Kviksølv, guld og sushi

Transkript

1 Kviksølv, guld og sushi - en historie om, hvordan kviksølvforurening fra guldgravere i Filippinerne ender i din tunfisk og vil give dine børn hjerneskader, og et projekt om hvordan Operation Dagsværk kan mobilisere ungdommen i Filippinerne og ændre vores fælles fremtid Operation Dagsværk 2017

2 Tema Vi vil uddanne unge filippinske guldgravere i at udvinde guld uden det sundhedsskadelige kviksølv og danne en miljøorganisation, hvor unge kan stå sammen om at stoppe kviksølvforureningen. Projektidé Guldgravere har brugt kviksølv til at udvinde guld i mange hundrede år. Under guldfeberen i Det Vilde Vesten brugte man cirka ét gram kviksølv til at udvinde ét gram guld. I mange af verdens fattige lande er man i løbet af de seneste 30 år begyndt at anvende en ekstremt forurenende metode, hvor der bruges cirka tyve gram kviksølv til at udvinde ét gram guld. FN anslår, at kviksølvforurening fra guldgravere i dag udgør mindst 37 procent af den globale udledning. Det skønnes, at der udledes cirka 700 tons årligt alene i Filippinerne. Kviksølv er rasende giftigt. Det er en nervegift, som blandt andet gør dig tosset, glemsom og aggressiv. Når kvinder bliver gravide, overføres det ophobede kviksølv til fosteret. Selv de relativt små mængder man ser hos danske kvinder, giver små, men målbare hjerneskader og udviklingsforstyrrelser hos børnene. Kviksølvforurening kender ingen grænser, og vi rammes alle af den. I Filippinerne presses unge på grund af fattigdom til at arbejde som guldgravere under farlige forhold. Kviksølvforureningen er ikke alene giftig for de unge selv, men ødelægger også mulighederne for de næste generationer. Heldigvis findes der en kviksølvfri metode til at udvinde guld. Problemet er bare, at stort set ingen kender den. I minebyen Gaang er alle guldgraverne skiftet til den kviksølvfri metode, og det er de glade for - de udvinder nemlig mere guld og tjener derfor flere penge. Men i det store guldgraverområde Jose Panganiban er der ikke en eneste, der er skiftet til den kviksølvfri metode og det er skidt for dem, for forureningen i området er meget værre, end den var i Gaang. Landejerne, politikerne og guldgraverne i Jose Panganiban tænker kun på de penge, de kan tjene i dag og ikke på, at næste generation overtager en forureningskatastrofe. I mineområdet T boli er myndighederne meget aktive for at komme forureningen til livs, og guldgraverne er så småt ved at indse fordelene ved den kviksølvfri metode. Dette projekt går ud på at lave to guldgraverskoler der underviser i den kviksølvfri metode, og at skabe en miljøorganisation for unge i Jose Panganiban og T boli, så de kan stå sammen og kræve et komplet stop for kviksølvforureningen. Guldgraverskolerne skal uddanne de teenagere, der arbejder i minerne til at være specialister i forureningsfri minedrift og samtidig træne dem i at undervise andre og i at tale i forsamlinger. Miljøorganisationen og guldgraverskolerne skal gøre de unge bevidste om deres rettigheder og introducere demokratisk og bæredygtig tankegang, så der kan skabes en grobund for, at den unge generation kan passe på deres land, og forvalte det bedre, end deres forældre har gjort. Kampagneidé OD kampagnen kan fokusere på, at kviksølv gør os alle dummere uanset, hvor længe vi går i skole og uanset, hvor vi bor. Gennem Dagsværkdagen hjælper vi unge i Filippinerne til at hjælpe os alle. Aktiviteter kunne for eksempel være at fange fisk og måle indholdet af kviksølv i dem. Og så skal alle gymnasieelever selvfølgelig lære at vaske guld som vaskeægte gold diggers Emnet sælger godt og vil give OD gode muligheder for at komme i medierne i løbet af kampagnen. Der kan arrangeres chat og Skype sessions mellem de unge i Danmark og Filippinerne om livet som minearbejder og miljøorganisationens aktiviteter. De unge filippinere er særdeles aktive på Facebook og andre sociale medier - og de er gode til engelsk. Desuden egner emnet sig godt til undervisning med materiale for både biologi, geografi, kemi, fysik, samfundsfag, engelsk og historie. Tjek for eksempel

3 Baggrund Guldgravere står for 15% af verdens guldproduktion, og rundt om i verden lever millioner mennesker af at grave efter guld med hakker og spader. Filippinerne har gennem de seneste tyve år udviklet sig fra at være et fattigt udviklingsland til i dag at være et mellemindkomstland, men den relative velstand er meget ulige fordelt. Store dele af befolkningen lever i dyb fattigdom, specielt de store grupper af oprindelige folk, som mange af guldgraverne i Jose Panganiban og T boli tilhører. Typisk drives en lille guldmine af en familie eller en gruppe arbejdere, lidt lige som de syv små dværge i Snehvide. Det er dog knap så hyggeligt som i Disneys verden, da arbejdet er ekstremt hårdt og farligt, og kun de færreste bliver rige af det. Har du først én gang fundet guld, bliver du afhængig. Du får guldfeber, for det er hurtige penge, fortæller den unge filippinske guldgraver Orly Morin. Mange arbejder nærmest gratis i årevis, indtil de finder guld igen. Kun de færreste guldgravere ved, at kviksølv er giftigt. Kviksølv har den egenskab, at det kan opløse det guldstøv der er i sandet i vaskepanden. Guld og kviksølv danner amalgam og når man opvarmer den, fordamper kviksølvet og guldet ligger tilbage. Det er meget smukt at se på, men rasende giftigt at indånde kviksølvdampene. Når kviksølvet fordamper eller skylles ud i naturen med sandet, optages det i fødekæden og ophobes i rovdyr. Store fisk spiser mange små fisk, og kviksølvet opkoncentreres i fisk som tun og sværdfisk og således ender kviksølvet til sidst i din sushi. I Jose Panganiban er der ca indbyggere. Godt halvdelen lever af guldgravning. Kviksølvet udvaskes primært med det sand og mudder, der er restproduktet fra minedriften, og kviksølvet ender til sidst i bugten, som kun har en snæver udmunding til det åbne hav. I denne bugt fanges de fisk som sælges på markedet i Jose Panganiban. Der udledes 5-10 tons kviksølv om året til bugten det er ekstreme mængder. Det er et spørgsmål om tid, før katastrofen indtræffer, som den gjorde i Minamata i Japan. Tjek selv filmen på første hit på Minamata på youtube. Ud over den lokale tikkende bombe, er problemet globalt. Der er ikke tale om et mineselskab, der kan tvinges til at ændre metode. Guldgravere arbejder selvstændigt eller i mindre grupper, og den enkelte guldgraver må selv træffe valget om at skifte til den kviksølvfri metode. FN og Verdensbanken har haft flere store prestigeprojekter, der satsede på et destillationapparat til at genindvinde kviksølvet - men uden succes, da kun 5% af forureningen kan forhindres på den måde. Derimod har Diálogos siden 2011 haft et projekt i minebyen Gaang, som efter 3 år var 100% kviksølvfri. Sundhedspersonale, politikere og minearbejdere blev inddraget. Som det første projekt af sin art i verden, har succesen i Gaang vist, at det er muligt helt at fjerne kviksølv fra et mineområde. Derfor er vi helt sikre på at det kan lade sig gøre igen. Vi tror at det gøres bedst ved at mobilisere ungdommen - og det kan OD bedre end nogen andre!

4 Hovedaktiviteter 1) Etablering af to kviksølvsfri guldgraverskoler. De unge, fattige minearbejdere tilbydes en læreplads, hvor de lærer at vaske guld uden brug af kviksølv. Derudover, lærer de unge om miljø, sundhed, demokrati og rettigheder. De uddannes i at undervise og tale i forsamlinger, så de kan blive instruktører og sprede den kviksølvfri metode til området og til andre minebyer. Desuden trænes de unge guldgravere i at formidle sundhedskonsekvenserne af at forurene med kviksølv. 2) Oplysning til de unge om kviksølv. Gennem filmforevisninger på skolerne og debatmøder lærer de unge om miljø, sundhed og deres rettigheder. 3) Dannelse af en miljøorganisation for unge. Med støtte fra OD dannes der en miljøorganisation for alle unge i projektområderne. Miljøorganisationen skal iværksætte sundheds- og miljøkampagner på skolerne og undervisning i samarbejde med lærere. Derudover skal miljøorganisationen skabe oplysning og debat i lokalsamfundet om sundheds- og miljøproblemer forårsaget af kviksølv i hverdagen. De unge guldgravere viser de unge i skolerne, at man kan lave guld uden kviksølv. Det er ungdommens projekt og de unges måde at gøre tingene på. 4) Fælles kampagner og aktiviteter mellem guldgraverskolerne og miljøorganisationen skal få minearbejderne og landejerne til at stoppe kviksølvforureningen.

5 Bæredygtighed Kampen mod kviksølvforureningen skal sprede sig til resten af Filippinerne og resten af verden der er ikke noget alternativ. Det er afgørende at skabe sociale og økonomiske rammer, som kan sikre at de etablerede skoler og miljøorganisationen fortsætter med at virke og vokse efter projektafslutningen. Miljøorganisationen skal have interne uddannelser, der klæder nye aktive på til organisationsarbejdet, så organisationen bliver bæredygtig, som vi kender det fra OD og elevbevægelsen. Vores partner, BAN Toxics!, har som miljøorganisation stor interesse i at forsætte med at samarbejde med ungdomsmiljøorganisationen om miljøkampagner fremover. I projektperioden skal BAN Toxics! og Diálogos arbejde på at udvikle en finansieringsmodel for guldgraverskolerne, efter OD-projektet slutter. Eksempelvis kan der etableres et samarbejde med de lokale myndigheder om en model for finansiering af skolerne. BAN Toxics! vil opbygge et netværk af lokale ildsjæle, fx lærere, lokale politikere og andre, der kan støtte op om de unges miljøorganisation og guldgraverskolerne efter projektets afslutning. Risici og antagelser Der er mange udfordringer og interesser indblandet i at stoppe brugen af kviksølv. En af de største risici ved projektet er, om der kan skabes tilslutning i lokalsamfundene til den kviksølvsfri metode. At det kan lykkedes har BAN Toxics! og Diálogos bevist i Gaang. Ved at etablere guldgraverskoler, hvor der kun arbejdes med den kviksølvfri metode, skaber vi et udstillingsvindue, som kan inspirere andre i lokalsamfundet til at stoppe med at bruge kviksølv. Der uddannes både en masse nye instruktører i den kviksølvfri metode, men også en masse grønne ambassadører igennem miljøorganisationen, der kan påvirke lokalsamfundet. Vores samarbejdsorganisation har erfaringer med at mobilisere civilsamfundet for eksempel via ungdomsgrupper. BAN Toxics! har lokale medarbejdere i Jose Panganiban og T boli, som har arbejdet med områderne i flere år. De har et godt netværk, men mangler et udstillingsvindue, som kan overbevise skeptikere blandt mineejere og guldgravere. I T boli er de lokale myndigheder interesserede i at understøtte indsatsen. De ønsker at arbejde på flere fronter for at skabe et skift til den kviksølvfri metode. Filippinerne er i visse områder præget af oprørsgrupper. Jose Panganiban ligger i et fredeligt område, som er nemt at besøge, mens T boli ligger på øen Mindanao i et område, hvor Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser. Det er muligt at rejse der i samarbejde med lokale myndigheder, men vi foreslår, at researchturene går til Jose Panganiban. Partnerorganisationen BAN Toxics! er en filippinsk miljøaktivistorganisation, som har samarbejdet med Diálogos siden BAN Toxics! har cirka 20 ansatte fordelt på 4 projektområder, ud over hovedkontoret i Manila. Det er en yderst veldrevet organisation med orden på regnskaber og logistik. Vi har god erfaring med, at de er meget stærke til at bruge medierne, til at implementere undervisningsprojekter og til at gennemføre opsatte mål. Projektstillerorganisation Diálogos er en dansk udviklingsorganisation som blev dannet i Foreningen har projekter i Bolivia, Filippinerne, Nepal og Uganda, og omsætter for cirka seks millioner kroner om året. De fleste af de cirka 200 medlemmer har lange uddannelser som læge, miljøplanlægger, antropolog, geolog, journalist og mange er forskere. Der er en halvtidsansat sekretær, men ellers er arbejdet frivilligt (på lange projektbesøg får man dog kompensation for sit løntab). Diálogos er med andre ord en meget slank organisation, som er drevet af frivillige. I Diálogos mener vi, at os som har fået en lang uddannelse, ud over vores funktioner i det danske samfund, også bør bruge den til at skabe en bedre og renere verden.

6 Indikativt budget for projektet Kviksølv, guld og Sushi Beløb Procent 1. Hovedaktiviteter (total af ) Etablering af guldgraverskoler Oplysningskampagne til unge om kviksølv Miljøorganisationer for unge Stoppe brugen af kviksølv til at udvinde guld (træning og advocacy) Udbredelse af resultater udenfor Filippinerne I alt 2. Lokale ansatte, lokal administration og lokal drift ,5 3. Evaluering og Monitorering ,5 4. Projektudgifter i alt Revision Administration i Danmark Total: Faktaboks Land/område: Fillippinerne/Jose Panganiban og T boli Formål: At stoppe kviksølvsforurening Effekt: Uddannelse af 200 guldgravere, mobilisering af 2000 unge i miljøorganisationer, og lokalt stop for udledning af kviksølv i Jose Panganiban og T boli Projektperiode: Dansk projektstiller: Diálogos Lokalesamarbejdspartnere: BAN Toxics! Her er lidt filmmateriale til inspiration: