GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO"

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN 2015 GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO 0

2 INDLEDNING Gjøl skole er en samdrevet institution bestående af børnehave, skole og SFO. Børnehave og SFO er beliggende i særskilte bygninger. Børnehaven har 33 børn, SFO har 44 børn og undervisningsdelen har 89 elever. Skolen er afdelingsopdelt og består af Yngste afdeling fra klasse og Ældste afdeling fra klasse. Efter 6. klasse går de fleste elever videre til Biersted skole. Lærere og pædagoger er fortrinsvis tilknyttet en af skolens afdelinger, hvor de gennem årene via erfaringsopsamling og kompetenceudvikling har fået opbygget et specifikt kendskab til netop den pågældende aldersgruppe og forventningerne hertil. Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolereform i kraft. Skolens udviklingsplan for hhv. 2014, 2015 og fremadrettet skal ses i denne kontekst og indeholder en strategiplan for, hvordan vi arbejder med de forskellige områder i reformen: 1. Eleverne trives i en sammenhængende skole med både en undervisnings- og en fritidsdel. 2. Understøttende undervisning børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse 3. Evaluering og fagligt løft. 4. Læring gennem brugen af IT. 5. Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Herudover beskrives i et særskilt afsnit Gjøl skoles selvvalgte indsats under den fælleskommunale overskrift Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør. Udviklingsplanen er et dynamisk værktøj, som er blevet til efter mange drøftelser i ledelsesteamet, afdelingsteamene og skolebestyrelsen. Desuden spiller også ind, at politikerne i Jammerbugt kommune i 2014 har besluttet at bibeholde den decentrale skolestruktur under forudsætning af, at skole og lokalsamfund i fællesskab arbejder sammen om at bevare og videreudvikle en bæredygtig skole. Dette har afstedkommet en meget aktiv indsats fra lokale borgere på Gjøl. Repræsentanter for ledelse, medarbejdere og bestyrelse tager aktivt del i dette og har i den forbindelse oprettet en skolegruppe, som tænker tanker og leverer bidrag til Gjøl en by med liv. Forventningerne i folkeskolereformen er ikke ukendt land for Gjøl Skole. Vi har en skole, som kan rumme de fleste børn og forældre uanset baggrund. Vi har igennem i flere år 1

3 arbejdet med temaet inklusion blandt andet via ICDP uddannelse, samt et tæt og struktureret samarbejde mellem pædagoger og lærere i Yngste afdeling og mellem de ældste børnehavebørn og børnehaveklassen. Gjøl skoles elever opnår gode resultater i de nationale tests i bl.a. dansk og matematik. I Naturfag har vi taget del i det fælleskommunale fokus og derudover er det kun linjefagsuddannede lærere, som underviser i faget. Se nærmere under afsnittet Baseline. Vi har i vores samdrift et unikt udgangspunkt for en god proces, da vi er én institution, der gennem en del år har arbejdet stadigt mere tæt sammen, både formelt via uddannelse og fælles pædagogiske arrangementer, men også i det daglige samarbejde på tværs af institution og skole. 2

4 FÆLLES FOKUS PÅ ALLES LÆRING OG TRIVSEL PÅ KANTEN AF DET VI GØR LÆRINGSMÅL Dette indsatsområde skal forstås på både den korte og lange bane! Sammenhæng Hvor er vi? Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Lærerne kender indhold og pædagogisk sigte i de nuværende Fælles Mål Lærerne er gode til at omsætte teori i Fælles Mål til praksis Dette gør sig gældende i både årsplaner og i den daglige praksis Lærerne er gode til at sætte mål for hele klassen i de enkelte fag Eleverne på Gjøl skole er generelt fagligt dygtige det viser de nationale samt skolens egne diagnostiske tests De nye forenklede Fælles Mål træder for de fleste fags vedkommende i kraft 1. august 2015 Vi har i enighed besluttet at sætte fokus på læringsmålstyret undervisning Vi er opmærksomme på, at der blandt medarbejderne er bekymringer vedr. rum og tid til implementering af indsatsen I 2015 er vi godt i gang Lærerens fokus skal flyttes fra aktiviteter i undervisning til elevens læring Undervisning er et middel til at nå målene ikke et mål i sig selv Teamsamarbejdet bliver mere meningsfyldt, når målene for grupper af elever/ den enkelte elev er gennemdrøftede og klare Eleverne skal vide, hvad der skal læres hvornår og hvorfor Eleverne skal føle ejerskab til målene, derfor skal de selv være med til at sætte dem Elevens forældre skal inddrages som afgørende samarbejdspartnere Forældrene skal kende de konkrete mål for deres barn, så de kan støtte og motivere Indholdet i de nye forenklede mål skal omsættes i praksis Undervisningen gøres mere transparent, så det bliver synligt for enhver, hvor man skal hen 3

5 Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Læreren arbejder frem mod et tydeligt mål for eleverne, således at lærerens kompetencer kommer mere i spil både den faglige viden og evnen til at undervise Eleverne opnår et større læringsudbytte, når det står klart hvad der forventes og når de selv har været med til at sætte målet Synlige mål for elevernes læring skal hænge i klassen, så eleverne kan se dem Vi har via Jammerbugt kommune søgt Undervisningsministeriet om at deltage i udviklingsprogram om de nye forenklede Fælles Mål og læringsmålsstyret undervisning Gjøl skole har fået positivt tilsagn Alle lærere, pædagoger og ledelsesteamet deltager i diverse fagrelaterede seminarer i hhv. Aalborg og Aarhus Vi skal arbejde videre med projektet på egen skole med hjælp og vejledning fra læringskonsulenter i undervisningsministeriet Ledelsen er meget opmærksom på, at en løbende dialog om udfordringer og de gode historier er nødvendig Udviklingsprojektet kører fra januar til august 2015 Vi skal i langt højere grad have indsatsen italesat i skolebestyrelsen bestyrelsesmedlemmerne er skolens ambassadører i forældrekredsen Den naturlige bekymring, medarbejderne har mht. tid og rum ift. indsatsområdet, skal italesættes af ledelsen I starten af skoleåret ønsker ledelsen at afholde en hel pædagogisk dag, hvor der er tid og rum til at drøfte indsatsområdet Vi skal finde frem til et digitalt værktøj, som kan forenkle lærernes arbejde med læringsmålene Vi skal på sigt have tilrettet både årsplaner og elevplaner, så de stemmer bedre overens med læringsmålene Der afholdes flere samtaler mellem eleverne og faglæreren 4

6 Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Giver arbejdet med læringsmål større overblik over faglige krav og forventninger? - opnåede resultater? - fremadrettet handleplan? For både lærere, pædagoger, elev og forældre? Er værktøjet til læringsmål brugbart i praksis? Kan den faglige progression samt barnets trivsel aflæses? Er det synligt på skolen og i klasselokalerne, at vi arbejder med læringsmål for den enkelte elev? 5

7 Reformens temaer i fokus skolens strategiplan Tema: Eleverne trives i en sammenhængende skole med både en undervisnings- og en fritidsdel Status Gjøl skoles værdier og mål bygger på det anerkendende princip = INKLUSION Lære- og elevplaner(udviklingsplaner) i hhv. børnehave, SFO og skole har fokus på det enkelte barns kompetencer, potentialer og udviklingsmuligheder såvel fagligt som menneskeligt I skolens afdelingsteams og på pædagogernes møder er der fokus på elevplanerne/læreplanerne samt på dialogmodellen, således at det hele barn drøftes I børnehave, skole og SFO afholdes samtaler med det enkelte barn med fokus på barnets trivsel I skolens og børnehavens kompetenceforum fokuserer vi på det enkelte barns kompetencer. KF-lærerne fungerer som rådgivere over for skolens øvrige lærere vedrørende elever med særlige udfordringer. Ingen børn indstilles til PPR, før barnet bl.a. via en udvidet elevplan/udviklingsplan samt indgående drøftelser og rådgivning vedrørende foranstaltninger i skolen/børnehaven, har været behandlet i kompetenceforum Skolens leder deltager i KF- møder i såvel børnehave som skole Souschef for SFO deltager i skolens KF-møder Ledelsen italesætter vigtigheden af den anerkendende og ressourceorienterede tilgang Alle lærere og pædagoger inkl. skolens leder har gennemført ICDP modul 1 De fleste pædagoger i børnehave og SFO har gennemført ICDP Modul 2 Vores Trivselspolitik bygger på det anerkendende princip, at alle børn er forskellige og værdifulde Der er fortsat fokus på kompetenceudvikling indenfor inklusion for lærere og pædagoger. Således har 2 pædagoger taget PD-modul i Social inklusion Vi anvender projekt Den Gode Klasse. Formålet med projektet er at bevidstgøre, at det gode forældresamarbejde omkring det enkelte barns klasse/gruppe er afgørende for, at ikke kun det 6

8 Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? enkelte barn trives/inkluderes, men at hele klassens/gruppens trivsel er et fælles anliggende for såvel skole/institution som hjem. Introduktion af Den Gode Klasse sker i børnehaven før skolestart. Alle nye forældre introduceres for trivselspolitikken Dette sker ved indmeldelse i børnehaven samt ved første møde på skolen for ny Bh. Klasse Siden 2013 har vi udbygget indsatsen i børnehaven mhp. børn med særlige behov herunder sproglige og motoriske vanskeligheder Vi ønsker at tilbyde en hverdag, hvor der er plads til de forskelligheder, som vi ser som en ressource og IKKE som et problem Vi ønsker, at barnet både i institutionen og derhjemme møder den holdning, at alle mennesker har værdi og skal respekteres som det menneske, det er Trivsel og inklusion er således et fælles anliggende for hjem, børnehave, SFO og skole At alle børn føler sig set og hørt der, hvor de er At der skabes en kultur, hvor refleksion over egen praksis er en selvfølge At lærere og pædagoger får øje på hinandens kompetencer og derigennem udvikler nye handlekompetencer At lærere og pædagoger bruger hinandens ressourcer optimalt At den enkelte medarbejder- såvel lærere som pædagoger - igennem teamsamarbejdet ser værdien i støtte, opbakning, rådgivning og aflastning. Dette for at den enkelte også fremadrettet kan agere professionelt i et anerkendende perspektiv Tiltag Ledelsen har fokus på et udfordrende samspil med teamene, hvor omdrejningspunktet er barnets trivsel, som er et fælles anliggende for lærere og pædagoger For at styrke samarbejdet imellem lærere og pædagoger afholdes fællespædagogiske arrangementer for at skabe konsensus i trivselsarbejdet 7

9 Tegn Evaluering Vi skaber fortsat tid og rum for at lærere og pædagoger bruger hinandens kompetencer i hverdagen Pædagoger og lærere skal også fremadrettet styrkes og støttes i teamudvikling, således at de har forudsætningerne for at etablere et stærkt team mhp. fælles børn Ifm. Reformen skal der fra 2015 foretages trivselsmålinger for alle elever. Disse er elektroniske og gennemføres forår 2015 Der arbejdes med at implementere den samarbejdsaftale, som i 2014 er indgået mellem PPR og skolen. Aftalen omhandler observationer i den pædagogiske praksis og efterfølgende sparring med lærere/pædagoger med udgangspunkt i den professionelles opgavevaretagelse At målet efterleves af alle i vores institution såvel af de nære professionelle som forældre Vi vil gerne se disse tegn: Alle føler sig set Alle føler sig trygge Alle tør være sig selv Alle føler sig som en del af fællesskab Alle føler de slår til Det pædagogiske personale bruger mere bevidst flere virkemidler sammen med deres faglige udgangspunkt i forhold til børnene Det anerkendende og ressourceorienterede syn evalueres i det daglige pædagogiske arbejde med børnene, i primær- og afdelingsteams, i kompetenceforum i såvel børnehave som skole, i pædagogisk råd, på pædagogernes personalemøder og i skolebestyrelsesarbejdet Evaluering foregår også på netværksmøder, hvor bl.a. ledelsen deltager I ledelsens samtaler og samarbejde med medarbejderne Evaluering foregår ligeledes i forældresamtaler og på forældremøder Ifm. projekt Den Gode Klasse skal bestyrelsen tage udgangspunkt i følgende: 8

10 Hvis for få forældre/klasser gør brug af muligheden, hvad er så begrundelsen herfor? (Er det for svært? For kunstigt? Er der ikke behov for det? Er det skolens / børnehavens problem, når børn ikke trives/føler sig som en del af fællesskabet? ) I maj 2015 skal samarbejdsaftalen med PPR evalueres både i børnehave og skole med særlig fokus på: Har medarbejderne gjort brug af aftalen? Har det skabt positive ændringer for børn og medarbejdere? Tema: Understøttende undervisning børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse Status Gjøl skole har i flere år været afdelingsopdelt. Diverse danske undersøgelser peger på, at dette er en styrke for elevernes læring og inklusion. Dette er i tråd med vores egne oplevelser Vi har i flere år taget diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin. Resultatet af testene bruges fremadrettet i undervisningen ved målfastsættelsen for den enkelte elev samt i elev- og forældresamtaler Der tages herudover vha. kompetenceforum og læsevejleder diverse andre tests af den enkelte elev/hele klasser mhp. hvordan vi bedst hjælper eleven videre i den faglige og menneskelige udvikling Der holdes klassekonference i dansk på hvert klassetrin, hvor klasselærer/faglærer, skoleleder, læsevejleder og KF-lærer deltager for at aftale fremadrettet indsats Der holdes klassekonference i matematik på hvert klassetrin, hvor faglærer og leder deltager. Der arbejdes i forskelligt omfang med logbog/portefolie i alle klasser. På de ældste klassetrin er det optimalt, når eleven deltager med sin portefolie i forældresamtalen mhp. dokumentation af egen faglig og menneskelig udvikling Klasselæreren afholder to årlige elevsamtaler med den enkelte elev 9

11 Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Tiltag Lærere og pædagoger er tydelige i deres forventninger til børnene altid med en anerkendende tilgang Undervisningsform og indhold tilrettelægges i fællesskab mellem lærere og pædagoger med udgangspunkt i elevens forudsætninger For at kvalificere og styrke arbejdet med børns læring bruges Smtte-modellen som værktøj I skoleåret har pædagogerne i samarbejde med lærerne stået for den understøttende undervisning Der er udarbejdet et fælles dokument om det pædagogiske indhold i den understøttende undervisning Der arbejdes f.eks. med samarbejde, trivsel og bevægelse Pædagogerne har udarbejdet Smtte-model på konkrete emner og forløb Bevægelse er integreret i undervisningen i flere fag Alle børn skal blive så dygtige som de kan I teamsamarbejdet skal der arbejdes med at opstille læringsmål for klassen/holdet samt for det enkelte barn Læringsmålene skal omfatte den obligatoriske undervisning samt den understøttende undervisning Lærere og pædagoger skal fremme indlæringsprocesserne hos det enkelte barn, herunder fremme nysgerrighed og lyst til læring Undervisningsform og metode tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger For at kvalificere og styrke arbejdet med børns læring bruges Smtte-modellen som værktøj Lærere og pædagoger skal løbende opkvalificeres, så de til stadighed er kompetente til at tage kerneopgaven på sig Der arbejdes videre med logbog/portefolie i alle klasser Skolen vil også fremadrettet have fokus på læsning. Derfor fastholder vi LÆSEBÅND på skolen måske som en del af den understøttende undervisning Bevægelse medtænkes i tilrettelæggelse af såvel den obligatoriske som den understøttende undervisning 10

12 Lektiehjælp/faglig fordybelse skal have større fokus fremadrettet såvel fagligt som personalemæssigt Bevægelse medtænkes i stigende grad i al undervisning Tegn Brugen af logbog/portefolie italesættes på teammøderne Vi ser langt mere bevægelse i undervisningen Pædagoger og lærere samarbejder om en mere konkret sammenhæng mellem fagfaglig og understøttende undervisning Flere elever arbejder med faglig fordybelse i den understøttende undervisning Elever kommer selv med forslag til egen faglig fordybelse Evaluering Teamene vurderer/optæller hvorvidt faglig fordybelse indgår som en større del af lektielæsning/faglig fordybelse Ser vi større sammenhæng mellem fagfaglig og understøttende undervisning? Er eleverne er blevet mere optaget af egen faglig udvikling? Tema: Evaluering og fagligt løft Status Vi har i mange år haft fokus på teamsamarbejde Gjøl skole er en teamopdelt organisation både Gjøl Fritidscenter og undervisningsdel er opdelt i to afdelingsteams Opgaver og forpligtelser i teamsamarbejdet er nøje beskrevet Ledelsen har for alle pædagogiske medarbejdere italesat og beskrevet forventninger til hhv. teamkoordinatorernes rolle samt indhold i teamsamarbejdet i skolens to afdelinger Vi har aftalt følgende: Der afholdes kvartalsvise møder mellem ledelsesteam og de to koordinatorer Møderne indeholder en statusdel og en fremadrettet del 11

13 Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Der er prioriteret ressourcer til et udvidet samarbejde mellem B klasseleder og leder af børnehaven samt til øvrige lærere i Yngste afdeling Fra 2012 og fremefter har Jammerbugt kommune sat fokus på udvikling af teamsamarbejde I løbet af 2015 har de alle lærere og de fleste pædagoger taget PD i ovenstående I teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger har vi praktiske udfordringer m.h.t. hvornår de kan mødes Teamene giver udtryk for, at de mangler tid til at løse alle deres opgaver Elevplanerne udarbejdes og drøftes i fællesskab i de enkelte teams én gang årligt før de udgives til forældrene At teamene får italesat udvikling af kerneydelsen = Læring At der skabes en kultur, hvor refleksion over egen praksis er en selvfølge At lærere og pædagoger får øje på hinandens kompetencer og derigennem udvikler nye handlekompetencer At lærere og pædagoger bruger hinandens ressourcer optimalt At lærere og pædagoger videndeler i stigende omfang At den enkelte medarbejder igennem teamsamarbejdet ser værdien i støtte, opbakning, rådgivning og aflastning. Dette for at den enkelte også fremadrettet kan agere professionelt i et anerkendende perspektiv Elevplanen er et dynamisk redskab i planlægning, udførelse og evaluering af det enkelte barns læringsmål Ledelsen har fremadrettet større fokus på et udfordrende samspil med teamene Ledelsen har fremadrettet gennem TUS fokus på den enkelte medarbejders teambevidsthed Ledelsen har fremadrettet fokus på at spørge aktivt ind til teamets forståelse og udvikling af kerneydelsen Tiltag Fremadrettet vil såvel skolens ledelsesteam som Gjøl Fritidscenters ledelsesteam mindst 12

14 Tegn to gange årligt afholde teamsamtaler med henblik på at udfordre teamenes praksis og følge udviklingen. Ledelsen er tovholder på disse møder. Bl.a. med spørgsmålstyper, struktur, form og rammer På Gjøl Fritidscenters personalemøder er teamudvikling fremadrettet et fast punkt på dagsorden mhp. fælles refleksion og vidensdeling I efterår 2015 deltager yderligere en lærer i det kommunale Teamudviklingsforløb, hermed har alle skolens lærere gennemgået forløbet I ledelsesteamet afklares, hvorledes vi tackler udfordringen vedr. samarbejdsmøder mellem SFO og lærerne i Yngste afdeling I børnehave og SFO vil vi igennem mere struktur på teammøderne skabe fora for evaluering af mål og indhold i de planlagte aktiviteter I 2015 vil teamene på Gjøl Fritidscenter have særligt fokus på at informere, inddrage, iagttage og sparre med hinanden om børn med særlige behov Der arbejdes fortsat med at skabe optimale overleveringer såvel fra børnehave til skole som fra Gjøl skole til overbygningsskole Der afprøves forskellige udgaver af elevplanen, så den endelige form afklares At teamene italesætter og sætter fokus på, hvordan det enkelte barns læring fremmes At lærere og pædagoger bruger teamsamarbejdet i udvikling af egen praksis samt teamets udvikling At teamene italesætter og sætter fokus på hvordan det enkelte barns læring fremmes At alle børn så vidt muligt inkluderes både fagligt og socialt At teammødernes indhold afspejler refleksion. Dette fremgår bl.a. i referater fra teammøderne At lærere og pædagoger bruger hinandens kompetencer i hverdagen 13

15 At medarbejderne via teamsamarbejdet har professionelt overskud også i pressede situationer At teamets arbejde med elevplan og læringsmål er et styreredskab i forhold til den enkelte elevs læring og udvikling Evaluering På kvartalsvise møder med teamkoordinatorerne evaluerer ledelsen i samspil med TK status på teamets udvikling. Teamets aktuelle udfordringer drøftes ligeledes Ledelsesteamet evaluerer bl.a. ved hjælp af spørgeskemaer teamets funktionalitet De tilbagevendende fokuspunkter i forhold til teamet og den enkelte medarbejder vil være: Læringsprocesser Individuelle læringsmål Dynamiske elevplaner Som et fast punkt på teammøderne vurderes egen praksis både i forhold til teamarbejdet og børnenes læring Tema: Læring gennem brugen af IT Status: Gjøl skole har i en årrække haft IT som indsatsområde Skoleporten benyttes af såvel skole som børnehave Både personaleintra og forældreintra benyttes af alle og elevintra tages i brug i yngste afdeling I 2013 blev hele skolen dækket af trådløst netværk, og der blev anskaffet 5 smartboards I 2014 anskaffedes yderligere 3 smartboards, så alle klasselokaler samt natur/teknologi er udstyret med smartboards Der er anskaffet 5 IPads til yngste afdeling til de elever, der har særlige behov Skolen råder over 29 bærbare elevcomputere samt 5 pc er til tavlerne, dvs. at der er ca. 3 elever pr pc. De bærbare pc er opbevares i skab i fællesrum, så der er fri adgang til maskinerne efter behov Skolen har gennem en årrække benyttet relevante undervisningsprogrammer på alle klassetrin 14

16 Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Tiltag: Der er indkøbt diverse fagspecifikke programmer og skolen har abonnement på hele Mikroværkstedets skolepakke Skolens elever benytter Microsofts Office pakke i undervisningen og mange fremlæggelser i de ældste klasser bliver lavet i Power Point Børnehaven har anskaffet 2 pc er med børnelæringsspil I børnehaven er anskaffet trådløst netværk, så pædagoger og børn kan dokumentere aktiviteter, samt benytte de trådløse enheder til umiddelbar læring i konkrete situationer Gjøl Fritidscenter har anskaffet 3 IPads, der benyttes af både voksne og børn til pædagogiske aktiviteter i begge afdelinger SFO har 2 pc er til børnenes brug. I 2013 blev der i sammenhæng med digitaliseringsstrategien udpeget en didaktisk itvejleder på skolen I undervisningen benyttes elevernes egne digitale medier såsom, pc, IPads og mobiltelefoner i stadigt stigende omfang Der er uddannet IT-faginnovatorer i både dansk og matematik. Evaluering af uddannelsen foretages inden skoleåret Elever på flere årgange laver egne videoer som opgaveløsning i skolen Alle medarbejdere og børn kender og bruger det digitale univers som et naturligt redskab til læring og udvikling It anvendes, hvor det er det mest hensigtsmæssige redskab til løsning af opgaven Over halvdelen af eleverne i 5. og 6 klasse medbringer egne mobile enheder Der arbejdes videre på udbygningen af brug og anskaffelse af digitale læremidler med henblik på, hvor de digitale medier kan gøre en forskel for elevernes læring Som følge af fælles kommunal beslutning udskiftes det nuværende it-system. Det giver inden for sammen økonomiske ramme større mulighed for devices til samtlige elever 15

17 Tegn Evaluering Børn og voksne i børnehaven anvender de mobile enheder i praksis Eleverne medbringer stadigt flere egne mobile enheder De mobile enheder benyttes fleksibelt i undervisningen Fagudvalgene diskuterer skolens digitale læremidler samt vurderer både relevans og brugen af disse Har vi det rette antal digitale enheder? Tema: Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Status: Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Vi har et godt samarbejde med det lokale foreningsliv herunder spejder, idrætsforening, lokalhistorisk forening samt kirken Vi har et godt samarbejde med den kommunale kulturskole Virksomhedsbesøg i nærområdet benyttes som en del af undervisningen Der er afholdt møde med idrætsforeningen for at undersøge muligheden for et samarbejde i den understøttende undervisning Der er afholdt møde med præst og korleder for at undersøge muligheden for et samarbejde i den understøttende undervisning I august 2014 blev der afholdt et stormøde på Gjøl med fokus på hvordan udviklingen kan sikres i lokalsamfundet Efter mødet blev der dannet 3 grupper som skulle arbejde videre med de ideer som kom frem. Oktober 2014 præsenterede de 3 grupper deres tanker, ideer og visioner for Gjøl som hedder Gjøl en by med liv, vision 2030 I december 2014 blev der yderligere dannet en skolegruppe med repræsentanter for skole, børnehave og lokalsamfund Vi vil bruge den omgivende natur mere Vi ønsker et endnu tættere samarbejde med Kulturskolen 16

18 Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage hen over de næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvorfor? - Begrundelserne Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Tegn: Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere et vellykket samarbejde med henholdsvis ungdomsskolen, kulturskolen og med inddragelsen af det lokale idræts-, kultur-, erhvervs- og foreningsliv? Vi vil inddrage lokale kunstnere i skolens virke Gjøl skole er en naturlig og vigtig medspiller i at gøre lokalsamfundet attraktivt som bosætningssted Det overvejes hvorvidt Kulturskolens tilbud kan indgå i skolens undervisning I 2015 afholdes møder i skolegruppen med fokus på tanker, ideer og visioner for samspillet mellem skole og lokalsamfund I januar 2015 blev der afholdt endnu et stormøde med status og fremadrettede indsatser Skolegruppen skal i 2015 fremlægge konkrete bud på ovenstående Vi har ansat musiklærere fra Kulturskolen til den obligatoriske musikundervisning Vi kan konstatere, at undervisningen i større grad foregår uden for skolens lokaler Vi kan se flere lokale aktører på skolen Vi kan se, at flere af lokalområdets tilbud benyttes i Undervisnings- og fritidsdel Mulige tilflyttere kontakter og besøger skolen Skolegruppen har et tæt samarbejde med styringsgrupperne og borgerforeningen vedr. Gjøl en by med liv vision 2030 Der afholdes opfølgende møder med samarbejdspartnere mhp. status samt fremadrettede tiltag Det undersøges hvilke konkrete tiltag, der er kommet i gang Hvilke udfordringer har der været undervejs? Gjøl en by med liv - samarbejdet evalueres på, om der afholdes møder, samt at konkrete tiltag bliver ført ud i livet 17

19 Skoleledelsens bemærkninger til kvalitetsrapporten: Indholdet i rapporten vedr. elevernes faglige progression er nærlæst. Der hvor negativ progression kan ses, er det ikke ensbetydende med, at de pågældende klasser har et lavt fagligt niveau. Vi kan ved at studere klassernes aktuelle resultater i de nationale tests konstatere, at vore elever stadig ligger højere fagligt end landsgennemsnittet. Vi må herudover pointere, at med så få elever i klasserne giver blot én sårbar elev stort udsving i negativ progression. Skolebestyrelsens bemærkninger: Skolebestyrelsen ønsker målbare mål, med tidsangivelse! Vi vil gerne kunne følge et initiativ til praksis. Det drejer sig om kommunikation fra skole til forældre/ samfund!! Og så vil vi gerne have styr på konfliktløsninger i klasserne. Ved den gode klasse oplever vi ikke at tingene kan løses, når der er konflikt, skolen skal have en konfliktstyring. 18

20 Status: BASELINE DANSK I såvel de nationale tests som i skolens egne diagnostiske tests ligger skolens elever på et højt fagligt niveau Gjøl skole har i flere år været afdelingsopdelt. Diverse danske undersøgelser peger på, at dette er en styrke for elevernes læring og inklusion. Dette er i tråd med vores egne oplevelser Lærerne er specialiserede, således at de fortrinsvist underviser i samme afdeling og samme fag år efter år Vi har i flere år taget diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin Resultatet af testene bruges fremadrettet i undervisningen ved målfastsættelsen for den enkelte elev samt i elev- og forældresamtaler Der tages herudover vha. kompetenceforum og læsevejleder diverse andre tests af den enkelte elev/hele klasser mhp. hvordan vi bedst hjælper eleven videre i den faglige og menneskelige udvikling Skolen har siden 2011 haft Læsning som indsatsområde I 2011 indførte vi LÆSEBÅND på skolen Der afvikles intensive læsekurser i indskoling og på 3. klassetrin hvert år Der holdes klassekonferencer på hvert klassetrin, hvor klasselærer/dansklærer, skoleleder, læsevejleder og KF-lærer deltager for at aftale fremadrettet indsats Skolens leder deltager i kompetenceforum i børnehaven, hvor der er stærkt fokus på børn med sproglige udfordringer Ledelsesmæssigt fokus fremadrettet: Vi fortsætter med ovenstående fokus på elevernes faglige resultater Læsebånd tænkes videreført i nuværende form Ledelsen pointerer også fremadrettet over for alle skolens lærere, at læsevejleder er skolens ressourceperson på det danskfaglige område. Læsevejleder har qua sin uddannelse kompetencer, som alle også fremadrettet gør brug af 19

21 BASELINE MATEMATIK Status: I såvel de nationale tests som i skolens egne diagnostiske tests ligger skolens elever højere end landsgennemsnittet På Gjøl skole har vi indtil nu haft tradition for, at den enkelte matematiklærer afleverer resultaterne af skolens egne diagnostiske tests i matematik til skolens leder Ligeledes har skolens ledelse hvert år hentet og studeret resultatet af de nationale tests Begge resultater er af skolens leder, hvis påkrævet, blevet drøftet med den pågældende lærer 3 ud af skolens 4 matematiklærere har deltaget i kommunalt kursus med fokus på matematik Vi har investeret i nyt matematiksystem Vi har i 2013 investeret i indretning af et nyt matematik-værksted, hvor fokus er på praksis I foråret 2015 indføres klassekonference i matematik på alle klassetrin. Matematiklærer og leder deltager med henblik på, at drøfte klassens faglige niveau samt aftale fremadrettet fokus i undervisningen på både klasse- og individniveau Ledelsesmæssigt fokus fremadrettet: Vi fortsætter med ovenstående fokus på elevernes faglige resultater Klassekonferencerne skal bygge på resultaterne fra såvel egne diagnostiske tests som de nationale tests Vi bør investere i uddannelse af en matematikvejleder, som i lighed med læsevejleder skal have status af ressourceperson på området 20

22 BASELINE KOMPETENCEDÆKNING Status: Gjøl skole har i flere år været afdelingsopdelt. Diverse danske undersøgelser peger på, at dette er en styrke for elevernes læring og inklusion. Dette er i tråd med vores egne oplevelser Lærerne er specialiserede således at de fortrinsvist underviser i samme afdeling og samme fag år efter år Dette resulterer i, at skolens ledelse har kunnet målrette kompetenceudvikling af den enkelte lærer Flere af skolens lærere har ikke nødvendigvis linjefag i de fag, de underviser mest i Men i kraft af specialiseringen gennem mange år har lærerne opnået tilsvarende stærke faglige kompetencer Ledelsesmæssigt fokus fremadrettet: I 2020 skal 95% af alle lærere have fuld faglig kompetence i de fag, de underviser i Vi har behov for, at yderligere en af skolens lærere uddannes i tysk Vi har behov for at yderligere en af skolens lærere uddannes i specialpædagogik Der foregår en stadig vurdering af lærernes og pædagogernes faglige kompetencer med henblik på behov for videreuddannelse 21

GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO

GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO UDVIKLINGSPLAN 2014 GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO 1 INDLEDNING Gjøl skole er en samdrevet institution Gjøl skoles udviklingsplan 2014 tager både afsæt i kommunale indsats-områder såvel som lokale indsats

Læs mere

GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO

GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO UDVIKLINGSPLAN 2013 GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO 1 INKLUSION Vi vil skabe en skole, hvor alle børn og unge er en del af fællesskabet Sammenhæng Hvor er vi? Gjøl skoles værdier og mål bygger på det anerkendende

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Skoleudviklingsplanen 2015

Skoleudviklingsplanen 2015 Skoleudviklingsplanen 2015 Indledning Trekronerskolen i kontekst Trekronerskolen er en central del af et mindre lokalsamfund. Skolen har et tæt samarbejde med Trekroner Landsbycenter (hallen) og den lokale

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015. Aabybro skole SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015 Aabybro skole Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektiv af Kvalitetsrapporten... 3 360 graders læring alles læring og trivsel på kanten af det vi gør!... 6 Lærer

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 SALTUM SKOLE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Vurdering af skolens resultater 3 Skoleudviklingsplan/indsatser 5 Indledning Skoleudviklingsplanen udgør

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Korskildeskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Korskildeskolen og Børne- og skoleudvalget

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne har

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 Vi går efter forskellen! INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 5 Klassekonferencer

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere