Sovjetisk kulturpropaganda i Danmark

Transkript

1 Sovjetisk kulturpropaganda i Danmark I det følgende beskrives den omfattende sovjetiske kulturpropaganda, der blev drevet over for den danske befolkning under Den Kolde Krig. Som instrumenter for denne propaganda tjente dels et stort antal sovjetisk finansierede frontorganisationer i Danmark med den dansk-sovjetiske venskabsforening i centrum, dels rent sovjetiske institutioner. Det sovjetiske regime brugte store beløb på propaganda, der var rettet til befolkningerne i de demokratiske stater. De store problemer med at få den sovjetiske propaganda til at slå igennem i den danske befolkning beskrives og analyseres. Indledning Den Kolde Krig var først og fremmest en konflikt mellem Vestens liberalt-demokratiske system og det marxistisk-leninistiske system under Sovjetunionens overherredømme i Østeuropa. 1 Et væsentligt element i denne konflikt var brugen af kultur i bred forstand. Den Kolde Krig var på én og samme tid en traditionel politisk og militær konfrontation mellem de toneangivende stater, dvs. mellem pax americana og pax sovietica, og en ideologisk og kulturel konkurrence på globalt niveau uden historisk fortilfælde. Aldrig før var en international konflikt blevet ført ved hjælp af indædte kampe inden for genetik eller over internationale priser; mellem filosoffer, litterære slagsmål, dueller på malerpensler, hjemsendelse af ballettrupper, uden de havde nået at optræde, afhoppende cellister og balletdansere eller støjsending mod jazzmusik i radioen med andre ord et behov for at bevise åndelig overlegenhed for at vinde offentlighedens støtte i en kulturkamp af olympiske dimensioner. Så godt som alting fra sport over ballet og tegneserier til rumrejser fik politisk betydning og kunne anvendes som et muligt våben til opinionsdannelse på hjemmefronten og til at påvirke udenlandske samfund. 2 1 DIIS bind 1, s Tony Shaw:»The Politics of Cold War Culture«, Journal of Cold War Studies 2001(3):3, s

2 Sovjetunionens nederlag i Den Kolde Krig skyldtes ikke alene den ineffektive kommandoøkonomi og de enorme rustningsudgifter, men var også forårsaget af regimets moralske, intellektuelle og kulturelle nederlag, som fik borgerne til at vende sig mod systemet. Den sovjetiske side havde tabt den brede kulturkamp fra begyndelsen, fordi regimet frygtede frihed. Derfor hjalp det ikke, at Sovjetunionen kunne producere millioner bøger, skabe megen finkultur, vinde sejre i internationale skak- og atletikturneringer, sende den første mand i kredsløb om Jorden, opføre forskningslaboratorier og vinde mange Nobelpriser. 3 Sovjetunionen brød sammen med sine enorme våbenlagre intakte. Militær styrke kunne ikke opveje de økonomiske, ideologiske, kulturelle og moralske faktorer, som underminerede Sovjetunionen og den socialistiske lejr. 4 Vestlige fremstillinger er stort set blinde over for de sovjetiske bestræbelser på at påvirke den vesteuropæiske og nordamerikanske befolkning. De er ligeledes ofte blinde over for den enorme kulturpåvirkning, der foregik via markedet og befolkningens eget frie valg. Der har i stedet været stor interesse for at afsløre skjulte vestlige bestræbelser på at påvirke de vestlige befolkninger. På grund af de lukkede og kontrollerede socialistiske stater var det ikke muligt i samme omfang fra vestlig side at påvirke disse staters befolkninger. Alligevel blev de trods mindretalsregimernes censur, støjsendere, tanke- og rejsekontrol påvirket af vestlige ideer på forskellig vis. 2 Kulturkampen i bredeste forstand foregik på to fronter: Hjemmefronten og modstanderens front. I udgangspunktet havde Sovjetunionen og de andre regimer i den virkeliggjorte socialisme den store fordel, at disse totalitære regimer selv kontrollerede hjemmefronten uden konkurrence udefra og samtidig havde fri adgang til modstanderens territorium og befolkning både via officielle kanaler som ambassader, konsulater og presseagenturer samt via loyale kommunistpartier, venskabsforeninger og andre frontorganisationer. USA, Danmark og de andre demokratiske lande havde derimod et marked for kultur, som var åbent for alle også for dem, der ville bekæmpe regeringens og flertallets politik samt afskaffe ytringsfriheden og demokratiet. Modstanderens befolkning var derimod afskærmet og næsten utilgængelig for de vestlige demokratiers indflydelse. Demokratiernes hjemmefront var dog aldrig for alvor truet i USA, Canada og de solide nordeuropæiske demokratier, England, Benelux og Skandinavien. Men det er lettere at konstatere i dag, end dengang kampen stod på. Vesttysk- 3 David Caute: The Dancer Defects: The Struggle for Cultural Supremacy during the Cold War (2003), s. 1-3, 5. 4 John Lewis Gaddis: We Now Know: Rethinking Cold War History (1998), s. 284.

3 land var også immun over for den sovjetiske propaganda, fordi vesttyskerne vidste, hvad der var foregået og foregik i det socialistiske Østtyskland, og fordi det østtyske regime med hadpropaganda, angiveri, censur og forfølgelse af anderledes tænkende mindede dem om det nazistiske regime i Tyskland fra 1933 til Østtyskerne vidste det samme og vidste tillige, at det vesttyske, demokratisk-kapitalistiske samfund på den anden side af pigtråden og betonmuren var langt mere attraktivt end det socialistiske. I materiel henseende var det Mercedes kontra Trabant. I de sydeuropæiske lande Italien, Frankrig, Spanien, Portugal og Grækenland stod kommunisterne derimod stærkt. Det sovjetiske kultur- og propagandaapparat Det øverste og vigtigste organ i det sovjetiske samfundssystem var Sovjetunionens Kommunistiske Partis Centralkomités (SUKP CK) Politbureau. Det er det nærmeste, man kommer en konkret præcisering af, hvorfra Sovjetunionen blev regeret. 5 Inden for SUKP sorterede ledelsen af propagandaapparatet under to afdelinger af Centralkomiteens Sekretariat. Sekretariatet var SUKP s centrale forvaltnings- og administrationsorgan og bestod af 22 afdelinger, der blev ledet af sekretærer, hvoraf nogle havde ansvaret for 2-3 afdelinger. Sekretariatet havde i 1970 ca ansatte, hvoraf 900 var partifunktionærer (også kaldet»ansvarlige medarbejdere«), mens resten var tilknyttet partiapparatet som kontorpersonale, teknisk personale og lignende. 6 Propagandaapparatets ene led var Afdelingen for International Information (AII), der havde ansvaret for nyhedstjenesterne, der under Den Kolde Krig for det første havde til opgave at udsende officielle meddelelser fra partiledelsen og de øverste embedsmænd, for det andet at udgive en række internationale tidsskrifter, og for det tredje at indhente informationer i over 100 lande. Derudover stod AII for presse- og efterretningsagenturet APN, som havde afdelinger i over 100 lande, herunder i Danmark, og for Sovinformbureau, der fra 1957 havde en afdeling i Danmark. 7 Den anden og vigtigste af de to afdelinger var Den Internationale Afdeling (IA), som den blev betegnet efter en rekonstruktion. IA var en videreførelse af Kominterns virksomhed inden for SUKP s 5 Povl Terkelsen: Sovjetunionens Kommunistiske Parti. Introduktion til partiets statut (1978), s , Terkelsen: Sovjetunionens Kommunistiske Parti, s ; DIIS bind 1, s. 368; Abdurakhman Avtorkhanov: The Communist Party Apparatus (1966), s DIIS bind 1, s DIIS postulerer samme sted, at Sovinformbureau overtog udgivelsen af det sovjetiske propagandatidsskrift Fakta om Sovjetunionen i Danmark. Det er ikke korrekt; den opgave sorterede under APN. 3

4 4 partiapparat. Kominterns sidste formand, Georgij Dimitrov, var den første leder af IA. 8 IA havde i sin levetid foruden Dmitrov tre forskellige ledere. Den første og ubetinget vigtigste var B.N. Ponomarjov ( ). Ponomarjov var veteran fra Komintern og indtog en række ledende stillinger i regerings- og partiapparatet. Fra 1961 var han sekretær i Centralkomiteen og fra 1972 kandidatmedlem af Politbureauet. Ponomarjov var kendt som en bekæmper af socialdemokratismen, og DKP udgav i 1948 i serien Verdenspolitik hans bog om Højre-Socialdemokraternes Politik på partiets eget forlag, Tiden. 9 I 1986 blev Ponomarjov efterfulgt af A.F. Dobrynin ( ), den mangeårige sovjetiske ambassadør i USA, der var stærkt utilfreds med sin nye stilling, da han ikke mente, at arbejdet havde noget med udenrigspolitik eller diplomati at gøre. 10 Han blev da også efter forholdsvis kort tid efterfulgt af IA s tredje og sidste leder, V.M. Falin ( ). 11 IA havde en række forskellige opgaver. For det første skulle den via bl.a. pressekampagner sørge for, at hovedlinjen i sovjetisk udenrigspolitik, som den blev bestemt i Politbureauet og Centralkomiteen, blev ført ud i livet. For det andet skulle den varetage forbindelserne til de udenlandske kommunistiske partier. For det tredje skulle den varetage forbindelserne til udvalgte liberale og venstreorienterede partier, revolutionære grupper og nationale befrielsesbevægelser. For det fjerde skulle den varetage forbindelserne til frontorganisationerne (bl.a. venskabsforeningerne). For det femte skulle den stå for tildelingen af økonomisk støtte via»fagforeningsfonden«til de udenlandske kommunistiske partier og revolutionære bevægelser. 12 Til at udføre sine opgaver havde IA i 1980 erne godt og vel 200 medarbejdere. 13 A. Tjernaev, der arbejdede i IA i 1960 erne og 70 erne, har i sine erindringer fortalt, at medarbejderne i IA blev rekrutteret blandt ansatte ved de højere læreranstalter, journalister og di- 8 DIIS bind 1, s og Sven G. Holtsmark:»Udenlandsk finansiering af de nordiske kommunistpartier, «, i Morten Thing (red.): Guldet fra Moskva. Finansieringen af de nordiske kommunistpartier, (2001), s Bent Jensen: Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle, s. 22. Jacob Andersen med Oleg Gordijevskij: De røde spioner. KGB s operationer i Danmark fra Stalin til Jeltsin, fra Stauning til Nyrup (2002), s , DIIS, bind 1, s. 369, Terkelsen, s. 127 og Clive Rose: The Soviet Propaganda Network, s DIIS bind 1, s. 369 og A.F. Dobrynin: In Confidence. Moscow s Ambassador to America s Six Cold War Presidents ( ) (1995), s. 601, 619 og 628. Dobrynin angiver som sin egen hovedbegrundelse, at han bedre kunne lide det friere liv som ambassadør i USA langt væk fra det sovjetiske bureaukrati. 11 DIIS bind 1, s Falin har beskrevet arbejdet mere konkret end Dobrynin i sine erindringer; Valentin Falin: Politische Erinnerungen (1993), s. 479 f. 12 DIIS, bind 1, s Dobrynin: In Confidence, s. 619.

5 plomater, og at de som regel skulle kunne tale mindst to fremmedsprog, have kendskab til udlandet og til de lande, de skulle kontrollere. 14 Forbindelsen til de kommunistiske partier var opdelt i en række geografiske sektorer. Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) sorterede under sektoren for Finland og Skandinavien. Kontrollen med henholdsvis de sovjetiske venskabsforeninger (f.eks. den sovjetisk-danske) og de vestlige venskabsforeninger med Sovjetunionen (for Danmarks vedkommende Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen) lå i en underafdeling af IA, der fra gik under betegnelsen VOKS (Det Alunionske Selskab for Kulturelle Forbindelser med Udlandet). I skete der som følge af sovjetisk utilfredshed med den manglende gennemslagskraft for kulturpropagandaen en omfattende rekonstruktion af organisationen, der tog udgangspunkt i en række kritiske rapporter om effekten af propagandaen over for udlandet. Det sovjetiske apparat var i modsætning til det amerikanske for ucentraliseret og aktiviteterne for ukoordinerede. Der skulle derfor skabes en samlet koordinerende organisation for radioudsendelserne, udgivelsen af bøger og brochurer samt eksporten af film. 15 Derudover blev der peget på behovet for en koordineret indsats, der skulle foregå i overensstemmelse med en samlet overordnet plan. TASS skulle blive bedre til at udveksle informationer med de øvrige organisationer. Der skulle arbejdes for en politisk og kvalitetsmæssig forbedring af indholdet og udbredelsen af de udsendte aviser, pressebulletiner og magasiner, som Sovjetunionen på det tidspunkt udgav i udlandet med et oplag på i alt eksemplarer. Radioudsendelserne til udlandet skulle spille en større rolle, og den tekniske kvalitet skulle forbedres. En af rapporterne slog til lyd for, at skabelsen af et sovjetisk journalistforbund ville have en positiv indflydelse på muligheden for at påvirke dannelsen af den offentlige mening i udlandet. Samtidig skulle der afholdes flere pressekonferencer for de udenlandske korrespondenter. Der var også et forslag om at oprette kollektiver af forfattere, der kunne skrive velargumenterede bøger om politiske spørgsmål til udgivelse i udlandet. Endelig pegede også denne rapport på behovet for at få dannet et regeringsorgan til koordinering af propagandaen og kulturaktiviteterne. 16 I begyndelsen af februar 1956 afgik en indstilling til Centralkomiteen med 14 Анатолий Черняев: Моя жизнь и мое время (A.S. Tjernjajev: Moja zjizn i moe vremja) (1995), s RGANI Formanden for Sovinformbureau P. Pozdeev til sekretær for SUKP CK kammerat D.T. Sjepilov RGANI I. Il itjov og M. Kharlamov til D.T. Sjepilov:»Om nogle metoder til forbedring af den sovjetiske propaganda i udlandet«

6 6 konkrete forslag til forbedring af den sovjetiske udlandspropaganda og til en mere effektiv imødegåelse af antisovjetisk propaganda i udlandet. 17 I november samme år var spørgsmålet om reorganiseringen af udenrigspropagandaapparatet nået op på øverste niveau i den sovjetiske ledelse. Lederen af Afdelingen for forbindelser med de udenlandske kommunistpartier (senere Den Internationale Afdeling) under Centralkomiteen, Boris Ponomarjov, fremhævede i en rapport til udenrigsminister Vjateslav Molotov, at der burde oprettes ét statsligt organ for udenrigspropaganda, som skulle have alle de tjenester, der stod for udførelsen af propagandaen til udlandet, lagt ind under sig. På samme måde skulle al udenrigspropaganda, der blev forberedt i kommunistpartiet, samles i én afdeling. Organet skulle ikke bare lede og koordinere propagandaarbejdet fra de respektive ministerier og organer, men også stå for den operative organisation, planlægning og udførelse. Det ville muliggøre en langt mere målrettet indsats med dertil hørende mindskning af ressourcespild. 18 I begyndelsen af 1957 fremkom en ny rapport med titlen»nogle bemærkninger om organisationen af propaganda i udlandet«. Heri hed det, at erfaringen viste, at propagandaen virkede bedst, hvis den var målrettet og opererede på et moderne, underbygget grundlag, der på samme tid gjorde brug af alle midler: radio, presse, film, turisme, udvekslinger af kulturdelegationer etc. Løsningen af opgaven krævede, at der blev oprettet en centraliseret, men samtidig meget smidig mekanisme, der arbejdede i streng overensstemmelse med Centralkomiteens instruktioner, men uden at den konstant skulle søge tilladelse til sine løbende aktiviteter. For at opfylde opgaven skulle der skabet ét nyt arbejdsorgan for propaganda. Dets virksomhed over for udlandet skulle opdeles i zoner, og medarbejderne skulle være velbevandrede i den gruppe af lande, de skulle arbejde med, og styre propagandaen gennem alle kanaler til landene. Det skulle afhjælpe den mangel på koordination, som aktiviteterne hidtil havde lidt under. Det nye organ skulle kaldes Den Statslige Komité for Kulturelle og Videnskabelige Forbindelser og opdeles i fire afdelinger med ansvar for hhv. Asien og Afrika, Vesteuropa, det amerikanske kontinent og folkedemokratierne. Hver afdeling skulle ikke bare stå til ansvar for den udførte propaganda i afdelingens sektorer, men også stå for den konkrete organisering af propagandaen mht. radioudsendelser, udsendelsen af skriftlige materialer, TASS virksomhed, udvekslingen af kultur- og videnskabsdelegationer samt turistgrup- 17 RGANI I. Il itjev til D.T. Sjepilov RGANI og Viceformand for Afdelingen for kontakter til de udenlandske kommunistpartier B. Ponomarov til V.M. Molotov Diverse udkast til SUKP CK forordningen»om metoder til forbedring af den sovjetiske propaganda i udlandet«med påtegninger.

7 per, filmvirksomhed og driften af biblioteker. For at fungere effektivt skulle der tilføres tilstrækkelige midler. 19 Et element gør sig særligt bemærket ved sit fravær i overvejelserne. Følgerne af Ungarnsopstanden i 1956 for gennemslagskraften af den sovjetiske udenrigspropaganda synes ikke at have spillet nogen rolle i de sovjetiske overvejelser om propagandamaskineriets effektivitet. Det fremgår af planen for sovjetisk propaganda for at påvirke resultatet af det danske folketingsvalg i 1957 til fordel for DKP, at det var de gammelkendte slagord om Sovjetunionens fantastiske udviklingsrater, Sovjetunionen som fredens forkæmper, NATO og USA som ondskaben selv samt det evigt bestående venskab mellem Danmark og Sovjetunionen, der blev trukket frem. 20 Den Statslige Komité for Kulturelle Forbindelser med Udlandet under Sovjetunionens Ministerråd (GKKS) blev oprettet i marts GKKS havde 80 ansvarlige medarbejdere og 36 tekniske. Dens formand var G. Zjukov. 21 Komiteen eksisterede og havde til opgave at koordinere ministeriernes, de såkaldte samfundsorganisationers og De Videnskabelige Akademiers kulturelle og videnskabelige forbindelser med udlandet samt fremlægge dem til godkendelse i Centralkomiteen. 22 Desuden medvirkede komiteen ved indgåelsen af statslige kulturaftaler med andre lande. 23 Oprettelsen af GKKS var imidlertid ikke det eneste element i den omfattende rekonstruktion af det sovjetiske udenrigspropagandaapparat. Centralkomiteens Præsidium (tidligere Politbureau) vedtog i en forordning af , at Centralkomiteens Afdeling for Forbindelserne til de Udenlandske Kommunistiske Partier (Komintern-apparatets efterfølger), skulle opdeles i to: Afdelingen for forbindelser til de kommunistiske og arbejderpartier i de socialistiske lande og Den Internationale Afdeling, der dækkede det øvrige udland RGANI »Nogle bemærkninger om organiseringen af propaganda i udlandet« RGANI A. Kuznetsov til D.T. Sjeliopov med det udaterede bilag»plan for de grundlæggende radioudsendelser til Danmark i april-maj 1957 (om temaer med relation til det forestående valg til det danske parlament). 21 RGANI G. Zjukov til SUKP CK Det var ikke marskallen af samme navn, men en betroet CK-funktionær. 22 F.eks. RA Danica SUKP CK, pakke 105. F.eks.»Forordning fra SUKP CK sekretariat Om planen for kulturelle og videnskabelige forbindelser mellem USSR og udlandet i « Frederick C. Barghoorn: The Soviet Cultural Offensive: The Role of Cultural Diplomacy in Soviet Foreign Policy (1960), s. 31, RGANI Forord, s. 3. 7

8 8 I en række sammenhænge medvirkede ministerierne ved sovjetiske kulturfremstød i Danmark. Udenrigsministeriet (MID) havde til opgave at tage sig af de almindelige diplomatiske relationer samt forskellige opgaver inden for informationspolitik og propaganda. MID s instrukser til ambassaderne (den i Danmark hørte under den Skandinaviske Afdeling) blev udsendt på baggrund af de politiske instruktioner fra IA. Et særligt træk ved ambassadernes administration var, at den var vertikal. Den enkelte ambassadeafdeling (den militære, den økonomiske, den kulturelle, den politiske etc.) refererede til sit eget fagministerium i Moskva. Alle lokale beslutninger skulle formelt godkendes af MID, men reelt af Centralkomiteen. Endvidere skulle ambassaderne udføre de sovjetiske kulturfremstød, der blev organiseret af organisationen VOKS, senere SSOD: Filmforevisninger, sportspræstationer, kunstudstillinger og andet, der skulle vise Sovjetunionens økonomiske, tekniske og videnskabelige formåen. F.eks. gennemførte den sovjetiske ambassade i Danmark i 1956 en stor udstilling i Forum i København om Sovjetunionens landvindinger inden for atomenergien blev der af ambassaden organiseret en række erhvervs-, industri- og eksportudstillinger i Danmark. Ambassaden var derudover det udøvende organ for CK s propagandaafdelings»aktive foranstaltninger«, dvs. påvirkningsoperationer. Disse opgaver hørte under KGB s rezidentura ved ambassaden. 25 Siden 1925 havde organisationen VOKS haft til opgave at drive sovjetisk kulturpropaganda over for udlandet. 26 I 1957 besluttede Centralkomiteen at omdanne det hidtidige organ for kulturpropaganda, VOKS, til SSOD. 27 Over for omverdenen forsøgte Kreml at få det til at se ud, som om omdannelsen skete på baggrund af et folkeligt initiativ. F.eks. skrev SSOD i et brev til Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen, at mange repræsentanter for samfundslivet i Sovjet kolkhosbønder, videnskabsfolk, forfattere og journalister havde taget initiativ til i Sovjetunion at oprette et selskab for venskab og kulturelle forbindelser med en række lande. Det var en bekræftelse af det sovjetiske folks oprigtige ønske om yderligere at styrke venskabet og udvide det kulturelle samarbejde med folkene i andre lande uanset disse landes statslige og samfundsmæssige struktur til fordel for kulturel fremgang og fred i hele verden. 25 DIIS bind 1, s Rezidentura var KGB afdelingen på ambassaden. Lederen af KGBafdelingen blev kaldt for residenten. 26 David Caute: The Dancer Defects: The Struggle for Cultural Supremacy during the Cold War (2005), s Bukovskij arkivet dokument 0801 ( pdfs/peace/ct48-57.pdf) (set ), N. Popova til SUKP CK

9 Sovjetiske venskabsforeninger som redskab for kulturpropaganda På den baggrund blev der afholdt en konference, hvis 700 deltagere vedtog love for det ny kulturformidlingsorgan SSOD og valgte en ledelse med N.V. Popova i spidsen. Venskabsforeningen i Danmark blev derpå informeret om det ny sovjetiske organ. 28 Foreningen Sovjetunionen-Danmark blev oprettet i Moskva i 1958 og havde i mange år professor G. Vovtjenko, prorektor ved Moskva Statsuniversitet, som formand. 29 Såvel Vovtjenkos formandskab og den øvrige bestyrelse som listen over deltagere ved det grundlæggende møde var blevet godkendt af centralkomiteen efter indstilling fra SSOD s formand Nina Popova. 30 Alligevel forsøgte Sovjetunionen, som vi også har set det med SSOD, at give omverdenen et indtryk af, at selskabets oprettelse var sket efter et folkeligt initiativ. I en pressebulletin fra Sovinformbureau til danske medier hed det således om det første hovedbestyrelsesmøde i Foreningen Sovjetunionen-Danmark, at mødet havde vedtaget en henvendelse til danskerne: Til danske organisationer og danske borgere [understreget i original] Selskabets medlemmer vedtog en henvendelse til danske organisationer, videnskabsmænd, kunstnere, kulturpersonligheder og andre, der går ind for venskabelige forbindelser og kulturel udveksling mellem Danmark og Sovjetunionen [ ] Denne beslutning ligger ganske på linie med sovjetfolkets ønske og vilje om at udvikle venskabelige og kulturelle forbindelser og gensidig kulturudveksling med det danske folk, over for hvem sovjetmenneskene nærer sympati og agtelse. Vi nærer den faste overbevisning, at dannelsen af selskabet»sovjetunionen-danmark«og dets prisværdige virksomhed vil føre til nærmere venskab og samarbejde mellem folkene i Danmark og Sovjetunionen og til yderligere kulturel udveksling mellem folkene i Danmark og Sovjetunionen, hvilket uden tvivl vil bidrage til styrkelsen af arbejdet for fred i Europa. Vi ønsker ligesom I at leve i ro og uden frygt for en ny krigs rædsler. Vi mener, at det i kampen for en stabil og varig fred er særlig vigtigt at arbejde for en styrkelse af venskabet mellem vore folk og for udviklingen af det kulturelle samarbejde på basis af gensidig udveksling af videnskabelige 28 ABA Landsforeningen til samvirke mellem Danmark og Sovjetunionens (herefter: Landsforeningens) arkiv, kasse 6, SSOD ved formanden Nina Popova til Landsforeningen ved formand Jørgen Jørgensen og sekretær Ifrim Jensen ABA Dansk Bulgarsk Selskabs arkiv, kasse 1. Landsforeningen til samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen, udateret brochure [1974]. 30 RA Danica SUKP CK, pakke 105. Nina Popova til SUKP CK ; Rapporten»Om formandskabet i bestyrelsen i Selskabet USSR-Danmark «

10 og kunstneriske værdier og omfattende personlige kontakter [ ] Selskabet»Sovjetunionen-Danmark«vil arbejde for at udvikle og befæste venskabet, en gensidig forståelse og tilliden mellem Sovjetunionens og Danmarks folk [ ] Vi udtaler den forhåbning, at organisationer, institutioner og borgere i Danmark, der går ind for venskab og samarbejde med Sovjetunionen, vil bifalde henvendelsen fra vort møde og for deres vedkommende bringe et værdigt bidrag til den fortsatte udvikling af den gensidige forståelse og til udvidelse og styrkelse at de venskabelige og kulturelle forbindelser mellem vore lande Over for den danske Landsforeningen til samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen blev der fremsat en tilsvarende forklaring i et særskilt brev. Igen var det et ønske om at styrke venskabet og udvide det kulturelle samarbejde mellem de to landes folk, der lå til grund for selskabets oprettelse. Ifølge brevet var det helt naturligt, at der med dannelsen af Selskabet Danmark-Sovjetunionen bød sig en mulighed for at udvide arbejdet til styrkelse af samarbejdet og det gensidige kendskab til folkenes historie, arbejde, dagligliv, økonomi, kultur og sprog. Selskabet ville i fremtiden sende talere til Danmark for at holde taler for offentligheden, sende sovjetisk litteratur til Landsforeningen samt grammofonplader og andet materiale, der kunne være med til at gøre den danske befolkning bekendt med dagliglivet og kulturen i Sovjetunionen. Landsforeningen blev instrueret om at holde den sovjetiske forening orienteret om sin virksomhed. Det var Selskabets hovedopgave at udbygge og forstærke de venskabelige forbindelser mellem Danmark og Sovjetunionen, sluttede brevet. 32 Landsforeningen sendte»de bedste hilsner og lykønskninger«ved dannelsen af Selskabet Sovjetunionen-Danmark med ordene:»det er vor Overbevisning, at denne Begivenhed vil blive af stor Betydning for de fremtidige Forbindelser mellem Sovjetunionen og Danmark. Vi byder det sovjetisk-danske Selskab velkommen i Samarbejdet om vort fælles Formaal.«33 Den sovjetisk-danske venskabsforening takkede på det varmeste for den venskabelige hilsen og modtog med glæde forslaget om samarbejde om en 31»I Selskabet»Sovjetunionen-Danmark«Henvendelse til den danske offentlighed«, Nyheder fra Sovjetunionen 1958:411, s ABA Landsforeningens arkiv kasse 6. Foreningen SSSR-Danmark ved formand Grigorij Vovtjenko og sekretær Valentina Kopnina til Landforeningen ved Jørgen Jørgensen og Ifrim Jensen udateret [slutningen af 1958]. 33 KB Jørgen Jørgensens efterladte papirer, utilg. 586, III:2, kapsel 27. Afskrift af telegram fra Landsforeningen til samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen til N. Popova

11 yderligere styrkelse af de venskabelige og kulturelle forbindelser mellem Sovjetunionens og Danmarks folk til gavn for fred og fremskridt. 34 Af det bevarede arkivmateriale fremgår det tydeligt, at Foreningen Sovjetunionen-Danmark fra og med 1959 i hvert fald for en periode overtog VOKS gamle rolle som styrende for de af Landsforeningens aktiviteter, der skulle foregå i samarbejde med en sovjetisk partner både med hensyn til arrangementer i Danmark med sovjetisk deltagelse, fremsendelse af grammofonplader, bøger og tidsskrifter til Landsforeningens bibliotek og formidlingen af delegationer til og fra Sovjetunionen. 35 På trods af de store rokader ser det imidlertid ikke ud til, at der skete væsentlige forandringer i metoderne i planlægningen og gennemførelsen af kulturpropagandaen over for Danmark, eller at systemet var blevet gjort mere smidigt snarere tværtimod. En række forgreninger havde fået nye akronymer, og der var kommet flere til, og den interne magtkamp mellem de mange dele af netværket var taget til. Direkte sovjetisk statslig propaganda i Danmark Sovjetunionen gennemførte et massivt direkte propagandaprogram over den danske befolkning under Den Kolde Krig i form af tidsskrifter, radioudsendelser og andre aktiviteter. Allerede i 1951 begyndte den sovjetiske ambassade i Danmark at udgive det længstlevende kommunistiske propagandatidsskrift her i landet, Fakta om Sovjetunionen (FOS). I november 1989 skiftede det navn til Glasnost, ifølge chefredaktøren, Sergej Serebrjakov, for bedre at korrespondere med Gorbatjovs politiske linje, ideer og paroler. 36 Skiftende danske redaktører skulle give tidsskriftet troværdighed udadtil, men der var ingen tvivl om, hvem der bestemte indadtil. Redaktør Erik Horskjær fik på et tidspunkt problemer med sine sovjetiske arbejdsgivere, fordi han havde anbragt et billede af stortudende børnehavebørn på forsiden. En vred ambassadefunktionær fortalte ham, at ingen børn græd under socialismen, og nummeret blev flere uger forsinket. 34 KB Jørgen Jørgensens efterladte papirer, kapsel 27. Telegram fra bestyrelsen for SSSR-Danmark til Jørgen Jørgensen modtaget KB Jørgen Jørgensens efterladte papirer, kapsel 27. G. Vovtjenko til bestyrelsen for Landsforeningen ; Valentina Kopnina, ansvarshavende sekretær SSSR- Danmark til Jørgen Jørgensen marts 1959; Valentina Kopnina, ansvarshavende sekretær SSSR-Danmark til Landsforeningen ; SSSR-Danmark ved formanden G. Vovtjenko til bestyrelsen i Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunion Den sovjetiske dissident og tidligere lejrfange Sergej Grigorjants udgav det systemkritiske tidsskrift Гласность, indtil det blev bragt til standsning af KGB i Derpå stjal KGB navnet og gav det til det systemtro tidsskrift Glasnost, der udkom på dansk. Se værkets kapitel

12 De organiserede sovjetvenner kritiserede ved flere lejligheder FOS for indholdet, og på Landsforeningens kongres i 1965 var der enighed om, at stoffet i FOS burde vælges ud fra en dansk læserkreds opfattelse af, hvad der havde interesse, og ikke ud fra sovjetiske synspunkter om emnernes betydning. I 1988 kunne lederen af APN-kontoret i København, Sergej Serebrjakov, på et hovedbestyrelsesmøde i Landsforeningen oplyse, at FOS havde et oplag på eks., heraf betalende abonnementer. Samtidig lovede han, at indholdet fremover i højere grad skulle afspejle danske læseres interesser. Et år senere kunne Serebrjakov i forbindelse med navneskiftet til Glasnost oplyse, at en læserundersøgelse viste, at ca. en fjerdedel af læserne var kvinder, og at der var meget få unge læsere. Da bladet ikke længere havde en automatisk underskudsgaranti fra Moskva, og der således var kommet en overhængende økonomisk trussel, skulle der arbejdes hårdt for at skaffe flere abonnenter bl.a. ved at producere størstedelen af materialet i Danmark. 12 Sovinformbureau udsendte også en dansk tryksag, nemlig Nyheder fra Sovjetunionen ( ). Der var tale om et nyhedsbrev på fem-seks sider, der blev sendt til større aviser, nyhedsbureauer, biblioteker og udvalgte enkeltpersoner. Udgivelsen blev siden overtaget af APN og udkom indtil 1990 som hhv. Pressebureauet Novostis Bulletin ( ) Novosti presse-nyt ( ). Alle de statslige tidsskrifter blev sendt gratis til en række biblioteker, institutioner og enkeltpersoner. Fra og med 1949 begyndte en række kommunistiske lande også at udgive egne propagandatidsskrifter med glansbilledbeskrivelser af udviklingen i hjemlandet på dansk. Først var Rumænien med Nyt fra Rumænien, der udkom indtil I 1955 fulgte Polen trop med Polen i Dag, der udkom hver anden uge indtil juni Også DDR havde i form af DDR Revy, der udkom på forlaget Zeit im Bild , sit eget statslige propagandaskrift i Danmark (i 1963 med abonnementer). Af andre statslige propagandatidsskrifter på dansk kan nævnes Bulletin fra Den Kinesiske Folkerepubliks Ambassade/Kina i Dag. Ved siden af denne omfattende, direkte statslige virksomhed blev der hvert år udarbejdet minutiøse planer for den kulturelle propagandavirksomhed både på det helt overordnede plan og for de enkelte lande som Danmark. Planerne omhandlede både afsendelsen af sovjetborgere til Danmark og invitationer til Danmark. Planerne dækkede alt fra udsendelsen af kor og musikgrupper, der skulle optræde ved koncertarrangementer i Danmark, over andre kunstnere og kulturpersonligheder, der skulle optræde ved foredragsarrangementer og

13 lignende, til videnskabsmænd og sportsfolk, der skulle deltage ved internationale videnskabelige konferencer og sportsstævner. 37 Sovjetisk radiopropaganda Ved siden af tidsskrifterne sendte en række af de kommunistiske lande radioudsendelser på dansk via kort- og mellembølge. De sovjetiske udsendelser kom i gang allerede i 1943; i december 1946 blev der dagligt sendt to gange 15 minutter på dansk. I årene omkring 1960 var udsendelsesfrekvensen steget til op til tre daglige aftenudsendelser af hver en halv times varighed. Udsendelserne handlede f.eks. om den økonomiske, tekniske og kulturelle udvikling i Sovjetunionen og de øvrige socialistiske lande, og der var musikprogrammer og en brevkasse, hvor lytterne kunne skrive ind og stille spørgsmål om sovjetiske forhold. Også deltagere på danske delegationsrejser blev anmodet om at lovprise forholdene i Sovjetunionen og udtale deres uforbeholdne støtte til sovjetiske udenrigspolitiske tiltag og paroler. I midten af 1970 erne bestod den danske redaktion på Radio Moskva af syv sovjetborgere og tre danskere, herunder oplæseren Erik Carlsen. Udsendelserne bestod dels af de faste programmer som nyhederne,»panorama«om Sovjetunionens udenrigspolitik,»sovjetisk videnskab og teknik«, brevkasse og»sovjetunionen Rundt«. Formålet med udsendelserne var at fremme forholdet mellem det danske og det sovjetiske folk under mottoet»gennem kendskab til venskab«, der også blev anvendt som motto af Landsforeningen. Moskva Radio sendte i erne to gange en halv time dagligt. I midten af 1980 erne var det blevet til en times samlet udsendelse kl Ifølge et brev fra Aksel Larsen til SUKP s Centralkomité fandt de danske lyttere de sovjetiske udsendelser kedelige, uaktuelle og uegnede til et dansk publikum. I 1956 havde Aksel Larsen sat den daværende DKP er Christian Frahm til at aflytte Radio Moskva og rapportere om kvaliteten af udsendelserne. Foruden en skarp kritik af den ofte dårlige lydkvalitet pegede Frahm især på følgende problemer: De væsentligste nyheder fra Sovjet var ofte allerede bragt af Statsradiofonien i Danmark, og man kunne i det hele taget ikke 37 RA Danica, SUKP s CK, pakke 105. Udateret bilag.»plan for tiltag for kulturelle forbindelser med Danmark i 1960«vedlagt Forordning fra SUKP CK s Kommission for ideologi, kultur og internationale partiforbindelser protokol nr. 40 III 45 af »Om den overordnede plan for USSR kulturelle og videnskabelige samarbejde med udlandet i 1960«; de udaterede bilag»danmark 1961«og»Danmark 1962«vedlagt Forordning fra sekretariatet protokol nr af »Om USSR kulturelle og videnskabelige forbindelser med udlandet i «; udateret bilag»danmark«vedlagt Forordning fra SUKP CK Kommission for ideologi, kultur og internationale partiforbindelser protokol nr af »Om de sovjetiske samfundsorganisationers planer for forbindelse med udlandet i 1961«. 13

14 følge ordentligt med i verdensnyhederne ved kun at lytte til Radio Moskva. Nyhedsoplæsernes sproglige færdigheder var med undtagelse af Land og Folks korrespondent Frede Klitgaard for ringe, og det skinnede igennem, at de tydeligvis ikke interesserede sig for det, de læste op. I det hele taget var nyhedsudsendelserne for kedsommelige og langtrukne. Besvarelserne i radiobrevkassen var ofte for ukonkrete, og propagandaen var i det hele taget så grov, at den mere virkede hæmmende end fremmende for de sovjetiske synspunkter. 14 Væsentlige svagheder Den sovjetiske organisering af kulturdiplomatiet var ramt af to centrale og væsentlige svagheder. For det første var der en udtalt begejstring for planlægningsfasen, mens selve udførelsen til tider kom til at stå i baggrunden. For det andet var en lang række af arrangementer tiltænkt at komme til udførelse gennem venskabsforeningen, der derved fungerede som den væsentligste kanal for det sovjetiske kulturdiplomati. Problemet for danskerne var, at der fra sovjetisk side opereredes med meget korte varsler. Eksempelvis meddelte Sovjetunionens kulturministerium i september 1955 Landsforeningen med navns nævnelse, hvilke danske dirigenter, operasangerinder og solodansere den sovjetiske side ønskede til Sovjet i 4. kvartal Det forventedes, at Landsforeningen forhandlede alt på plads også inden for rammerne af de honorarer, man var villig til at betale fra sovjetisk side. 38 I begyndelsen af marts 1956 skrev Sovjetunionens kulturminister N. Mikhajlov til Centralkomiteen med et forslag til kulturelle aktiviteter rettet mod Danmark. Indledningsvis blev der fortalt om en række allerede gennemførte tiltag for at udvide og styrke de kulturelle forbindelser med de skandinaviske lande. I den forbindelse fremhævede Mikhajlov i særlig grad sovjetiske kunstneres deltagelse i de såkaldte»venskabsuger«, organiseret af venskabsforeningerne med Sovjetunionen i de respektive lande, og hvor kunsterne optrådte ved koncerter og opera- og balletforestillinger. Mikhajlov så med baggrund i invitationen til statsminister H.C. Hansen om at besøge Sovjetunionen i 1956 (i sammenhæng med tilsvarende indbydelser til Norges og Sveriges statsministre samt danske, svenske og norske parlamentarikergrupper) gode muligheder for, at de kulturelle forbindelser mellem Sovjetunionen og de skandinaviske lande ville vokse meget. På den baggrund foreslog han, at Sovjetunionen i 1956 skulle sende et kor på 80 personer, en gruppe solodansere, en gruppe skuespillere og violinisten Igor Ojstrakh med akkompagnatør på turné i Danmark samt orga- 38 KB Jørgen Jørgensens efterladte papirer. Kapsel 25. V. Stepanov, Chef for USSR s Kulturministeriums Departement for udenlandske forbindelser, til formanden for Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen professor Jørgen Jørgensen

15 nisere en udstilling af sovjetiske bøger med tilhørende foredrag af forfattere og litterater. 39 Udkastet blev herefter forelagt Centralkomiteens kulturafdeling til kommentarer. Her støttede man forslaget, som man kaldte»formålstjenligt«, et udtryk der i de sovjetiske dokumenter ofte går igen som markør for godkendelse af et projekt eller en anmodning, og udvidede det med at anbefale at forhandle med statsradiofonierne i de nordiske lande om udveksling af radioprogrammer af musikalsk og litterært indhold. 40 Kulturafdelingens godkendelse var vedlagt specifikke lister over de syv kunstnere (operasangere og balletsolodansere), der skulle deltage i venskabsugen, og de ti balletsolodansere, der skulle optræde først i Island og derefter i Danmark. 41 Den 18. april godkendte Centralkomiteen planerne for kulturelt samkvem med Danmark og de øvrige nordiske lande i Også andre organer gennemførte kulturarrangementer, f.eks. var der i andet regi for 1956 bestemt, at der skulle finde en fodboldkamp sted mellem et sovjetisk og et dansk hold i Moskva med genbesøg i Danmark. 43 I marts 1956 var den danske stats- og udenrigsminister H.C. Hansen så på statsbesøg i Sovjetunionen. Viceudenrigsminister Andrej Gromyko holdt tale i Studenterforeningen i København. Den 9. maj åbnede Aeroflot ruten Moskva-Riga-København med to ugentlige afgange, mens SAS ville beflyve ruten Stockholm-Riga-Moskva, og den 12. maj åbnede skibsruten Leningrad-Helsinki-Stockholm-København-London med det sovjetiske passagerskib Vjatjeslav Molotov. DSB planlagde at samarbejde med Intourist om grupperejser til Sovjetunionen i sommermånederne. Der blev efter afsluttende forhandlinger i København indgået en toårig handelsaftale. I maj rejste en dansk folketingsdelegation til Sovjetunionen under ledelse af Folketingets formand Gustav Pedersen. 39 RA Danica SUKP s CK. Pakke 105. Hemmeligt udkast fra Sovjetunionens kulturminister N. Mikhajlov til SUKP CK RA Danica SUKP s CK. Pakke 105. Viceleder for SUKP CK kulturafdeling D. Polikarpov og sektorleder B. Jarustovskij til SUKP CK RA Danica SUKP s CK. Pakke 105. Udateret liste over kunstnere, der skal sendes til Danmark til venskabsmåneden i september-oktober og udateret liste over balletkunstnere, der skal sendes til Danmark og Island for at optræde i Danmark og Island, vedlagt skrivelse af RA Danica SUKP s CK. Pakke 105.»Om metoder til kulturelle forbindelser med Danmark« KB Jørgen Jørgensens efterladte papirer. Kapsel 26. Landsforeningen til V.O.K.S. Repræsentanten i Danmark Hr. V. Kobusjko I forbindelse med fodboldkampen i Moskva arrangerede Landsforeningen i samarbejde med Politiken en 13 dages rejse til Leningrad og Moskva, der inkluderede billetter til kampen (KB, Jørgen Jørgensens efterladte papirer, kapsel 26, Rundskrivelse til medlemmerne i København ;»Med fodboldspillerne til landskamp i Moskva«, Politiken ). 15

16 Der blev indgået en aftale om samarbejde om søredningstjeneste i Østersøen. I juni deltog sovjetiske sportsfolk ved et idrætsstævne i København. I juli spilledes landskamp i Idrætsparken i København mellem Danmark og Sovjetunionen. Samme måned kom den første gruppe sovjetiske turister til Danmark. Der var 25 deltagere på en seksdages rejse. I august var der sovjetisk flådebesøg ved Langeliniekajen med genbesøg af de danske fregatter Esbern Snare og Valdemar Sejr i Leningrad. Sovjetiske balletdansere optrådte i Landsforeningens regi på vej hjem efter en turne i Island 44 for nu blot at nævne nogle af aktiviteterne, der herudover også bød på delegationsrejser af danske studerende og kvinder samt gensidige gæsteforelæsninger af videnskabsfolk. En særlig succes for Landsforeningen var en fodboldlandskamp i Moskva, om end omtalen i den danske presse op til kampen og de efterfølgende kampreferater var præget af en betydelig sovjetkritisk holdning og koldkrigsretorik. 45 Det lykkedes i samarbejde med Politikens sportsredaktion at arrangere en rejse med 36 deltagere, der blev fulgt op af et samarbejde om en teaterrejse samme år i september. 46 På baggrund af ovenstående kan det let se ud, som om der havde været tale om et velgennemført årsprogram for Danmark. Men der var stadig alvorlige fejl og mangler, der fortæller centrale ting om manglerne ved det sovjetiske system. Normalt gennemførte Landsforeningen sin kongres i foråret med efterfølgende venskabsmåned. Men da den sovjetiske side nu én gang havde bestemt, at kunstnerne skulle komme om efteråret, måtte man rykke kongressen. 47 Det sovjetiske propagandaapparats usmidighed kom også til udtryk, da arrangø »Gid det dansk-sovjetiske venskab må vokse sig stærkt«, Fakta om Sovjetunionen 1956(6):11, s. 2-3, 13;»Viceudenrigsminister A. A. Gromykos foredrag i Studenterforeningen i København«, Fakta om Sovjetunionen 1956(6):16, s. 2-3, 14-16;»Danmark-Sovjetunionen«, Fakta om Sovjetunionen 1956(6):20, s ;»Danmark-Sovjetunionen«, Fakta om Sovjetunionen 1956(6):21, s. 16;»Danmark-Sovjetunionen«, Fakta om Sovjetunionen 1956(6):22, s. 16;«Den danske folketingsdelegation hos formanden for USSR s Øverste Sovjets præsidium«, Fakta om Sovjetunionen 1956(6):23, s. 12,»Sovjetiske atletikfolk ved idrætsstævne i København«, Fakta om Sovjetunionen 1956(6):24, s. 12;»Danmark-Sovjetunionen, Fakta om Sovjetunionen 1956(6):25, s. 12;»Fodboldlandskampen Danmark-Sovjetunionen«, Fakta om Sovjetunionen 1956(6):27, s. 12;»Første Sovjet-turister til Danmark«, Fakta om Sovjetunionen 1956(6):27, s. 12;»Flådebesøget«, Fakta om Sovjetunionen 1956(6):30, s. 6-7;»Det danske flådebesøg i Leningrad«, Fakta om Sovjetunionen 1956(6):30, s. 12;»Sovjetiske dansere besøger Danmark«, Fakta om Sovjetunionen 1956(6):36, s ;»Sovjetisk ballet i Danmark«, Fakta om Sovjetunionen 1956(6):38, s Michael Eriksen:»«Danmarks knytnæve mod Øst«: Den skrevne presses fremstilling af dansk-sovjetiske A-landsholdskampe «, i Klaus Petersen og Nils Arne Sørensen (red.): Den kolde krig på hjemmefronten (2004), s KB Jørgen Jørgensens efterladte papirer. Kapsel 26. Beretning om Landsforeningens Virksomhed fra Kongressen til Kongressen Oktober 1956, udateret [oktober 1956]. 47 KB Jørgen Jørgensens efterladte papirer, kapsel 26. Referat af bestyrelsesmøde i Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen Københavnsafdelingen

17 rerne af Dyrskuet Bellahøj anmodede om at få en sovjetisk udstilling om den fredelige udnyttelse af atomenergi og en optrædende kosaktrup, som også havde været vist i Sverige, til dyrskuet. Såvel arrangørerne som Landsforeningen prøvede ihærdigt at overbevise den sovjetiske side om den enestående propagandamulighed, hvor man kunne nå ud til op mod personer. 48 Men udstillingen blev aldrig til noget, da det sovjetiske system ikke evnede at optage elementer eller muligheder, der pludseligt opstod, men som ikke havde været en del af den oprindelige planlægning. I 1958 tog planlægningen helt overhånd. Først i midten af august 1958 forelå der en plan for Danmark 49 med fire måneder tilbage af året. Af samme årsag havde det ikke været muligt for Landsforeningen at præsentere sovjetiske indslag i sit program på et tidligere tidspunkt det år. 50 Statslige kulturaftaler Den første kulturaftale mellem Danmark og Sovjetunionen blev indgået i 1963 om fremme af viden om modpartens kultur, videnskab, universitets- og skoleundervisning gennem udveksling af delegationer af kulturpersonligheder, videnskabsmænd, lærere og forskere, specialister inden for industri, byggevirksomhed, transport, fra næringslivet, atomenergikommissioner og idrætsorganisationer, udveksling af undervisnings- og oplysningsfilm og lyd- og billedbånd, samarbejde mellem radio- og fjernsynsinstitutioner og fremme af turistrejser til modparten. Endelig indeholdt aftalen en formulering om»uhindret udvikling af kulturelle forbindelser mellem danske og sovjetiske ikkestatslige organisationer og institutioner«. 51 Fra sovjetisk side blev kulturaftalernes formuleringer om videnskabeligt samarbejde især brugt til at sende naturvidenskabelige forskere til landet for at 48 KB Jørgen Jørgensens efterladte papirer, kapsel 26. Landsforeningen til V.O.K.S. Repræsentanten i Danmark Hr. V. Kobusjko ; De samvirkende sjællandske landboforeninger v. E.B. til Landsforeningen ; Landsforeningen til fmd. for VOKS Landbrugssektion Hr. A. Tulupnikov ; Fmd. for VOKS Landbrugssektion A. Tulupnikov til Landsforeningen juni RA Danica, SUKP s CK. Pakke 105.»Om planerne for kulturel og videnskabelig udveksling med BRD og Danmark i med bilaget Plan for tiltag til kulturelle og videnskabelige forbindelser med Danmark i bilag nr KB Jørgen Jørgensens efterladte papirer, kapsel 27. Ifrim Jensen til Jørgen Jørgensen udateret [september 1958]. 51 Optryk af den første kulturaftale, der trådte i kraft ved ratificeringen den 25. februar 1963, DIIS bind 1, s Som fænomen var kulturaftalerne ikke et særligt dansk-sovjetisk fænomen. Den første danske statslige kulturaftale blev indgået med Belgien. Se f.eks.» Kultur, undervisnings og videnskabelig samarbejdsaftale mellem Danmark og Jugoslavien af til 31/3 1978«, Danjug 1977(12):2, s

18 arbejde ved Niels Bohr Instituttet, Danmarks Tekniske Højskole og Københavns Universitet, mens de danske pladser især synes at være blevet anvendt af forskere inden for de humanistiske fag. 52 Med den vægtning fra sovjetisk side kan det ikke undre, at SUKP CK s sekretariat i forbindelse med godkendelsen af den overordnede plan for kulturel og videnskabelig udveksling med udlandet i særligt indskærpede, at Statskomiteen for kulturelt Samarbejde sammen med ministerierne, tjenesterne og organisationer skulle udøve streng kontrol med forberedelsen og instruktionen af alle sovjetiske delegationer, kunstnerkollektiver og andre repræsentanter for videnskab og kultur, der blev sendt til udlandet. Det skulle indskærpes dem, at hver eneste sovjetborger, der blev sendt til udlandet, skulle være en aktiv propagandist for den sovjetiske ideologi i udlandet, og at repræsentanterne for videnskab og kultur skulle bevare statens hemmeligheder. Dette gjaldt også ved modtagelsen af delegationer fra udlandet En dyr fornøjelse Sovjetunionen havde store udgifter til at opretholdelsen og driften af sit omfattende apparat for udenrigspropaganda. Foruden omkostninger ved at opretholde apparatet i Sovjetunionen var der for det første den økonomiske understøttelse af de udenlandske kommunistpartier (herunder DKP) gennem den såkaldte»fagforeningsfond«. Fonden var blevet oprettet i 1950 og eksisterede indtil I begyndelsen var den årlige udbetaling på 2 mio. dollars, hvilket i 1990 var steget til 22 mio. dollars. 54 I slutningen af perioden afholdt Sovjetunionen alle udgifter. Hertil kom andre særlige udbetalinger og indirekte støtte til»vennerne«. For det andet finansierede Sovjetunionen driften af de internationale frontorganisationer. Ifølge en høring i det amerikanske senat støttede Sovjetunionen i 1979 de internationale frontorganisationer med i alt 63,4 mio. dollars. 55 For det tredje var der udgifterne til landets eget direkte kulturdiplomati i udlandet. Fraregnet udgifterne til radioudsendelser, tidsskrifter og nyhedsbulletiner skulle der ifølge et sovjetisk overslag alene i Danmark anvendes rubler på kulturpropaganda i For det fjerde støttede Sovjetunio- 52 RA Danica SUKP s CK. Pakke 105.»Danmark«udateret bilag til»om planerne for USSR kulturelle og videnskabelige forbindelser med udlandet i ;»10 års sovjetiskdansk kulturaftale«, Land og Folk RA Danica SUKP s CK. Pakke 105. Forordning fra sekretariatet protokol nr. 90 III 376 af »Om planen for USSR kulturelle og videnskabelige forbindelser med udlandet i 1965 og Morten Thing (red.): Guldet fra Moskva, s Clive Rose: The Soviet Propaganda Network, s RA Danica SUKP s CK. Pakke 10., Overslag over udgifter og indtægter ved planen for kulturel udveksling med Danmark i , udateret.

19 nen driften og aktiviteterne i de udenlandske venskabsforeninger. Den danske Landsforening var i 1980 erne f.eks. stærkt involveret i den sovjetiske»fredskamp«og udsendte aviser og pjecer samt stod som arrangør af forskellige arrangementer alt sammen betalt fra sovjetisk side. 57 Den sovjetiske støtte til den danske venskabsforening var imidlertid langt mere omfattende end blot dækning af trykkeriudgifter. Støtten kan på det nuværende kildegrundlag tidligst dateres til 1962, hvor det blev besluttet at støtte venskabsforeningen med 4.000»valutarubler«til leje af nye lokaler og indarbejde beløbet i de finansielle planer for de kommende år. 58 I 1974 var støtten steget til valutarubler ( kr.), i 1976 kom yderligere valutarubler til, i 1980 blev eftergivet gæld på valutarubler ( kr.), og der gik valutarubler ( kr.) til etablering af en ny boghandel, Sputnik. 59 I 1977 blev den årlige støtte mere end fordoblet fra til valutarubler. Det årlige støttebeløb svarede dermed til ca kr. 60 I 1975 købte Sovjetunionen ejendommen Vester Voldgade 11 for at indrette et kulturcenter. Som et særsyn i Vesteuropa blev det ikke SSOD, men Landsforeningen, der skulle stå for driften. Der blev bevilget kr. til købet af huset samt udstedt noget nær en blankocheck fra Den Statslige Planlægningskomité, Gosplan, og det sovjetiske finansministerium til istandsættelse og indkøb af indbo. 61 Den samlede udgift til husets renovering løb op i ca. 3,2 mio. kr., da der var tale om en gammel bygning, og fordi Sovjetunionen mod forventning fik afslag på at trække momsen fra. 62 Kulturattacheen Jurij Kolesnikov, der var SSOD s repræsentant i Danmark, oplyste i 1990, at der var årlige udgifter til skatter på ca kr. og til varme og lys på ca kr. Derudover var der udgifter til renovation, rengøring mv. Desuden betalte SSOD direkte tre af de seks ansattes løn. 63 Den sovjetiske støtte foregik på den måde, at der fra Landsforeningens side blev udarbejdet et budget over udgifterne til husets drift. Budgettet blev over- 57 PK bind 6, s , bind 10, s RA Danica SUKP s CK. Pakke 105.»Om yderligere tiltag til at udvikle de kulturelle forbindelser mellem USSR og Danmark«, DIIS bind 2, s Bukovskij-arkivet ( dokument (set ).»Om forhøjelse af de finansielle rammer for finansiel hjælp til selskaberne for venskab med Sovjetunionen i de skandinaviske lande«. Udskrift af CK sekretariatets protokol nr. 11 7s DIIS bind 2, s ABA Landsforeningens arkiv. Kasse 4. Vedr. Vester Voldgade 11. Revideret overslag pr. marts Interview med Asger Pedersen ABA Landsforeningens arkiv. Kasse 105. Referat af hovedbestyrelsesmøde

20 draget til Ingmar Wagner, der stod for de direkte økonomiske forhandlinger med sovjetrusserne. Det var ligeledes Wagner, som kom med pengemidlerne i kontanter, der blev anbragt i husets pengeskab. Pengene kom aldrig til at figurere i Landsforeningens regnskab, men der blev udarbejdet særlige kvartalsregnskaber over pengenes anvendelse, der tilgik den sovjetiske ambassade. 64 I sidste ende vil det være nærmest umuligt at opregne de samlede sovjetiske udgifter til opretholdelse af deres aktiviteter i udlandet, dvs. den direkte og materielle støtte til kommunistpartierne, venskabsforeningerne og frontorganisationerne. Ifølge nogle vurderinger anvendtes fra sovjetisk side således alene i mia. dollars til kulturpropaganda. 65 Det vurderes, at dette beløb i 1980 erne var steget til 4 mia. dollars. 66 Man må tilslutte sig den belgiske historiker Joël Koteks konklusion, at de voldsomme sovjetiske investeringer i kulturpropagandaen var en medvirkende årsag til landets økonomiske ruin Andre venskabsforeningers udenlandske støtte Også for flere af de øvrige venskabsforeninger kan en direkte og indirekte økonomisk støtte dokumenteres. I 1950 erne modtog de skandinaviske venskabsforeninger med Tjekkoslovakiet hver især tjekkoslovakiske Kčs i direkte støtte. Hvert år bad gesandterne om, at beløbet måtte blive fordoblet, så aktivitetsniveauet kunne nå op på siden af de øvrige venskabsforeninger og især den sovjetiske og polske. 68 Dansk-Bulgarsk Selskabs arkiv er fyldt med eksempler på, at bestyrelsesmedlemmer løb den bulgarske ambassade på dørene for at anmode om økonomisk støtte eller afhente kontante pengemidler, der blev udbetalt i mindre beløb i dansk valuta. 69 PET anslog i 1960 erne, at det dansk-kinesiske selskab modtog ca kr. om året i støtte fra den kinesiske ambassade, mens den ungarske forening i skulle have modtaget kr. fra ambassaden i økonomisk støtte. 70 I samme periode mente PET, at den dansk-polske forening modtog økonomisk støtte til lokaler og besøg fra Polen. 71 Oplysningerne om støtte til lokaler lyder ikke sandsynlige, da de fleste af selskabets møder blev afholdt i dagligstuen hos 64 Interview med Asger Pedersen Tony Shaw:»The Politics of Cold War Culture«, Journal of Cold War Studies 2001(3):3, s David Rees:»Soviet Active Measures: The Propaganda War«, Conflict Studies 1984:169, s Joël Kotek: Students and the Cold War (New York 1996), s Lasse Kristensen: Tjekkoslovakiets eksempel: Et etnologisk bidrag til debatten om kommunismens kultur og den kolde krig (Utrykt speciale,ku 2005), s ABA Dansk-Bulgarsk Selskabs arkiv. Kasse 2. Dansk-Bulgarsk Selskabs protokol PK bind 6, s , n PK bind 6, s. 216, n. 771.