Pædagogisk analyse af segregerede tilbud i Horsens Kommune juni

Transkript

1 1 Pædagogisk analyse af segregerede tilbud i Horsens Kommune juni 2015 Indholdsfortegnelse Pædagogisk analyse af segregerede tilbud i Horsens Kommune juni Indledning...1 Rapportens indhold...2 Pædagogiske ressourcer...3 Opmærksomhedsfelter...3 Faglige anbefalinger...4 Pædagogisk Organisering...4 Opmærksomhedsfelter...4 Faglige anbefalinger...5 Pædagogiske Ydelser...5 Opmærksomhedsfelter...5 Faglige anbefalinger...5 Pædagogisk Effekt...6 Opmærksomhedsfelter...6 Faglige anbefalinger...6 Analysens pædagogiske hovedresultater...7 Bilag...7 Bilag 1: Beslutningsgrundlag...7 Bilag 2: Proces...10 Bilag 3: Segregerede tilbud i Horsens Kommune pr. juni

2 2 Indledning Horsens Kommune har en stor opgave i forhold til at få flere af kommunens unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er Horsens Kommunes ambition, at alle unge principielt set gennemfører en ungdomsuddannelse og dermed får de bedst mulige forudsætninger for selvstændig livsførelse senere i livet. Med henblik på at understøtte denne opgave, har Børne- og Skoleudvalget iværksat en statusanalyse af Horsens Kommunes segregerede tilbud på 0-18-års området. Analysen har til formål at skabe det nødvendige vidensgrundlag for, at Børne- og Skoleudvalget kan træffe beslutning om den fremtidige udvikling af de segregerede tilbud i Horsens Kommune. Analysen afdækker de segregerede tilbuds praksis og dermed hvordan, de arbejder med at få så mange børn og unge som muligt til at lære, trives og mestre eget liv i så vid udstrækning som muligt. Horsens kommunes segregerede tilbud for børn og unge blev reorganiseret i 2007/08 i forbindelse med kommunalreformen, og der er siden da sket løbende tilpasninger på området (baggrund herfor i parentes): a. Nedlæggelse af skærmede enheder i dagtilbud (Ny strategi) b. Nedlæggelse af tilbud i Brædstrup (Få elever Bakkeskolen overtager opgaven) c. Flytning af tilbud fra Østbirk (Få elever og behov for nye bygninger etablering af samlet tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder) d. Nedlæggelse af taler (få elever) e. Nedlæggelse af læser (få elever) I april 2015 blev Horsens Kommunes egen kvalitative undersøgelse Evaluering af inklusion færdig. Statusanalysen bygger videre på evalueringens konklusioner og anbefalinger samt forskning inden for området. Rapportens indhold Rapporten opsummerer svarene fra statussamtaler, der har været afholdt med ledelsen i de segregerede tilbud (bilag 2). Samtalerne tog udgangspunkt i spørgsmål formuleret på baggrund af et review af dansk og international forskning på området. Rapporten er opbygget efter ROYE-modellens elementer: Ressourcer Organisering Ydelser Effekter. Under hvert afsnit fremhæves særlige opmærksomhedsfelter samt et antal anbefalinger. Rapporten afsluttes med en opsummering af analysens central hovedresultater og overordnede anbefalinger. 2

3 3 Der er ikke lagt megen vægt på synlig målstyret læring samt professionelle læringsfællesskaber i rapporten, da disse elementer allerede indgår i indsatsspor 3 og 4 i Fælles læring stærkere resultater og dermed skal implementeres i tilbuddene 2015/16 og fremefter. Følgende tilbud indgår i analysen: Alternativrne, Horsens Byskole Alternativrne, Langmark Bakkeskolen Centerrne, Hovedgård Skole Centerrne, Højvangskolen Lundagerskolen Specialbørnehaven Spiren Specialrne, Horsens Byskole Ungdomsskolen. En uddybende oversigt over hvert tilbud findes i bilag 3. Pædagogiske ressourcer Opmærksomhedsfelter Aktuelt er der videnscentre for børn med varig nedsat funktionsevne (Spiren, 0-6 år), elever i socio-emotionelle vanskeligheder 1 (Bakkeskolen kl., Ungdomsskolen kl.) samt elever med ADHD-/autismespektrumforstyrrelser (Højvangskolen kl.). Videnscentrene er efterspurgte og løse mange eksterne opgaver. I forbindelse med at flere børn og unge inkluderes i almenområdet, oplever tilbuddene, at deres målgrupper bliver mere komplekse. Det kalder på specialiseret viden/kompetenceudvikling og samarbejde med mange forskelligartede parter. Set i lyset af at målgrupperne ændrer karakter, og at der hele tiden kommer ny forskning på området, bør det løbende og systematisk vurderes, hvorvidt de rigtige/tilstrækkelige kompetencer er til stede i tilbuddet og i videnscentrene for at kunne løfte opgaven optimalt. Graden og arten af tilbuddenes kompetenceudvikling spænder vidt, og det er uklart, hvordan og hvor godt ny viden forankres i praksis. Det må derfor overvejes i hvor høj grad, der er og skal være fokus på hvordan ny viden reelt bruges til at kvalificere den pædagogiske praksis. Dette bør også overvejes i forbindelse med videncentrenes viden 1 Typisk socialt udsatte børn med eller uden adfærdsvanskeligheder 3

4 4 og arbejde i almenområdet; skabes der varige ændrede praksisser på sigt, dvs. overføres den nye viden til praktiske tiltag, og sker der dermed en forankring af ny viden i praksis? Faglige anbefalinger Videnscentrenes opgaver ændres til i højere grad at være tidsafgrænsede coteaching-opgaver 2, hvor lærere og pædagoger fra specialtilbuddene planlægger og gennemfører forløb sammen med lærere og pædagoger fra de almene skoler og dagtilbud. Der kommer et øget fokus på praksis-forankring af kompetenceudvikling samt vidensdeling både internt i det segregerede tilbud og i relation til almenområdet med det formål, at optimere sandsynligheden for at ny viden forankres og dermed indarbejdes i praksis. Pædagogisk Organisering Opmærksomhedsfelter Samarbejde, inklusion og vidensdeling imellem almenområdet og de segregerede tilbud sker på forskellig vis og i varierende grad. For nogle tilbud begrænser samarbejdet sig til brug af fysiske lokaliteter i almendelen eller udelukkende via en ekstern videnscenterfunktion. Andre tilbud samarbejder fleksibelt; her er det segregerede tilbud en særlig del af det almene fællesskab, og der samarbejdes omkring inklusion af elever fra det segregerede tilbud i almendelen. Den fysiske placering betyder noget for graden af samarbejde, men lederens syn på og handlinger i forhold til samarbejde, inklusion og vidensdeling ser i denne analyse ud til at være den afgørende faktor for, om det sker. Der er generelt et godt samarbejde mellem modtagende og afgivende tilbud, fx fra dagtilbud til skole. Graden af samarbejde mellem skoler og ungdomsuddannelser varierer en del; her har en praktik-/uj-koordinatoren ofte en central funktion sammen med UUvejlederen. Mange procedurer værdier, skabeloner, koncepter mv. er nedskrevet, men der er stor forskel på, hvor levende de er i praksis. Ledelse tæt på personalet er umiddelbart den mest signifikante faktor for, om værdier leves eller blot er nedskrevet. De tilbud som ikke har nedskrevne værdier, kan alligevel have synlige værdier, der kommer til udtryk i tilgangen til børn/elever pga. ledelse tæt på. Betydningsfulde områder som eksempelvis at følge og dokumentere barnets/elevens/gruppens progression og medindflydelse (barnets stemme) samt 2 Note fra uvm s publikation 4

5 5 personalets forudgående analyse på baggrund af data, refleksion og feedbackprocesser er langt fra systematiseret alle steder. Få tilbud er gennemgående systematiske omkring målstyring af indsatser. Faglige anbefalinger Der bør være et skarpt ledelsesmæssigt fokus på systematisering og regelmæssig opfølgning, især i relation til: o tydelig kommunikation og dagsordenssætning af inklusionsmuligheder for de forskellige børn/elever i tilbuddet o arbejdet med og opfølgning på barnets/elevens progression inden for læring, trivsel og personlig mestring/målstyret læring (handleplaner) o analyse, refleksion og feedbackprocesser i professionelle læringsfællesskaber o inddragelse af barnets/elevens stemme Der bør være en højere grad af afstemthed og overføring af viden samt brugbare tiltag o de segregerede tilbud imellem o imellem segregerede tilbud og ungdomsuddannelserne, så alle elever oplever, at der bygges videre på deres uddannelsesvej. Pædagogiske Ydelser Opmærksomhedsfelter Mange af skoletilbuddenes arbejde med elevplaner er prægede af, at de har afventet det nye kommunale elevplansværktøj, der integrerer mål, årsplanlægning, handleplaner mv. 3 Kun få tilbud har brugt den tidligere elevplan løbende og dynamisk, og elevens progression evalueres og dokumenteres ikke systematisk. Elevplanen har i vid udstrækning karakter af en statusbeskrivelse. I dagtilbuddet arbejdes der systematisk ud fra mål og handleplaner omkring det enkelte barn. IT og kompenserende teknologier har et uudnyttet potentiale i alle tilbud. Det anvendes i varierende grad, men mest som i almenområdet: Der er smartboards, pc ere og ipads, evt. elevernes egne mobiler og tilsvarende udstyr. Der nævnes nogle få struktur-apps og almindelige programmer, fx CD-Ord 4, der ligeledes er tilgængelig på almenområdet. Et tilbud nævner, at digitalisering bliver næste års store indsats. Det beskrives som en udfordring, at elever skal være 15 år for at komme i formel praktik. En praktik kan være nøglen til, at elever i manglende læring og trivsel får et perspektiv på og motivation for sin skolegang igen. 3 MinUddannelse.dk er indkøbt og er taget i brug i august Ordoplæsnings- og prædiktionsprogram til pc 5

6 6 Faglige anbefalinger I udskolingen bør der arbejdes med, at den unge afprøver forskellige praktikker. Dette kan medvirke til at afdække elevens funktionsniveau, samt give eleven praksiserfaringer, der kan understøtte et realistisk fremtidsscenarie. Desuden kan praktikker opbygge motivation, ejerskab samt oplevelse af personlig mestring. IT og kompenserende teknologier, der kan understøtte den enkeltes læring, trivsel og personlige mestring i nuet og på sigt bør være et fremtidigt indsatsområde. Anvendelsen af det nye elevplansværktøj Minuddannelse.dk bør følges tæt i de segregerede tilbud, så det kommer i brug som et dynamisk målsætnings-, opfølgnings- og evalueringsværktøj efter hensigten. Pædagogisk Effekt Opmærksomhedsfelter Der er generelt fokus på den personlige mestring i de segregerede tilbud, fx arbejdes der flere steder målrettet med bustræning, hvilket har reduceret taxakørslen og giver barnet/den unge nye muligheder. Der er dog stadig stor variation i, hvordan personlig mestring vægtes i forhold til fag-faglig undervisning, også internt i tilbuddene. Der er i skoletilbuddene som oftest behov for at fokusere på et overskueligt udsnit af den samlede fagrække. Der er i tilbuddene et øget fokus på, at så mange elever som muligt tager nationale tests samt går op til folkeskolens afgangsprøve. Der er stor forskel på fleksibilitet og samarbejde imellem almen- og specialdel i forhold til inklusion af børn/elever. Det ser ud til, at de vigtigste elementer for, at inklusion kan lykkes helt eller delvist, er et ledelsesmæssigt fokus på hvornår inklusion er en mulighed for det enkelte barn/elev. Desuden at tilbuddet er fysisk tæt beliggende på almentilbuddet eller, at lederen har et netværk af fleksible samarbejdsrelationer, der kan mobiliseres, når muligheden for inklusion skal afprøves. Endelig er det en faktor, at personalet har en tilknytning til både almendel og segregeret tilbud, fx som faglærer eller vejleder. Faglige anbefalinger Lederen bør have fokus på systematisk italesættelse og afprøvning af børn/elevers hele eller delvise inklusion i almenområdet. En vis del af personalet bør have en form for tilknytning til både almen- og specialområdet, fx som vejleder. Det bør være eksplicit, hvordan det enkelte tilbud arbejder med personlig mestring. 6

7 7 Analysens pædagogiske hovedresultater Der bør være et skarpt ledelsesmæssigt fokus på systematisering og regelmæssig opfølgning, især i relation til: o inklusionsmuligheder o elevens progression o professionelle læringsfællesskaber o barnets stemme Der bør være et øget fokus på systematik og dokumentation generelt IT og kompenserende teknologier, der kan understøtte den enkeltes læring, trivsel og særligt den personlige mestring i nuet og på sigt bør være et fremtidigt indsatsområde Øget samarbejde mellem almen- og specialområdet samt fokus på forankring af ny viden i praksis. Yderligere anbefalinger vil afvente den økonomisk administrative analyse af de segregerede tilbud. Analysen vil ligeledes blive anvendt til at udarbejde nye tildelingsmodeller til det segregerede område. Bilag Bilag 1: Beslutningsgrundlag Beslutningsgrundlag Organisering Projektnavn Projektejer Projektleder Styregruppe Baggrund Analyse og udvikling af segregerede tilbud Peter Sinding Poulsen/Claus Grønlund Karen Schmidt Poulsen Peter Sinding Poulsen, Claus Grønlund, Karen Schmidt Poulsen For mange unge mennesker i Horsens 7

8 8 Kommune gennemfører ikke en ungdomsuddannelse, kommer ikke i job og bliver ikke selvforsørgende. En andel af disse unge har gennem deres opvækst været tilknyttet segregerede dagtilbud og skoleordninger eller har været inkluderet i almenområdet med specialpædagogisk bistand. Horsens Kommune ønsker, at alle børn og unge, uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger samt familiemæssig baggrund skal lære, udvikles og trives. Målet er, at så mange unge som muligt bliver i stand til at mestre eget liv bedst muligt. Børn og unge med særlige behov dækker et bredt spektrum af udfordringer, ofte af sammensat karakter. Uanset hvilken type udfordring-/er, som barnet/den unge er i, kræves der en grundlæggende specialpædagogisk indsigt og viden udmøntet i en pædagogisk, didaktisk praksis, der understøtter udvikling og kompenserer for udfordringerne. En praksis, hvor barnet får tilegnet sig kompenserende strategier for livet. Det er desuden afgørende med en målrettet og koordineret indsats omkring barnet/den unge for at fastholde kontinuitet og sammenhæng. Der lægges op til en beslutning om, at fremtidig pædagogisk praksis i såvel de almene som segregerede tilbud lægger sig i slipstrømmen af et forskningsinformeret og evidensbaseret grundlag, herunder lokal data. Formål Leverancer At danne grundlag for politisk beslutning ift. udvikling af segregerede tilbud, således at børn og unge uanset forudsætninger styrkes i deres læring, trivsel og personlige mestring, at de bliver så selvhjulpne som muligt og flest mulige gennemfører en ungdomsuddannelse. En forskningsbaseret overordnet oversigt over generelle anbefalinger i arbejdet med børn og 8

9 9 unge med særlige behov og for inklusionsarbejdet. Et dialogmøde med de segregerede tilbud på 0-18-års området ud fra den forskningsbaserede oversigt. Statusmøder med de enkelte tilbud ud fra ROYEmodellen. Anbefalinger til det politiske niveau på baggrund af den forskningsbaserede oversigt samt statusmøder. Rammer for projektet Rammer for projektet I analysen indgår følgende segregerede ordninger: Alternativrne, Horsens Byskole Alternativrne, Langmark Bakkeskolen Centerrne, Hovedgård Skole Centerrne, Højvangskolen Lundagerskolen Specialbørnehaven Spiren Specialrne, Horsens Byskole Ungdomsskolen I analysen indgår følgende særlige fokusområder: Den generelle praksis i de segregerede tilbud med et særligt fokus på autismeområdet Herudover ses på kontinuitet og sammenhæng imellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse, herunder udskolingernes arbejde mod at gøre de unge mest muligt uddannelsesparate Endelig ses på graden af videndeling og samarbejde imellem almenområdet og segregerede tilbud. I den forbindelse undersøges videnscentrenes rolle (procedurer, strukturer, aftaler) Sideløbende med projektet undersøges 9

10 10 mulighederne omkring: Anvendelsen af PAS (Pædagogisk AnalyseSystem) Anvendelsen af app en Mobilize me (eller tilsvarende) Anvendelse af Blue Ocean Robotics som pædagogisk redskab til øget læring Ressourcer Tidsramme Analysen er klar til politisk behandling august 2015 Bilag 2: Proces På baggrund af et essensudtræk af international, national og lokal forskning og viden, er der som afsæt for analysen, udarbejdet en oversigt, der beskriver virksomme tiltag i arbejdet med børn og unge med forskellige forudsætninger og behov (se bilag 3). Oversigten er blevet gennemgået på et temamøde for ledere og udvalgte medarbejdere i segregerede tilbud i kommunen d. 27. februar Oplægget blev efterfulgt af en debat omkring, hvordan der allerede arbejdes i de forskellige tilbud, og hvor udviklingspotentialet ligger. På baggrund af oversigten og de umiddelbare tilbagemeldinger fra temamødets deltagere, blev udarbejdet en interviewguide ud fra ROYE-modellen, dvs. en tematisering af Ressourcer, Organisering, Ydelser og Effekter. Spørgsmålene blev anvendt som udgangspunkt for statusmøder med det enkelte tilbuds ledere, eventuelle vejledere/medarbejdere samt tilknyttede samarbejdspartnere fra Tværgående Enhed for Læring. Data fra interviewene er sammenfattet, analyseret og bearbejdet. De vigtigste opmærksomhedspunkter og anbefalinger ses i rapporten. 10

11 11 Bilag 3: Segregerede tilbud i Horsens Kommune pr. juni 2015 Målgruppe Alders -trin Alternativr -ne Horsens Byskole 6 Alternativr -ne Langmark Normaltbegavede udsatte unge, der hverken er i læring eller trivsel på hjemskolen efter flere målrettede forsøg Normaltbegavede udsatte unge, der hverken er i læring eller trivsel på hjemskolen efter flere målrettede forsøg Elever i svære socioemotionelle vanskeligheder med behov for behandling Antal børn/ elever i tilbuddet pr Antal pædagogisk personale 5 pr Tilknytning til almenomådet 12 2 Alternativrne er fysisk placeret i almenområdet og samarbejder med almendelen. 0 (eleverne er pt. inkluderede ) Alternativrne er fysisk placeret i almenområdet og samarbejder med almendelen. Bakkeskolen ,7 Bakkeskolens videnscenter arbejder med inklusion af målgruppen på kommunens skoler i almenområdet Bakkeskolen ligger i landlige omgivelser i Sejet. Centerrne, Normalbegavede børn ,3 Centerrækkerne 5 Pædagogisk personale: Børnehaveleder, lærer, lærer i fleksjob, lærer med særlige kvalifikationer, overlære, pædagog, pædagog i fleksjob, pæd. assistent, pædagogmedhjælper, pædagogmedhjælper i flexjob, pædagogstuderende, social- og sundhedsassistent 6 Tallene for personale tilknyttet Horsens Byskoles alternativr, specialr samt elevantal i alternativn på Horsens Byskole er oplyst af skolen. De resterende tal er trukket i de administrative systemer. 11

12 12 Hovedgård Skole Centerrne, Højvangskolen Lundagerskolen og unge med svær ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelse Børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne pga. svære generelle indlæringsvanskelighe d-er og eventuelle diagnoser, syndromer og fysiske handicaps. Børn med betydelig og varig nedsat funktionsevne pga. svære generelle indlæringsvanskeligheder og eventuelle diagnoser, syndromer og fysiske handicaps ligger i separat bygning i tilknytning til almenskolen, som de deler ude- og fællesarealer med. Der er en intern videnscenterfunktion, TIP en, der arbejder med inklusion af målgruppen i almenområdet på Hovedgård Skole ,2 Centerrækkerne ligger i separate bygninger i tilknytning til almenskolen, som de deler ude- og fællesarealer med. Centerrne på Højvangskolen har videnscenter VISPU (videnscenter for specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelser), der arbejder med inklusion af målgruppen på kommunens skoler ,9 Fra skoleåret 2015/16 vil skolen have en kommunal videncenterfunktion. Skolen er nabo til folkeskolen i Lund. Normalbegavede børn og unge med svær ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelse Specialbørnehaven Spiren 0-6 år 19 15,6 Spiren har en videnscenterfunktion, der bruges såvel internt som eksternt i kommunens dagtilbud. Spiren er nabo til børnehaven Krokushaven. Spiren varetager desuden en professionel aflastningsfunktion 22 weekender årligt. Specialr- Børn og unge generelle Specialrækken 12

13 13 ne, Horsens Byskole Ungdomsskolen indlæringsvanskeligheder Unge i svære socioemotionelle vanskeligheder kombineret med eventuelle diagnoser ligger i samme bygninger som almendelen og deler ude- og fællesarealer med almendelen. Der samarbejdes med almenområdet om inklusion af specifikke elever Ungdomsskolens Videnscenter for Læring og Trivsel understøtter inklusion af målgruppen på kommunens skoler. Ungdomsskolens andre aktiviteter i almenområdet sammentænkes med de unge i heltidsundervisninge n, så der fleksibelt arbejdes med inklusion. 13