FILM-X ANIMATION. - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn

Transkript

1 FILM-X ANIMATION - Et online værktøj til at skabe film sammen med børn FILM-X animation består af: Et produktionsværktøj, hvor man optager billeder, lyd og klipper filmen færdig Film om animationsteknikker formidlet til børn Denne filmpædagogiske vejledning samt forslag til øvelser i børnehaven Hvad er animation At animere vil sige at give liv, og det er netop hvad man gør, når man i animationsfilm får døde materialer til at bevæge sig og se levende ud. Teknikken i FILM-X animation kaldes stopmotion eller flyttefilm. Her tager man en række enkeltstående billeder, hvor man ændrer en smule på genstandene foran kameraet fra det ene billede til det næste. Når man så afspiller billederne hurtigt, ser øjet det som en glidende overgang. I FILM-X animation går der 12 billeder på et sekunds film. Det kan kræve en del tålmodighed at producere animationsfilm, når der skal tages så mange billeder for at skabe en film af blot få sekunders varighed. Det kan derfor anbefales, at man tager 2-3 billeder ad gangen, når man laver film med børn. (Se i øvrigt vejledningen til optagelsesdelen.) Hvorfor lave animationsfilm? Helt overordnet er målet med dette værktøj at give børn og pædagoger lettilgængelige rammer for at eksperimentere med filmiske udtryk. Vi ønsker, at børn ved at lege med filmmediet får en større fortrolighed med de mange virkemidler og udtryk, filmsproget rummer. Med andre ord: De får styrket deres mediekompetencer. Side 1 af 6

2 Under idéudviklingen, forud for selve produktionen, skal børnene i samspil med kammerater og voksne opfinde og strukturerer en fortælling. Hvad end det er børnenes egne fortællinger eller f.eks. en velkendt historie, er der en god dialogisk og æstetisk proces i at planlægge, hvordan man kan lave handlingen om til billeder og lyd. Under selve produktionen møder børnene animationsfilmens magi. De erfarer, hvordan man nemt kan snyde øjet. Man kan få ting til at forsvinde, dukke uventet op, skifte form osv. Men filmen kan også efterligne virkeligheden. Vi kigger på hinanden og prøver at omsætte observationerne til karaktererne i filmen hvordan skal de bevæge sig? Og hvilke ansigtsudtryk udtrykker de rette følelser? Osv. Under optagelserne og klipningen får fortællingen stemning og nye nuancer, når børnene afprøver virkemidler som lyd, lys og farve. Som afslutning ser vi en stor værdi i, at børnene skaber et fælles unikt produkt, som nemt kan deles med andre. Se i øvrigt afsnittet Samspil med de pædagogiske læreplaner for at få inspiration til koblingen mellem animationsforløbet og jeres overordnede læringsmål. Animationsforløb i børnehaven Når man tager hul på et forløb med animationsfilm, kan det være godt at starte med at se nogle korte film, der er lavet med stop-motion teknikken, f.eks. Cirkeline. I forhold til filmvisning og analyse kan hæftet Filmpilot anbefales. Hæftet kan downloades her: For at komme i gang med at producere film i FILM-X animation, behøver man i princippet kun en online computer med tilsluttet web kamera og evt. en mikrofon. Men det tager lang tid at optage en film på bare få minutter. Derfor skal man afpasse ambitionerne til den tid man afsætter. Start med selv at få en vis fortrolighed med at lave animationsfilm. Leg med værktøjet og lav en simpel animation og se webfilmene om animation på hjemmesiden. Du vil sikkert opleve, at det både er sjovt og rimelig nemt at lave animationsfilm. Din egen læring vil give dig en god dømmekraft i forhold til, hvilke øvelser du realistisk kan gennemføre med netop din børnegruppe. De første par gange børnene skal arbejde med værktøjet, er det godt at slippe tøjlerne og blot have fokus på at opnå fortrolighed med, hvad animation i det hele taget går ud på. Man kan gøre det helt simpelt og bruge, hvad man har lige ved hånden, som f.eks. ting man finder på legepladsen, med sandkassen som baggrund. Eller animér børnenes eget legetøj, materialer fundet i naturen eller madvarer fra køkkenet. Brug f.eks. øvelsen Trylleri Senere kan I kaste jer ud i større projekter, hvor I f.eks.: 1) Udarbejder en fortælling 2) Laver storyboard 3) Fremstiller figurer og baggrunde (modellervoks, maling / tegning, collage og papirklip) 4) Optager filmen 5) Optager lyden 6) Klipper filmen færdig 7) Holder premiere for resten af institutionen I det følgende gives anbefalinger til elementerne i processen ovenfor. Brug f.eks. øvelsen Musikvideo Side 2 af 6

3 Udarbejdning af fortælling Der er ingen grænser for, hvilke emner og fortællinger man kan omsætte til animationsfilm. Det er helt op til pædagogen, at planlægge et forløb, der passer ind i andre aktiviteter, som gennemføres på institutionen. Det kan være et studie af dyr, emneforløb om eventyr, børnene laver en dagbog over livet i institutionen osv. Vælg først og fremmest, om filmen skal være narrativ (fortælle en historie) eller nonnarrativ (lyrisk og sanselig). Vælger I den narrative form, og skal fortællingen være børnenes egen, bør de voksne hjælpe børnene med at få struktur. En god metode er, at bygge handlingen op omkring en hovedperson, der har et klart defineret mål. På den måde kommer der en rød tråd i filmen. Brug f.eks. disse spørgsmål til at styre processen: Hvor foregår filmen? (stemningsbeskrivelse) Hvem handler den om? (Hvem er den vigtigste person/figur?) Hvordan er hovedfiguren? Hvad drømmer hovedfiguren om? Hvordan kan figuren få sin drøm til at gå i opfyldelse? Herefter gælder det om at finde frem til nogle forhindringer så bliver fortællingen dramatisk. Her kan følgende spørgsmål bruges: Hvad kan gå galt for vores hovedfigur under vejs? (alle idéer noteres / illustreres f.eks. på tavle) Og hvad sker der så? (uddybning af børnenes inputs) Sorter evt. i forhindringerne, hvis der er alt for mange i spil. Herefter skal forløbet illustreres i skitseform og i et storyboard. Mange pædagoger har gode erfaringer med at lave fortællinger med børn, så brug de metoder, du er fortrolig med eller som er meningsfulde for din praksis. Ovenstående er blot tænkt som en inspiration. Børn i FILM-X skaber deres egen fortælling med velkendte figurer Storyboard og skitser Et storyboard er særdeles velegnet til at få helt styr på strukturen i en længere fortælling. Idéerne visualiseres og der rettes op på eventuelle misforståelser fra det mundtlige fortælleforløb. Side 3 af 6

4 Skitserne skal både være en slags mood board, der indfanger stemningen i filmen, og en konkretisering af miljøet og karaktererne. Tal om farver: Hvordan kan man skabe en varm solskinsdag? Og hvilke farver bruges til en efterårscollage osv. Det kan også være fint at lade børnene rive billeder ud fra blade, som kan illustrere en stemning, børnene ikke helt ved, hvordan, de skal få skabt. Billeder kan også fungere som skitser: Når børnene skal lave en giraf af modellervoks, kan et fotografi være en langt bedre hjælp end deres egen tegning. Fremstilling af figurer og baggrunde Materialevalget er ret afgørende for, hvad der kan lade sig gøre, når I skal i gang med at optage jeres film. Flade materialer passer til en helt enkel 2D opstilling der ligger fladt på et bord, mens en 3D opstilling kræver, at man bruger materialer, der kan stå oprejst. Vælg desuden materialer, børnene kan håndtere og der passer til indholdet i fortællingen. Materialevalget kan dog også være fastlagt på forhånd og være en rettesnor for den fortælling, der arbejdes med (f.eks. legetøj, fotografier af børnene selv, kendte figurer, visne blade osv.). NB: Brug ikke skinnende materialer. Skal noget lamineres, skal det være med mat laminering. Ellers kommer der genskin i kameraet. Se webfilmen Materialer Optagelse af film / billeder Inden optagelserne går i gang, skal studiet opstilles. Der findes to typer opstillinger: En simpel opstilling i 2D (f.eks. på en bordplade) uden ekstra lyssætning. Her er det kun kameraet, der skal sættes op, og det kan den voksne evt. gøre på forhånd, så man kan gå i gang med det samme. En avanceret opstilling i 3D evt. med flere forskellige baggrunde / kulisser og lyssætning. Den voksne kan godt lave denne opsætning og tale med børnene om den, eller børnene kan inddrages og lære om filmtekniske overvejelser f.eks. ift. lyssætning og placering af kamera. Hvis I skal lave avancerede opsætninger, er det en god idé, at have et lokale, hvor I kan lade opstillingen stå i længere tid uforstyrret af andre børn. Den simple opsætning kræver blot et lokale, men en rimelig god og jævn belysning. Side 4 af 6

5 Det anbefales, at I monterer kameraet på et stativ eller solidt på bordpladen, så I ikke skal bruge energi på kameraarbejdet. Man kan på sigt eksperimentere med at flytte rundt på kameraet og lege med billedbeskæringen. I FILM-X animation går der som nævnt 12 billeder på et sekunds film. Men man kan godt få en fin bevægelse i filmen, selvom man tager 2-3 billeder ad gangen. Vær dog opmærksomme på, at figurerne ikke skal flyttes for langt ad gangen. Grundreglen er, at hvis noget skal være i hurtig bevægelse, skal det flyttes længere mellem billederne, end objekter der er i langsom bevægelse. Derudover er det vigtigt at huske, at øjet nemt kan blive forvirret, hvis der sker for meget i billedet. Hvis der er én person, der gør noget vigtigt har en replik eller andet, er det en god idé, at andre elementer i billedet holdes i ro i mens. Ud over de fysiske materialer (figurer og baggrunde) består et filmunivers også af lys. Børn er meget bevidste om, at lys betyder meget for en stemning. Mørke fremkalder en slags følelser, mens solskin giver helt andre associationer. Prøv at eksperimentere med at bruge lyset til at skabe kulde/varme, hygge/uhygge i filmene. Optagelse af lyd De fleste film, vi skaber med børn i FILM-X, rummer enten dialog eller fortællerstemme. Når stemmerne skal optages, kan man arbejde med skuespil, man kan improvisere eller man kan øve sig godt og grundigt. Brug den metode, din børnegruppe befinder sig bedst med. Lyd er desuden et vigtigt virkemiddel, når man skal skabe stemning i en film. Tal allerede i starten af processen, om der f.eks. skal være stemningsmusik og effektlyde (tordenvejr, døre der smækker, motorstøj, vind i blade osv). Der findes i FILM-X animation et bibliotek med grundlyde og musik, der frit kan benyttes, men det kan være virkelig sjovt at eksperimentere med selv at lave lyde! Først og fremmest er det fint at identificere en lyd og dernæst fantasere om, hvordan man mon kan skabe den lyd selv. Både instrumenter og dagligdags rekvisitter kan tages i brug. Du kan få inspiration til at forberede sådan et forløb ved at læse om foley-lyd på nettet. Klipning af filmen En film færdiggøres i klippeværktøjet. Her samles filmen, hvis der f.eks. er optaget flere uafhængige scener. Enkelte billeder kan gentages (kopieres), hvis der er brug for at forlænge passager, så der bliver plads til replikker osv. Eller man kan slette fejl-billeder, hvor f.eks. hænder eller genstande er kommet med i billedet. Men at klippe en film er ret abstrakt. Og selve klippeværktøjet i FILM-X animation er avanceret og ikke beregnet på, at børnehavebørn kan anvende det på egen hånd. Derfor skal du først og fremmest overveje om børnene overhovedet selv skal være med til hele klipningen? Der hvor børnene bedst kan bidrage, er i udvælgelse af lyde og musik fra lydbiblioteket. Det kan også være sjovt for børnene, at se flere separate optagelser blive til en samlet film. Men selve finpudsningen af billedsiden kan være temmelig tålmodighedskrævende. Her kan børnene f.eks. inddrages i meget små hold med 1-3 af de mest tålmodige børn, der sidder sammen med den voksne. I FILM-X lader vi børnehavebørnene vælge musikken og lydene, men en voksen lægger det på filmen. Her ligger klipningen dog også som afslutning på et meget aktivt forløb. I kan lægge klipningen på en dag, hvor børnene møder med frisk energi og således inddrage dem i den grad, I finder relevant og mulig. Side 5 af 6

6 Samspil med pædagogiske læreplaner Et animationsfilmforløb spiller fint sammen med de pædagogiske læreplaner. Nedenfor sættes stikord på hver af de seks overskrifter i lærerplanerne: Barnets alsidige, personlige udvikling - Succesoplevelse at kunne skabe en film - Barnet bruger nye sider af sig selv - Barnet kan trække på egne filmreferencer - Barnet er medskaber af et unikt produkt Naturen og naturfænomener Observation og gengivelse af naturfænomener Brug naturen som ramme for jeres fortælling kombiner med en ekskursion Bryd bevidst med kendte naturlove i fortællingen og skab dialog om, hvad der er virkeligt og fantasi Krop og bevægelse Finmotorik trænes gennem animation og f.eks. modellering eller brug af saks til fremstilling af figurer og baggrunde Karakter-fortælling: Fokus på anatomi, bevægelser, mimik og kropssprog Grovmotorik: Børnene udfører bevægelserne i filmen og studere sig selv og hinanden Sprog Idéer formuleres overfor og sammen med resten af filmholdet Beskrivelse af karakterer og miljøet sproglige nuancer Opbygning af en fortælling Refleksion omkring de fortælleprincipper børnene selv møde hver dag i medierne og gennem deres leg Sætte ord på, hvorfor karaktererne i deres fortælling reagerer som de gør Under produktionen skal sproget transformeres til billeder Når filmen er færdig skal erfaringerne italesættes og filmen analyseres Kulturelle udtryksformer og værdier Skabe et visuelt univers (valg af materialer, mood boards, storyboards) Udarbejde et fysisk univers (karakterer, baggrunde, rekvisitter) Afprøvning af velkendte filmiske udtryksformer: Farve, lys, lyd samt miljø og personer Bevidsthed om de mere usynlige virkemidler: Klipning, tempo, billedbeskæring og rytme Filmanalyse giver perspektiv og bredde Filmvisning med kunstneriske og kulturelt divergerende fortællinger Sociale kompetencer Samarbejde med de andre børn og voksne Indlevelse i historiens karakterer individuelt og i dialog med andre Oversætte følelser til visuelt udtryk, så publikum forstår karakterernes følelser og handlinger Mulighed: Ansvarsfordeling (f.eks. instruktør, manuskript, karakterdesigner, skuespiller osv.) Side 6 af 6