Børns seksualitet i et anerkendende perspektiv - og dens betydning for det pædagogiske arbejde

Transkript

1 Børns seksualitet i et anerkendende perspektiv - og dens betydning for det pædagogiske arbejde Children's sexuality in an acknowledging perspective - and its importance for the pedagogical work UCSJ Campus Roskilde Bachelor Siri Lafranz Vilhjelm Holm, pr11v205, 12B. Jane Møller Jensen, pr12s084, 12B. Christine Toftegaard, pr12s048, 12B. BA-gruppe 3. Vejleder: Anne Winther Jensen Antal anslag:

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Emneafgrænsning... 4 Metodeovervejelser... 6 Teoretisk metode... 6 Empirisk metode... 8 Teoriafsnit Barnets seksualitet set i et historisk perspektiv (Jane) Udviklingspsykologiske perspektiver på børns seksualitet (Christine og Jane) Internationalt perspektiv på børns seksualitet (Jane) Afgræsning af barnets seksualitet (Jane) Udvikling af seksualitet hos børnehavebarnet tre-seks år (Jane) Onani (Siri) Børns seksuelle leg (Siri) Normalitet og afvigende adfærd (Siri) Børn som krænkere (Siri) Den pædagogiske praksis i et anerkendende perspektiv (Christine) En inkluderende praksis (Christine) Konsekvenser af et tabu (Christine) Ureflekterede regler (Christine) Empiri Analyse og diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste

3 Indledning Else-Marie Leander 1, der forsker i udviklingen af synet på børns seksualitet og seksualiserede lege, i daginstitutioner, udtaler at: Doktorlege vækker i stigende grad bekymring og konflikter blandt forældre og pædagoger. Denne bekymring hænger sammen med den generelle frygt for pædofili og overgreb der hersker for tiden (Bille, 2014). Dette udtrykker hun ved at der på den ene side er pædagogernes frygt for, at blive mistænkt for upassende adfærd, ved at nogle forældre finder legene så grænseoverskridende, at de bliver forskrækkede og dermed vil have legen standset. Samtidig er der på den anden side, mange pædagoger der selv finder disse lege så grænseoverskridende, at det bliver vanskeligt for dem, at agere pædagogisk korrekt. Psykologen Mimi Strange, der varetager den daglige centerledelse på Januscentret 2, begrunder bekymringerne og konflikterne med, at pædagogerne føler sig usikre. Hvis det pædagogiske personale ikke har responderet hurtigt nok i forhold til forældrene, kan én fjer hurtigt vokse sig til ti høns (Bille,2014). Vi har gennem egne praktikforløb stiftet kendskab med børn der har fundet emnet interessant og dermed blev nysgerrige på det, i forhold til egne, såvel som andres, køn og kønsdele. Vi har oplevet hvordan pædagogernes egne opfattelser og regler omkring emnet kom til udtryk gennem personligt betingede forestillinger, om børns seksualitet. Vi er derigennem kommet i tvivl om hvorvidt vi selv har handlet pædagogisk forsvarligt og korrekt. I denne forbindelse mener vi derfor at det er relevant, at vi som pædagoger får en faglig og praktisk forståelse for, hvordan vi kan arbejde professionelt, med børnenes nysgerrighed og interesse. Derfor kan det undre os, at mange daginstitutioner ikke tager stilling til dette. Vi har en forestilling om at emnet bliver tabuiseret, grundet at mange pædagoger har berøringsangst omkring emnet. Vi er bevidste om, at der kan opstå konflikter og dilemmaer, ved både at anerkende og støtte barnets seksuelle udvikling og samtidig hindre børnene i at krænke hinanden. I den forbindelse mener vi ikke, at man ved at lave regler og decideret forbud, støtter børnene på en anerkendende måde. I forbindelse med bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen 2014, er der på landsplan udarbejdet et modulet, køn, seksualitet og mangfoldighed. Som pædagogstuderende af pædagoguddannelsen 2007, er vi ikke blevet præsenteret for emnerne 1 h.d.-stud. på Center for Sundhed, Menneske og Kultur på Aarhus Universitet 2 Januscentret arbejder med børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd. Centret blev etableret som handlingsplan for bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, og fungeret som udrednings-, behandlings-, og videns center. (Januscentret, 2015) 2

4 køn og seksualitet i undervisningen. Derfor finder vi det relevant, at få en mere dybdegående viden omkring dette emne, da vi ser børns seksualitet som et vigtig del af barnets udvikling, og ønsker at være fagligt opdateret i forhold til uddannelsen. Formålet med vores bachelorprojekt er derfor, at tydeliggøre nødvendigheden af, at få indsigt i, hvordan der arbejdes anerkendende med dette aspekt, af børnenes udvikling, i praksis. Vi er derfor kommet frem til denne problemformulering. Problemformulering Hvordan arbejdes der pædagogisk med at håndtere børns seksualitet i daginstitutionerne, i Danmark samt hvilke udfordringer og dilemmaer kan der opstå i forbindelse med dette? - Hvordan kan pædagogerne ved brug af begrebet anerkendelse arbejde med at styrke håndteringen af børns seksuelle udvikling? 3

5 Emneafgrænsning Målgruppe For at belyse vores problemformulering har vi, i vores opgave valgt, at have fokus på børn i alderen tre-seks år, fordi at det er i denne alder at deres seksuelle udvikling komme til udtryk og udspringer af barnets adfærd og leg. Derfor finder vi det relevant, at undersøge hvilke former for adfærd der kan komme til udtryk, under børnenes seksuelle udvikling, samt hvilke former for lege der er legitime og hvilke der ikke er, for børn på dette alderstrin. Begrebsafklaring Vi har været opmærksomme på, hvilke udfordringer og dilemmaer der kan forekomme, i arbejdet med børns seksualitet, for at tydeliggøre hvilke spændingsfelter der kan komme til syne herigennem. Vi har valgt at gøre brug af begrebet anerkendelse 3 som udgangspunktet for den pædagogiske tilgang, til børns seksualitet, da det allerede er et velkendt begreb, som institutioner i Danmark har kendskab til og som vi skal arbejde med i praksis. Videnskabsteoretisk overvejelser Vores grundholdning til børns seksualitet er psykosocial, da vi ser denne som værende både biologisk og social. I den forbindelse er har vi læst teksten; I Foucaults fodspor (Rosenbeck, 2014), der belyser filosoffen Michel Foucaults konstruktivistiske tanker omkring seksualitet, men da han baserer sine tanker på voksne og deres seksualitet, og samfundets reguleringer af denne, vælger vi i stedet, at gøre brug af udviklingspsykologen Sigmund Freuds psykoseksuelle afhandling, da disse kan kobles med børns seksualitet og har aspekter der tilslutter sig vores grundholdninger. Fravalg Vi vil komme ind på hvad normativ og afvigende seksuel adfærd er, men vil ikke beskæftige os med hvad der sker med børn, der er blevet krænket eller som er krænkere, da dette vil kunne fylde en hel opgave for sig selv. 3 Anerkendelse: I moralsk forstand ikke blot at anerkende et menneske for en særlig indsats, det har gjort, men grundlæggende at anerkende det som en person som ligeværdig. (Gyldendal, 2015) 4

6 Vi ønsker yderligere at gøre opmærksom på, at vi ikke vil have fokus på forældrene i forhold til børn seksualitet. Dette vil vi gøre da vores fokus først og fremmest retter sig mod pædagogens rolle, i forhold til arbejdet og udviklingen af børns seksualitet. Da det efter vores mening handler om først, at få en tilgang til hvordan der kan arbejdes med børnene og personalet omkring dette, før man forholder sig til forældresamarbejdet. Vi er opmærksomme på at seksualitet oftest forbindes med køn. Dette er dog et aspekt af børnenes udvikling, som vi ikke ønsker at have fokus på, grundet den stigende kønsdebat i medierne, da vi mener, at dette vil overskygge vores primære fokus, som er på børns seksualitet. 5

7 Metodeovervejelser For at besvare problemformuleringen har vi først valgt, at belyse børns seksualitet og den pædagogiske tilgang til dette, gennem en teoretiske tilgang. For at belyse hvilke udfordringer og dilemmaer, der kan forekomme, har vi valgt en empirisk tilgang. I forhold til teorien vil vi, gennem hele vores teoretiske belysning af opgaven, gøre brug af journalist samt foredragsholder Anna L. Stevnhøj (2011, 2014). Dette gør vi på baggrund af vores problemformulering, som skal belyse børns seksualitet ud fra et dansk samfundsperspektiv, hvilket der er stor teoretisk mangel på. Stevnhøj har arbejdet med emnet de sidste 15 år og har i den forbindelse samarbejdet med Mimi Strange, herunder Januscentret, omkring flere af hendes udgivelser. Yderligere har hun udarbejdet et forskningsprojekt, i samarbejde med pædagogen Søren Gundelach 4. Hun er derfor i blandt de få som beskæftiger sig med emnet i Danmark og som har udgivet håndbøger til forældre og pædagogisk personale. Det skal dertil nævnes at hun baserer meget af hendes viden, på baggrund af internationalt litteratur og studier Men på baggrund af hendes samarbejde med understøttende forskere, som har forsket inden for området, finder vi det legitimt at gøre brug af hendes litteratur, som en overordnet kilde til vores bachelor. Teoretisk metode Vi vil kort skitserer den historiske udvikling, af synet på børns seksualitet, ved brug af psykologistuderende Nina B. Christensen og Sonny K. Nielsen (1999) samt Anna L. Stevnhøj for, at give et overordnet billede af, hvor tvetydigt og ustabilt begrebet børns seksualitet har været gennem tiden og hermed bidraget den samfundsopfattelse, som hersker i dag. I forlængelse med dette, belyser vi et udviklingspsykologisk perspektiv på børns seksualitet, ved brug af Sigmund Freuds teori, om børns infantile seksualitet 5 og hans drift tankegang, hvilket vi understøtter og diskutere ved hjælp af Christensen og Nielsen, samt psykologen Katrine Zeuthen 6 (2012). Dertil hvordan de mener, at Sociologerne John H. Gagnons og William Simons seksuelle scripts, kan bruges som en videreudvikling af Freuds faseteori, samt hvordan dette kan kobles med udviklingspsykologen John Bowlbys tilknytningsteori. Hertil tilknytningens betydning for de nære relationer ifølge Stevnhøj og Strange (2015). 4 Cand.pæd.pæd. 5 Den barnlige seksualitet 6 Lektor ved Københavns universitet 6

8 I og med at der ikke står noget i dagtilbudsloven, omkring børns seksuelle udvikling, vil vi belyse det internationale perspektiv på børns seksualitet, ved hjælp af WHO s 7 definition, for at få et en afgrænset definition og forståelse for emnet at tage udgangspunkt i. Dernæst vil vi gøre brug af Stevnhøjs samt Christensens og Nielsens redegørelse af barnets seksualitet, for at afgrænse begrebet yderligere, og der igennem få en mere dybdegående forståelse af dette. Vi vil belyse hvilke aspekter af børnenes seksuelle udvikling, som kan komme til udtryk i alderen tre til seks år, gennem speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Else Munck 8 (1999), psykolog Dorthe Lippert 9 (1999), Stevnhøj og Zeuthen. Da vi mener at deres synspunkter understøtter hinanden og endvidere, er med til at give os et mere klart billede af hvordan børns seksuelle udvikling kommer til udtryk, hvilke vi finder relevant, i forhold til hvordan man skal arbejde med dette i praksis. Vi vil via Stevnhøj belyse børnenes seksualiserede lege og herunder hvad der kan kategoriseres som, at være normal eller afvigende adfærd. Når vi benævner seksuel leg, betegner det numselege, doktorlege, bollelege og generelt lege der involvere kønsorganer, numser og nøgenhed. Vi ønsker yderligere at gøre det klart, at vi gennem opgaven bruger ordene normal og afvigende, hvilket efter vores mening, kan fremstå stigmatiserende, men vi bruger alligevel disse betegnelser, da vi ikke ønsker at ændre betydningen og forståelsen af begreberne. Yderligere vil vi komme ind på børn som krænkere, via Stevnhøj og Januscentret, samt Lippert og Zeuthen, da de fleste overgreb bliver begået af børn imellem og er derfor et vigtigt aspekt, af belysningen af børns seksualitet. I forhold til pædagogisk praksis og anerkendelse vil vi belyse tilknytningens betydning for relationer, herunder horisontale og vertikale relationer, ved hjælp af professor i psykologi H. Rudolph Schaffer 10 (2012) som også belyser udviklingspsykologen Mary Ainsworths teori, om tryg tilknytning, i forhold til relationer. Ydermere vil vi belyse små børns venskaber, ifølge psykologen Judy Dunn (1998) for, at tydeliggøre vigtigheden af relationer, i forhold til børns seksuelle udvikling, samt understøtte dette med Zeuthen. 7 Verdenssundhedsorganisationen 8 Tidligere afdelingslæge ved Sexologisk klinik, Rigshospitalet 9 Har været ansat ved Københavns kommunes børne- og familierådgivning, der behandler sager om seksuelt misbrugte børn 10 Ved University of Strahclyde i Glasgow 7

9 Hertil mener vi at for, at kunne belyse dette, vil en kombination af socialpædagogen Bent Madsens 11 (2008) inklusionstankegang samt Zeuthens argumenter om, at se barnet ud fra sine egne præmisser, i forhold til deres seksualitet, være passende at belyse i denne sammenhæng, da deres tankegange supplerer hinanden godt, selvom at de som udgangspunkt taler om to forskellige tilgange og begreber. Vi har valgt at supplere Madsen og Zeuthens teorier med relations forskeren Berit Baes 12 (1996) teori om definitionsmagten, da vi finder dette vigtigt, i forhold til pædagogens rolle som rammesætter for børnenes seksuelle udvikling. Afslutningsvis i vores teoretiske afsnit, vil vi kort skitserer nogle hovedpointer fra en diskussion mellem Lektor Susanne Laudrup 13 og seksualitetsforskeren Christian Graugaard 14 omkring betydningen af den pædofili-frygt, som hersker i de danske institutioner, i dag. Dette vil vi gøre da vi finder denne diskussion relevant, i forhold hvilke konsekvenser pædofili angsten har, for arbejdet med børns seksualitet. Empirisk metode Til vores interviews, har vi besøgt fire institutioner. En privat institution og en kommunal institution, i Roskilde og to kommunale, i Holbæk, én fra et velstillet område og én fra et udsat område. Institutionerne blive præsenteret afslutningsvis i teoriafsnittet. Vi udarbejdede spørgsmålene til interviewene på baggrund af vores teori. Ved brugen af kvalitative interviews, betyder det at vi har valgt at fokusere på selve samtalen mellem os og den interviewede, da det er herigennem, at vi kunne blive opmærksomme på viden om praksis og pædagogernes bagvedliggende synspunkter, som vi ikke selv har kunnet tilegne os, gennem teorien. Formålet og strukturen med vores kvalitative interviews, er at stille deres svar op mod vores teori ved, at være opmærksomme, observerende og lyttende i forhold til disse aspekter, for at tydeliggøre hvilke udfordringer og dilemmaer, der kan opstå i spændingsfeltet mellem disse. Før afholdelsen af vores interview blev vi enige om, at der skulle være mulighed for at ændre vores spørgsmål undervejs i interviewet, hvis det lagde op til at få viden, som vi ikke havde 11 Chefkonsulent hos Center for Inklusion og Diversitet 12 Uddannet pædagog og doktorgrad i relationer mellem voksen og barn i børnehaven 13 I sundhedspædagogik ved UCC 14 Læge og formand for Sex & Samfund 8

10 overvejet, inden vi gik i gang med udarbejdelsen af spørgsmålene. Det kvalitative interview minder om en samtale, men adskiller sig på to forskellige måder. Vi var bevidste om at det var intervieweren der skulle være den styrende og den som lagde dagsordenen. Herunder at vi skulle indtage en rolle som var uvidende om emnet, hvor den interviewede var eksperten. Hertil var vi bevidste om vores sprogbrug, ved at stille åbne spørgsmål samt vores egne forudindtagede forståelser, af børns seksualitet. Fordelene ved interviews er, at man kan tilegne sig viden, som man ikke selv havde tænkt på. Ulemperne ved interviews er, at det tager lang tid, hvis man skal interviewe mange. Vi har transskriberet vores interviews, for at kunne gennemlæse dem igen og der igennem kunne få øje på nye synsvinkler og holdninger, som vi ellers ikke ville bide sig mærke i, under selve interviewene. Formålet med vores interviews er at, undersøge om de tanker og holdninger vi selv har haft, i starten af vores bachelor skrivning, også gjorde sig gældende ude i institutionerne. Det vil sige, hvordan de opfatter børns seksualitet, om det bevidst eller ubevidst bliver italesat, samt hvilke udfordringer og dilemmaer pædagoger stod med i hverdagen, i forhold til hvordan de håndterede dette element, af børnenes udvikling, i praksis. Vi var særligt opmærksomme på at børns seksualitet er et følsomt emne at snakke om, og fandt det derfor relevant at informerer institutionerne om emnet, inden afholdelsen af interviewene, således at lederen kunne finde det pædagogiske personale som de, fandt mest rustet til at deltage i interviewet. Vi vil i vores empiri og analyse gøre opmærksom på at vi betegner institutionerne med bogstaver, for at bevare deres anonymitet. 9

11 Teoriafsnit Barnets seksualitet set i et historisk perspektiv For at beskrive seksualiteten og hvordan den forstås og ses i dag, mener vi at det er relevant at kigge på hvordan seksualiteten har udviklet sig gennem tiden. For bedre at kunne skabe et indblik over hvordan holdningen til børns seksualitet har været gennem tiden. Vores tilbageblik starter omkring 1750 erne, hvor der her opstår en faglig opmærksomhed omkring børn og deres levevilkår og derigennem deres seksualitet. I denne periode advarede pædagogisk og lægevidenskabeligt litteratur omkring onani hos børn, og dermed tildeles de vokse rollen som beskytter af barnet, mod seksualiteten. I 1850 erne får den voksnes rolle karakter af vogterskab og her opfodres forældre til at tage forholdsregler for, at forhindre barnets seksuelle ytringer. I flere fagtekster beskrives onani som at være hovedårsagen til sindslidelser og seksualiteten anskues til at være en hindring for barnets udvikling til, at blive den gode samfundsborger (Christensen og Nielsen, 1999). Omkring århundredeskiftet ændres den seksuelle opfattelse, da flere fagfolk påpegede at onani ikke var sundhedsfarligt. Dette skete i forlængelse med Sigmund Freuds seksuelle teori, der tilmed også havde barnet i fokus. Freuds teoretiske aspekt vil blive uddybet længere nede i redegørelsen. Dette gør at man begynder at betragte seksualiteten som et levevilkår, i menneskets udvikling og med tiden sker der en teoretisk og ideologisk naturliggørelse af barnets seksualitet. Først i slutningen af 1960 erne kom der for alvor en modreaktion på dette, hvor man begyndte at opfatte seksualiteten som noget sundt og godt. I daginstitutionerne opstod der bollerum i puderummet og pædagogerne gik med bare bryster på legepladsen. Man mente børnene havde ret til et seksualliv og til onani. Der var endda mennesker, der gik meget vidt i forhold til børn som eksempelvis sexologer, der mente, at man skulle være meget direkte og opfordrende over for børn, i forhold til deres seksualitet og at man f.eks. skulle instruere dem i hvordan man onanerede, hvis de viste tegn på forvirring omkring det (Stevnhøj, 2011). I erne kom de første tilfælde af HIV og AIDS, hvilket blandt andet var med til at skabe en berøringsangst, da der opstod mange myter og misforståelser omkring dette. Ud over dette, opstod begrebet overgreb på børn. Dette skete i forlængelse med den første store sag om overgreb på børn i daginstitutionen. Herigennem opstod der en bevidstgørelse omkring overgreb og pædofili, hvilke ifølge Stevnhøj, skabte og stadig den dag i dag, skaber 10

12 en kollektiv angst i den danske befolkning, når det sker og skete, hvilke også er med til at skabe tabuet omkring seksualiteten. I dag er den generelle holdning, at man skal være varsom og som hovedregel ikke blande sig i barnets seksuelle adfærd, så barnet kan udvikle sig på egne præmisser (Stevnhøj, 2014). Samtidig er der fortsat, i dag, en stor teoretisk, forsknings og empirisk mangel, da man mangler en større metodisk dækning af området. Dette er med til at skabe en uprofessionel, personlig betinget, forvirret og tvetydig opfattelse af det seksuelle barn, samt pædagogens rolle, som rammesætter af børns seksuelle udvikling og vilkår (Christensen og Nielsen, 1999). Udviklingspsykologiske perspektiver på børns seksualitet I 1905 udgav Freud sine afhandlinger om seksuel teori, som viser hvor begrænset samfundets viden om seksualitet var, på dette tidspunkt, da den bliver modtaget med stor forargelse og kritik, da seksualiteten blev opfattet som et tabu og med skam (Christensen og Nielsen, 1999). Freud var af den opfattelse at barnet ikke kunne stilles til ansvar for sine seksuelle handlinger og derfor burde det være acceptabelt, i samfundsmæssige sammenhænge. Freud argumenterer for at barnet er seksuelt aktivt fra fødslen, da barnets seksualitet er baseret på barnets fysiologiske behov, som senere udvikler sig til de fem psykoseksuelle udviklingsfaser, som barnet gennemgår fra spædbarn til voksenlivet. Den orale fra nul-to år, den anale fra to-fire år, den falliske fra fire-seks år, den latente fra seks år til puberteten og den genitale fase fra puberteten og resten af livet. Freud beskriver barnets udvikling, som et kronologisk forløb af disse faser. En kritik af dette, kommer fra Christensen & Nielsens, som mener at det, at se denne udvikling som et kronologisk forløb, kan være med til fastlåse synet på barnets udvikling, således at det er nemmere at falde uden for den almene udvikling. Ved at følge disse driftsfaser kan der forekomme større sandsynlighed for, at barnet falder uden for den kulturelle norm. Freud argumenterer endvidere for barnets seksualitet som grundlaget for de voksnes, samt at man skal have særlig fokus på den infantile seksualitet. Dette understreger han ved at 11

13 insistere på, at den infantile seksualitet har en afgørende betydning for den voksnes liv (Zeuthen,2012). En yderligere kritik, som vi finder relevant at nævne er, at Freud basere sine teorier på viden om barndommens seksuelle lege og fantasier, ud fra samtaler med voksne, især neurotiske kvinder, om deres erindringer fra barndommen. Han har efterfølgende koblet disse erindringer sammen med barnets fysiologiske udvikling (Christensen og Nielsen, 1999). Christensen og Nielsen finder alligevel Freuds afhandlinger relevante, den dag i dag, fordi han belyser og tydeliggør forskellen mellem barnets infantile seksualitet og den voksnes, altså den genitale seksualitet. Freud opfordrer dermed samfundet, at det for fremtiden, bør anerkende børns seksualitet og placerer dermed et moralsk krav til kulturen om ikke, at dømme barnets seksualitet som at være genital. Gagnons og Simons seksuelle scripts 15 kan ifølge Christensen og Nielsen bruges til at udvide Freuds faseteorier, da Gagnon og Simon ser den seksuelle udvikling, som værende kontinuerlig. Dette livslange udviklingsforløb kan med fordel sættes i relation til Bowlbys tilknytningsteori, da den første relation, som oftest er til moderen, forstås af mange som udgangspunktet for de nære relationer, i barndommen og senere i voksenlivet (Schaffer, 2012). Strange og Stevnhøj argumenterer for tilknytningsmønstrenes relevans, for at arbejdet med børns seksualitet. Seksualiteten skal ikke betragtes som en isoleret del af mennesket, men som et delelement af personligheden og herunder måden hvorpå, man mestre at danne nære relationer til andre. Tilknytning er derfor vigtigt, da det er en forudsætning for, at vi fuldt ud kan og tør udvikle os som levende og oplevende mennesker blandt andre. Dette betyder noget i forhold til, barnets evne til at knytte sig til andre. Det har indflydelse på, om barnet grundlæggende kommer til at stole på sig selv og andre. Tilknytningen afgør barnets evne til at have empati og dets fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert (Dencker, 2007). Dette understøtter Zeuthen (2012) ved, at hun belyser, at det bør anerkendes at børns seksuelle udvikling bygger på relationen mellem børn og voksne. Dette skaber et faglig behov for at udarbejde en generel beskrivelse af børns seksuelle udvikling. Hvilket kan medvirke til at skabe et fokus på den manglede viden og forskning, der er på området. 15 Scripts - forstås som en metafor for vores afkodning og kognitive behandling af adfærden i det sociale liv, hvori fysiologiske, psykologiske, sociale og kulturhistoriske komponenter gør sig gældende. (Christensen & Nielsen, 1999) 12

14 Internationalt perspektiv på børns seksualitet I den danske dagtilbudsloven findes der ingen lovgivning omkring barnets seksualitet, omkring hvordan man skal forholde sig, eller hvordan man skal arbejde med den i forhold til ens profession. Dog har vi fundet frem til at WHO, har udformet en definition på seksualitet, der beskrives således; Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje (..) Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved (..) Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må seksuel helse også være en basal menneskeret (Stevnhøj, 2011). Herved kan man tilkendegive at seksualiteten ifølge WHO skal forstås som noget mere abstrakt end bare samleje og udløsning. Men at seksualiteten handler endvidere om vores medfødte trang til intimitet, tilknytning og fysisk nydelse. Afgræsning af barnets seksualitet Men ud over WHO s, definition af hvad seksualitet er, kan man opfatte seksualiteten som at være flertydig. Man kan både opfatte den som værende biologisk samt socialt betinget (Askland og Sataøen, 2009). Den biologiske opfattelse af seksualitet, omhandler det fysiske som mennesket er udstyret med. Det er ifølge Freud, hele ens hudoverflade der er sensitiv over for kontakt, men de erogene zoner omkring kønsorganerne, er særligt følsomme, da de ved berøring vil producere en mere pirrende fornemmelse, end andre steder på kroppen. Disse zoner er modtagelige for kontakt, allerede fra fødslen af. Børn har dog ikke nogen fornemmelse for, hvad begrebet betyder, da de ser det som en form for sanseoplevelse (Christensen og Nielsen, 1999). Det kan sammenlignes med hvordan det følelsesmæssigt føles, at blive aet på ryggen eller sutte tommelfinger (Stevnhøj, 2011). Seksualitet er også socialt betinget, da det er via ens færden i de forskellige arenaer, som et barn bevæger sig imellem i, dets hverdag, at de lærer om de seksuelle kodninger, normer og værdier der er forbundet med de regulerende omgivelser, der opstår igennem den seksuelle drivkraft. Herved må de seksuelle afvigelser forstås på baggrund af deres sociale kontekster (Askland og Sataøen, 2009). 13

15 Den infantile seksualitet og barnets sprog om omkring dette, kan hurtigt blive en forhindring for de voksne at tolke på, da de voksne er hurtige til at fordømme og fortolke det de hører, ud fra deres egen seksualitet. Voksne har nemlig en bevidst seksualitet. Det vil sige at, de ved hvad sex omhandler og at der i den sammenhæng opstår associationer og indre billeder om, hvad der menes, når seksualitet bliver omtalt. Det er dog vigtig ikke at forveksle barnets nysgerrighed og sensualitet med den voksnes. Den voksnes seksualitet kaldes for den genitalt fokuserede seksualitet. Begrebet dækker over en sanselige oplevelse, hvor fokusset er samleje eller udløsning. Man er bevidst om, at der er en stor forskel på hvordan man har det, når man er seksuelt opstemt og ikke er. Herved kan man sige at barnets følelser og adfærd adskiller sig meget fra de voksnes, da de ikke er genitalt fokuseret og da den infantile seksualitet ikke handler om nogle former for ophidselse eller tilfredsstillelse, som mål (Stevnhøj, 2011). Udvikling af seksualitet hos børnehavebarnet tre-seks år I alderen tre-seks år har børnene fundet ud af, at der er forskel på piger og drenge. De bliver herigennem ofte interesserede i, hvad der ligner og adskiller sig fra deres mor og fars kroppe og adfærd. Endvidere bliver barnet meget optaget af at kategorisere sig selv, i deres køn, og begynder herved at udvikle deres køns identitet og herunder seksualiteten. (Munck, 1999) De yngste i alderstrinet er for det meste stadig meget åbne om deres krop og leger kropslige lege helt uden blufærdighed. I denne periode kan de dog også blive forvirrede over deres krop og hvordan den reagere, da børn er meget uklare, om deres kropslige fornemmelser. Dette betyder at de endnu ikke kan lokalisere, hvor fornemmelserne kommer fra, på og i kroppen, og at de kan have svært ved at definere fornemmelserne i sig selv (Stevnhøj, 2011). Dette praksiseksempel er efter vores mening et godt eksempel på dette. Et barn på fire år skal på skadestuen da det har slået sit knæ. Men da lægen spørger hvor det gør ondt, rører barnet ved sit skinneben. Børn begynder at udvikle sig fra, at have en ubevidst glæde omkring berøring af deres kønsorganer til, at få en stigende interesse for hvordan deres ydre ser ud, også i forhold til hinanden. Det er en del af deres naturlige udvikling, at børnene gennem deres børnehaveliv, vil begynde at få en forståelse for, hvilke former for leg der er socialt acceptabelt og hvilke der ikke er. De kan i den forbindelse finde det spændende at prøve grænser af, både sammen med andre børn, men også over for voksne (Stevnhøj, 2014). 14

16 Onani Børn kan også onanere. Man skal dog huske at onani for småbørn tjener et helt andet formål end det gør for voksne. Allerede i seks otte måneders alderen vil små drenge typisk opdage, at det kan føles rart, når de rører sig selv og pigerne vil typisk opdage dette, to-tre måneder senere. Omkring to års alderen vil man kunne opleve at nogle børns onani, vil blive mere målrettet, i og med, at de udvikler sig motorisk. Det kan være ved brug af fingrene, et armlæn, en pude mellem benene. Børn i denne alder vil typisk ikke selv være bevidste om, at det er en målrettet aktivitet de har gang i. De er kun klar over at det føles rart at røre ved sig selv og at nogle områder på kroppen føles mere rart, end andre steder (Lippert, 1999). Det ovenstående, understøtter efter vores mening, grundtanken om, at den infantile seksualitet er biologisk betinget da, det som tidligere nævnt, er gennem de erogene zoner at barnet føler denne lyst. Opleves det at barnets onani bliver for åbenlys og at det pædagogisk bliver svært at handle hensigtsmæssigt, på grund af tvivl, kan man med fordel aflede barnet, ved eksempelvis at tilbyde et alternativ til en anden leg. I den forbindelse skal man herved ikke begynde at irettesætte barnet, da barnet vil blive forvirret, som tidligere nævnt ved barnet ikke, at det er en seksuel adfærd de udviser. I alderen tre-fem år kan det opleves at en del børn har perioder hvor de onanerer meget åbenlyst. Det er i denne alder en god ide at begynde at lære barnet om blufærdighedsgrænser. Så længe at det bliver gjort på en sådan måde, at barnets handlinger ikke bliver gjort forkerte, så det vil føler skam. Derfor er det vigtigt at gå i dialog med barnet og anerkende dets behov. Her kan man med fordel guide barnet ved, at hjælpe det til at forstå, at det er noget man gør i enrum (Stevnhøj, 2011). Herved vil barnet være bevidst om, at berøring og fremvisning af kønsdele er forbeholdt rum under private forhold (Zeuthen, 2012). Omkring slutningen af et barns børnehavetid og tidlig skolestart vil den åbenlyse onani forsvinde, da børnene vil blive mere taktfulde og gøre dette privat. Dette sker i takt med at børnene bliver mere selvbevidste, mere blufærdige og får en større forståelse for de sociale spilleregler. Der er også naturligt at der er børn som ikke onanerer (Stevnhøj, 2011). Hyperonani Mindre børn kan være meget optagede af at stimulerer sig selv i perioder. Det kan være at de har fundet en ny og ekstra tilfredsstillende måde at gøre det på. Men hvis et barn gør det så 15

17 meget at det er iøjefaldende eller direkte bekymrende, er det før man handler vigtigt, at forholde sig til hvordan barnets generelle trivsel er, på det givne tidspunkt. Oplever man at barnet virker som om, at det trives og har gode sociale relationer i institutionen, vil det kunne afledes med andre mere spændende aktiviteter. Oplever man at barnet omvendt ikke trives og søger væk fra de andre børn for at stimulerer sig selv, og hvor det går hen og hæmmer deres sociale relationer til de andre børn, fordi barnet foretrækker at sidde alene, eller foregår onanien generelt i institutionen, kan det være hensigtsmæssigt at spørge forældrene om der har foregået noget derhjemme, som har gjort barnet ked af det eller stresset og på den måde i fællesskab udarbejde en handleplan for, hvordan man kan hjælpe barnet. Volder barnet sig selv skade ved onanien og virker frustreret, ville et pædagogisk tiltag være, at overveje hvordan man kan hjælpe barnet ud af denne adfærd, eller om man skal søge hjælp via eksterne samarbejdspartnere, da dette kan være en indikator for, at barnet er frustreret over noget i sit liv. Det kan eventuelt være grundet belastninger i hjemmet, en forstyrrelse i barnets udvikling eller tegn på grænseoverskridende handlinger, begået af en voksen eller andre børn (Stevnhøj, 2011). Børns seksuelle leg Det er gennem børns rolleleg at deres seksuelle udvikling, i høj grad, kommer til udtryk. Det seksualiserede element indgår dog ofte kun som et delelement af legen og vil ikke være planlagt, som man ser med mange andre lege. For eksempel i legen far, mor & børn, hvor det er afgørende for legen, hvilket barn der indtager den centrumnære rolle, hvilket primært er mor-rollen. Før denne rolle er indtaget kan legen ikke gå i gang, da det oftest er mor-rollen der styre legen. Det skal derfor planlægges på forhånd. Hvorimod det seksualiserede element, i denne forbindelse, kunne opstå spontant, i og med, at børnene måske har en forforståelse for, at mor og far skal bolle for at lave børn og dermed lægger sig oven på hinanden og forsøger at imitere et samleje. Dette kan ske både med og uden tøj på, da det vil være børnenes forståelse for, at det er sådan man gør. Derefter vil legende typisk fortsætte ad et andet spor (Stevnhøj, 2014). Legende handler om, at børnene forsøger at undersøge de fornemmelser og reaktioner de får i kroppen, når de gør eller siger bestemte ting. Det kan derfor være interessant også at prøve det af, selv, eller sammen med andre, for at undersøge deres reaktioner. 16

18 Som tidligere nævnt kan det også skabe forvirring for barnet, da det på den ene side ikke forstår seksualitetens fulde dybde og på den anden side får nogle lyster, som det godt er klar over hænger sammen med det om kønsorganger og numser. Det er i krydsfeltet mellem disse to sider der gør, at man kan opleve børn der eksperimenterer med at bruge frække ord, og hvor at bøger om lort og prut bliver uimodståelige (Stevnhøj, 2014). Normalitet og afvigende adfærd Flere forskere, især amerikanske og svenske, som har studeret emnet nærmere det sidste årti, er kommet med et bud på, hvad der gennemsnitligt kan kategoriseres som at være normal eller afvigende adfærd, når det kommer til børns seksuelle lege. (Stevnhøj, 2011) I det følgende vil der blive præsenteret en række tommelfingerregler, som kan bruges, når man skal vurderer om seksuel leg er forsvarlig og i orden og derfor lade den spille ud, eller træde til da, den er grænseoverskridende og afvigende, over for andre børn. Normalitet og naturlig adfærd Adfærden i legen bygger på nysgerrighed og gensidighed. Legene vil ofte foregå mellem børn på samme udviklingstrin, hvor de ofte vil være jævnaldrende og gode venner. Legen vil være gensidig og frivillig og hvis et barn siger fra, stander alle legen. Legen opstår spontant og børnene er typisk fnisende og kan blive ophedede og røde i hovederne, men er ikke pågående over for hinanden. Børnene vil (midlertidigt) holde op med at lege, hvis en voksen siger at de skal stoppe, men vil ikke reagere med skam eller angst, hvis de nu skulle blive afbrudt midt i legen. Disse former for lege vil man typisk kunne opleve i perioder, på lige fod med alle andre aktiviteter, børn i denne alder foretager sig og finder spændende. Pludselig er der noget andet der er mere interessant. (Stevnhøj, 2011) Afvigende og unaturlig adfærd Hvis et barn forsøger at sutte eller slikke på et andet barns kønsdele, eller opfordrer andre til at gøre det mod dem. Hvis de forsøger at stikke ting ind i sig selv eller andre, selv om at det påfører dem smerte og at de er blevet bedt om at stoppe af en voksen. Hvis et barns opfører sig meget seksuelt og altid er fixeret på emnet, gennem de aktiviteter det foretager sig i løbet af dagen og ofte er primus motor for emnet. Hvis et barn ved atypisk meget om sex og dermed ikke har en alderssvarende viden. For eksempel hvis barnet ved hvordan sæd ser ud, hvad oral sex er, leger pornofilm, eller forsøger at gennemføre et samleje, enten analt eller genitalt. Dette er først information og adfærd de bør stifte kendskab med, i pre-teenage og 17

19 teenagealderen. Hvis et barn bruger fysisk tvang, presser, lokker eller truer andre børn til at deltage i seksuelle aktiviteter. Hvis et barn foretrækker yngre børn at lege seksuelle lege med, eller går efter børn som udviklingsmæssigt er svagere stillet end dem, grundet psyke, alder eller lignende. Hvis et barn virker følelsesmæssigt distanceret fra, at deres seksuelle handler skader andre, også selvom at det andet barn tydeligt gør udtryk for, at være ulykkelig (Stevnhøj, 2011). Børn som krænkere Undersøgelser foretaget af Januscentret viser at 20-30% af alle overgreb bliver begået af børn imellem. En betydelig del af overgrebene bliver begået i institutionerne og ca. en fjerdedel af overgrebene er, af nogen de kender. En anden stor del af børn der begår overgreb, foregår i hjemmet, søskende imellem eller af andre børn i familien. En indikator for en stor andel af disse børn, som bliver grænseoverskridende i deres handlinger over for andre børn, har tilfælles er, at de typisk selv har været udsat for en form for fysisk eller psykisk omsorgssvigt og at de mangler erkendelse og forståelse for, at deres egen adfærd er grænseoverskridende. Bliver man i tvivl om hvorvidt et barn føler sig krænket er det vigtig at starte en dialog med barnet, hvor man fokuserer på ens verbale sprog. Spørg på samme måde som man ville med en hvilken som helst anden situation, med åbne hvspørgsmål (Stevnhøj, 2014). Som tidligere nævnt skal man huske at barnet ikke har en begrebsverden når det omhandler seksualiserede handlinger. Derfor kan det være svært for et barn at sætte ord på handlingerne, og de kan komme i tvivl om hvad der er sket eller hvorvidt de er blevet udnyttet eller ej, hvis man stiller for ledende spørgsmål (Lippert, 1999). Zeuthen argumenterer for, at det er gennem relationen til barnet, den voksnes ansvar, at lære barnet at skelne mellem overgreb og omsorg. Det er den voksne der skal sætte grænsen for nærheden og intimiteten. Så snart at nærheden er baseret på den voksnes tilfredsstillelse, er det både krænkende og forbudt. Ikke ment på den måde, at den voksne ikke også kan nyde nærheden, ved den kropslige kontakt (Nilsson, 2013). Det er derfor den voksnes opgave at give seksualiteten betydning, samtidig med at udforskningen af og interessen for, denne udvikler sig hos barnet. Da det er igennem relationerne at barnet lærer og får forståelsen for de fysiske fornemmelser og oplevelsers betydning (Zeuthen, 2012). 18

20 Den pædagogiske praksis i et anerkendende perspektiv I det pædagogiske arbejde med børns seksualitet, vil en række faktorer, efter vores mening, gøre sig gældende. Der er her tale om barnets relationer til dets jævnaldrende, såvel som relationerne til de voksne i institutionen. Herunder mener vi at det er relevant, at forholde sig til begreberne anerkendelse og inklusion i arbejdet med børns seksuelle udvikling Relationer betegner det forhold, eller nærmere den kontakt, der kan opstå mellem to individer, over en længere periode. En enkelt interaktion kan dog ikke betegnes som en relation, derfor er den nødt til at være kontinuerlig og gensidig. Relationen optræder altid sammen med andre relationer, såsom i grupper, forsamlinger og netværk. Barnets relationer skal ses i forbindelse med at, barnets tilknytning til nære omsorgspersoner og særligt tilknytningen til jævnaldrende, herunder deres venskaber, som vi vil redegøre for senere i dette afsnit. Ifølge udviklingspsykologen Mary Ainsworth ( ), påvirker tilknytningen fremtidige relationer. Alt efter om tilknytningen har været tryg eller utryg. Ved tryg tilknytning fremmes de sociale kompetencer, som er forudsætning for en gensidig relation (Schaffer, 2012). Når man taler om relationer, vil de kunne opdeles i to kategorier; Horisontale relationer, som betegner de relationer som barnet danner med ligeværdige individer, forstået som relationerne barn-barn imellem. Relationen er præget af gensidige interaktioner. Eksempelvis i gemmeleg, hvor det ene barn gemmer sig og det andet barn leder. Her kan rollerne byttes om, da begge børn har samme kompetencer. Den horisontale relation hjælper barnet til at tilegne sig kompetencer, som det kun kan erhverve fra ligeværdige individer. Det kan være kompetencer i konkurrence og samarbejde. Vertikale relationer, betegner de relationer som barnet danner med individer med større magt og viden, forstået som relationen barn-voksen imellem. Dog kan vertikale relationer også være barn-barn relationen, men ses sjældent. Relationen er præget af komplementære 16 interaktioner. Eksempelvis når barnet søger hjælp hos den voksne og den voksne yder den. Vertikale relationer hjælper barnet til at tilegne sig kompetencer og viden, samt at give dem følelsen af sikkerhed og tryghed (Ibid.). Horisontale relationer har en vigtig rolle i forhold til udviklingen af intellektuelle og sociale kompetencer, herigennem barnets selvopfattelse. Dertil tillægges venskaber at have en særlig betydning for børn. Her lærer børnene blandt andet at få en forståelse for følsomheden af andres intentioner og følelser. At danne venskaber kræver store sociale kompetencer, da 16 Som tilsammen danner et hele, som modsvarer hinanden 19

21 denne verden kræver et stort engagement af barnet, hvor det må være i stand til at håndtere indbyrdes konflikter og tilsidesætte egne ønsker og følelser for den fælles leg (Dunn, 1998). Det er gennem børnenes fælles leg og samvær, samt måden hvorpå de kommunikere og koordinere legen, at relationen tillægges en særlig betydning. De fleste venskaber basere på jævnbyrdige relationer, dog kan nogle venskaber være præget af dominans, kontrol og styring fra det ene barn af, forstået som at barnet får sin vilje og ikke tilsidesætter egne ønsker i den fælles leg. I den forbindelse er det ifølge Zeuthen (2012) pædagogens vigtigste opgave, at støtte barnets seksuelle udvikling således at det udvikler en almindelig og sund accepteret adfærd og viden herom. Som tidligere nævnt skal dette ske ved, at lærer barnet om sociale omgangsformer og spilleregler i forhold til andre mennesker. En inkluderende praksis Ifølge dagtilbudsloven, 1 stk. 3, er institutionernes opgave at forebygge eksklusion. I den forbindelse taler Madsen (2008) om, at for pædagogerne kan arbejde med inklusion på en pædagogisk forsvarlig måde, er de nødt til at tilegne sig viden omkring, hvilke faktorer der ekskluderer. Denne viden kan pædagogerne erhverve sig ved at observere på fællesskabet som barnet indgår i, samt gøre brug af barnets forældres viden, således at barnets ikke risikere at blive placeret i situationer hvor der er en mulighed for, at det bliver ekskluderet fra fællesskabet. Yderligere nævner Madsen at pædagogerne skal være bevidste om ikke at tabuisere barnet, ved at tydeliggøre at det er anderledes, men derimod bruge barnets eller børnenes forskellighed som en ressource til, at skabe lærings- og udviklingsmiljøer for børnegruppen. I forbindelse med det pædagogiske arbejde med børns seksualitet, er det vigtigt at pædagogerne arbejder ud fra en inkluderende tilgang, således at barnet ikke sættes i en position hvor der er mulighed for, at det bliver ekskluderet fra fællesskabet. Dette kan eksempelvis gøres ved, at de tilegner sig viden omkring børns seksuelle udvikling. Gennem tilegnelse af viden om børns seksualitet, skaber pædagogerne en faglig tilgang til lærings- og udviklingsmiljøer, der blandt andet styrker barnets selvopfattelse. Samt at de styrker deres kompetencer, således at de undgår at skabe ekskluderende faktorer. Det er vigtigt at pointere at pædagogerne bør fokusere på ikke at tabuisere børn, som de oplever leger doktorlege eller onanerer i institutionen. Da dette vil tydeliggøre at børnene er anderledes og dermed sætte dem i en udsat position for eksklusion, samt at børnene blot vil forsøge at skjule adfærden, herunder legen og på den måde bidrage til at være anderledes. 20

22 Pædagogerne bør derimod bruge denne forskellighed som en ressource for læring i et socialt anerkendende samfund, da forskellighed er en forudsætning for børnegruppens læring og udvikling. I forbindelse med den inkluderende tilgang til børns seksualitet, bør pædagogerne ligeledes arbejde anerkendende i forhold til hvordan de skaber en dialog med børnene omkring den seksuelle leg. Alle mennesker har behov for at opleve at de er nødvendige og holdt af. Dette kan gøres ved at vise velvilje, smile, at være positiv og at have en interesse for hvem og hvad de er. Ved eksempelvis at sætte sig ved siden af barnet eller på hug, viser man barnet at man ønsker at dele deres oplevelse med dem (Andreasen, 2011). Ved at gå i en anerkendende dialog med det involveret barn eller børn, vil perspektivet fokusere på at forstå barnet ud fra dets præmisser, samt at dialogen styrker barnets selvopfattelse og dannelsesproces (Bae, 2003). Her er det vigtigt at pædagogen er bevidst om sit eget forhold til seksualitet, herunder kulturelle, religiøse og personlige baggrunde, da disse afhænger af måden hvorpå vi snakker med børnene om seksualitet og seksuelle lege. En inkluderende og anerkendende tilgang til børns seksualitet, kan være et værktøj til at fokusere på pædagogens definitionsmagt, i den daglige praksis. Barnets identitetsdannelse påvirkes ud fra hvordan pædagogerne definere barnet. Definitionsmagten kommer til udtryk i måden hvorpå pædagogen kommunikere med barnet, sætter ord på barnets oplevelser og handlinger, samt reaktioner eller manglende reaktioner på handlinger. Der skabes en magtposition i den vertikale relation mellem barnet og pædagogen, som enten kan bruges således at det fremmer barnets selvopfattelse, eller den kan bruges sådan at pædagogen ubevidst underminere barnets selvopfattelse (Bae, 1996). Konsekvenser af et tabu Ifølge Strange og Stevnhøj er den gængse holdning til folks holdninger omkring, når børn og seksualitet bliver sat i sammenhæng, at bliver det relatereret til overgreb og pædofili. Lektor Susanne Laudrup, mener, at det er ironisk, at frygten og berøringsangsten i daginstitutionerne gør, at vi dermed ikke bliver i stand til at se, når der reelt set er noget galt. Emnet er efter hendes mening så tabubelagt, at både pædagoger og forældre helst ser, at børnene slet ikke leger disse former for seksualiserede lege. Dette vil få den konsekvens, at 21

23 børnene ikke lære deres egne og andres grænser at kende, hvilket er et vigtigt element, når de bliver teenagere og seksualiteten for alvor sætter ind. Seksualitetsforsker Christian Graugaard mener, i denne sammenhæng, at børn både får et usundt og unaturligt forhold til deres krop, hvis de vokser op med denne forskrækkede tilgang, til deres seksualitet. De vil få opfattelsen af, at nøgenhed er farligt og at deres krop er et problem. Samt at der vil kunne opstå en risiko for, at de kan udvikle problemer omkring seksualitet, intimitet og kærlighed i voksenlivet (Gaardmand, 2011). Ureflekterede regler Regler er til for at beskytte pædagogerne mod, at blive mistænkt for overgreb, for at gøre forældrene trygge og for at børnene ikke krænker hinanden imellem. I den pædagogiske praksis kan de ureflekterede regler, som pålægges både det pædagogiske personale samt børnene, dog også forekomme som en hindring for børnenes udvikling. Når man laver ureflekterede regler og ikke forholder sig åbent og anerkendende, over for børns seksualitet, ved at afvise det, uden egentlig at sætte sig ind i de givne situationers kontekst, på børnenes præmisser, risikere man ikke at få øje på det, når der så faktisk er sket en form for grænseoverskridelse, eller et decideret overgreb. Samtidig med dette kan det hindre den forebyggende effekt det kunne have, hvis det pædagogiske personale valgte at imødekomme, dette aspekt af børns udvikling, med en fagligt målrettet tilgang. Det kunne ses, som en oplagt mulighed for, at lære børnene om grænsesætning. Det vil sige at lære dem om deres egne og andre grænser, hvilket, som tidligere nævnt er en udvikling som sker i relation til andre. Det er afgørende at vi supplerer vores fokus på børnene og deres adfærd, med en opmærksomhed på hvad vores egne tolkninger, af barnet, er styret af (Stevnhøj og Gundelach, 2011). 22

24 Empiri Som tidligere nævnt i vores metodeafsnit, har vi indsamlet vores empiri ved hjælp af fire interviews. Vores interview belyser at institutionerne arbejder med børns seksualitet på følgende måde; Institution A, arbejder ikke med børns seksualitet i hverdagen, da det kommer i perioder, men når det sker bliver der arbejdet meget åbent og legitimt med det. Det bliver gjort til en naturlig del af hverdagen, som kommer til udtryk ved massage og afslapnings aktiviteter, samt mulighed for at komme i bad, i institutionens badekar. Institutionen arbejder med at kommunikerer åbent personalet imellem. De tager udgangspunkt i børnegruppen og arbejder derfor med børnenes seksualitet, når børnene viser interesse og nysgerrighed omkring det. De arbejder med grænsesætning, samt de er opmærksomme på at seksuelle lege og onani kan forekomme. Institution B, arbejder ikke med børns seksualitet i hverdagen, da det kommer i perioder, men mener at der skal være fokus på det i institutionen. De arbejder ud fra hvor interessen og nysgerrigheden er hos børnene, dog giver de udtryk for at nøgenhed og seksuelle lege skal stoppes. Samt at de forsøger at nedtone dette via visualiseringer gennem bøger og dialog. De udtrykker at de ikke oplever konflikter i forbindelse med børns seksualitet, og dermed ikke mangler viden om emnet, da de ser dialogen som værende et pædagogisk værktøj til viden i sig selv. Institution C, arbejder ikke med børns seksualitet i hverdagen, da det kommer i perioder, men tager det op når det sker. De ser det som noget naturligt og som en del af barnets udvikling, som skal anerkendes samtidig med at det er noget der skal kontrolleres. Ydermere giver de udtryk for at de mangler viden og at dette gør at de handler ud fra individuelle og personligt betingede meninger i forhold til at håndtere børns seksualitet, frem for professionelle beslutninger. Institutionens personale er enige om, at det handler om grænsesætning, både i forhold til barnets egne grænser, såvel som de andre børns grænser, hvilket de arbejder med i alle sammenhæng. Endvidere er de opmærksomme på at seksuelle lege og onani kan forekomme. Institution D, arbejder ikke med børns seksualitet i hverdagen, da det kommer i perioder. De mener at ved at arbejde aktivt med det, som et emne, tydeliggøres det for børnene, således at de får en nysgerrighed omkring det. Hvilket de ikke mener er 23