Pixiudgave Til fagprofessionelle

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pixiudgave Til fagprofessionelle"

Transkript

1 Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode November 2015

2 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og unge er en del af fællesskabet er udarbejdet til fagprofessionelle, som en hjælp til hurtigt at kunne få et overblik over strategiens indhold. Pixiudgaven er således en samling af Inklusionsstrategiens: Mindset Menneskesyn Læringsforståelse Anbefalinger og krav til inklusionsarbejdet Mindset, menneskesyn og læringsforståelse Mindsettet er det bærende element i Herning Kommunes inklusionsstrategi, der overordnet står i relation til den kommunale Børn og Ungepolitik og tager afsæt i FN s børnekonvention og Salamancaerklæringen. Den grundlæggende inklusionstanke er inspireret af Bent Madsen (2011): Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet Citatet rammer noget essentielt i forhold til at forstå in- og eksklusionsdynamikker. Her drejes fokus væk fra individperspektivet, der ser en eventuel problematisk adfærd, som en iboende egenskab ved barnet, mod et kontekstperspektiv, der overvejende tillægger miljøet ansvaret for at tilpasse sig barnet og dets behov. Kontekstperspektivet er kernen i inklusionsstrategiens mindset, der omfavner børn og unge i alle positioner i evidenstrekanten. Inklusionsarbejdet er således for alle børn ikke blot de børn, der kommer fra en specialtilbud til en almentilbud. Strategiens menneskesyn omfavner en overbevisning om, at hvert enkelt menneske skal respekteres, som det er. Det er af stor betydning, at alle børn og unge har en oplevelse af at møde anerkendelse, værdsættelse og samhørighed med andre samt udfordringer inden for nærmeste udviklingszone. 2

3 Når udsathed beskrives, vil det helt bevidst blive formuleret på følgende måde; børn i udsatte positioner. Denne beslutning er forankret i selve mindsettet, der tillægger sprogets og italesættelsen stor betydning ift. barnets livsmuligheder. Ved at italesætte; barnet i udsatte positioner skabes der gennem sproget automatisk en eksternalisering af udsatheden. Udsatheden eller sårbarheden anskues derfor ikke som en uforanderlig del af barnet, men en midlertidig position, som barnet er i, og som alle børn kan havne i grundet forskellige ydre faktorer som fx skilsmisse eller dødsfald. Fagprofessionelles opgave Som fagprofessionelle skal vi i hovedtræk understøtte, at alle børn og unge: Trives Oplever sig holdt af gennem særlig relationer Indgår i ligeværdige fællesskaber og oplever at have venskaber Oplever progression i læring og udvikling Vi skal som fagprofessionelle være bevidste om, at sprog skaber virkelighed. Vi skal konstant udfordre vores egen italesættelse af virkeligheden gennem refleksion af os selv, turde give reflekteret sparring til kolleger og i samme ombæring modtage reflekteret sparring fra kolleger. Vi skal som fagprofessionelle fokusere på, at udvikling skabes i en anerkendende og nysgerrig dialog. Vi skal forstå de udfordringer og problemer, vi møder ud fra de sammenhænge og relationer, de er opstået i. Endelig skal vi konsekvent invitere forældre og familie ind som medspillere i problemforståelse og handleplaner med henblik på at styrke den sociale kapital hos alle børn. Inklusionsforståelsen Børn og Unge i Herning Kommune har følgende inklusionsdefinition: Inklusion omfatter såvel fysisk integration som social integration, og der er såvel et omsorgs- som et udviklingsperspektiv. Inklusion er en proces, hvor der er fokus på udviklings- og omsorgsmiljøet og de sociale fællesskaber. Det er således udviklings- og omsorgsmiljøerne, der skal tilpasses barnet, såvel som barnet skal lære at begå sig i de mange arenaer og fællesskaber, som naturligt hører med til at være barn, ung og voksen. Tilpasningen skal ikke alene ske til børn med særlige behov, men til alle børn, idet alle børn opfattes med forskellige/særlige behov 3

4 Herning Kommunes inklusionsdefinition omfatter to vidt forskellige inklusionsdefinitioner, hvilket tydeliggøres i første linje, nemlig den kvantitative/økonomiske inklusion gennem fysisk integration og den kvalitative inklusion gennem social integration. Kvantitativ inklusion omhandler i korte træk om segregeringsgraden og således om det politiske målspor om, at 96% af danske elever skal være inkluderet i almenområdet. Kvalitativ inklusion omhandler den fysiske og psykiske velbefindende. Fokus er, at alle børn og unge skal trives og udvikle sig uanset, i hvilket miljø de befinder sig i. I Herning Kommune anskues de to definitioner på inklusion som en sammenflettet enhed, der sammensat udgør en proces, hvor fokus er på udvikling, omsorg og fællesskabet. Det er således et kommunalt udtryk for, at vi kan ikke lykkes med inklusionsarbejdet, hvis vi kun fokuserer på den kvantitative inklusion. Vi er nødt til at fokusere på den kvalitative inklusion og sikre trivslen ikke blot hos børn med særlige behov, men på trivslen og inklusionen ift. alle børn. Læringsforståelsen Læringsforståelse i Inklusionsstrategien er inspireret af Bourdieus kapitaler og Deweys vækstteori. Forudsætningen i vækstteorien er, at alle organismer stræber efter at udvikle og tilpasse sig for at kunne udnytte omgivelserne bedst muligt og dermed blive i stand til at skabe de bedst mulige betingelser for sig selv. Vi ønsker, at vore børn får de bedste muligheder for at kunne klare sig som aktive deltagere i det demokratiske samfund. Inklusion kan således siges at være et demokratisk ideal, som dagtilbud og skoler skal understøtte børnene og de unge i at lykkes med. I nærværende strategi ses dagtilbud og skole som en nøgle til at ruste børnene til deres fremtidige liv. Denne nøgle har tre takker, nemlig økonomisk/faglig kapital, kulturel kapital eller social kapital. Disse tre kapitaler giver tilsammen adgang til samfundet og danner derfor også udgangspunkt for at forstå folkeskolens og dagtilbuddenes kerneopgave. De tre kapitaler repræsenterer forskellige kompetencer, der vægtes forskelligt afhængigt af konteksten. Hvad, der fx har værdi i dagtilbuddet, har måske ikke den samme værdi i skolen, hvilket har betydning for barnets selvopfattelse. Dette er en vigtig betragtning at have for øje særligt ved barnets overgange fra en kontekst til en anden (Se desuden kapitel 6 om overgange). 4

5 De tre kapitaler handler om at give børnene adgang til deltagelse i samfundet: Økonomisk kapital handler om, at børnene opnår viden, færdigheder og kompetencer, så de kan uddanne sig og blive tilknyttet arbejdsmarkedet. I denne forstand forstår vi økonomisk kapital som faglig viden. Faglig viden Sociale kompetencer Vækst/ Kulturelle kompetencer Kulturel kapital handler om, at børn og unge kender deres kultures store fortællinger, deres egen og andres historie, hvilket gør dem i stand til at kunne tale med om samfundsrelevante emner og blive taget alvorlige som demokratiske borgere i et demokratisk samfund. udvikling Social kapital handler om, at børn og unge kan bringe deres viden, holdninger og ambitioner i spil med andre på demokratiets præmisser. Social kapital handler om netværks og relationers synergieffekt. Dagtilbud og skole handler dermed om at ruste børn og unge til hele livet, både arbejdslivet, det kulturelle og dannede liv samt livet i samspil med andre. Rammer for inklusionsarbjedet ift. mindset: Mindsettet i korte træk: Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet Inklusionsarbejdet er for alle børn ikke blot de børn, der kommer fra et specialtilbud til almenområdet. Respekt for forskelligheder Forældrene er en ressource både ift. det enkelte barn og børnefællesskabet. Det er centralt at alle dagtilbud og skoler tager mindsettet til sig og får drøftet hvilken betydning menneskesynet, inklusions- og læringsforståelsen har lokalt set. 5

6 Kompetenceudvikling Evidensbaserede indsatser i Herning Kommune anvendes som en del af kompetenceudviklingen hos personalet i dagtilbud og skoler. I Herning Kommune arbejder alle dagtilbud og skoler evidensbaseret. Følgende evidensprogrammer anvendes i Herning kommune: PALS LP DUÅ HerningModel Tidlig indsats i Dagplejen AKT I tråd med implementeringen af de evidensbaserede programmer er det i Herning Kommune politisk bestemt, at alle dagtilbud og skoler skal have mindst én uddannet AKT ressourceperson. AKT ressourcepersonen kan rådgive og vejlede kolleger og hurtigt agere over for børn, der kommer i sårbare positioner. Desuden skal AKT eren være frontløber ift. at sætte fokus på inklusionsstrategiens mindset, der ser barnet i et kontekstperspektiv. Rammer for inklusionsarbejdet ift. evidens og AKT Alle dagtilbud og skoler arbejder evidensbaseret. I Herning Kommune skal alle dagtilbud og skoler have mindst én AKT uddannet ressourceperson og der skal foreligge en funktionsbeskrivelse, der er tilgængelig for medarbejderne. Det anbefales at der er flere AKT uddannede, afhængigt af størrelse og struktur og at flere uddannes i diplommodulet Social Inklusion. Forældresamarbejdet Dagtilbud og skole har stor betydning for børns udvikling, men den mest betydningsfulde faktor er forældrene. Flere undersøgelser viser, at børnenes læring og skoleresultater i vid udstrækning er afhængig af familiebaggrund. Forældrene er således særdeles vigtige aktører, når børns læring og inklusion skal understøttes. En del af det pædagogiske arbejde i dag handler derfor om at sikre sig, at hele forældregruppen inddrages og spiller en rolle. Udgangspunktet for Inklusionsstrategien er desuden at anskue forældre som samarbejdspartnere frem for tanken om forældre som klient og kunde i dagtilbuddet eller skolen. 6

7 Forskning peger på, at det er en god ide at indføre en form for forældreindkøring eller forældreintroduktion i samme tråd med den, der er for børnene. Det anbefales, at det pædagogiske personale informerer forældrene om, at som professionelle ved de noget om barnets generelle trivsel og udvikling, men lige præcis det enkelte barn ved forældrene mest om. Når man bliver forældre i dagtilbud eller skolen, er det en ny tilværelse, der medfører en masse nye muligheder, udfordringer og krav. Det er derfor vigtigt at samarbejdet bærer præg af en forventningsafstemning fx ift. følgende spørgsmål: Hvad vil det sige at være forældre i dagtilbud eller folkeskole?, Hvad forventes der af én? og Hvordan bidrages der bedst muligt ind i samarbejdet? Her er det vigtigt, at kravene og forventningerne til samarbejdet er kendt af alle i dagtilbuddet og skolen - både ledelsen, bestyrelsen og medarbejderne. Rammer for inklusionsarbejdet ift. forældresamarbejdet: Følgende sammenfattes kort, hvilke elementer der samlet set er med til at udgøre det gode forældresamarbejde: Inddragelse af forældre frem for udelukkende en informerende tilgang Tydelig forventningsafstemning til roller og ansvar gennem forældreintroduktion Fælles visioner og mål til forældresamarbejdet i hele dagtilbuddet/skolen (lederansvar) Forældrene tilbydes aktive og betydningsfulde positioner i arbejdet med barnet/børnefællesskabets udvikling, trivsel og læring med henblik på at styrke den økonomiske, sociale og kulturelle kapital. Dagtilbud og skoler skal arbejde fokuseret og systematiseret med det inddragende forældresamarbejde. Det anbefales at anvende Fri for Mobberi. Desuden anbefales det at anvende dialogvurderingen i Hjernen&Hjertet på alle børn. Dagtilbud og skoler har en trivsels- og antimobbestrategi, der både har et forebyggende og indgribende sigte. Det anbefales at anvende DropMob (skabelon til en antimobbestrategi). Ift. skoler anbefales det, at anvende Fri for Mobberi i indskolingen og Mobningens ABC på mellemtrinet. Alle dagtilbud og skolers værdigrundlag indeholder en handleplan for forældreintroduktion eller en henvisning til en selvstændig handleplan for forældreintroduktionen. Handleplanen kan fx indeholde bud på rollefordelingen, gensidige forventninger til samarbejdet samt en skabelon for mødestrukturen til diverse forældremøder. Dagtilbuds- og skoleledelsen udarbejder en procedure for henholdsvis det generelle og det udvidede forældresamarbejde, der inddrager forældrene som en ressource. 7

8 Børn og unge i udsatte positioner Inklusionsstrategiens mindset, det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan [inkluderes] det er en egenskab ved fællesskabet, genspejles i grundtanken i Hernings sverigesprogram, der er formuleret omkring indsatstrappen og normaliseringsperspektivet: At barnet/den unge så vidt muligt bevarer tilknytningen til hverdagen i et nærmiljø, samt princippet om det mindst indgribende tiltag RessourceCenterMøder I arbejdet med at holde fokus på børn og unge i udsatte positioners skolegang og dagtilbudsliv er samarbejdet mellem dagtilbud/skole og Center for Børn og Forebyggelse (CBF). afgørende. Dette samarbejde er centreret om de mødefora, der kaldes RessourcerCenterMøder skole (RCM skole) og RessourceCenterMøder dagtilbud (RCM dagtilbud). Målet med RCM skole og dagtilbud er at øge inklusionen af børn i udsatte positioner i skoler og dagtilbud. Gennem en samarbejdsstruktur med fast sparring på individ-, gruppe-, og organisationsniveau vil man kunne understøtte nogle afgørende kompetencer i dagtilbud/skole, fx: At kunne identificere målgruppen mere effektivt. At kunne identificere eksklusionsfaktorer. At arbejde systematisk og målrettet med indsatser for børn i udsatte positioner. At etablere faglige miljøer på tværs af dagtilbud og skole om konkrete temaer (fx sprog, leg, kognition, m.m.). At involvere forældrene som ressource i arbejdet. At skabe tydelighed omkring ansvarsfordelingen mellem skolen, dagtilbud og forældre og CBF. Inddragende netværksmøder I Hernings sverigesprogram såvel som i indeværende inklusionsstrategi ses forældrene som en ressource og en medvirkende aktør i at skabe forandringer for barnet og for fællesskabet i dagtilbuddet og skolen. 8

9 En måde at arbejde inddragende på i samarbejdet mellem dagtilbud/skole, forvaltning og forældre til børn i udsatte positioner er at holde et inddragende netværksmøde. Metoden inddragende netværksmøde har et indlejret menneskesyn og syn på udfordringer, der er baseret på en løsningsorienteret tilgang. Disse er: Mennesker har ressourcer til at udvikle sig og komme videre, uanset hvor store problemerne ser ud til at være. Løsningerne er ofte tættere på end vi tror. Komplekse problemer kræver ikke nødvendigvis komplekse løsninger. Små skridt kan være betydningsfulde udløsere af vigtige forandringer. Fremtidsønsker og drømme fungerer energiskabende og motiverende. Vi har alle idéer og ønsker for, hvordan vores fremtid skal se ud. Det er målene, der er drivkraften i at skabe forandring. Der er altid tidspunkter, hvor problemerne ikke er til stede undtagelser fra problemet. Vi bruger målene og undtagelserne til at finde løsningerne. Hvis det, vi gør, ikke virker, så gør vi noget andet. Og hvis det virker, så gør vi mere af det. Vi har fokus på sproget, fordi de formuleringer vi vælger, når vi taler med andre, kan fremme eller hæmme gode løsninger. Det man taler om har en tendens til at vokse. Vi beskriver og forholder os til mennesker på en måde, som kan styrke og udvikle dem ved blandt andet at gå på opdagelse efter særegne evner, talenter, fortrin og ressourcer. Det handler om at beskrive hvor, hvornår og hvordan problemet kommer til udtryk, ikke hvorfor. ELEVator Med ELEVator ønsker vi i Hernings Sverigesprogram at målrette en opsøgende indsats over for anbragte børn med henblik på at skabe et grundlag for en god skolegang. At elevere betyder at løfte, og en elev er derved én der løftes. Vi vil gerne være med til at give udsatte børn et fagligt og socialt løft, så de kan løfte sig selv ind i et børne- og voksenliv med bedre muligheder for en god tilværelse. Rammer for inklusionsarbejdet ift. børn i udsatte positioner Dagtilbud og skoler har formaliserede samarbejdsfora med CBF. Disse fora kaldes RessourceCenterMøder. Alle ledere og medarbejdere har viden om inddragende netværksmøder og ELEVator projektet, samt øvrige specialpædagogiske tilbud i Herning Kommune. Dagtilbud og skoler med specialfunktioner arbejder med mindsettet, indsatstrappen herunder normaliseringsperspektivet. 9

10 Overgange Fra den forskningsbaserede viden, der er på området, ved vi: Et nært og positivt samarbejde mellem forældre og de professionelle er af stor betydning. At det har betydning, at børn og unge lærer regler og normer for adfærd i det nye miljø, hvilket øger oplevelsen af at høre til og undgå misforståelser. Væsentlige indholdsmæssige ligheder mellem det tidligere og det nye miljø, der danner bro mellem tidligere læring og den ny læring, fremhæves og understøtter en positiv oplevelse af egen formåen. Rammer for inklusionsarbejdet ift. overgange: Hvert dagtilbud og hver skole beskriver sine overgange: Beskrivelserne skal som minimum indeholde: en beskrivelse af det fagprofessionelle samarbejde en beskrivelse for de aktiviteter, der gennemføres for såvel børn som forældre en drøftelse mellem de fagprofessionelle på såvel det faglige, det sociale som det kulturelle indhold der udarbejdes en skabelon med indhold for den fagprofessionelle drøftelse indsatserne skal evalueres hvert år i samarbejde mellem afgivende og modtagende organisation Alle dagtilbud laver en overgangsvurdering i Hjernen&Hjertet på barnet, som kortlægger barnets robusthed og forandringsparathed. Alle skoler følger op på dagtilbuddets overgangsvurdering i Hjernen&Hjertet ved at integrere data fra den samlede børneprofil i barnets elevplan. Når bilagene til den differentierede praksis er udarbejdet, skal disse anvendes. 10

11 InklusionsProfilen InklusionsProfilen er selve implementeringen og forankringen af inklusionsstrategien. Herunder konsolidering af de evidensbaserede programmer. InklusionsProfilen består af 4 pejlemærker, der er med til at kendetegne et inkluderende læringsmiljø i dagtilbud og skoler. Hvert pejlemærke har understøttende markører, der er en udarbejdet som en direkte kobling til mindsettet og kravene i inklusionsstrategien samt de kommunale årsmål. InklusionsProfilen vil blive udformet i et digitalt spørgeskema, som besvares af ledelsen forinden et kvalitetsdialogmøde med forvaltningen. InklusionsProfilen er således en hjælp til få tydeliggjort hvilke indsatser, der med fordel kan arbejdes med fremover i det/n enkelte dagtilbud/skole. De fire pejlemærker er: 1. Pejlemærke: Alle arbejder vidensbaseret og systematisk 2. Pejlemærke: Forældre inddrages som en ressource 3. Pejlemærke: Der tilbydes forskellige tiltag til forskellige behov 4. Pejlemærke: Der arbejdes med en tydelig implementeringsplan i en evalueringskultur 11

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til fagprofessionelle FORORD Denne pixiudgave af Alle børn og unge er en del af fællesskabet er udarbejdet til

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den 19.10.15

Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den 19.10.15 Høringssvar fra de 6 netværk på baggrund af Inklusionsstrategien den 19.10.15 Høringssvar fra netværksgruppe 1 (dagtilbudsdelen): Vi har haft inklusionsstrategien til drøftelse i vores netværksgruppe den

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter, Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

BILLAGSRAPPORT. Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020

BILLAGSRAPPORT. Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 BILLAGSRAPPORT Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 BØRN & UNGE NOVEMBER, 2016 Indhold 1. Begrebsafklaring...9 1.1. Inklusionsbegrebet...9 1.2. Børn i udsatte positioner...10 1.3. Principper...11

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter. Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016. Notat 11. november 2015 J.nr.: 28.09.00-P20-1-15 Dagtilbudsafdelingen Mønsterbryderindsats 2016 - beskrivelse af indsatsområder Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats,

Læs mere

Børne-, Unge- og Familiepolitik. August 2015

Børne-, Unge- og Familiepolitik. August 2015 Børne-, Unge- og Familiepolitik August 2015 1 Indhold Forord... 3 Vision... 5 Værdier og politisk fokus... 6 Børnelinealen... 7 Politiske mål og delmål... 9 1. Helhedsorienteret indsats... 10 2. Forebyggelse

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet.

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Værdiregelsæt for (skolens navn)

Værdiregelsæt for (skolens navn) Værdiregelsæt for (skolens navn) VÆRDIREGELSÆTTET BESTÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Værdier i praksis Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels- og antimobbestrategi

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune

Strategi for inklusion i Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune 2015-2020 Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Brøndby Kommune Strategi for inklusion i Brøndby Kommune, vedtaget af Børneudvalget oktober 2015 Styregruppe: Mette

Læs mere

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

Generelle oplysninger. Projektoplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Sammen om De Yngste - SYNG

Sammen om De Yngste - SYNG Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig

Læs mere

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Børn og Skole 2012 Forord.... 3 Kerneydelse: Hvad siger Dagtilbudsloven?... 3 Hvad er høj kvalitet i kerneydelsen i vores dagtilbud?... 3 Faktorer der er medvirkende

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Politik for udviklende fællesskaber

Politik for udviklende fællesskaber Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen

Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere