GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN 2013 GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO 1

2 INKLUSION Vi vil skabe en skole, hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet Sammenhæng Hvor er vi? Gjøl skoles værdier og mål bygger på det anerkendende princip = INKLUSION Lære- og elevplaner(udviklingsplaner) i hhv. børnehave, SFO og skole har fokus på det enkelte barns kompetencer, potentialer og udviklingsmuligheder såvel fagligt som menneskeligt I skolens og børnehavens kompetenceforum fokuserer vi på det enkelte barns kompetencer. KF-lærerne fungerer som rådgivere overfor skolens øvrige lærere vedrørende elever med særlige udfordringer. Ingen børn indstilles til PPR, før barnet bl.a. via en udvidet elevplan/udviklingsplan samt indgående drøftelser og rådgivning vedrørende foranstaltninger i normalundervisningen/hverdagen i børnehaven, har været behandlet i kompetenceforum Skolens leder deltager i KF- møder i såvel børnehave som skole Vi finder det særdeles vigtigt, at det anerkendende og ressourceorienterede syn foldes endnu mere ud på vores institution. I skoleåret gennemfører de sidste to lærere ICDP modul 1. Hermed er vi pt. ajour alle inkl. skolens leder har gennemført modul 1 De fleste pædagoger i børnehave og SFO har gennemført ICDP Modul 1 og 2 Vores Trivselspolitik bygger på det anerkendende princip Skole, børnehave og SFO har et tæt samarbejde om vores fælles børn I februar 2012 gennemførte vi sammen med Biersted og Nørhalne skole et fællespædagogisk arrangement om Inklusion v. Rasmus Alenkær. Arrangementet var for alle lærere, pædagoger og de tilknyttede PPRmedarbejdere. Skolebestyrelserne på de tre skoler var også inviteret. Vi har efterfølgende i såvel pædagogsom lærerregi arbejdet videre med en udbygning/konkretisering af Rasmus Alenkærs dialogmodel. Der er fortsat fokus på kompetenceudvikling indenfor inklusion for lærere og pædagoger. Således gennemførte 2 pædagoger i efteråret 2012 PD-modul i Social inklusion. Vi har indført projekt Den Gode Klasse. Formålet med projektet er at bevidstgøre, at det gode forældresamarbejde omkring det enkelte barns 2

3 klasse/gruppe er afgørende for, at ikke kun det enkelte barn trives/inkluderes, men at hele klassens/gruppens trivsel er et fælles anliggende. I skoleåret er alle klasser introduceret for projektet. Vi forventer, at alle forældre tager ideen til sig og forpligter sig på at afholde et antal årlige møder i resten af barnets skoletid I 2012 startes projekt Den gode Klasse i før-skolegruppen i børnehaven mhp. tidlig indsats og på baggrund af beslutning truffet i skolebestyrelsen i 2011 Mål Hvilke mål for indsatsen? have hvem til at gøre? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Vi ønsker at tilbyde en hverdag, hvor der er plads til de forskelligheder, som vi ser som en ressource og IKKE som et problem Vi ønsker at alle er opmærksomme på, at vores forskelligheder er noget, der tilsammen gør fællesskabet rigere Vi ønsker, at barnet både i institutionen og derhjemme møder den holdning, at alle mennesker har værdi og skal respekteres som det menneske, det er. Trivsel og inklusion er således et fælles anliggende for hjem, børnehave, SFO og skole At målet efterleves af alle i vores institution såvel af de professionelle nære medarbejdere som forældre Vi vil gerne se disse tegn: Ingen føler sig overset Ingen føler sig utryg Ingen er bange for at være sig selv Ingen føler sig alene og udenfor fællesskabet Ingen føler, at de ikke slår til Vi bruger i stigende omfang Barnets bog som dialogredskab mellem skole og hjem. I bogen beskrives alle de positive oplevelser, vi har med barnet Vi arbejder aktivt med trivsel og inklusion i hele vores samdrift bl.a. ved hjælp af børne- og undervisnings miljøvurderinger og muligvis fortsætter vi med de årlige trivselsundersøgelser i de enkelte klasser. Dette skal i 2013 afklares i skolebestyrelsen. Klasselærerne gennemgår hvert år trivselspolitikken i alle klasser Alle nye forældre introduceres for trivselspolitikken. Dette sker ved indmeldelse i børnehaven samt ved første møde på skolen for ny Bh. klasse I skolebestyrelsen drøfter vi pt. om alle/de fleste forældre har taget projekt Den Gode Klasse på sig? Vi har en bekymring om, at det ikke helt er billedet 3

4 I 2013 skal disse drøftelser i skolebestyrelsen intensiveres. Hvis for få forældre/klasser gør brug af muligheden, hvad er så begrundelsen herfor? ( Er det for svært? For kunstigt? Er der ikke behov for det? Er det skolens / børnehavens problem, når børn ikke trives/føler sig som en del af fællesskabet? ) Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvilke evalueringsmåder? Vi afholder hvert år fællespædagogiske arrangementer for både pædagoger og lærere. I januar 2013 gennemfører vi endnu et trin i inklusionsraketten et fællespædagogisk arrangement for alle pædagoger og lærere om udfordringer i den daglige praksis samt videreudvikling af vores anvendelse af dialogmodellen. I skolens afdelingsteams og på pædagogernes møder er der altid fokus på elevplanerne/læreplanerne samt på dialogmodellen, således at det hele barn drøftes I 2012 har vi i vores samdrift ansat en pædagogmedhjælper, hvis opgave bl.a. var at understøtte Flere Hænder i Indskolingen. Indsatsen videreføres i I 2013 har vi planer om at udbygge indsatsen i børnehaven mhp. børn med særlige behov herunder sproglige og motoriske vanskeligheder I foråret 2013 vil personalet på Gjøl Fritidscenter afholde en pædagogisk dag, hvor temaet er Social Inklusion. De to pædagoger, som har taget uddannelsen indenfor området vil være tovholdere. Det anerkendende og ressourceorienterede syn evalueres i det daglige pædagogiske arbejde med børnene, i primær- og afdelingsteams, i kompetenceforum i såvel børnehave som skole, i pædagogisk råd, på pædagogernes personalemøder og i skolebestyrelsesarbejdet. Evaluering foregår også på netværksmøder, hvor bl.a. ledelsen deltager I ledelsens samtaler og samarbejde med medarbejderne bl.a. ved MUS og TUS Evaluering foregår ligeledes i forældresamtaler og på forældremøder I vores fælles institution på Gjøl binder vi sløjfer hver dag. Sløjfens to halvdele hedder INKLUSION og LÆRING. Bundet sammen til en sløjfe symboliseres SAMMENHÆNGEN. En halv sløjfe er ingen sløjfe 4

5 LÆRING vi vil skabe en skole, der fremmer børns og unges læring og dannelse Sammenhæng Gjøl skole har i flere år været afdelingsopdelt. Diverse Hvor er vi? danske undersøgelser peger på, at dette er en styrke for elevernes læring og inklusion. Dette er i tråd med vores egne oplevelser. Vi har i flere år taget diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin. Resultatet af testene bruges fremadrettet i undervisningen ved målfastsættelsen for den enkelte elev. Der tages herudover vha. kompetenceforum og læsevejleder diverse andre tests af den enkelte elev/hele klasser mhp. hvordan vi bedst hjælper eleven videre i den faglige og menneskelige udvikling Skolen har siden 2011 haft Læsning som indsatsområde I 2011 indførte vi LÆSEBÅND på skolen. Tre dage om ugen starter skoledagen for alle elever således med 15 min. individuel læsning. Der holdes klassekonferencer på hvert klassetrin, hvor klasselærer/dansklærer, skoleleder, læsevejleder og KF-lærer deltager for at aftale fremadrettet indsats. Der arbejdes i forskelligt omfang med logbog/portefolie i alle klasser. På de ældste klassetrin er det optimalt, når eleven deltager med sin portefolie i forældresamtalen mhp. dokumentation af egen faglig og menneskelig udvikling. Klasselæreren afholder to årlige elevsamtaler med den enkelte elev dette sker FØR elevplan og forældresamtale. Lærere og pædagoger er tydelige i deres forventninger til børnene altid med en anerkendende tilgang Elever med særlige behov tilbydes i samarbejde med forældrene kortere, faglige kurser i kompetenceforum. Forud for kursusforløbet udleveres skriftlig handleplan vedr. indhold, periode mv. til forældrene. Lærerteam/klasselærer/pædagoger omkring børn med særlige behov fører logbog over såvel positive som mindre positive oplevelser i barnets hverdag. Dette gøres mhp. tydelig dokumentation. I flere tilfælde har lærerteamet yderligere oprettet en skole-hjem bog, hvor såvel positive som negative oplevelser i dagens løb beskrives af både forældre og skole dette med henblik på tæt dialog om det enkelte 5

6 Mål Hvilke mål for indsatsen? have hvem til at gøre? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? kunne registrere og evt. måle efter en periode? barn. Undervisningsform og metode tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger Vi diskuterer løbende elevplanernes form og indhold Elevplanen er et til stadighed ajourført værktøj for lærerne. Elevplanen fungerer også i udvidet form som arbejdsgrundlag for kompetenceforum samt i kontakt med bl.a. visitationsudvalget. Børnehave og SFO arbejder med at udvikle pædagogisk praksis med afsæt i 6 kerneområder SFO har beskrevet egne konkrete mål- og indholdsbeskrivelser indenfor de 6 kerneområder For at kvalificere og styrke arbejdet med børns læring bruges Smtte-modellen som værktøj I vores fælles institution på Gjøl binder vi sløjfer hver dag. Sløjfens to halvdele hedder INKLUSION og LÆRING. Bundet sammen til en sløjfe symboliseres SAMMENHÆNGEN. En halv sløjfe er ingen sløjfe Lærere og pædagoger skal løbende opkvalificeres, så de til stadighed er kompetente til at tage kerneopgaven på sig Lærere og pædagoger skal fremme indlæringsprocesserne hos det enkelte barn Vi vil fremme det enkelte barns nysgerrighed og lyst til læring Målet er, at arbejdet med tests, dokumentation og evaluering opleves som en helt naturlig del af skolens daglige undervisning og pædagogiske praksis samt opleves meningsfuldt og værdifuldt af begge parter i skole-hjem samarbejdet. Der skal være en meningsfuld RØD TRÅD / sammenhæng mellem Fælles mål, klassens årsplan, skolens egne diagnostiske tests, nationale tests, elevportefolie, elevsamtaler, elevplaner og forældresamtaler Fælles holdninger og fælles sprog, så alle også børn og forældre ved hvad vi taler om/ mener. Lærerne skal arbejde mere med den direkte sammenhæng mellem årsplan og elevplan. Dette vil give en større klarhed og gennemskuelighed for alle parter og på sigt vil det gøre lærernes arbejde med de skriftlige elevplaner mindre slidsomt. Vi vil gerne se engagerede, initiativrige og selvstændige børn 6

7 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvilke evalueringsmåder? I 2013 har vi aftalt at give elevplanerne et eftersyn. Der arbejdes i skolens afdelingsteams med en justering og tilpasning af elevplanerne. I marts 2013 afholdes en pædagogisk dag, hvor temaet er en evt. ny skabelon for elevplaner. I 2013 vil vi i ledelsen igen se nærmere på form og indhold i den udvidede elevplan med det formål at, den tjener endnu bedre som dokumentation i forbindelse med arbejdet i normalundervisning og kompetenceforum. Skabelonerne til skolens elevsamtaleark skal have et eftersyn i Dette sker i de to afdelingsteams. I 2013 skal SFOéns egne konkrete mål- og indholdsbeskrivelser have et eftersyn dette sker på teammøder Arbejdet med tests, dokumentation og evaluering er et emne i den årlige MUS og TUS I ledelsesteamet og på lærer- og pædagogmøder sættes der fokus på: - Fremmer vi børns nysgerrighed og lyst til læring? - Ser vi engagerede, initiativrige og selvstændige børn? Da ledelsen deltager i alle forældremøder på skolen, er der rige muligheder for at konstatere, om Den røde tråd er til stede. Der evalueres ved de årlige klassekonferencer, hvor den enkelte elevs faglige udvikling i dansk følges nøje. 7

8 Udvikling af lærerteamsamarbejdet og pædagogteamsamarbejdet Sammenhæng Hvor er vi? Mål Hvilke mål for indsatsen? have hvem til at gøre? Vi har i mange år haft fokus på teamsamarbejde Gjøl skole er en teamopdelt organisation både Gjøl Fritidscenter og undervisningsdel er opdelt i to afdelingsteams. Opgaver og forpligtelser er nøje beskrevet i skolens akkordbeskrivelser Mål og handleplan for lærerteamsamarbejdet er ligeledes beskrevet i Gjøl skoles målsætningskatalog Mål og handleplan for samarbejdet mellem lærer-og pædagogteamene er beskrevet i Målsætningskataloget Vi har skriftlige samarbejdsaftaler mellem skole og børnehave/sfo Der er givet ressourcer til et udvidet samarbejde mellem Bh. klasseleder og leder af børnehaven samt til øvrige lærere i Yngste afdeling Så længe børnene går i SFO, afholdes der forældresamtaler. SFO-pædagogerne deltager i skolens forældremøder i yngste afdeling Fra 2012 og fremefter har Jammerbugt kommune sat fokus på udvikling af teamsamarbejde blandt kommunens lærere I forbindelse med et fælleskommunalt jobrotationsprojekt har skolen haft to teamkoordinatorer på PD i Teamudvikling I samarbejdet mellem lærer-og pædagogteams har vi store udfordringer både praktisk, vedrørende såvel mødetidspunkter som økonomisk. At italesætte udvikling af kerneydelsen = Læring At alle børn føler sig set og hørt der, hvor de er At der skabes en kultur, hvor refleksion over egen praksis er en selvfølge At lærere og pædagoger får øje på hinandens kompetencer og derigennem udvikler nye handlekompetencer At lærere og pædagoger bruger hinandens ressourcer optimalt At den enkelte medarbejder igennem teamsamarbejdet ser værdien i støtte, opbakning, rådgivning og aflastning. Dette for at den enkelte også fremadrettet kan agere professionelt i et anerkendende perspektiv. Ledelsen har fremadrettet større fokus på et udfordrende samspil med teamene Ledelsen har fremadrettet gennem TUS fokus på den enkelte medarbejders teambevidsthed 8

9 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Ledelsen har fremadrettet fokus på at spørge aktivt ind til teamets forståelse og udvikling af kerneydelsen At lærere og pædagoger vil bruge teamsamarbejdet i udvikling af egen praksis samt teamets udvikling At teamene italesætter og sætter fokus på, hvad god undervisning er At alle børn så vidt muligt inkluderes både fagligt og socialt At teammødernes indhold afspejler refleksion. Dette fremgår bl.a. i referater fra teammøderne. At lærere og pædagoger bruger hinandens kompetencer i hverdagen At medarbejderne har professionelt overskud også i pressede situationer Ledelsen har udfærdiget forventninger til hhv. teamkoordinatorernes rolle samt indhold i teamsamarbejdet i skolens to afdelinger fremadrettet. Ledelsen har italesat ovenstående forventninger på møder med de to koordinatorer, inden start på uddannelsesforløbet i teamudvikling. Forventningerne er ligeledes formidlet videre til de øvrige lærere i de to afdelingsteams. I 2013 har vi aftalt følgende: - Der afholdes kvartalsvise møder mellem ledelsesteam og de to koordinatorer - Møderne indeholder en statusdel og en fremadrettet del I 2013 vil såvel skolens ledelsesteam som Gjøl Fritidscenters ledelsesteam mindst to gange årligt afholde teamsamtaler med henblik på at udfordre teamenes praksis og følge udviklingen. Ledelsen er tovholder på disse møder. På Gjøl Fritidscenters personalemøder er teamudvikling fremadrettet et fast punkt på dagsorden mhp. fælles refleksion og vidensdeling Ledelsen ønsker, at der på overordnet ledelsesniveau drøftes det hensigtsmæssige i, at både pædagoger og lærere fremadrettet uddannes i teamudvikling I uge deltager yderligere to lærere samt to pædagoger i teamudviklingsforløbet I ledelsesteamet afklares, hvorledes vi tackler udfordringen vedr. samarbejdsmøder mellem SFO og lærerne i Yngste afdeling Evaluering Hvad skal Ledelsesteamet vil i starten af 2013 afsætte tid til udarbejdelse af spørgsmålstyper, som kan anvendes til 9

10 evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvilke evalueringsmåder? teamsamtalerne samt planlægning af struktur, form og rammer for samtalerne På de kvartalsvise møder med teamkoordinatorerne evalueres løbende under statusdelen Ledelsesteamet evaluerer på ledelsesteammøder løbende udviklingen i teamsamarbejdet 10

11 Vores arbejde med Gjøl Skole 2020 Visioner, tanker, drømme Sammenhæng Hvor er vi? I 2011 i forbindelse med skolestruktur- debatten for Jammerbugt kommune, hvor der var fokus på skoleområdet og som i dag er udmøntet ved skolesammenlægninger og nedlæggelse af skoler, nedsatte i skolebestyrelsen en arbejdsgruppe bestående af forældrerepræsentanter. Gruppen ønskede at rette fokus mod nye tiltag, tanker, ideer og visioner for Gjøl Skole med antagelsen: En skole med nye tiltag, visioner og ideer vil politisk være vanskelig at lukke. I november 2011 afholdt skolebestyrelsen en fælles pædagogisk dag med ledelse, pædagoger og lærere, hvor arbejdsgruppen fremlagde deres visioner og tanker for Gjøls fremtidige skole Visioner og drømme som blev fremlagt af arbejdsgruppen: 1. Øget samarbejde mellem pædagoger og lærere også i undervisningsdelen. 2. Aldersintegreret undervisning niveaudeling ud fra børnenes faglige kompetencer. 3. Samarbejde mellem lærere og pædagoger i 3 grupper. 4. Bevægelse og læsebånd hver dag. 5. Rullende skolestart. 6. Skolen har undervisning mellem kl. 8 og 14 Følgende er nogle nøgleord og udsagn fra medarbejderne på mødet: 1. Medindflydelse, medbestemmelse og ejerskab hos alle medarbejdere er vigtig. 2. Nye tiltag kræver tid, omtanke, planlægning, indsigt, viden, evt. uddannelse. 3. Ny tiltag / struktur skal ske på baggrund af faglige og pædagogiske overvejelser. 4. Ikke ændre bare for at ændre, men at formålet med forandringer er: At udvikle de faglige og sociale kompetencer hos elever samt videreudvikle personalets faglige kompetencer. 5. Nye tiltag skal passes ind i det øvrige arbejde på skolen. På baggrund af ønsker fra medarbejderne er afholdt et udvidet bestyrelsesmøde i januar 2012 med henblik på at afklare forventninger mellem bestyrelse, medarbejdere 11

12 og ledelse. På bestyrelsesmøder, pædagogisk råds møder og personalemøder i Gjøl Fritidscenter er bl.a. drøftet: Forventningsafklaring Planlægning Tidshorisont Nærmeste udviklingszone Tiltag Fællespædagogiske dage I september 2012 er der afholdt pædagogisk dag i undervisningsdelen med henblik på at skabe klarhed over mulighederne for afprøvning af praktisk samarbejde vedrørende samlæsning og holddeling. Der er udarbejdet konkrete planer for dette samarbejde for både ældste og yngste afdeling. Der er udviklet et formaliseret samarbejde mellem Bh. klasse og de ældste børnehavebørn (Røddergruppen) Mål Hvilke mål for indsatsen? have hvem til at gøre? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Evaluering Hvad skal evalueres? At Gjøl Skole ikke nedlægges. At styrke og videreudvikle de sociale og faglige kompetencer for børnene. At styrke og videreudvikle fagligheden hos alle ansatte. At implementere nye strukturer som bl.a. kan fremme læring på tværs af alder. At lærere og pædagoger i det daglige arbejder mere sammen. At skolebestyrelsen er aktiv medspiller sammen med skolens medarbejdere. At skolebestyrelsen, ledelsen og alle medarbejdere konstruktivt arbejder på at udvikle Gjøl Skole. At der samarbejdes om samlæsning og holddeling i alle årgange og på tværs af årgangene Samarbejdet mellem Røddergruppen og Bh. klassen fortsætter i 2013 At der anvendes forskellige former for samlæsning og holddeling Forældrene informeres forud for ovenstående I skoleåret indarbejdes tiltagene i årsplanerne At Bh. klassen opbygger et struktureret samarbejde med såvel Røddergruppe som 1. kl. Der følges løbende op på processen på skolebestyrelsesmøder, ledelsesteammøder, lærer- og pædagog møder samt MUS og TUS 12

13 Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvilke evalueringsmåder? 13

14 Indsatsområde LÆSNING Yngste afdeling Skolen er opdelt i 2 afdelinger med henblik på specialisering af lærernes fagkompetencer Sammenhæng Hvor er vi? Læseprøver på alle klassetrin Børnehaveklasse: der afholdes 2 gange bogstavprøve og KTI (Kontrolleret Tegne Iagttagelse) 1. klasse: der afholdes læseprøve (OS64) 2. klasse: der afholdes læseprøve (OS120) og national test 3. klasse: der afholdes læseprøve (SL60). Derudover har den enkelte lærer læseprøver eller supplerende tests, der kan anvendes i forbindelse med læseundervisningen. Der holdes klassekonferencer på hvert klassetrin, hvor klasselærer, skoleleder, læsevejleder og KF-lærer deltager for at aftale fremadrettet indsats. KF-ressourcerne bruges også om fornødent til den indledende læseundervisning i Bh. klassen. Dansklæreren afholder elevsamtaler med fokus på den enkeltes læseudvikling og sætter i fællesskab med eleven nye mål. Gjøl Skole er opdelt i to afdelinger - henholdsvis yngste og ældste. I yngste afdeling er dansklærerne specialiserede i læseindlæring på disse klassetrin (1. 3. kl.). Der afholdes hvert år et 3 ugers læsekursus i 3. klasse. I elevplanen beskrives hvor eleven befinder sig fagligt i forbindelse med læsning. Der er højtlæsning på alle klassetrin af litteratur af ældre såvel som nyere dato i forskellige genrer og teksttyper herunder rim og remser, romaner, eventyr, fantasy, samfundsrealisme osv. Eleverne har læselektier for hjemme og øver sig i højtlæsning på klassen. I børnehaveklassen arbejder vi med genfortælling for hele klassen samt børnestavning I undervisningen indgår billedlæsning: eleverne analyserer og fortæller om et billede I undervisningen indgår forskellige arbejdstyper omkring læsning: højtlæsning ved klasselærer, højtlæsning ved elever, læsning med læsemakker, individuel læsning og fælleslæsning. 14

15 Læseteater (oplæsning med replikker) bruges i danskundervisningen og styrker elevernes sprogforståelse, intonation og indlevelse i tekstmateriale. Eleverne har niveaupassende frilæsningsbøger på klassen uafhængige af lånebøger. De er udvalgt af dansklærer, læsevejleder og/eller bibliotekar. Lærebogssystemet Nisserne i Ådal er indført fra bh.kl. 2. kl. Det giver eleverne en grundig indføring i bogstavernes lyde og ordenes opbygning. IT: Mikroværkstedets programmer kan anvendes i undervisningen. Der er indført permanent læsebånd i 15 minutter tirsdag, onsdag og torsdag morgen. Om torsdagen er 2. og 5. klasse læsemakkere i læsebåndstiden. Mål Hvilke mål for indsatsen? have hvem til at gøre? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? kunne registrere og evt. måle efter en periode? At eleverne får knækket læsekoden og kommer i gang med selvstændig læsning og stavning (i løbet af 2. klasse). At elevernes læsefærdigheder udvikles og automatiseres (ved udgangen af 3. klasse). At eleverne mestrer forskellige angrebsteknikker til læsning herunder: stave, ordbilledkendskab og lydering. At læsningen er flydende ved udgangen af 3. Klasse. At eleverne kan vurdere deres egen læseproces. At eleverne får opøvet rutiner og sikkerhed i læsning. At eleverne får læsehastigheden sat i vejret. At eleverne selv kan finde niveaupassende og egnet læsemateriale. At elevernes læselyst styrkes. At dansklæreren har klassens bibliotekstime for derved kvalificeret at kunne vejlede børnene. Eleverne kender bogstaverne ved udgangen af bh. klassen. Færre børn indstilles til specialundervisning pga. læsevanskeligheder. Der sker en udvikling i lånebøgerne fra billedbøger og læsebøger, forældrene skal læse højt, til selvvalgte bøger, eleverne kan læse selv At børnene ikke låser sig fast på et bestemt niveau men selv søger udfordringer. Eleverne bruger portefolie i forbindelse med læsning for at dokumentere og synliggøre deres egen læseudvikling. 15

16 Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvilke evalueringsmåder? At læsetests tages ifølge den aftalte plan. Af elevplanerne skal det fremgå hvor eleven er i sin læseudvikling. Det i 2011 indførte læsebånd bibeholdes og fortsætter fremadrettet. Lærerne og børnehaveklasselederen videreuddannes fortsat, så de kan anvende ny og relevant teori om læseudvikling og vejledning. I 2013 deltager dansklærer i yngste afdeling samt læsevejleder i en todages konference i Rebild om læsning Forældrene har ansvaret for at børnene læser dagligt hjemme 15 minutter hver dag Elevernes læseudvikling skal følges nøje vha. test og efterfølgende klassekonference. Forældre sørger for, at læseaftaler indgået i efteråret mellem skole og hjem overholdes. Aftalen tages op ved forældresamtaler det efterfølgende forår. Se nedenstående klasse Obl. Eva. Anvendt test Tid Ansvarlige Opfølgning Delt. i opfølgning Bh.kl. KTI og bogstavprøve Bogstavprøve Efterår Forår Bh.kl.leder Læsevejled er 1 kl. OS64 Forår Dansklærer Læsevejled er 2 kl. Nationale tests OS120 Forår Dansklærer Læsevejled er 3 kl. SL60 Efter læsekursus Dansklærer Læsevejled er Klassekonference Elevsamtaler Forældresamtaler Teammøder Klassekonference Elevsamtaler Forældresamtaler Teammøder Klassekonference Elevsamtaler Forældresamtaler Teammøder Klassekonference Elevsamtaler Forældresamtaler Teammøder Bh.kl.leder Skoleleder Læsevejleder Kompetenceforumkoordinator Kommende klasselærer Dansklærer Skoleleder Læsevejleder Kompetenceforumkoordinator Dansklærer Skoleleder Læsevejleder Kompetenceforumkoordinator Dansklærer Skoleleder Læsevejleder Kompetenceforumkoordinator 16

17 Indsatsområde LÆSNING Ældste afdeling Skolen er opdelt i 2 afdelinger med henblik på specialisering af lærernes fagkompetencer Sammenhæng Hvor er vi? Uddannet læsevejleder med funktionsbeskrivelse. Læsetests efterfulgt af klassekonference med deltagelse af dansklærer, læsevejleder, skolens leder og koordinator for kompetencecenter. Elevsamtaler med fokus på læseudviklingen, der laves status og opstilles nye mål. Lærerne og eleven opstiller sammen mål for næste periode. Ved forældresamtaler orienteres forældrene om resultatet af læsetesten og de opstillede mål. Nationale test tages i 4. Og 6. Klasse. Forældrene modtager efterfølgende en rapport med resultatet. Bibliotek benyttes efter behov. Vi forventer at eleverne læser 20 min. hjemme hver dag. Vi orienterer om det på forældremøder og ved forældresamtaler. Forældrene har ansvaret herfor. Lærerne læser højt for eleverne. Som opfølgning på at eleverne får læst, kræver vi afleveringer af boganmeldelser. Indkøb af dansksystemet Fandango. Systemet er udviklet parallelt med Fælles Mål og virker. inspirerende og motiverende, da det inddrager mange forskellige typer af tekster; herunder multimodale tekster (tekster som består af flere medier). Vi har efter en forsøgsperiode i 2011 nu indført permanent læsebånd på alle klassetrin. 15 minutter 3 gange om ugen. Læsetest i 6. klasse er flyttet fra forår til efterår, så der er bedre tid og mulighed for at arbejde med de mål, der er aftalt med eleverne Om torsdagen er 2. og 5.klasse læsemakkere i læsebåndstiden Mål Hvilke mål for indsatsen? have hvem til at gøre? Bevare elevernes læselyst Fremme elevernes læseforståelse Øge elevernes læsetempo Styrke elevernes færdigheder i at læse faglitteratur Gøre eleverne bedre til at anvende forskellige læseteknikker 17

18 Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? At se fremgang når vi tager nævnte læsetests Registrere mere udlån på biblioteket Registrere at eleverne vælger at læse mere udfordrende tekster Registrere at eleverne har mindre brug for læsehjælp i andre fag end dansk Mindske behovet for brug af kompenserende hjælpemidler til læsning At færre elever har brug for hjælp fra kompetencecenter At elever scorer højere i diverse tests Skolebiblioteket vil indkøbe bøger, der er uddrag af i Fandango. Alle dansklærere i ældste afdeling skal fortsat videreuddannes. Forældre får udleveret pjece med gode råd om faglig læsning og forventninger til forældresamarbejde Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvilke evaluerings måder? Klassetrin Obl. evaluering 4. Nationale test forår Anvendt test SL 40 ST4 Forår 5. Læs 5 ST5 forår 6. do. TL 1 efterår ST6 forår Ansvarlige Opfølgning Deltagere i opfølgning Dansklærer Læsevejl. Klassekonferencer Elevsamtaler Forældresamtaler Teammøder do. do. do. do. do. do. Dansklærer skoleleder, læsevejl. og kompetence -centerkoordinator 18

19 Gjøl Fritidscenters arbejde med Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og Oplevelser af kommunens ydelser mm.) Sammenhæng Hvor er vi? Vi arbejder med at videreudvikle et positivt og ligeværdigt samarbejde med forældrene. Vi arbejder bevidst på at være gode rollemodeller, der respekterer andres meninger og holdninger igennem et anerkendende samarbejde med forældrene. Der er et professionelt samarbejde mellem børnehave, SFO, skolen og eksterne samarbejdspartnere. Der afholdes forældresamtaler, hvor læreplan for det enkelte barn anvendes. I det pædagogiske arbejde anvendes Den gode stol, Den gode stol som et redskab. Dette, for at udvikle barnets personlige og sociale kompetencer. Dagplejen deltager ved enkelte arrangementer i børnehaven. I 2011 er der etableret skriftlig aftale med dagplejelederen vedr. gæstebørn i børnehaven. I 2011 og 2012 er der afsat den nødvendige tid til møder med nye forældre og børn. Mål Hvilke mål for indsatsen? have hvem til at gøre? Tegn Hvilke mål for indsatsen? For at udvikle og skabe en positiv udvikling for det enkelte barn, har forældresamarbejde en meget central betydning. Fokus i 2013 er at videreudvikle dette samarbejde. Vi viser forældrene respekt og accept. Vi forventer, at forældrene tager ansvar for opdragelse af deres børn. Vi forventer, at forældrene er tydelige voksne. Vi forventer at forældrene tager aktiv del i og viser respekt overfor hele dagtilbuddets virke. Vi er medansvarlige og rådgivende for børnenes opdragelse, trivsel og udvikling. Vi har fokus og støtter barnet i at udvikle sine kompetencer. Vi har en positiv dialog med dagplejen og dagplejepædagogen. Der gives mulighed for at modtage gæstebørn fra dagplejen. Nye forældre og børn får en tryg og positiv opstart på GFC. Vi vil igennem pædagogiske handlinger sætte fokus på barnets sproglige udvikling. Der er en god anerkendende og ligeværdig dialog med forældrene, hvor der er en god samtaletone. Der er tillidsforhold, således at forældrene kommer til 19

20 Hvad vil vi gene have hvem til at gøre? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? os med problemer/spørgsmål omkring eget barn. Vi kontaktes af og kontakter vore samarbejdspartnere, hvis der er spørgsmål omkring et barn. Børnene kommer til os hvis de har brug for hjælp. Der kommer børn i gæstepasning fra dagplejen. Dagplejen deltager ved relevante arrangementer. Vi afholder forældresamtaler hvert år omkring barnet og dets trivsel i institutionen. Her gør vi brug af læreplanerne. Vi afholder forældremøder i efteråret. Her vil forældrene blive inddraget i det daglige pædagogiske arbejde. Vi giver mulighed for en samtale hvis forældrene ønsker det. Vi kontakter forældrene, hvis der er problemer. I SFO afsættes tid til samtaler med det enkelte barn, for at understøtte barnets kompetencer. Gjøl Fritidscenters ledelse vil besøge Stordagplejen. Vi indbyder dagplejen til relevante arrangementer. Vi afsætter den nødvendige tid i mødet med nye forældre og børn. I børnehaven introduceres Den gode klasse for forældre til kommende børn til børnehaveklassen Pædagoger i SFO vil igennem dialog med børnene påvirke, stimulere barnets omgangstone, kommunikation og samspilskompetencer f.eks. ved samlinger, børnemøder, Den gode stol, Den gode cirkel. I børnehaven laves der sprogstimulerende aktiviteter, bl.a. rim, remser, sanglege, daglig oplæsning. Medarbejderne vil være gode rollemodeller med god omgangstone. Evaluering Hvad skal evalueres Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvilke evalueringsmåder? Der evalueres på fælles personale-, stue- og teammøder: Vi taler om det enkelte barn på vores afdelingsmøder. Vi drøfter og opsamler faktuelle informationer om familien og det enkelte barn. Vi bruger læreplanerne som et evalueringsredskab på det enkelte barns personlige udvikling. Klasselærer og kontaktpædagog holder møde om det enkelte barn. 20

21 Gjøl Fritidscenters arbejde med Brugertilfredshedsundersøgelse for Gjøl børnehave December måned 2011 i forbindelse med Jammerbugt Kommunes arbejde med brugertilfredshed i dagtilbud, har der været udarbejdet nogle fortrykte postkort, hvor forældrene har kunnet skrive to små fortællinger hvor spørgsmålene har været: 1. Jeg synes det bedste ved at have mit barn i daginstitutionen er. 2. Jeg er ikke så glad for at have mit barn i daginstitutionen når. Postkortene har til hensigt at synliggøre det gode arbejde i institutionen, samt udvikle og forbedre praksis. På baggrund af svarene, tendenserne og relevante temaer har Gjøl børnehave lavet en handleplan for 2012 og forældre havde mulighed for at svare, vi fik 12 tilbagemeldinger (35 %). 1. Jeg synes det bedste ved at have mit barn i daginstitutionen er: UDSAGN - Legeplads. Der er en dejlig naturlegeplads. Når vi henter vores barn med mudderet flyverdragt og sand i håret, røde kinder og med stor fortællerlyst om dagens oplevelser. Super god legeplads, de elsker at være på også i regnvejr. Når de laver bål og snitter. Når mit barn er ude og lege, med mulighed for at bruge naturens ressourcer, såsom vand, jord eller lege i træer, som ikke er voksen styret. HANDLE PLAN 2012/13 Med et pædagogisk afsæt i vores læreplantema Natur og naturfænomener for børnehave, vil vi forsat i 2013 det daglige have fokus på området. Se vores læreplanstema på skolens hjemmeside under Gjøl Fritidscenter børnehaven. Samarbejde forældre og pædagoger. At der er nærværende voksne I det daglige arbejder pædagogerne bevidst på at styrke samarbejdet med forældrene. Derfor bruges der og afsættes meget 21

22 Omsorgsfuldt personale der altid er parat til en snak omkring barnet. Der hersker en skøn atmosfære blandt personalet, glade og imødekommende. Når personalet har tid til at fortælle om hvordan dagen er gået. At alle pædagoger og leder tager godt imod os og hilser pænt hver dag. Et rigtigt godt samarbejde mellem institution og hjem At personalet er engagerede og giver omsorg til både mit barn og jeg. Pædagogiske aktiviteter. tid til en snak eller samtale med forældrene. Vi mener at samarbejdet med forældrene er meget vigtigt da samarbejdet er med til at styrke barnets udvikling og kompetencer. SE flere oplysninger om hvordan vi arbejder med Forældre pædagog samarbejde under afsnittet: Gjøl Fritidscenter arbejder med Kvalitet og brugere Vi vil i 2013 fortsætte med i perioder at lave temaer. Samtidig vil vi også have fokus på børnenes sprog. Her vil vi tage udgangspunkt i vores læreplaner. Når vores barn deltager i projekter / temaer f.eks. har lavet noget kreativt som de er stolte af. Gode aktiviteter med engagerede pædagoger. Emne orienterede forløb om andre lande eller naturen f.eks. Grønland. 2. Jeg er ikke så glad for at have mit barn i daginstitutionen når. UDSAGN: Ressourcer. For få voksne i institutionen, føler os utrygge ved det. Besparelser spænder ben for børnenes hverdag i form af: mindre ressourcer til, sikkerhed for børnene, mindre hænder til børnene således at pædagogerne reduceres til opsynsfolk og ikke har tid til det pædagogiske arbejde. Der er pt. ikke økonomiske ressourcer til at imødekomme forældrenes ønsker. 22

23 Der er beskåret så kraftigt, at der ikke er voksne omkring de små at læring og aktiviteter går tabt. Politikkerne bliver ved med at skærer ned på normeringen til daginstitutionen. Der er alt for lidt tid til mit og andres børn. Utrykt, stort hus med alt for få pædagoger. Sygdom og fravær. Når mit barn bliver passet af vikarer i stedet for faste voksne. At der er fravær og sygdom af det faste personale. Støjniveau i børnehaven. De er for meget inde i lokaler med mange børn og et højt støjniveau. Når støjniveauet er for højt. I 2012 har vi anvendt få faste vikarer, for at skabe større tryghed hos både børn og forældre, dette vil vi også bestræbe os på i Vi vil forsat i 2013 arbejde bevidst på at dæmpe støjniveauet i børnehaven. Vi vil bl.a.: Dele børnene i små grupper til forskellige aktiviteter Være gode rollemodeller og tale med lav stemmeføring Pædagogerne italesætter, når der er for meget støj på stuerne. I 2012 er der indkøbt legetæpper til børnene. I 2012 er der sat lyddæmpende plader op i børnehavens køkken. I 2012 er der anvendt støjmåler Det grønne øre Evaluering Der evalueres på fælles personalemøder, stue og teammøder. 23

24 Gjøl Fritidscenters arbejde med UDVIKLING OG LÆRING Afsæt i Jammerbugt kommunes overordnede Målog indholdsbeskrivelse for SFO. De overordnede mål gælder også delvis for børnehaven. Sammenhæng Hvor er vi? Siden 2008 har SFO og børnehave arbejdet med at udvikle pædagogisk praksis ud fra 6 kerneområder. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. 2. Sociale kompetencer. 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Indenfor alle kerneområder arbejder vi med den anerkendende pædagogik. Alle pædagoger har været på ICDP kursus. SFO har i 2010 beskrevet sine egne konkrete mål- og indholdsbeskrivelser indenfor de 6 kerneområder. Vi har i arbejdet med at udvikle dokumentation og evaluering indenfor de 6 kerneområder derfor: 1. Bruges personalemøder til at styrke og videreudvikle dokumentation og evaluering. 2. Har smttemodellen været anvendt som et redskab. 3. Hænges dokumentationer op i form af billeder. I 2012 har børnehaven justeret læreplanerne for børnehaven. Mål Hvilke mål for indsatsen? have hvem til at gøre? For at målrette og kvalificere det pædagogiske arbejde indenfor de 6 kerneområder vil vi også i 2013 arbejde med at udvikle dokumentation og evaluering. Give pædagogerne mulighed for refleksion over eget arbejde. Give pædagogerne mulighed for opfølgning på barnets / børnenes udvikling. Synliggøre Gjøl Fritidscenters Praksis, for forældrene. Bruge evaluering til at klargøre om de opstillede mål og forventninger er indfriet. Give børnene mulighed for, at genopleve aktiviteter, øjeblikke og begivenheder ved hjælp af dokumentation. Tegn Hvilke tegn vil vi Succeskriterium: At der hænger dokumentation i form af billeder og evt. 24

25 gerne se? kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvilke evalueringsmåder? proces beskrivelse med afsæt i de 6 kerneområder på Fritidscenters opslagstavler. At forældre og børn ser og kommenterer dokumentationen. At pædagogerne er optaget af og nysgerrige på at udvikle pædagogiske kompetencer. Dokumentation og evaluering tages løbende op på fælles personale- afdelings- og stuemøder. Vi vil fokusere endnu mere på, at anvende smttemodel som et redskab i det pædagogiske arbejde.. Der lægges billeder og procesbeskrivelser ind på Forældreintra. Der dokumenteres i Fritidscenteret ved hjælp af whiteboard tavler/ digital fremviser. Der hænges dokumentation op i form af billeder og evt. procesbeskrivelse. Forældrene opfordres til at se dokumentation i huset og på skolens hjemmeside. I 2013 vil børnehaven anvende nye observations skemaer Alle med. I 2013 vil børnehaven igen have fokus på at justere lærerplanerne. Der evalueres på vores fælles personale- afdelings- og stuemøder, med undersøgende og afklarende spørgsmål. Evaluering foregår også i GFC - ledelsesteamet. Smttemodel bruges som et redskab. Der evalueres og reflekteres efter hvert projekt, inden nye projekter sættes i gang. 25