Dagsorden for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den kl. 16:30 i Byrådsstue Iver Huitfelt

Transkript

1 Dagsorden for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den kl. 16:30 i Byrådsstue Iver Huitfelt Mødedeltagere: Mads Andersen (C) formand Dora Olsen (O) udvalgsmedlem Rasmus Felt (A) udvalgsmedlem René Jespersen (V) næstformand Torben Haack (F) udvalgsmedlem Trine Hastrup (V) udvalgsmedlem Afbud: Lissie Kirk (A) udvalgsmedlem Punkter på åben dagsorden 129. Godkendelse af dagsorden 130. Nyt fra formanden og forvaltningen 131. Orientering om UUV og de seneste tal for uddannelsesvalg 132. Status på CAMPUS Køge 133. Det videre arbejde med Budget Status for implementering af Erhvervsservice halvår Erhvervsnetværk i Region Sjælland målrettet havvind ved Kriegers Flak 136. Opfølgning på indsats for og tilgang af flygtninge 137. Orientering om integrationspriser Boligplacering af flygtninge Orientering om ny indfødsretaftale 140. Opfølgning på måltal på arbejdsmarkedsområdet - oktober Udvikling i ledigheden - august Enhedslisten ønsker sag på dagsordenen - ønsker samtlige sager om gensidig forsørgelsespligt i Køge Kommune gennemgået 143. Eventuelt Punkter på lukket dagsorden 144. Udkast til Køge Kommunes Landdistriktspolitik 145. Eventuelt Lukket Dagsorden

2 129. Godkendelse af dagsorden Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Teknik- og :30 Arbejdsmarkedsudvalget Miljøudvalget Sagsnr. Fraværende: Lissie Kirk (afbud) Side 1

3 130. Nyt fra formanden og forvaltningen Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarked og :30 Arbejdsmarkedsudvalget Borgerservice Sagsnr. Fraværende: Lissie Kirk (afbud) Side 2

4 131. Orientering om UUV og de seneste tal for uddannelsesvalg Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget drøfter præsentationen af de seneste tal for de unges uddannelsesvalg. Mark Jensen deltager ved drøftelsen af dette punkt. Baggrund og vurdering På baggrund af den årlige opgørelse over de unges uddannelsesvalg vil Centerleder for UUV Køge Bugt, vil Mark Jensen orientere om Køge Kommunes unge valg i forhold til uddannelses- og beskæftigelsesrelaterede aktiviteter. UUV Køge Bugt har siden 2008 fulgt de 21-årige hvert år for så vidt angår om de har gennemført en ungdomsuddannelse, er i gang med en uddannelse, aktivitet, som skal føre dem til en uddannelse, eller er i UUV s vejledning. Der er på alle tre parametre sket en positiv udvikling de sidste 7 år. Den vedlagte publikation Tal på vejen indeholder en række opgørelser over, hvorledes det er gået med de 21 årige årgange samt generelt, hvorledes unge i Køge Kommune og Køge Bugt området optages på uddannelse. Centerleder, Mark Jensen, vil på mødet uddybe de aktuelle tal for Køge Kommune om uddannelsesvalg og frafald. På baggrund af oplægget, vil der blive mulighed for at drøfte status og mulighederne for initiativer for at fremme målsætningerne om,at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse og flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Bilag Tal på vejen Køge.pdf Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr. Fraværende: Lissie Kirk (afbud) Side 3

5 131 TAL PÅ VEJEN KØGE.PDF

6 1 Side 4

7 Indhold Indledning... 3 Uddannelsesvalg 2015 UUV Køge Bugt... 5 Uddannelsesvalg i Køge Kommune... 6 Uddannelsesvalg på skoler i Køge Kommune... 9 Uddannelsesparathed Uddannelsesparathedsvurdering Uddannelsesvalg sammenlignet på tværs af kommuner 2013, 2014 og Specialelevers uddannelsesvalg Afgangselever 2014 frafald fra ungdomsuddannelserne Afgangselever frafald fordelt på kommuner og skoler Afgangselevers frafald i perioden august til december Afgangselever 2014 fastholdelse i uddannelse årige årige Greve kommune årige Køge kommune årige Solrød kommune årige Stevns kommune Side 5

8 Indledning Hvor går de hen når de går ud? Med Tal på vejen 2015 har vi i UUV forsøgt at give et overblik over, hvor afgangseleverne går hen når de går ud af en grundskole i en af de fire Køge Bugt kommuner. Som det fremgår vælger 17% at fortsætte direkte på en erhvervsuddannelse (EUD eller EUX). Den nye politiske målsætning er, at det tal i 2020 skal være 25% og i 2025 skal tallet op på 30%. Det er ikke bare talmagi. Baggrunden er, at alle undersøgelser viser, at Danmark kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Samtidig er der stillet større krav til at komme ind på en erhvervsuddannelse, skolerne skal arbejde for et bedre studiemiljø og vi skal alle blive bedre til, at informere om de mange muligheder, der er for at uddanne sig videre efter afsluttet erhvervsuddannelse. Vores fælles mål må være, at vi i 2016 får knækket kurven, der for længe, er gået den forkerte vej, se figur 1. Hidtil laveste frafald i Tal på vejen 2015 Aldrig har frafaldet ½ år efter de unge har forladt grundskolen været så lavt som for årgangen, der forlod grundskolen i 2014, for Køge Bugt området som helhed. Tallet er målt siden 2009 og med 5,2% i frafald, tør jeg godt sige, at vi har en god overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse her i Køge Bugt. Af talmaterialet fremgår det også, at ud af de 5,2% der faldt fra er de 97% i gang igen med en uddannelse eller en anden aktivitet. Nettet omkring de unge i Køge Bugt er meget fintmasket og UUV s vejledere bliver stort set altid godt modtaget, når de tager kontakt til en ung, der har afbrudt sin uddannelse. Vejledningssamtalen samler op og sætter en ny kurs! 10. klasse fortsat en udfordring i forbindelse med overgang Ser man skoler og klasser igennem falder det i øjnene, at der er et stor frafald i overgangen fra 10. klasserne til ungdomsuddannelserne. Dels er det begrundet i, at unge i 10. kl. er unge, der ofte er udfordret i forbindelse med uddannelsesvalget efter grundskolen. Tallene fra Køge Bugt ligner mange af de tal, jeg har set fra andre kommuners 10. klasse, men det behøver jo ikke være baggrund for intet at gøre. Udfordringen med overgang fra 10. klasse til ungdomsuddannelse skal på dagsordenen. Højeste antal gennemført ungdomsuddannelse i 2015 for de 21 årige Siden 2008 har vi målt uddannelsesfrekvensen blandt de 21 årige. I 2008 var procenten på 47%. I år er tallet oppe på 58,2% der som21 årig i Køge Bugt kommunerne samlet som har gennemført en ungdomsuddannelse. De resterende fordeler sig med 40,3% der er i gang og 1,5% eller 29 unge som vi i UUV har i vejledningsproces. Vejledningsprocessen går fra vi får besked om, at der er et frafald eller en tilflytning og til vi får sat den unge på en uddannelse eller en anden aktivitet. 1,5% er et meget lavt tal, som vi godt kan være tilfredse med her i Køge Bugt området! Demografien går mod København Når vi måler på de 21 årige, er det fordi, der efter afsluttet ungdomsuddannelse er en ungdomsvandring mod de store uddannelsesbyer fra Køge Bugt kommunerne. Mange gennemfører en ungdomsuddannelse som 20 årig og begynder derefter på deres videregående uddannelse i fx København, og flytter samtidig ind til byen. Denne gruppe unge og deres uddannelse får vi desværre ikke med i væres opgørelse, men vi har sat en markering omkring de 21 årige og vi har målt uddannelsesfrekvensen siden 2008 og det går fremad. Faktisk er uddannelsesfrekvensen steget med 11,2 procentpoint eller hævet med godt 23% fra 2008 til 2015 det kan vi da godt være bekendt! 3 Side 6

9 Dyk selv ned i talmaterialet, som giver svar på meget, men selvfølgelig ikke alt. Det er souschef Christel Jørgensen, UUV, der i en travl hverdag igen i år, har præsteret denne talsamling, der giver overblik og som samtidig giver mulighed for at sætte kurs. God fornøjelse med Tal på Vejen 2015 Mark Jensen UUV Køge Bugt 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 71,0% 22,8% Afgangselever UUV Køge Bugt 72,5% 70,9% 73,5% 21,5% 21,1% 19,5% 77,1% 17,0% 4,7% 5,0% 7,0% 5,9% 4,6% 1,5% 1,0% 1,0% 1,1% 1,3% Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Individuelle uddannelser Andet Figur 1 Valg af ungdomsuddannelse for afgangselever fra 2011 til Side 7

10 Uddannelsesvalg 2015 UUV Køge Bugt Nedenstående tabel 1 og 2 viser uddannelsesvalgene i UUV Køge Bugts område fra 2012 til Tabel 1 viser tallene for elever, der har afsluttet 9. klassetrin, og tabel 2 elever, der har afsluttet 10. klassetrin. Tabel 1 og tabel 2 indeholder uddannelsesvalg for folkeskoler, privatskoler både normal og specialklasse eleverne. Tabel 1 Uddannelsesvalg 9.klasse UUV Køge Bugt 9. klasse klasse klasse klasse 2015 Uddannelsesvalg Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 10. klasse i alt ,9% ,2% ,3% ,1% Erhvervsuddannelser ,5% 177 9,3% 172 9,3% 153 8,3% Gymnasiale uddannelser ,1% ,6% ,9% ,9% Individuelle uddannelser ,6% 8 0,4% 7 0,4% 5 0,3% Andet ,9% 86 4,5% 57 3,1% 44 2,4% TOTAL ,0% ,0% ,0% ,0% 1 STU og EGU 2. Produktionsskole, Ophold i udlandet, Går ikke direkte i uddannelse Tabel 2 Uddannelsesvalg 10.klasse UUV Køge Bugt 10. klasse klasse klasse klasse 2015 Uddannelsesvalg Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Erhvervsuddannelser ,7% ,1% ,5% ,2% Gymnasiale uddannelser ,5% ,3% ,1% ,2% Individuelle uddannelser 1 4 0,7% 8 1,7% 11 2,3% 15 3,2% Andet ,0% 23 4,9% 35 7,2% 25 5,3% TOTAL ,0% ,0% ,0% ,0% 1 STU og EGU 2. Produktionsskole, Ophold i udlandet, Går ikke direkte i uddannelse Desværre er tilmeldingerne til erhvervsuddannelser ikke steget som erhvervsskolereformen ellers har som sigte. For 9.klasseseleverne er det valget til 10.klasse som er steget lidt på bekostning af valg til erhvervsuddannelserne. Fra 10.klasse er det valget til de gymnasiale uddannelser der er steget og et fald på tilgangen til erhvervsuddannelserne. Samlet set for 9. og 10.klasserne er andelen af elever i Andet gruppen faldet. De elever, som tæller i Andet kategorien, er en meget blandet gruppe. En del er unge, som er taget på high school ophold i udlandet, en del er målgruppevurderet til produktionsskolen og en stor del er startet på et arbejdsforløb efter sommerferien. Produktionsskole- og arbejdsforløbene er forløb, der igangsættes med det mål at gøre de unge uddannelsesparate og klar til at starte på en ordinær ungdomsuddannelse. Disse unge følges nøje af UUV vejlederen, ligesom deres uddannelsesplan løbende revideres, med det mål at den unge bliver klar til at starte på en ungdomsuddannelse. 5 Side 8

11 Uddannelsesvalg i Køge Kommune Tabel 3 og 4 viser uddannelsesønskerne i 2015 sammenlignet med 2013 og 2014 for elever med afsluttet 9. henholdsvis 10. klasse på en skole i Køge Kommune. Specialeleverne indeholdt i data. Tabel 3 Uddannelsesønsker 2013, 2014 og 2015 for elever, der har afgangsskole fra 9. klasse i Køge Kommune 9. klasse klasse klasse 2015 Antal Procent Antal Procent Antal Procent 10. klasse ,2% ,5% ,9% Erhvervsuddannelser 80 10,7% 78 10,5% 55 7,5% Gymnasiale uddannelser ,1% ,6% ,7% Individuelle uddannelser 1 4 0,5% 2 0,3% 1 0,1% Andet ,5% 31 4,2% 20 2,7% Total ,0% ,0% ,0% 1)STU og EGU 2)Produktionsskole, ophold i udlandet, går ikke direkte i uddannelse Tabel 4 Uddannelsesønsker 2013, 2014 og 2015 for elever, der har afgangsskole fra 10. klasse i Køge Kommune 10. klasse klasse klasse 2015 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Erhvervsuddannelser 52 35,1% 41 36,0% 26 20,5% Gymnasiale uddannelser 90 60,8% 61 53,5% 93 73,2% Individuelle uddannelser 1 1 0,7% 0 0% 2 1,6% Andet 2 5 3,4% 12 10,5% 6 4,7% Total ,0% ,0% ,0% 1)STU og EGU 2)Produktionsskole, ophold i udlandet, går ikke direkte i uddannelse 6 Side 9

12 Tabel 5 og 6 viser, uddannelsesønskerne for 9. og 10. klassetrin i 2014 og 2015 for elever på skoler i Køge Kommune. Uddannelsesønskerne er fordelt på de enkelte uddannelsesretninger Tabel 5 Uddannelsesønsker 2014 og 2015 for elever i 9. klasse på skoler i Køge Kommune 9. klasse klasse 2015 Antal Procent Antal Procent Grundskolen ,5% ,9% 10. klasse - andet 4 0,5% 16 2,2% 10. klasse - efterskole ,4% ,6% 10. klasse - folkeskole ,2% ,5% 10. klasse - privat 10 1,3% 12 1,6% Erhvervsuddannelser 78 10,5% 55 7,5% Bil, fly og andre transportmidler 14 1,9% 11 1,5% Bygge- og anlæg 14 1,9% 13 1,8% Bygnings- og brugerservice 0 0,0% 0 0,0% Dyr, planter og natur 3 0,4% 4 0,5% Krop og stil 3 0,4% 0 0,0% Mad til mennesker 8 1,1% 2 0,3% Medieproduktion 2 0,3% 2 0,3% Merkantil 12 1,6% 10 1,4% Produktion og udvikling 4 0,5% 3 0,4% Strøm, styring og it 13 1,7% 7 1,0% Sundhed, omsorg og pædagogik 4 0,5% 2 0,3% Transport og logistik 1 0,1% 1 0,1% Gymnasiale uddannelser ,6% ,7% HF 0 0,0% 0 0,0% HHX 89 11,9% ,2% HTX 18 2,4% 34 4,6% STX ,3% ,8% Individuelle uddannelser 2 0,3% 1 0,1% EGU 1 0,1% 0 0,0% KUU 0 0,0% STU 1 0,1% 1 0,1% Andet 31 4,2% 20 2,7% Andre uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Går ikke direkte i uddannelse 5 0,7% 5 0,7% Ophold i udlandet 11 1,5% 7 1,0% Produktionsskole 15 2,0% 8 1,1% Total ,0% ,0% 7 Side 10

13 Tabel 6 Uddannelsesønsker 2014 og 2015 for elever i 10. klasse på skoler i Køge Kommune 10. klasse klasse 2015 Antal Procent Antal Procent Erhvervsuddannelser 41 36,0% 26 20,5% Bil, fly og andre transportmidler 2 1,8% 0 0,0% Bygge- og anlæg 3 2,6% 7 5,5% Bygnings- og brugerservice 0 0,0% 1 0,8% Dyr, planter og natur 1 0,9% 0 0,0% Krop og stil 1 0,9% 0 0,0% Mad til mennesker 5 4,4% 3 2,4% Medieproduktion 0 0,0% 3 2,4% Merkantil 11 9,6% 4 3,1% Produktion og udvikling 2 1,8% 1 0,8% Strøm, styring og it 8 7,0% 3 2,4% Sundhed, omsorg og pædagogik 8 7,0% 3 2,4% Transport og logistik 0 0,0% 1 0,8% Gymnasiale uddannelser 61 53,5% 93 73,2% HF 19 16,7% 35 27,6% HHX 13 11,4% 11 8,7% HTX 5 4,4% 7 5,5% STX 24 21,1% 40 31,5% Individuelle uddannelser 0 0,0% 2 1,6% EGU 0 0,0% 1 0,8% KUU 1 0,8% STU 0 0,0% 0 0,0% Andet 12 10,5% 6 4,7% Andre uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Går ikke direkte i uddannelse 3 2,6% 3 2,4% Ophold i udlandet 0 0,0% 0 0,0% Produktionsskole 9 7,9% 3 2,4% Total ,0% ,0% 8 Side 11

14 Uddannelsesvalg på skoler i Køge Kommune Herunder ses uddannelsesvalgene fordelt på de enkelte skoler. Tallene fra 2014 er taget med som sammenligning. Tallene er i tabel 7 grupperet hvor de i tabel 8 er udspecificeret. Tabel 7 Uddannelsesønsker 2014 og 2015 for elever på 9. og 10. klassetrin på skoler i Køge Kommune. Specialklasseeleverne er ikke talt med Skole Klasse Uddannelsesønske Antal Procent Antal Procent Asgård Skole 9. klasse 10. klasse 24 38,7% 26 40,0% Erhvervsuddannelser 8 12,9% 4 6,2% Gymnasiale uddannelser 28 45,2% 33 50,8% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 2 3,2% 2 3,1% Total ,0% ,0% Billesborgskolen 9. klasse 10. klasse 2 13,3% 5 25,0% Erhvervsuddannelser 4 26,7% 1 5,0% Gymnasiale uddannelser 9 60,0% 13 65,0% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 0 0,0% 1 5,0% Total ,0% ,0% Borup Privatskole 9. klasse 10. klasse 6 35,3% 2 11,1% Erhvervsuddannelser 2 11,8% 1 5,6% Gymnasiale uddannelser 7 41,2% 15 83,3% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 2 11,8% 0 0,0% Total ,0% ,0% Borup Skole 9. klasse 10. klasse 28 56,0% 25 48,1% Erhvervsuddannelser 2 4,0% 3 5,8% Gymnasiale uddannelser 16 32,0% 19 36,5% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 4 8,0% 5 9,6% Total ,0% ,0% 9 Side 12

15 Skole Klasse Uddannelsesønske Antal Procent Antal Procent Ejby Skole 9. klasse 10. klasse 20 48,8% 29 69,0% Erhvervsuddannelser 5 12,2% 5 11,9% Gymnasiale uddannelser 15 36,6% 8 19,0% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 1 2,4% 0 0,0% Total ,0% ,0% Ellemarkskolen 9. klasse 10. klasse 18 51,4% 14 35,9% Erhvervsuddannelser 5 14,3% 1 2,6% Gymnasiale uddannelser 12 34,3% 23 59,0% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 0 0,0% 1 2,6% Total ,0% ,0% Campus Køge klasse 10. klasse 0 0,0% 0 0,0% Erhvervsuddannelser 39 43,8% 24 23,8% Gymnasiale uddannelser 47 52,8% 75 74,3% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 3 3,4% 2 2,0% Total ,0% ,0% 10 Side 13

16 Skole Klasse Uddannelsesønske Antal Procent Antal Procent Hastrupskolen 9. klasse 10. klasse 21 33,9% 28 41,2% Erhvervsuddannelser 8 12,9% 3 4,4% Gymnasiale uddannelser 29 46,8% 36 52,9% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 4 6,5% 1 1,5% Total ,0% ,0% Herfølge Privatskole 9. klasse 10. klasse 0 0,0% 4 36,4% Erhvervsuddannelser 2 40,0% 2 18,2% Gymnasiale uddannelser 2 40,0% 5 45,5% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 1 20,0% 0 0,0% Total 5 100,0% ,0% Herfølge Skole 9. klasse 10. klasse 17 33,3% 16 34,0% Erhvervsuddannelser 4 7,8% 3 6,4% Gymnasiale uddannelser 30 58,8% 25 53,2% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 0 0,0% 3 6,4% Total ,0% ,0% Holmebækskolen 9. klasse 10. klasse 13 31,0% 3 13,6% Erhvervsuddannelser 4 9,5% 2 9,1% Gymnasiale uddannelser 24 57,1% 17 77,3% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 1 2,4% 0 0,0% Total ,0% ,0% Højelse Skole 9. klasse 10. klasse 4 21,1% 4 22,2% Erhvervsuddannelser 4 21,1% 6 33,3% Gymnasiale uddannelser 9 47,4% 8 44,4% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 2 10,5% 0 0,0% Total ,0% ,0% Kirstinedalsskolen 9. klasse 10. klasse 17 36,2% 26 41,9% Erhvervsuddannelser 11 23,4% 6 9,7% Gymnasiale uddannelser 17 36,2% 28 45,2% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 2 4,3% 2 3,2% Total ,0% ,0% Køge Lille Skole 9. klasse 10. klasse 12 63,2% 10 55,6% Erhvervsuddannelser 1 5,3% 1 5,6% Gymnasiale uddannelser 6 31,6% 7 38,9% Individuelle uddannelser 0 0,0% 0 0,0% Andet 0 0,0% 0 0,0% Total ,0% ,0% 11 Side 14

17 Skole Klasse Uddannelsesønske Antal Procent Antal Procent Køge Private Realskole 9. klasse 10. klasse 17 25,4% 23 33,8% Erhvervsuddannelser 0 0,0% Gymnasiale uddannelser 50 74,6% 44 64,7% Individuelle uddannelser 0 0,0% Andet 0 0,0% 1 1,5% Total ,0% ,0% 10. klasse 10. klasse 0 0,0% Erhvervsuddannelser 2 12,5% Gymnasiale uddannelser 14 87,5% ,0% Individuelle uddannelser 0 0,0% Andet 0 0,0% Total ,0% ,0% Sct. Nicolai Skole 9. klasse 10. klasse 18 35,3% 16 32,7% Erhvervsuddannelser 0 0,0% 6 12,2% Gymnasiale uddannelser 33 64,7% 27 55,1% Individuelle uddannelser 0 0,0% Andet 0 0,0% Total ,0% ,0% Skovboskolen 9. klasse 10. klasse 13 25,5% 18 40,0% Erhvervsuddannelser 10 19,6% 4 8,9% Gymnasiale uddannelser 24 47,1% 23 51,1% Individuelle uddannelser 0 0,0% Andet 4 7,8% Total ,0% ,0% Søndre Skole 9. klasse 10. klasse 22 45,8% 16 47,1% Erhvervsuddannelser 1 2,1% 1 2,9% Gymnasiale uddannelser 23 47,9% 16 47,1% Individuelle uddannelser 0 0,0% Andet 2 4,2% 1 2,9% Total ,0% ,0% Vemmedrupskolen 9. klasse 10. klasse 16 47,1% 10 41,7% Erhvervsuddannelser 4 11,8% 5 20,8% Gymnasiale uddannelser 14 41,2% 9 37,5% Individuelle uddannelser 0 0,0% Andet 0 0,0% Total ,0% ,0% 12 Side 15

18 Tabel 8 Uddannelsesønsker i 2014 og 2015 for elever på 9. og 10. klassetrin på skoler i Køge Kommune. Skoler med blå markering er privatskoler/friskoler Skole Antal Procent Antal Procent Asgård Skole ,0% ,0% 10. klasse efterskole 10 16,1% 13 20,0% 10. klasse folkeskole 13 21,0% 13 20,0% 10. klasse privatskole 1 1,6% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 2 3,2% 1 1,5% Bygge og anlæg grundforløb 1 1,6% 1 1,5% Dyr, planter og natur - grundforløb 2 3,2% HHX 8 12,9% 12 18,5% HTX 1 1,6% 1 1,5% Krop og stil - grundforløb 1 1,6% Mad til mennesker - grundforløb 0 0,0% Merkantil - grundforløb 1 1,6% 2 3,1% Produktionsskole 2 3,2% 2 3,1% Strøm, styring og IT - grundforløb 1 1,6% STX 19 30,6% 20 30,8% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 0 0,0% Billesborgskolen ,0% ,0% 10. klasse efterskole 2 13,3% 4 20,0% 10. klasse folkeskole 1 5,0% Bygge og anlæg - grundforløb 1 6,7% 1 5,0% Går ikke direkte i uddannelse 0 0,0% HHX 1 6,7% 3 15,0% Medieproduktion- grundforløb 0 0,0% Ophold i udlandet 0 0,0% 1 5,0% Strøm, styring og IT - grundforløb 1 6,7% STX 8 53,3% 10 50,0% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 2 13,3% Borup Privatskole ,0% ,0% 10. klasse efterskole 5 29,4% 1 5,6% 10. klasse folkeskole 1 5,9% 1 5,6% 10. klasse privatskole 0 0,0% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 1 5,9% HHX 1 5,9% 3 16,7% HTX 0 0,0% 4 22,2% Ophold i udlandet 2 11,8% Strøm, styring og IT - grundforløb 1 5,9% 1 5,6% STX 6 35,3% 8 44,4% 13 Side 16

19 Skole Antal Procent Antal Procent Borup Skole ,0% ,0% 10. klasse andet 1 1,9% 10. klasse efterskole 10 20,0% 21 40,4% 10. klasse folkeskole 17 34,0% 3 5,8% 10. klasse privatskole 1 2,0% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 0 0,0% 1 1,9% Bygge og anlæg - grundforløb 1 2,0% Dyr, planter og natur - grundforløb 0 0,0% Går ikke direkte i uddannelse 1 2,0% 1 1,9% HHX 0 0,0% 4 7,7% HTX 4 8,0% 4 7,7% Mad til mennesker - grundforløb 0 0,0% Merkantil - grundforløb 1 2,0% Ophold i udlandet 1 2,0% 4 7,7% Produktion og udvikling - grundforløb 0 0,0% Produktionsskole 2 2,0% Strøm, styring og IT grundforløb 0 0,0% STX/IB 12 24,0% 11 21,2% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 0 0,0% 2 3,8% Ejby Skole ,0% ,0% 10. klasse efterskole 10 24,4% 12 28,6% 10. klasse folkeskole 9 22,0% 16 38,1% 10. klasse privatskole 1 2,4% 1 2,4% Bil, fly og andre transportmidler 0 0,0% 1 2,4% Bygge og anlæg - grundforløb 2 4,9% 4 9,5% HHX 2 4,9% 1 2,4% HTX 2 4,9% 3 7,1% Krop og stil - grundforløb 1 2,4% Medieproduktion - grundforløb 1 2,4% Merkantil - grundforløb 0 0,0% Ophold i udlandet 1 2,4% Produktionsskole 0 0,0% Strøm, styring og IT - grundforløb 0 0,0% STX 11 26,8% 4 9,5% Transport og logistik - grundforløb 1 2,4% 14 Side 17

20 Skole Antal Procent Antal Procent Ellemarkskolen ,0% ,0% 9. klasse ,0% ,0% 10. klasse efterskole 2 5,7% 2 5,1% 10. klasse folkeskole 16 45,7% 12 30,8% Bil, fly og andre transportmidler 1 2,9% 1 2,6% Bygge og anlæg - grundforløb 0 0,0% Dyr, planter og natur - grundforløb 0 0,0% Går ikke direkte i uddannelse 0 0,0% HHX 5 14,3% 8 20,5% HTX 0 0,0% Mad til mennesker grundforløb 1 2,9% Medieproduktion - grundforløb 0 0,0% Ophold i udlandet 0 0,0% Produktionsskole 0 0,0% 1 2,6% Strøm, styring og IT - grundforløb 3 8,6% STX 7 20,0% 15 38,5% 10. klasse (Campus Køge 2015) ,0% ,0% 10. Andet 0 0,0% Andre uddannelser 0 0,0% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 2 2,2% Bygge og anlæg - grundforløb 3 3,4% 6 5,9% Dyr, planter og natur - grundforløb 1 1,1% EGU 0 0,0% Går ikke direkte i uddannelse 2 2,2% 2 2,0% HF 19 21,3% 34 33,7% HHX 7 7,9% 11 10,9% HTX 5 5,6% 7 6,9% Krop og stil - grundforløb 1 1,1% Mad til mennesker - grundforløb 4 4,5% 3 3,0% Medieproduktion 3 3,0% Merkantil grundforløb 11 12,4% 4 4,0% Produktion og udvikling - grundforløb 2 2,2% 1 1,0% Produktionsskole 1 1,1% Strøm, styring og IT - grundforløb 7 7,9% 3 3,0% STX 16 18,0% 23 22,8% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 8 9,0% 3 3,0% Transport og logistik 1 1,0% 15 Side 18

21 Skole Antal Procent Antal Procent Hastrupskolen ,0% ,0% 10. klasse efterskole 12 19,4% 8 11,8% 10. klasse folkeskole 8 12,9% 20 29,4% 10. klasse privatskole 1 1,6% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 0 0,0% Bygge og anlæg - grundforløb 1 1,6% 1 1,5% Dyr, planter og natur 1 1,5% Går ikke direkte i uddannelse 3 4,8% 1 1,5% HHX 6 9,7% 20 29,4% HTX 3 4,8% 3 4,4% Mad til mennesker - grundforløb 2 3,2% Merkantil grundforløb 2 3,2% 1 1,5% Produktion og udvikling - grundforløb 1 1,6% Produktionsskole 1 1,6% Strøm, styring og IT - grundforløb 1 1,6% STX 20 32,3% 13 19,1% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 1 1,6% Herfølge Privatskole 5 100,0% ,0% 10. klasse efterskole 0 0,0% 3 27,3% 10. klasse folkeskole 0 0,0% 1 9,1% Bil, fly og andre transportmidler 1 20,0% 1 9,1% Bygge og anlæg - grundforløb 0 0,0% 1 9,1% HHX 1 20,0% HTX 0 0,0% Merkantil grundforløb 1 20,0% Produktionsskole 1 20,0% STX 1 20,0% 5 45,5% 16 Side 19

22 Skole Antal Procent Antal Procent Herfølge Skole ,0% ,0% 10. klasse Andet 0 0,0% 1 2,1% 10. klasse efterskole 10 19,6% 5 10,6% 10. klasse folkeskole 7 13,7% 9 19,1% 10. klasse privatskole 0 0,0% 1 2,1% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 1 2,0% 2 4,3% Bygge og anlæg - grundforløb 1 2,0% Dyr, planter og natur - grundforløb 1 2,0% Går ikke direkte i uddannelse 1 2,1% HHX 10 19,6% 12 25,5% HTX 4 7,8% 3 6,4% Merkantil grundforløb 1 2,0% 1 2,1% Produktionsskole 0 0,0% 2 4,3% STX 16 31,4% 10 21,3% Holmebækskolen ,0% ,0% 10. klasse efterskole 8 19,0% 3 13,6% 10. klasse folkeskole 4 9,5% 10. klasse privatskole 1 2,4% Bil, fly og andre transportmidler 1 4,5% Bygge og anlæg - grundforløb 2 4,8% Går ikke direkte i uddannelse 1 2,4% HHX 9 21,4% 7 31,8% HTX 0 0,0% 2 9,1% Mad til mennesker grundforløb 1 2,4% Produktion og udvikling 0 0,0% Strøm, styring og IT - grundforløb 1 2,4% STX 15 35,7% 8 36,4% Transport og logistik 1 4,5% Højelse Skole ,0% ,0% 10. klasse efterskole 3 15,8% 2 11,1% 10. klasse folkeskole 1 5,3% 2 11,1% 10. klasse privatskole 0 0,0% Bygge og anlæg grundforløb 1 5,3% 2 11,1% Dyr, planter og natur - grundforløb 0 0,0% Går ikke direkte i uddannelse 0 0,0% HHX 4 21,1% 1 5,6% HTX 3 15,8% 1 5,6% Mad til mennesker grundforløb 1 5,3% Merkantil 2 11,1% Produktion og udvikling 1 5,6% Produktionsskole 2 10,5% Strøm, styring og IT - grundforløb 1 5,3% 1 5,6% STX 2 10,5% 6 33,3% Sundhed, omsorg og pædagogik grundforløb 1 5,3% 17 Side 20

23 Skole Antal Procent Antal Procent Kirstinedalsskolen ,0% ,0% 10. klasse efterskole 7 14,9% 9 14,5% 10. klasse folkeskole 10 21,3% 17 27,4% 10. klasse privatskole 0 0,0% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 4 8,5% Bygge og anlæg - grundforløb 0 0,0% 2 3,2% HHX 2 4,3% 11 17,7% HTX 0 0,0% 1 1,6% Mad til mennesker - grundforløb 1 2,1% Medieproduktion 1 1,6% Merkantil - grundforløb 2 4,3% 2 3,2% Ophold i udlandet 2 4,3% 2 3,2% Produktion og udvikling - grundforløb 1 2,1% Strøm, styring og IT - grundforløb 3 6,4% 1 1,6% STX 15 31,9% 16 25,8% Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 0 0,0% Køge Lille Skole ,0% ,0% 10. klasse efterskole 11 57,96% 9 50,0% 10. klasse folkeskole 1 5,3% 1 5,6% Bil, fly og andre transportmidler 1 5,6% HHX 1 5,6% HTX 1 5,6% Strøm, styring og IT - grundforløb 1 5,3% STX 6 31,6% 5 27,8% Køge Private Realskole ,0% ,0% 9. klasse ,0% ,0% 10. andet 1 1,5% 10. klasse efterskole 10 14,9% 11 16,2% 10. klasse folkeskole 3 4,5% 2 2,9% 10. klasse privatskole 4 6,0% 9 13,2% HHX 6 9,0% 8 11,8% HTX 0 0,0% 2 2,9% Ophold i udlandet 0 0,0% 1 1,5% STX 44 65,7% 34 50,0% 10. klasse ,0% ,0% HF 0 0,0% 1 5,6% HHX 6 37,5% HTX 0 0,0% Mad til mennesker - grundforløb 1 6,3% Merkantil - grundforløb 0 0,0% Strøm, styring og IT - grundforløb 1 6,3% STX 8 50,0% 17 94,4% 18 Side 21

24 Skole Antal Procent Antal Procent Sct. Nicolai Skole ,0% ,0% 10. andet 1 2,0% 10. klasse efterskole 7 13,7% 8 16,3% 10. klasse folkeskole 10 19,6% 8 16,3% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 0 0,0% 2 4,1% Bygge og anlæg - grundforløb 0 0,0% 1 2,0% HHX 10 19,6% 10 20,4% Krop og stil - grundforløb 0 0,0% 5 10,2% Mad til mennesker 0 0,0% 1 2,0% Ophold i udlandet 0 0,0% Produktion og udvikling 0 0,0% Strøm, styring og IT - grundforløb 0 0,0% 2 4,1% STX 23 45,1% 12 24,5% Skovboskolen ,0% ,0% 10. klasse efterskole 8 15,7% 10 22,2% 10. klasse folkeskole 5 9,8% 8 17,8% 10. klasse privatskole 0 0,0% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 3 5,9% Bygge og anlæg - grundforløb 3 5,9% Dyr, planter og natur 0 0,0% 1 2,2% Krop og stil - grundforløb 1 2,0% HHX 12 23,5% 14 31,1% HTX 1 2,0% 2 4,4% Mad til mennesker - grundforløb 1 2,0% 1 2,2% Medieproduktion - grundforløb 1 2,0% 1 2,2% Ophold i udlandet 3 5,9% Produktionsskole 1 2,0% Produktion og udvikling - grundforløb 1 2,0% 1 2,2% STX 11 21,6% 7 15,6% Søndre Skole ,0% ,0% 10. klasse efterskole 14 29,2% 6 17,6% 10. klasse folkeskole 8 16,7% 10 29,4% Bygge og anlæg - grundforløb 0 0,0% Går ikke direkte i uddannelse 1 2,9% HHX 7 14,6% 2 5,9% HTX 1 2,9% Merkantil - grundforløb 1 2,1% Ophold i udlandet 2 4,2% Strøm, styring og IT 1 2,9% STX/IB 16 33,3% 13 38,2% 19 Side 22

25 Skole Antal Procent Antal Procent Vemmedrupskolen ,0% ,0% 10. klasse efterskole 11 32,4% 6 25,0% 10. klasse folkeskole 4 11,8% 3 12,5% 10. klasse privatskole 1 2,9% 1 4,2% Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 2 5,9% Dyr, planter og natur 1 4,2% HHX 5 14,7% 2 8,3% HTX 0 0,0% 1 4,2% Mad til mennesker - grundforløb 1 2,9% Merkantil - grundforløb 1 2,9% 2 8,3% Produktion og udvikling 0 0,0% 1 4,2% Strøm, styring og IT 1 4,2% STX 9 26,5% 6 25,0% 20 Side 23

26 Uddannelsesparathed. I UUV Køge Bugt er 95 elever sendt til uddannelsesparathedsvurdering på den modtagende ungdomsuddannelse, hvor eleven har søgt om optagelse. Samtidig er der en række unge som vælger en aktivitet efter endt 9. eller 10. klasse som skal forberede dem til at starte på en ungdomsuddannelse. Det kan være et år på produktionsskole, et arbejdsforløb etc. Der er ligeledes en række elever, der efter 9. klasse bliver vurderet ikke-uddannelsesparate, og som sammen med vejlederen beslutter sig for at tage 10. klasse som en aktivitet for at blive uddannelsesparat. Disse tages ikke med i denne opsummering. Uddannelsesparathedsvurdering Elever der sendes til uddannelsesparathedsvurdering på den ansøgte uddannelsesinstitution er elever, hvor vejleder vurderer eleven ikke-uddannelsesparat i forhold til faglige, sociale og personlige kompetencer for at påbegynde en ungdomsuddannelse, og hvor forældrene vil have vurderingen foretaget af en den institution som den unge søger ind på. Tallene i nedenstående tabel er opgjort efter bopælskommune og angivet i procent i forhold til at antallet af afgangselever. Tabel 9 viser antallet af elever der er sendt til uddannelsesparathedsvurdering på modtagende institution i 2012, 2013, 2014 og 2015 Tabel 9 Andellen af unge som sendes til uddannelsesparathedsvurdering på den søgte ungdomsuddannelse Område Antal Antal % Antal Antal % Antal Antal % Antal Antal % Greve 52 afgan 775 6,7% 43 afgan 733 5,9% ,8% 37 afgan 733 5,0% Køge 55 gsele 931 5,9% 40 gssele 902 4,4% ,9% 35 gssele 860 4,1% Solrød 22 ver 505 4,4% 12 ver 515 2,3% ,7% 9 ver 469 1,9 % Stevns 9 afgan 241 3,7% ,0% ,4% ,8% UUV 138 gsele ,6% ,5% ,8% ,1% ver Der har i år været et fald i antallet af elever der sendes til uddannelsesparathedsvurdering på ungdomsudddannelserne. Det kan skyldes at vi i UUV og vejlederne med disse afgangselever har arbejdet med begrebet uddannelsesparathed siden 8.klasse. Det betyder at forældre og elever har fået en bedre forståelse for det at være uddannelsesparathed og dermed opstår der ikke samme uenighed med forældrene om hvorvidt eleven er uddannelsesparat. Samtidig er der givetvis flere elever som er blevet uddannelsesparate blandet andet via vejledningsforløbet fra 8.klasse og frem til enten 9. eller 10.klasse. Vejlederen starter i 8.klasse med at italesætte uddannelsesparathedsbegrebet, så både elever og forældre er med på banen og kender forudsætningerne for at være uddannelsesparat med det mål at eleven bliver uddannelsesparat. Dette kan ske ved, at eleven gennem ændret adfærd på det personlige og/eller sociale plan eller ved en øget faglig indsats bliver uddannelsesparat til det pågældende uddannelsesønske. Ofte vil eleven dog gennem vejledningsindsatsen få interesse for andre uddannelsesområder, hvortil eleven har kompetencerne til at blive vurderet uddannelsesparat. 21 Side 24

27 Uddannelsesvalg sammenlignet på tværs af kommuner 2013, 2014 og ,00% 50,00% 9.klasse Greve 2013 Greve 2014 Greve ,00% Køge ,00% 20,00% 10,00% Køge 2014 Køge 2015 Solrød 2013 Solrød ,00% Solrød 2015 Stevns 2013 Stevns 2014 Stevns klasse 90,00% Greve ,00% Greve ,00% 60,00% 50,00% Greve 2015 Køge 2013 Køge 2014 Køge ,00% Solrød ,00% 20,00% 10,00% Solrød 2014 Solrød 2015 Stevns 2013 Stevns ,00% Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Individuelle uddannelser Andet Stevns Side 25

28 Specialelevers uddannelsesvalg Team Special vejleder alle unge, der er tilknyttet specialundervisning eller unge der går på specialskoler i UUV s fire betjeningskommuner. Der har i år været 132 afgangselever. I tabellerne herunder ses tallene for elever, der er vejledt af UUV s specialteam, fordelt på de fire kommuner. Tabel 10 er tallene fra 2015, og tabel 11 fra Tabel 10 Specialelevers uddannelsesvalg 2015 Greve Køge Solrød Stevns UUV Procent 10. klasse ,0% Erhvervsuddannelser ,8% Gymnasiale uddannelser ,3% Individuelle uddannelser ,2% Andet ,7% Hovedtotal STU og EGU 2. Produktionsskole, Ophold i udlandet, Arbejde, Går ikke direkte i uddannelse Tabel 11 Specialelevers uddannelsesvalg 2014 Greve Køge Solrød Stevns UUV Procent 10. klasse ,3% Erhvervsuddannelser ,2% Gymnasiale uddannelser ,2% Individuelle uddannelser ,3% Andet ,9% Hovedtotal ,0% 1. STU og EGU 2. Produktionsskole, Ophold i udlandet, Arbejde, Går ikke direkte i uddannelse 23 Side 26

29 Tabel 12 Uddannelsesvalg 2015 for elever i Team Special fordelt på uddannelser og kommuner Greve Køge Solrød Stevns Total Grundskolen klasse - andet klasse - efterskole klasse - folkeskole Erhvervsuddannelser Bil, fly og andre transportmidler 2 2 Bygge- og anlæg 1 1 Bygnings- og brugerservice 1 1 Dyr, planter og natur Strøm, styring og it Gymnasiale uddannelser HTX STX 1 1 Andre ungdomsuddannelser EGU 1 1 KUU STU Andet Går ikke direkte i uddannelse Forberedende og udviklende aktiviteter Går ikke direkte i uddannelse Produktionsskole Total Side 27

30 Figur 2 viser, hvordan tilgangen har været til de forskellige uddannelser i fra 2011 til Gruppen af unge som er placeret i kategorien. 60,0% 50,0% 56,6% 54,1% 53,00% 51,1% 48,3% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 15,8% 11,2% 9,0% 5,7% 6,80% 22,0% 22,3% 22,70% 20,5% 21,9% 17,2% 16,3% 15,20% 10,3% 7,6% 2,5% 3,3% 2,1% 2,2% 2,30% ,0% Figur 2 Specialelevers uddannelsesvalg Side 28

31 Afgangselever 2014 frafald fra ungdomsuddannelserne. UUV Køge Bugt havde afgangselever i sommeren 2014 som modtog vejledning fra UUV Køge Bugt. Der har for denne population været 122 unge, der har haft et eller flere frafald eller omvalg i perioden 1. august 2014 til 31. december Total har der været 138 frafald. Når vi opgør frafald, er der både tale om frafald og omvalg, idet der i begge tilfælde er tale om et skift i uddannelse, hvor UUV har ansvaret for at vejlede den unge videre. Det er lidt mindre frafald end de sidste år, og samtidig også lidt færre unge som har haft et frafald eller omvalg. UUV s fortsatte mål er, at elevernes uddannelsesvalg efter grundskolen bliver så sikkert, at frafald og omvalg mindskes. Sidste år faldt 5,7 % af eleverne fra ungdomsuddannelserne i det første halve år - i år er tallet 5,2 %. Dermed ses der et lille fald i andelen af afgangselever der falder fra deres uddannelse det første halve år efter 9. eller 10.klasse. Se figur 10 for en samlet opgørelse. Figur 3 viser frafald fordelt på uddannelsesindgange. Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 10 Bygge- og anlæg - grundforløb 12 Dyr, planter og natur - grundforløb 6 HF 11 HHX 20 HTX 7 Mad til mennesker - grundforløb 11 Medieproduktion - grundforløb 3 Merkantil - grundforløb 8 Produktion og udvikling - grundforløb 5 Strøm, styring og it - grundforløb 13 STX 25 Sundhed, omsorg og pædagogik - grundforløb 6 Figur 3 Afgangselever frafald fordelt på uddannelser Side 29

32 Det ses, at 75 af frafaldene er fra erhvervsuddannelserne, mens 63 af frafaldene er fra de gymnasiale uddannelser. Tabel 13 viser frafaldstallene i procent af antal afgangselever, der i det pågældende år søgte optagelse på den givne uddannelse. Tabel 13 Afgangselevers frafald det første halve år efter grundskolen Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Antal Antal % Antal Antal % Antal Antal % Antal Antal % frafald ansøgere Frafald ansøgere Frafald ansøgere Frafald ansøgere ,8% ,7% ,3% ,5% ,5% ,2% ,8% ,4 % Afgangselever frafald fordelt på kommuner og skoler. Herunder ses, hvordan de 122 afgangselever fra 2014, der er faldet fra i perioden 1/ / , fordeler sig på kommuner. Eleverne er tilknyttet den kommune, hvor deres afgangsskole er placeret. 97 % af de elever, som er faldet fra det første halve år, er i dag i gang med en ny uddannelse eller anden aktivitet, som skal forberede dem til at starte på en uddannelse igen. Stevns 15 Solrød 37 Køge 34 Greve Figur 4 Afgangselever der er faldet fra ungdomsuddannelser i perioden 1/ / fordelt på kommuner Figur 5: Afgangselever der er faldet fra ungdomsuddannelserne i periode 1/ / fordelt på kommuner 27 Side 30

33 De efterfølgende figurer (figur 6-9) viser, hvor afgangseleverne som er faldet fra i perioden 1/ / har afsluttet henholdsvis 9. eller 10.klasse. Tallene angivet i figurerne er antallet af elever. Tune Skole Tjørnelyskolen Strandskolen Mosedeskolen Krogårdskolen Karlslunde Skole Karlslunde Dagskole Hundigeskolen Hundige Lille Skole (10.klasse) Hundige Lille Skole Holmeagerskolen Hedelyskolen (10. klasse) Hedelyskolen Greve Tiendeklasseskole Greve Privatskole Arenaskolen Damagerskolen (10.klasse) Damagerskolen Dagskolen Kirkemosegård Greve Figur 6 i Greve Kommune antal afgangselever 2014 der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år Uglegårdsskolen Sydkystens Privatskole 0 3 Solrød Solrød Ungdomsskole 2 Munkekærskolen 5 Køge Bugt Privatskole (10.klasse) 0 Køge Bugt Privatskole 1 Jersie Skole 0 Havdrup Skole Klassen Solrød Figur 7 Skoler i Solrød Kommune antal afgangselever 2014 der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år 28 Side 31

34 Vemmedrupskolen Søndre Skole Slimminge Køge Skovboskolen 4 Sct. Nicolai Skole 1 Køge Specialskole, afd. Gården 0 Køge Private Realskole (10.klasse) 1 Køge Private Realskole 2 Køge Lille Skole 0 Kirstinedalsskolen 2 Jabes 0 Højelse Skole 1 Holmebækskolen 0 Herfølge Skole 3 Herfølge privatskole 1 Hastrupskolen 1 Ellemarkskolen (10.klasse) 7 Ellemarkskolen 2 Ellebækskolen 0 Ejby Skole 2 Borup Skole 2 Borup Privatskole 0 Billesborgskolen 0 Asgård Skole Figur 8: Skoler i Køge Kommune antal afgangselever 2014 der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år Strøbyskolen 3 Stevns Store Heddinge Skole 2 Stevns Ungdomsskole Stevns Friskole 0 0 Mindehøjskolen 1 Hotherskolen (10.klasse) 7 Hotherskolen Figur 9: Skoler i Stevns Kommune antal afgangselever 2014 der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år 29 Side 32

35 Afgangselevers frafald i perioden august til december Nedenstående figur viser den procentdel af afgangselever, der er faldet fra det første halve år efter 9. eller 10. klasse. På tværs af de fire kommuner ses et fald i antallet af elever, der falder fra det første halve år. Der ses en stigning i frafaldet i Stevns kommune, som ses ved et øget frafald hos eleverne fra 10.klasse i Stevns. Køge kommune har et kraftigt fald i andelen der falder fra det første halve år sammenlignet med sidste år. Samlet set for UUV området ses et fald på 0,5 procentpoint. UUV 5,2% 5,7% 5,8% 5,7% 6,7% 6,4% 6,7% 4,6% Stevns kommune 5,2% 9,5% 7,5% 8,2% 7,7% 2014 Solrød kommune 5,2% 6,6% 6,6% 7,6% 9,1% ,9% 5,3% Køge kommune 5,4% 6,4% 8,1% 6,5% 4,5% 4,3% Greve kommune 4,5% 4,5% 6,3% 6,7% 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% 4,0% 5,0% 6,0% 7,0% 8,0% 9,0% 10,0% Figur 10: Afgangselevers frafald august - december Side 33

36 Figurerne herunder (figur 11-14) viser den procentvise andel af afgangselever, der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år efter grundskolen. 10. klasserne er grupperet for sig selv. Greve Tune Skole Tjørnelyskolen Strandskolen Mosedeskolen Krogårdskolen Karlslunde Skole Karlslunde Dagskole Hundigeskolen Hundige Lille Skole (10.klasse) Hundige Lille Skole Holmeagerskolen Afgangselever i 2014 Afgangselever i 2013 Afgangselever i 2012 Hedelyskolen (10. klasse) Hedelyskolen Greve Tiendeklasseskole Greve Privatskole Arenaskolen Damagerskolen (10.klasse) Damagerskolen Dagskolen Kirkemosegård 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% Figur 11: Skoler i Greve Kommune - andel af afgangselever der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år 31 Side 34

37 Køge Vemmedrupskolen Søndre Skole Slimminge Skovboskolen Sct. Nicolai Skole Køge Private Realskole (10.klasse) Køge Private Realskole Køge Lille Skole Kirstinedalsskolen Jabes Højelse Skole Holmebækskolen Herfølge Skole Afgangselever i 2014 Afgangselever i 2013 Afgangselever i 2012 Herfølge privatskole Hastrupskolen Ellemarkskolen (10.klasse) Ellemarkskolen Ellebækskolen Ejby Skole Borup Skole Borup Privatskole Billesborgskolen Asgård Skole 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% Figur 12; Skoler i Køge Kommune - andel af afgangselever der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år 32 Side 35

38 Solrød Uglegårdsskolen Sydkystens Privatskole Solrød Ungdomsskole Munkekærskolen Køge Bugt Privatskole (10.klasse) Køge Bugt Privatskole Afgangselever i 2014 Afgangselever i 2013 Afgangselever i 2012 Jersie Skole Havdrup Skole 10. Klassen Solrød 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% Figur 13 Skoler i Solrød Kommune - andel af afgangselever der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år Strøbyskolen Store Heddinge Skole Stevns Stevns Ungdomsskole Stevns Friskole Mindehøjskolen Afgangselever i 2014 Afgangselever i 2013 Afgangselever i 2012 Hotherskolen (10.klasse) Hotherskolen 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% Figur 14 Skoler i Stevns Kommune - andel af afgangselever der er faldet fra ungdomsuddannelsen det første halve år 33 Side 36

39 Afgangselever 2014 fastholdelse i uddannelse Ligesom det er interessant at se på de unge, der falder fra deres uddannelse indenfor det første halve år efter de har afsluttet 9. eller 10. klasse, er det samtidig interessant at de 10 måneder efter i forhold til fastholdelse i uddannelse. I UUV Køge Bugt har vi fra sommeren elever der har afsluttet 9. eller 10. klasse med bopæl i en af UUV s fore betjeningskommuner. De næste tabeller viser en opgørelse på, hvad disse unge laver 10 måneder efter, at de har forladt enten 9. eller 10.klasse. I maj måned 2015 er 2558 unge i gang med ungdomsuddannelse eller 10.klasse, mens 430 unge er udenfor uddannelse og enten er i gang med en forberedende og udviklende aktivitet, tilmeldt en uddannelse eller aktuelt er i UUV s vejledning. Det er lidt flere end sidste år, hvor 374 unge var udenfor uddannelse og 10. klasse. Tabellerne herunder viser, hvor mange af afgangseleverne i de enkelte kommuner, der er i uddannelse og hvor mange der er udenfor uddannelse efter 10 måneder hhv. afgangselever fra 2013 og afgangselever fra Tabel 14 Afgangselever fastholdelse i uddannelse efter 10 måneder Greve Køge Solrød Stevns Total I gang med ungdomsuddannelse eller 10.klasse Udenfor uddannelse Total Tabel 15 Afgangselever fastholdelse i uddannelse efter 10 måneder Greve Køge Solrød Stevns Total I gang med ungdomsuddannelse eller 10.klasse 88,5% 85,8% 88,2% 86,3% 87,1% Udenfor uddannelse 11,5% 14,2% 11,8% 13,7% 12,9% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Tabel 16 Afgangselever fastholdelse i uddannelse efter 10 måneder 2014 Greve Køge Solrød Stevns Total I gang med ungdomsuddannelse eller 10.klasse Udenfor uddannelse Total Tabel 17 Afgangslever fastholdelse i uddannelse efter 10 måender 2014 Greve Køge Solrød Stevns Total I gang med ungdomsuddannelse eller 10.klasse 88,1% 83,0% 89,5% 82,5% 85,6% Udenfor uddannelse 11,9% 16,9% 10,5% 17,4% 14,4% Total De 430 unge der er udenfor uddannelse i ovenstående tabeller fordeler sig med 307 i forberedende og udviklende aktiviteter. 123 er i UUV s opfølgende og opsøgende vejledning. 34 Side 37

40 De 307 unge som er i gang med en aktivitet under kategorien Forberedende og udviklende aktivitet er løbende i kontakt med UUV vejlederen for at sikre, at aktiviteten også styrer imod, at de igen kommer i gang med uddannelse. Tabel 18 viser, hvilke aktiviteter de unge og UU vejlederen igangsætter i disse forløb. Tabel 18 Afgangselever 2014 i gang med forberedende og udviklende aktiviteter maj 2015 Forberedende og udviklende aktiviteter Andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU 52 Arbejde - deltid 55 Arbejde - fuld tid 45 Danskuddannelse 2 Højskole/Ungdomshøjskole (minus 10. klasse) 1 Ophold i udlandet 30 Praktik i ungevejledningen 3 Produktionsskole 85 VUC-AVU niveau 24 VUC-HF niveau 2 Øvrige uddannelser og kurser Side 38

41 21 årige UUV har siden 2007 fuldt de 21 årige for at følge udviklingen på andellen der gennemfører en ungdomsuddannelse, som er I gang med en aktivitet eller er i UUV s opsøgende og opfølgende vejledning. Nedenstående tabel viser udviklingen i hele UUV s område fra 2008 til Her ses ikke bare en positiv udvikling i forhold til hvor mange unge der gennemfører en ungdomsuddannelse, men også et fald i antallet af unge der aktuelt er i UUV s opsøgende og opfølgende vejledning. Dette vidner om en hurtig og kvalificeret vejledningsindsats der får løftet de unge videre i enten uddannelsesforløb eller forløb som forbereder dem til uddannelse. UUV 21 år Gennemført ungdomsuddannelse I gang Opsøgende og opfølgende vejledning Årgang ,0% 36,4% 16,6% 100,0% Årgang ,0% 37,8% 9,2% 100,0% Årgang ,6% 39,2% 5,2% 100,0% Årgang ,3% 38,9% 3,8% 100,0% Årgang ,0% 35,8% 8,2% 100,0% Årgang ,2% 40,3% 1,5% 100,0% Total UUV 21 år Gennemført ungdomsuddannelse I gang Opsøgende og opfølgende vejledning Årgang Årgang Årgang Årgang Årgang Årgang Total Tabellerne på de næste sider viser ovenstående tal fordelt på kommuner 70,0 60,0 UUV - udvikling 21 årige 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Gennemført ungdomsuddannelse I gang Opsøgende og opfølgende vejledning 0,0 Årgang 1987 Årgang 1989 Årgang 1991 Årgang 1992 Årgang 1993 Årgang 1994 Tabel årige fra 2008 til Side 39

42 21 årige Greve kommune Greve 21 år Gennemført ungdomsuddannelse I gang Opsøgende og opfølgende vejledning Årgang ,2% 34,5% 19,3% 100,0% Årgang ,1% 36,5% 7,4% 100,0% Årgang ,7% 36,1% 6,2% 100,0% Årgang ,8% 34,2% 4,0% 100,0% Årgang ,4% 33,0% 8,6% 100,0% Årgang ,7% 37,5% 0,8% 100,0% Total Greve 21 år Gennemført ungdomsuddannelse I gang Opsøgende og opfølgende vejledning Årgang Årgang Årgang Årgang Årgang Årgang Total Greve - udvikling 21 årige 70,0 60,0 50,0 Gennemført ungdomsuddannelse 40,0 I gang 30,0 20,0 10,0 Opsøgende og opfølgende vejledning 0,0 Årgang 1987 Årgang 1989 Årgang 1991 Årgang 1992 Årgang 1993 Årgang Side 40

43 21 årige Køge kommune Køge 21 år Gennemført ungdomsuddannelse I gang Opsøgende og opfølgende vejledning Årgang ,8% 36,9% 16,3% 100,0% Årgang ,6% 37,4% 11,0% 100,0% Årgang ,0% 40,4% 5,6% 100,0% Årgang ,5% 41,7% 3,8% 100,0% Årgang ,4% 36,5% 9,1% 100,0% Årgang ,9% 42,1% 2,0% 100,0% Køge 21 år Gennemført ungdomsuddannelse I gang Opsøgende og opfølgende vejledning Årgang Årgang Årgang Årgang Årgang Årgang Total Total 70,0 Køge - udvikling 21 årige 60,0 50,0 40,0 Gennemført ungdomsuddannelse 30,0 20,0 I gang Opsøgende og opfølgende vejledning 10,0 0,0 Årgang 1987 Årgang 1989 Årgang 1991 Årgang 1992 Årgang 1993 Årgang Side 41

44 21 årige Solrød kommune Solrød 21 år Gennemført ungdomsuddannelse I gang Opsøgende og opfølgende vejledning Årgang ,9% 31,2% 15,9% 100,0% Årgang ,8% 40,9% 6,3% 100,0% Årgang ,9% 36,9% 4,2% 100,0% Årgang ,9% 31,5% 4,6% 100,0% Årgang ,8% 30,0% 6,2% 100,0% Årgang ,3% 38,5% 2,2% 100,0% Solrød 21 år Gennemført ungdomsuddannelse I gang Opsøgende og opfølgende vejledning Årgang Årgang Årgang Årgang Årgang Årgang Total Total 70,0 Solrød - udvikling 21 årige 60,0 50,0 40,0 Gennemført ungdomsuddannelse 30,0 20,0 I gang Opsøgende og opfølgende vejledning 10,0 0,0 Årgang 1987 Årgang 1989 Årgang 1991 Årgang 1992 Årgang 1993 Årgang Side 42

45 21 årige Stevns kommune Stevns 21 år Gennemført ungdomsuddannelse I gang Opsøgende og opfølgende vejledning Årgang ,5% 45,5% 11,0% 100,0% Årgang ,7% 39,8% 10,5% 100,0% Årgang ,3% 46,2% 2,5% 100,0% Årgang ,3% 48,3% 2,4% 100,0% Årgang ,2% 49,1% 5,7% 100,0% Årgang ,3% 43,5% 1,2% 100,0% Stevns 21 år Gennemført ungdomsuddannelse I gang Opsøgende og opfølgende vejledning Årgang Årgang Årgang Årgang Årgang Årgang Total Total 70,0 Stevns - udvikling 21 årige 60,0 50,0 40,0 Gennemført ungdomsuddannelse 30,0 20,0 I gang Opsøgende og opfølgende vejledning 10,0 0,0 Årgang 1987 Årgang 1989 Årgang 1991 Årgang 1992 Årgang 1993 Årgang Side 43

46 132. Status på CAMPUS Køge Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om status på CAMPUS Køge til efterretning. Baggrund og vurdering Der er pr 1. maj 2015 ansat ny koordinator for CAMPUS Køge. Hendes ansættelsessted er Køge Kommune med hovedvægten af arbejdstiden placeret i Campus. Koordinatoren har brugt en stor del af de første måneder på at samle op og gøre status på campussamarbejdet indtil nu. Samarbejdet er gået ind i en ny fase, hvor visioner og ideer skal udmønte sig i egentlige handlinger i form af bygninger, selskabsdannelse, etablering af grundejerforening mv. Et af de primære indsatsområder er kommunikation. Der er netop midlertidigt tilknyttet en kommunikationsmedarbejder for at øge såvel den interne kommunikation parterne imellem som den udadvendte oplysning om, hvad CAMPUS Køge står for. I de sidste måneder har der været bragt 1-3 artikler om måneden i Dagbladet. Der er igangsat en del nye arbejdsgrupper, blandt andet om jura i forhold til selskabsform og grundejerforening, et samarbejde med SSP samt et nyt koncept for opfyldelse af reformkrav om 45 minutters bevægelse dagligt med deltagelse af sundhed, idræt, turisme, politi og uddannelserne - et ambitiøst tiltag, Køge som det eneste sted i Danmark beskæftiger sig med som samlet projekt. Koordinatoren har etableret et netværk med campusdannelserne i Næstved og Slagelse, og netværket påtænker blandt andet at søge midler til en fælles indsats med bibliotekerne om opstilling af forskellige koncepter for samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og bibliotek blandt andet omkring informationssøgning. Der kommer fortsat nye partnere til, senest underskrev Universitetssygehuset sin partnerskabsaftale med CAMPUS Køge. Sygehuset har inviteret til samarbejde omkring uddannelse af fagpersonaler samt til teknologisk udvikling af læringsplatforme, og der har den 21. september 2015 været afholdt et fyraftensmøde om, hvorledes parterne kan drage nytte af og berige hinanden. Stevns Kommune har indtil videre for en afgrænset periode valgt at lægge deres 10. klasses undervisning i regi af 10. klasses Centeret, samt flyttet deres ungerådgivning til Campus. De bliver partnere fra Til gengæld har museet vurderet, at der ikke er økonomisk grundlag for at opføre den ønskede hal til opbevaring og forskning. Byggemodningen sker planmæssigt, omend datoen for salg af grunde endnu ikke er fastlagt. Som det nyeste har VUC udtrykt ønske om at flytte deres aktiviteter i Køge til Campus. På nuværende tidspunkt har følgende parter budt ind som mulige købere af jordparceller: Erhvervsakademi Sjælland VUC Domea i forbindelse med opførsel af studieboliger Campusfællesskabet med etablering af et aktivitetshus til fælles drift Derudover pågår undersøgelser af de økonomiske muligheder for at opføre et kommunalt hus, der skal rumme CDI, UUV og 10. klasses Center, samt danne basis for fælles platforme for vejledning, innovation og oplysning University College Sjælland overvejer en fysisk placering af deres sundhedsuddannelser i Køge i tæt tilknytning til Universitetssygehuset Den 8. oktober 2015 afholdte Projektgruppen og uddannelseslederne en strategidag Side 44

47 med fokus på eftersyn af værdier og vision. Målet med dagen var, at fastlægge strategi og handleplaner for arbejdet med etablering og konsolidering af CAMPUS de næste 2-3 år. Forud for dagen havde campus koordinatoren interviewet partnere, lærere og elever for at sikre en klar sammenhæng mellem det vi siger, vi vil, det vi gør og det vi forventer at få ud af det. Igennem praksisnære workshops gennemgik deltagerne CAMPUS' vision og gav konkrete ideer til realiserbare projekter og initiativer for perioden Initiativer inkluderede: Fælles vejledningshus, karriere- og studiecenter for unge og voksne Nyt innovationsmiljø i samarbejde med Køge erhvervsliv mhp. erfarings- og vidensudveksling. Ideen er, at virksomheder og lærere kan sparre ideer, elever kan løse real-life opgaver og virksomhederne får kendskab til nye talenter. Miljøet skal bidrage til at gøre innovation til et mindset og tilbyde workshops til studerende og entreprenører. Fælles strategisk kompetenceudvikling og tværinstitutionel, anerkendende lærerindsats. Det skal ske ud fra devisen om, at de bedste lærere giver de bedste kandidater Nye forretningsmodeller, eksempelvis e-college, fælles indsats overfor voksne studerende, brobygning til folkeskolen Fokus på tiltrækning, udvikling og fastholdelse af elever såvel som lærere gennem øget kommunikation, trivsel og koordinering mellem partnerne Øget fokus på studiemiljø, trivsel og rammerne for interaktion på tværs af skolerne, herunder styrkning af fælles eventråd mhp. flere fælles arrangementer, sport events, tour de campus, gå-hjem-møder og socialt område i centrum af campus. Partnerne vil samarbejde ud fra UNESCOs uddannelsesmål og vil sikre viden, færdigheder og kompetencer til vores elever, studerende og lærere til gavn for alle partnere og det samfund, vi er en del af. Økonomi Budget for campus samarbejde vedlagt som bilag. Køge Kommunes bidrag finansieres af FAB's budget. Bilag Budget til dagsordenspunkt.docx Organisationsdiagram.pptx Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Arbejdsmarked og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Borgerservice Sagsnr Fraværende: Lissie Kirk (afbud) Side 45

48 132 BUDGET TIL DAGSORDENSPUNKT.DOCX

49 CAMPUS KØGES BUDGET 2015 Følgende tekst er et udklip fra referatet fra Projektgruppemødet i CAMPUS Køge, d ) Budget 2015 (10 min) Intention: Drøftelse og beslutning Omkostninger i Campus Køge i 2014 har været kr til koordinering samt kr til Campuslokalet. Dette er blevet dækket af et grundkontingent stort kr , og 10 institutioner har yderligere bidraget kr til campus-lokalet. Et omkostnings- og indtægtsbudget for 2015, når der henses til de forventede aktiviteter, herunder særligt i forhold til en øget kommunikationsopgave, er estimeret som følger: Omkostninger Kr. Koordinering og udvikling af Campus-samarbejdet IT - PC, diverse licenser, Hosting af hjemmeside, printfaciliteter, generel support Leje af CAMPUS Kontor Diverse mødeforplejning Kommunikation, herunder vedligeholdelse af hjemmeside I alt Indtægter Kr. Køge Kommune Kontingent fra medlemmer (12 medlemmer á kr ) I alt Det indstilles til projektgruppen, At grundkontingent for medlemskab af Campus Køge i 2015 andrager kr Beslutning Indstillingen besluttet med bemærkning om, at midlerne til koordinering af bl.a. synergigruppernes arbejde afventer en endelig beslutning, og at hensigten på sigt er en differentieret kontingent- og omkostningsfordeling, der vil indgå i arbejdet om at etablere Campus Køge som en selvstændig juridisk enhed. Bygn. 123, lok. 121, Lyngvej 19, 4600 Køge - T: E: fie.illum.jessen@koege.dk Side 46

50 132 ORGANISATIONSDIAGRAM.PPTX

51 Organisationsdiagram CAMPUS Køge 2015 Styregruppen består af repræsentanter fra Køge Kommune, Region Sjælland, og bestyrelserne fra de interesserede uddannelsesinstitutioner. Køge Kommunes Borgmester er formand for gruppen. Projektgruppen består af ledere fra uddannelsesinstitutionerne, repræsentanter fra Køge Kommune og Region Sjælland. Projektgruppen kommer med forslag og indstillinger til styregruppen. Styregruppe Projektgruppe Arbejdsgrupper og synergigrupper er nedsat af CAMPUS Køges Styregruppe og Projektgruppe Arbejdsgrupper Synergigrupper Arbejdsgrupperne arbejder med konkrete forslag til mål, organisering og finansiering af CAMPUS Køge, mens Synergigrupperne arbejder med tværinstitutionelle tiltag, samarbejde og synergitiltag Jura gruppen Kommunikations gruppe Kompetence udvalg Event udvalget Internationalt udvalg SSP samarbejde Sygehus samarbejde Deltagere i CAMPUS Køges Styregruppe Flemming Christensen, Borgmester, Køge Kommune (Formand) Marie Stærke, Byrådsmedlem, Køge Kommune Bodil Elisabeth Sø, Regionsmedlem, Region Sjælland Søren Eltorp, Bestyrelsesformand, Køge Handelsskole Johannes Jacobsen, Bestyrelsesformand, EUC Sjælland Anton Svendsen, Bestyrelsesformand, Køge Gymnasium Astrid Dahl, Bestyrelsesformand, VUC Roskilde Hanne Hermansen, Bestyrelsesnæstformand, SOSU Sjælland Jørn Rasmussen, Bestyrelsesformand, Klemmenstrupgaard Hans Stige, Bestyrelsesformand, University College Sjælland Tim Christensen, Direktør, Køge Handelsskole Keld Møller Hansen, Direktør, Center for kultur og Naturhistorie Inger Rossing Jensen, Kvalitets- og analysechef, Roskilde Universitet Knud Erik v.d. Behrens, Rektor Gymnasiet ved Køge Private Realskole Henrik Villadsen, Sygehusdirektør, Køge Universitetssygehus Susanne Lundvald, Bestyrelsesformand, Erhvervsakademi Sjælland Ulla Skaarup, Rektor, Erhvervsakademi Sjælland Deltagere i CAMPUS Køges Projektgruppe Tim Christensen, Direktør, Køge Handelsskole(Formand) Astrid Dahl, Direktør, EUC Sjælland (Næstformand) Bjarne Andersen, Arbejdsmarkedschef, Køge Kommune Maj-Britt Jensen, Udviklingschef, Region Sjælland Peter Schiødt, Rektor, Køge Gymnasium Dorthe Jensen Lundqvist, Rektor, VUC Roskilde Søren Clausen, Direktør, SOSU Sjælland Elisabeth Dolmer, Forstander, Produktionshøjskolen,Klemmenstrup Niels B. Sørensen, Ressourcedirektør, University College Sjælland Jørgen Heramb, Campuschef, Erhvervsakademi Sjælland Inger Rossing Jensen, Kvalitets- og analysechef, Roskilde Universitatscenter Torben Andersen, Campusleder, Syddansk Universitet Ulf Lolk Larsen, Centerchef, Center for Dansk og Intergration (CDI) Mark Jensen, Centerleder, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV) Simon Botfeldt, Konservator, Center for Natur og Kulturhistorie Knud Erik v.d. Behrens, Rektor, Gynmasiet ved Køge Private Realskole Susanne Friis, Vicedirektør, Køge Universitetssygehus Side 47

52 133. Det videre arbejde med Budget Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter processen for det videre med Budget med henblik på,at forvaltningen efterfølgende udarbejder en procesplan. Baggrund og vurdering Køge Kommunes Budget er nu vedtaget og i aftalen er der en række punkter som de enkelte fagudvalg skal arbejde videre med. For Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget (EAU) er det blandt andet. Kravet om omprioritering, der er punkt 1.d i aftalen, og som omhandler beredskabs-sparekataloget. EAU skal her konkret finde besparelsesforslag på 6,3 mio. kr. til arbejdet skal være påbegyndt senest den 1. december 2015 og afsluttet senest den 1. april 206 inklusiv inddragelsen af MED-organisationen. forslagene skal behandles i foråret 2016 på mindst to møder. I aftalens Hensigtserklæring afsnit 2 C. er der i flere afsnit om turisme, som skal drøftes med henblik på implementering. Afsnit 2 F. omhandler reduktion af bureaukrati i de institutioner, det er anført i teksten, at sagen drøftes i de enkelte udvalg. Afsnit 2 O. omhandler Den boligsociale helhedsplan og det er anført, at forligspartierne ønsker en evaluering. Afsnit 2. P omhandler Socialøkonomiske virksomheder, hvor EAU bedes drøfte mulighederne for at fremme socioøkonomiske virksomheder i Køge Kommune. På mødet kan de enkelte punkter drøftes med henblik på, at der udstikkes sigtelinjer og tidsperspektiver til forvaltningens arbejde med en konkret plan der kan fremlægges på EAU s møde i november Økonomi Ingen yderligere bemærkninger Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr. Fraværende: Lissie Kirk (afbud) Side 48

53 134. Status for implementering af Erhvervsservice halvår 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget at drøfte status for implementeringen af erhvervsservice 2.0. Baggrund og vurdering Køge Kommune lancerede Erhvervsservice det nye koncept for Kommunens sagsbehandling over for virksomheder 1. december I første omgang er konceptet implementeret i afdelingerne: Erhvervsservice Jobcentret Plan Anlæg Miljø Konceptet har til formål, at virksomhederne i højere grad føler sig oplyst, orienteret og inddraget i eget sagsforløb, med en positiv vurdering af serviceoplevelsen til følge. Konceptet bygger på fire hjørnesten: Kategorisering af sagstyper i henholdsvis hvide, grønne, gule og røde sager. Offentliggjorte servicemål på responstid, sagsbehandlingstid og den løbende kommunikation. Registrering af opfyldelsen af servicemålene og brugerevalueringer blandt virksomhederne. Etableringen af et Erhvervsservice chefforum og en Medarbejder Taskforce. I forbindelse med den politiske godkendelse af implementeringen af Erhvervsservice 2.0 i henholdsvis Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet blev det besluttet, at der skal tilgå udvalgene og Køge Erhvervsudviklingsråd en statusorientering om implementeringen af det nye koncept. Systemet er blevet implementeret i varierende omfang i alle fem afdelinger. Nogle afdelinger anvender systematikken aktivt i kommunikationen med virksomhederne og i registrering af sagsforløb. Mens andre afdelinger stadig er i gang med at implementere systemet og registrering af servicemålenes opfyldelse. Pr. 3. kvartal har alle fem afdelinger igangsat registreringer af sagstyper og servicemålenes opfyldelse. I de afdelinger, som har registreret opfyldelsen af servicemål i 1. og 2. kvartal 2015, ses det, at afdelingerne i første kvartal 2015 i høj grad har levet op til de lovede servicemål, mens det i 2. kvartal er tydeligt, at især Planafdelingen (byggesagsområdet) oplever øget aktivitet, der presser niveauet for servicemålopfyldelse. Det bemærkes, at antallet af byggesager er steget med 49% på to år. Antallet af gravetilladelser er også steget fra 706 til 1225 i 2014 og 982 pr. september i år. Et udtryk for, at den generelt øgede aktivitet i Køge-området også mærkes i forbindelse med myndighedsbehandlingen. Se vedlagte statusskema (bilag) for data på opfyldelsen af de udmeldte servicemål i de enkelte afdelinger. For at overkomme vanskelighederne med at registrere servicemålenes overholdelse, har Analyseenheden udviklet et samlet system til registrering og indsamling af ledelsesinformation for Erhvervsservice 2.0. Det nye registreringsværktøj er blevet implementeret i de fem afdelinger henover sommeren. Side 49

54 Det har været forbundet med større vanskeligheder og taget længere tid end forventet, at implementere Erhvervsservice 2.0 i de 5 afdelinger. Vedlagte bilag viser et uens billede af implementering og registrering (bilag 1). Det er forvaltningens vurdering, at Analyseenhedens igangværende udrulning af en fælles systematik til registrering og afrapportering vil imødekomme behovet for et værktøj til at registrere sagsforløbene, tilvejebringe ensartet ledelsesinformation, samt understøtte den fulde implementering af Erhvervsservice 2.0 i afdelingerne. Det forventes, at forvaltningen ved årets udgang kan præsentere en samlet statusafrapportering for implementeringen af Erhvervsservice 2.0 med status for servicemålenes opfyldelse for alle de fem involverede afdelinger. Ved samme lejlighed vil blive fremlagt forslag til justeringer i kataloget over offentliggjorte servicemål på baggrund af det første år erfaringer med Erhvervsservice 2.0. Bilag Erhvervsservice registrering vedr. servicemål kvartal 2015 Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Fraværende: Lissie Kirk (afbud) Side 50

55 134 ERHVERVSSERVICE REGISTRERING VEDR. SERVICEMÅL KVARTAL 2015

56 Dato: Dokumentnummer: Myndighedsopgaver på erhvervsområdet Opfyldelse af servicemål 1. kvartal kvartal 2015 Alle Røde Gule Grønne Hvide Røde Gule Grønne Hvide Sager oprettet i perioden afsluttet i perioden heraf jf. sevicemål 100% 91% 90% 40% 72% 90% Erhvervsservice Sager oprettet i perioden afsluttet i perioden heraf jf. sevicemål 100% 98% 100% Plan Sager oprettet i perioden afsluttet i perioden heraf jf. sevicemål - 100% - 100% 33% 67% 50% Natur og Miljø Sager oprettet i perioden afsluttet i perioden heraf jf. sevicemål 100% 83% 85% 50% 83% 88% Anlæg Sager oprettet i perioden Alle sager: afsluttet i perioden - heraf jf. sevicemål Jobcenter Sager oprettet i perioden - afsluttet i perioden Registreret fra og med 3.kv. - heraf jf. sevicemål Side 1 / 1 Side 51

57 135. Erhvervsnetværk i Region Sjælland målrettet havvind ved Kriegers Flak Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget at afslå tilbuddet fra Region Sjælland om at deltage i opbygningen af et regionalt virksomhedsnetværk målrettet opførelse og servicering af havvindmølleparken Kriegers Flak. Baggrund og vurdering Region Sjælland har taget initiativ til at samle interesserede kommuner i et fælles erhvervsudviklingsprojekt målrettet etableringen af havvindmølleparken Kriegers Flak. Der skal tages stilling til Køge Kommunes deltagelse samt finansiering. Køge Kommune/Køge Erhvervsservice har - sammen med Guldborgssund, Vordingborg, Stevns og Faxe Kommuner - deltaget i de indledende drøftelser med Region Sjælland om etableringen af et regionalt erhvervsnetværk af virksomheder målrettet havvindsektoren. De kommuner, der har vist interesse, modsvarer de kommuner, som har en havn, der kan bringes i spil som servicehavn i anlægs- og/eller driftsfasen (se bilag 1 for Region Sjællands oplæg til projektet). Indholdet i projektet er nu konkretiseret i to aktivitetsmål: Etablering af et virksomhedsnetværk af virksomheder i Region Sjælland Screening og startkonference (for anslået 100 virksomheder) med henblik på oprettelse af regionalt leverandørnetværk målrettet havvindsektoren og Kriegers Flak i særdeleshed. Netværket skal fungere som Én indgang til lokale kompetencer og underleverandører for det eller de konsortier, der måtte vinde opførelse og driftsopgaver på havvindmølleparken Kriegers Flak. Forretningsudviklingsforløb For de deltagende virksomheder i netværket (anslået 40 virksomheder). Kompetencekortlægning, gab-analyse og udviklingsplan målrettet havvindsektoren for hver enkelt af de deltagende virksomheder. Med udgangspunkt i metodik udviklet og anvendt med succes ifm etableringen af erhvervsklyngerne/netværkene Offshore Energy i Esbjerg og Djurs Windpower med base i Grenå. Vindmølleparken Kriegers Flak Kriegers Flak er en 600MW stor havvindpark, som skal anlægges på Kriegers Flak, 15 km øst for Møn. Tidshorisonten for opførelsen af havvindparken er således, at prækvalificeringen af potentielle operatører, der ønsker at opføre og drive vindparken, forventes at finde sted i efteråret 2015, med endelig udvælgelse af operatør i En række vindparkudviklere forventes at byde på prækvalificering, med DONG som eneste danske (andre internationale kunne være Vattenfall, Eon, Statoil, WPD m.fl.). Fem Sjællandske havne har vist interesse for at blive enten anlægs- eller servicehavn, herunder Køge Havn. Tyske og Svenske havne er ligeledes i spil. Valget af udvikler og operatør på vindmølleparken har stor betydning for hvorvidt, der er behov for landfaciliteter, og om disse placeres i Danmark. Det er således ikke givet, at arbejdspladserne i relation til anlæggelsen af Kriegers Flak ender i Danmark. Men tilstedeværelsen af det påtænkte virksomhedsnetværk kan understøtte mulighederne for, at havne i Region Sjælland kommer i spil. Projektet Region Sjælland har haft opgaven at facilitere virksomhedsnetværket i udbud. Der er modtaget bud fra henholdsvis Offshore Energy DK og Quercus Group. Offshore Energy Side 52

58 DK (OEDK) har vundet udbuddet. Deres tilbud vedlægges i bilag (bilag 2). OEDK har medvirket til etablering af lignende erhvervsnetværk og forretningsudviklingsforløb i henholdsvis Grenå og Esbjerg, med stor succes og omsætningsvækst i de deltagende virksomheder til følge. Projektets økonomi er kr., hvoraf Region Sjælland bidrager med kr., mens de deltagende kommuner skal bidrage med resten. Ved 5 deltagende kommuner bliver den enkelte kommunes bidrag kr. Resultatet af projektet er, at 100 virksomheder (ca. 20 i hver af de deltagende kommuner) har været igennem de indledende forløb omkring identifikation af muligheder i forhold til havvindsektoren. 40 af disse virksomheder (ca. 8 fra hver af de deltagende kommuner) forventes at gå videre i projektets følgende faser med etablering af netværk og individuelle kompetence- og forretningsudviklingsforløb. Hvorvidt, aktiviteterne relateret til Kriegers Flak placeres i Danmark, er stadig uafklaret og i høj grad afhængig af, hvilken operatør, der vinder opførelsen af vindmølleparken. Det er forvaltningens vurdering, at den sandsynlige effekt derfor er størst ved, fortsat at fokusere på de særlige indsatser på Erhvervspolitikkens indsatsområde om at få størst mulig lokal beskæftigelse ud af de store lokale anlægsprojekter i Køge Kommune. Sagen er ligeledes blevet forelagt formandskabet for Køge Erhvervsudviklingsråd samt Direktør for Køge Havn, som er enige om at afslå tilbuddet. Økonomi Der findes ikke midler i eksisterende budgetter til deltagelse i initiativet. Bilag Projektoplæg om erhvervsnetværk i relation til Kriegers Flak fra Region Sjælland Tilbud til Region Sjælland fra OEDK vedr. opbygning af erhvervsnetværk i relation til Kriegers Flak Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Fraværende: Lissie Kirk (afbud) Side 53

59 135 PROJEKTOPLÆG OM ERHVERVSNETVÆRK I RELATION TIL KRIEGERS FLAK FRA REGION SJÆLLAND

60 Kriegers Flak Projektoplysninger Navn: Etablering af et erhvervsnetværk målrettet havvind, herunder kompetenceudvikling af virksomheder målrettet havvind. Projektperiode: November 2015 Marts 2017 (den tentative tidsplan afhænger særligt af den politiske sagsproces i de enkelte kommuner) Formål Region Sjælland og en række partnerkommuner ønsker, at etablere et regionalt erhvervsnetværk, der skal fungere som én indgang for regionale virksomheder, der ønsker at blive underleverandør til installationen og/eller driften af havmølleparken. Etablering af et erhvervsnetværk anses derudover som værende et væsentligt aktiv for, at den kommende operatør af Kriegers Flak vælger en servicehavn i Region Sjællands geografi. I samme ombæring tilbydes et kompetenceudviklingsforløb målrettet havvind til regionale virksomheder, således de bedste forudsætninger for at lande ordre relateret fra Kriegers Flak er tilstede. Prækvalificering af potentielle operatører, der ønsker at opføre og drive havmølleparken, forventes at finde sted til efteråret 2015 med endelig udvælgelse af en operatør i Partnere Partnere i projektet er kommuner i Region Sjælland. Foreløbigt har særligt Faxe, Køge, Stevns, Vordingborg og Guldborgsund kommuner vist stor interesse for et fælles regionalt erhvervsnetværk. Disse kommuner forventes også at spille en aktiv rolle i projektet, herunder i forhold til den indledende kontakt til regionale virksomheder. De finansierende partnerkommuner i projektet får ligeledes en plads i styregruppen for projektet. Region Sjælland vil ligeledes deltage i styregruppen. Projektet er organisatorisk forankret i Region Sjælland, der indgår en kontrakt med det konsulentfirma, der skal gennemføre de annoncerede aktiviteter. Region Sjælland vil indgå en kontrakt, når der foreligger skriftligt tilsagn fra kommunerne om anvisning af medfinansiering til de aktiviteter, som konsulenten skal løfte. Økonomi Projektets samlede økonomi beløber sig til kr. Region Sjælland lægger op til at finansiere projektet med kr. Regionens TKRudvalg har anbefalet, at Regionens Forretningsudvalg godkender et tilskud på kr. til initiativet vedr. Kriegers Flak. På mødet d. 24 september med de 5 partnerkommuner blev det aftalt, at de 5 kommuner tilsammen finansierer projektet med de resterende kr. ud fra en fordelingsnøgle, hvor hver af de 5 kommuner finansierer aktiviteterne med en 1/5 del af dette beløb svarende til kr. for hver af de 5 kommuner. Flere kommuners tilsagn er betinget af politisk behandling Side 54

61 Proces for udvælgelse af konsulent Den 12. august offentliggjorde Region Sjælland annonceringsmateriale for konsulentopgaven med deadline for afgivelse af tilbud d. 11. september. Der er afgivet to tilbud på opgaven. Disse tilbud blev præsenteret for partnerkommunerne d. 24. september. På mødet var alle kommuner og Regionen enige i, at Offshoreenergy.dk har laveret det bedste tilbud på opgaven, hvorfor der sigtes mod at indgå en kontrakt med Offshoreenergy.dk, når den økonomiske fordelingsnøgle er afklaret. Offshorenergy.dk tilbyder et generelt kompetenceudvikling målrettet havvind for op til 100 virksomheder og individuel rådgivning for op til 40 virksomheder. Ligeledes vil konsulenten forestå etablering og indledende drift af erhvervsnetværket. Det er forventningen, at erhvervsnetværket på længere sigt kan drifte sig selv gennem medlemsfinansiering fra virksomheder, der er med i netværket. Annonceringsmaterialet og Offshoreenergy.dks tilbud er vedlagt Side 55

62 135 TILBUD TIL REGION SJÆLLAND FRA OEDK VEDR. OPBYGNING AF ERHVERVSNETVÆRK I RELATION TIL KRIEGERS FLAK

63 Tilbudsgiver: Tilbud til Region Sjælland Offshoreenergy.dk Dokvej 3, 6700 Esbjerg CVR nummer: Tlf.: Kontaktperson samt juridisk ansvarlig: Morten Basse Jensen, CEO, Offshoreenergy.dk Følgende tilbud er udarbejdet af Offshoreenergy.dk (OEDK) som tilbudsgiver. Tilbuddet er lavet på baggrund af annonceringen fra Region Sjælland, og omfatter at OEDK etablerer og koordinerer et erhvervsnetværk med one point of contact, målrettet havvind. Derudover vil OEDK stå for netværksudviklingsforløb samt kompetenceudvikling af virksomhederne. Formålet med dette forløb er at imødekomme muligheden om en evt. servicehavn til havmølleparken Kriegers Flak i Region Sjælland, og et erhvervsnetværk med base ved denne havn. Driften af netværket og den fremadrettede indsats overdrages helt og fuldt til netværkskoordinatoren, som udpeges senere i forløbet. Netværket knyttes, ligesom de øvrige nationale netværk, til Offshoreenergy.dk og koordinerer dermed sine lokale aktiviteter med de nationale tiltag med henblik på maksimal synergi og udnyttelse af styrkepositionerne i den danske vindklynge. Strukturen i netværksudviklingsudviklingsforløbet består af tre faser: Fase 1: Grundlæggende kompetenceudvikling og rekruttering til netværket Fase 2: Etablering af erhvervsnetværk Fase 3: Videregående kompetenceudvikling og gab-analyse Fase 1: Omfatter det indledende seminar, som indeholder den grundlæggende viden om og overblik over offshore vindindustrien. Hertil kommer indsigt i et erhvervsnetværks formål, indhold og opgaver. Samlet set skal seminaret sikre opbakning bag det fælles formål, synkronisering af forventninger og den faglige platform for den efterfølgende forretningsudvikling og endelig den nødvendige rekruttering af medlemsvirksomheder til netværket. Fasen afsluttes med et besøg på en havmøllepark, hvilket for de fleste er en stærkt motiverende oplevelse. Fase 1 er åben for alle virksomheder i Region Sjælland. Fase 2: Den formaliserede etablering af netværket omfatter stiftende generalforsamling, bestyrelse, registrering af den erhvervsdrivende forening i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen m.v. Fase 3: Efter etableringen af netværket i fase 2 gennemføres det videregående strategiseminar for alle netværkets medlemmer. Dette giver den detaljerede indføring i opførelsen af en havmøllepark, dets komponenter og processer, hvilket tilfører virksomhederne viden og indsigt, som skal sætte dem i stand til at vurdere deres egen position i værdikæden i den efterfølgende gab-analyse. Offshoreenergy.dk CVR nr: Dokvej 3, DK-6700 Esbjerg T: info@offshoreenergy.dk Side 56

64 Efterfølgende gennemføres to eller flere Wind Farm Workshops, hvor udvalgte operatører og vindmøllefabrikanter gennemgår deres krav og forventninger til potentielle leverandører til offshore projekter. Dette synkroniseres med de budgivere, der tilkendegiver deres interesse i prækvalifikationen til Kriegers Flak i efteråret Endelig afsluttes der med den individuelle, strategiske gab-analyse, hvor hver enkelt virksomhed udarbejder selvanalysen med kompetencehjulet, som de har lært på strategiseminar II. Herefter får hver enkelt virksomhed konsulentrådgivning, som resulterer i en handlingsplan for virksomhedens vej ind i offshore vind sektoren eller dens fravalg af samme. Tilbuddet er udarbejdet med udgangspunkt i 100 deltagere ved fase 1 og 40 deltagere i faserne 2-3. Fase 1: Design af program Strategiseminar 1: introduktion, marked, netværk, værdikæde, kompetencer Offshore Wind Farm ekskursion: En tur til Anholt Havmøllepark Fase 2: Etablering af netværk: o Skabe den formelle ramme og organisering CVR nr. og styregruppe o Koordinator ansættes OEDK kan være stedfortræder indtil ansættelsen o Placering af netværket på den valgte servicehavn Fase 3: Strategiseminar 2: havmølleparken, produkter, services, processer, cases, den strategiske vej og kompetencehjulet Offshore Wind Farm Workshops (2 dage): udvalgte operatører og vindmøllefabrikanter gennemgår deres krav og forventninger Strategisk Gab-analyse: nuværende position og kommende position i Offshore vind for virksomhederne i netværket. Offshoreenergy.dk vil i relation til tilbuddet, bemande opgaverne med følgende personer: Morten Basse Jensen, CEO, Offshoreenergy.dk Jan Ærensgaard, Projektleder Renewables, Offshoreenergy.dk Se CV er for yderlige oplysninger om erfaringer og relevante uddannelser. Offshoreenergy.dk CVR nr: Dokvej 3, DK-6700 Esbjerg T: info@offshoreenergy.dk Side 57

65 Morten Basse Jensen har tidligere etableret erhvervsnetværk, målrettet havvind, og han var i perioden direktør for Djurs Wind Power, som er et erhvervsnetværk målrettet Anholt Havmøllepark (se bilag 1). Netværket har medvirket til en markant jobskabelse i lokaleområdet, i særdeleshed i anlæggelsesfasen, men også i driftsfasen. Desuden medvirkede Morten Basse til stiftelsen af Hvide Sande Service Group. OEDK har tidligere udført kompetenceudviklingsforløb for klynger af lokale offshore vind virksomheder, bl.a. på Norddjursland i (dengang OCD for gruppen der siden blev til Djurs Wind Power og opnåede betydelige ordrer på Anholt Havmøllepark), i Vordingborg/Guldborgsund kommuner i (meget tidlig forberedelse til byggeriet af Krigers Flak) og i Ringkøbing/Skjern/Lem området i (forsøg på etablering af gruppen North Sea Energy Group). Af aktuelle tiltag kan nævnes forløb for Thyborøn (etablering af North Sea Offshore Service Group), og Rømø (etablering af og Wadden Sea Offshore). Til udviklingsforløbene vil OEDK bl.a. anvende kompetencehjulet. Kompetencehjulet er opdelt i fem områder, der hver især har betydning for en virksomheds udvikling på offshore vind markedet. Inden for hvert af de fem områder finder vi nogle virksomhedskompetencer, der dels er generelle og dels via analyser er påvist at have særlig betydning for offshore vind markedet. En virksomheds aktuelle situation med hensyn til kompetencerne kan kortlægges rimelig præcist ved hjælp af evalueringsskemaet og inspirationsteksterne til de enkelte spørgsmål. Dette kræver en gennemgang af områderne med virksomhedens ledelse/nøglepersoner, således at områderne belyses passende. Det er hensigten, at virksomheden - ud over at fastlægge den øjeblikkelige situation- skal vælge hvilke områder, den ønsker at styrke. Dette kan gøres ved, at man afkrydser ud over aktuel position- hvor man ønsker at være i forhold til hver enkelt kompetence, og dernæst arbejder med de fx 3-5 kompetencer, der har den højeste prioritet i forhold til forbedring. For hver kompetence er der udfærdiget en vejledning (et hjælpeværktøj), som skal stimulere virksomheden til at få planlagt fremdriften. Det er generelt filosofien, at dette skal foregå på et analytisk/rationelt grundlag dvs. at situationen analyseres, før end handlinger iværksættes. De fleste af temaerne vil gennem de aktiviteter, der skal iværksættes, give et kortsigtet løft på de udvalgte områder. Men det er vigtigt, at aktiviteten afsluttes med, at opretholdelse og forbedring bygges ind i virksomhedens dagligdag og processer. I det omfang de implementeres og/eller certificeres, fokuserer alle ledelsessystemerne på, at alle niveauer af organisationen og ikke mindst ledelsen engageres i kontinuerte forbedringer og løbende evalueringer. Det er hensigten og anbefalingen at disse systemer, når de vælges, anvendes til at følge op på forretnings mål som opdateres dynamisk og tilknyttes performance af virksomhedens processer. Prisen for opgaven er ,00 kr. Offshoreenergy.dk CVR nr: Dokvej 3, DK-6700 Esbjerg T: info@offshoreenergy.dk Side 58

66 136. Opfølgning på indsats for og tilgang af flygtninge Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget, at drøfte orienteringen. Baggrund og vurdering Som led i den koordinerede indsats vedrørende flygtningen, der kommer til Køge Kommune udarbejdes der månedsvis et notat, der dels beskriver udviklingen dels giver en prognose for det kommende år. Forvaltningen vil på mødet uddele og gennemgå det aktuelle notat. Den koordinerede indsats foregår administrativt i en task-force på tværs af forvaltningerne og politisk i et koordinationsforum bestående af gruppeformændene. På det seneste møde i koordinationsforum blev mulighederne for bl.a. praktik og løntilskud for målgruppen drøftet. Udvalgsformanden og forvaltningen vil på mødet orientere om arbejdet i koordinationsforum herunder konkret om praktikmuligheder med mere. Økonomi Ingen yderligere økonomiske konsekvenser for Køge Kommune Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Erhvervs- og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr. Fraværende: Lissie Kirk (afbud) Side 59

67 137. Orientering om integrationspriser 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, at tage orientering om integrationspriser 2015 til efterretning. Baggrund og vurdering Integrationsrådet har uddelt Køge Kommunes Integrationspriser Vinderne af Erhvervsprisen på kr. og Frivillighedsprisen på kr. blev afsløret fra scenen på Køge Torv under Køge Festuge, lørdag den 29. august, hvor formanden for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Mads Andersen og formanden for Integrationsrådet Michael Stian Hansen, overrakte priserne. Alle vinderne og de nominerede, blev fejret igen ved et arrangement (Dragefestival) i samarbejde med Køge Billedskole, Helhedsplanen, Dansk Røde Kors, CDI mv. den 17. september. I år har Integrationsrådet modtaget i alt 9 flotte og velmotiverede indstillinger til frivilligheds- og erhvervsprisen. Se bilag for oversigt over alle indstillede kandidater. Kriterierne for at komme i betragtning er, at personen, foreningen, initiativet, virksomheden m.fl.: Fremmer etniske minoriteters deltagelse i erhvervs- eller samfundslivet i Køge Kommune Skaber gensidig respekt og anerkendelse Styrker fællesskaber og venskaber på tværs af kulturer i Køge Kommune. Erhvervsprisen 2015 Vinderen af årets erhvervspris blev Kasper Madsen fra Rema 1000, Ølby Centret. Han var bl.a. nomineret på følgende baggrund: Kasper Madsen (Rema1000, Ølby) følger - som en del af aftalen om unge i fritidsjob - de unges udvikling tæt, og bidrager til, at de udvikler sig såvel fagligt som socialt. Kasper er bevidst omkring de udfordringer de unge kæmper med, og er derfor en synlig "faderfigur" og rollemodel for de unge. Kasper har på nuværende tidspunkt ansat omkring 10 unge fra boligområderne og har ønske om at ansætte yderligere 7 unge. Frivillighedsprisen 2015 Vinderen af årets frivillighedspris blev Mustapha Hamza fra Karlemoseparken, der bl.a. fik følgende ord med i indstilling: Mustapha er en ildsjæl der arrangerer en del for de unge i Karlemoseparken. Han bruger de sociale medier fx Facebook til at samle de unge til boksning, streetfodbold, musik og social hygge på tværs af alder, køn, etnicitet mv. Mustapha deltager aktivt i lokalsamfundet og påtager sig et medansvar for Karlemoseparkens udvikling, bl.a. ved at deltage i nærdemokratiet i boligområdet og foreninger uanset religiøse, etniske eller kulturelle forskelle. Mustapha er med til at øge tryghed og trivsel blandt de unge i Karlemoseparken. For uddybning se bilag med artikel om prisvinderne. Økonomi Sagen har ingen økonomisk konsekvens for Køge Kommune. Kommunikation Integrationsrådet arbejdet på, at øge fokus på de "gode historier" på integrationsområdet. Derfor har der været artikler i lokalpresse samt opslag på de sociale medier i før, under og efter de to integrationspris-arrangementer. Bilag Integrationspris oversigt kandidater.docx artikel prisvindere 2015.pdf Side 60

68 Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til : :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Sagsnr Fraværende: Lissie Kirk (afbud) Side 61

69 137 INTEGRATIONSPRIS OVERSIGT KANDIDATER.DOCX

70 Integrationspris 2015 De indstillede til Erhvervsprisen var: Rema 1000 Ølby Centret/v Kasper Madsen Indstillet for at vise en stærk og ægte interesse i, at hjælpe unge nydanske borgere i alderen år i fritidsjob og for at vise en stor interesse i de unges integration, både på arbejdspladsen og i fritiden. Virksomheden har 20 unge ansat, hvoraf halvdelen har anden etnisk baggrund end dansk Det danske Madhus KRAM: Indstillet for at give ægtefælleforsørgede kvinder håb og adgang til arbejdsmarkedet via (sprog) praktik, og dermed give disse kvinder mulighed for samtidig, at blive rollemodeller for børn og unge i boligområderne. CKJ Steel A/S: Indstillet da virksomheden beskæftiger flere medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk herunder lærlinge. Køge Billedskole/ v.kit Kjærbye og Ole Holm: Indstillet for deres store indsats og insisteren på at sikre projekter, der giver Køges nye borgere en følelse af medejerskab over deres nye by. De indstillede til frivillighedssprisen var: Mustapha Hamze. Indstillet for sit store arbejde som brobygger og rollemodel for unge i Karlemoseparken samt sit store frivillige engagement i utallige aktiviteter i boligområdet bl.a i samarbejde med helhedsplanen og Køge bokseklub. Flygtningevenner i Borup. Indstillet for gruppens store frivillige indsats for at fremme det positive møde mellem kommunens danske borgere og nyankomne flygtninge. Gruppen arrangerer bl.a mange aktiviteter for de nyankomne flygtninge, såsom fællesspisning, danskundervisning, byrundturer, foredrag, sportsstævner mv. Shara Jalal og Nivine El-Kweik. Indstillet for deres store frivillige engagement i aktiviteter for piger i alderen 5-14 år i helhedsplanen/karlemoseparken. Shara og Nivine har også opbygget gruppen på Tværs som igangsætter aktiviteter udover skole og uddannelse. Mohamed Abdelmoniem Ali. Indstillet for sit store bidrag til at integrere kursister på Center for Dansk og Integration på tværs af hold, lande og kulturer i en sund fritidsinteresse. Og for sit store bidrag - via forskellige aktiviteter - til integration af udlændinge indbyrdes, på CDI, udenfor CDI og i Danmark. Saria El-Safadi. Indstillet for hendes omfattende indsats og insisteren på at sikre øget fællesskab og brobygning på tværs af køn, alder og etnicitet i Hastrupparken og Køge Kommune. Dette gennem hendes frivillige arbejde som bydelsmor, bestyrelsesformand i Hastrupparken, ressourceperson for nye flygtninge mv. Side 62

71 137 ARTIKEL PRISVINDERE 2015.PDF

72 Side 63

73 138. Boligplacering af flygtninge 2016 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget og Byråd, at tage orientering om fordeling af flygtningekvote i 2016 til efterretning. Baggrund og vurdering På møde i Kommunekontaktrådet (KKR) Sjælland - juni var der enighed om en fordeling af flygtninge i 2016 mellem de 17 kommuner. Udlændingestyrelsen har meldt følgende regionskvoter ud for 2016: Boligplacering af flygtninge 2016, Region Sjælland Region Sjælland Kvotefordeling af flygtninge 2015 Kvotefordeling af flygtninge 2016 Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Region Sjælland i alt Regionskvoten for Sjælland for 2016 er således på niveau med Samme billede gør sig gældende i Køge Kommune. Køge skal i 2016 modtage 133 flygtninge, hvilket ca. svarer til tallet for Siden udmeldingen om det forventede landstal for 2016, har landets kommuner haft mulighed for at indgå frivillige aftaler om fordelingen på kommuner mellem regioner, og inden for den enkelte region. Ingen kommuner har valgt at indgå frivillige aftaler, derfor har Udlændingestyrelsen den 30. september 2015 fastsat fordelingen ud fra en matematisk fordelingsmodel. Køge Kommune forventes hovedsageligt at modtage flygtninge fra Eritrea og Syrien. Disse grupper er identiske med de flygtninge, kommunen har modtaget det seneste år. Det forventes at kommunen, som tidligere år, vil modtage mange enlige. Både blandt flygtninge fra Syrien og Eritrea. Udlændingestyrelsen kan forhøje antallet af asylansøgere til den enkelte kommune med 25 pct. uden yderligere varsel. Økonomi De økonomiske konsekvenser for Køge Kommune indregnes løbende i de økonomiske redegørelser. Kommunikation Side 64

74 Intet at bemærke. Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til : :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Sagsnr Fraværende: Lissie Kirk (afbud) Side 65

75 139. Orientering om ny indfødsretaftale Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget at tage orientering om ny indfødsretsaftale til efterretning. Baggrund og vurdering Regeringen har 5. oktober 2015 indgået aftale med Dansk Folkeparti, Det konsevative Folkeparti, Liberal Alliance og Socialdemokratiet om dansk indfødsret. Aftalen træder i kraft 15. oktober De centrale punkter i aftalen er stramning af sprogkravene, regler for selvforsørgelse samt karensperiode for ansøgere, der har begået kriminalitet: 1) Sprogkravene hæves fra DU2 (danskprøve 2) til DU3. Ansøgere der har været i selvforsøgelse i 8 ½ år inden for de seneste 9 år, skal som i dag dog alene bestå DU2. 2) Den nuværende statsborgerskabsprøve erstattes af en ny indfødsretsprøve, der skal dokumentere ansøgernes kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Prøven vil bestå af 40 spørgsmål, hvoraf 32 skal besvares korrekt. Den nuværende statsborgerskabsprøve består af 30 spørgsmål, hvoraf 22 skal besvares korrekt. Se link for eksempel på den nye indfødsretsprøve: 3) Selvforsørgelseskravet hæves. Ansøgeren skal have været selvforsørgende i 4 ½ år inden for de seneste 5 år. 4) Karensperioden for kriminalitet hæves med 50 procent. 5) Derudover skærper aftalen krav til ansøgere med psykiske lidelser, herunder med PTSD. Ansøgere vil fremover skulle indhente en erklæring fra en speciallæge i psykiatri, eller anden person med lægefaglig baggrund, baseret på en forudgående psykiatrisk udredning af ansøgeren. Se bilag for uddybning af aftalen. Økonomi De økonomiske konsekvenser for Køge Kommune er fortsat uafklarede. Kommunikation Intet at bemærke. Bilag faktaark - ændringer indfødsret.pdf Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til : :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Sagsnr Fraværende: Lissie Kirk (afbud) Side 66

76 139 FAKTAARK - ÆNDRINGER INDFØDSRET.PDF

77 F A K T A A R K Information om ny indfødsretsaftale 5. oktober 2015 Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Socialdemokraterne har den 5. oktober 2015 indgået en aftale om dansk indfødsret. Aftalen fastlægger de fremtidige generelle retningslinjer for udlændinge-, integrations- og boligministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Oversigt over de væsentligste indholdsmæssige ændringer i den nye aftale om dansk indfødsret: Danskkrav, Selvforsørgelse, Indfødsretsprøve, Vandelskrav, jf. jf. 24. jf. 23. jf CIS nr af 6. juni 2013 Aftale af 5. oktober 2015 Prøve i Dansk 2. Prøve i Dansk 3. Prøve i Dansk 2 hvis ansøgeren har været selv- forsørgen- Det seneste år, og 2½ år inden for de seneste 5 år. Det seneste år, og 4½ år inden for de seneste 5 år. Krav om bestået statsborgerskabsprøve med 27 pensumspørgsmål og 3 uforberedte spørgsmål om aktuelle emner. 22 af de i alt 30 spørgsmål skal besvares korrekt for at bestå. Krav om bestået indfødsretsprøve af 2015 med 35 pensumspørgsmål og 5 uforberedte spørgsmål Karens på mellem 3 og 20 år afhængig af sanktionsform- og længde. Karensperioden øges med 50 pct. Særlig forelæggelsesadgang for ansøgere, der er blevet straffet med en karensudløsende bøde i niveauet fra Side 1 af 2 Side 67

78 de i 8½ år inden for de seneste 9 år. om aktuelle emner. 32 af de i alt 40 spørgsmål skal besvares rigtigt for at bestå til og med kr. for overtrædelse af anden lovgivning end straffeloven, færdselsloven, lov om euforiserende stoffer og våbenloven. Med henblik på at styrke de lægefaglige diagnoser i lægeerklæringerne, som indsendes af ansøgere med henblik på at opnå dispensation, vil der fremover blive stillet krav om, at ansøgere med psykiske lidelser, herunder PTSD, skal indhente en erklæring fra en speciallæge i psykiatri eller en anden person med lægefaglig baggrund baseret på en forudgående psykiatrisk udredning af ansøgeren. I forbindelse med den nye aftale er parterne blevet enige om, at mulighederne for at kunne give dansksindede sydslesvigere lettere adgang til erhvervelse af dansk indfødsret, skal undersøges nærmere. Aftalen træder i kraft den 15. oktober 2015 og gælder for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Ansøgere, der fremover optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal således opfylde de krav, der er beskrevet i de nye retningslinjer. Der laves dog samtidig en overgangsordning for to grupper af ansøgere, der ifølge overgangsbestemmelsen i forligets 33, stk. 2, skal behandles efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr af 6. juni 2013 om naturalisation. Disse to grupper er Ansøgere, hvis ansøgning eller anmodning om genoptagelse er modtaget i ministeriet inden den 15. august Ansøgere, der har modtaget et optagelsesbrev uden forbehold for nye retningslinjer i forbindelse med folketingvalget den 18. juni Side 2 af 2 Side 68

79 140. Opfølgning på måltal på arbejdsmarkedsområdet - oktober 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, at opfølgningen på måltal på arbejdsmarkedsområdet drøftes. Baggrund og vurdering For at følge udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere på arbejdsmarkedsområdet, udarbejdes en månedlig oversigt, der viser det faktiske antal ydelsesmodtagere sammenholdt med det forventede antal i budgettet. Seneste oversigt fra den 12. oktober 2015 sammenligner de faktiske tal med forventningerne til budgettet ved 3. økonomisk redegørelse. Data i jobindsats.dk er opdateret med tal for juli/august Vedhæftet oversigt viser, at det faktiske antal a-dagpengemodtagere ligger noget under hvad der er forventet i budgettet - siden januar er antallet af a-dagpengemodtagere faldet med mere en 300 helårspersoner. Men undtagelse af sygedagpenge og arbejdsmarkedsydelse ligger det faktiske antal under de øvrige ydelsesområder også under hvad der var forventet i budgettet. Sygedagpenge under 52 uger ligger på niveau med det, der er forventet i budgettet, mens sygedagpenge over 52 uger ligger betydeligt over hvad der forventes i budgettet. Ledighedsydelse over 78 uger ligger også en del over hvad der forventes i budgettet, men antallet er faldet betydeligt hen over året. Siden januar har der i alt været et fald på 38 helårspersoner. Bilag Oversigt over kommunale forsørelsesydelser oktober 2015.docx Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget : :30 Sagsnr Fraværende: Lissie Kirk (afbud) Side 69

80 140 OVERSIGT OVER KOMMUNALE FORSØRELSESYDELSER OKTOBER 2015.DOCX

81 Oversigt over kommunale forsørgelsesydelser 12. oktober 2015 Budget 1. ØR 2015 (håp) Budget 3. ØR 2015 (håp) Helårspersoner Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. A-dagpenge Aktive Passive Særlig udd. ydelse - 42 Arbejdsmarkedsydelse Kontanthjælp* Aktive Passive Kontanthjælp omfattet af Integrationsloven Uddannelseshjælp Aktive Passive Revalidering Sygedagpenge og Jobafklaring i alt Sygedagpenge uger uger uger Over 52 uger Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Ledighedsydelse uden refusion Fleksjob ny ordning gl. ordning Seniorjob Førtidspension GNS GNS Side 70

82 141. Udvikling i ledigheden - august 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice anbefaler, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter den seneste udvikling i ledighedstallene. Baggrund og vurdering Danmarks Statistik offentliggjorde den 20. september 2015 ledighedstallene for august. Tallene viser, at der i august 2015 i alt var ledige i Køge omregnet til fuldtidspersoner - det dækker over 667 a-dagpengemodtagere og 380 jobklare kontanthjælpsmodtagere. Antallet af ledige i august 2015 er det laveste antal ledige siden januar Det seneste år er antallet af ledige faldet med 199 fuldtidspersoner eller 17,9 pct., hvilket svarer til, at 3,8 pct. af arbejdsstyrken i august 2015 var ledige, dermed er ledigheden i Køge fortsat lavere end for hele landet hvor 4,1 pct. af arbejdsstyrken var ledige. Nedenstående tabel viser udviklingen i den samlede ledighed det seneste år for Køge og hele landet målt som ledige i pct. af arbejdsstyrken. Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj 2015 Jun Jul Aug Køge 4,6 4,7 4,8 5,0 5,0 5,4 5,2 4,9 4,5 4,3 4,3 4,0 3,8 DK 4,4 4,6 4,6 4,7 4,8 5,2 5,3 5,1 4,7 4,5 4,5 4,2 4,1 Vedhæftet er oversigt over den samlede ledighed siden januar 2013 i Køge sammenlignet med Fakse, Næstved og hele landet fordelt på ydelsestype og udvalgte a- kasser. Bilag Ledighedsudvikling - august 2015.docx Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget : :30 Sagsnr Fraværende: Lissie Kirk (afbud) Side 71

83 141 LEDIGHEDSUDVIKLING - AUGUST 2015.DOCX

84 Ledighedsudviklingen januar 2013 til august 2015 Køge Klyngen hele landet (Danmarks Statistik) Figur 1: Samlet ledighed - forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 Ledige i pct. af arbejdsstyrken Køge - Næstved - Faxe - hele landet Hele landet Køge Faxe Næstved Figur 2: Samlet ledighed opdelt på ydelsestype Antal ledige på a-dagpenge og kontanthjælp Køge A-dagpeng Kontanthjælp (jobparate og åbenlyst udannelsesparate) Side 72