Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED. Mødelokale H3 på regionsgården MEDLEMMER.

Transkript

1 DAGSORDEN Sundhedsudvalget - mødesager SUNDHEDSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale H3 på regionsgården MEDLEMMER Flemming Pless Leila Lindén Marianne Stendell Karin Friis Bach Mette Abildgaard Niels Høiby Marlene Harpsøe Ole Stark Annie Hagel Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Formand Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Side 1 af 21

2 INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Organisering af regional brugerinddragelse 2. Beslutningssag: Handleplan for forbedring af varetagelse af udredningsretten i somatikken 3. Orienteringssag: Status på overbelægning 4. Orienteringssag: Hjertepakkemonitoreringen 5. Beslutningssag: Redegørelse vedrørende Patientombuddets årsberetning 6. Orienteringssag: Reduktion af sygehusdødelighed og patientskader 7. Eventuelt Side 2 af 21

3 1. BESLUTNINGSSAG: ORGANISERING AF REGIONAL BRUGERINDDRAGELSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE For at videreudvikle dialogmulighederne mellem de politiske udvalg og repræsentanter for patienter og pårørende foreslås de nuværende dialogfora erstattet med dialogmøder samt mulighed for feedbackmøder med borgere. INDSTILLING Administrationen indstiller: At Sundhedsudvalget over for forretningsudvalg og regionsråd anbefaler 1. At de regionale dialogfora for handicap, psykiatri og sundhed nedlægges 2. At der i stedet afholdes 1 2 dialogmøder mellem udvalget og repræsentanter for relevante patientog interesseorganisationer 3. At udvalget kan beslutte at afholde et årligt feedback møde med relevante grupper af patienter, pårørende eller brugere 4. At formanden bemyndiges til sammen med formændene for Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, Psykiatriudvalget og kræftudvalget at samordne anbefalingerne til forretningsudvalg og regionsråd i fornødent omfang. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Baggrund: De regionale dialogfora De regionale dialogfora for handicap, psykiatri og sundhed har i ca. 8 år fungeret som forum for dialog mellem regionsrådet og patientrepræsentanter, jf. deres kommissorier, om at være rådgivende og debatskabende, samt medvirke til, at regionsrådets vision om inddragelse af brugere, patienter og pårørende realiseres. Der har hidtil været følgende dialogfora med politisk deltagelse fra regionsrådet: Dialogfora for sundhed Dialogfora for psykiatri Dialogfora for handicap Dialogforaenes medlemmer er udpegede medlemmer af regionsrådet samt medlemmer indstillet af patientforeninger, bruger- pårørendeforeninger, Danske Handicaporganisationer og ældrerådene i regionen. Mødeaktiviteten er en til tre møder årligt. Der har ikke i indeværende valgperiode været udpeget repræsentanter fra regionsrådet til dialogfora og er ej heller afholdt møder heri. Foraene sekretariatsbetjenes af Center for Sundhed (CSU). Sundhedsloven indeholder et krav om at skabe dialog med brugerne i forbindelse med kvalitetsudvikling og ressourceudnyttelse ( 4). Det foreslås derfor i tråd med de ændringer, der er besluttet i udvalgsstruktur og styrelsesvedtægt, at styrke og videreudvikle dialogen mellem regionsrådet og patientrepræsentanter og borgere, ved at forankre dialogen direkte i udvalgene. Det vil både understøtte beslutningen om aktiv inddragelse af de politiske udvalg, og understøtte styrelsesvedtægten, for Region Hovedstaden 10 stk. 2., hvor de stående udvalg forpligtes til at inddrage borgere, patienter, pårørende, fagfolk, organisationer og andre relevante aktører, hvor det er relevant og muligt. Herved vil man opnå en forbedring af dialogmulighederne, ved at dialogen med brugere og pårørenderepræsentanter m.fl. foregår direkte med de politiske udvalg, som efter styrelsesvedtægten har ansvar for politikformulering og politikopfølgning Side 3 af 21

4 på det pågældende område. Dialogmøder med de politiske udvalg Det foreslås, at de nuværende dialogfora, hvor repræsentanter for regionsrådet har været i dialog med repræsentanter for patientforeninger afløses af dialogmøder. På dialogmøderne foreslås det, at de politiske udvalg i Region Hovedstaden mødes med repræsentanter fra patientforeninger, bruger- og pårørendeorganisationer, handicaporganisationer, regionsældrerådet og Ældresagen. Hvilke patientorganisationer der er relevante for de enkelte udvalg er forskelligt. Dagsordener til dialogmøderne skal give mulighed for deltagelse, debat og erfaringsudveksling mellem politikere, patient- og interesseorganisationer. Mødereferater vil være offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside. Det enkelte udvalg tager selv stilling til den relevante deltagerkreds og skal herunder sikre, at også mindre patientorganisationer får mulighed for at deltage. Dialogmøderne skal skabe en platform for samarbejde og udveksling af synspunkter mellem politikere og interesseorganisationer, hvor patient- og interesseorganisationerne kan bidrage med viden fra deres organisatoriske arbejde. Samtidigt kan de bringe spørgsmål, erfaringer og nyheder fra regionen til deres egne organisationer. Mødeaktivitet: Der forventes behov for 1-2 årlige møder i hvert af de fire politiske udvalg. Direkte dialog med patienter og pårørende - feedback-møder med de politiske udvalg Som et supplement til de faste dialogmøder med patientforeninger foreslås det, at det enkelte udvalg kan benytte muligheden for feedback-møder med patienter for herigennem at få indblik i aktuelle patientoplevelser og den praksis, som patienterne og de pårørende møder. På møderne kan patienterne blive interviewet om deres oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet, mens politikerne lytter på. Det præcise fokus på møderne og hvilke patienter, der inviteres, vil afhænge af, hvilket udvalg der er tale om. Møderne kan i lighed med tilsvarende møder i sidste valgperiode afholdes på et hospital. Side 4 af 21

5 Mødeaktivitet: Der kan tilrettelægges et eller flere feedbackmøder årligt efter beslutning i det enkelte udvalg. Mulighed for foretræde for udvalgene I Folketinget og i Københavns Kommune er indført regler om foretræde for udvalgene. Foretræde giver mulighed for at borgere og organisationer kan få mulighed for kort at redegøre for deres synspunkter i forhold til de konkrete sager, der er på dagsordenen for det pågældende møde. Der vil senere blive forelagt et forslag til indførelse af tilsvarende mulighed for foretræde for regionens udvalg. Øvrig organisatorisk brugerinddragelse i Region Hovedstaden Region Hovedstaden arbejder på flere områder med organisatorisk brugerinddragelse, hvor repræsentanter for (grupper af) patienter og pårørende, deltager i projekter, råd eller udvalg, der er med til at kvalificere, udvikle, vurdere og evaluere kulturen, faglighed, praksis, indsatser og løsninger. Som eksempler kan nævnes, at Onkologisk Klinik på Rigshospitalet og Nefrologisk afdeling på Herlev Hospital har nedsat et brugerråd til at sikre udvikling af afdelingens tilbud og service til patienter og pårørende. På Herlev Hospital er der i forbindelse med nybyggeriet nedsat et patientpanel, der giver input til, hvordan hospitalet kan indrettes, så patienten og pårørende er i centrum. Som et led i implementeringen af børne- og unge politikken etableres der desuden ungepaneler på alle regionens børneafdelinger, også i psykiatrien. Øget brugerinddragelse ift. det tværsektorielle samarbejde med kommunerne, og almen praksis indgår også som et centralt indsatsområde i den sundhedsaftale som aktuelt er under udarbejdelse. Der er dog potentiale for at styrke brugerinddragelsen på organisatorisk niveau i regionen, hvilket en ny organisering af dialogen mellem de politiske udvalg og patientrepræsentanter vil kunne bidrage til. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser KOMMUNIKATION Der overvejes en kommunikationsindsats TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges forretningsudvalget den 21. oktober 2014 og regionsrådet den 28. oktober 2014 DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg/Svend Hartling JOURNALNUMMER Side 5 af 21

6 2. BESLUTNINGSSAG: HANDLEPLAN FOR FORBEDRING AF VARETAGELSE AF UDREDNINGSRETTEN I SOMATIKKEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget besluttede på møde den 24. juni 2014, at der udarbejdes en uddybende beskrivelse af kapacitetsudfordringerne ift. varetagelse af udredningsretten i somatikken med fokus på indsatser til at imødekomme udfordringerne. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Sundhedsudvalget godkender handleplanen at Sundhedsudvalget drøfter handleplanen igen om halvt år med henblik på at følge udviklingen POLITISK BEHANDLING Udvalgets beslutning: SAGSFREMSTILLING Retten til hurtig udredning i somatikken trådte i kraft 1. september 2013 og er rettet mod nyhenviste patienter, der ikke skal udredes akut. Udredningsretten indebærer, at patienterne skal have tilbud om at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Det er således vigtigt at sikre, at hospitalernes kapacitet udnyttes bedst muligt, og at hospitalerne kan give patienterne tilbud om udredning på et andet hospital, hvis de ikke selv kan udrede patienten inden for 30 dage. De første resultater af den nationale monitorering af udredningsretten blev offentliggjort den 15. september Det er kun en lille andel af de udredningsforløb, som har fundet sted, der er registreret. Resultaterne skal derfor tolkes med forsigtighed, og der er behov for at højne datakompletheden fremadrettet. Som bilag er vedlagt "Handleplan for forbedring af varetagelse af udredningsretten i somatikken". Heri redegøres indledningsvist nærmere for krav til varetagelse af udredningsretten og den nationale monitorering. Endvidere beskrives de indsatsområder, som der fremadrettet kan arbejdes med. Handleplanen har fokus på følgende indsatsområder: Systematisk overblik over ledig kapacitet Bedre samarbejde om henvisning fra praktiserende læger Bedre udnyttelse af kapacitet på regionens egne hospitaler Bedre udnyttelse af privat kapacitet Bedre datakomplethed for den nationale monitorering Som bilag til handleplanen er vedlagt et eksempel på det indkaldesesbrev, der sendes til patienterne, når de bliver tilbudt omvisitering til hurtig udredning på et privathospital (bilag 1) samt en skematisk fremstilling af de konkrete forslag til initiativer (bilag 2). Bilag 2 skal betragtes som et idékatalog over mulige indsatser og er udarbejdet med bidrag fra regionens hospitaler. For en række af forslagene i bilag 2 gælder, at beslutning om implementering enten vil kræve omprioritering af resurser internt i afdelingen eller tilførsel af yderligere resurser til afdelingen/hospitalet. Der vil derfor være behov for en prioritering af forslagene. I prioriteringen bør inddrages såvel omkostninger som forventet effekt. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. Side 6 af 21

7 TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør Svend Hartling / Centerdirektør Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Handleplan for forbedring af varetagelse af udredningsretten_ Bilag 1_U-aft-brev 3. Bilag 2_Initiativer_ Side 7 af 21

8 3. ORIENTERINGSSAG: STATUS PÅ OVERBELÆGNING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsudvalget behandlede den 22. april 2014 Handleplan mod overbelægning. Udvalget bad i den forbindelse administrationen om at skaffe data for belægningen til brug for et senere møde i udvalget. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at Sundhedsudvalget tager status for overbelægning til efterretning 2. at Sundhedsudvalget beslutter, hvordan de vil følge området fremover POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Administrationen har udarbejdet to belægningsoversigter for perioden januar til august 2014: belægningsoversigter på grupper af specialer (akut, medicinsk, kirurgisk, gynækologisk/obstetrisk, neurologi, børn og øvrige). belægningsoversigter på opholdsafdelinger Belægningsoversigterne er vedlagt som bilag. Opgørelsesmetoden er ny, da der har været behov for at kvalificere opgørelsesmetoden og sikre konsistens på alle hospitalerne. Opgørelserne har derfor været forelagt hospitalerne for at få et retvisende og sammenligneligt billede af belægningen. Belægningen er opgjort kl. 23 på opholdsafdelinger (fysisk placering) og sat i forhold til de disponible senge. I oversigterne er vist den absolutte belægning og antal disponible senge. Det er vist, hvor mange procent af dagene i måneden belægningsprocenten ligger over 95 procent, over 100 procent, over 105 procent og over 115 procent. Desuden kan man se belægningsprocenten for 75-percentilen, hvilket viser, at 75 procent af dagene i en måned er belægningen under den angivne belægningsprocent. Omvendt kan man sige, at i 25 procent af dagene i den pågældende måned er belægningen højere. Endelig vises den gennemsnitlige belægningsprocent. I totalen for hvert hospital og for hvert speciale er angivet afdelingernes overbelægning i gennemsnit. Det viser, hvor mange senge pr. dag i gennemsnit pr måned, der er i overbelægning. I oversigterne er det markeret med røde tal, når den gennemsnitlige belægningsprocent eller 75- percentilen er 100 pct. eller derover. Belægningsgraden Når man betragter belægningsgraden for de forskellige blokke af specialer, kan man se, at der særligt har været udfordringer med høj belægning i de medicinske specialer. Det gælder særligt for Herlev Hospital, Hvidovre/Amager Hospitaler og Glostrup Hospital. En nærmere gennemgang af data viser, at udfordringerne på Herlev Hospital er på medicinsk afdeling og nefrologisk afdeling (afdelingen behandler medicinske nyresygdomme). På Hvidovre/Amager Hospitaler er udfordringen på Akut Modtagelse Observation. Desuden har der her været betydeligt pres på belægningen på infektionsmedicinsk afdeling, på medicinsk gastroenterologisk afsnit (afsnittet behandler mave-/tarm- og leverlidelser) og på medicinsk enhed og medicinsk afdeling. For Glostrup Hospitals vedkommende har der særligt været et pres på belægningen på anæstesiologisk afdeling og på medicinsk afdeling. Side 8 af 21

9 Når man ser på de øvrige grupper af specialer, så ser det for børn ud til, at der med få undtagelser ikke er overbelægning. For gynækologi og obstetrik er der enkelte måneder, hvor belægningen har oversteget 100 procent for 75-percentilen, særligt på Hvidovre/Amager Hospital. For kirurgi er der udfordringer med belægningen på gastroenheden på Herlev Hospital. For neurologi er der ifølge opgørelsen ingen overbelægning. Kommentarer fra hospitalerne Nedenfor følger hospitalernes bidrag til forklaring af årsagerne til den overbelægning der ses i oversigten. Rigshospitalet Den overbelægning, der fremgår i gruppen Øvrige i januar marts er reelt ikke en overbelægning. Årsagen er, at der for Patienthotellet opstår en beregnet overbelægning på grund af den opgørelsesmetode, der ligger i metodens opgørelse af de disponible senge på Patienthotellet. I den afdelingsvise opgørelse er der klinikker, hvor der i nogle måneder har været overbelægning enten i nogle af dagene i måneden eller i gennemsnit for hele måneden. Det er udtryk for, at der i perioder er et højt aktivitetsniveau og dermed også pres på sengekapaciteten. Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler har samlet set ikke haft overbelægning i perioden. Hospitalet vil dog gøre opmærksom på to ting. Trækningstidspunktet kl. 23:00 har betydning for de afdelinger, som har dagafsnit. Patienter vil typisk være udskrevet fra dagafsnittene kl. 23:00 og dermed vil sengene ikke være belagte, hvilket medfører en lav gennemsnitlig belægningsprocent. På Neurologisk afd. N er der sket en strukturel omlægning den 23. juni, hvilket - udover ferienedlukning - kan forklare den meget lave belægning for Neurologisk afd. N i perioden juni august. Amager og Hvidovre Hospitaler Overbelægning i første halvår af 2014 på Amager og Hvidovre Hospitalers medicinske senge skyldes i høj grad et øget demografisk pres i område syd og et meget højt indtag af akutte patienter. Samtidig er kommunerne ikke i stand til at hjemtage de færdigbehandlede patienter rettidigt, og det giver en stor flaskehals på de medicinske afdelinger inklusive den Gastromedicinske afdeling. Gastroenheden har derudover en række højt specialiserede behandlinger med mange og lange indlæggelsesforløb. Disse patienters alder (under 65 år)- og sociale sammensætning kræver ofte kommunal intervention ved udskrivning, og mangel på kommunal kapacitet til denne gruppe er yderligere med til at belaste sengebehovet. For Gynækologisk- og Obstetrisk afdelings patienter skyldes overbelægningen et stigende antal fødsler. Det gør, at der er ekstra pres på kapaciteten. Der foretages i 2015 en rokade af optageområderne for fødslerne for at fordele den demografiske udvikling på flere hospitaler. Glostrup Hospital Anæstesiafdelingen Intensivafsnittet har i en periode haft relativt mange patienter, der havde et meget langt indlæggelsesforløb, idet de ventede på en plads på Respirationscenter Øst (RCØ). Afdelingen har i marts og april måneder overflyttet i alt 3 intensivpatienter til andre hospitalers intensivafdeling grundet overbelægning. Medicinsk Afdeling I data vedr. Medicinsk Afdeling indgår patienter, som er indlagt i medicinsk modtagerafsnit. Dette afsnit har ikke et antal normerede senge, hvilket er en væsentlig årsag til de høje belægningsprocenter. Rent teknisk burde disse patienter have været registreret under stamafdelingen eller have haft en anden patientstatus end indlagt. Når dette afsnit tages ud af beregningerne kommer Medicinsk Afdelings Side 9 af 21

10 belægningsprocent under 100. Afdelingen oplever også uden medicinsk modtagerafsnit en høj belægning. Herlev Hospital Overbelægningen skyldes, at hospitalet har haft et stadigt stigende antal patienter fra et øget optageområde. Først og fremmest akut indlagte patienter og patienter i behandling for livstruende sygdomme. Desuden er antallet af senge belagt med færdigbehandlede patienter højere i 2014 end det har været de seneste år. For at imødekomme det stadigt stigende pres er effektiviteten øget ved bl.a. til stadighed at sænke liggetiden og udligne overbelægningssituationer via tværgående og koordineret overvågning således, at patienter kan flyttes til afsnit med lavere belægningsprocenter i stedet for at blive flyttet til afsnit med overbelægning. Gentofte Hospital Hospitalet er ikke udfordret af overbelægning. Nordsjællands Hospital Overbelægning på de medicinske afdelinger kan bl.a. ske, når et højt indtag af patienter i Akutafdelingen ikke umiddelbart kan modsvares af samme flow i de medicinske sengeafsnit, fx hvis det ikke har været muligt at udnytte Frederikssund-matriklen på grund af korte patientforløb. Der vil altid være udsving i aktiviteten. I højaktivitetsperioder (fx ved epidemier) eller ved mange isolationspatienter, kan resultatet være overbelægning i perioder. Bornholm Hospital Hospitalet er ikke udfordret af overbelægning. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Afhænger af udvalgets konklusion. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Månedlig_disp_ophold_23_specialer 2. Månedlig_disp_ophold_23_afd (3) Side 10 af 21

11 4. ORIENTERINGSSAG: HJERTEPAKKEMONITORERINGEN BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Sundhedsstyrelsen har udsendt monitorering for 2. kvartal 2014 INDSTILLING Administrationen indstiller: at Sundhedsudvalget tager resultatet af monitoreringen af hjertepakkerne til efterretningen. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Sundhedsudvalget fik ved sidste møde en gennemgang af hjerteområdet og monitoreringen af hjertepakkerne. 12. september 2014 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen monitoreringen af hjertepakkerne for 2. kvartal Ved offentliggørelsen kommenterer Sundhedstyrelsen på resultaterne i forhold til overholdelse af forløbstiderne - "de faglige rettesnore". For Region Hovedstaden er det positivt, at regionen har en flot målopfyldelse for "Behandling under udredning" både for stabile hjertekramper og ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet. Her har regionen en målopfyldelse på henholdsvis 88% og 82% Det vil sige, at henholdsvis 88% af patienter med stabile hjertekramper og 82% af patienter med ustabile hjertekramper behandles indenfor forløbstiden. Den høje målopfyldelse skyldes organiseringen i Region Hovedstaden, hvor patienterne får lavet en ballonudvidelse samtidig med en undersøgelse af hjertets kranspulsårer. Derimod er overholdelse af forløbstiden for henholdsvis "Samlet tid til invasiv behandling" og "Forberedelse til invasiv behandling" kun på henholdsvis 13% og 15%. Dette vedrører de patienter, der skal have foretaget en by-pass operation eller en hjerteklapoperation. For at forbedre ventetiden til åben hjertekirurgi er der fra 1. oktober 2014 afsat ressourcer til at udføre 50 ekstra by-pass operationer på hjertekirurgisk afdeling. I regionen er der stadig udfordringer i forhold til at anvende de nye registreringskoder. For pakkeforløbet med hjerteklapsygdom og hjertesvigt, er der således registreret for få patienter til, at forløbstiderne kan monitoreres. Region Hovedstaden arbejder på at forbedre registreringen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Intet presseberedskab planlagt TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bemærkninger til monitorering af hjertepakker 2 kvartal 2014 DOK Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2 kvartal 2014 i høring 3. Notat til Sundhedsudvalget i Reg H om hjertemonitorering 2 kvartal 2014 final Side 11 af 21

12 5. BESLUTNINGSSAG: REDEGØRELSE VEDRØRENDE PATIENTOMBUDDETS ÅRSBERETNING BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Patientombuddet offentliggjorde i juli deres årsberetning. Det fremgår af lov om klage og erstatning 12, stk. 5, at Regionsrådet senest seks måneder efter Patientombuddets offentliggørelse af årsrapporten skal redegøre over for Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen for, hvilke initiativer årsrapporten har givet anledning til. INDSTILLING Administrationen indstiller: at Sundhedsudvalget godkender administrationens redegørelse til Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen vedrørende Patientombuddets årsrapport. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Patientombuddet (der blev oprettet den 1. januar 2011) er en statslig styrelse under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som tager sig af patientklage- og erstatningsankesager, sikrer patienters rettigheder og rådgiver om retten til behandling i udlandet efter EU-retten. Patientombuddet skal desuden bidrage til læring i sundhedsvæsenet. Patientombuddet behandler klager over: den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen tilsidesættelse af patientrettigheder f.eks. retten til frit og udvidet frit sygehusvalg, sygehusenes kontaktpersonordning og betaling for sygehusbehandling i udlandet Patienterstatningens afgørelser om erstatning Patientombuddet varetager desuden den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet og skal bidrage til, at viden om utilsigtede hændelser og viden fra klage- og erstatningssager benyttes forebyggende. Patientombuddet årsberetning for 2013 blev offentliggjort den 7. juli 2014 (se bilag 1). Regionerne skal redegøre for, hvilke initiativer rapporten giver anledning til. Rapporten bygger på samlede data som regionerne allerede selv har adgang til eller direkte selv har indrapporteret. Læringen og initiativerne sker derfor typisk i regionerne eller på hospitalerne og ikke på baggrund af en årsberetning der giver et samlet nationalt overblik. Desuden indeholder Patientombuddets årsberetning ingen nærmere opgørelser over fx klagerne. Det er således ikke muligt at se fordelingen af klager mellem regionerne, eller mellem sygehussektoren og primærsektoren eller fordelingen mellem specialerne. Ej heller fordelingen mellem de forskellige klagetyper. Det samme gælder for Patientombuddets andre sagsområder. Dette vanskeliggør i høj grad muligheden for at handle på årsberetningens oplysninger regionalt eller lokalt. De tidligere år (2012 og 2013) har administrationen bedt hospitalerne om at gøre rede for hvilke initiativer årsberetningen har givet anledning til. Begge år har tilbagemeldingen fra hospitalerne været at årsberetningen i sig selv ikke giver anledning til initiativer. Dette er rapporteret tilbage til Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen, uden at det har medført ændringer i udformningen af årsberetningen eller i kravet om at regionerne skal redegøre for initiativer. Administrationen har på denne baggrund i år undladt at rette henvendelse til hospitalerne i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen (bilag 2). I administrationens redegørelse understreges det igen at årsberetningen ikke vurderes at være anvendelig i forhold til at skabe læring eller som afsæt for initiativer indenfor Patientombuddets arbejdsopgaver. Samtidig redegøres der kortfattet for to af de regionale Side 12 af 21

13 initiativer på indenfor Patientombuddets ressortområde: dialogsamtaler på klageområdet og regionens indsats for at forebygge tryksår baggrund af læring fra utilsigtede hændelser. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling/Christian Worm JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Brev til POB vedr årsberetningen Årsberetning POB 2013_FINAL_ ashx Side 13 af 21

14 6. ORIENTERINGSSAG: REDUKTION AF SYGEHUSDØDELIGHED OG PATIENTSKADER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Med aftale om regionernes økonomi for 2013 er Regeringen og Danske Regioner enige om, at det tilstræbes, at sygehusdødeligheden (HSMR) reduceres med 10 pct. over tre år, og at antallet af skader på patienter reduceres med 20 pct. over tre år. Der forelægges en status for opfyldelse af aftalen. INDSTILLING Administrationen indstiller: 1. at Sundhedsudvalget tager redegørelsen for udvikling i sygehusdødeligheden (HSMR) til efterretning. 2. at Sundhedsudvalget tager redegørelsen for udviklingen i antallet af patientskader til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Økonomiaftalen for 2013 tilsiger at regionerne skal arbejde for at reducere såvel sygehusdødeligheden som skader på patienter. Disse mål er begge forbundet med væsentlige metodemæssige problemstillinger og nedenfor præsenteres såvel status for opfyldelse af aftalen, som de begrænsninger der er knyttet til opgørelserne. Udvikling i sygehusdødeligheden (HSMR) Sygehusdødeligheden opgøres i Danmark ved hjælp af HSMR (Hospitals Standardiseret Mortalitets Ratio). HSMR har siden 2007 været beregnet kvartalsvis for alle regioner og hospitaler af Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, og data offentliggøres på sundhed.dk. HSMR er forholdet mellem antallet af faktiske og forventede dødsfald på et hospital ganget med 100, eller udtrykt enklere: hvor mange procent, af de patienter, man forventede ville dø, som faktisk døde. I 2012, hvor økonomiaftalen blev indgået, var HSMR beregnet for hele året 94,6 for Region Hovedstaden (se også tabellen nedenfor). I 2014 er HSMR beregnet for første halvår 84,7. HSMR er altså faldet 9,9 svarende til 10,5 %. Med mindre niveauet for HSMR stiger igen, hvilket det historiske forløb taget i betragtning er meget usandsynligt, er økonomiaftalens mål om en reduktion på 10% altså opfyldt. Dog er HSMR ikke et validt udtryk for hvorvidt der reelt sker færre dødsfald i forbindelse med hospitalsbehandlingen. Nedenfor redegøres der for for beregningsmetoden og de udfordringer der er indbygget i denne. Indledningsvist skal det konstateres, at det er antagelsen, at dødeligheden i Region Hovedstaden ikke er faldet på trods af et faldende HSMR tal. Udfordringerne forbundet med beregningen af HSMR Det er kun nogle diagnoser der indgår i beregningen af HSMR, svarende til cirka 40% af indlæggelserne (som dog dækker ca. 80% af dødsfaldene). For eksempel indgår psykiatriske indlæggelser slet ikke. Dødsfald beregnes udfra en periode på 30 dage fra indlæggelsesdatoen, også hvis patienten er udskrevet. Mens man kender det nøjagtige antal dødsfald for en given periode, så er antallet af forventede dødsfald noget man må beregne. Beregningen er ganske kompliceret og samtidig usikker. Det er denne usikkerhed forbundet med beregningen af det forventede antal dødsfald, der er svagheden ved HSMR. For at estimere den forventede risiko for dødsfald på et givet hospital må man kende hospitalets patienter, dvs. fordelingen af patienter ud fra deres diagnose, alder, køn, civilstand, om de er indlagt akut eller planlagt, om de er overflyttet fra andet hospital og har andre sygdomme. Det gøres ved at se på hele landets dødelighed inden for en given gruppe året før (dvs 2013 for tallene fra i år) og så beregne det Side 14 af 21

15 forventede antal dødsfald på det enkelte hospital ud fra dette. Denne beregning udføres for alle kvartaler fra 1. kvartal 2010 til det seneste kvartal, der foreligger data for. Denne måde at beregne antallet af forventede dødsfald på har på flere måder afgørende betydning for fortolkningen af HSMR: Helt centralt for beregningen er, at antallet af forventede dødsfald svinger med indlæggelsestallet. Jo flere indlæggelser, jo højere vil det forventede antal dødfald være. Det ville ikke betyde noget, hvis antallet af faktiske dødsfald svingede på samme måde, men det er ikke tilfældet. Da man kun kan dø en gang, er ens samlede reelle risiko for at dø ikke afhængig af, hvor mange gange man bliver indlagt. Antallet af faktiske dødsfald ændrer sig derfor ikke automatisk med indlæggelsestallet. Da antallet af observerede/faktiske dødsfald divideres med antallet af forventede dødsfald, bliver HSMR lavere, jo højere indlæggelsestallet er. Indlæggelsestallet i Region Hovedstaden er steget støt hvert år siden 2007, hvorfor HSMR således er faldet tilsvarende, uden at det har noget med kvalitet eller sygehusdødelighed at gøre. Da risikoen for at dø er vidt forskellig for de forskellige diagnosegrupper, vil ændringer i patientsammensætningen på det enkelte hospital over tid kunne betyde, at HSMR kan ændre sig betydeligt i både op- og nedadgående retning, uden at det er udtryk for kvalitetsændringer. Der har i Region Hovedstaden gennem adskillige år fundet betydelige strukturændringer sted, som har flyttet store patientgrupper mellem hospitalerne. Det betyder, at ændringer i HSMR på de enkelte hospitaler først og fremmest afspejler ændringer i indlæggelsestal og patientsammensætning, og at det ikke er muligt ud fra en analyse af HSMR at afgøre, om der er sket kvalitetsændringer eller reelle ændringer i hospitalsdødeligheden. Som det fremgår af nedenstående figur, har HSMR for Region Hovedstaden siden slutningen af 2010 haft en faldende tendens, hvilket fuldt ud kan forklares af det stigende indlæggelsestal. HSMR er nu 87. Antallet af faktiske dødsfald og antallet af forventede dødsfald per 1000 indlæggelser har ligget helt konstant bortset fra de systematiske svingninger fra kvartal til kvartal. Der er altså ikke tegn på, at den reelle sygehusdødelighed har ændret sig de seneste år, selv om HSMR falder. At kurven systematisk stiger og falder hvert andet kvartal skyldes udelukkende den unormale påvirkning af dødligheden i 2013 (pga. influenz epidemi), som slår igennem i beregningen af det forvetede antal dødsfald. Hvis man korrigerer for denne fejl, er HSMR faldet hvert kvartal siden 4. kvartal Udvikling i antallet af patientskader Målet med Økonomiaftalen er, at der skal ske en reduktion i skader på patienter med 20 % på tre år. Der Side 15 af 21

16 var ikke ved indgåelsen af aftalen en vel-implementeret måde at opgøre patientskader på, der kunne anvendes til at følge op på målopfyldelsen overordnet set, både regionalt og nationalt. I regi af Danske Regioner er det efterfølgende besluttet at anvende metoden Global Trigger Tool (GTT) til at opgøre patientskader over tid. Hospitalerne opgør patientskader dels i form af et seriediagram over andel skader pr indlæggelsesdage (se nedenfor), dels et søjlediagram over andel skader fordelt på skadeskategorier registreret pr. måned. Baseline er fastsat til målinger fra I første delrapportering indgår data fra august november I nedenstående opgørelse er der for få målepunkter til at afgøre, om der er sket en reduktion af antallet af patientskader, eller om der er tale om tilfældig variation. Samtidig er der også meget væsentlige metodemæssige udfordringer med Global Trigger Tool, som gør at der er usikkert om metoden i det hele taget er anvendelig til dette formål. Nedenfor beskrives hvad GTT måler og hvordan, samt de metodemæssige udfordringer forbundet med metoden. Udfordringerne ved anvendelsen af Global Trigger Tool Global Trigger Tool er et velafprøvet redskab, der oprindeligt er udviklet til lokal kvalitetsudvikling i en (mere) statisk kontekst, med kendte metodemæssige udfordringer. Disse udfordringer gør, at det er usikkert, om metoden er velegnet til at dokumentere, om der er sket et fald i antallet af patientskader over tid. Samtidig kræver metoden et betydeligt ressourceforbrug. I GTT-redskabet er der to centrale begreber: triggere og skader. En trigger er et advarselssignal, der bør give anledning til en nærmere efterforskning. I GTT er der opstillet et antal triggere, som indikerer, at der kan være sket en patientskade. Triggere kan fx være tryksår, overflytning til højere behandlingsniveau, pludseligt ophør med lægemidler eller reoperation. Der er i alt ca. 50 forskellige triggere. Skaderne inddeles i kategorier fra E- I efter alvorlighed, hvor E er en midlertidig patientskade, og I defineres som patientskader der forårsager eller medvirer til patientens død. Forekomsten af triggere efterforskes af en arbejdsgruppe (kaldet et reviewteam). De gennemgår 20 patientjournaler pr. måned ud fra en fastsat proces, hvor de leder efter triggere. Patientjournalerne bliver udvalgt efter fastsatte kriterier. I et dynamisk sundhedsvæsen er resultaterne (skadeskategori og type af skader) følsomme for påvirkning af forskellige faktorer: 1. Strukturelle ændringer fx afdelinger, der lukker, og nye, der åbner 2. Organisatoriske ændringer fx dokumentationspraksis, ændring af patientsammensætning, ændring i reviewteam 3. Metodemæssige ændringer fx at teamet begynder at registrere skader, som ikke tidligere er blevet anset om skader Tolkning af resultater skal derfor altid indeholde en refleksion over eventuel måleusikkerhed eller støj fra andre faktorer. Der er således i høj grad tale om kendte indbyggede metodemæssige svagheder, der kan gøre, at det kan være vanskeligt at vise udvikling i forekomsten af skader. Patientskader per 1000 sengedage opgjort i perioden marts november 2013: Side 16 af 21

17 ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Koncerndirektør / Centerdirektør JOURNALNUMMER Tomt indhold Side 17 af 21

18 7. EVENTUELT EVENTUELT Tomt indhold Side 18 af 21

19 DAGSORDEN Sundhedsudvalget - meddelelser SUNDHEDSSUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Mødelokale H3 på regionsgården MEDLEMMER Flemming Pless Leila Lindén Marianne Stendell Karin Friis Bach Mette Abildgaard Niels Høiby Marlene Harpsøe Ole Stark Annie Hagel Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Formand Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Rådsmedlem Side 19 af 21

20 INDHOLDSLISTE 1. Meddelelser - Månedlig afrapportering til Sundhedsstyrelsen vedr. overholdelse af bekendtgørelsen for livstruende sygdomme Side 20 af 21

21 1. MEDDELELSER - MÅNEDLIG AFRAPPORTERING TIL SUNDHEDSSTYRELSEN VEDR. OVERHOLDELSE AF BEKENDTGØRELSEN FOR LIVSTRUENDE SYGDOMME MEDDELELSER Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse besluttede i februar 2012, at regionerne skulle indsende månedlige indberetninger til Ministeriet. Indberetningerne skal omfatte patientforløb, der ikke overholder bekendtgørelsen om behandling af livstruende sygdomme. Indberetningen for august måned 2014 viser, at der var 0 hændelser i regionen på kræftområdet, og der var 0 hændelser på hjerteområdet. JOURNALNUMMER Side 21 af 21

22 Handleplan for forbedring af varetagelse af udredningsretten i somatikken Sundhedsudvalget Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Handleplan for forbedring af varetagelse af udredningsretten i somatikken Sundhedsudvalget Bilag 1 - Side -1 af 7 Handleplan Forbedring af varetagelse af udredningsretten i somatikken 30. september 2014

23 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Handleplan for forbedring af varetagelse af udredningsretten i somatikken Bilag 1 - Side -2 af 7 Handleplan for forbedring af varetagelse af udredningsretten i somatikken med fokus på følgende indsatsområder: - Systematisk overblik over ledig kapacitet - Bedre samarbejde om henvisning fra praktiserende læger - Bedre udnyttelse af kapacitet på regionens egne hospitaler med fokus påfølgende specialer/områder: o Gastroenterologi og kirurgi o Kardiologi (ikke livstruende iskæmiske hjertesygdomme) o Pædiatri o Neurologi, herunder demens o Dermatologi, herunder allergologi - Bedre udnyttelse af privat kapacitet - Bedre datakomplethed for den nationale monitorering 2

24 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Handleplan for forbedring af varetagelse af udredningsretten i somatikken Bilag 1 - Side -3 af 7 Baggrund Sundhedsudvalget fik ved deres møde den 24. juni 2014 forelagt status for varetagelse af udredningsretten i somatikken. Udvalget udbad sig på den baggrund, at der til udvalgsmødet den 7. oktober 2014 udarbejdes en uddybende beskrivelse af kapacitetsudfordringerne med fokus på indsatser til at imødekomme udfordringerne. Ret til tilbud om hurtig udredning Retten til hurtig udredning i somatikken trådte i kraft 1. september 2013 og er rettet mod nyhenviste patienter. Patienter, der henvises med livstruende tilstande, i regi af pakkeforløb og kræft-/hjertesygdom eller på anden måde skal udredes akut, håndteres uden om udredningsretten. Patienter i kontrolforløb for eksisterende sygdom er heller ikke omfattet af udredningsretten. Udredningsretten indebærer, at patienterne skal have tilbud om at blive udredt inden for 30 dage efter henvisning til hospitalet, hvis det er fagligt muligt. Det betyder, at hvis hospitalet, som har modtaget patientens henvisning ikke kan tilbyde udrede patienten inden for 30 dage, skal patienten have tilbud om at blive omvisiteret til et andet hospital med kortere udredningstid. Ud over faglige årsager kan udredningsforløbet også forlænges af hensyn til patientens ønske om ferie, pårørendeinddragelse mv. Patienterne har endvidere ret til at benytte sig af frit sygehusvalg, hvilket som oftest også vil forlænge patientens udredningsforløb. Det kan enten være ved at ønske omvisitering til andet hospital med længere udredningstid, end det de i første omgang er henvist til, eller ved ikke at ønske omvisitering til et hospital med kortere udredningstid, når hospitalet, som de i første omgang er henvist til, har for lang udredningstid. Hvis patienten uanset årsag ikke færdigudredes inden for 30 dage, har patienten ret til en plan for den videre udredning. Uanset om udredningstiden overstiger 30 dage af faglige og/eller patientbegrundede årsager, er udredningsretten fortsat overholdt, så længe patienten har modtaget et tilbud om hurtig udredning. For at overholde udredningsretten er det således afgørende, at kapaciteten udnyttes bedst muligt, og at der er et opdateret overblik over ledig kapacitet på såvel regionens egne som private sygehuse. Nyt krav om angivelse af alternativt udredningssted i indkaldelsesbrevet Der stilles med ny vejledning fra Sundhedsministeriet skærpede krav til regionernes varetagelse af udredningsretten. Patienten skal, ifølge den ny vejledning, i indkaldelsesbrevet oplyses om hvilket sygehus, der kan tilbyde patienten udredning inden for 30 dage. Det betyder, at såfremt afdelingen, der har modtaget henvisningen, ikke kan udrede patienten inden for 30 dage af kapacitetsmæssige årsager, er de forpligtigede til at oplyse patienten om alternativt udredningssted. Dette er en stor udfordring i praksis, da det vil kræve betydeligt ekstra 3

25 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Handleplan for forbedring af varetagelse af udredningsretten i somatikken Bilag 1 - Side -4 af 7 administrativt resurseforbrug på de enkelte afdelinger, hvis de skal have et fuldstændigt og opdateret overblik over ventetider og kapacitet på øvrige hospitaler i regionen og i privat regi. Der er derfor udarbejdet en ny og centralt forankret procedure, som er beskrevet nedenfor. Hidtidig indsats for at implementere udredningsretten Der er i Region Hovedstaden gjort en stor indsats for at implementere udredningsretten. Der er tale om betydelig omlægning af arbejdsgange mv. på hospitalerne. Der er etableret udbudsaftaler med private samarbejdsklinikker, udarbejdet aftaler om flytning og viderevisitering af patienter mellem regionens hospitaler samt afholdt dialogmøder med regionens sundhedsfaglige råd om udarbejdelse af nye henvisningskriterier. På de enkelte hospitaler er der herudover bl.a. arbejdet med kapacitetsudvidelser, effektiviseringer og opgaveglidning. National monitorering I april 2014 blev der igangsat en national monitorering af udredningsretten. De første opgørelser blev offentliggjort den 15. september Der har været kort tid til implementering af den nye monitorering, hvilket har ført til lav datakomplethed. Kun en lille andel af de udredningsforløb, som har fundet sted, er registreret. Af nedenstående tabel fremgår data fra den første offentliggørelse vedr. 2. kvartal Det ses, at 71 pct. af patienterne er udredt inden for 30 dage i Region Hovedstaden (landsgennemsnit 65 pct.). Resultaterne skal grundet den lave datakomplethed tolkes med forsigtighed. Antal udredningsforløb i monitoreringen i alt Andel patienter udredt inden for 30 dage, pct. Gennemsnitlig varighed af udredningsforløb, dage Median varighed af udredningsforløb, dage Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Det er vigtigt at være opmærksom på, at monitoreringen ikke viser, hvorvidt regionerne lever op til udredningsretten. Der tages ikke højde for, at en del patienter ikke kan udredes inden for 30 dage af faglige årsager, og at en stor del af patienterne fravælger at gøre brug af udredningsretten, fx fordi de foretrækker at komme til på et bestemt hospital, også selvom ventetiden der kan være længere end de 30 dage. En stikprøve i Region Hovedstaden har vist, at det kun er omkring hver 10. patient, der efterspørger et alternativt tilbud, når de ikke kan udredes inden for 30 dage via det hospital, de er henvist til i første omgang. Endvidere henledes opmærksomheden på, at udredningsretten sigter mod en mindre gruppe af de patienter, der dagligt ses på hospitalet. Mange udredes og behandles akut eller henvises direkte til behandling, fordi de allerede er udredt hos egen læge. Herudover er en del henvist med mistanke om livstruende sygdom og udredes hurtigt i kræft- eller hjertepakkeforløb. De resterende patienter er målgruppen for 4

26 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Handleplan for forbedring af varetagelse af udredningsretten i somatikken Bilag 1 - Side -5 af 7 udredningsretten. Danske Regioner skønner, at fordelingen for hver 100 patienter er som illustreret nedenfor. Illustrationen vurderes også at være dækkende for Region Hovedstaden. Initiativer Systematisk overblik over ledig kapacitet Der er iværksat en ny procedure, der på sigt kan skabe et systematisk overblik over ledig udredningskapacitet og imødekomme kravet om angivelse af alternativt udredningssted i indkaldelsesbrevet. Proceduren er trådt i kraft fra 15. september 2014 for specialerne/områderne neurologi, kardiologi, gastroenterologi, kirurgi samt dermatologi, herunder allergologi. De øvrige specialer/områder vil blive inkluderet i løbet af efteråret. Proceduren er i hovedtræk, at de enkelte afdelinger går i dialog med regionens Enhed for Patientvejledning, når de oplever, at der er patienter (patientgrupper), som de af kapacitetsmæssige årsager ikke kan tilbyde udredning inden for 30 dage. Enhed for Patientvejledning danner sig løbende overblik over kapaciteten og ventetiden på regionens øvrige hospitaler og privathospitaler og oplyser afdelingerne om, hvilket alternativt udredningssted, der kan angives i indkaldelsesbrevet. En skabelon for indkaldelsesbrevet (U-aft-brev) er vedlagt som bilag 1. Enhed for Patientvejledning kontakter afdelingen, hvis udredningstiderne overstiger 30 dage og patienterne (patientgruppen) dermed skal viderehenvises til et tredje hospital. Der vil være tilfælde, hvor det hverken i offentligt eller privat regi er muligt at finde et sygehus, der kan tilbyde patienten hurtig udredning. Det forventes særligt at kunne finde sted inden for de specialer, hvor der er stor speciallægemangel. Med den ny procedure sikres, at: Patienten ved indkaldelsen så vidt muligt oplyses om hvilket sygehus, der kan tilbyde patienten hurtig udredning Den enkelte afdeling ikke skal bruge resurser på at have overblik over kapacitet og ventetider på andre hospitaler 5

27 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Handleplan for forbedring af varetagelse af udredningsretten i somatikken Bilag 1 - Side -6 af 7 Der skabes et løbende og aktuelt overblik over o Ledig kapacitet mhp. bedst muligt udnyttelse o Kapacitetsudfordringer og deres årsager mhp. hurtig løsning Bedre samarbejde om henvisning fra praktiserende læger Almen og speciallægepraksis kan bl.a. understøtte varetagelse af udredningsretten ved at sikre: At patienten er tilstrækkeligt udredt i praksissektoren inden viderehenvisning til hospitalet At de relevante oplysninger fremgår af henvisningen til hospitalet Som et understøttende værktøj for de praktiserende lægers arbejde er der udarbejdet forløbsbeskrivelser, som er tilgængelige på sundhed.dk. Af forløbsbeskrivelserne fremgår det bl.a., hvordan arbejdsdelingen mellem praksissektor og hospital bør være. Herudover foreligger Den gode henvisning, som er en vejledning i, hvad en god henvisning bør indeholde. Når hospitalsafdelingerne oplever behov for nye forløbsbeskrivelser eller behov for ændring i eksisterende kan de rette henvendelse til de praksiskonsulenter, der er tilknyttet de enkelte hospitaler. På samme måde kan afdelingerne rette henvendelse til praksiskonsulenterne, hvis de oplever gentagne udfordringer med utilstrækkelig udredning i praksis eller mangelfulde henvisninger fra praksis. Det er herefter praksiskonsulenternes opgave, at indgå i dialog med de involverede parter med henblik på at forbedre arbejdsgangene fremadrettet. Praksiskonsulenterne arbejder generelt med problemstillinger i sektorskiftet, audits (journalgennemgange), nyhedsformidling til praksis og faglige arrangementer. Det er vurderingen, at der er behov for fornyet fokus på praksiskonsulenternes rolle, således at det sikres, at afdelingerne retter henvendelse til konsulenterne, når de oplever udfordringer i forhold til samarbejdet med praktiserede læger. Bedre udnyttelse af kapacitet på regionens egne hospitaler Hospitalsdirektionerne har bidraget med igangværende og fremadrettede initiativer, der kan imødekomme de kapacitetsudfordringer, som opleves i forhold til at udrede patienterne inden for 30 dage. Fokus har været på de specialer/områder, hvor der særligt opleves kapacitetsudfordringer: Gastroenterologi og kirurgi, kardiologi (ikke livstruende iskæmiske hjertesygdomme), pædiatri, neurologi (herunder demens) samt dermatologi (herunder allergologi). Hospitalernes forslag er for ovennævnte områder indskrevet i bilag 2. Der tages forbehold for, at der kan være behov for nærmere kvalificering og koordinering af forslagene på tværs af hospitalerne, ligesom der kan være relevante initiativer inden for andre specialer/områder. 6

28 Punkt nr. 2 - Beslutningssag: Handleplan for forbedring af varetagelse af udredningsretten i somatikken Bilag 1 - Side -7 af 7 For en række af forslagene gælder, at beslutning om implementering enten vil kræve omprioritering af resurser internt i afdelingen eller tilførsel af yderligere resurser til afdelingen/hospitalet. Der vil derfor være behov for en prioritering af forslagene. I prioriteringen bør inddrages såvel omkostninger som forventet effekt. De indkomne forslag drøftes endvidere med det ny Forum for sundhedsplanlægning og tværsektorielt samarbejde (nyt administrativt ledelsesforum) på deres førstkommende møde, som forventes at finde sted ultimo oktober Erfaringen viser, at implementeringen af initiativer ofte tager tre til seks måneder. Det skyldes bl.a. at ansættelse af personale ofte tager tre måneder, hvorefter der skal ske indkøring, oplæring og en vis rutine i arbejdet. Ofte ses den fulde effekt af initiativer derfor først et til tre kvartaler efter, at der er truffet beslutning om implementering. Bedre udnyttelse af privat kapacitet Som beskrevet ovenfor er der iværksat en ny procedure, der bl.a. skal sikre, at det altid undersøges om det er muligt at viderehenvise til et privathospital, når der er kapacitetsproblemer inden for regionen. For at udnytte de private udredningstilbud bedre er Danske Regioners udredningsaftaler taget i brug, og der er indmeldt ønske om yderligere og mere detaljerede udredningsaftaler til Danske Regioner. Sideløbende overvejes det, om der er varige kapacitetsudfordringer, som tilsiger, at regionen selv indgår flere samarbejdsaftaler med privathospitaler. Det kræver dog, at der er privathospitaler, der kan udbyde ydelserne, dvs. har det relevante personale, udstyr mv. til rådighed. Bedre datakomplethed for den nationale monitorering Der er kommet ledelsesmæssigt fokus på at højne datakompletheden af den nationale monitorering. Hospitalsadministrationerne arbejder sammen med de enkelte afdelinger på, hvordan de nye registreringer bedst kan implementeres. Centralt i regionen arbejdes der med udsendelse af fejllister, der kan understøtte de enkelte hospitalers arbejde. Erfaringerne viser dog, at det er et langsigtet arbejde. Der må derfor også forventes at være for lav datakomplethed ved de kommende opgørelser af den nationale monitorering. Sideløbende hermed, er det i regionen besluttet, at der foretages en lokal monitorering med udgangspunkt i de indkaldelsesbreve, som udsendes. Herigennem er det muligt for såvel på afdelinger som administration løbende at følge med i, hvor mange patienter, som ikke kan få et tilbud om hurtig udredning via den afdeling, som de er henvist til, herunder hvor mange der kan viderehenvises til privathospital via Danske Regioners udredningsaftaler. 7