner referer i den forbindelse til WHO som inspirationskilde til deres forståelse af sundhed. WHO definerer sundhed således: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse (WHO, 18). Kommunerne fokuserer således ikke blot på, at borgerne skal have et længere liv men også et bedre liv. Cirka halvdelen af kommunerne omtaler desuden specifikt, at de har fokus på at øge borgernes livskvalitet. Lighed i sundhed er blandt de mest fremtrædende principper i kommunernes sundhedspolitikker. 7 af de 73 kommuner, der har vedtaget eller er langt i udarbejdelsen af en sundhedspolitik, nævner lighed i sundhed som et centralt princip i deres sundhedspolitik. I sundhedspolitikken for Aabenraa Kommune formuleres det eksempelvis således: Kommunen vurderer alle sundhedsindsatsers bidrag til at udligne den sociale ulighed i sundhed. Udligningen skal ske gennem reduktion af årsager til social ulighed i sundhed og ved at styrke og målrette sundhedsindsatser til socialt- og sundhedsmæssigt udsatte. Nogle kommuner omtaler social ulighed i sundhed som et særligt indsatsområde, mens andre beskriver, at lighed i sundhed skal tænkes ind i alle kommunens sundhedsorienterede tiltag. Da kortlægningen omhandler politikkernes overordnede indhold, blev der ikke i interviewene spurgt til konkrete beskrivelser af kommunernes overvejelser i forhold til den sociale ulighed i sundhed. Et tredje princip, som fremhæves i af de 73 kommuners sundhedspolitikker, er, at kommunerne skal skabe rammer for, at borgerne kan leve sundt og gøre det sunde valg til det lette valg. Det anses imidlertid ikke som kommunens ansvar 3
5 alene at sikre borgernes sundhed, idet cirka halvdelen af de deltagende kommunerne fremhæver, at sundhed er et fælles ansvar mellem borger og kommune. Således skal kommunen sikre rammer i form af blandt andet fysiske rammer, sund kost i kantiner samt information til borgerne, mens borgerne selv har ansvar for fremme egen sundhed inden for disse rammer. I Kolding kommunes sundhedspolitik formuleres det således: Borgernes sundhed og trivsel er et fælles ansvar for den enkelte, civilsamfundet og kommunen. Kolding Kommune skaber rammer og forudsætninger for, at borgerne i så høj udstrækning som muligt tager ansvar for egen sundhed. Det fælles ansvar for sundhed beskrives i flere kommuner desuden således, at det omfatter kommunale samarbejdsparter for eksempel idrætsforeninger, virksomheder og frivillige organisationer. Disse skal inddrages i implementeringen af sundhedspolitikken. Der er desuden generelt i kommunerne planer om, at sundhed skal være et fælles ansvar for hele kommunen som organisation. 68 af de 73 kommuner har som overordnet princip, at sundhed er et område, der skal arbejdes på i et tværgående samarbejde mellem kommunens forvaltninger/afdelinger, således at alle politikområder inddrages i sundhedsarbejdet. En fjerdedel af kommunerne nævner desuden eksplicit, at sundhedskonsekvensvurderinger skal være en del af kommunens praksis, hvilket betyder, at alle beslutninger truffet i byrådet skal vurderes i forhold til deres sundhedsmæssige konsekvenser. Frederikssund Kommune skriver i deres politik følgende: Alle byrådsbeslutninger vurderes ud fra et sundhedsfremmende perspektiv. Alle fagområder indtænker og integrerer det sundhedspolitiske aspekt i områdets drift og udvikling (Frederikssund Kommune). Kommunerne har således generelt et tværgående samarbejde som princip, men de har forskellige måder at tolke dette princip blandt andet afhængig af kommunens organiseringsform. I nogle kommuner ønskes et samarbejde på tværs af afdelinger i form af blandt andet tværgående udvalg, men med sundhedsafdelingen som ansvarlig, mens andre kommuner vil organisere sig således, at driften og ansvaret er placeret ude i hvert politikområde. I 43 af de 73 kommuner er evidens bag indsatserne et princip i sundhedspolitikken og således vil de generelt vælge indsatser ud fra eksisterende viden om, hvilke indsatser der virker. Evidensbegrebet bygger på, at der er tale om en veldokumenteret viden. Flere kommuner giver imidlertid også udtryk for, at der samtidig skal være plads til at prøve noget nyt, som så skal evalueres senere. Ny Herning Kommune beskriver det således: Indsatsen udvikles løbende gennem en både vidensbaseret og innovativ tilgang, idet der fokuseres på effekt og dokumentation (Ny Herning Kommune). 4
6 Figur 2. De oftest nævnte principper i kommunernes sundhedspolitikker Vedtaget Gennemarbejdet/godt i gang Bredt sundhedsbegreb Livskvalitet Lighed i sundhed Kommunen skaber rammer Fælles ansvar Tværgående samarbejde Sundhedskonsekvens Samarbejdsparter Evidens Fokusområder i sundhedspolitikkerne Kommunerne har valgt forskellige niveauer i opstillingen af deres fokusområder. Nogle kommuner har mere overordnede områder som for eksempel borgernes livsstil, andre udpeger specifikke målgrupper som for eksempel børn eller socialt udsatte, mens andre kommuner nævner risikofaktorer så som for eksempel kost eller rygning. I nogle af kommunernes sundhedspolitikker inkluderes fokusområder fra flere niveauer. Hvor der i politikkerne er inkluderet mere overordnede fokusområder og målgrupper, er der i interviewet spurgt ind til, hvad svaret indbefatter for at specificere fokus og dermed at kunne bruge svaret i sammenligning med andre kommuner. Hvad angår indholdet i fokusområderne har en overvejende del af kommunerne valgt at lægge deres fokus på risikofaktorer, snarere end på sygdomsområder og sundhedsfremme. Dog har flere kommuner i forhold til sygdomsområder udpeget kroniske sygdomme, som KOL og Diabetes og indsatser over for de kronisk syge som fokusområder (figur 3). Af de risikofaktorer kommunerne har udpeget som fokusområder er KRAMfaktorerne, kost, rygning, alkohol og motion, tydeligt de, der nævnes hyppigst. Andre områder som natur, arbejdsmiljø, stofmisbrug og ulykker nævnes også af flere kommuner, dog i mindre omfang i sammenligning med KRAM-faktorerne (figur 3).
7 Figur 3. De mest udbredte fokusområder i kommunernes sundhedspolitik Vedtaget Gennemarbejdet/godt i gang Kost Rygning Alkohol Motion 4 7 Fedme 17 Ulykker 1 Stofmisbrug 4 Trafik 6 Seksuel sundhed 18 Arbejdsmiljø 11 Miljø 3 Handlekompetencer 17 Natur 7 11 Sociale miljø Fysiske rammer Trivsel 17 Kroniske sygdomme Figur 4 viser, at mange kommuner har valgt at have alle kommunens borgere som målgruppe i sundhedspolitikken. I de kommuner, hvor der er udvalgt specifikke målgrupper, er børn og unge samt patienter og socialt udsatte hyppigst udvalgt. En del kommuner har også kommunens ansatte som målgrupper, hvilket omfatter både et fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt et fokus på arbejdspladsen som arena for sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Nogle få kommuner nævner desuden, at kommunens ansatte skal fungere som sundhedsambassadører. Med dette ønsker for eksempel Esbjerg Kommune, at medarbejderne skal fremme egen sundhed samt opnå viden og erfaringer, de efterfølgende kan videreformidle. 6
8 Figur 4. Målgrupper i sundhedspolitikkerne. 0 Vedtaget Gennemarbejdet/godt i gang Alle kommunens borgere Børn Unge Ældre Socialt udsatte 6 Etniske minoriteter 1 Patienter 11 Kommunens ansatte Hvad angår arenaer for kommunens indsatser, har mange kommuner svaret, at indsatserne skal finde sted der hvor folk er ; det vil sige alle de steder, hvor kommunen er i kontakt med borgerne. For en del kommuners vedkommende gælder, at arenaerne først blive udpeget i handleplanerne. Blandt de kommuner der har udpeget specifikke arenaer, vil mange sætte ind på daginstitutioner og skoler. De fleste kommunerne nævner ikke specifikke indsatsformer og metoder i selve politikken. Flere interviewpersoner nævner, at de konkrete indsatsformer vil blive behandlet efterfølgende i handleplaner. For de politikker hvor der nævnes specifikke indsatsformer gælder, at indsatserne skal bestå af oplysning og/eller aktiviteter. Baggrunden for valg af fokusområder I kortlægningen blev der spurgt til processen bag udarbejdelsen af sundhedspolitikken, og herunder hvordan de prioriterede fokusområder var blevet udvalgt. Over halvdelen af kommunerne beskrev, at en regional eller kommunal sundhedsprofil havde været anvendt til at vurdere, hvilke områder der var behov for at prioritere i kommunen. En sundhedsprofil er en kortlægning af borgernes helbred, sundhedsvaner, levevilkår, demografiske profil samt brug af sundhedsvæsenet. Mere end hver fjerde kommune fortalte, at fokusområderne var valgt på baggrund af evidens om hvilke faktorer, der har betydning for sundhed. En fjerdedel af kommunerne fortalte ligeledes, at de i prioriteringen havde anvendt anbefalinger fra både Sundhedsstyrelsen og Regeringens Folkesundhedsprogram om hvilke områder, der er i fokus på nationalt plan samt hvilke områder kommunerne bør fokusere på. 7
9 I mange kommuner er sundhedspolitikken blevet udarbejdet i arbejdsgrupper. I flere kommuner fremhæves det, at disse grupper har været tværfaglige og sammensat på tværs af forvaltningerne. Kommunerne beskrev, at det tværfaglige samarbejde ved udarbejdelsen af sundhedspolitikken blev valgt for at sikre kendskab og ejerskab til sundhedspolitikken inden for alle politikområder i kommunen og dermed sikre dens relevans og senere implementering. I forhold til inddragelse af borgerne har flere kommuner valgt at afholde borgermøder eller at give borgerne mulighed for at komme med synspunkter på kommunens hjemmeside for dermed at få borgernes input til sundhedspolitikken. Udkast til sundhedspolitikken har i flere kommuner desuden været i bred høring i de kommunale institutioner, forvaltninger og blandt borgerne via kommunens hjemmeside. Det fortsatte arbejde med sundhedspolitikkerne I kortlægningen blevet der spurgt til kommunernes planer for det videre arbejde med sundhedspolitikkerne. I de fleste kommuner var der et krav om, at der skal laves handleplaner i forhold til sundhedspolitikken, og flere steder var de godt i gang med dette arbejde. Flere kommuner fortalte, at der er eller skal nedsættes arbejdsgrupper og styregrupper, som skal planlægge og koordinerer det videre arbejde. I nogle kommuner beskrev de, at disse grupper skal gå på tværs af kommunens forvaltninger/afdelinger. Dette understreger igen kommunernes synspunkt, at sundhed er et fælles ansvar og en opgave, der skal løftes i et tværgående samarbejde. Flere kommuner fortalte, at de havde søgt at involvere de praktiserende læger i udviklingen af sundhedspolitikken, men en del fandt, at det havde været svært at få lægerne involveret. Kommunerne gav udtryk for, at de ønskede at få de praktiserende læger mere involveret i det fremtidige arbejde med implementering af sundhedspolitikken. Flere kommuner nævnte desuden, at de havde ansat praktiserende læger som praksiskonsulenter, hvilket de forventede ville sikre et bedre samarbejde med almen praksis. I forbindelse med opfølgningen af sundhedspolitikken nævnte flere kommuner, at arbejdet skal dokumenteres, og at hele politikken og/eller de enkelte indsatser, som etableres i udmøntningen af politikken, skal evalueres. En mindre del af kommunerne har i sundhedspolitikken opstillet kvantificerbare målsætninger i sundhedspolitikken, men generelt er målene formuleret mere overordnet. Nedenstående er eksempler på kvantificerbare målsætninger. Alle borgere har let tilgængelig adgang til parker og naturområder inden for en afstand af 0 m fra boligen (inden 2010) (København). Andelen af dagligrygere, aktuelt hver fjerde borger, i Ringkøbing-Skjern Kommune skal reduceres med 20% (inden 2011). Andelen af unge drenge, der drikker mindre end 21 genstande/uge, er mindst 80 % (inden 2010) (Esbjerg Kommune). 8
10 Ligesom flere kommuner har anvendt sundhedsprofiler i forbindelse med prioriteringen af fokusområder, har flere kommuner planer om, at der med mellemrum skal laves sundhedsprofiler således, at de kan bruges som redskab til at evaluere kommunens sundhedsindsatser og sundhedspolitikkens implementering samt til at foretage fremtidige prioriteringer på området. Flere kommuner beskrev desuden, at de på baggrund af statusopgørelser og evalueringer med jævne mellemrum vil justere og revidere politikken og deres prioriterede fokusområder. Kommunernes organisering af sundhedsområdet Kommunerne har valgt forskellige organiseringsformer i forhold til sundhedsområdet. I flere kommuner har man valgt at placere sundhedsarbejdet i en selvstændig stabsfunktion eller sekretariat. I enkelte kommuner er der en selvstændig sundhedsforvaltning/direktørområde. I langt de fleste kommuner er der valgt en struktur med en overordnet forvaltning, hvorunder en sundhedsafdeling er placeret. I de fleste af disse kommuner er sundhedsafdelingen placeret i en Social og Sundhedsforvaltning, men nogle kommuner har forvaltninger med betegnelser som blandt andet Sundhed, Ældre og Handikap forvaltning og Social, Sundhed og Beskæftigelsesforvaltning. I en lille del af kommunerne er den overordnede forvaltning ikke opdelt således, at sundhedsområdet har en selvstændig afdeling De fleste kommuner har valgt, at lade sundhedsafdelingen have driftsfunktioner inden for en række sundhedsopgaver. I andre kommuner har sundhedsafdelingen en koordinerende og udviklende funktion i forhold til kommunens sundhedsarbejde, mens driften er placeret inden for andre politik- og forvaltningsområder. I nogle få kommuner er valgt en kombination, hvor sundhedsafdelingen har ansvar for et enkelt område eksempelvis forebyggelse og ellers har ansvaret for koordinering af sundhedsarbejdet på tværs af kommunen. I de kommuner, hvor sundhedsafdelingen har ansvar for en række driftsmæssige sundhedsopgaver, er afdelingens ansvarsområder oftest genoptræning, forebyggelse, tandpleje, sundhedspleje og forebyggende hjemmebesøg, mens andre områder inddrages i et mere varieret omfang. I nogle kommuner er alle sundhedsopgaver placeret i sundhedsafdelingen, mens andre kommuner har enkelte opgaver placeret i andre afdelinger i samme forvaltning eller i andre forvaltninger. Områder som placeres i andre afdelinger eller forvaltninger er især sundhedspleje og børn, der er placeret under børneområdet, eller ældre og sundhed der er placeret under ældreområdet. Denne kortlægning giver alt i alt et meget broget billede af, hvorledes kommunerne har organiseret sundhedsområdet efter kommunalreformen.
11 Konklusion Kortlægningen viste, at 43 af landets i alt 8 kommuner i dag har en sundhedspolitik, og at yderligere 30 kommuner er langt med udarbejdelsen af en sundhedspolitik. 1 kommuner er i den indledende fase til en sundhedspolitik, mens kun ni kommuner endnu ikke er gået i gang, men har planer herom. Mange kommuner tager i deres sundhedspolitik udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb og har fokus på principper om lighed i sundhed, at kommunen skaber rammer for sundhed, at sundhed er et fælles ansvar mellem kommune og borger, at hele kommunen skal beskæftige sig med sundhed i et tværgående samarbejde samt et princip om evidens bag igangsatte indsatser. Kortlægningen viste endvidere, at kommunerne har et overvejende fokus på KRAM-faktorerne kost, rygning, alkohol og motion, mens andre områder omtales i forskelligt omfang. I prioriteringen af fokusområderne har kommunerne hyppigt anvendt sundhedsprofiler, nationale anbefalinger og evidens for faktorer af betydning for sygdom og sundhed. Flere kommuner har desuden haft nedsat arbejdsgrupper samt inddraget offentligheden via borgermøder og offentlig høring. Målgruppen for kommunernes politikker er generelt alle kommunens borgere, men der er i mange kommuner desuden et særligt fokus på børn og unge, patienter, socialt udsatte og kommunens ansatte. Mange kommuner nævner, at indsatserne skal finde sted der hvor folk er, og der er generelt ikke udpeget specifikke indsatsformer. Både arenaer og indsatsformer planlægges at blive behandlet i forbindelse med udarbejdelsen af handleplaner. Kommunerne har generelt et krav om, at der skal laves handleplaner i forhold til sundhedspolitikken, og flere steder er de godt i gang med dette arbejde. Der er desuden nedsat arbejdsgrupper, som skal sikre det fortsatte arbejde, og flere kommuner har planer om, at der skal følges op på politikken ved hjælp af dokumentation og evaluering samt at politikken løbende skal revideres. 10
Morsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereSundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune
Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereSundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014
Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereMødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mere- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord
Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede
Læs mereIndstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Pkt.nr. 28 Forslag til etablering af sundhedscenter i Hvidovre Kommune 529535 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereTEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mere1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereStatus på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereFormål med Sund By Netværket
Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereDAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)
Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 02/2007 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 2 Dato : 13. marts 2007 Start kl. : 12.00 Slut kl. : Sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A)
Læs mereIndsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed
Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Nødvendigt at styrke sundhedsfremme og forebyggelse
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereFormål med Sund By Netværket
Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende
Læs mereKort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune
Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereSund By Mariagerfjord
Sund By Mariagerfjord 2009-2011 Baggrund Sund By Mariagerfjord har efter temadage medio januar 2009 bestemt at synliggøre afdelingens fremtidige arbejde konkretiseret ud fra politisk vedtagne mål. I Sund
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs mereSammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Ordinært møde Torsdag 25.02.2010 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Budget 2011-2014 - Orientering om den politiske tids- og arbejdsplan
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mereNyborg kommune. Nyborg. Sundhedspolitik 2008-2010. En Kommune med en vision om velvære og trivsel
Nyborg kommune Nyborg En Kommune med en vision om velvære og trivsel Sundhedspolitik 2008-2010 Vedtaget af Byrådet januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning (side 2) 2. Indledning (side 2) 2.1 Sundhed
Læs mereSamlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereLunden. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til:
Lunden Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale serviceydelser og
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereSundheds- og forebyggelsespolitik
2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik Hvidovre Kommune 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011-2014 Indholdsfortegnelse Baggrund Fælles ansvar Handleplaner for sundhed Fra vision til anbefalinger
Læs mereAttraktiv arbejdsplads - hvordan?
Attraktiv arbejdsplads - hvordan? Program Præsentation af projekt fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København Refleksion/spørgsmål Gruppesnak om jeres erfaringer med at gøre arbejdspladser attraktive
Læs merePersonalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt
Personalepolitik Sundhedspolitik Kvalitet Døgnet Rundt Sundhedspolitik Som sygehus véd vi, hvordan livsstil og arbejdsmiljø påvirker den enkeltes sundhed. Da mange medarbejdere hver dag bruger en stor
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereNOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik,
Bilag 1. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen NOTAT Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik, behandling Dato: 19. december 2017 Af: Trine Wulff Larsen og Michael Jensen Formål
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereStruktur på sundheden
Struktur på sundheden Erfaringer fra projektet Sundere liv i socialpsykiatrien 4 kommuner i Region Midtjylland: Randers Kommune Syddjurs Kommune Holstebro Kommune Herning Kommune Specialområde Socialpsykiatri
Læs mere$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016
SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5
Læs mereMøde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1
Dagsorden Økonomiudvalg Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Erhvervshavn Horsens Havn 2 ØK Trivselsmåling i Horsens Kommune
Læs mereSundhed opfølgning på indsatsområder 2010
Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereOrganisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012
Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mereForventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner
Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Asger Krogager Kjellerup, specialkonsulent, Psykiatri- og Socialstaben, Region Syddanmark Udgangspunktet
Læs mereNedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse.
Notat Til: Udvalget for Sundhed og Trivsel samt Hovedudvalget Fra: Sundhed & Trivsel Optimering af sundhedsordningen 1. Baggrund Sundhed & Trivsel har eksisteret siden 2008 og er nu godt forankret i kommunen.
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereSund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018
Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereSundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13
Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereSKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget
9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000
Læs mereAlkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte
Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.
Læs mereProjektbeskrivelsesskema
Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereSundhedspolitik 2016-2018
Sundhedspolitik 2016-2018 2 Forord Indledning Haderslev Kommunes Sundhedspolitik 2016-2018 Haderslev Kommune vil med Sundhedspolitik 2016-2018 forene det gode liv og det sunde liv. Visionen er, at: Det
Læs mereSundhedsfremme på arbejdspladsen mellem individuelt og kollektivt ansvar. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sundhedsfremme på arbejdspladsen mellem individuelt og kollektivt ansvar Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Den ny sundhedskultur Den ny sundhedskultur - Løberne på Brabrandstien Den ny sundhedskultur
Læs mereSundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse
Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra
Læs mereProcesplan for seniorpolitikken 2014-2017
Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt
SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor
Læs mere