Skolestruktur erfaringer fra andre kommuner
|
|
- Victoria Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolestruktur erfaringer fra andre kommuner Indledning I forbindelse med Børn- og Ungeudvalgets arbejde med at gennemføre et strukturtjek på børn- og ungeområdet, jf. aftalen for Budget 2016, udgør skolestrukturen et centralt element. Udvalget præsenteres blandt andet for forskellige scenarier for færre, større og mere bæredygtige skoledistrikter i kommunen. For at understøtte udvalgets arbejde, beskrives i det følgende otte eksempler på, hvordan andre kommuner arbejder med skolestrukturen. De otte kommuneeksempler er: Esbjerg Kommune Fredericia Kommune Frederikshavn Kommune Næstved Kommune Silkeborg Kommune Svendborg Kommune Haderslev Kommune Randers Kommune Præsentationen af de enkelte kommuners skolestruktur varierer afhængigt af det materiale, som har været tilgængeligt i form af fx beslutningsreferater fra udvalgs- og byrådsmøder samt høringsmateriale. Præsentationen tager desuden afsæt i samtaler med skolechef, viceskolechef eller konsulent på området. Hovedtræk på tværs af otte kommuner Opsummerende kan der blandt andet udledes følgende hovedtræk på tværs af de otte kommuner: Der er både en økonomisk og en faglig/kvalitetsmæssig dagsorden i forhold til at omlægge skolestrukturen i alle kommuner. Kommunerne oplever faldende børnetal og er samtidig mødt af krav og har ønsker - til nye faglige tiltag. Det bærende formål er, at omstruktureringen skal understøtte skabelsen af bæredygtige enheder både økonomisk og fagligt. Struktur I kommunerne findes besparelserne varierende via klasseoptimering, omstrukturering af administration og ledelse samt lukning af skoler. Nogle kommuner geninvesterer besparelsen eller dele af besparelsen på skoleområdet. I 6 ud af de 8 kommuner indebærer den nye skolestruktur eller forslag hertil færre og større skoledistrikter. Antallet af skoler varierer ml. 14 og 27 skoler inden sammenlægningen til ml. 4 og 9 1
2 skoledistrikter efter sammenlægningen. I nogle kommuner følger skoledistrikterne distrikterne på dagtilbudsområdet. I 5 ud af de 8 kommuner har den seneste omlægning af skolestrukturen indebåret lukning af mellem 2 til 5 skoler. I 7 ud af de 8 kommuner er der fokus på i forskelligt omfang at etablere særlige ungemiljøer med flere spor, herunder egentlige ungeskoler. I nogle kommuner er det lykkes at undgå afskedigelser, idet reduktion i medarbejdere er sket ved naturlig fratrædelse. Ledelse Nogle kommuner har fastholdt den eksisterende ledelseskraft, mens andre har reduceret antallet af ledere som led i besparelsen. Flere kommuner peger på fordelen ved, at de nyudnævnte afdelingsledere placeres på skoler, som lederne ikke tidligere har stået i spidsen for. Det giver et boost både ledelsesmæssigt og fagligt. I én kommune fik medarbejderne mulighed for at ønske ansættelse på en anden skole/matrikel i forbindelse med omorganiseringen. Det er desuden væsentligt at finde de rette kompetencer til at udøve den strategiske ledelse (distriktsleder) og den pædagogiske ledelse (afdelingsleder) mv. I nogle kommuner sættes der særligt fokus på, gennem kompetenceudvikling, at klæde lederne på til at løfte opgaven omkring den pædagogiske ledelse. Fordelingsprincipper Principperne for fordeling af eleverne inden for skoledistriktet vedrører primært nærmest afstand mellem hjem og skolematrikel samt søskende på skolematriklen. 2
3 Kommunernes skolestruktur et samlet overblik Tabel 1 giver et samlet overblik over kommunernes skolestruktur. Tabellen viser blandt andet, hvor der er et økonomiske potentiale ved strukturændringerne, men synliggør ikke eventuelle afledte udgifter. Nogle kommuner geninvesterer den opnåede besparelse i faglig udvikling på skoleområdet. Bemærk, at der i tabellens højre kolonne er sidehenvisning til beskrivelsen af den enkelte kommunes skolestruktur. Tabel 1 Kommune Struktur Økonomisk potentiale Esbjerg 25 7 Administration og skoledistrikter Fredericia 17 4 skoledistrikter 3 skoler lukkes Frederikshavn 16 4 skoledistrikter 2 skoler lukkes Næstved 17 6 skoledistrikter Silkeborg 27 9 skoledistrikter Svendborg skoledistrikter 2 skoler lukkes Haderslev 18 9 skoledistrikter 2 skoler lukkes Randers skoledistrikter 5 skoler lukkes ledelse Klasseoptimering og sparrede bygninger År for Sidetal ændring Ledelse, klasseoptimering, sparrede bygninger, rullende skolestart Administration, ledelse og klasseoptimering Klasseoptimering 2016* 11 Klasseoptimering og sparrede bygninger Ledelse, klasseoptimering og sparrede bygninger Administration, ledelse, klasseoptimering og sparrede bygninger * Forslag til ny skolestruktur er under politisk behandling
4 Nøgletal Tabel 2 giver et samlet overblik over kommunernes størrelse i forhold til indbygger- og elevtal samt kommunernes udgift pr. elev opgjort i Nøgletal for Odense Kommune er medtaget i tabellen. Tabel 2 Kommune Indbyggere* Elever** Udgift pr. elev*** Esbjerg Fredericia Frederikshavn Næstved Silkeborg Svendborg Haderslev Randers Odense *Antal indbyggere d. 1. i 4. kvartal 2015 (Statistikbanken.dk). **Antal elever i grundskolen, inkl. specialklasser, 2014 (Statistikbanken.dk). ***Nettodriftsudgifter pr. elev til folkeskoler, inkl. specialtilbud, Hele landet kr. (KL s nøgletalskoncept 2015). Otte kommuneeksempler I det følgende beskrives de enkelte kommuners arbejde med skolestrukturen. Esbjerg Kommune Skolestruktur Byrådet vedtog d. 16. februar 2015 en fremtidig struktur for folkeskolerne i Esbjerg Kommune. Forslaget trådte i kraft pr. 1. august Formålet med Esbjerg Kommunes nye skolestruktur har været at skabe større og mere bæredygtige enheder, både økonomisk og i forhold til indholdet. Esbjerg Kommunes nye skolestruktur indebar nedlæggelse af 25 skoler og oprettelse af 7 nye skoledistrikter med tilhørende afdelinger. Ud over oprettelsen af de 7 skoledistrikter, er Darum Børneby etableret ligeledes pr. 1. august 2015 som en 3-årig forsøgsordning. Darum Børneby indeholder skole, SFO, daginstitution og klub. De fleste skoler er etableret med klassetrin fra klasse, mens 5 skoler har elever fra klassetrin. Økonomi Omorganisering af administrations- og ledelsesstrukturen har betydet en årlig besparelse på 20 mio. kr. Skolestrukturen har betydet en omorganisering, blandt andet med henblik på at frigøre plads til det pædagogiske arbejde. 4
5 Ledelse Klassekvotient Principper for fordelingen af elever Andre emner 10. klasse Dagtilbud Førskole Skolelederne for de 7 distrikter får samtidig ansvaret for SFOtilbud og fritidsklubber for de unge. SFO og klubområdet henhører ved ikrafttrædelsen under Kultur- og Fritidsudvalget for at understøtte skolens arbejde med den åbne skole. Klassekvotienten ligger på gennemsnitlig 21 elever. Det forventes, at Byrådet i februar 2016 tager stilling til forslaget om, at skolebestyrelsernes principper for fordeling af eleverne på afdelinger i distriktet baserer sig på følgende: 1. Afstand fra bopæl til nærmeste afdeling. Opmålt via Google Maps cykelafstand. I tilfælde af lige stor afstand til flere afdelinger har forældrene frit valg. 2. Søskende til elever på afdelingen går forud for andre børn. 3. Elever kan, efter forældrenes ønske, indskrives i en anden afdeling inden for skoledistriktet. Ønsker om indskrivning i en anden afdeling inden for skoledistriktet, skal imødekommes forud for evt. indskrivning af elever fra andre skoledistrikter/kommuner. Dog må der kun optages børn fra andre afdelinger, indtil der resterer 2 pladser pr. klasse til brug for optagelse af afdelingens egne børn. 10. klassetrin (Studie 10) er pr. 1. august 2015 henlagt under Ungdomsskolens ledelse og har tre afdelinger placeret i Esbjerg, Ribe og Bramming. I forlængelse den nye skolestruktur blev der gennemført en ny struktur på dagtilbudsområdet, hvor 37 daginstitutioner organisatorisk sammenlægges til 7 distrikter, idet distrikterne følger skoledistrikterne. Størstedelen af kommunens daginstitutioner er aldersintegrerede. I august 2014 godkendte Børn- og Familieudvalget Smart Skolestart, som er en model for inkluderende overgang mellem dagtilbud og skole. Det indebærer blandt andet førskole, hvor børnene starter pr. 1. april. Fredericia Kommune Byrådet vedtog d. 19. marts 2012 en fremtidig struktur for folkeskolerne i Fredericia Kommune og en ny organisering af specialundervisningen. Forslaget trådte i kraft pr. 1. august Baggrunden for ændringen af skolestrukturen skal ses i lyset af et opstået øget spænd mellem skolernes økonomi og de krav og forventninger, der stilles til skolerne. 5
6 En strukturanalyse har peget på, at kapaciteten ikke blev udnyttet optimalt, og elevprognosen tegnede et billede af, at flere skoler fremadrettet vil have færre elever i klasserne, mens andre vil have flere. Spændet mellem skolerne vil øges. Det er derfor Byrådets ønske, at den nye skolestruktur skal skabe en ramme, som gør det muligt at videreudvikle kvaliteten i folkeskolen og at der skabes økonomisk råderum til kvalitetsudviklingen. Den nye skolestruktur hviler på to principper: Princippet om skolen på flere matrikler fordi vi vil skabe pædagogisk-økonomisk bæredygtige enheder Princippet om basis- og overbygningsskoler fordi vi vil skabe optimale innovative, motiverende læringsmiljøer, der appellerer til alle børn og unge. Den nye skolestruktur skal skabe rammer og grundlag for en innovativ folkeskole, der: Sikrer et solidt fundament for fortsat pædagogisk udvikling, som fremmer alle elevers faglige niveau og sociale robusthed, så de evner at gennemføre en ungdomsuddannelse. Har fokus på at videreudvikle vores profil og linjekoncept. Ekskluderer væsentligt færre elever fra den almindelige folkeskole. Skaber vilkår for bedre at udfordre alle elever. Sikrer stærke faglige miljøer, som skal kunne tiltrække dygtige pædagoger og lærere. Matcher vilkår og krav i det digitale samfund. IT skal blive et bærende element i at udvikle en ny skole, hvor fokus i højere grad flyttes fra undervisning til læring. Skolestruktur Strukturændringen indebar, at 14 skoler blev til 4 skoledistrikter. 3 af de oprindelige skoler blev nedlagt. Dermed blev der etableret større og mere specialiserede skoledistrikter i forhold til at undervise elever enten i indskoling/mellemtrin eller udskoling. Det betyder en struktur med flere basisskoler og overbygningsskoler med 3 eller flere spor. Der blev etableret én overbygningsskole inden for hvert af de 4 distrikter, mens øvrige skoler er basisskoler (dvs. at der er mellem 1 og 3 basisskoler inden for hvert distrikt). Det skaber et fundament for så vidt muligt undervisning med linjefagslærere, undervisning gennem holddannelse på tværs af spor og klassetrin, udvikling af stærke faglige og pædagogiske miljøer for medarbejderne, flere valgmuligheder og fastholdelse af motivation hos elever i overbygningsskolerne. 6
7 Økonomi Besparelsen omfatter klasseoptimering, hvilket har betydet 24 færre lærere, samt sparede bygninger. Der er opnået en besparelse på 16 mio. kr., hvoraf halvdelen reinvesteres på skoleområdet. Øgede udgifter til befordring har været begrænset, da Fredericia kan betegnes som en bykommune og derfor tætbefolket. Dertil er der tildelt ekstra anlægsmidler. Ledelse Strukturændringen indebærer, at ledelseskraften fastholdes, så kortest vej mellem medarbejderen og den pædagogiske sikres. De nye distriktsskoler beslutter selv inden for skolens samlede ressourceramme, hvordan ledelsen på deres skole skal organiseres, dog stiller Byrådet en række krav til organisationen og opgavevaretagelsen, eksempelvis at den pædagogiske ledelse prioriteres højt. Det har eksempelvis betydet, at ledelseskraften anvendes i viden- og ressourcecentre samt pædagogiske udviklingscentre. Fredericia Kommune arbejder blandt andet med afsæt i Capacity Building eller kapacitetsopbygning, inspireret fra Ontario i Canada. Med inspirationen fokuseres eksempelvis på at arbejde målstyret, evidensbaseret og forskningsinformeret. Klassekvotient Forskning Principper for fordeling af elever Andre emner Specialområdet Klassekvotienten er steget fra 21,5 til ca. 24. Arbejdet følges af Lars Qvortrup fra Aalborg Universitet, Indførelse af den nye skolestruktur skal sikre bæredygtige skoler, der i gennemsnit har ca. 24 elever i hver klasse. Distriktsskolelederen danner klasser ud fra eventuelle ønsker fra elever og forældre. Hvis alle ønsker ikke kan opfyldes, sker klassedannelsen inden for følgende kommunale rammer i prioriteret rækkefølge: 1. Elever med søskende på den ønskede afdeling optages før elever uden søskende på afdelingen. 2. Elever optages efter afstand fra hjem til ønskede afdeling (nærmest boende optages først). 3. Kommunens egne borgere optages forud for borgere fra andre kommuner. Inden for de kommunale rammer for klassedannelse fastlægger skolebestyrelsen på distriktsskolen principper for klassedannelse. Byrådet ønsker en øget inklusionsindsats. Med blot fire store folkeskoler i Fredericia er grunden lagt til at samle og udvikle specialpædagogiske kompetencer, der er nødvendige for, at alle børn - som fagligt og socialt vurderes at profitere af at være en del almenområdet - kan inkluderes på folkeskolerne. 7
8 Med strukturændringen revisiteres alle børn, som er i segmenterede tilbud, til en distriktsskole eller til kommunens specialtilbud. De nye skoler opretter professionelle ressourcecentre, der iværksætter og koordinerer indsatsen så tidligt som muligt i forhold til enkeltelever og grupper af skolens elever. Pr. 1. august 2013 oprettes en ny specialskole placeret på to matrikler. Sammenhæng på hele 0-18 års-området Med etableringen af 4 nye skoledistrikter, som matcher de nye daginstitutions- og klubdistrikter, skabes muligheden for i langt højere grad at tænke sammenhængende indsats for hele 0-18 års-området. Herunder også et såkaldt tværsteam, hvori der er samarbejdes med familie- og børnesundhedsområdet. Det tværgående arbejde medvirker til at skabe et fælles børneog læringssyn. Lederne for de enkelte områder samarbejder på tværs. Frederikshavn Kommune Byrådet i Frederikshavn Kommune vedtog en ny struktur på skoleområdet på møde d. 8. oktober Første fase af strukturændringen trådte i kraft pr. 1. august 2015, mens anden fase træder i kraft pr. 1. august I forbindelse med budget 2015 blev en ny organisering af det samlede børneområde (0-16 år) i Frederikshavn Kommune drøftet under overskriften Bæredygtigt Børneområde. Udfordringerne på skoleområdet har blandt andet været, at små og dermed fagligt smalle personalegrupper ikke giver de optimale rammer for videndeling og sparring, ligesom det er svært at have tilstrækkeligt med linjefagsuddannede lærer til at dække fagrækken. I små klasser kan der skabes sårbare miljøer for socialt sårbare børn. Skolestruktur Formålet med forslaget i sin helhed har været at skabe et fleksibelt børneområde, som kan være med til fortsat at sikre fagligheden og kvaliteten i dagtilbud og skoler samtidigt med at kunne håndtere udfordringen med faldende børnetal i de kommende år. På skoleområdet ændres strukturen fra 16 til 4 skoledistrikter, herunder nedlægges to matrikler. Én matrikel er etableret som overbygningsskole i Frederikshavn med 5-6 spor. Øvrige matrikler varierer i forhold til klassetrin inden for udskoling, mellemtrin og udskoling. Omstruktureringen indebærer samtidigt, at distrikterne på dagtilbudsområdet ændres, så de geografisk er magen til skoledistrikterne. Center for Familie tilpasser sin organisering, 8
9 således at der kobles et tværfagligt team til hvert distrikt med henblik på at øge sammenhængskraften og videndelingen i barnets udvikling. Økonomi Ledelse Besparelsen ved ændringerne i skolestrukturen er opnået i forhold til ny ledelsesstruktur, klasseoptimering, lukning af to matrikler og etablering af rullende skolestart. Der har været udgifter til tiltag, som skulle sikre skoleveje, og mindre udgifter til skolekørsel. Det er prioriteret, at udgifter i forbindelse med bygningsmæssige tiltag blev holdt minimalt. Det nye i ledelsesstrukturen er, at skolelederne reduceres til i alt 4 distriktsskoleledere. Skolelederne er dermed fuldtidsansatte ledere. Tidligere har skolelederne også varetaget andre opgaver, som eksempelvis undervisning. Det er den enkelte distriktsskoleleder, som tager stilling til lederteamet i skolen og ledelsesstrukturen kan derfor variere. Der etableres børnedistrikter pr. 1. august 2017 (fase 2). Fremadrettet vil der være fire børnedistrikter, der håndterer både Dagtilbud og Skole, og organisatorisk lægges stillingerne som skoleleder og dagtilbudsleder sammen til en børnedistriktsleder. Klassekvotient Principper for indskrivning af elever Andre emner Rullende skolestart Dagtilbud 10. klasse Klassekvotienten er steget. Det er rammesat, at eleverne som udgangspunkt skal indskrives på den nærmeste skole. Ved indskrivning af elever længere væk fra hjemmet end rammesat, tilfalder udgiften til befordringen skolen. Omstruktureringen indebar etablering af rullende skolestart på alle kommunens skoler. Det betyder, at alle børn i dén måned eller dét kvartal, hvor de fylder 6 år, begynder i skole. Desuden blev der indført samordnet indskoling og aldersintegrerede klasser fra kl. på alle kommunens skoler. Omstruktureringen indebærer også sammenlægninger af en række børnehuse til renoverede, udbyggede eller nybyggede børnehuse. Dagtilbud og Skole samarbejder inden for distrikterne. 10. klassecenteret og Ungdomsskolen er flyttet til Center for Unge. Næstved Kommune Byrådet godkendte d. 15. december 2015 en ny skolestruktur, der træder i kraft pr. 1. august Under overskriften Kvalitet og Økonomi blev igangsat et arbejde, der skulle anvise nye tiltag, som skal medvirke til at 9
10 højne kvaliteten i skolevæsnet og komme med bud på, hvordan man kan imødegå de økonomiske udfordringer, der er på området. På denne baggrund blev udarbejdet et forslag til en ny skolestruktur. Målene med forslaget er: At styrke de faglige resultater på skolerne set i lyset af skolereformen. At styrke ledelsen af skolerne ved at samle overordnede ledelsesfunktioner på færre personer og styrke den daglige pædagogiske ledelse. At sikre, at skoler og skolevæsen har et økonomisk råderum. Skolestruktur Forslaget er udarbejdet på baggrund af det politiske mandat om, at der ikke må lukkes matrikler. Den nye skolestruktur vil betyde, at antallet af skoledistrikter reduceres fra 17 til 6. Distrikterne sammensættes af mellem 2 til 4 nuværende skoler, afhængigt af skolernes størrelse og beliggenhed. Der bliver i alt 8 skoler med overbygning, heraf er én af matriklerne en ren overbygningsskole. Hovedelementerne i forslaget er: Der sker en omorganisering af ledelse og af de administrative medarbejdere. Overbygningseleverne er så vidt muligt samlet på én matrikel i hvert distrikt. Klasseoptimeringen i overbygningen (så vidt muligt flere end 3 spor) skal medvirke til at løfte kvaliteten med mulighed for at etablere flere valgfag og valgmuligheder. Det er ikke muligt at samle overbygningsklasserne på én matrikel pr. sammenlagt distrikt i to af distrikterne, da det vil kræve store anlægsinvesteringer. Der sker ikke klasseoptimering i indskolingen og mellemtrinnet, da der er politisk ønske om at bevare skolerne i de små lokalsamfund. Herudover blev det vurderet, at en klasseoptimering kan betyde forholdsvis høje udgifter til transport, hvis elever får længere til skole. Økonomi Forslaget indebærer: Klasseoptimering i overbygningen. Merudgifter til transport. Omorganisering af administration og ledelse. Samlet set vil forslaget give et provenu på 7-11 mio. kr., afhængigt af transportudgiften, til løft af kvaliteten på det samlede skolevæsen. Ledelse Hver af de 6 skoledistrikter får en skoleleder, en administrativ leder, en pædagogisk leder, en SFO-leder samt en daglig leder for hver matrikel. Derudover kan der, afhængigt af skolestørrelse og/eller specialtilbud være et antal mellemledere ved skolerne. Ledelsesfunktionen specialiseres og samles på 10
11 færre og mere kompetente hænder, hvilket frigør tid til at styrke den pædagogiske ledelse. Klassekvotient Principper for indskrivning af elever Andre emner Specialundervisning Dagtilbud Klub Den gennemsnitlige klassekvotient vil med forslaget stige fra 22,7 til 23,5. Principper for fordeling af eleverne inden for distriktet fastsættes af skolebestyrelserne. Der er ikke politisk taget stilling til overordnede rammer for fordelingen. Ved den foreslåede organisationsændring vil der være basis for, at langt flere skoler kan etablere eget tilbud for en større del af de elever, som har behov for specialundervisning, end det er tilfældet i dag. Der vil fortsat findes et tværgående specialtilbud i kommunen. Transportudgifterne til specialundervisning vil kunne nedbringes. På dagtilbudsområdet blev der for ca. 1 ½ år siden etableret 4 distrikter, hvori ca. 40 daginstitutioner er fordelt. Omstruktureringen indebar lukning af daginstitutioner med henblik på at håndtere et faldende børnetal. Klubtilbud på skoler er nedlagt, hvilket har medført en besparelse på ca. 5,2 mio. kr. Silkeborg Kommune D. 28. september 2015 sendte Silkeborg Byråd et forslag til en ny skolestruktur i høring. Med baggrund i høringssvarene har der ikke været politisk opbakning til forslaget og administrationen har fået til opgave at gentænke forslaget. Høringsforslaget gennemgås i det følgende: Forud har Børne- og Ungeudvalget over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på vej mod år 2021 ud fra et ønske om at få det fulde udbytte af folkeskolereformens mål og samtidig håndtere udfordringerne med et faldende elevtal. Børne- og Ungeudvalget vedtog fem grundlæggende temaer og dertil hørende strategiske håndtag, som er rygraden i den nye strategi for folkeskolen: At der skabes børnefællesskaber, der kan optimere alle børns læring og trivsel på sammenlignelige vilkår ved: Etablering af robuste klasser. Etablering af en udskoling, der skaber flere muligheder for valgfag og linjedannelse og bedre overgang til ungdomsuddannelserne. At der skabes robuste faglige fællesskaber for medarbejderne ved: 11
12 Bredere anvendelse af lærerressourcer på tværs af de enkelte undervisningssteder. Kompetenceudvikling af medarbejdere i forpligtende læringsfællesskaber på tværs af de enkelte undervisningssteder. At kvaliteten og effektiviteten af ledelsen øges ved: Organisering af skoleledelse i ledelsesteam, der sikrer, at alle ledelsesområdet løftes effektivt, med høj kvalitet og med pædagogisk ledelse og personaleledelse på tværs af de enkelte undervisningssteder. At der holdes fokus på etablering af varierende og fleksible læringsmiljøer ved: Indretning af undervisningssteder på nye og inspirerende måder koblet til pædagogisk praksis. At kvalitet og effektivitet i styring og understøttelse af et fælles skolevæsen øges ved: Forpligtende samarbejde mellem det centrale og de decentrale niveauer, der sikrer skolevæsnets opfyldelse af skolereformens operative mål. Skolestruktur I forlængelse heraf blev skoleafdelingen bedt om at undersøge, hvordan forskellige strukturelle modeller for skolefællesskaber kan understøtte strategien. På baggrund af politiske drøftelser af de forskellige modeller er således udarbejdet et høringsforslag til en ny struktur samt en overordnet implementeringsplan for strategien og strukturen. Forslaget til en ny skolestruktur bygger på idéen om skolefællesskaber, der består af et antal af de nuværende skoler i et fællesskab med: én elevgruppe, én medarbejdergruppe, ét ledelsesteam, én bestyrelse, én økonomi og ét skoledistrikt. Det betyder, at 27 selvstændige skoler etableres som 9 skolefællesskaber eller skoledistrikter. For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og for at øge deres motivation, vil der i skolefællesskaber med flere elever pr. årgang kunne etableres undervisning i forskellige linjer eller faglige temaer for de ældste elever. I en ny struktur vil antallet af klasser pr. årgang i overbygningen i skolefællesskabet være mellem 3 og 7. Indfasningsplanen beskriver i hvilken takt, de forskellige overordnede elementer i skolestrategien forventes realiseret de første tre år. For elevernes vedkommende sker følgende: 1. år. Eleverne i 0-9 kl. fortsætter og indskrives i den nuværende form. Der etableres fælles valgfagsordning inden for det enkelte skolefælleskab. 2. år. Elever i 0-3 kl. fortsætter og indskrives i den nuværende struktur. Hvis der er færre end 12 elever, skal der besluttes en hensigtsmæssig klasseorganisering. 12
13 3. år Indskoling som i år 2. Fælles overbygning indfaset inden for det enkelte distrikt på et eller flere uddannelsessteder. Økonomi Skolefællesskaber vil øge muligheden for at holde driftsudgifterne på et realistisk niveau, selvom elevtallet falder. Ved etablering af de 9 skolefælleskaber vil der i skoleåret 2020/21 ved optimalt udnyttet klassefordeling være mulighed for at samle eleverne i 400 klasser i stedet for 459 klasser. Dette svarer til 59 færre klasser og medfører knap 40 mio. kr. frigivne midler på skolerne. Kommunen forventer, at udgifter til befordring med den nye struktur vil stige, men vil ikke overstige genvinsten ved at reducere antallet af klasser. Ledelse I alle skolefællesskaber etableres et ledelsesteam bestående af en skoleleder og et antal mellemledere. Skoleledelsen tænkes specialiseret i forhold til de områder, der skal ledes blandt andet: strategisk-, administrativt-, pædagogisk- og personaleledelse. I hvert skolefællesskab vil der være én skoleleder, som har ansvaret for den strategiske ledelse. På alle undervisningssteder vil være en daglig leder med fokus på den faglige pædagogiske ledelse, idet denne type ledelse giver de bedste resultater i forhold til børns læring og trivsel. Svendborg Kommune Byrådet i Svendborg Kommune godkendte en ny skolestruktur d. 30. november Baggrunden for vedtagelsen var lave klassekvotienter og dermed en uudnyttet kapacitet. Skolestruktur Politisk blev der indledningsvist sat nogle rammer op for løsningsmodellerne, blandt andet: Øget klasseoptimering. Øget inklusion. Større fællesskaber. Lokal tilknytning. Den nye skolestruktur indebar, at 19 skoler blev sammensat til 11 skoler. Strukturændringen indebar lukning af to skoler. I dag består strukturen af 5 skoler på én matrikel og 6 skoler med flere matrikler. I Svendborg by blev oprettet én stor ungeskole, der optager elever fra 3 grundskoler. Skolen vurderes til at være en af Danmarks største ungeskoler med 8 spor. Ungeskolen blev oprettet på en skole, hvor 55% af de daværende elever var tosprogede. 13
14 Omstruktureringen betød også, at der blev etableret en række skoler med elever i kl., som var fødeskole til skole med elever fra kl. inden for samme distrikt. Økonomi Besparelsen blev primært fundet ved klasseoptimering, og dertil ved nedlæggelse af to bygninger. Det anslås, at der blev opnået en besparelse på mio. kr. Samtidig med besparelsen blev der investeret i fx idrætsklasser, hvor kl. havde 6 ugentlige idrætstimer. Ledelse Klassekvotient Andre emner SFO og klub Der blev fastholdt et højt ledelsesniveau. Klassekvotienten er steget fra 19,2 til 21,3 elever. Det gennemsnitlige antal elever pr. skole er steget fra 278 til 480 elever. SFO en blev reduceret i forbindelse med indførelse af helhedsskolen og dermed forud for den nye folkeskolereform. Der er én offentlig klub og 6 private klubber. Pædagoger er blevet kompetenceudviklet ift. didaktiske kompetencer. Haderslev Kommune Byrådet i Haderslev Kommune godkendte d. 24. februar 2011 en ny skolestruktur, som skal ses som led i en større reform på børn- og familieområdet - Haderslevreformen. Formålet med reformen var blandt andet at skabe sammenhæng, tværfaglighed og helhed på området. Reformen skal fremme: Større grad af inklusion. Styrkelse af unge- og det studieforberedende miljø i overbygningen. Fremskudt, tidlig og tværfaglig indsats (tidlig opsporing af problemstillinger ved børn og familier). Skolestruktur Økonomi Reformen er udviklet i samarbejde med professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen. Den nye skolestruktur indebar oprettelse af 9 fællesskoler, hvoraf 7 fællesskoler er fordelt på to matrikler. To skoler blev lukket. De 9 skoler er fordelt inden for tre distrikter/områder. Der etableres ungemiljøer på i alt 4 skoler, heraf er to placeret på egen matrikel. Formålet med Haderslevreformen skal opfyldes samtidig med, at reformen giver et væsentlig bidrag til sænkningen af driftsøkonomien på Børne- og Familieområdet. 14
15 Omstruktureringen på skoleområdet har medført besparelse ved en bedre kapacitetsudnyttelse og omstrukturering i ledelsen. Der har været øgede omkostninger til kørsel for elever i overbygningen. Der blev udarbejdet nogle servicekriterier for skolekørsel, fx at der max. må anvendes 5 timer på kørsel over en uge. Der har desuden været mindre udgifter til indretning af skolerne. Ledelse Klassekvotient Principper for fordeling af elever Direktør og chef udpegede ny skoleleder blandt de to-tre konkrete skoler, der blev lagt sammen. Klassekvotienten er steget i forbindelse med klasseoptimeringen. Principperne er formuleret af den lokale skolebestyrelse. Randers Kommune Byrådet godkendte d. 12. januar 2015 forslag til en ny skolestruktur, som trådte i kraft med virkning fra d. 1. august Baggrunden for forslaget er en række udfordringer på skoleområdet. Det gælder blandt andet fremtidige renoveringsbehov på kommunens skolebygninger, faldende børnetal og udmøntning af den nye folkeskolereform, der understøtter at gøre børnene så dygtige som muligt. Samtidigt skal endnu flere unge gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolestruktur Formålet med den nye skolestruktur er at sikre et stærkt og fremtidssikret skolevæsen med robuste folkeskoler. Den nye skolestruktur skal sikre: Høj trivsel for børn og medarbejdere. Trygge børnemiljøer. Fagligt stærke udskolingsmiljøer med øgede valgmuligheder. At elever bliver så dygtige, som de kan. At flere gennemfører en ungdomsuddannelse. At medarbejdernes muligheder for erfaringsudveksling løftes. At skolerne skal have gode vilkår for at indfri skolereformens intentioner. Den nye skolestruktur betyder, at antallet af skoler reduceres fra 24 til 19, idet 5 skoler nedlægges. Der etableres en overbygningsskole fra klassetrin. 6 skoler har klassetrin fra og 10 skoler har klassetrin fra Etableringen af udskolingsmiljøer på færre skoler skal sikre langt flere muligheder for den enkelte unge, herunder en bred vifte af valgfag at vælge imellem. 15
16 Økonomi Klassekvotient Andre emner Førskoletilbud Børnebyer 10. klasse Specialundervisningen Den nye skolestruktur frigiver et provenu på 37 mio. kr. årligt, hvilket geninvesteres i skoleområdet. Besparelserne er fundet i nedlagte skoler, ændringer i administrations- og ledelsesstrukturen samt færre lærere og pædagoger. Der er dog ikke fundet afskedigelser sted, da nedgangen er sket ved naturlig fratrædelse. Der er afsat midler til anlæg (heraf 5 mio. kr. af provenuet). Der er tillige vurderet øgede udgifter på 2,6 mio. kr. til skolekørsel. Beløbet til skolekørsel er forlods fratrukket i provenuberegningen og påvirker ikke provenuet på de 37 mio. kr. Som et resultat af den endelig besluttede struktur, er der desuden øgede udgifter til kørsel for elever på specialområdet. Klassekvotienten er steget fra ca. 21,3 til 22,5. Den nye struktur indebærer samtidig, at der i foråret 2015 oprettes førskoletilbud på alle skoler, hvor lokalekapaciteten giver mulighed for det, og hvor det kan indpasses i eventulle ombygninger. Det er et fremtidigt politisk ønske, at der er førskoletilbud på alle skoler for de forældre, der ønsker det. Der er etableret 2 børnebyer (børnehaver flyttes ind på skolen). Som supplement til kommunes eksisterende 10. klassetilbud oprettes der med den nye skolestruktur et nyt erhvervsrettet 10. klassetilbud, en EUD10 linje, som er placeret på Erhvervsskolen Tradium. Organiseringen af specialundervisningen bliver også berørt, men ikke kommunens tre specialskoler. 16
Vejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mere3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Læs mereOrientering til skolebestyrelserne
06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget
Læs mereHøringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole
Læs mereDialogmøde VIA University College - den 16. juni
Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereFælles udgangspunkt for scenarierne
Fælles udgangspunkt for scenarierne Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik. Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse. 10. klassecenteret skal bestå. Undervisningstilbud
Læs mereForslaget til ny skolestruktur suppleres af et andet bilag i sagen, der indeholder beskrivelse af forslag til ny tildelingsmodel.
Bilag 1 Børne- og Ungesekretariatet, oktober 2011 Forslag til ny skolestruktur Indledning Holbæk Kommune står ligesom mange andre kommuner overfor store udfordringer på folkeskoleområdet. De kommende år
Læs mereSkoleleder Søndersøskolen
Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...
Læs mereSkolefællesskaber og økonomi
Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereHøringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:
skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig
Læs mereSKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGET SKOLESTRATEGI 2021
SKOLEBESTYRELSEN FOR FUNDER OG KRAGELUND SKOLER AFGIVER HERMED SIT HØRINGSSVAR TIL SKOLESTRUKTURFORSLAGET SKOLESTRATEGI 2021 Indledningsvis vil vi gerne påpege, at skolebestyrelsen for Funder og Kragelund
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for skolelederne-
Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk
Læs mereNOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereSkolechef. Frederikssund Kommune
Skolechef Frederikssund Kommune 1. Indledning Frederikssund Kommune ønsker at ansætte en ny skolechef. Stillingen er vakant og ønskes besat snarest muligt, gerne pr. 1. august 2016 eller snarest derefter.
Læs mereOplæg til ny tildelingsmodel 1. december 2015. 1 Indledning... 2. 2 Det politiske udgangspunkt... 3. 3 Tidsplan for arbejdet... 4
Indhold 1 Indledning... 2 2 Det politiske udgangspunkt... 3 3 Tidsplan for arbejdet... 4 4 Rammerne for arbejdet... 5 4.1 Skolerne... 5 4.2 Skoleområdets økonomi 2016-2019... 6 5 Økonomi i ny model...
Læs mereAnalyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet
Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Maj 2016 Indledning Børne-, Unge- og Familieudvalget har i forbindelse med behandlingen af en samlet
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereSkoleleder til Glostrup Skole
Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mereDistriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune
Person- og jobprofil Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune Denne person- og jobprofil for distriktsskoleleder for Grønnevang Skole indeholder: Introduktion Personen Grønnevang Skole
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereEt fagligt, socialt og økonomisk bæredygtigt børneområde i Frederikshavn Kommune
Et fagligt, socialt og økonomisk bæredygtigt børneområde i Frederikshavn Kommune Dato: 1. maj 2014 Visionen Det skal være godt og trygt at vokse op i Frederikshavn Kommune! Børn og unge i Frederikshavn
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du
Læs mereSkægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12
Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet
Læs mereAllerød Kommune Job- og personprofil for distriktsskoleleder til Engholmskolen og Ravnsholtskolen
Allerød Kommune Job- og personprofil for distriktsskoleleder til Engholmskolen og Ravnsholtskolen Allerød Kommune søger en distriktsskoleleder til Engholmskolen og Ravnsholtskolen med tiltrædelse efter
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereUdkast til evalueringstemaer og tidsramme for evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur.
HOLBÆK KOMMUNE FAGCENTER FOR LÆRING & TRIVSEL Dato: 23. januar 2018 Udkast til evalueringstemaer og tidsramme for evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur. Udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge
Læs mereForslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune
Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereStrukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess
Strukturanalyse II Indhold og grundlag II Scenarier II Rapportindhold II Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2014 Martin Kronika Fliess mkf@broendum-fliess.dk DAGSORDEN II 1. Kort om analyseindhold
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereHøringsmateriale: Fremtidens skole i Struer kommune Høringsperiode: 30. april -23. maj 2014 kl. 12
HØRINGSFORSLAG: B: LUKNING AF STRUER ØSTRE SKOLE Med det faldende børnetal er der brug for at vurdere antallet af skoler i midtbyen: Struer Østre Skoles elever fordeles på Gimsing Skole og Parkskolen.
Læs mereSkoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune 1. Indledning Stevns Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Store Heddinge Skole. Stillingen ønskes besat per 1. februar 2016. Dette notat er
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereDer har været nedsat en arbejdsgruppe, samt afholdt en workshop med deltagelse af alle ledere.
Notat af 27. februar 2015 Ny ledelsesstruktur 1. Indledning: I forbindelse med Byrådets behandling af sagen styrket kvalitet og organisering på dagtilbudsområdet den 24-06-2014 blev det besluttet, at der
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig
Læs mereBørneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 40 af 80
Børneudvalget Børneudvalget varetager forvaltningen af kommunens undervisningsmæssige, pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige opgaver for børn og unge, herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, daginstitutioner,
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereNY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..!
2012 NUMMER 1 MAJ NY HED SBREV Første nyhedsbrev i den nye skole..! Den nye skoles ledelse har besluttet at udsende nyhedsbreve til elever, forældre og personale vedr. den ny skole. Vi håber, at de ERRITSØ
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereIndsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019
Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag 2016-2019 Halsnæs Kommune har med den brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau formuleret en ambition om løfte det faglige niveau. Børn, Unge og
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mere0% 100% Enkelte Få Nogle En del Mange De fleste
Fokus på folkeskolen Sammenfattende notat vedr. høringssvar Fokus på Folkeskolen - sammenfattende notat vedr. høringssvar Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. november 2011 at udsende forslag til ny
Læs mereKommune. Internt arbejdsnotat. 23. oktober 2014. Mere undervisning - færre mursten Forandring til tiden. Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved
Forslag til ny skolestruktur i Næstved Kommune Mere undervisning - færre mursten Forandring til tiden Internt arbejdsnotat til Børne- skoleudvalget Notat af 23. oktober 2014 Næstved Kommune Teatergade
Læs mereHøringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.
Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereSPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT
SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.
Læs mereNotat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen.
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr. 17.01.04-K04-1-14 Dato:25.1.2015 Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. I det følgende
Læs mereIdéoplæg (må fylde max 1 side udfyld så meget du kan) Forslagsnummer. Udvalg Overskrift Beskrivelse - Beskriv idéen, så andre kan forstå den
Idéoplæg (må fylde max 1 side udfyld så meget du kan) Mere effektiv ferieplanlægning dagtilbud Forældre varsler ikke altid daginstitutioner om ferie, hvilket resulterer i overbemanding. Hvis alle forældre
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Dato 31-07-2013 j./sagsnr. Notat vedrørende ny skolestruktur Notat udarbejdet af: Lars Sørensen I forbindelse med 1. temadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning
Læs mereKvalitetsredegørelse 2014-15
Kvalitetsredegørelse 2014-15 Indhold INDLEDNING... 4 DISTRIKTSSKOLE ØLSTYKKE... 5 DEN INKLUDERENDE SKOLE... 7 MEDIELÆRINGSSTRATEGI... 10 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 11 RESULTATER... 12 OPSAMLENDE VURDERING AF
Læs mereForslag til ny ledelsesstruktur
Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereJobbeskrivelse for skoleleder i Billund Kommune
Jobbeskrivelse for skoleleder i Billund Kommune Billund Kommune Billund Kommune har ca. 26.400 indbyggere, og der er ca. 2500 ansatte i den samlede kommunale organisation ca. 1000 af dem arbejder under
Læs mereBilagØU_141208_pkt.26.01. Skoleleder Risbjergskolen Hvidovre Kommune
Skoleleder Risbjergskolen Hvidovre Kommune Præsentation Materialet indledes med en introduktion til kommunen. Herefter præsenteres forhold vedrørende den ledige stilling såsom ansvarsområder, opgaver og
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereSammenfatning af resultater marts 2014
Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker
Læs merePåpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard
Bilag 1 Afsender Kort opsummering af høringssvar vedr. Skolestruktur pr. 1. juni 2011 Preben Leonhardt Ønske om opmærksomhed på oplistede punkter. Bl.a. faldende elevtal på Søholmskolen og Asgårdskolen,
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereJob- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen
Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen Baggrund Karensmindeskolen søger ny skoleleder/kontraktholder med tiltrædelse senest den 1. januar 2015. Job- og personprofilen angiver retning
Læs mereI - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU
I - 1. behandling - Organisering af kommunens fritidstilbud i forlængelse af Folkeskolereformen - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skoleudvalget - I Sagsnr.: 14/6716 Baggrund Som en del af implementering
Læs mereUdvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven.
Udvalget for Børn Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Politikområde 5 Almene dagtilbud,
Læs mereTimring Læringscenter
2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen
Læs mereDer er en offentlig høring som annonceres i den lokale presse i uge 43.
Børne- og Ungdomsforvaltningen Politisk Strategisk Sekretariat Skolebestyrelser, faglige organisationer, Østerbro, Amager Øst og Amager Vest lokaludvalg, Fællesrådet for Folkeskolen, Fællesrådet for Fritidsinstitutioner
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs mereFolkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet
Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereI teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.
Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen
Læs mereIndkaldelse. 24. Folkeskolereform - 2014. Resumé. Koordineringsgruppen indstiller,
til mødet i Børne- og uddannelsesudvalg den 3. marts 2014 kl. 12:30 i Mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.:15.00 Indkaldte.: Indkaldelse Steen Jakobsen Karin Houmann Per Jakobsen
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng
Læs mereFremtidens skole i Struer Kommune
Fremtidens skole i 2014 Baggrund og formål Analysen skal bidrage til at skabe overblik over de udfordringer, står overfor på folkeskoleområdet de kommende år, og anvise handlemuligheder for en fagligt
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mere2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser
Punkt 6. 2. behandling af struktur på specialområdet - specialklasser 2014-38219 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at der fra og med skoleåret 2016/17 oprettes en klasserække med
Læs mereAlternativ Ø (Det solidariske alternativ)
Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning - 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereOrganisationsdiagrammer ved organisering af skolerne med fire overordnede skoler
Organisationsdiagrammer ved organisering af skolerne med fire overordnede skoler Skolernes ledelsesteam i dag udgøres er forskelligt sammensat efter lokale behov, men består ofte af følgende funktioner:
Læs mere