HVORDAN TALER MAN OM VÆGTBEKYMRING VED RYGESTOP? en guide til rygestopinstruktører
|
|
- Filippa Michelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HVORDAN TALER MAN OM VÆGTBEKYMRING VED RYGESTOP? en guide til rygestopinstruktører
2 Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop en guide til rygestopinstruktører Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Redaktion: Lotte Bælum og Regitze Siggaard Tekst og interviews: Nenna Brinck Fotograf: Thomas Tolstrup Grafisk design og pictogrammer: Michala C. Bendixen Tryk: Schweitzer 1. udgave, 1. oplag, 2004 ISBN Tak til Benedicte Brohm, Ellen Marie Røge, Lene Møllevang og Maj-Britt Bjerre Koch for kommentarer og medvirken. Tak til Mads Lind fra Kræftens Bekæmpelse for gennemlæsning og gode råd undervejs. Pjecen kan fås ved henvendelse til: Sundhedsstyrelsens publikationer c/o Schultz Information Herstedvang Albertslund Tlf.:
3 Kære Rygestopinstruktør Bekymring om vægt er ofte et tema, du støder på, når du hjælper folk med at holde op med at ryge. Du vil møde personer, som spørger til, hvordan vægten påvirkes af et rygestop, og hvad de kan gøre for at tage så lidt på som muligt. Du vil sandsynligvis også møde en mindre gruppe af personer, som er så vægtbekymrede, at deres rygestop er vanskeligere at håndtere end normalt. Måske har du allerede mødt dem, og selv samlet en masse erfaring? Det kan være svært at rådgive om vægten, fordi det hurtigt bliver temmelig omfattende. Pludselig er det ikke længere kun et rygestop, du skal hjælpe med, men også personens madvaner, fysiske aktivitetsvaner og andre handlemønstre. Uanset om du er erfaren eller nyuddannet som rygestopinstruktør, så er det vores ønske at give dig en opdatering på området, så du står bedre rustet til at tale om vægt og rygestop fremover. Denne pjece videregiver konklusioner fra et litteraturstudie omkring emnet foretaget af psykolog Irene Christiansen for Sundhedsstyrelsen i Studiet viser, at international forskning på området er sparsom og sporadisk. Pjecen her bygger derfor både på resultater fra litteraturstudiet og på praktiske erfaringer. Du kan bruge pjecen i naturlig sammenhæng med dit øvrige instruktør-materiale, og du kan supplere den med Hold vægten efter dit rygestop, som er en pjece med mange konkrete råd og informationer til personer, der stopper med at ryge. Rigtig god arbejdslyst! Else Smith, Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen
4 Hvad ved vi om vægt og rygestop? Vægt er en kompliceret størrelse, da en persons vægt afhænger af mange faktorer, fx arv, køn, alder, fysisk aktivitetsniveau og madvaner. Rygning udgør også en faktor, der påvirker ens vægt, men det er vigtigt at tænke på, at rygning ikke er alene om at påvirke vægten. Alle ikke-rygere er fx ikke overvægtige, ligesom alle rygere ikke er tynde. Hvor meget tager man på? Litteraturstudiet viser, at en person i gennemsnit tager 3-6 kg på, når han eller hun stopper med at ryge. Der er dog store individuelle variationer, for tallet dækker over en større spredning. En mindre gruppe tog fx mere end 10 kg på, mens andre tabte sig mere end 7 kg i den samme undersøgelse. Det er ikke altid dårligt, at vægten typisk stiger, når man holder op med at ryge. For nogle personer er det godt, at de tager på som følge af deres rygestop, da deres vægt ligger i underkanten af skalaen, for hvad der er sundt. De personer, der generelt har størst risiko for at tage på efter et rygestop, er: Storrygere Kvinder Tynde personer Dem der spiser meget (inden rygestoppet) Dem der ikke er fysisk aktive (inden rygestoppet) Dem der ikke bruger nikotinerstatning i forbindelse med rygestoppet Mænd har også risiko for at tage på i vægt, men forskningen har primært koncentreret sig om kvinder, og derfor er der ikke meget viden om mænd, vægt og rygestop.
5 Da jeg begyndte som rygestopinstruktør, troede jeg ikke, at mændene var interesserede i at tale om vægten, men der tog jeg virkelig fejl! Faktisk er de meget med på at beregne BMI, se på kalorier og regne dagligt energiforbrug ud. Lene Møllevang, rygestopinstruktør på St. Thomas Apotek i Vejle Hvornår tager man på? Det er typisk i den akutte fase af rygestoppet, at en person tager på i vægt, dvs. indenfor de første par måneder. Hvorfor tager man på? Det er en kombination af fysiske og psykiske faktorer, som gør, at vægten stiger, når en person stopper med at ryge. Nikotin påvirker en række forskellige hormoner, der bl.a. er med til at regulere følelser og appetit. Ved et rygestop ophører disse påvirkninger, og kroppen vil reagere. Mindre forbrænding Rygere har i gennemsnit et højere energiforbrug, end ikke-rygere (ca. 10% højere). Det skyldes, at nikotin påvirker centralnervesystemet og frigiver hormoner, fx stresshormonet adrenalin, som øger forbrændingen. Rygere har altså en kunstig forbrændingsmotor via nikotinen. Når man stopper med at ryge, bliver forbrændingen mindre, fordi nikotinen ikke længere påvirker kroppens forbrænding. Derfor vil man ofte tage nogle kilo på. Blodsukkeret falder Nogle af de ændringer som personen mærker, kan fx være fald i blodsukkerkoncentrationen. Det skyldes igen, at nikotin bl.a. påvirker frigivelsen af stresshormonet adrenalin. Når adrenalin frigives, oplever kroppen stress og reagerer ved at nedsætte produktionen af insulin. Mindre insulin får blodsukkeret til at stige unaturligt. Når personen holder op med at ryge, bliver denne påvirkning mindre eller fjernes, og derfor falder blodsukkeret. Faldende blodsukker kan medføre, at personen oplever en stor trang (hunger) efter søde sager. Trangen efter søde sager er altså en helt naturlig reaktion. Ændret appetitregulering En anden effekt af nikotinen er, at appetitreguleringen ændres efter et rygestop. Nikotinen får rygere til at føle mindre sult, og kombineret med at man som ryger jo ikke både kan spise og ryge samtidig, medfører det, at en ryger spiser mindre, end når han eller hun holder op med at ryge. Mekanismen ændrer sig nemlig, når personen holder op med at ryge, og han eller
6 hun kan derfor begynde at spise mere, end han eller hun gjorde som ryger. Rygestoppet påvirker også kroppen, så den bliver ekstra effektiv til at optage næringsstoffer, og det gør, at personen lettere tager på. Rygestoppere spiser mere Personer, der stopper med at ryge, spiser generelt mere i den første måned efter deres rygestop (ca kcal om dagen). Især mellemmåltiderne bliver større og flere, og mængden af søde sager stiger. Der er flere forklaringer på, at rygere begynder at spise mere efter et rygestop: Mad bruges som belønning Mad og sukker giver en større oplevelse af belønning, end rygere er vant til. Mange mennesker begynder at bruge mad som trøst og belønning i den svære tid uden tobak. Det er derfor en god idé at rådgive personen til at overveje, hvordan han eller hun kan belønne og trøste sig selv uden tobak og mad. Mad bruges til at dæmpe følelserne Mad bruges som et akut redskab til at dæmpe ubehagelige følelser. Nikotin påvirker stoffer i hjernen, som regulerer følelser. Nikotin dæmper fx stress, tristhed, angst, vrede og irritation. Mange rygere tager automatisk nogle hurtige hiv på cigaretten, når de er gale, vrede, sårede og lign. Under et rygestop, får mad tit en central rolle som hjælper i de svære følelsesmæssige situationer, da mad kan give kroppen en behagelig fornemmelse. Det kan derfor være en god idé at rådgive personen til at finde på en måde at køle ned på, som ikke involverer mad og tobak. Den såkaldte hånden-til-munden effekt Når man normalt har haft hånden op til munden flere hundrede gange på en dag (afhængig af hvor meget man røg), så er det naturligt at blive ved med det nu blot med noget spiseligt i hånden. Rådgiv personen til at finde på noget andet med hænderne, fx nulre en lille bold, stikke lidt med en tandstik eller nippe til små stykker frugt. Afslutning på måltidet Rygere kan bruge dét at ryge en cigaret efter et måltid som en markering af, at måltidet er slut. Når personen stopper med at ryge, kommer han eller hun hurtigt til at overspise, fordi der ikke er noget, som markerer, at måltidet er slut. Du kan råde personen til at overveje, hvordan han eller hun fremover vil markere, at et måltid afsluttes.
7 Det er normalt at bekymre sig En del personer vil helt naturligt bekymre sig om deres vægt i forbindelse med et rygestop. Du kan se det som en måde, hvorpå de indstiller sig til, at der nu skal ske en større ændring i deres liv en ændring, som de ikke har helt kontrol over. Sådan kan du gribe det an: Forbered personen på, at han eller hun kan tage på Det er vigtigt, at du først og fremmest informerer om den typiske vægtforøgelse fra starten og at I taler om vægten på lige fod med al anden forberedelse til rygestoppet. Dette skal ske inden rygestoppet. Fokus skal være på rygestoppet Dernæst kan du anbefale personen først at koncentrere sig om rygestoppet, for senere at sætte fokus på vægten, når de værste abstinenser er aftaget, og rygestoppet er mere stabilt. Rygestoppet er mere stabilt, når personen har tid og overskud til at tænke på andre ting samtidig. Brug de generelle råd om fysisk aktivitet og mad Du kan senere motivere personen til at håndtere vægten ved at ændre madvaner og/eller blive mere fysisk aktiv. Informer om farmakologiske hjælpemidler Du kan informere om, at farmakologiske hjælpemidler, som nikotinerstatning og bupropion (fx Zyban), midlertidigt kan forebygge en større vægtstigning.
8 Jeg er rimelig kontant. Jeg mener, at et rygestop handler meget om at ændre vaner, og det melder jeg ud. Jeg siger: Valget er dit. Du kan selv vælge at holde gang i stofskiftet eller sætte dig i sofaen. Maj-Britt Bjerre Koch, rygestopinstruktør, chefkonsulent hos Rygestopkonsulenterne i Nordsjælland Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har vist sig at være et godt redskab til at opnå succes med et rygestop. Det skyldes bl.a. at: Fysisk aktivitet, som får pulsen op, sætter kroppens energiomsætning i vejret; dermed holder man nemmere vægten. Fysisk aktivitet normaliserer appetitreguleringen, og man vil bedre kunne mærke, om man er sulten eller ej. Fysisk aktivitet virker afstressende og afledende; og kan derfor være en hjælp mod stresssymptomer og abstinenser, især i den akutte fase. Til at starte med kan du spørge personen, om han eller hun har planer om at blive mere fysisk aktiv som del af sit rygestop. Det er godt, hvis du kan motivere personen til at bevæge sig mere, fordi han eller hun så har større chance for at gennemføre rygestoppet, og fordi det kan hjælpe med at håndtere vægten. Lidt er bedre end ingenting; selv personer, som ikke kan meget andet end at gå en tur, vil opleve de positive effekter ved fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet, helst alle ugens dage. Farmakologiske hjælpemidler Undersøgelser viser, at det kan være effektivt at bruge nikotinerstatning eller bupropion (fx Zyban) i den første fase af et rygestop, dels for at fastholde rygestoppet, dels for at undgå de store udsving i vægten i den akutte fase. Personen skal dog regne med, at hjælpemidlerne blot udskyder vægtstigningen, til han eller hun stopper med at bruge midlet.
9 Mad & drikke Uden mad og drikke, duer helten ikke! Et gammelt ordsprog med aktuel værdi for en person, der ønsker succes med sit rygestop. Personer, der holder op med at ryge, kan i den akutte fase opleve ubehag som svimmelhed, hovedpine og kvalme på grund af faldende blodsukkerkoncentration. Alene af den grund er det en dårlig idé med slankekure og for lidt mad under et rygestop. Du kan i stedet råde personen til at forhindre store fald i blodsukkeret i den første uge efter rygestoppet ved at spise eller drikke noget med kulhydrater, der hurtigt optages i kroppen, når de føler ubehag. Det kan fx være rosiner, bananer, et enkelt bolche eller to og juice. Et andet råd, du kan give, er at drikke rigeligt med vand og ofte. En vandflaske ved hånden er god at have, fordi rigeligt med vand nedsætter sulten og samtidig opfylder hånden-til-munden behovet. Du kan fraråde personen at drikke alkohol under rygestoppet, da alkohol ofte giver lyst til at ryge, stimulerer appetitten og i sig selv er tomme kalorier. Udover de akutte situationer, kan du altid rådgive om mad på baggrund af de 7 kostråd, som bl.a. er nævnt i pjecen Hold vægten efter dit rygestop. Jeg mener godt, at en person, der er bekymret for sin vægt, kan gøre noget ved vægten parallelt med rygestoppet. Men det skal ikke være slankekure og alverdens uoverskuelighed. For folk har ikke tid til fx at motionere flere gange om ugen. Jeg giver i stedet råd ud fra, hvad de gør i deres hverdag, fx at de kan tage trappen i stedet for elevatoren, og sådan noget. De der små forskelle, som også står i den lille pjece. Jeg tror, det er meget vigtigt, at hver person føler sig taget særligt af. Maj-Britt Bjerre Koch, chefkonsulent hos Rygestopkonsulenterne i Nordsjælland
10 De særligt vægtbekymrede Du kan opleve, at en mindre gruppe af de rygere du taler med, er særligt bekymrede for at tage på i vægt, når de stopper med at ryge. Det er personer, der er bekymrede på en sådan måde, at de fx ikke tør forsøge at stoppe, eller som har stor risiko for at falde i igen, hvis de tager på i forbindelse med et rygestop. Hvem er særligt vægtbekymrede? På baggrund af en række undersøgelser, tegner der sig dette billede af de særligt vægtbekymrede rygere: Vægten er årsag til deres rygestart De bruger deres rygning som vægtregulator De er ofte meget nikotinafhængige De er kun villige til at acceptere en urealistisk lav vægtstigning på under tre kilo Det er typisk yngre kvinder De har typisk været på kur De har typisk en svingende spisestil, hvor de opstiller strenge regler for, hvad de må spise, samtidig med at de giver los ind imellem og går amok i alt det forbudte De er optaget af kroppen og udseendet i det hele taget De har ringe tiltro til deres egne evner, bl.a. til at de kan fastholde beslutningen om et rygestop, hvis de skulle tage på De får mange abstinenssymptomer ved et rygestop, fx appetit og vægtstigning De har større risiko for at begynde at ryge igen, hvis de tager på i vægt ved et rygestop Nogle personer er særligt bekymrede pga. krav fra deres job, fx politibetjente, militærfolk, fotomodeller, balletdansere m.fl.
11 Jeg mødte på et tidspunkt en pige, som sagde, at hun ikke kunne love at forblive røgfri, for hvis hun tog 1 gram på, så ville hun begynde at ryge igen. Jeg prøvede at sige sandheden; jeg syntes det lød urealistisk, og jeg rådede hende til, ikke at fokusere så meget på hvad vægten lige præcis stod på. For hvis man fx begynder at dyrke motion, så kan man godt veje det samme, men have muskelvæv frem for fedtvæv. Jeg har så hørt, at det er gået rigtig godt, og hun havde faktisk tabt sig efter et halvt år. Ellen Marie Røge, hjerte-sygeplejerske på Næstved Sygehus Er dine kursister særligt vægtbekymrede? Hvis du fornemmer, at en person er bekymret for sin vægt i forbindelse med et rygestop, så kan du stille disse tre spørgsmål for at afklare vægtens betydning: Hvordan ville du have det med at tage mellem tre og seks kilo på? Hvordan tror du, det vil gå med dit rygestop, hvis du tager på? Hvor meget vil du acceptere at tage på, før du overvejer at begynde at ryge igen? Af personens svar kan du høre, om han eller hun har et urealistisk billede af, hvor meget han eller hun vil tage på i vægt. Du kan sandsynligvis også fornemme, om en vægtstigning kan blive ødelæggende for rygestopforsøget. Særlig rådgivning om vægtbekymring De særligt vægtbekymrede personer vil have gavn af ekstra rådgivning, hvor tankerne om vægten, i forbindelse med rygestoppet, bliver taget op. Her kan I undersøge nærmere, hvor stort et problem vægtbekymringen er, hvordan det udtrykker sig, og om der er behov for anden professionel rådgivning. Arbejdet med vægtbekymring En god metode til at arbejde med vægtbekymring på, er at arbejde med vægt som en del af den normale ambivalens omkring rygestoppet, og som et led i afhængigheden. Sammen kan I fx udfylde skemaet over fordele og ulemper ved rygestoppet hvor du sikrer, at personen også kommer omkring sine tanker og følelser om vægt og udseende i forbindelse med rygestop. I personens arbejde med vægtbekymringen kan du støtte personen ved at aflive eventuelle myter, støtte personen i sin tro på egne evner, og hjælpe personen til at acceptere en vægtstigning.
12 Hvad skal du være forberedt på hos de vægtbekymrede? Lavere succesrate En af de ting du skal være forberedt på, når du står over for en særlig vægtbekymret person, er, at succesraten for denne gruppe er lavere end normalt. Du må forvente flere tilbagefald, og du må derfor arbejde med andre mål for succes. Din målsætning må være at hjælpe ham eller hende videre i rygestopprocessen ved at hjælpe personen til at arbejde med sin vægtbekymring på en konstruktiv måde. Ringe tiltro til egne evner En del af forklaringen, på at en vægtbekymret person generelt set har mange tilbagefald og lavere succesrate, er, at han eller hun typisk har en ringe tiltro til at kunne ændre sin adfærd, hvilket mindsker sandsynligheden for at gennemføre et rygestop. Hvis en vægtbekymret person kan give slip på sine vægtbekymringer, så øges hans eller hendes tillid til at kunne ændre adfærd. For at få en fornemmelse af personens tro på sig selv, i forhold til at kunne gennemføre rygestoppet, kan du starte med at spørge, om personen tror, at han eller hun kan klare rygestoppet. Og du kan spørge til, om han eller hun har tillid til at kunne kontrollere vægtstigningen, så den bliver indenfor det normale. Negative og depressive følelser er med til at øge risikoen for tilbagefald og hænger sammen med stress og manglende tiltro til egne evner. Du kan råde personer, der er særligt vægtbekymrede, til at forebygge eller takle negative følelser ved bl.a. at være fysisk aktive. Fysisk aktivitet kan bruges til at løse op for hårdknuden af nedtrykthed, bekymring og oplevelsen af at være utilstrækkelig. Mange af de vægtbekymrede personer er ofte meget dygtige til at styre et rygestop, når først de har besluttet sig for at stoppe. De er meget disciplinerede og kan mobilisere en enorm energi, der kan bruges positivt. Fx til en generel livsstilsændring med en sund og realistisk kostomlægning og en motionsform, som personen selv kan lide. Benedicte Brohm, freelance rygestopinstruktør
13 De ældre vil tit gerne snakke meget mere, men de synes jo sådan i det hele taget, at det ville være herligt, hvis kurset varede en hel sæson. Jeg opfordrer dem gerne til at bruge hinanden og udveksle erfaringer og nogle af de ældre, jeg har haft, er blevet ved med at mødes, hvor de går ture sammen. Det er en god måde at bruge hinanden på. Ellen Marie Røge, hjerte-sygeplejerske på Næstved Sygehus Dårlige spiseog madvaner De vægtbekymrede personer er kendetegnet ved bl.a. at have usunde spise- og madvaner. De har typisk været på slankekure, de har en svingende spisestil, og de har ofte brugt rygning til at regulere deres vægt med. Det vil uden tvivl være godt at diskutere, hvad der er sunde og usunde spise- og madvaner. Hvis du har tid, så spørg ind til personens vaner, og anbefal evt., at personen arbejder videre med at få indsigt i sine vaner. Fastlåst syn på egen krop Gruppen af vægtbekymrede er generelt set optaget af kroppen og udseendet. Hvis en person er meget fokuseret på slankekure og på kropsformen, kan det hæmme hans eller hendes mulighed for at gennemføre rygestoppet, fordi han eller hun ikke vil tillade sig selv at tage på. Du kan rådgive personen til at arbejde med at acceptere en vægtforøgelse. Personen kan bl.a. fokusere på nogle af de positive ting, der vil ske med kroppen og udseendet efter et rygestop (sundere hudfarve, færre rynker, bedre ånde m.m.) Han eller hun kan også tænke over, hvor meget vægten betyder, og skal have lov til at betyde, for det generelle humør og oplevelsen af at være tilfreds med sig selv. Du kan ikke tage dig af alt Som det fremgår, er samspillet imellem vægtbekymring og rygestop komplekst, og det kan være svært som rådgiver at få klarhed over, hvad der er det primære problem for en person. Det er vigtigt, at du tager personens vægtbekymring alvorligt, men dit primære fokus skal være på rygestoppet. Det kan godt blive lidt af en balancegang, men tænk på, at du er uddannet rygestopinstruktør, og ikke psykolog, diætist eller tryllekunstner. Hvis du kommer ud i en situation, hvor du oplever, at en særligt vægtbekymret person har brug for mere omfattende rådgivning om spisevaner eller følelsesmæssige problemer, kan du råde ham eller hende til at opsøge en diætist eller en psykolog. Du skal passe på, at de særligt bekymrede ikke kommer til at bruge for meget af din tid.
14 Idéer til hvordan du kan åbne jeres snak om vægtbekymringen: Har du nogen tanker om din vægt i forbindelse med rygestoppet? Tror du, at du kan kontrollere vægtstigningen, så den holder sig indenfor de typiske 3-6 kilo? Hvad er dine tidligere erfaringer med rygestop og vægt? Hvad ville have hjulpet dig, da du sidst prøvede at stoppe med at ryge og holde vægten? Hvad gik godt, da du sidst stoppede med at ryge? Tror du, at du vil få nogle dårlige vaner på andre områder, når du er holdt op med at ryge? Hvordan tror du, at din familie, venner og kolleger vil reagere, hvis du tager på i vægt? Stiller dit job krav til, hvordan du ser ud og hvor meget du vejer? Er du påvirket af andres vægthistorier? Hvilke fordele tror du, at dit udseende vil have af dit rygestop? Har du nogen planer for at undgå en vægtstigning? Hvad kan hjælpe dig til at acceptere en mindre vægtstigning? Hvor kan du få den hjælp? Husk at lade personen selv finde frem til sine løsninger. Din rolle er primært at stimulere troen på, at han eller hun godt kan klare opgaven.
15 Links og litteraturhenvisninger Christiansen, Irene (2004). Rygestop og vægtforøgelse et litteraturstudie. Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen. Rapporten kan downloades via Christiansen, Damkjær og Sonne (2002). Rygning og rygestop inspiration til professionel samtale. Munksgaard. Center for Forebyggelse (2004). Hold vægten efter dit rygestop. Pjece, 2. udgave. Sundhedsstyrelsen. Pjecen kan du få hos: Sundhedsstyrelsens publikationer, c/o Schultz Information, Herstedvang 12, 2620 Albertslund, Tlf.: ,
16 Bekymring om vægt er ofte et tema, du støder på, når du hjælper folk med at holde op med at ryge. Du vil møde personer, som spørger til, hvordan vægten påvirkes af et rygestop, og hvad de kan gøre for at tage så lidt på som muligt. Du vil sandsynligvis også møde en mindre gruppe af personer, som er så vægtbekymrede, at deres rygestop er vanskeligere at håndtere end normalt. Måske har du allerede mødt dem, og selv samlet en masse erfaring? Uanset om du er erfaren eller nyuddannet som rygestopinstruktør, så er det, med denne pjece, vores ønske at give dig en opdatering på området og nogle anbefalinger så du står bedre rustet til at tale om rygestop og vægt fremover.
HVORDAN TALER MAN OM VÆGTBEKYMRING VED RYGESTOP?
Bekymring om vægt er ofte et tema, du støder på, når du hjælper folk med at holde op med at ryge. Du vil møde personer, som spørger til, hvordan vægten påvirkes af et rygestop, og hvad de kan gøre for
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der
Læs mereEvaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Læs mereVil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab?
Vil du gennem 10 uger have redskaberne til at slippe kur, kilo og kamp? Og samtidig opnå et naturligt vægttab? Kursets fokus er ikke tab 10 kg på 10 uger, men at slutte fred med kroppen og maden. Derigennem
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs meregrunde til at din træning ikke slanker
11 grunde til at din træning ikke slanker Du okser rundt i fitnesscentret i håbet om, at kiloene vil rasle af. Men når du så er klar til at høste frugten af din indsats og stiger op på vægten, er der absolut
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642
2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje
Læs mereFysisk aktivitet og type 2-diabetes
Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Højt blodsukker (hyperglykæmi) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler dig godt tilpas,
Læs mereRygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende
Rygestop Denne brochure er ikke bare en række velmenende råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest kan holde op med at ryge. Og den indeholder viden, som kan hjælpe mere, end du tror. Du har
Læs mereGuide. forbrændingen. Få gang i. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Krop i balance med Anna Bogdanova.
Foto: Scanpix Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Få gang i forbrændingen Krop i balance med Anna Bogdanova Krop i balance med Anna Bogdanova INDHOLD: Få gang i forbrændingen...4-6
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereDen motiverende samtale
Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 1. Redskaber til at arbejde med motivation 2. Afrunding
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereKorte råd om Søvn, Kost, Motion og Rygning. Center for Psykisk Sundhedsfremme (www.cfps.dk).
Korte Råd om Søvn Søvn er sundt Søvn er så sundt, at mennesket har brug for cirka 27 års søvn i løbet af et liv. Pattedyr, fugle og fisk, blåhvaler og bananfluer må sove godt, for at fungere godt. Søvn
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereBULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]
Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereDet gjorde Charlotte Bircow for at bekæmpe kræften Spis sundt Kosten er super vigtig, mens man er i kemobehandling. Immunforsvaret skal op igen, maven skal fungere, og man skal samle energi. Jeg spiste
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereKan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet.
Kan du spise & træne efter dit DNA? Kan du skræddersy den perfekte kost og motion ud fra dine gener? fit har testet og se resultatet. Af: Anne Hermansen, foto: Peter Nørby JEANET KLEVANG Fakta: 43 år.
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereSpørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Læs mereNyhedsbrev Nr. 1 januar 2016
Tilbud i Sundhedshuset Vægttabstilbud Vi tilbyder vejledning, når du gerne vil: - gøre noget ved din vægt - stoppe med at ryge - i gang med motion - spise sundere - eller ønsker en samtale om hvordan du
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereMonitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter
Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7
Læs mereSukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen
Sukkersheriffens 10 skud om blodsukkerbalancen 1 Blodsukkerbalance er din sundeste chance Ved stabil blodsukkerbalance er indholdet af sukker i blodet næsten konstant. Alle kulhydrater omdannes i fordøjelsessystemet
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereEn fantastisk ændring! Torsdag, 13. august 2009 12:21 - Senest opdateret Tirsdag, 18. august 2009 11:46
Det var med en vis skepsis jeg satte mig ind i bilen og kørte mod Odense for at komme på Stines kostkursus. Jeg havde indtil da prøvet alt. WW, DDV, diverse slankepiller, almindelig sund fornuft, diætist,
Læs mereNR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge
NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er
Læs mereMADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi
3 N SE S A KL in mad D Dig og d A M P R K N I T M G KRP G MTIN KRP G MTIN MADKLASSEN 3 At røre sig og få motion er utrolig vigtigt. Både fordi kroppen skal bruges for at fungere godt, og fordi du risikerer
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs mereFORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.
Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereRengøring Alle 1. & 2. tjek
Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion
Læs merep1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer
p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer 4. UGE: Fastholdelse af rygestoppet 6. UGE: Hjælp til fremtiden
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMotion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen
Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mere9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereVelkommen på Julemærkehjem
Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereFysisk aktivitet ved diabetes
Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for
Læs mereVaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereKost Rygning Alkohol Motion
Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereInternt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro
Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Når sundhed styrker dit liv Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Ud af comfortzonen med Krisztina Maria INDHOLD I DETTE HÆFTE:
Læs mereDet er livsfarligt at få for lidt søvn
Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereTema: Introduktion af kurset og forberedelse af rygestoppet
FØRSTE MØDEGANG 1.1 Tema: Introduktion af kurset og forberedelse af rygestoppet (VARIGHED: 2 1/ 2 TIME) Forslag til disposition Introduktion til kurset (ca. 10 min.) Deltagerrunde (ca. 35 min.) Præsentation
Læs mereÅrsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter
Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereReagér altid på bivirkninger
Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereIndustri - Alle 1. & 2. tjek
Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereSådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk
Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mere