Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED. Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER.

Transkript

1 DAGSORDEN Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Lene Kaspersen Karin Friis Bach Flemming Pless Annie Hagel Katrine Dencker Leila Lindén Marianne Stendell Niels Høiby Ole Stark Rådsmedlem Formand Næstformand Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Side 1 af 26

2 INDHOLDSLISTE 1. Dialogmøde med brugerorganisationer om kvalitet 2. Drøftelse: Spørgsmål om god patientbehandling 3. Orienteringssag: Status for varetagelse af udredningsretten i somatikken 4. Processag: Udvikling af det palliative område i Region Hovedstaden 5. Beslutningssag: Studietur 6. Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen 7. Beslutningssag: Godkendelse af revideret mødeplan for Eventuelt Side 2 af 26

3 1. DIALOGMØDE MED BRUGERORGANISATIONER OM KVALITET BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE For at sikre dialogmulighederne mellem Sundhedsudvalget og repræsentanter for patienter og pårørende besluttede udvalget på mødet den 7. oktober 2014 at afholde midst to årlige dialogmøder. På mødet den 29. september 2015 vedtog udvalget at temaet for dette dialogmøde skulle være kvalitet i sundhedsvæsenet. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget drøfter fokusområder i relation til temaet kvalitet i sundhedsvæsenet med de deltagende brugerorganisationer. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Kvalitet på hospitalerne har mange facetter. Det handler både om kvalitet af behandlingsresultatet, forløbet og de overgange der måtte være i forløbet, plejen og omsorgen, kommunikationen, inddragelsen af patienter og pårørende og samarbejde med praksis og kommuner. Der søsættes derfor også mange initiativer for at forbedre kvaliteten på hospitalerne. Det sker både på de enkelte hospitaler der har egne indsatsområder, såvel som regionalt og nationalt. Men er vi gode nok til at sætte ind de rigtige steder, når vi nu stadig hører historier om patienter der har haft dårlige oplevelser og et fortravlet personale? Det blev i foråret nationalt besluttet at de offentlige hospitaler ikke længere skal akkrediteres efter Den danske kvalitetsmodel. I stedet skal der fastsættes få, ambitiøse og forpligtende nationale mål for sundhedsvæsenet. Vi står således ved en skillevej, hvor man kan tænke helt nyt omkring, hvordan vi bedst muligt måler og udvikler kvaliteten i sundhedsvæsenet. En ny national kvalitetsmodel Udmeldingen fra regeringen er, at der politisk skal fastsættes 5-10 nationale kvalitetsmål. Målene skal fungere som en overordnet ramme og drivkraft for kvalitetsudviklingen, som det lokale kvalitetsarbejde skal relatere sig til og bidrage til. Det er ambitionen, at de nationale mål kan nedbrydes meningsfuldt til regionale og lokale mål samt konkrete lokale kvalitetsindsatser. Siden foråret har man i regi af Danske Regioner arbejdet på at skitsere den ny kvalitetsmodel udfra en vision om vedvarende at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet. Modellen tager afsæt i fem temaer: 1. Patienten som partner mennesket i centrum 2. Sikker behandling 3. Højeste kliniske kvalitet 4. Sammenhængende behandling 5. Lighed i sundhed Patienten som partner - mennesket i centrum Det er ambitionen, at skabe et borgercenteret sundhedssystem, hvor patienter og pårørende kan få hjælp på en måde, der respekterer og anerkender deres viden, behov og præferencer. Her er det bl.a. foreslået at måle om patienterne føler sig indraget i behandlingen eller på spørgsmål om ventetid. Dette tema er i god overensstemmelse med satsningen Borgernes sundhedsvæsen. Bag Borgernes Side 3 af 26

4 sundhedsvæsen står medarbejderorganisationer, patientforeninger, KL og Danske Regioner, og der lægges op til en kulturændring i retning af et mere imødekommende og rummeligt sundhedsvæsen. Sikker behandling Det er ambitionen, at forbedre patientsikkerheden, så ingen patienter udsættes for forebyggelig skade. Under dette tema peger Danske Regioner på de mest alvorlige fejl og sikkerhedsbrist, fx ved at se på hjertestop på hospitalerne. Men der er også fokus på de hyppigste fejl, fx hospitalserhvervede infektioner og fejl når patienterne skal have medicin. Højeste kliniske kvalitet Det er ambitionen, at patienten skal have den mest hensigtsmæssige behandling - på rette tidspunkt. Der er fokus på spild, både på den patientoplevede (fx ventetid eller manglende koordination) og spild ved fx ineffektive kliniske processer og arbejdsgange. Det kan fx ske ved at se på et mere hensigtsmæssigt brug af antibiotika, eller fokusere på at nedbringe antallet af akutte genindlæggelser. Men det kan også være gennem fokus på den kliniske kvalitet - ved at bruge viden fra de kliniske kvalitetsdatabaser. Sammenhængende behandling Det er ambitionen, at samarbejdet mellem sundhedsvæsenets parter skal sikre, at behandlingsforløbet bliver nemt og enkelt for patienten. Fokus vil både være på patientens oplevelse af sammenhæng og på at sikre en robust organisatorisk sammenhæng. Det er et omfattende tema, som i sig selv er hele omdrejningspunktet for Sundhedsaftalerne og de handleplaner der knytter sig hertil. Men konkret peger Danske Regioner på, at man kunne tage fat på fx overbelægning, og afsendelse af epikriser og genoptræningsplaner. Lighed i sundhed Det er ambitionen, at sikre en ensartet behandlingskvalitet på tværs af landet og uanset patienternes socioøkonomiske status. Danske Regioner forestiller sig at temaet indgår som et tværgående tema, da det relaterer sig bredt til sundhedsvæsenets resultater. Der skal således ses på geografisk og socioøkonomisk lighed inden for alle de andre temaer. Dialogmødet indledes med et oplæg ved Sine Jensen, Sundhedspolitisk seniorrådgiver hos forbrugernes interesseorganisation Forbrugerrådet. Her varetager hun områderne patientbehandling, -skade, -data og - rettigheder og kan bidrage med et blik ude fra i forhold til kvaliteten i sundhedsvæsenet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION - TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sundhedsudvalget samler op fra dialogmødet på et kommende udvalgsmøde (den 24. november 2015). Opsamlingen formidles ligeledes til deltagerne ved dialogmødet. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Harling/Christian Worm JOURNALNUMMER Side 4 af 26

5 2. DRØFTELSE: SPØRGSMÅL OM GOD PATIENTBEHANDLING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På initiativ af regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) drøftede forretningsudvalget den 5. oktober 2015 nogle af de spørgsmål, som TV2-dokumentaren "Patienten, der fik nok" rejser. Forretningsudvalget besluttede at henvise fire af Charlotte Fischers spørgsmål til drøftelse i Sundhedsudvalget. Det drejer sig om, effektive patientforløb, patienten i centrum, kontaktperson og udveksling af informationer med privathospitaler. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget drøfter sagen. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING På initiativ af regionsrådsmedlem Charlotte Fischer (B) drøftede forretningsudvalget den 5. oktober 2015 nogle af de spørgsmål, som TV2-dokumentaren "Patienten, der fik nok" rejser. Med henvisning til regionsrådssagen blev det her besluttet, at sundhedsudvalget drøfter følgende fire spørgsmål, der fremgår af henvendelsen fra Charlotte Fischer (B). Se bilag Effektive patientforløb: Mener administrationen på baggrund af det konkrete patientforløb, at der er grundlag for en generel effektivisering af vores patientforløb i regionen. Hvis ja, hvilke tiltag vil administrationen iværksætte for at sikre patientforløb med færre læger/behandlingsansvarlige knyttet på? 2. Patienten i centrum: Regionens strategiske indsatsområde "Ventet og velkommen" handler om at sætte patienten i centrum. Dokumentaren efterlader ikke et indtryk af, at dette synes at være slået igennem på den pågældende afdeling. Radikale Venstres regionsrådsgruppe ønsker på den baggrund at vide, hvordan administrationen arbejder med at ændre den form for patientmøde på regionens hospitaler. 3. Kontaktperson: Radikale Venstres regionsrådsgruppe vil derfor gerne vide, hvorvidt patienter fast orienteres om, hvem deres kontaktperson er og får dennes kontaktoplysninger - og hvis ja, hvordan. Hvis nej, har administrationen på den baggrund tænkt sig at indskærpe lovens krav over for regionens hospitaler? 4. Journaloplysninger fra privathospitaler: Af dokumentaren fremgår, at patientens journal ikke rummer information om patientens kontakt til Hamlet. Mener administrationen på den baggrund, at der er en generel udfordring med at få oplysninger fra privathospitalerne ind i patienternes journaler? Ad 1. Effektive patientforløb I et stadigt mere specialiseret sundhedsvæsen vil det ofte være sådan, at der er flere læger med ansvar for dele af den enkelte patients behandling. For at skabe koordination på tværs af de meget komplekse forløb har man fx på kræftområdet indført multidisciplinære team konferencer, hvor alle relevante specialer sammen drøfter patientens behandlingsmuligheder. Men for forløb der ikke er kendetegnet ved, at flere specialer skal koordinere indsatsen, bør patienten ikke tilses af mange forskellige læger. I regeringsgrundlaget er patientansvarlig læge nævnt som et af syv fokusområder, her står: Regeringen vil arbejde for at udbrede patientansvarlige læger i sundhedsvæsenet. Først for kræftpatienter og siden også udbredt til flere dele af vores sundhedsvæsen. Sideløbende er der i Danske Regioner foregået et arbejde med at beskrive den behandlingsansvarlige læger (som en af indsatserne i Borgernes Sundhedsvæsen). Dette er sket i samarbejde med Kræftens Side 5 af 26

6 Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger. Samarbejdet er mundet ud i følgende beskrivelse: Der [er] behov for at øge patienternes tryghed gennem større lægelig kontinuitet og koordination. Det skal være tydeligt for både patient, pårørende og sundhedspersonale, hvem der har ansvaret for den enkelte patient, og patienterne skal være trygge ved, at den lægefaglige vurdering bygger på de rette kompetencer på tværs af specialerne. Det skal ske ved, at alle patienter som udgangspunkt får en behandlingsansvarlig læge tildelt med ansvar for patientens behandling, patient- og pårørendeinddragelse og forløbskoordinering i hvert speciale, når det giver mening. Ved forløb, hvor den aktuelle behandling involverer flere specialer/matrikler, skal der desuden udpeges en tværgående patientansvarlig/forløbsansvarlig læge. På baggrund af dette arbejde har alle regioner iværksat pilotprojekter med en behandlingsansvarlig læge. Hvis erfaringerne er gode er det tanken, at en sådan ordning på sigt kan erstatte den kontaktpersonordning, som er fastlagt i Sundhedsloven. I Region Hovedstaden er der planlagt et pilotprojekt på Rigshospitalet omkring den komplekse behandlingssituation (tarmkræftområdet). Pilotprojekterne igangsættes i løbet af 2015, en første status gives i løbet af 2016, hvorefter alle initiativers evalueringer samles i Det forventes at kunne implementere en entydig definition af behandlingsansvar senest medio En kortlægning af regionens igangværende initiativer viser, at enkelte afdelinger på regionens somatiske hospitaler allerede arbejder med en egentlig patient- eller behandlingsansvarlig læge (fx de gynækologiske afdelinger på Herlev Hospital og Nordsjællands Hospital, samt neurologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital). I Psykiatrien arbejder man meget fokuseret med kontaktpersonordningen og alle patienter har således en fast kontaktperson tilknyttet. På Hvidovre Hospital iværksatte man et pilotprojekt med forløbsansvarlig læge i 2011 på baggrund af LUP. Projektet blev evalueret i Projektet var bredt forankret på mange afdelinger på hospitalet. Hvidovre og Amager Hospital ønsker at implementere ordningen og forventer, at ordningen vil være bredt implementeret ved årsskiftet. Hospitalsdirektionen vurderer, at ordningen generelt set er mest anvendelig i forhold til patienter, der er indlagt, fremfor for ambulante patienter. Ad. 2 Patienten i centrum Den strategiske indsats Ventet og Velkommen har hidtil primært omhandlet de dele af patientkontakten, der ikke vedrører selve behandlingssituationen. Man arbejder med bedre skiltning og danske navne, bedre parkering, ordentlige venteforhold og oplysning om ventetider i akutmodtagelsen, bedre telefonisk adgang til afdelingerne, skriftligt informationsmateriale og servicekultur. Samtidig er der afdelinger som arbejder målrettet med en højere grad af patientinddragelse. I den forbindelse har Sundhedsudvalget været med til at tildele kvalitetspuljemidler i 2014 til Ortopædkirurgisk afdeling på Gentofte Hospital til et projekt om patientinddragelse. Også i Psykiatrien og på blandt andet hhv. Nefrologisk og Plastikkirurgisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital arbejder man allerede i dag med forskellige specifikke initiativer omkring patientinddagelse. Der er også flere afdelinger i regionen der arbejder med åbent ambulatorium (på baggrund af midler fra budget 2015 og kvalitetspuljen 2014). Åbent ambulatorium medvirker til en mere behovbaseret kontakt mellem patient og hospital. I forhold til at sikre at patienten høres og inddrages i sit behandlingsforløb på en god og ligeværdig måde arbejder man med et koncept der kaldes Fælles beslutningstagning. Det er en metode til individuel patientinddragelse, hvor patient og sundhedsprofessionel indgår i en dialog om forskellige behandlingsvalg. Fælles beslutningstagning er et indsatsområde i Borgernes sundhedsvæsen fra Danske Regioner og indgår også i det nationale kvalitetsprogram for sundhedsområdet I den forbindelse udbyder Sundhedsstyrelsen en pulje til udvikling af konkrete redskaber, der understøtter fælles beslutningstagning. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse arbejder på at lave en ansøgning til puljen i samarbejde med et eller flere hospitaler. Ad. 3 Kontaktperson Side 6 af 26

7 Det er et lovkrav om at alle patienter (både indlagte og ambulante) skal tilbydes en eller flere kontaktpersoner. Sundhedsudvalget bad sidste år, om at man i regi af Ventet og Velkommen adresserede dette spørgsmål. Det skyldtes at data fra LUP 2013, viste at kun 73% af de indlagte patienter oplevede at have en kontaktperson med særligt ansvar. Der er derfor lavet et idekatalog, hvor der er samlet input fra de forskellige hospitaler og psykiatrien. Kataloget, der er fra foråret 2015, er vedlagt i bilag. Idekataloget giver et godt overblik over de forskellige metoder der tages i anvendelse for at sikre synlighed om ordningen og at alle patienter tildeles en kontaktperson. Det skal tilføjes at Sundheds- og ældreministeren for nylig har udmeldt, at sundhedsfaglig kontaktpersonordning skal ophøre. I realiteten har ordningen ikke fungeret efter hensigten, og den er blevet kritiseret for ikke at have reel værdi for patienterne. Det er efterfølgende besluttet, at hospitalerne allerede på nuværende tidspunkt ikke skal udføre journalaudit på sundhedsfaglig kontaktperson for hhv. indlagte og ambulante patienter. Hospitalerne skal stadig leve op til loven, men altså ikke auditere på dette. Det er hensigten at erstatte ordningen med den patientansvarlige læge (se ovenfor under Effektive patientforløb). Ad. 4 Journaloplysninger fra privathospitaler Med patientens samtykke er der intet til hinder for at offentlige og privathospitaler kan dele journaloplysninger om patienten. Udfordringen med deling af journaloplysninger fra privathospitaler er, at de elektroniske systemer ikke taler sammen. Derfor faxer eller sender privathospitaler deres journaler, eller patienten får journalen med i hånden. Papirerne er bilag til journalen og scannes typisk først ind efter udskrivelsen. Hvis patienterne til gengæld kommer fra et offentligt hospital i en anden region, kan sundhedspersonalet se journaloplysninger (hvis patienten samtykker hertil) via sundhed.dk. Oplysninger fra privathospitaler er ikke tilgængelige via sundhed.dk. Dette gælder også for blodprøver, røntgensvar osv fra privathospitaler. Ligeledes er der udfordringer, når privathospitaler indlægger patienter på regionens hospitaler ved at ringe direkte til afdelingen. Den læge der modtager opkaldet har muligvis ikke adgang til patientens journal på det tidspunkt, hvor samtalen finder sted og skal derfor senere huske at skrive de informationer ind i journalen, som er afleveret mundtligt fra privathospitalet. Alle indlæggelser bør derfor ske via CVI (den centrale visitation for planområdet), som er den korrekte adgang til regionens hospitaler. CVI dokumenterer henvendelsen. Det skal desuden tilføjes at dokumentaren fra TV2 har givet anledning til drøftelser i direktørkredsen d. 1. oktober, og igen vil blive drøftet på direktørkredsens møde den 5. november Anders Agger, Direktør for Amager og Hvidovre Hospital er inviteret til at deltage på mødet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag - Spørgsmål fra Charlotte Fischer 2. Bilag - idelatalog kontakpersonordning Side 7 af 26

8 3. ORIENTERINGSSAG: STATUS FOR VARETAGELSE AF UDREDNINGSRETTEN I SOMATIKKEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget behandlede på møde den 7. oktober 2014 Handleplan for forbedring af varetagelse af udredningsretten i somatikken. Udvalget besluttede samtidigt at følge udviklingen på området. På den baggrund orienteres udvalget om status for varetagelse af udredningsretten i Region Hovedstaden. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget tager orienteringen om status for varetagelsen af udredningsretten i somatikken til efterretning. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Retten til hurtig udredning i somatikken trådte i kraft 1. september Retten til hurtig udredning i somatikken er rettet mod nyhenviste elektive (planlagte) patienter, som henvises til udredning på hospitalet fra praksissektoren. Patienter, der henvises med livstruende tilstande, i regi af pakkeforløb på kræft- og hjerteområdet eller på anden måde skal udredes akut, håndteres uden om udredningsretten. Patienter i kontrolforløb for eksisterende sygdom er heller ikke omfattet af udredningsretten. Udredningsretten indebærer, at patienterne skal have tilbud om at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hvis der ikke er kapacitet til at udrede patienten hurtigt i offentlig regi, har regionen pligt til at tilbyde patienten omvisitering til privat regi, såfremt der her et tilbud. Patienter, der ikke færdigudredes inden for 30 dage, har ret til en plan for den videre udredning. Patienten har fortsat ret til frit valg af sygehus. Nogle patienter vælger således at blive udredt på et bestemt hospital, selvom ventetiden til udredning her overstiger 30 dage. Med finanslovsforslaget for 2016 lægges op til stramninger på området. Regeringen vil sikre, at patienterne har ret til at vælge et privat behandlingssted, hvis ventetiden på udredning på de offentlige hospitaler overstiger 30 dage. Som det er nu, er det regionen der har pligt til at tilbyde et privat behandlingssted. National monitorering Den nationale monitorering af udredningsretten blev indført den 1. april 2014, og resultaterne offentliggøres kvartalsvist. Regionsrådet orienteres skriftligt forud for hver offentliggørelse. Den nationale monitorering indgår herudover i regionens driftsmålstyring. Den nationale monitorering viser ikke om udredningsretten er overholdt, da den alene måler, om patienterne udredes inden for 30 dage. Den måler ikke, om patienterne har fået et tilbud om hurtig udredning. Nogle patienter kan ikke udredes inden for 30 dage af faglige årsager, og nogle patienter ønsker at bruge deres frie sygehusvalg til at blive udret på et hospital med længere ventetid. Det er med økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner for 2016 aftalt, at den nationale monitorering af udredningsretten skal forbedres, således af den nationale monitorering giver et retvisende billede af, om regionerne lever op til deres forpligtigelse. Der skal være ensartede og valide nationale data for hvor mange patienter, der selv vælger at vente længere, og hvor mange patienter, der ikke kan udredes hurtigt af faglige årsager. Administrationen følger arbejdet tæt med henblik på, at ændringerne kan indarbejdes i driftsmålstyringen. Side 8 af 26

9 Udfordringer og indsatser Der er i Region Hovedstaden gjort en stor indsats for at implementere udredningsretten. Der er tale om betydelig omlægning af arbejdsgange mv. på hospitalerne. Til trods for dette er der fortsat udfordringer med varetagelse af udredningsretten i regionen. Udfordringerne kan overordnet set inddeles i følgende: Registreringskvalitet og -komplethed Korrekt visitation af patienter Mangel på ambulant kapacitet Udfordringerne drøftes løbende i administrationen og med hospitalsdirektioner og afdelinger. Der er på den baggrund taget nedenstående initiativer. Initiativerne understøtter handleplanen vedtaget i regionens Sundhedsudvalg. Registreringskvalitet og -komplethed Datakompletheden af den nationale monitorering er stigende, men det vurderes, at der fortsat er et stykke vej igen. Ved første offentliggørelse (2. kvartal 2014) var der registreret ca forløb, mens der ved den seneste offentliggørelse (2. kvartal 2015) var registreret ca forløb. Det skal holdes op mod, at der hvert kvartal registreres ca indkaldelsesbreve til udredningspatienter. Det bemærkes dog, at antallet af indkaldelsesbreve er højere end det reelle antal udredningsforløb, bl.a. pga. forløb som omvisiteres eller af anden grund ikke ender med at blive gennemført på hospitalet. Det rigtige antal udredningsforløb kendes ikke. Administrationen har udarbejdet en ny registreringsvejledning, der kan understøtte hospitalernes arbejde med implementering af registrerings- og monitoreringsmodellen. Administrationen afholder stormøder på hospitalerne for at introducere vejledningen, og hospitalerne følger tæt op. Korrekt visitation af patienter Korrekt (lægelig) visitation af patienterne er afgørende for varetagelse af udredningsretten. Der er fx behov for stillingtagen til, om patienterne hører til i hospitalsregi eller kan udredes i praksissektoren, og om patienterne er omfattet af udredningsretten eller er færdigudredte i praksissektoren og kan visiteres direkte til behandling. Korrekt visitation er forudsætningen for at kunne planlægge og prioritere bedst muligt, for at kunne give patienterne det tilbud, de har krav på, samt for at kunne registrere korrekt. Den ny vejledning, jf. ovenfor, og ikke mindst en forstærket indsats på hospitalerne skal sikre, at der sker korrekt visitation af patienterne. Mangel på ambulant kapacitet Der er en række patienter, som det af kapacitetsmæssige årsager ikke er muligt at give et hurtigt tilbud i offentligt regi. Den primære udfordring er mangel på speciallæger. En stor del af patienterne kan heller ikke tilbydes hurtig udredning i privat regi. Dels ses der også kapacitetsudfordringer i privat regi, dels er mange af udredningerne på specialiseret niveau, hvilket for det meste ikke kan tilbydes i privat regi. Der er således fortsat områder, hvor der er behov for at nedbringe ventetiden på regionens hospitaler for at leve op til udredningsretten. Der ses særligt udfordringer inden for nedennævnte specialer/områder, hvorfor hospitalerne har særligt fokus på disse. Gastroenterologi og kirurgi Kardiologi Neurologi, herunder demens Dermatologi, herunder allergologi Pædiatri Urologi (afhjælpes af lokal samarbejdsaftale med private leverandører) Oftalmologi (afhjælpes af lokal samarbejdsaftale med private leverandører) De enkelte hospitaler arbejder målrettet med området. Der ses bl.a. på muligheder for kapacitetsudvidelse, varetagelse af kontroller samt udeblivelser og aflysninger. I regi af Forum for Sundhedsplanlægning og Tværsektorielt Samarbejde sikres videndeling mellem hospitalerne, og hvor Side 9 af 26

10 relevant genbrug af metoder og initiativer. Herudover er det forventningen, at de sammenlignende analyser mellem hospitalerne med hensyn til resurseforbrug, som er aftalt med budgettet for 2016, kan medvirke til endnu bedre udnyttelse af den ambulante kapacitet. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sundhedsudvalget følgende løbende området, herunder via driftsmålstyringen. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER Side 10 af 26

11 4. PROCESSAG: UDVIKLING AF DET PALLIATIVE OMRÅDE I REGION HOVEDSTADEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget, Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og Kræftudvalget afholdte den 29.september et fælles temamøde omkring den palliative indsats i Region Hovedstaden, og muligheder for fremadrettet at styrke området. Temamødet blev indledt af to oplægsholdere fra hhv. almen praksis og en specialiseret palliativ enhed, som begge præsenterede nogle relevante emner til drøftelse. På baggrund af drøftelserne i to grupper har administrationen foretaget en opsamling, hvor de politiske sigtelinier er trukket frem. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget godkender opsamlingen fra den fælles temadrøftelse om udviklingen af det palliative område den 29.september 2015 POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Til temamødet om den palliative indsats i Region Hovedstaden den 29. september drøftede Kræftudvalget, Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde en række centrale udfordringer på det palliative område. Den palliative indsats har til formål at forbedre livskvaliteten hos patienter og pårørende med en livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig identifikation/diagnosticering og behandling af smerter og problemer af fysisk, psykisk, social og åndelig karakter. Da den palliative indsats rummer mange aspekter, er der ofte behov for tværfagligt samarbejde. Mange patienter vil være i kontakt med både læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgiver, præster m.m i forbindelse med den palliative indsats. Den palliative indsats inddeles i basal og specialiseret indsats. Den basale palliation kan leveres i de dele af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave herunder almen praksis, kommuner og hospitalsafdelinger. Den specialiserede palliation varetages af palliative enheder på hospitalerne, hospice, samt udkørende palliative teams, som alle har palliation som hovedopgave. Der er tre hovedfaser for den palliative indsats - en tidlig, sen og terminal fase som skitseret i tabellen nedenfor. Palliation er rettet mod patienter med en livstruende sygdom og ikke, som det tidligere udelukkende patienter med uhelbredelig sygdom. Derfor skal fagprofessionelle allerede ved diagnosetidspunktet være opmærksomme på, om patienten har palliative behov. Behov, der identificeres i den tidlige fase, vil kunne foregå på det basale niveau og dermed understøtte en effektiv ressourceudnyttelse. I de senere faser af sygdomsforløbet, vil der oftere være behov for inddragelse af det specialiserede niveau jf. figuren nedenfor. En tidlig palliativ indsats kan øge patientens livskvalitet og forebygge mere komplekse forløb. Dermed vil specialiseret palliativ indsats kunne reserveres til de komplekse forløb. kan vare år Tidlig fase patienten får typisk aktiv sygdomsrettet livsforlængende behandling Sen fase kan vare måneder sygdomsrettet behandling er oftest ophørt Terminal fase varer dage til uger patienten er uafvendelig dødende Side 11 af 26

12 På temamødet den 29.september drøftede de tre udvalg bl.a. de palliative forløb og rollerne og kompetencerne for hhv. det basale og specialiserede niveau. Nogle af de centrale udfordringer, som blev rejst var: en stigende efterspørgsel efter palliative tilbud som følge af både flere kræftpatienter samt udbredelsen af palliation til andre patientgrupper med livstruende sygdomme faglige kompetencer og ressourcer både på det specialiserede og basale niveau opgave- og ansvarsdeling på tværs af sektorer og specialiseringsniveauer visitation og optimal kapacitetsudnyttelse Opsamling på de politiske drøftelser Ud fra de centrale udfordringer præsenteres nedenfor de overordnede drøftelser, som de to grupper, med repræsentanter fra alle tre udvalg, havde. Lighed for alle patienter med palliative behov Det blev drøftet, at der er et ønske om, at alle patienter uanset diagnose tilbydes en palliativ indsats efter behov. Der kan med fordel tages udgangspunkt i det forløbsprogram, der er lavet for rehabilitering og palliation ved kræft. Tidlig indsats Der bør sikres en tidlig indsats for alle patienter med palliative behov, og der ønskes en klar ansvars- og opgavefordeling. Den tidlige indsats vil kræve en særlig opmærksomhed og indsats fra dem, som arbejder med basal palliation (almen praksis, kommuner, hospitalerne). Det vil også være nødvendigt, at det basale niveau kan få sparring og rådgivning fra det specialiserede niveau - både til patienter i eget hjem og indlagte. Opgaveglidning Det blev drøftet, at der som følge af bl.a. ønsket om lighed for alle patienter og en tidlig indsats, er behov for ændret opgavefordeling. Dette kan både være mellem det basale og specialiserede niveau og på tværs af det basale niveau (eks. mellem almen praksis og kommuner herunder hjemmesygeplejersker m.m). Flere af dem, der ønsker det, skal dø i eget hjem Der ønskes, at arbejde for et set-up, hvor de borgere, som ønsker det, kan dø i eget hjem. Ansvars- og opgavefordeling er relevant for at sikre dette. (Efter)uddannelse og behovet for at løfte kompetencerne Det er et ønske, at palliation tænkes ind i flere uddannelsesforløb, herunder lægernes grunduddannelse og videreuddannelse samt sygeplejerskernes og fysioterapeuternes uddannelse. Mulighederne for at arbejde for en specialiseret efteruddannelse i palliation for sygeplejersker blev drøftet. Bedre uddannelsesforløb kan være med til at imødekomme rekrutteringsudfordringer på området. Pårørende skal ikke fungere som plejepersonale Side 12 af 26

13 Det er vigtigt, at der arbejdes for, at pårørende omkring den syge patient ikke bliver plejepersonale. Forskning og videngenerering Der er brug for forskning og videngenerering, som kan bidrage til ny viden om effekten af den palliativ indsats på det nonmaligne område. Desuden bør der udarbejdes anbefalinger fra de relevante faglige selskaber. Der bør arbejdes for, at viden om basal palliation og tidlig indsats udbredes til relevante parter. Visitation Der bør arbejdes for en klar visitation og henvisningsprocedure for patienter, som tilbydes en palliativ indsats. Det vil også kunne bidrage til en mere optimal kapacitetsudnyttelse, og sikre en relevant behovsvurdering. Efter opsamling på temadrøftelsen i hhv. Kræftudvalget, Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde den 28. oktober 2015, vil administrationen udarbejde et udkast til et strategioplæg med de politiske visioner og sigtelinier for, hvilken retning den palliative indsats i Region Hovedstaden skal udvikles. Strategioplægget forelægges udvalgene den 24. november 2015, hvor Kræftudvalget og Sundhedsudvalget leverer input til Udvalget for tværsektorielt samarbejde. Herefter behandles strategioplægget i Forretningsudvalget den 8. december 2015 og Regionsrådet den 15. december ØKONOMISKE KONSEKVENSER En godkendelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Denne sag slutter i Kræftudvalget, Sundhedsudvalget og Udvalget vedr. Tværsektorielt Samarbejde. DIREKTØRPÅTEGNING Vicecenterdirektør Else Hjortsø / Enhedschef Anne Skriver JOURNALNUMMER Side 13 af 26

14 5. BESLUTNINGSSAG: STUDIETUR BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Der er afsat midler til at de stående udvalg kan komme på studietur i valgperioden. Formålet med studieturen skal være at finde inspiration og viden om emner, som hører ind under udvalgets arbejdsområde. Rammerne for udvalgenes studieture er godkendt på regionsrådets møde den 8. april INDSTILLING Administrationen indstiller: at Sundhedsudvalget beslutter om der skal udarbejdes et konkret forslag til studietur, herunder drøfter hvortil studieturen skal gå. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Med regionens politiske styreform har sundhedsudvalget en helt central rolle som politikformulerende og politikkontrollerende, samt i forhold til at initiere udviklingen af regionens somatiske sundhedsvæsen. I forlængelse af udvalgets arbejdsplan kan udvalget beslutte at hente inspiration og input til udvikling af regionens opgaveløsning gennem en studietur. Formålet med studieturen er at tilføre udvalget afgørende ny viden og inspiration i forhold til det videre arbejde. Viden og inspiration, der ikke kan opnås igennem besøg indenfor nærområdet, eller ved at besøge en mere økonomisk fordelagtig destination. Hvis udvalget ønsker at planlægge en studietur, skal dette forelægges regionsrådet til godkendelse. Forelæggelsen skal indeholde forslag til program for turen, et specificeret budgetforslag, forslag til embedsmandsdeltagelse og en begrundelse for, hvordan studieturen kan bidrage til udviklingen af Region Hovedstadens opgaveløsning. Der er afsat en økonomisk ramme for studieture på kr. per udvalgsmedlem. Der kan alene arrangeres studieture inden for Europa. Deltagere kan ikke ledsages på studieture og skal deltage i hele studieturens program. Såfremt en deltager ønsker tidligere udrejse eller senere hjemrejse end det i programmet fastsatte, er dette muligt. Alle merudgifter i den forbindelse afholdes af deltageren selv. Efter afslutningen af studieturen udarbejdes rapport og regnskab. Disse offentliggøres, efter forelæggelse for Regionsrådet, på regionens hjemmeside. Af hensyn til planlægningen vil det tidligst være muligt at tage på studietur i foråret Her planlægger It- og afbureaukratiseringsudvalget (ITA) samt Erhvervs- og vækstudvalget (EVU) ligeledes studieture. Datoen for EVUs studietur er endnu ikke fastlagt. Erfaringerne viser, at en studietur på 2-4 dage giver mulighed for at gå i dybden med det valgte tema, samtidig med, at det ikke er længere end, at det kan passes ind i medlemmernes kalendere, og holdes inden for den økonomiske ramme. Administrationen har undersøgt mulige datoer for en tur på 2-3 dage ud fra kriteriet om, at datoerne ikke må kollidere med andre møder i politiske udvalg, hvor medlemmer af sundhedsudvalget deltager. På den baggrund er det administrationens vurdering, at studieturen kan afholdes indenfor følgende perioder: > marts 2016 eller maj 2016 (afhængigt af hvilke datoer EVU beslutter). > april 2016 (samtidig med ITA) > april 2016 (med afrejse efter budgetseminar) Side 14 af 26

15 Forslag til studietur Jönköping Län Formålet med studieturen vil være at få viden og inspiration i forhold til arbejdet med kvalitetsforbedringer og relationen til målstyring. Sundhedsudvalget kan blandt andet besøge Qulturum, som er en enhed for kvalitetsforbedringer og innovation. Her arbejder man med patientinvolvering, flow og sammenhæng, lederskab, kliniske forbedringer, patientsikkerhed og medicinanvendelse. International forum on Quality and Safety in Health Care, Göteborg Formålet med at tage til konfencen i Göteborg er at få viden og inspiration fra mange forskellige lande og hospitaler i forhold til mange aspekter af Sundhedsudvalgets arbejde. Konfencen finder sted den 13. til 15. april 2016 i Göteborg. Konferencen er verdens største inden for kvalitet og patientsikkerhed og den er opdelt i en række forskellige temaer om fx kliniske forbedringer, sammenhængen mellem omkostninger, værdi for patienten og kvalitet, lederskab og patientinvolvering. Der er præsentationer ved nogle af verdens førende inden for kvalitetsudvikling og -forbedring. Konferencen arrangeres af British Medical Journal i samarbejde med det amerikanske Institute for Health Care Improvement (IHI). IHI står blandt andet bag initiativer som Patientsikkert sygehus. Konferencen finder sted umiddelbart efter regionsrådets budgetseminar. Vu University Medical Center Amsterdam Formålet med studieturen vil være at få viden og inspiration i forhold til patientinvolvering. Vu University Medical Center i Amsterdam arbejder systematisk med at indsamle viden om patienternes oplevelser og erfaringer bl.a. ved at skygge patienter, gennem hyppig indsamling af patient feedback via elektroniske medier, ved besøg fra mystery patients og feedbackmøder. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Udvalget vil - ud fra drøftelsen på dette møde - på næste møde blive forelagt et oplæg til studieturen. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Christian Worm JOURNALNUMMER Side 15 af 26

16 6. BESLUTNINGSSAG: EVALUERING AF PATIENTVEJLEDERORDNINGEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet har ved indgåelse af budgetaftale 2015 efterspurgt en evaluering af Region Hovedstadens patientvejlederordning til forelæggelse for Forretningsudvalget inden udgangen af INDSTILLING Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at evalueringen af patientvejlederordningen godkendes. POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: Forretningsudvalgets beslutning: Regionsrådets beslutning: SAGSFREMSTILLING Regionens patientvejledere er organiseret i et fælles Patientkontor med lokale kontorer på regionens hospitaler. Patientkontoret er reguleret af Sundhedslovens 51 hvori det blandt andet hedder: Regionsrådet opretter et eller flere patientkontorer, der har til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit og udvidet frit sygehusvalg m.v., ventetider m.v. og reglerne om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patientkontorerne spiller en vigtig rolle for patienter og pårørende der henvender sig for at få hjælp til at komme videre i sundhedsvæsenet, hvad enten det er med en klage eller et råd om deres muligheder. Det gælder såvel i forhold til hospitalsbehandling (indlagte og ikke indlagte) som psykiatri, primærsektor og kommunesamarbejde samt i overgangene mellem de disse. Hospitalernes afdelinger bruger patientkontorets bistand til at tage potentielle problemstillinger i opløbet, bl.a. ved dialogen med patienter der oplever vanskeligheder i deres forløb enten af praktiske eller kommunikationsmæssig karakter. Dette har desuden den effekt, at det er med til at afbøde antallet af klager. Desuden vejledes personale der henvender sig i patienters rettigheder og muligheder i bred forstand og patientvejlederne anvendes således i høj grad som ressourcepersoner på de forskellige hospitaler. Patientkontoret bidrager med at give hospitalsdirektionerne hurtige tilbagemeldinger, hvis der er udfordringer rundt omkring på hospitalerne eller i overgange mellem afdelinger, hospitaler eller sektorer, da patientvejlederne typisk er nogle af de første til at opdage uhensigtsmæssigheder, fordi det er her patienter og pårørende henvender sig. De administrative funktioner på såvel hospitaler som i den øvrige region har ligeledes glæde af tilbagemeldinger fra og samarbejde med patientvejlederne. Det hænger sammen med, at patientvejlederne har kontakter helt ude i klinikken med patienter og pårørende samt med det sundhedsfaglige personale. Da dette sker uden selv at være direkte involveret i patientbehandlingen eller de beslutninger der træffes, kombineret med patientvejledernes neutralitet, er det en stor og vigtig kilde til indsamling af viden og erfaringer. Patientvejlederne har desuden et tæt samarbejde med hospitalernes administrationer, men refererer til en Side 16 af 26

17 samlet enhed i regionen (Enhed for Patientvejledning i Center for Sundhed). Det sker blandt andet for at opretholde uafhængigheden i forhold til hospitalernes direktioner og afdelinger samt for at sikre en neutralitet i vejledning og rådgivning af den enkelte patient. Organiseringen har været gældende siden dannelsen af regionen i 2007, hvor direktørkredsen tilsluttede sig en rapport fra en arbejdsgruppe vedr. patientkontorerne m.v. fra maj Her blev det pointeret, at selvom patientkontorerne organisatorisk hører til regionens centrale administration, er det vigtigt for udførelsen af patientvejlederopgaven, at patientvejlederne har lokal tilknytning til eget hospital, da det fremmer et godt samarbejde, sikrer udveksling af information/viden og fremmer løsningen af konkrete patientproblemer. Det sker fx ved drøftelser med hospitalsdirektion og andre nøglepersoner, der kan være med til at fremme smidige løsninger af de problemer, som patientvejlederne får henvendelser om. Hospitalsdirektionerne inddrager således patientvejlederne i de respektive hospitalers dagligdag. Udover betjeningen af hvert sit hospital har patientvejlederne en række tværgående opgaver, fx med undervisning af hospitalspersonale og har særlige ekspertområder og spidskompetencer, der dækker hele regionen også primærsektor, psykiatri og overgange til kommuner. Den fælles organisering sikrer således, udover patientvejledernes uafhængighed, at der er et fagligt miljø, hvor patientvejlederne kan sparre med og lære af hinanden. Derved opnås en geografisk bredde og synlighed over hele regionen samtidig med ekspertviden på specielle områder. Patientkontoret i Region Hovedstaden er bemandet med 11 patientvejledere (10,1 årsværk). Én er centralt placeret i Enhed for Patientvejledning som koordinator og med tværgående opgaver, mens de øvrige 10 hver betjener et patientkontor, der er fysisk placeret på hver af regionens hospitaler. Der findes såvel juridiske, sygeplejefaglige som øvrige akademiske kompetencer i gruppen. Placeringen af Patientkontorer på regionens hospitaler er del af den synlighed og tilgængelighed Region Hovedstaden ønsker at udvise overfor patienter, pårørende samt for hospitalernes personale. Patientkontorerne har også egne sider på hospitalernes hjemmesider, så det er nemt at danne sig et overblik over patientkontorets funktion og specifikke kontaktoplysninger. Endvidere er patientvejlederne synlige på de respektive hospitalers INFO-TV ligesom pjecen Hvis du har brug for råd, hjælp og vejledning i mødet med sundhedsvæsenet er distribueret på alle hospitaler m.v. Endeligt er der henvisninger til Patientkontorerne fra en række centrale aktørers pjecer, hjemmesider m.v. Patientkontoret tager i sin organisering højde for den nye organisering af regionens hospitaler i fem store administrative hospitalsenheder samt Bornholms Hospital. Patientkontoret har organiseret sig med to patientvejledere til at betjene hver hospitalsenhed på en sådan måde, at der fortsat er fysiske mødefaciliteter og dermed mulighed for patienterne at møde en patientvejleder på alle adresser. Det sker for at sikre et lokalt kendskab til de enkelte hospitalers afdelinger og patientgrupper samtidig med at synligheden af patientvejlederne er så høj som mulig. For en gennemgang af Patientkontorets aktiviteter henvises i øvrigt til den vedlagte Årsberetning 2014 fra Patientkontoret. Det er vurderingen, at Patientkontoret i Region Hovedstaden bidrager til at efterleve regionens mål om at patientens situation skal styre forløbet og at patienter og pårørende skal opleve at være ventet og velkommen, samt at de konkret har en vigtig rolle i forhold til at hjælpe patienter, der har behov for vejledning i forbindelse med kontakten til sundhedsvæsenet. Med den nuværende organisering lever Patientkontoret desuden op til ønsket om synlighed og tilgængelighed på regionens hospitaler samtidig med at der leveres en service på et højt fagligt niveau. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 10. november 2015 og regionsrådet den 17. november Side 17 af 26

18 DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Patientkontoret Årsberetning juni 2015 Side 18 af 26

19 7. BESLUTNINGSSAG: GODKENDELSE AF REVIDERET MØDEPLAN FOR 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Ifølge forretningsordenen for de stående udvalg i Region Hovedstaden, fastlægger udvalget selv sin mødeplan. Da Kræftudvalgets to-årige periode udløber per 31. december 2015, overgår sager fra kræftområdet til sundhedsudvalget. På den baggrund har administrationen udarbejder et revideret forslag til mødeplan. INDSTILLING Administrationen indstiller: at udvalget godkender udkast til revideret mødeplan POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Det fremgår af styrelsesvedtægten for regionsrådet og forretningsordenen for de stående udvalg i Region Hovedstaden, at udvalget selv fastsætter sin mødeplan inden for de af regionsrådet fastlagte rammer herunder mødeplanen for regionsrådet og forretningsudvalget. Det er dog hensigtsmæssigt, at udvalgets mødeplan yderligere også tager hensyn til de øvrige politiske udvalg. Kræftudvalget er et midlertidigt to-årigt politisk udvalg nedsat i regi af Sundhedsudvalget efter 17 stk. 4. og udløber den 31. december Der er ikke nedsat et nyt midlertidigt udvalg. Sager på kræftområdet overgår derfor til Sundhedsudvalget per 1. januar For at skabe gode rammer for de sundhedspolitiske drøftelser foreslår administrationen, at møderne forlænges med en time, så udvalgets møder varer tre timer. Datoen for møderne er uændret. Forslaget til mødeplan for de stående udvalg sikrer at styrelsesloven overholdes, og tager derudover bl.a. højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg samt så vidt muligt også udvalgsmedlemmers øvrige politiske hverv dette kriterium har dog ikke kunnet opfyldes for alle mødedatoer. Mødeplanen er baseret på de samme principper, som har været anvendt i fastlæggelsen af mødeplanen for 2015, dog er der efter ønske fra udvalgsformændene afsat et kvarter mellem hvert møde. Det foreslås, at Sundhedsudvalget holder møder på følgende dage: Tirsdag den 12. januar 2016, kl Tirsdag den 9. februar 2016, kl Tirsdag den 15. marts 2016, kl Tirsdag den 26. april 2016, kl Tirsdag den 24. maj 2016, kl Tirsdag den 21. juni 2016, kl Tirsdag den 30. august 2016, kl Onsdag den 21. september 2016, kl Tirsdag den 25. oktober 2016, kl Tirsdag den 22. november 2016, kl Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen, kan den kun ændres ved enstemmighed. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. Side 19 af 26

20 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen behandles på Udvalgets møde den 28. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Centerdirektør Christian Worm/Annemarie Hellebek JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Endelig Mødeplan for alle udvalg Side 20 af 26

21 8. EVENTUELT EVENTUELT Side 21 af 26

22 DAGSORDEN Sundhedsudvalget - meddelelser SUNDHEDSSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Lene Kaspersen Karin Friis Bach Flemming Pless Annie Hagel Katrine Dencker Leila Lindén Marianne Stendell Niels Høiby Ole Stark Rådsmedlem Formand Næstformand Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Side 22 af 26

23 INDHOLDSLISTE 1. Siden sidst og arbejdsplan 2. Orientering om Statusrapport til ministeriet vedr. mulige bivirkning til HPV vaccine Side 23 af 26

24 1. SIDEN SIDST OG ARBEJDSPLAN SIDEN SIDST Siden sidst har udvalget modtaget følgende underretninger mm.: den 14. oktober 2015: Invitation til åbeningsreception af Lukashuset - børnehospice den 2. oktober 2015: Orientering om besvarelse af Folketingsspørgsmål om rekruttering af ambulancepersonale den 6. oktober 2015: Sbar på spørgsmål om brug af NemSMS fra Søren Lassen. Arbejdsplan for udvalget er vedlagt. På det kommende møde i Sundhedsudvalget forelægges udvalget et forslag til arbejdsplan for JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Arbejdsplan for Sundhedsudvalget Side 24 af 26

25 2. ORIENTERING OM STATUSRAPPORT TIL MINISTERIET VEDR. MULIGE BIVIRKNING TIL HPV VACCINE MEDDELELSER På et åbent samrådsmøde i maj 2015 om mulige bivirkninger til HPV-vaccinen, lovede det daværende Ministerium for Sundhed og Forebyggelse, at de ville sende en status til Folketinget, når den nye organisering har fungeret et kvartal, det vil sige den 1. september Sundheds- og Ældreministeriet har derfor bedt Danske Regioner om en status. Danske Regioner har sendt statusrapporten til Sundhedsog Ældreministeriet den 21. september Ministeriet oversender efterfølgende rapporten til Folketingests sundhedsudvalg. Vedhæftet er den samlede status som Danske Regioner har sendt til Sundheds- og Ældreministeriet. I praksis har fire ud af fem regioner etableret sig med både en børne- og en voksenindgang Synkopecenteret er det eneste sted der ser alle uanset alder. Almen praksis kan henvise patienter til disse afdelinger. Der er etableret et fagligt netværk på tværs af de regionale afdelinger. Netværket videndeler og koordinerer indsatsen. Helt konkret har netværket udarbejdet de fælles henvisningskriterier, som de praktiserende læger anvender. Netværket er i øjeblikket i gang med at udvikle et udredningsprogram. Siden den nye organisering trådte i kraft, har der været stor opmærksomhed om tilbuddet. Statusopgørelsen viser, at godt piger og kvinder er blevet henvist til regionernes afdelinger. Afdelingerne fortæller, at mange af de henviste patienter tidligere har været igennem et udredningsforløb blot ikke i det nye regi. Den store opmærksomhed og de mange henvisninger betyder også, at der på næsten alle afdelinger er patienter, der venter på at komme i gang med et forløb på den pågældende afdeling. Det var tilfældet for i alt 758 patienter pr. 1. september. Den estimerede ventetid varierer mellem afdelingerne, fra 14 dage til ca. ni måneder. Afdelingerne arbejder fokuseret på at få nedbragt ventelisterne, og hovedparten af afdelingerne vil kunne afvikle den nuværende venteliste inden årets udgang. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med afdelingernes øvrige prioriterede opgaver omkring andre patientgrupper. Afdelingerne fortæller, at der er tale om en ressourcekrævende patientgruppe, som lægger beslag på en ikke ubetydelig del af ambulatoriernes ressourcer. For så vidt angår patienterne, tegner der sig et billede af en patientgruppe med et meget bredt symptomspektrum og med mangeartede og ofte diffuse symptomer. Der har i dele af pressen været fokus på patienter, der blev afvist på afdelingerne. Afdelingerne fortæller, at de i nogle tilfælde sender en henvisning tilbage til den praktiserende læge, hvis henvisningen er mangelfuld. Det handler ofte om manglende tidsmæssigt sammenfald mellem HPVvaccinen og symptomernes opståen. Den praktiserende læge informeres dog om, at patienten kan genhenvises. Der er således ikke tale om endegyldige afvisninger, på grund af forkert afmærkning, som det er beskrevet i nogle medier. Den beskrevne procedure gør sig i øvrigt gældende på andre sygdomsområder. Det videre samarbejde med Sundhedsstyrelsen: Med hensyn til organiseringen viser statusrapporten, at der er forskel på afdelingernes udredningsforløb. Derfor har Danske Regioner foreslået, at Sundhedsstyrelsen indgår mere aktivt i processen omkring den faglige udvikling på området. Det kan blandt andet ske gennem faglig rådgivning om tilrettelæggelsen af opgaven. Danske Regioner lægger desuden op til, at Sundhedsstyrelsen skal spille en rolle i den vidensopbygning, der er nødvendig for den faglige udvikling på området. Det drejer sig blandt andet om indhentning af internationale erfaringer med udredning og behandling af patientgruppen. Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen har på embedsmandsniveau indledt en drøftelse af, hvordan samarbejdet omkring denne opgave kan foregå. JOURNALNUMMER Side 25 af 26

26 BILAGSFORTEGNELSE 1. Statusrapport Én indgang HPV Side 26 af 26

27 Fra: Charlotte Fischer Sendt: 27. september :06 Til: Sophie Hæstorp Andersen Cc: Karin Friis Bach; Jesper Olsen Emne: Punkt om TV2's dokumentar til næste FU Punkt nr Henvendelse Drøftelse: Spørgsmål fra regionsra dsmedlem om god patientbehandling Charlotte Fischer (B) om effektive patientforløb Bilag 1 - Side mv. -1 af på 11baggrund af tv-udsendelse Bilag 1 - Side -1 af 1 Kære Sophie. Vi har set TV2's dokumentarprogram "Patienten, der fik nok". Samtidig har vi læst den orientering, som administrationen sendte ud til regionsrådet Heri besvares en række centrale forhold vedrørende den konkrete sag. Vi mener dog også, at dokumentaren bør drøftes bredt. Dvs. om de kritikpunkter, der peges på i det konkrete forløb, dækker over noget enkeltstående eller snarere mere typisk for nogle slags patientforløb i regionen. Derfor ønsker vi på førstkommende FU og med udgangspunkt i dokumentaren drøftet følgende spørgsmål, som vi anser for centrale for en god patientbehandling: 1. Effektive patientforløb: Patienten mener at have haft kontakt til 20 eller 21 læger i sit behandlingsforløb. Én ting, at dette nødvendigvis må opleves som dybt frustrerende af patienten. Noget andet er, at så mange forskellige læger næppe giver de bedste forudsætninger for effektive forløb. Mener administrationen på baggrund af det konkrete patientforløb, at der er grundlag for en generel effektivisering af vores patientforløb i regionen. Hvis ja, hvilke tiltag vil administrationen iværksætte for at sikre patientforløb med færre læger/behandlingsansvarlige knyttet på? 2. Patienten i centrum: Regionens strategiske indsatsområde "Ventet og velkommen" handler om at sætte patienten i centrum. Dokumentaren efterlader ikke et indtryk af, at dette synes at være slået igennem på den pågældende afdeling. Fagpersonalet har ikke læst patientens journal, før de går ud til ham, men sidder og skimmer den under samtalerne, mens patienten selv redegør for sit forløb sket. Det giver en grundlæggende følelse af utryghed hos de fleste. Vi ønsker på den baggrund at vide, hvordan administrationen arbejder med at ændre den form for patientmøde på regionens hospitaler. 3. Patientsamtaler i fortroligt rum: TV2's dokumentar giver indtryk af, at det er udbredt at gennemføre patientsamtaler, hvori der indgår meget personlig information, i åbent rum, hvor der er andre patienter, pårørende, ansatte mv. til stede. Hospitalsdirektionen på Hvidovre har undskyldt dette forhold. Hvad har administrationen gjort eller tænkt sig at gøre for at sikre sig, at dette ikke foregår på regionens øvrige hospitaler. 4. Kontaktperson: I dag gælder et lovkrav om, at patienter har en fast tilknyttet kontaktperson. Mens vi venter på forsøg med en behandlingsansvarlig læge, er det vigtigt, at kontaktperson-ordningen fungerer optimalt. Vi vil derfor gerne vide, hvorvidt patienter fast orienteres om, hvem deres kontaktperson er og får dennes kontaktoplysninger - og hvis ja, hvordan. Hvis nej, har administrationen på den baggrund tænkt sig at indskærpe lovens krav over for regionens hospitaler? 5. Ventetider på vores ambulatorier: vi ønsker en generel redegørelse for ventetiderne på vores ambulatorier - og udviklingen af disse over de seneste år. Samtidig ønsker vi at vide, hvordan patienterne orienteres om deres ventetid før og imens. Det skal bl.a. ses i lyset af, at Hvidovres direktion i den skriftlige orientering fastslår, at "det ikke er rimeligt at vente på en sådan tid uden løbende information". Det sår tvivl om, hvorvidt direktionen mener, at det er rimeligt at vente så mange timer, hvis blot man orienteres. 6. Journaloplysninger fra privathospitaler: Af dokumentaren fremgår, at patientens journal ikke rummer information om patientens kontakt til Hamlet, endsige at Hamlet havde henvendt sig til Hvidovre for at få patienten indlagt. Mener administrationen på den baggrund, at der er en generel udfordring med at få oplysninger fra privathospitalerne ind i patienternes journaler? Vi mener, at det er vigtigt, at patienters journaler rummer alle relevante oplysninger om patientens forløb og behandling - også når det involverer et privathospital. Bedste hilsener Charlotte Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

28 Punkt nr Henvendelse Drøftelse: Spørgsmål fra regionsra dsmedlem om god patientbehandling Charlotte Fischer (B) om effektive patientforløb Bilag 1 - Side mv. -2 af på 11baggrund af tv-udsendelse Bilag 2 - Side -1 af 10 Koncern Økonomi Sekretariat Opgang Blok A Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Regionsrådets medlemmer Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 22. september 2015 Aktuel orientering vedr. kommende omtale i TV2 af konkret patientforløb Baggrund En journalist ved TV2 har i januar og februar måned været i behandling for galdesten på to hospitaler i Region Hovedstaden, dels Hvidovre og Amager Hospital og dels Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Han har under sin indlæggelse foretaget optagelser med skjult kamera, som forventes anvendt i en udsendelse med titlen Patienten, der fik nok. Det konkrete patientforløb Hospitalsdirektionen oplyser følgende om forløbet af det konkrete patientforløb: Patienten blev indlagt den 10. januar på Hvidovre og Amager Hospitals Gastroenhed, Medicinsk enhed med symptomer, der ikke pegede entydigt i nogen bestemt retning. Der kunne eventuelt være tale om leverlidelse eller galdelidelse. Der blev iværksat forskellige undersøgelser med blodprøvetagning og ultralydscanning uden at nogen diagnose med sikkerhed kunne stilles. På grund af mistanke om mulig ondartet cancer blev der dagen efter bestilt en CT-scanning i et kræftpakkeforløb. CT-scanningen blev foretaget 2 dage senere, og mistanken blev afkræftet, hvilket patienten blev orienteret om ved en samtale, der foregik på hospitalsgangen. Den pågældende læge havde dog forinden sikret sig patientens samtykke til, at samtalen kunne foregå der. CT-scanningen viste små sten i galdeblæren, men ellers normale galdeveje, idet der dog var områder, der ikke kunne bedømmes. Der blev derfor bestilt en såkaldt MRCPundersøgelse for sten i galdevejene. Patienten gav den 14. januar samtykke til udrednings- og behandlingsplanen og blev udskrevet til dagbehandling. MRCPundersøgelsen skulle gennemføres den 26. januar med svar ved aftalt fremmøde i daghospitalet den 11. februar. Den 23. januar henvendte patienten sig i daghospitalet på grund af hudkløe. Aftalen om MRCP den 26. januar blev fastholdt med den ændring, at patienten skulle have resultatet meddelt telefonisk dagen efter undersøgelsen samt samtale i daghospitalet om det videre forløb den 30. januar. Blev tilstanden forværret inden da, ville patienten få tilbudt indlæggelse. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d

29 Punkt nr Henvendelse Drøftelse: Spørgsmål fra regionsra dsmedlem om god patientbehandling Charlotte Fischer (B) om effektive patientforløb Bilag 1 - Side mv. -3 af på 11baggrund af tv-udsendelse Bilag 2 - Side -2 af 10 Patienten henvendte sig den 27. januar til Privathospitalet Hamlet, som foranledigede, at patienten blev indlagt akut på Hvidovre og Amager Hospitals Gastroenheds kirurgiske sektion. Læger på privathospitaler kan som andre læger henvise patienter til indlæggelse på offentlige hospitaler. Henvisning foregår normalt skriftligt, men kan som her i akutte tilfælde foretages telefonisk. Det bemærkes herved, at henvisningsårsagen ifølge journalen var galdesten. Da patienten herudover var kendt i både medicinsk og kirurgisk regi, blev patienten indlagt uden yderligere drøftelse, hvilket svarer til sædvanlig praksis. Da MRCP-undersøgelsen viste sten i galdevejene, blev der dagen efter i Gastroenhedens kirurgiske sektion foretaget et kirurgisk indgreb - en såkaldt ERCP, hvor der foretages et indgreb i patientens galdeveje. Der blev fjernet en række sten, men da der fortsat var sammenvoksninger af vævet blev der anlagt en aflastende protese (en såkaldt endoprotese). Da der var tale om et kompliceret tilfælde det såkaldte Mirizzis syndrom, som udgør mellem 0,7 og 1,8 % af operationer for galdesten - hvor en særlig teknik (spy glassteknik) ville være hensigtsmæssig, rettede hospitalet henvendelse til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som er det eneste hospital i regionen, der råder over denne teknik. Det aftaltes derfor at patientens videre behandling skulle foregå her. Inden overførslen til Bispebjerg måtte der imidlertid på baggrund af fornyede blodprøveresultater foretages en fornyet ERCP i Gastroenhedens kirurgiske sektion. Det var først hensigten at foretage indgrebet efter weekenden den 31. januar/1. februar, men på grund af feberudvikling måtte indgrebet fremskyndes og det blev derfor udført lørdag den 31. januar. På grund af feberen blev der på baggrund af mistanke om begyndende kolangit (en potentielt alvorlig komplikation i form af betændelse i galdegangen ved overførsel af bakterier til blodet) iværksat antibiotika behandling. Ved den fornyede ERCP blev det konstateret, at den oplagte endoprotese ikke fungerede. Den blev erstattet af to proteser, som fungerede og patientens tilstand bedredes. Der blev ved denne ERCP ikke fundet tegn på betændelse i galdevejene, hvor der var klar galde. Søndag den 1. februar forelå der svar på blodprøver indleveret til Mikrobiologisk Afdeling på baggrund af mistanken om kolangit. Afdelingen kunne ikke bekræfte mistanken om kolangit, men oplyste, at der var fundet en stafylokokbakterie i patientens blod. Den antibiotiske behandling blev ændret i overensstemmelse med dette fund. Det blev undersøgt, om der kunne være tale om en stafylokokinfektion som følge af betændelse ved patientens hjerte, men dette blev afkræftet. I patientens journal blev der ikke på dette tidspunkt taget udtrykkelig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt mistanken vedr. kolangit var berettiget, idet patienten reagerede tilfredsstillende på den iværksatte behandling med antibiotika. I journalen for den 9. februar har Gastroenhedens kirurgiske sektion således noteret, at der er tale om en patient med et langt forløb med kolangit. Samme dag udskrives patienten til Bispebjerg Hospital til fortsat behandling. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 2

30 Punkt nr Henvendelse Drøftelse: Spørgsmål fra regionsra dsmedlem om god patientbehandling Charlotte Fischer (B) om effektive patientforløb Bilag 1 - Side mv. -4 af på 11baggrund af tv-udsendelse Bilag 2 - Side -3 af 10 Det efterfølgende forløb - dialogsamtale Patienten har indgivet klage til Patientombuddet og til Patienterstatningen. Der er som reglerne foreskriver i forbindelse med klagen til Patientombuddet gennemført en dialogsamtale med patienten i juni måned med de ansvarlige for den lægelige og sygeplejefaglige behandling på hospitalets Gastroenhed. Patienten blev udredt i Gastroenheden, Medicinsk enhed, mens det kirurgiske indgreb blev foretaget i Gastroenhedens kirurgiske sektion, og på Bispebjerg Hospital. Det fremgår af journalen, at der under dialogsamtalen fra Gastroenhedens afdelingsledelse blev givet udtryk for følgende: at afdelingen var enig i, at det store antal læger, han havde mødt, ikke var hensigtsmæssigt set fra afdelingens side, at afdelingen beklagede, at udredningen havde taget så lang tid, især tidsforløbet mellem beslutningen om at foretage en såkaldt MRCPundersøgelse og til undersøgelsen blev foretaget, at afdelingen beklagede, at patienten var blevet informeret om mistanke om en potentielt livstruende sygdom ved en samtale på gangen, at afdelingen oplyste, at selve behandlingsforløbet uanset ovennævnte forhold på grund af sygdommens karakter med overvejende sandsynlighed ville have været det samme, at den lange udredningsperiode formentlig havde været medvirkende til, at patienten fik en infektion i galdevejene og måtte behandles med antibiotika. Endelig beklagede afdelingen forløbet og ville drøfte det med relevante personer. Drøftelsen har ikke umiddelbart ført til ændrede procedurer eller handlinger, men der er fortsat stort ledelsesmæssigt fokus på ventetider generelt. Patienten optog dialogsamtalen med skjult kamera. Patienten fastholdt efter samtalen sin klage til Patientombuddet, ligesom der er rejst krav om erstatning over for Patienterstatningen. - TV2 - udsendelser Patientens arbejdsplads, TV2, er som nævnt ved at forberede en eller flere udsendelser under overskriften Patienten, der fik nok. Patienten har givet TV2 fuldmagt til at indhente helbredsoplysninger om ham i forbindelse med hans hospitalsophold til brug for den planlagte TV-udsendelse. Det kan i den forbindelse oplyses, at hvis en patient selv eller andre med hans samtykke offentliggør helbredsoplysninger om den pågældende, så er de ikke længere omfattet af lovens fortrolighedsværn. Andre herunder Hvidovre og Amager Hospital vil derfor kunne kommentere offentligt på de pågældende oplysninger. TV2 har herudover bedt om aktindsigt i alle sager, hvor Patientombuddet i 2014 og 2015 har udtalt kritik af sundhedsfaglig behandling på Hvidovre og Amager Hospital Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 3

31 Punkt nr Henvendelse Drøftelse: Spørgsmål fra regionsra dsmedlem om god patientbehandling Charlotte Fischer (B) om effektive patientforløb Bilag 1 - Side mv. -5 af på 11baggrund af tv-udsendelse Bilag 2 - Side -4 af 10 og bedt om aktindsigt i alle klager over sundhedsfaglig behandling, som hospitalet har modtaget i 2014 og TV2 interview med hospitalets sundhedsfaglige vicedirektør Endelig har TV2 den 12. august med deltagelse af patienten - gennemført et interview med sundhedsfaglig vicedirektør på Hvidovre og Amager Hospital, Torben Mogensen om patientens klager. - Ændring af diagnose vedr. mistanke om kolangit I forlængelse af det før omtalte interview, som TV2 optog med Torben Mogensen omtaler patienten, at han under indlæggelsen havde haft rødmen og irritation i forbindelse med et af hospitalet foretaget venflonindstik, altså en betændelsestilstand i armen. Dette orienterer den sundhedsfaglige vicedirektør Gastroenheden om. Der er herefter lægefagligt enighed mellem Gastroenhedens medicinske afdeling og vicedirektøren om, at journalen bør tilføjes notat om, at den tidligere anførte mistanke om kolangit som årsag til den bakterielle infektion ikke kan opretholdes, idet årsagen til infektionen, jf. Mikrobiologisk afdelings fund, med overvejende sandsynlighed må skyldes den fundne stafylokokbakterie, som netop kan komme ind i blodbanen via en betændelsestilstand i huden. Det er ligeledes afdelingsledelsens vurdering, at bakterien med størst sandsynlighed stammer fra patienten selv og ikke er en hospitalserhvervet stafylokokinfektion. Den sundhedsfaglige vicedirektør har orienteret patienten om den ændrede vurdering i mail af 7. september, hvoraf bl.a. fremgår: At stille en diagnose er ofte en kompliceret proces. Prøver kan pege i forskellig retning, og der kan komme nye oplysninger, der kaster nyt lys over sygdomsforløbet. I det konkrete tilfælde var det naturligt at mistænke kolangit, fordi det er en kendt komplikation til ERCP. Når patienter udvikler feber er det rutine at dyrke fra blodet for at se, hvilke bakterier der er årsag til infektion. Bakterien viste sig at være en hudbakterie. Mikrobiologerne var derfor tvivlende overfor at kolangit var årsag til infektionen, netop på grund af bakterien. Patienten blev derfor undersøgt for et muligt indgangssted for infektionen, fra huden eller fra hjertet, men hverken fra hud eller hjerte fandt man et indgangssted. I journalen er beskrevet rødme ved et sted, der har ligget en nål, men dette er ikke ualmindeligt, og derfor blev det ikke tolket som indgangssted. Tilbage var diagnosen kolangit på grund af den tidsmæssige sammenhæng med ERCP. Umiddelbart efter interviewet med mig spurgte jeg ind til, om der havde været en tandbyld, idet bakterien er usædvanlig ved kolangit. (Patientens navn) oplyste, at han har haft en byld på armen, og dermed passede tingene sammen. Almindelig rødme ved et stik er almindeligt, men en byld er ikke. Denne byld, som jeg dermed fik kendskab til, sammenholdt med at der var klar galde i forbindelse med den anden ERCP, giver anledning til at revidere diagnosen. Der er enighed om, at (patientens navn) ikke har haft kolangit. (.) Inden man kender bakterien behandles med bredspektret antibiotika, som virker på de fleste bakterier. ( ). Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 4

32 Punkt nr Henvendelse Drøftelse: Spørgsmål fra regionsra dsmedlem om god patientbehandling Charlotte Fischer (B) om effektive patientforløb Bilag 1 - Side mv. -6 af på 11baggrund af tv-udsendelse Bilag 2 - Side -5 af 10 Som det fremgår, forstod Torben Mogensen under samtalen patienten som om han havde haft en decideret byld i armen, men TV2 har på patientens vegne efterfølgende oplyst, at patienten ikke havde en byld, men et irriteret område i den ene armhule. Torben Mogensen har efter drøftelse med den medicinske afdeling oplyst, at dette ikke ændrer ved vurderingen af, at den i journalen anførte mistanke om kolangit ikke kan opretholdes, idet det på grund af fundet af stafylokokbakterien, dens sandsynlige indgang via patientens hud igennem et irriteret og betændt område, samt forekomsten af klar galde ved anden ERCP, må anses for overvejende sandsynligt, at infektionen skyldtes stafylokokbakterien og ikke skyldtes kolangit. Den ændrede vurdering er meddelt patienten og Patientombuddet, herunder patientens præcisering af, at han ikke har haft en byld. Hospitalsdirektionens vurdering af det samlede forløb Hospitalsdirektionen på Hvidovre og Amager Hospital oplyser, at hospitalet endnu ikke er blevet bedt om at afgive udtalelse til brug for Patientombuddets og Patienterstatningens behandling af sagen. Der er fremsendt kopi af journalmateriale samt et udfyldt anmeldelsesskema og brev fra Gastroenheden til patienten om den nye diagnose. Hospitalsdirektionens vurdering af patientens klager er på det foreliggende grundlag følgende: 1. Han mener, at udredningen tog for lang tid, før en diagnose blev stillet og relevant operativt indgreb foretaget (perioden fra den 10. januar til den 28. januar 2015) 2. Han mener, at en efterfølgende komplikation - kolangit - kunne være undgået ved en hurtigere udredning. Kolangit kan være en alvorlig komplikation. Ad 1 og 2: Det er hospitalsdirektionens vurdering, at der ikke er grundlag for lægefagligt at kritisere de beslutninger, der er truffet på Gastroenheden, Medicinsk enhed i forhold til de undersøgelsesskridt, der er iværksat. Om undersøgelser skal foretages eller ej og om de skal fremskyndes eller ej, afhænger af en konkret lægelig vurdering på baggrund af patientens aktuelle tilstand og de objektive fund, der fremgår af blodprøver og andre undersøgelser. Direktionen finder derfor heller ikke uagtet at Gastroenhedens afdelingsledelse under dialogsamtalen beklagede den medgåede tid til udredningen, herunder ventetiden på MRCP-undersøgelsen - anledning til at kritisere, at der den 14. januar blev bestilt en MRCP-undersøgelse til gennemførelse den 26. januar. Som det fremgår ovenfor blev det den 23. januar i daghospitalet aftalt med patienten, at han kunne blive indlagt, hvis tilstanden blev forværret inden næste samtale den 30. januar. Når en undersøgelse bestilles elektivt afhænger ventetiden af efterspørgslen, og der kan således godt være en ventetid på f.eks. 12 dage. Det gælder for alle hospitalets undersøgelser, at hvis undersøgelsen ikke er omfattet af lovgivning omkring kræftpak- Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 5

33 Punkt nr Henvendelse Drøftelse: Spørgsmål fra regionsra dsmedlem om god patientbehandling Charlotte Fischer (B) om effektive patientforløb Bilag 1 - Side mv. -7 af på 11baggrund af tv-udsendelse Bilag 2 - Side -6 af 10 ker/hjertepakker eller lignende, så er der en meget stor søgning, hvilket indebærer ventetid. Hvis den behandlingsansvarlige læge således finder, at undersøgelsen for den konkrete patient ligger for langt ude i fremtiden, så må der gøres opmærksom herpå. Alternativt må det allerede af henvisningen fremgå, at undersøgelsen ønskes gennemført inden for en bestemt tidshorisont. Konkret var der tale om en ikke-akut MRCP undersøgelse for en ambulant patient, idet patienten på bestillingstidspunktet ikke var indlagt i et sengeafsnit. Hospitalsdirektionen finder heller ikke grundlag for at kritisere beslutningen om at iværksætte CT-scanning i et kræftpakkeforløb for at udelukke mistanke om alvorlig kræftsygdom. Denne undersøgelse har forlænget den samlede udredningsperiode med 1-2 dage. Det bemærkes herved, at der ikke er enighed mellem Gastroenhedens medicinske enhed og den kirurgiske sektion om nødvendigheden af denne undersøgelse. Hospitalsdirektionen finder ikke grundlag for at kritisere det udøvede lægelige skøn, men henholder sig i øvrigt til, at dette forhold vil indgå i Patientombuddets grundlag for at afgøre sagen. Som nævnt gav Gastroenhedens afdelingsledelse under dialogsamtalen udtryk for, at den lange udredningsperiode formentlig havde været medvirkende til, at patienten fik en infektion i galdevejene og måtte behandles med antibiotika. Det bemærkes herved, at sundhedsfaglig vicedirektør Torben Mogensen i forbindelse med drøftelse af spørgsmålet om ventetidens indflydelse på risikoen for kolangit under det før omtalte interview med TV2 har givet udtryk for, at kolangit efter hans opfattelse lægefagligt i udgangspunktet må anses for at være en komplikation til selve galdestenssygdommen og at ventetiden på behandling derfor ikke nødvendigvis indebærer, at risikoen for kolangit øges. Efter de supplerende oplysninger, som er tilført journalen om den ændrede diagnostiske vurdering af mistanken om kolangit er det hospitalsdirektionens vurdering, at der ikke længere er grundlag for den oplysning, som Gastroenhedens afdelingsledelse under dialogsamtalen gav om, at den lange udredningsperiode formentlig havde været grund til, at patienten fik en infektion i galdevejene og måtte behandles med antibiotika. Hospitalsdirektionen afventer i øvrigt Patientombuddets og Patienterstatningens afgørelse. 3. Han har oplevet forløbet som kaotisk og mener at have talt med 20 eller 21 læger under sit forløb uden at nogen læge efter hans opfattelse tog ansvaret for det samlede forløb. Han mener først, at der skete noget med hans forløb, da Privathospitalet Hamlet henvendte sig til Hvidovre og Amager Hospital 4. Han stiller derfor det spørgsmål om ikke der er brug for en tovholder og om manglen på en tovholder indebærer en risiko for patienterne? Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 6

34 Punkt nr Henvendelse Drøftelse: Spørgsmål fra regionsra dsmedlem om god patientbehandling Charlotte Fischer (B) om effektive patientforløb Bilag 1 - Side mv. -8 af på 11baggrund af tv-udsendelse Bilag 2 - Side -7 af 10 Ad 3 og 4: Hospitalsdirektionen har forståelse for, at det som patient kan være vanskeligt at forholde sig til så mange forskellige sundhedspersoner, som han har oplevet under sit forløb. Der er imidlertid efter hospitalsdirektionens opfattelse iværksat relevante undersøgelser og relevant behandling, hvilket også ses af, at patienten er blevet rask af en sjælden og kompliceret sygdom. Hospitalsdirektionen kan derfor ikke være enig i, at forløbet og dets tilrettelæggelse har været udtryk for kaos eller for mangel på relevant behandlingsplanlægning. Hospitalsdirektionen er heller ikke enig i, at der først skete noget, da patienten henvendte sig til Hamlet, som rettede henvendelse til hospitalet. Det er enhver patients ret at søge en second opinion, men der var som det fremgår ovenfor planlagt relevante behandlingstiltag, før Hamlet henvendte sig og foranledigede en indlæggelse på Gastroenhedens kirurgiske sektion. Det bemærkes i denne forbindelse, at Torben Mogensen i det nævnte interview med TV2 afviser patientens oplysninger om at Hamlet havde henvendt sig. Torben Mogensen havde forinden spurgt afdelingsledelsen på Gastroenheden, om den kunne bekræfte oplysningerne om kontakt til Hamlet, men det afviste afdelingsledelsen. Afdelingsledelsen har dog efter interviewet på baggrund af en samtale med en overlæge på Hamlet oplyst, at det er korrekt, at der for et halvt år siden har været kontakt med Hamlet to gange om patienten. Denne kontakt fremgår ikke af journalen. Det må efter administrationens opfattelse lægges til grund, at i hvert fald den kontakt, der førte til patientens indlæggelse på kirurgisk afdeling, burde have fremgået af journalen. Patienten spørger, om ikke der er brug for en tovholder. Det kan hertil oplyses, at hospitalet i henhold til sundhedsloven skal tilbyde alle patienter både ambulante og indlagte en kontaktperson, som kan informere patienten om dennes behandling. Kontaktpersonens opgave er at informere, men kontaktpersonen har ikke nødvendigvis ansvaret for at koordinere behandlingen. Patienten spørger endvidere, om manglen på en tovholder indebærer en risiko for patienterne. Det er hospitalsdirektionens vurdering, at det konkrete forløb ikke indebar risiko for patienten. Patienten - der beklager sig over, at der ikke var en læge, der tog ansvaret for hans samlede forløb - har imidlertid ret i, at en ordning med en behandlingsansvarlig læge, hvor en bestemt læge udpeges som overordnet ansvarlig for patientens behandling, ville kunne bedre patientens mulighed for at følge behandlingen og for at være tryg ved den. Danske Regioner har i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger opfordret til at gennemføre en række pilotprojekter med en behandlingsansvarlig læge. Hvis erfaringerne er gode er det tanken, at en sådan ordning på sigt kan erstatte den kontaktpersonordning, som er fastlagt i Sundhedsloven. I Region Hovedstaden er der planlagt et pilotprojekt på Rigshospita- Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 7

35 Punkt nr Henvendelse Drøftelse: Spørgsmål fra regionsra dsmedlem om god patientbehandling Charlotte Fischer (B) om effektive patientforløb Bilag 1 - Side mv. -9 af på 11baggrund af tv-udsendelse Bilag 2 - Side -8 af 10 let. Herudover har Hvidovre og Amager Hospital ønske om at implementere ordningen og forventer, at ordningen vil være bredt implementeret ved årsskiftet. 5. Han synes at han har oplevet mangel på information og menneskelig omsorg i forbindelse med længere ventetid på en undersøgelse for en livstruende lidelse, Ad 5: Patienten har ifølge sine egne oplysninger i dagene efter indlæggelsen ventet 3 dage i træk på gangen i 8 og 10 timer på en CT-scanning på mistanke om en cancerlidelse. Patienten har ifølge hospitalet ventet på undersøgelsen i 2 dage. Patienten var orienteret om, at han havde fået tildelt tid til scanning på et såkaldt chance tilbud, dvs. en mulighed for at få en afbudstid. Hospitalsdirektionen er til gengæld enig med patienten i, at det ikke er rimeligt, at vente på en sådan tid uden løbende information om mulighederne for at komme til og almindelig omsorg i forbindelse med at vente på en undersøgelse for alvorlig sygdom. Hospitalsdirektionen har derfor været i dialog med de relevante afdelingsledelser om en ændret praksis på dette område og vil følge området tæt. 6. Han har under sit ophold oplevet patientsamtaler med andre patienter på gangen om fortrolige helbredsforhold, herunder også om fund af alvorlige diagnoser, Ad 6: Tavshedspligten indebærer, at samtale med en patient om helbredsforhold må gennemføres således, at uvedkommende ikke får kendskab til oplysningerne. Det er ikke i sig selv til hinder for sådanne samtaler på gangen, men forudsætter, at sundhedspersonalet er opmærksomt på, om samtalen kan overhøres af andre. Patienten har tilsyneladende selv foretaget optagelser med skjult kamera, der bekræfter tilfælde, hvor uvedkommende har kunnet overhøre fortrolige patientsamtaler. Patienten fik selv oplysning på gangen om CT-scanningens resultat, men lægen havde her forinden sikret sig hans samtykke til, at samtalen kunne foregå på gangen. Hospitalsdirektionen har drøftet spørgsmålet med alle afdelingsledelser. Der er stort fokus på, at samtaler om helbredsforhold med patienter så vidt muligt foregår i egnede lokaler, så diskretion kan sikres, men det kan i en travl hverdag være en udfordring, ligesom afdelingerne fysisk har forskellige muligheder. Det er således ikke alle afdelinger, der har særskilte samtalerum. Der er i Hospitalsplan 2020 en målsætning om etablering af enestuer i forbindelse med bl.a. kvalitetsfondsbyggerierne, hvilket vil afhjælpe problemet. For Hvidovre og Amager Hospitals vedkommende er det planen, når kvalitetsfondsbyggeriet står færdigt i 2020, at alle patientstuer er enestuer. Sengeafdelingerne renoveres løbende frem mod 2020 med henblik på at reducere antallet af flersengs stuer og indføre enkeltsengs stuer. Hospitalsdirektionen har i den kommende tid planlagt en samlet drøftelse med alle afdelingsledelser om, hvordan hospitalet som helhed kan sikre ekstra fokus på diskretion, især i områder, hvor dette er udfordret som i akutmodtagelsen. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 8

36 Punkt nr Henvendelse Drøftelse: Spørgsmål fra regionsra dsmedlem om god patientbehandling Charlotte Fischer (B) om effektive patientforløb Bilag 1 - Side mv. -10 af på 11 baggrund af tv-udsendelse Bilag 2 - Side -9 af Han har oplevet rengøringen som stærkt utilfredsstillende og utilstrækkelig, Ad 7: Hospitalsdirektionen må konstatere, at patienten under sin indlæggelse har oplevet mangelfuld rengøring, som ligger under den besluttede standard, som der betales for. Det er dog Hospitalsdirektionens opfattelse, at der ikke har været tale om risiko for infektion. I forhold til den gennemførte audit for rengøringskvalitet ligger hospitalet med 100 % godkendte lokaler og med 82,5 % godkendte lokaler i forhold til hygiejnekvalitet, svarende til de øvrige akuthospitaler i regionen. De skjulte optagelser og klager fra andre patienter viser imidlertid, at der kan findes eksempler på en uacceptabel standard. Hospitalsdirektionen har derfor iværksat følgende: at alle 4-sengsstuer får rengjort toiletter 2 gange om dagen, at der i Gastroenheden gøres rent 3 gange i døgnet i stedet for 2 gange, at der sammen med rengøringsselskabet Forenede Service gennemføres en massiv informationskampagne på hospitalet om, at patienter og personale selv kan bestille ekstra rengøring døgnet rundt ved akut behov, og at den allerede gældende ordning indskærpes over for rengøringspersonalet, hvorefter rengøringsmedarbejderen efter endt rengøring på patientstuer sætter et kort på hvert sengebord med teksten Behov for ekstra rengøring? Ring til dette nummer, vi kommer ud døgnet rundt (tlf. nr.) Hospitalsdirektionen følger disse tiltag tæt og direktionen vil i kommende kontraktsforhandlinger på rengøringsområdet have fokus på, hvorledes kvaliteten af rengøringen kan øges. 8. Han har oplevet manglende lydhørhed hos personalet over for klager over en defekt radiator, som gav så meget varme at ingen på stuen kunne sove. Radiatoren blev først ordnet efter flere dages forløb. Ad 8: Kritikken er korrekt. Patienten klagede til personalet over radiatoren, som hverken kunne slukkes eller skrues ned. Først efter flere dage blev der sendt en rekvisition til driftsafdelingen, som dagen efter reparerede radiatoren. Der er efterfølgende fulgt op på sagen. Afslutning Hospitalsdirektionen har over for patienten undskyldt manglende diskretion i forhold til patientsamtaler, som andre har overhørt rengøringsstandarden manglende reaktion på klager over radiator Hospitalsdirektionen har endvidere orienteret patienten om, at der arbejdes på at indføre en ordning med behandlingsansvarlige læger. Endelig har hospitalsdirektionen beklaget patientens negative oplevelse af det samlede forløb på hospitalet med ordene Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 9

37 Punkt nr Henvendelse Drøftelse: Spørgsmål fra regionsra dsmedlem om god patientbehandling Charlotte Fischer (B) om effektive patientforløb Bilag 1 - Side mv. -11 af på 11 baggrund af tv-udsendelse Bilag 2 - Side -10 af 10 Man skal som patient kunne have tillid til, at et hospitalsbesøg foregår i trygge, rene og effektive rammer, og det er tydeligvis ikke det, du har oplevet. I forhold til de medpatienter, hvor det har været muligt på baggrund af patientens oplysninger at konstatere, at uvedkommende kan have overhørt oplysninger om deres helbredsoplysninger, er der tilsendt dem en tilsvarende undskyldning. Som det fremgår, er der klaget til Patientombuddet over den lægelige behandling, hvorfor hospitalet for så vidt angår disse spørgsmål afventer klagesagens afgørelse. Møde i Forretningsudvalget Sundhedsudvalget d. d Side 10

38 Punkt nr. Region 2 - Drøftelse: Hovedstaden Spørgsmål om god patientbehandling Bilag 2 - Side -1 af 9 INSPIRATION TIL SYNLIGGØRELSE AF KONTAKTPERSONORDNINGEN

39 Punkt nr. 2 - Drøftelse: Spørgsmål om god patientbehandling Bilag 2 - Side -2 af 9 INDHOLD 3 GÆLDENDE RETNINGSLINJER 3 FORMÅLET MED KONTAKTPERSONORDNINGEN 3 INSPIRATION TIL VALG AF METODE 4 PATIENTTAVLER 5 INFOTAVLER PÅ GANGAREALER 6 VISITKORT/MØDEKORT 7 MATERIALE TIL SYNLIGGØRELSE (INFOPJECER, INDKALDELSESBREVE, INFO-TV) 8 INSPIRATION TIL ORGANISERINGEN AF KONTAKTPERSONORDNINGEN 8 HVORDAN TILDELES KONTAKTPERSONER? 8 HVILKE OPGAVER HAR KONTAKTPERSONEN? 9 HVEM HAR ANSVARET OG HVORDAN KAN MAN ORGANISERE SIG? 9 LINKS TIL LOVGIVNING OG AKKREDITERINGSAFTALER INSPIRATION TIL SYNLIGGØRELSE AF KONTAKTPERSONORDNINGEN 2

40 Punkt nr. 2 - Drøftelse: Spørgsmål om god patientbehandling Bilag 2 - Side -3 af 9 INDLEDNING I Region Hovedstaden ønsker vi at synliggøre kontaktpersonordningen og at sikre, at patienter, der er indlagt i længere tid, eller er i kontakt med os gennem et længere forløb, altid har en navngiven person at henvende sig til. Kontaktpersonordningen er med til at give tryghed og sammenhæng i behandlingsforløbet, ligesom den medvirker til at forebygge misforståelser mellem patienter og sundhedspersonalet. Ikke alle patienter oplever dog i dag at have en eller flere personer med særligt ansvar for deres forløb. Det kan der være mange årsager til. Det kan fx være, at patienten ikke har været klar over, at han eller hun har haft en kontaktperson. Det kan også skyldes, at kontaktpersonen ikke har været på arbejde på det tidspunkt, hvor patienten har ønsket at tale med vedkommende. Årsagerne kan være af kommunikativ art, men de kan også skyldes organiseringen af ordningen og/eller rollefordelingen. Dette idékatalog giver inspiration til, hvordan man kan arbejde med at synliggøre kontaktpersonordningen samt bud på, hvordan man kan organisere arbejdet med at tildele patienterne en eller flere kontaktpersoner. Kataloget er udfærdiget på baggrund af idéer, forslag og metoder fra regionens hospitaler og psykiatri. GÆLDENDE RETNINGSLINJER Det er bestemt ved lov (sundhedslovens 90 a), at alle patienter skal have tilbudt en primær sundhedsfaglig kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end 48 timer. Patienter, der har særlige behov, skal dog have tildelt en kontaktperson tidligere, selv om indlæggelsen er kortere end 48 timer. Det gælder bl.a. patienter med specifikke diagnoser, der skal have tildelt en kontaktperson inden 24 timer. Patienten skal kende kontaktpersonens navn og funktion, og kontaktpersonen skal være en sundhedsperson (fx læge, sygeplejerske, jordemoder), der medvirker ved behandlingen af patienten. Som patient kan man enten have et team af flere navngivne personer eller en enkelt, gennemgående kontaktperson. Det afhænger af behandlingen og de lokale forhold på hospitalet. Patienten kan også frabede sig at få tildelt en kontaktperson. FORMÅLET MED KONTAKTPERSONORDNINGEN Intentionen med tildeling af en kontaktperson er: At patienten er velinformeret om sin sygdom At patienten ved, at der er én person, der har et samlet overblik og ansvar for forløbet At patienten ved, hvordan han eller hun kan kontakte kontaktpersonen For kontaktpersonen er formålet samtidig at kontaktpersonen kender til sit ansvar i forbindelse med ordningen og ser det som en del af kerneydelsen og kvaliteten af det samlede forløb. INSPIRATION TIL VALG AF METODE Nedenfor er oplistet forskellige idéer til, hvordan man kan gøre kontaktpersonordningen synlig for patienter og pårørende. Metoderne bør naturligvis suppleres af, at kontaktpersonen/personerne præsenterer sig overfor patienten med navn og titel. Patienttavler Infotavler på gangarealer Visitkort/mødekort Materiale til synliggørelse (infopjecer, indkaldelsesbreve, info-tv) INSPIRATION TIL SYNLIGGØRELSE AF KONTAKTPERSONORDNINGEN 3

41 Punkt nr. 2 - Drøftelse: Spørgsmål om god patientbehandling Bilag 2 - Side -4 af 9 PATIENTTAVLER PÅ STUERNE FORMÅL Patienttavler på de enkelte stuer giver patienter og pårørende en nem, og i sagens natur meget synlig måde at se, hvem der har ansvar for patientens behandling. Den giver også andet personale information om, hvem der er patientens kontaktperson. HVORDAN Der kan enten sættes en tavle op ved hver enkelt seng, eller der kan sættes én tavle op pr. stue. Udover information om, hvem der er kontaktperson(-er), kan tavlerne bruges til at informere om dagens planlagte aktiviteter. Vær dog opmærksom på, hvilke informationer der er af personlig karakter og ikke må være påført frit tilgængelige tavler. Tavlerne kan også indeholde navn på fx fysioterapeut eller andre, der har et ansvar for patientens behandling. SUPPLERENDE Tavlerne kan endvidere indeholde information om forventet udskrivningsdag og hvis muligt ca.-tidspunkter for eventuelle aktiviteter. Sæt gerne billeder af personalet på. INSPIRATION TIL SYNLIGGØRELSE AF KONTAKTPERSONORDNINGEN 4

42 Punkt nr. 2 - Drøftelse: Spørgsmål om god patientbehandling Bilag 2 - Side -5 af 9 INFOTAVLER PÅ GANGE FORMÅL Infotavler, der hænger på gangene, giver patienter, pårørende og personale en oversigt over, hvordan kontaktpersonerne er fordelt på stuerne og hvilket personale, der er i afsnittet den pågældende dag. HVORDAN Tavlerne placeres på centrale steder i afsnittet. SUPPLERENDE Sæt gerne billeder af personalet på. Infotavlerne er et godt informativt alternativ til individuelle patienttavler i fx ambulatorier, hvor patienterne ikke tildeles en kontaktperson. INSPIRATION TIL SYNLIGGØRELSE AF KONTAKTPERSONORDNINGEN 5

43 Punkt nr. 2 - Drøftelse: Spørgsmål om god patientbehandling Bilag 2 - Side -6 af 9 VISITKORT, MØDE- ELLER AFTALEKORT FORMÅL Visitkortet, møde- og/eller aftalekortet er en nem måde for patienten at opbevare navn og kontaktinfo om kontaktpersonen. HVORDAN Der trykkes personlige visitkort (gerne med billede) med navn og kontaktoplysninger på kontaktpersonen. På fortrykte møde- og aftalekort skrives navn og kontaktoplysninger på kontaktpersonen. Aftalekort til ambulante patienter kan udleveres, når behandlingen påbegyndes. SUPPLERENDE Der kan udleveres et udskrivningskort sammen med udskrivningsguiden, hvor patienten kan se, hvor han eller hun skal henvende sig ved tilbagefald eller tvivl. Kortet kan om muligt også indeholde kontaktoplysninger til egen læge, kommune eller sundhedscenter. Nordsjællands Hospital har fx udviklet har udviklet et skema kaldt udskrivningssamtale, som det er planen, at alle indlagte skal have ved udskrivelsen. Her skrives kontaktpersonen på. Skemaet er i øvrigt udviklet på baggrund af hospitalets LUP-resultater med det formål at imødegå de områder, som patienterne gennem undersøgelsen har udpeget som forbedringsområder. HUSK Region Hovedstadens designmanual skal følges ved skriftligt materiale, INSPIRATION TIL SYNLIGGØRELSE AF KONTAKTPERSONORDNINGEN 6

44 Punkt nr. 2 - Drøftelse: Spørgsmål om god patientbehandling Bilag 2 - Side -7 af 9 MATERIALE TIL SYNLIGGØRELSE FORMÅL Infopjecer, indkaldelsesbreve, info-tv i ventearealer og hjemmesiden kan også bruges til at informere om kontaktpersonordningen. Her kan I fortælle, hvordan og hvornår patienter hos jer tildeles en eller flere kontaktperson(-er). Det er med til at give patienterne og deres pårørende information om, hvad de kan forvente, og er med til at synliggøre kontaktpersonordningen. HVORDAN Langt de fleste afsnit har informationsmateriale, hvor patienter kan finde forskellig information om, hvad afdelingen tilbyder og hvilket behandlingsforløb patienten skal gennemgå. Her kan I tilføje et afsnit om kontaktpersonordningen, og hvordan den rulles ud hos jer. Det er også en god idé, at patienten i indkaldelsesbrevet og på linje med andre oplysninger om rettigheder bliver informeret om retten til en kontaktperson. Endelig er det god service at informere om ordningen på info-tv i ventearealer og på afdelingens eller afsnittets hjemmeside. SUPPLERENDE Som supplement kan I vælge, at patienter ved udskrivelsen får udleveret et postkort, hvor de kan evaluere indlæggelsen, herunder kontaktpersonordningen. HUSK Region Hovedstadens designmanual skal følges ved skriftligt materiale, INSPIRATION TIL SYNLIGGØRELSE AF KONTAKTPERSONORDNINGEN 7

45 Punkt nr. 2 - Drøftelse: Spørgsmål om god patientbehandling Bilag 2 - Side -8 af 9 INSPIRATION TIL ORGANISERINGEN AF KONTAKTPERSONORDNINGEN Nedenfor er samlet inspiration og anbefalinger til organiseringen af kontaktpersonordningen HVORDAN TILDELES KONTAKTPERSONER? Organisering af kontaktpersonordningen er i vid udstrækning betinget af de enkelte patientforløb og vil variere fra hospital til hospital og fra afdeling til afdeling. Som udgangspunkt skal man tage stilling til følgende: Indlagte patienter skal tildeles en kontaktperson, når indlæggelsen skønnes at strække sig over mere end 48 timer, eller hvor det i øvrigt er relevant (husk 24 timer for de specifikke diagnoser). Afdelingen skal have en entydig proces for, hvordan patienterne tildeles kontaktpersoner, og hvordan man får besked om, at man er udpeget som kontaktperson. Hvis patienten skal opereres, er det den opererende/kirurgen, der er kontaktperson. Ved elektive/ambulante operationer er dette mest hensigtsmæssigt. Ambulante patienter, som må forventes at skulle have et eller flere kontrolbesøg, skal senest ved det tredje besøg også tildeles en kontaktperson såfremt man forventer flere besøg. Kontaktlægen er almindeligvis speciallæge. Hvis en patient bliver genindlagt, eller har kontakt med hospitalet på ny, bør man forsøge at tildele den tidligere kontaktperson. Det er afdelingsledelsen, der har ansvaret for fordeling af kontaktpersoner til nye patienter i afsnittet. Afdelingsledelsen kan gennem lokale instrukser uddelegere opgaven. HVILKE OPGAVER HAR KONTAKTPERSONEN? Kontaktpersonen forventes: At præsentere sig fysisk for patienten (evt. udlevere sit kort med navn, billede, telefonnummer og evt. (team-) ). At være ansvarlig for at informere om og indhente samtykke til udrednings- og behandlingsplanen, hvis ikke det er aftalt, at dette sker på et andet tidspunkt i forløbet af en anden person (f.eks. ved velbeskrevne patientforløb). At have jævnlig kontakt med patienten under indlæggelsen eller forløbet. At påtage sig det overordnede ansvar for at reagere på prøvesvar og undersøgelser under og efter udskrivelsen. At foretage registreringer i OPUS/KISO. INSPIRATION TIL SYNLIGGØRELSE AF KONTAKTPERSONORDNINGEN 8

46 Punkt nr. 2 - Drøftelse: Spørgsmål om god patientbehandling Bilag 2 - Side -9 af 9 HVEM HAR ANSVARET OG HVORDAN KAN MAN ORGANISERE SIG? Med det formål at sikre, at der er en tydelig ansvarsfordeling og organisering af kontaktpersonordningen, anbefales det: At man lægger en generisk funktionsbeskrivelse til grund, når man udpeger sundhedsfaglig kontaktperson, jf. Sundhedsloven, kapitel 23a, 90a-c. At man holder fast i lovens terminologi, kontaktperson, og at denne person er en læge, jordemoder og/eller sygeplejerske, med mindre specielle forhold taler imod. At de kliniske afdelingsledelser beskriver kontaktpersonordningens organisering på deres respektive afdelinger. Beskrivelserne kan indeholde de opgaver, der er oplistet ovenfor og kan samtidig tilpasses afdelingens opgaver, stabssammensætning etc. At man på afdelingen tager stilling til, om arbejdstilrettelæggelsen giver gode muligheder for, at kontaktpersonordningen kan fungere. At afdelingerne beslutter, hvem der står for tildelingen af kontaktpersonen, og at dette skrives ind i pågældende personalegruppes funktionsbeskrivelse. At funktionsbeskrivelser og implementeringsplaner bliver lagt frem for direktionen eller andet relevant ledelsesniveau. LINKS TIL LOVGIVNING OG AKKREDITERINGSAFTALER Lovbekendtgørelse af nr. 913 af 13. juli 2010, kap. 5 (Sundhedsloven), med senere ændringer Lovbekendtgørelse nr af 2. december 2010 om anvendelse af tvang i psykiatrien med senere ændringer Akkrediteringsaftaler: Den danske kvalitetsmodel INSPIRATION TIL SYNLIGGØRELSE AF KONTAKTPERSONORDNINGEN 9

47 Enhed for Patientvejledning Region Hovedstaden Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -1 af 19 Region Hovedstaden Enhed for Patientvejledning Årsberetning 2014 Patientkontoret Juni 2015

48 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -2 af 19 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Opgaver og funktion Organisering Særligt om året Aktivitet Antal henvendelser Kontaktform Hvem henvender sig til Patientkontoret Årsag til henvendelsen Patientvejlederens handlinger Det Nationale Kontaktpunkt Kompetenceudvikling og aktiviteter Forventninger til året 2015 i Patientkontoret Bilag 1:

49 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -3 af Indledning Efter Sundhedslovens 51 skal Patientkontoret udarbejde en årsberetning for sin virksomhed (bilag 1). Denne årsberetning skal indsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til orientering, ligesom Region Hovedstadens Sundhedsudvalg får forelagt årsberetningen. 2.0 Opgaver og funktion Det følger af sundhedsloven, at regionerne er forpligtet til at oprette og drive Patientkontor. 2.1 Organisering Region Hovedstaden har et befolkningstal på fordelt på 29 kommuner. Regionen driver hospitalsvirksomhed på 12 lokationer, som siden 1. januar 2015 er fordelt således over regionens geografiske område: 1 Kilde: Danmarks Statistik 2015, 2. kvartal 3

50 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -4 af 19 Region Hovedstadens Patientkontor er organisatorisk tilknyttet regionens Enhed for Patientvejledning i Center for Sundhed. Udover Patientkontoret består enheden af grupperne Regnskab og Sygehusvalg. Sygehusvalg er i Region Hovedstaden den enhed, hvor patienter rådgives og vejledes om frit - og udvidet frit sygehusvalg, og enheden står for den praktiske omvisitering af patienterne mellem regionens hospitaler, anden regions hospitaler, samarbejdshospitaler og klinikker. Organiseringen af Patientkontor og Sygehusvalg i samme enhed giver gode muligheder for et tæt samarbejde med en høj grad af konkret og generel faglig sparring på tværs af grupperne, således at patienterne sikres ensartet information og vejledning af høj kvalitet. Patientkontoret er bemandet med erfarne patientvejledere med kompetencer indenfor sygepleje, jura og andre relevante akademiske felter. De forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og kompetencer giver et godt fundament for sparring og samspil samt bidrager til en kontinuerlig faglig udvikling af funktionen. Patientkontoret i Region Hovedstaden er bemandet af 11 patientvejledere. Én er centralt placeret i Enhed for Patientvejledning, mens de øvrige 10 hver betjener et Patientkontor, der er fysisk placeret på et af regionens hospitaler. Placeringen af Patientkontorer på regionens hospitaler er del af den synlighed og tilgængelighed, Region Hovedstaden ønsker at udvise overfor patienter, pårørende samt for hospitalernes personale. Patientkontorerne har også egne sider på hospitalernes hjemmesider, så det er nemt at danne sig et overblik over patientkontorets funktion og specifikke kontaktoplysninger. Herunder også Patientkontorets funktion som Nationalt Kontaktpunkt, som er beskrevet nærmere i et følgende afsnit. 2.2 Særligt om året 2014 Patientkontoret har i slutningen af 2014 haft fokus på at gøre klar til den nye hospitalsstruktur, som trådte i kraft pr. 1. januar 2015 med en tilpasning af patientkontorernes organisering. Patientkontorerne har en patientvejleder placeret centralt i en koordinatorfunktion, som skal være med til at sikre vidensdeling og ensartet information fra de enkelte patientkontorer. Derudover er patientvejlederne på hvert administrative hospitalsområde knyttet til hinanden, således af hvert hospitalsområde har to patientvejledere, der i fællesskab servicere den samlede hospitalsenhed. 4

51 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -5 af 19 Et andet prioriteret fokusområde for Patientkontoret har været Patientmobilitetsdirektivet og implementeringen heraf. EU har i direktiv 2011/24/EU (Patientmobilitetsdirektivet) fastlagt rammer for borgernes adgang til behandling i et andet EU-land end hjemlandet. Medlemslandene i EU blev forpligtet til at have implementeret direktivets rettigheder senest den 25. oktober I efteråret 2013 blev der fremsat lovforslag med det formål at implementere direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Forslaget blev vedtaget og trådte i kraft pr. 1. januar Konkret betyder dette, at regionens Patientkontor har informationspligten i forhold til danskere, der søger oplysninger om deres muligheder for behandling i andre EU-lande samt overfor udlændige fra andre EU-lande, der søger oplysninger om mulighederne i Danmark. 3.0 Aktivitet 3.1 Antal henvendelser Som det fremgår af figur 1, har antallet af henvendelser til Patientkontoret været stigende fra 2010 til 2013, hvorefter der er sket et mindre fald. I 2014 var antallet af førstegangshenvendelser Patientkontoret har en oplevelse af, at udviklingen i henvendelsernes kompleksitet er øget, hvorved hver enkelt henvendelse er mere tidskrævende end tidligere. Desuden har Patientkontoret haft periodevise vakancer i Vakancerne har betydet, at patientvejlederne på tværs af deres fysiske placering har dækket hinandens optageområder både telefonisk, skriftligt og ved personligt fremmøde. Patientkontoret er pr. 1. april 2015 igen fuldt bemandet. Figur 1 Antal henvendelser pr. år

52 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -6 af 19 Figur 2 nedenfor viser antallet og fordelingen af henvendelser relateret til regionens somatiske hospitaler i Det skal bemærkes, at det kun er den første kontakt til Patientkontoret, der registreres. En henvendelse afføder typisk flere kontakter mellem patient/pårørende og Patientkontoret, men det registreres ikke selvstændigt, og det kan derfor ikke aflæses af antallet af henvendelser som illustreret i figur 1. Patientkontoret skal ses som ét kontor, der bedst beskrives ved, at patientvejlederne hjælper og aflaster hinanden med henvendelser. Når de fleste henvendelser vedrører de største af regionens hospitaler som vist i figur 2, er det ikke alene patientvejlederen på det pågældende hospital, der besvarer henvendelserne. Det kan være en patientvejleder, der er fysisk placeret på et af regionens mindre hospitaler. Udover henvendelser som omhandler regionens somatiske hospitaler varetager Patientkontoret også vejlederrollen i forhold til andre institutioner og aktører. Figur 2 Fordeling af henvendelse, vedr. somatiske hospitaler Som figur 3 viser, har Patientkontoret også en større andel af henvendelser vedrørende praksisområdet og psykiatrien. Udover det i figuren viste antal henvendelser til andre institutioner og aktører, har patientvejlederen en stor andel henvendeler (860 stk.), som vedrører andet, end det allerede nævnte. Dette er blandt andet generelle forespørgsler og henvendelser, hvor relationen enten ikke er oplyst eller ikke er nødvendig for den videre 6

53 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -7 af 19 behandling af henvendelsen. Fx hvis en patient ønsker klagevejledning til Patientombuddet, er det ikke altid nødvendigt for patientvejlederen at vide tilhørsforholdet for at give vejledningen. Patientvejlederen spørger kun ind til tilhørsforholdet, hvor det er nødvendigt. Figur Fordeling af øvrige henvendelser Kontaktform Langt de fleste henvendelser (76%) indledes med telefonisk kontakt til regionens Patientkontor, hvilket er uændret i forhold til foregående år. Som tidligere beskrevet er det kun den første kontakt til Patientkontoret, der registreres, og en telefonisk kontakt kan fx være fulgt op af et personligt møde eller andet. Kontaktform siger derfor kun, hvordan kontakten til Patientkontoret indledningsvist sker. Antallet af de kontakter til Patientkontoret, som indledes med en skriftlig henvendelse, er steget fra 13% i 2013 til 17% i Denne stigning i skriftlige henvendelser kan ses i relation til en generel udvikling i brugen af digital kommunikation, herunder øget brug af og senest overgangen til Digital Post pr. 1. november

54 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -8 af 19 Figur Hvem henvender sig til Patientkontoret Brugerne af regionens Patientkontor fordeler sig primært mellem to grupper; patienter og pårørende. Derudover er der henvendelser fra hospitalsansatte, og endelig er der andre henvendere, som udgør 5% og bl.a. dækker praktiserende læger, privathospitaler samt tilfælde, hvor henvenderens relation ikke er oplyst. Fordelingen er sammenlignet med de foregående år stort set uændret. Figur Årsag til henvendelsen Årets henvendelser har medført årsagsmarkeringer (da en henvendelse som nævnt kan have mere end én årsag). Årsagerne fordeler sig som vist i figur 6. Årsagerne til henvendelser er mangfoldige og bredt ud på mange forskellige emner. Det største antal henvendelser til Patientkontoret omhandler spørgsmål vedrørende frit- og udvidet frit sygehusvalg, klage og erstatning. Kategorierne patientforløb og spørgsmål til 8

55 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -9 af 19 patientrettigheder giver også anledning til mange henvendelser. Efter figur 6 følger i tabelform (tabel 1-6) de enkelte kategorier angivet i antal. Figur 6 Årsag til henvendelse Frit valg/udvidet frit sygehusvalg POB sundhedsfaglig klage Patienterstatningen Spørgsmål vedr. patientrettigheder Patientforløb 1% Serviceklage 1% 1% 1% 2% 2% 2% 1% 12% 10% 9% Behandlingstilbud Visitation Kørsel Ventetider 2% 3% 3% 4% 5% 5% 6% 6% 8% 8% 9% Rykker for svar Kommunikation/adfærd hos personalet Herboendes ønske om behandling i udlandet Refusion af udgifter UTH Ikke herboendes ønske om behandling i DK Anden erstatning Bortkomne ejendele Service og fysiske rammer Ret til hurtig udredning POB patientrettighedsklage Andet 9

56 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -10 af 19 Tabel 1 Forhold vedr. behandling Frit/udvidet frit sygehusvalg 1862 Patientforløb 1421 Behandlingstilbud 1137 Visitation 957 Kørsel 825 Ventetider 822 Rykker for svar 504 Personalets kommunikation/adfærd 485 Behandling i udlandet 386 Refusion af udgifter 353 Ønske om behandling i DK 275 (udlændinge) Service/fysiske rammer 175 Retten til hurtig udredning 172 Anden erstatning vedrører henvendelser omkring tandskader, arbejdsskade, private forsikringer m.v. samt henvendelser vedrørende bortkomne ejendele, hvor der søges erstatning. Tabel 2 Erstatning Patienterstatningen 1603 Anden erstatning 208 Bortkomne ejendele

57 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -11 af 19 Serviceklager vedrører fysiske rammer, maden, rengøringen og kommunikation m.v.. Klagerne behandles af hospitalsdirektionerne. Tabel 3 Klager Sundhedsfaglige klager 1705 Patientrettighedsklager 97 Serviceklager 1161 Tabel 4 Utilsigtede hændelser Vejledning om UTH 341 Spørgsmål til patientrettigheder omhandlede i 2014 aktindsigt, videregivelse af helbredsoplysninger, kontaktpersonordningen m.v.. Tabel 5 Patientrettigheder Spørgsmål vedr. patientrettigheder 1434 Kategorien Andet indeholder alle de henvendelser Patientkontoret modtager, som ikke kan kategoriseres i de øvrige nævnte kategorier og emner. Forhold udenfor Patientkontorets område kan blandt andet være henvendelser vedr. den tekniske del af E-journal, omstillingsopgaver og sociale problemstillinger. På trods af at disse henvendelser kategoriseres som forhold udenfor patientvejlederfunktionen, bliver henvenderen aldrig afvist. Patientvejlederen foreslår i stedet henvisning til anden instans eller andre relevante personer, ligesom det også er tilfældet med henvendelser omhandlende sundhedsfaglige spørgsmål og genoptræning. 11

58 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -12 af 19 Tabel 6 Andet Forhold udenfor 1339 Patientkontorets område Sundhedsfaglige spørgsmål 563 Genoptræning Patientvejlederens handlinger I langt de fleste kontakter giver patientvejlederen information og/eller vejledning ( registreringer). Derudover er der registreret andre handlinger foretaget af patientvejlederen, idet én henvendelse som oftest afføder flere handlinger. Som eksempel herpå vil en telefonisk henvendelse fra en patient, som aftaler - og efterfølgende får et møde på Patientkontoret, blive registeret som én henvendelse, hvor der gives information og vejledning og bliver afholdt møde med patient/pårørende og ydes praktisk bistand til udformning af klage/erstatningskrav. Patientvejlederens handlinger udover information og vejledning fordeler sig som illustreret i nedenstående figur 7. 12

59 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -13 af 19 Figur 7 I nedenstående tabel 7 er handlingerne angivet i antal. Som det fremgår af tallene sker det ofte, at patientvejlederen på baggrund af en henvendelse fra en patient formidler kontakt til en afdeling, eller patientvejlederen selv tager kontakt til en afdeling. Kontakt til en afdeling udspringer oftest af patienters ubesvarede spørgsmål i relation til deres behandling eller i situationer, hvor der er opstået spørgsmål, tvivl eller utilfredshed i forhold til et behandlingsforløb. Patientkontoret kan i den forbindelse have en medierende rolle og kan foranledige, at der bliver skabt en dialog mellem patienten og afdelingen eller hjælpe patienten med at få klarhed over behandlingsforløbet. Af tabel 7 fremgår det endvidere, at der er afholdt 751 møder med patienter/pårørende/ personale. Fælles for møderne med patienter og/eller pårørende er, at disse møder afholdes på 13

60 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -14 af 19 Patientkontoret på det pågældende hospital, hvortil henvendelsen er sket eller i den afdeling på hospitalet, hvor patienten er indlagt. Tabel 7 Handlinger udover information og vejledning Skriftlig tilbagemelding 1610 Kontakt til afdeling formidlet 1536 Kontaktet afdeling 1362 Telefonisk tilbagemelding 1208 Henvist til andre 788 Møde med patient/pårørende/personale 751 Skriftligt materiale 684 Udformning af klage/erstatningskrav 376 Videresendelse af klage/erstatningskrav 204 Oplysning om ventetider 124 Indrapportering af utilsigtet hændelse 52 Undervisning 30 14

61 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -15 af Det Nationale Kontaktpunkt Den 1. januar 2014 trådte Patientmobilitetsdirektivet i kraft. I forbindelsen med implementeringen af patientmobilitetsdirektivet blev det besluttet, at hvert medlemsland skal have et Nationalt Kontaktpunkt. I Danmark er det vedtaget, at det regionale Patientkontor fungerer som Nationalt Kontaktpunkt. I Region Hovedstaden er det organiseret således, at der er en central koordinator, som sørger for relevant opdatering af viden hos regionens patientvejledere, hvor den praktiske del af opgaven som Nationalt Kontaktpunkt ligger. Formålet med det Nationale Kontaktpunkt er, at borgere i Danmark, der ønsker behandling i et andet EU-land samt borgere fra andre EU-lande, der ønsker behandling i Danmark, kan få vejledning og information. Vejledningen omfatter behandling på hospitaler, hos alment praktiserende læge, speciallæge og omfatter også private sygehuse og klinikker. Det Nationale Kontaktpunkt informerer om reglerne for behandling i et andet EU-land, rettighederne og om hvilke procedurer og krav, der er. Patientkontoret kan give vejledning om, hvordan der søges forhåndsgodkendelse eller refusion. Ligeledes kan det Nationale Kontaktpunkt skabe kontakt til et Nationalt Kontaktpunkt i et andet EU-land. Tabel 8 viser det samlede antal henvendelser til det Nationale Kontaktpunkt i Region Hovedstaden i Tabel 8 Henvendelser til det Nationale Kontaktpunkt, Region Hovedstaden Vejledning om grænseoverskridende sundhedsydelser 416 Figur 8 viser fordelingen af kontaktformen til det Nationale Kontaktpunkt. Langt den overvejende del af henvendelserne kommer via telefonisk kontakt. 15

62 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -16 af 19 Figur 8 3% Kontaktform 34% 63% Telefon Skriftligt Personlig henvendelse Figur 9 viser fordelingen af årsager til henvendelse, som hyppigst omhandler retten i henhold til direktivet og til forordningerne om social sikring samt, hvornår og hvordan der søges forhåndsgodkendelse. Figur 9 16

63 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -17 af Kompetenceudvikling og aktiviteter Faglig udvikling hos patientvejlederne i Patientkontoret vægtes højt og foregår løbende. I året 2014 har patientvejlederne deltaget i forskellige aktiviteter og kompetenceudvikling, herunder: - Sundhedsdage i Region Hovedstaden, hvor Patientkontoret sammen med andre af regionens afdelinger præsenterer sig overfor borgerne. - Store Praksisdag i Region Hovedstaden, hvor Patientkontoret deltager for at oplyse praktiserende læger om Patientkontorets virke. - Det Landsdækkende Patientvejlederseminar for hele landets Patientkontorer. - Konference om Patientsikkerhed. - Temadag i Patienterstatningen for alle landets patientvejledere. - Intern undervisning og kompetenceudvikling i forbindelse med etableringen af det Nationale Kontaktpunkt Derudover har én patientvejleder gennemført faget bioret og bioetik på Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, og én patientvejleder er påbegyndt en masteruddannelse i sundhedsantropologi også ved Københavns Universitet. Patientvejlederne deltager desuden løbende i faglige og tværfaglige mødefora lokalt og regionalt med det formål at være opdateret på nye tiltag samt at bidrage til vidensdeling. 6.0 Forventninger til året 2015 i Patientkontoret I 2015 vil Patientkontoret fortsætte sit fokus på kerneopgaven og således yde information og vejledning af høj kvalitet til regionens borgere og andre, der måtte henvende sig. Patientkontoret vil fortsat følge udviklingen i opgaverne til det Nationale Kontaktpunkt, som i 2014 har været en ny - og stor opgave for patientkontoret. Den 1. januar 2015 er der sket en sammenlægning af flere af regionens hospitaler. Glostrup og Rigshospitalet bliver ét superspecialiseret hospital. Hospitalerne i Herlev og Gentofte sammenlægges ledelsesmæssigt til ét stort akuthospital med betydelig kapacitet til planlagt behandling på Gentofte Hospital. I forvejen har Bispebjerg og Frederiksberg 17

64 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -18 af 19 Hospitaler, Amager og Hvidovre hospitaler samt Nordsjællands Hospital (Frederikssund og Hillerød) fælles direktion og administration. Endelig har Bornholm Hospital egen direktion og administration. Ved organiseringen af regionens Patientkontor tages der højde for den nye hospitalsstruktur. Der arbejdes i 2015 videre med en tilpasning af lokale patientkontorer svarende til hospitalsdirektioner, således at hvert af de fire områdehospitaler har et Patientkontor, og det nye superspecialiserede hospital ligeledes har et fælles patientkontor. Endelig betjenes Bornholms Hospital fortsat ved månedlige besøg. Der findes fortsat fysiske patientkontorer på alle lokaliteter for at sikre tilgængelighed og synlighed i hele regionen. 18

65 Punkt nr. 6 - Beslutningssag: Evaluering af patientvejlederordningen Bilag 1 - Side -19 af 19 Bilag 1: Sundhedslovens 51: Regionsrådet opretter et eller flere patientkontorer, der har til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit og udvidet frit sygehusvalg m.v., ventetider m.v. og reglerne om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Stk. 2. Patientkontorerne skal informere praktiserende læger og speciallæger om reglerne om frit og udvidet frit sygehusvalg m.v. og om deres patienters valgmuligheder i sygehusvæsenet, jf d. Stk. 3. Patientkontorerne kan modtage alle klager og henvendelser vedrørende de i stk. 1 nævnte opgaver og skal efter anmodning bistå med at udfærdige og fremsende henvendelser til rette myndighed. Stk. 4. Med patientens mundtlige eller skriftlige samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til patientvejledere på patientkontorerne om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til brug for rådgivning og bistand til patienten. Samtykke kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den patientvejleder, der modtager oplysninger. Videregivelse af oplysninger skal indføres i patientjournalen. Patienten kan på ethvert tidspunkt af det aktuelle behandlingsforløb frabede sig, at oplysningerne videregives. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse og registrering af oplysninger og samtykke. Stk. 5. Klager, anmeldelser m.v., som sendes til patientkontoret, anses for indgivet hos rette myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages i patientkontoret. Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om patientkontorernes opgaver og funktioner. Stk. 7. Regionsrådet fastsætter nærmere retningslinjer for patientkontorernes stedlige og organisatoriske placering samt for deres virksomhed, herunder for, hvilke forhold der skal oplyses i patientkontorernes årsberetning. De nævnte retningslinjer indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren. Stk. 8. Patientkontorerne udarbejder årsberetninger for deres virksomhed. Årsberetningerne indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren. Bekendtgørelse nr af 21. december 2006, ændret ved bekendtgørelse nr af med ikrafttrædelse den 1. januar

66 Punkt nr. 7 - Beslutningssag: Godkendelse af revideret mødeplan for 2016 Bilag 1 - Side -1 af 2 Endelig mødeplan for udvalgene for 2016 Udvalg SUNDHEDSUDVALGET TVÆRSEKTORIELT UDVALG Dato og klokkeslæt , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl Bemærk: onsdag , kl , kl , kl , kl Udvalg IT- & AFBUREAU- KRATISERINGSUDVALGET MILJØ- & TRAFIKUDVALGET Dato og klokkeslæt , kl , kl Bemærk: onsdag , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl Bemærk: onsdag , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl

67 Punkt nr. 7 - Beslutningssag: Godkendelse af revideret mødeplan for 2016 Bilag 1 - Side -2 af 2 PSYKIATRIUDVALGET , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl ERHVERVS- & VÆKSTUDVALGET , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl , kl

68 Punkt nr. 1 - Siden sidst og arbejdsplan Bilag 1 - Side -1 af 1 Arbejdsplan for Sundhedsudvalget Tirsdag den 24. november 2015 fra til Status på samarbejde med private klinikker/hospitaler Budgetopfølgningen, skal videre til FU/RR Overbelægning Sundhedsforskning Revision af kongeindikatorer og driftsmål Arbejdsplan for 2016 Opfølgning på dialogmøde Politikkontrollerende Politikformulerende om sundhedsforskningsområdet. Med oplæg ved Claus Billeshøj. Høring til FU/RR Godkendelsessag Dialogmøde om kvalitet i sundhedsvæsenet Tirsdag den 12. januar 2016 fra til Foretræde vedtaget i jan 15, hvordan går det? Skal vi ændre på Evaluering af foretræde noget? KOL Kvalitetsdatabase Børn og smerte KOL ved Ejvind Frausing. Projekt fra børne- og ungepuljen Opfølgning på god patientbehandling

69 Punkt nr. 2 - Orientering om Statusrapport til ministeriet vedr. mulige bivirkning til HPV vaccine Bilag 1 - Side -1 af 11 N O T A T Sag nr. 14/123 Dokumentnr /15 Statusrapport for afdelingerne med særligt ansvar for patienter med uklare symptomer Indledning Regionerne har udpeget en afdeling i hver region med særligt ansvar for patienter med uklare symptomer, hvor der kan være mistanke om bivirkninger til HPV-vaccinen. Siden den 1. juni 2015 har det været muligt for blandt andet de praktisereende læger at henvise patienter disse afdelinger. I tilfælde, hvor den praktiserende læge ikke selv kan udrede og behandle patienten, og er i tvivl om, hvilket speciale i sygehusregi, der bedst kan varetage det videre udrednings- og behandlingsforløb, kan den praktiserende læge henvise til denne afdeling. Den pågældende afdeling har efter henvisningen ansvaret for at holde sammen på patientforløbet og inddrage de lægefaglige kompetencer og specialer, der er relevante i det konkrete patientforløb. Det er også muligt for andre afdelinger at henvise til den pågældende afdeling. Med modellen har det været regionernes ønske at skabe større sammenhæng for patienterne i deres udrednings- og behandlingsforløb at muliggøre faglig vidensopbygning og ekspertise, og sikre at der skabes et fagligt netværk mellem de involverede afdelinger og specialer. Siden den nye organisering trådte i kraft, har der været stor opmærksomhed på og interesse for tilbuddet. Det fremgår således af nærværende statusopgørelse, at godt 1300 piger/kvinder er blevet henvist til regionernes afdelin-