Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Transkript

1 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn: 8 Tema: Målgruppe: Personlig udvikling Sociale kompetencer ½ - 2 år Sprog Krop og bevægelse Natur 3-6 år Kulturelle udtryksformer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Børnene skal tilegne sig de rigtige udtalelser af ord, bogstaver og lyde. Gennem øvelser skal deres mundmotorik styrkes, de skal lære måder, at bruge tungen til, at frembringe de rigtige udtalelser med. Gennem leg og gentagelser skal de træne og hjælpes til, at huske hvordan de skal sige de ord, bogstaver eller lyde der volder dem besvær. Vi forventede, at vi kunne motiverer børnene til, at ændre på deres udtale vanskeligheder og give dem metoder til, at huske hvordan de. Ved, at have børnene i mindre grupper, forventede vi at børnene ville turde mere og være mindre usikkerhed. Derudover forventede vi at styrke deres selvværd når de opdaget at der var noget de kunne. Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Vi har anvendt fonologisk billedlotteri, pustet sæbebobler, pustet fjer, læst i pegebøger for, at udtale ord, rim/remser, sange, den som flasken peger på, Kims leg, Styrket sanserne gennem smags og dufte sanserne, læst historier, drukket af sugerør, suget cornflakes op i en kop med sugerør, spillet vildkatten, brugt sprogkasse fra biblioteket, øvet over begreber som, bestik, legetøj, tøj osv. Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Vi har brugt alle de ovenstående aktiviteter rigtig meget og hele tiden. Vi har arbejdet en del med bogen sol, som er et dejligt redskab, at hente inspiration fra. Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side

2 Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Tale/høre pædagog Lisbet Ansøe har observeret en markant fremgang i korrekte udtalelser hos de børn der har gået i sproggruppen. I institutionen har vi kunnet høre, at de udtalelser der før var rigtig svære, er faldet på plads hos børnene og hjælper dem til at opnå en mere flydende tale, hvilket gør det nemmere for dem at kommunikere med deres kammerater og voksne. Vi kan konstatere at sproggruppen er blevet populær i Maglehøj, da de fleste børn genre vil deltage og ofte spørg hvornår vi skal have sproggruppe igen. Vi oplever at nogen af de børn vi har haft i sproggruppen er blevet bedre til at indgå sprogligt i en leg. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Vi er meget tilfredse og stolte af, at børnene har profeteret så meget af den indsats vi har prioriteret at lave ugentligt. Vi har indfriet alle vores forventninger og lidt til. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? På Maglehøj har sproggruppen haft første prioritet. Alle personaler har hjulpet til sådan, at sproggruppen har kunnet køre fast hver uge, uforstyrret af sygdom, ferie og andet. Børnene i sproggruppen har virkelig nydt hvert sekund, været parate og villige til, at modtage læring, bla fordi det har været sjovt og fyldt med spændende overraskelser hver gang. Så vi må konstaterer, at målet er nået. Hvilken læring har refleksion Det er meget tydeligt, at børn lærer og udvikler sig af, at de voksne har tid til, at være sammen med dem, koncentreret, uforstyrret og velforberedt.

3 over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? At de voksne holder fokus på læringsmålet hos en gruppe børn. Den voksne skal vide noget om hvordan man hjælper, støtter og udvikler børnene i den rigtige retning i forhold til sprogudvikling. Vi må konstatere, at det er meget givende når der ydes en ekstra indsats i mindre grupper for børn. Det gør det nemmere, at holde fokus, men også nemmere, at nå ind til børnene med den læring der skal gives til dem. Det er vigtigt, at man i institutionen vælger hvilke arbejdsopgaver man vil udføre og hvordan det skal gøres for, at skabe arbejdsro til dem der skal løse opgaverne. Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Tale/høre pædagog Lisbet Ansøe har bidraget med ideer og forslag til hvordan vi skulle komme i gang med sproggruppen. Vi startede projektet op, så hvordan det udviklede sig, hentede viden og erfaringer internt i personale gruppen og videre førte det til sproggruppen. Vi har løbende holdt evalueringsmøder hvor talepædagogen har deltaget når det har været muligt. Refererer til læreplan punkt 4.

4 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-6 år Antal børn: mindre grupper ca.10 Tema: Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Personlig udvikling x Sociale kompetencer ½ - 2 år Sprog Krop og bevægelse Natur 3-6 år x Kulturelle udtryksformer Børnene skal lære at konflikthåndtere og sige til og fra overfor hinanden. Børnene skal tilegne sig evnen til at turde prøve nye ting, og bede om hjælp. Børnene skal lære at mærke efter hvad de har lyst til og hvad de ikke har lyst til. Vi forventede at børnene ville komme ud i færre konflikter og at børnenes selvtillid ville blive øget i takt med at de tør prøve flere ting, samt at børnenes selvværd ville blive øget, når de bliver mere bevidste om hvad de har lyst til og ikke lyst til. Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Vi vil arbejde med trin for trin og med moppekuffert, for at hjælpe børnene til at kunne læse hinandens ansigtsudtryk og bruge disse som en metode til at lære børnene at hjælpe hinanden Vi har ofte mange daglige konflikter børnene imellem i garderoben på vej ind og ud fra legepladsen, derfor vil vi sørge for at der altid er en voksen i nærheden af børnene, til at støtte dem i de konflikter der dagligt opstår, fordi børnene har svært ved at læse hinanden. Vi vil sætte ord på de ansigtsudtryk de voksne ser og vi vil have særligt fokus på at spørge ind til børnenes lyst til at være med eller ej. Vi forventer at de voksne alle er lyttende og støttende i konflikter, så vi kan guide og fungerer som mediator mellem børnene, så de så vidt muligt får oplevelsen af at løse deres egne konflikter.

5 Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Vi har arbejdet lidt med trin for trin i skolegruppen. Vi har altid en synlig voksen omkring børnene, der synliggøre at vi er til rådighed. Vi arbejder videre på at være endnu mere tilgængelige voksne, som børnene oplever som en mediator og ikke en dommer. Vi arbejder på at implementere vores familiegruppetænkning som bygger på at få børnene til at opleve fordelene ved at hjælpe hinanden i hverdagen. Vi er lyttende og opmærksomme på hvor meget de voksnes nærvær betyder så børnene kan få den rette hjælp ved behov. Vi øver med børnene i stop op og tænk. Dette er et gennemgående pædagogisk tiltag, som alle børn møder med en anerkendende tilgang. Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Vi ser tydelige tegn på at børnene har tilegnet sig flere redskaber til at løse konflikter. Vi kan se at børnenes konflikter i grupperne har udviklet sig fra at handle om at sige fra og stop, til at lære at indgå i en legerelationer. De hjælper hinanden og er opmærksomme på at nogen har brug for hjælp og henter hjælp når der er brug for det. Børnene kontakter de voksne i højere grad for at få hjælp og børnene fortæller oftere og oftere historier om hvornår man er en god ven og hvornår man ikke er. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Målet er i sig selv at ruste børnene til at løse konflikter med hinanden. Målet er gradvist opnået da vi oplever at konflikterne har udviklet sig i en positiv retning. Der er nogen af børnene der er blevet utrolig gode til at sige stop til de andre børn. Så ren faktisk oplever vi at der er komemt uro i hierarkiet og de børn der elelrs havde meget indflydelse fordi de er fysisk stærke, har ikke længere den samme indflydelse på de andre børn. Da stop er blevet en del af børnenes grænsesætning overfor hinanden.

6 Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Målet er opfyldt fordi vi er opmærksomme, gentager os selv og prioriterer konfliktløsning højt i dagligdagen. Personalet har udarbejdet en fælles metode til hvordan vores pædagogiske tilgang er til konflikthåndtering. Vi har ensartet vores tilgang og planlagt hvordan vi kan arbejde med konflikter inden de opstår. De voksne fortæller i højere grad børnene hvad det gør ved de andre børn. Dette har generelt skabt en større forståelse for hvorfor vi skal behandle hinanden som vi gerne selv vil behandles. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? At børnene virkelige har stor glæde og gavn af at de har synlige, tydelige voksne. Vi oplever generelt at vores tilgang ift. familiegruppe tænkningen gør at vi er blevet bedre til at se det enkelte barns kompetencer. Vi kan konstatere at der er et kontinuerligt behov for daglige gentagelser, derfor har vi besluttet at dette implementeres i familiegruppernes daglige pædagogiske principper. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Vi har løbende evalueret på team-møder og postmøder sammen med vores leder. Vi skal finde en mere målbar evalueringsmetode Vi har evalueret ved at anvende vores dokumentation og iagttagelser af hinanden. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4.

7 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: ½ - 2 år Antal børn: 10 Tema: Målgruppe: Personlig udvikling Sociale kompetencer ½ - 2 år Sprog Krop og bevægelse Natur 3-6 år Kulturelle udtryksformer Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Selvhjulpenhed Børnene skal evne at sige til og fra Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Børnene tager selv tøj af og på i det omfang de kan i forhold til deres udviklingstrin Børnene går selv ud til krybben, kravler selv op i krybben og op på puslebordet Børnene tørrer sig selv om munden og på hænderne når de har spist Børnene hælder selv op i koppen og øser selv mad op. Børnene tager selv tallerken, kop og bestik. Børnene bærer ud efter sig selv når de er færdige med at spise. De voksne støtter børnene i hvordan man siger til og fra overfor hinanden. Vi bruger ordet Stop og viser det tydeligt med et håndtegn. Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest De voksne har støttet børnene i at blive mere selvhjulpne. Der er brugt mere tid på skiftningen, så de voksne giver børnene den tid det tager selv at tage tøj af og på.

8 betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side De voksne støtter børnene i at tage tøjet af og på når vi skal ud. De voksne har reduceret løftene af børnene. De steder børnene selv kan kravle op, giver de voksne sig tid til at børnene selv gør det. De voksne har støttet børnene i selv at tage deres ting af bordet efter at have spist. De voksne har støttet børnene i at sige STOP. Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er opnået? Børnene begynder selv at tage tøjet af, når de kommer ud på badeværelset. Børnene kravler selv op på puslebordet, når dette er kørt ned og trappen står fremme. Børnene beder selv om at få en klud, når de er færdige med at spise. Børnene konflikthåndterer mere selv. Børnene gør nu mere opmærksomme på sig selv og deres behov. Børnene har lært at sige STOP når de føler sig uretfærdigt behandlet. I hvilken grad er mål blevet opfyldt? Målet om at gøre børnene mere selvhjulpne og evne at sige til og fra, er i høj grad blevet opfyldt. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Grunden til at målene er blevet opfyldt er, at vi alle sammen har håndteret udfordringen på samme måde. Vedholdenhed, ansvar og prioritering. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende Når vi implementerer en pædagogisk tiltag, er det vigtigt at vi indser at det tager tid. Det er vigtigt at vi er loyale over for de pædagogiske tiltag og aftaler, så vi alle sammen gør det samme med vores individuelle personligheder. Vi skal blive bedre til at skrive logbog.

9 pædagogiske arbejde? Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Vi skal blive bedre til at evaluere undervejs efter de aktiviteter der i den periode ligger op af det givne læreplanstema (2 måneder pr. tema). I slutningen af temaperioden evaluerer vi det gamle, før vi igangsætter det nye tema. Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Vi har skrevet dagbog til os og forældrene. Vi evaluerer ugentligt på teammøder. Vi tager billeder under aktiviteterne. Refererer til læreplan punkt 4.

10 Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: ½ - 2 år Antal børn: 10 Tema: Målgruppe: Hvilke kompetencer og erfaringer skal den pædagogiske læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? Kopier fra læreplan pkt. 1 Hvilke resultater forventede I? Personlig udvikling Sociale kompetencer ½ - 2 år Sprog Krop og bevægelse Sprogforståelse, udtale, sætningsproduktion. Natur 3-6 år Kulturelle udtryksformer Vi forventede at børnene ville få et større ordforråd, kunne lave sætninger med flere (svarende til deres alder) og kunne bruge det korrekte ord for den korrekte genstand og følelse. Hvilke aktiviteter forventes gennemført? Kopier fra læreplan punkt 3 Dialogisk læsning, rim og remser, sange og fagtesange og de voksne gentager og sætter ord på ting og følelser i vores hverdagen. Hvilke faktiske aktiviteter er blevet udført? Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side Dialogisk læsning, rim og remser, sange og fagtesange og de voksne gentager og sætter ord på ting og følelser i hverdagen. At ord følger handling. At børnene mærker glæden ved at bruge sproget og at de opnår det de siger. Hvilke tegn er der set på at faktiske resultater er Sproget bliver brugt i højere grad og også mere korrekt. Mere nuanceret for de større børn. Børnene samtaler mere nu. Børnene synger lærte sange på eget initiativ. Børnene er blevet bedre til at gøre sprogligt opmærksomt på deres behov.

11 opnået? I hvilken grad er mål blevet opfyldt? I høj grad. Vi ved at størstedelen af børnene er alderssvarende sprogligt. Vi er opmærksomme på at 2 børn nu og senere kan have behov for yderligere sproglig støtte. Hvilke årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Vedholdenhed, ansvar, prioritering og planlægning. Hvilken læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pædagogiske arbejde? Vi kan se at børnene profiterer af lege med sprog. Vi kunne godt tænke os at arbejde med sproget projektorienteret og med metoden fokusbarn i det kommende pædagogiske arbejde. Vi skal blive bedre til at skrive logbog. Vi skal blive bedre til at evaluere undervejs efter de aktiviteter der i den periode ligger op af det givne læreplanstema (2 måneder pr. tema). I slutningen af temaperioden evaluerer vi det gamle, før vi igangsætter det nye tema. Hvilke erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? Hvilken evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Vi har skrevet dagbog til os og forældrene. Vi evaluerer ugentligt på teammøder. Vi tager billeder under aktiviteterne. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4.