GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO

Transkript

1 UDVIKLINGSPLAN 2015 GJØL SKOLE, BØRNEHAVE OG SFO 0

2 INDLEDNING Gjøl skole er en samdrevet institution bestående af børnehave, skole og SFO. Børnehave og SFO er beliggende i særskilte bygninger. Børnehaven har 33 børn, SFO har 44 børn og undervisningsdelen har 89 elever. Skolen er afdelingsopdelt og består af Yngste afdeling fra klasse og Ældste afdeling fra klasse. Efter 6. klasse går de fleste elever videre til Biersted skole. Lærere og pædagoger er fortrinsvis tilknyttet en af skolens afdelinger, hvor de gennem årene via erfaringsopsamling og kompetenceudvikling har fået opbygget et specifikt kendskab til netop den pågældende aldersgruppe og forventningerne hertil. Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolereform i kraft. Skolens udviklingsplan for hhv. 2014, 2015 og fremadrettet skal ses i denne kontekst og indeholder en strategiplan for, hvordan vi arbejder med de forskellige områder i reformen: 1. Eleverne trives i en sammenhængende skole med både en undervisnings- og en fritidsdel. 2. Understøttende undervisning børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse 3. Evaluering og fagligt løft. 4. Læring gennem brugen af IT. 5. Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Herudover beskrives i et særskilt afsnit Gjøl skoles selvvalgte indsats under den fælleskommunale overskrift Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør. Udviklingsplanen er et dynamisk værktøj, som er blevet til efter mange drøftelser i ledelsesteamet, afdelingsteamene og skolebestyrelsen. Desuden spiller også ind, at politikerne i Jammerbugt kommune i 2014 har besluttet at bibeholde den decentrale skolestruktur under forudsætning af, at skole og lokalsamfund i fællesskab arbejder sammen om at bevare og videreudvikle en bæredygtig skole. Dette har afstedkommet en meget aktiv indsats fra lokale borgere på Gjøl. Repræsentanter for ledelse, medarbejdere og bestyrelse tager aktivt del i dette og har i den forbindelse oprettet en skolegruppe, som tænker tanker og leverer bidrag til Gjøl en by med liv. Forventningerne i folkeskolereformen er ikke ukendt land for Gjøl Skole. Vi har en skole, som kan rumme de fleste børn og forældre uanset baggrund. Vi har igennem i flere år 1

3 arbejdet med temaet inklusion blandt andet via ICDP uddannelse, samt et tæt og struktureret samarbejde mellem pædagoger og lærere i Yngste afdeling og mellem de ældste børnehavebørn og børnehaveklassen. Gjøl skoles elever opnår gode resultater i de nationale tests i bl.a. dansk og matematik. I Naturfag har vi taget del i det fælleskommunale fokus og derudover er det kun linjefagsuddannede lærere, som underviser i faget. Se nærmere under afsnittet Baseline. Vi har i vores samdrift et unikt udgangspunkt for en god proces, da vi er én institution, der gennem en del år har arbejdet stadigt mere tæt sammen, både formelt via uddannelse og fælles pædagogiske arrangementer, men også i det daglige samarbejde på tværs af institution og skole. 2

4 FÆLLES FOKUS PÅ ALLES LÆRING OG TRIVSEL PÅ KANTEN AF DET VI GØR LÆRINGSMÅL Dette indsatsområde skal forstås på både den korte og lange bane! Sammenhæng Hvor er vi? Mål Hvilke mål for indsatsen? Hvad vil vi gerne have hvem til at gøre? Tegn Hvilke tegn vil vi gerne se? Lærerne kender indhold og pædagogisk sigte i de nuværende Fælles Mål Lærerne er gode til at omsætte teori i Fælles Mål til praksis Dette gør sig gældende i både årsplaner og i den daglige praksis Lærerne er gode til at sætte mål for hele klassen i de enkelte fag Eleverne på Gjøl skole er generelt fagligt dygtige det viser de nationale samt skolens egne diagnostiske tests De nye forenklede Fælles Mål træder for de fleste fags vedkommende i kraft 1. august 2015 Vi har i enighed besluttet at sætte fokus på læringsmålstyret undervisning Vi er opmærksomme på, at der blandt medarbejderne er bekymringer vedr. rum og tid til implementering af indsatsen I 2015 er vi godt i gang Lærerens fokus skal flyttes fra aktiviteter i undervisning til elevens læring Undervisning er et middel til at nå målene ikke et mål i sig selv Teamsamarbejdet bliver mere meningsfyldt, når målene for grupper af elever/ den enkelte elev er gennemdrøftede og klare Eleverne skal vide, hvad der skal læres hvornår og hvorfor Eleverne skal føle ejerskab til målene, derfor skal de selv være med til at sætte dem Elevens forældre skal inddrages som afgørende samarbejdspartnere Forældrene skal kende de konkrete mål for deres barn, så de kan støtte og motivere Indholdet i de nye forenklede mål skal omsættes i praksis Undervisningen gøres mere transparent, så det bliver synligt for enhver, hvor man skal hen 3

5 Hvad vil vi gerne kunne registrere og evt. måle efter en periode? Tiltag Hvilke tiltag? Hvem? Hvad? Hvornår? Læreren arbejder frem mod et tydeligt mål for eleverne, således at lærerens kompetencer kommer mere i spil både den faglige viden og evnen til at undervise Eleverne opnår et større læringsudbytte, når det står klart hvad der forventes og når de selv har været med til at sætte målet Synlige mål for elevernes læring skal hænge i klassen, så eleverne kan se dem Vi har via Jammerbugt kommune søgt Undervisningsministeriet om at deltage i udviklingsprogram om de nye forenklede Fælles Mål og læringsmålsstyret undervisning Gjøl skole har fået positivt tilsagn Alle lærere, pædagoger og ledelsesteamet deltager i diverse fagrelaterede seminarer i hhv. Aalborg og Aarhus Vi skal arbejde videre med projektet på egen skole med hjælp og vejledning fra læringskonsulenter i undervisningsministeriet Ledelsen er meget opmærksom på, at en løbende dialog om udfordringer og de gode historier er nødvendig Udviklingsprojektet kører fra januar til august 2015 Vi skal i langt højere grad have indsatsen italesat i skolebestyrelsen bestyrelsesmedlemmerne er skolens ambassadører i forældrekredsen Den naturlige bekymring, medarbejderne har mht. tid og rum ift. indsatsområdet, skal italesættes af ledelsen I starten af skoleåret ønsker ledelsen at afholde en hel pædagogisk dag, hvor der er tid og rum til at drøfte indsatsområdet Vi skal finde frem til et digitalt værktøj, som kan forenkle lærernes arbejde med læringsmålene Vi skal på sigt have tilrettet både årsplaner og elevplaner, så de stemmer bedre overens med læringsmålene Der afholdes flere samtaler mellem eleverne og faglæreren 4

6 Evaluering Hvad skal evalueres? Hvilke spørgsmål skal belyses af hvem? Hvornår? Hvilke evalueringsmåder? Giver arbejdet med læringsmål større overblik over faglige krav og forventninger? - opnåede resultater? - fremadrettet handleplan? For både lærere, pædagoger, elev og forældre? Er værktøjet til læringsmål brugbart i praksis? Kan den faglige progression samt barnets trivsel aflæses? Er det synligt på skolen og i klasselokalerne, at vi arbejder med læringsmål for den enkelte elev? 5

7 Reformens temaer i fokus skolens strategiplan Tema: Eleverne trives i en sammenhængende skole med både en undervisnings- og en fritidsdel Status Gjøl skoles værdier og mål bygger på det anerkendende princip = INKLUSION Lære- og elevplaner(udviklingsplaner) i hhv. børnehave, SFO og skole har fokus på det enkelte barns kompetencer, potentialer og udviklingsmuligheder såvel fagligt som menneskeligt I skolens afdelingsteams og på pædagogernes møder er der fokus på elevplanerne/læreplanerne samt på dialogmodellen, således at det hele barn drøftes I børnehave, skole og SFO afholdes samtaler med det enkelte barn med fokus på barnets trivsel I skolens og børnehavens kompetenceforum fokuserer vi på det enkelte barns kompetencer. KF-lærerne fungerer som rådgivere over for skolens øvrige lærere vedrørende elever med særlige udfordringer. Ingen børn indstilles til PPR, før barnet bl.a. via en udvidet elevplan/udviklingsplan samt indgående drøftelser og rådgivning vedrørende foranstaltninger i skolen/børnehaven, har været behandlet i kompetenceforum Skolens leder deltager i KF- møder i såvel børnehave som skole Souschef for SFO deltager i skolens KF-møder Ledelsen italesætter vigtigheden af den anerkendende og ressourceorienterede tilgang Alle lærere og pædagoger inkl. skolens leder har gennemført ICDP modul 1 De fleste pædagoger i børnehave og SFO har gennemført ICDP Modul 2 Vores Trivselspolitik bygger på det anerkendende princip, at alle børn er forskellige og værdifulde Der er fortsat fokus på kompetenceudvikling indenfor inklusion for lærere og pædagoger. Således har 2 pædagoger taget PD-modul i Social inklusion Vi anvender projekt Den Gode Klasse. Formålet med projektet er at bevidstgøre, at det gode forældresamarbejde omkring det enkelte barns klasse/gruppe er afgørende for, at ikke kun det 6

8 Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? enkelte barn trives/inkluderes, men at hele klassens/gruppens trivsel er et fælles anliggende for såvel skole/institution som hjem. Introduktion af Den Gode Klasse sker i børnehaven før skolestart. Alle nye forældre introduceres for trivselspolitikken Dette sker ved indmeldelse i børnehaven samt ved første møde på skolen for ny Bh. Klasse Siden 2013 har vi udbygget indsatsen i børnehaven mhp. børn med særlige behov herunder sproglige og motoriske vanskeligheder Vi ønsker at tilbyde en hverdag, hvor der er plads til de forskelligheder, som vi ser som en ressource og IKKE som et problem Vi ønsker, at barnet både i institutionen og derhjemme møder den holdning, at alle mennesker har værdi og skal respekteres som det menneske, det er Trivsel og inklusion er således et fælles anliggende for hjem, børnehave, SFO og skole At alle børn føler sig set og hørt der, hvor de er At der skabes en kultur, hvor refleksion over egen praksis er en selvfølge At lærere og pædagoger får øje på hinandens kompetencer og derigennem udvikler nye handlekompetencer At lærere og pædagoger bruger hinandens ressourcer optimalt At den enkelte medarbejder- såvel lærere som pædagoger - igennem teamsamarbejdet ser værdien i støtte, opbakning, rådgivning og aflastning. Dette for at den enkelte også fremadrettet kan agere professionelt i et anerkendende perspektiv Tiltag Ledelsen har fokus på et udfordrende samspil med teamene, hvor omdrejningspunktet er barnets trivsel, som er et fælles anliggende for lærere og pædagoger For at styrke samarbejdet imellem lærere og pædagoger afholdes fællespædagogiske arrangementer for at skabe konsensus i trivselsarbejdet 7

9 Tegn Evaluering Vi skaber fortsat tid og rum for at lærere og pædagoger bruger hinandens kompetencer i hverdagen Pædagoger og lærere skal også fremadrettet styrkes og støttes i teamudvikling, således at de har forudsætningerne for at etablere et stærkt team mhp. fælles børn Ifm. Reformen skal der fra 2015 foretages trivselsmålinger for alle elever. Disse er elektroniske og gennemføres forår 2015 Der arbejdes med at implementere den samarbejdsaftale, som i 2014 er indgået mellem PPR og skolen. Aftalen omhandler observationer i den pædagogiske praksis og efterfølgende sparring med lærere/pædagoger med udgangspunkt i den professionelles opgavevaretagelse At målet efterleves af alle i vores institution såvel af de nære professionelle som forældre Vi vil gerne se disse tegn: Alle føler sig set Alle føler sig trygge Alle tør være sig selv Alle føler sig som en del af fællesskab Alle føler de slår til Det pædagogiske personale bruger mere bevidst flere virkemidler sammen med deres faglige udgangspunkt i forhold til børnene Det anerkendende og ressourceorienterede syn evalueres i det daglige pædagogiske arbejde med børnene, i primær- og afdelingsteams, i kompetenceforum i såvel børnehave som skole, i pædagogisk råd, på pædagogernes personalemøder og i skolebestyrelsesarbejdet Evaluering foregår også på netværksmøder, hvor bl.a. ledelsen deltager I ledelsens samtaler og samarbejde med medarbejderne Evaluering foregår ligeledes i forældresamtaler og på forældremøder Ifm. projekt Den Gode Klasse skal bestyrelsen tage udgangspunkt i følgende: 8

10 Hvis for få forældre/klasser gør brug af muligheden, hvad er så begrundelsen herfor? (Er det for svært? For kunstigt? Er der ikke behov for det? Er det skolens / børnehavens problem, når børn ikke trives/føler sig som en del af fællesskabet? ) I maj 2015 skal samarbejdsaftalen med PPR evalueres både i børnehave og skole med særlig fokus på: Har medarbejderne gjort brug af aftalen? Har det skabt positive ændringer for børn og medarbejdere? Tema: Understøttende undervisning børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse Status Gjøl skole har i flere år været afdelingsopdelt. Diverse danske undersøgelser peger på, at dette er en styrke for elevernes læring og inklusion. Dette er i tråd med vores egne oplevelser Vi har i flere år taget diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin. Resultatet af testene bruges fremadrettet i undervisningen ved målfastsættelsen for den enkelte elev samt i elev- og forældresamtaler Der tages herudover vha. kompetenceforum og læsevejleder diverse andre tests af den enkelte elev/hele klasser mhp. hvordan vi bedst hjælper eleven videre i den faglige og menneskelige udvikling Der holdes klassekonference i dansk på hvert klassetrin, hvor klasselærer/faglærer, skoleleder, læsevejleder og KF-lærer deltager for at aftale fremadrettet indsats Der holdes klassekonference i matematik på hvert klassetrin, hvor faglærer og leder deltager. Der arbejdes i forskelligt omfang med logbog/portefolie i alle klasser. På de ældste klassetrin er det optimalt, når eleven deltager med sin portefolie i forældresamtalen mhp. dokumentation af egen faglig og menneskelig udvikling Klasselæreren afholder to årlige elevsamtaler med den enkelte elev 9

11 Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Tiltag Lærere og pædagoger er tydelige i deres forventninger til børnene altid med en anerkendende tilgang Undervisningsform og indhold tilrettelægges i fællesskab mellem lærere og pædagoger med udgangspunkt i elevens forudsætninger For at kvalificere og styrke arbejdet med børns læring bruges Smtte-modellen som værktøj I skoleåret har pædagogerne i samarbejde med lærerne stået for den understøttende undervisning Der er udarbejdet et fælles dokument om det pædagogiske indhold i den understøttende undervisning Der arbejdes f.eks. med samarbejde, trivsel og bevægelse Pædagogerne har udarbejdet Smtte-model på konkrete emner og forløb Bevægelse er integreret i undervisningen i flere fag Alle børn skal blive så dygtige som de kan I teamsamarbejdet skal der arbejdes med at opstille læringsmål for klassen/holdet samt for det enkelte barn Læringsmålene skal omfatte den obligatoriske undervisning samt den understøttende undervisning Lærere og pædagoger skal fremme indlæringsprocesserne hos det enkelte barn, herunder fremme nysgerrighed og lyst til læring Undervisningsform og metode tilrettelægges med udgangspunkt i elevens forudsætninger For at kvalificere og styrke arbejdet med børns læring bruges Smtte-modellen som værktøj Lærere og pædagoger skal løbende opkvalificeres, så de til stadighed er kompetente til at tage kerneopgaven på sig Der arbejdes videre med logbog/portefolie i alle klasser Skolen vil også fremadrettet have fokus på læsning. Derfor fastholder vi LÆSEBÅND på skolen måske som en del af den understøttende undervisning Bevægelse medtænkes i tilrettelæggelse af såvel den obligatoriske som den understøttende undervisning 10

12 Lektiehjælp/faglig fordybelse skal have større fokus fremadrettet såvel fagligt som personalemæssigt Bevægelse medtænkes i stigende grad i al undervisning Tegn Brugen af logbog/portefolie italesættes på teammøderne Vi ser langt mere bevægelse i undervisningen Pædagoger og lærere samarbejder om en mere konkret sammenhæng mellem fagfaglig og understøttende undervisning Flere elever arbejder med faglig fordybelse i den understøttende undervisning Elever kommer selv med forslag til egen faglig fordybelse Evaluering Teamene vurderer/optæller hvorvidt faglig fordybelse indgår som en større del af lektielæsning/faglig fordybelse Ser vi større sammenhæng mellem fagfaglig og understøttende undervisning? Er eleverne er blevet mere optaget af egen faglig udvikling? Tema: Evaluering og fagligt løft Status Vi har i mange år haft fokus på teamsamarbejde Gjøl skole er en teamopdelt organisation både Gjøl Fritidscenter og undervisningsdel er opdelt i to afdelingsteams Opgaver og forpligtelser i teamsamarbejdet er nøje beskrevet Ledelsen har for alle pædagogiske medarbejdere italesat og beskrevet forventninger til hhv. teamkoordinatorernes rolle samt indhold i teamsamarbejdet i skolens to afdelinger Vi har aftalt følgende: Der afholdes kvartalsvise møder mellem ledelsesteam og de to koordinatorer Møderne indeholder en statusdel og en fremadrettet del 11

13 Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Der er prioriteret ressourcer til et udvidet samarbejde mellem B klasseleder og leder af børnehaven samt til øvrige lærere i Yngste afdeling Fra 2012 og fremefter har Jammerbugt kommune sat fokus på udvikling af teamsamarbejde I løbet af 2015 har de alle lærere og de fleste pædagoger taget PD i ovenstående I teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger har vi praktiske udfordringer m.h.t. hvornår de kan mødes Teamene giver udtryk for, at de mangler tid til at løse alle deres opgaver Elevplanerne udarbejdes og drøftes i fællesskab i de enkelte teams én gang årligt før de udgives til forældrene At teamene får italesat udvikling af kerneydelsen = Læring At der skabes en kultur, hvor refleksion over egen praksis er en selvfølge At lærere og pædagoger får øje på hinandens kompetencer og derigennem udvikler nye handlekompetencer At lærere og pædagoger bruger hinandens ressourcer optimalt At lærere og pædagoger videndeler i stigende omfang At den enkelte medarbejder igennem teamsamarbejdet ser værdien i støtte, opbakning, rådgivning og aflastning. Dette for at den enkelte også fremadrettet kan agere professionelt i et anerkendende perspektiv Elevplanen er et dynamisk redskab i planlægning, udførelse og evaluering af det enkelte barns læringsmål Ledelsen har fremadrettet større fokus på et udfordrende samspil med teamene Ledelsen har fremadrettet gennem TUS fokus på den enkelte medarbejders teambevidsthed Ledelsen har fremadrettet fokus på at spørge aktivt ind til teamets forståelse og udvikling af kerneydelsen Tiltag Fremadrettet vil såvel skolens ledelsesteam som Gjøl Fritidscenters ledelsesteam mindst 12

14 Tegn to gange årligt afholde teamsamtaler med henblik på at udfordre teamenes praksis og følge udviklingen. Ledelsen er tovholder på disse møder. Bl.a. med spørgsmålstyper, struktur, form og rammer På Gjøl Fritidscenters personalemøder er teamudvikling fremadrettet et fast punkt på dagsorden mhp. fælles refleksion og vidensdeling I efterår 2015 deltager yderligere en lærer i det kommunale Teamudviklingsforløb, hermed har alle skolens lærere gennemgået forløbet I ledelsesteamet afklares, hvorledes vi tackler udfordringen vedr. samarbejdsmøder mellem SFO og lærerne i Yngste afdeling I børnehave og SFO vil vi igennem mere struktur på teammøderne skabe fora for evaluering af mål og indhold i de planlagte aktiviteter I 2015 vil teamene på Gjøl Fritidscenter have særligt fokus på at informere, inddrage, iagttage og sparre med hinanden om børn med særlige behov Der arbejdes fortsat med at skabe optimale overleveringer såvel fra børnehave til skole som fra Gjøl skole til overbygningsskole Der afprøves forskellige udgaver af elevplanen, så den endelige form afklares At teamene italesætter og sætter fokus på, hvordan det enkelte barns læring fremmes At lærere og pædagoger bruger teamsamarbejdet i udvikling af egen praksis samt teamets udvikling At teamene italesætter og sætter fokus på hvordan det enkelte barns læring fremmes At alle børn så vidt muligt inkluderes både fagligt og socialt At teammødernes indhold afspejler refleksion. Dette fremgår bl.a. i referater fra teammøderne At lærere og pædagoger bruger hinandens kompetencer i hverdagen 13

15 At medarbejderne via teamsamarbejdet har professionelt overskud også i pressede situationer At teamets arbejde med elevplan og læringsmål er et styreredskab i forhold til den enkelte elevs læring og udvikling Evaluering På kvartalsvise møder med teamkoordinatorerne evaluerer ledelsen i samspil med TK status på teamets udvikling. Teamets aktuelle udfordringer drøftes ligeledes Ledelsesteamet evaluerer bl.a. ved hjælp af spørgeskemaer teamets funktionalitet De tilbagevendende fokuspunkter i forhold til teamet og den enkelte medarbejder vil være: Læringsprocesser Individuelle læringsmål Dynamiske elevplaner Som et fast punkt på teammøderne vurderes egen praksis både i forhold til teamarbejdet og børnenes læring Tema: Læring gennem brugen af IT Status: Gjøl skole har i en årrække haft IT som indsatsområde Skoleporten benyttes af såvel skole som børnehave Både personaleintra og forældreintra benyttes af alle og elevintra tages i brug i yngste afdeling I 2013 blev hele skolen dækket af trådløst netværk, og der blev anskaffet 5 smartboards I 2014 anskaffedes yderligere 3 smartboards, så alle klasselokaler samt natur/teknologi er udstyret med smartboards Der er anskaffet 5 IPads til yngste afdeling til de elever, der har særlige behov Skolen råder over 29 bærbare elevcomputere samt 5 pc er til tavlerne, dvs. at der er ca. 3 elever pr pc. De bærbare pc er opbevares i skab i fællesrum, så der er fri adgang til maskinerne efter behov Skolen har gennem en årrække benyttet relevante undervisningsprogrammer på alle klassetrin 14

16 Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Tiltag: Der er indkøbt diverse fagspecifikke programmer og skolen har abonnement på hele Mikroværkstedets skolepakke Skolens elever benytter Microsofts Office pakke i undervisningen og mange fremlæggelser i de ældste klasser bliver lavet i Power Point Børnehaven har anskaffet 2 pc er med børnelæringsspil I børnehaven er anskaffet trådløst netværk, så pædagoger og børn kan dokumentere aktiviteter, samt benytte de trådløse enheder til umiddelbar læring i konkrete situationer Gjøl Fritidscenter har anskaffet 3 IPads, der benyttes af både voksne og børn til pædagogiske aktiviteter i begge afdelinger SFO har 2 pc er til børnenes brug. I 2013 blev der i sammenhæng med digitaliseringsstrategien udpeget en didaktisk itvejleder på skolen I undervisningen benyttes elevernes egne digitale medier såsom, pc, IPads og mobiltelefoner i stadigt stigende omfang Der er uddannet IT-faginnovatorer i både dansk og matematik. Evaluering af uddannelsen foretages inden skoleåret Elever på flere årgange laver egne videoer som opgaveløsning i skolen Alle medarbejdere og børn kender og bruger det digitale univers som et naturligt redskab til læring og udvikling It anvendes, hvor det er det mest hensigtsmæssige redskab til løsning af opgaven Over halvdelen af eleverne i 5. og 6 klasse medbringer egne mobile enheder Der arbejdes videre på udbygningen af brug og anskaffelse af digitale læremidler med henblik på, hvor de digitale medier kan gøre en forskel for elevernes læring Som følge af fælles kommunal beslutning udskiftes det nuværende it-system. Det giver inden for sammen økonomiske ramme større mulighed for devices til samtlige elever 15

17 Tegn Evaluering Børn og voksne i børnehaven anvender de mobile enheder i praksis Eleverne medbringer stadigt flere egne mobile enheder De mobile enheder benyttes fleksibelt i undervisningen Fagudvalgene diskuterer skolens digitale læremidler samt vurderer både relevans og brugen af disse Har vi det rette antal digitale enheder? Tema: Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Status: Mål: Hvor vil vi gerne være i 2018? Vi har et godt samarbejde med det lokale foreningsliv herunder spejder, idrætsforening, lokalhistorisk forening samt kirken Vi har et godt samarbejde med den kommunale kulturskole Virksomhedsbesøg i nærområdet benyttes som en del af undervisningen Der er afholdt møde med idrætsforeningen for at undersøge muligheden for et samarbejde i den understøttende undervisning Der er afholdt møde med præst og korleder for at undersøge muligheden for et samarbejde i den understøttende undervisning I august 2014 blev der afholdt et stormøde på Gjøl med fokus på hvordan udviklingen kan sikres i lokalsamfundet Efter mødet blev der dannet 3 grupper som skulle arbejde videre med de ideer som kom frem. Oktober 2014 præsenterede de 3 grupper deres tanker, ideer og visioner for Gjøl som hedder Gjøl en by med liv, vision 2030 I december 2014 blev der yderligere dannet en skolegruppe med repræsentanter for skole, børnehave og lokalsamfund Vi vil bruge den omgivende natur mere Vi ønsker et endnu tættere samarbejde med Kulturskolen 16

18 Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage hen over de næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvorfor? - Begrundelserne Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Tegn: Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere et vellykket samarbejde med henholdsvis ungdomsskolen, kulturskolen og med inddragelsen af det lokale idræts-, kultur-, erhvervs- og foreningsliv? Vi vil inddrage lokale kunstnere i skolens virke Gjøl skole er en naturlig og vigtig medspiller i at gøre lokalsamfundet attraktivt som bosætningssted Det overvejes hvorvidt Kulturskolens tilbud kan indgå i skolens undervisning I 2015 afholdes møder i skolegruppen med fokus på tanker, ideer og visioner for samspillet mellem skole og lokalsamfund I januar 2015 blev der afholdt endnu et stormøde med status og fremadrettede indsatser Skolegruppen skal i 2015 fremlægge konkrete bud på ovenstående Vi har ansat musiklærere fra Kulturskolen til den obligatoriske musikundervisning Vi kan konstatere, at undervisningen i større grad foregår uden for skolens lokaler Vi kan se flere lokale aktører på skolen Vi kan se, at flere af lokalområdets tilbud benyttes i Undervisnings- og fritidsdel Mulige tilflyttere kontakter og besøger skolen Skolegruppen har et tæt samarbejde med styringsgrupperne og borgerforeningen vedr. Gjøl en by med liv vision 2030 Der afholdes opfølgende møder med samarbejdspartnere mhp. status samt fremadrettede tiltag Det undersøges hvilke konkrete tiltag, der er kommet i gang Hvilke udfordringer har der været undervejs? Gjøl en by med liv - samarbejdet evalueres på, om der afholdes møder, samt at konkrete tiltag bliver ført ud i livet 17

19 Skoleledelsens bemærkninger til kvalitetsrapporten: Indholdet i rapporten vedr. elevernes faglige progression er nærlæst. Der hvor negativ progression kan ses, er det ikke ensbetydende med, at de pågældende klasser har et lavt fagligt niveau. Vi kan ved at studere klassernes aktuelle resultater i de nationale tests konstatere, at vore elever stadig ligger højere fagligt end landsgennemsnittet. Vi må herudover pointere, at med så få elever i klasserne giver blot én sårbar elev stort udsving i negativ progression. Skolebestyrelsens bemærkninger: Skolebestyrelsen ønsker målbare mål, med tidsangivelse! Vi vil gerne kunne følge et initiativ til praksis. Det drejer sig om kommunikation fra skole til forældre/ samfund!! Og så vil vi gerne have styr på konfliktløsninger i klasserne. Ved den gode klasse oplever vi ikke at tingene kan løses, når der er konflikt, skolen skal have en konfliktstyring. 18

20 Status: BASELINE DANSK I såvel de nationale tests som i skolens egne diagnostiske tests ligger skolens elever på et højt fagligt niveau Gjøl skole har i flere år været afdelingsopdelt. Diverse danske undersøgelser peger på, at dette er en styrke for elevernes læring og inklusion. Dette er i tråd med vores egne oplevelser Lærerne er specialiserede, således at de fortrinsvist underviser i samme afdeling og samme fag år efter år Vi har i flere år taget diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin Resultatet af testene bruges fremadrettet i undervisningen ved målfastsættelsen for den enkelte elev samt i elev- og forældresamtaler Der tages herudover vha. kompetenceforum og læsevejleder diverse andre tests af den enkelte elev/hele klasser mhp. hvordan vi bedst hjælper eleven videre i den faglige og menneskelige udvikling Skolen har siden 2011 haft Læsning som indsatsområde I 2011 indførte vi LÆSEBÅND på skolen Der afvikles intensive læsekurser i indskoling og på 3. klassetrin hvert år Der holdes klassekonferencer på hvert klassetrin, hvor klasselærer/dansklærer, skoleleder, læsevejleder og KF-lærer deltager for at aftale fremadrettet indsats Skolens leder deltager i kompetenceforum i børnehaven, hvor der er stærkt fokus på børn med sproglige udfordringer Ledelsesmæssigt fokus fremadrettet: Vi fortsætter med ovenstående fokus på elevernes faglige resultater Læsebånd tænkes videreført i nuværende form Ledelsen pointerer også fremadrettet over for alle skolens lærere, at læsevejleder er skolens ressourceperson på det danskfaglige område. Læsevejleder har qua sin uddannelse kompetencer, som alle også fremadrettet gør brug af 19

21 BASELINE MATEMATIK Status: I såvel de nationale tests som i skolens egne diagnostiske tests ligger skolens elever højere end landsgennemsnittet På Gjøl skole har vi indtil nu haft tradition for, at den enkelte matematiklærer afleverer resultaterne af skolens egne diagnostiske tests i matematik til skolens leder Ligeledes har skolens ledelse hvert år hentet og studeret resultatet af de nationale tests Begge resultater er af skolens leder, hvis påkrævet, blevet drøftet med den pågældende lærer 3 ud af skolens 4 matematiklærere har deltaget i kommunalt kursus med fokus på matematik Vi har investeret i nyt matematiksystem Vi har i 2013 investeret i indretning af et nyt matematik-værksted, hvor fokus er på praksis I foråret 2015 indføres klassekonference i matematik på alle klassetrin. Matematiklærer og leder deltager med henblik på, at drøfte klassens faglige niveau samt aftale fremadrettet fokus i undervisningen på både klasse- og individniveau Ledelsesmæssigt fokus fremadrettet: Vi fortsætter med ovenstående fokus på elevernes faglige resultater Klassekonferencerne skal bygge på resultaterne fra såvel egne diagnostiske tests som de nationale tests Vi bør investere i uddannelse af en matematikvejleder, som i lighed med læsevejleder skal have status af ressourceperson på området 20

22 BASELINE KOMPETENCEDÆKNING Status: Gjøl skole har i flere år været afdelingsopdelt. Diverse danske undersøgelser peger på, at dette er en styrke for elevernes læring og inklusion. Dette er i tråd med vores egne oplevelser Lærerne er specialiserede således at de fortrinsvist underviser i samme afdeling og samme fag år efter år Dette resulterer i, at skolens ledelse har kunnet målrette kompetenceudvikling af den enkelte lærer Flere af skolens lærere har ikke nødvendigvis linjefag i de fag, de underviser mest i Men i kraft af specialiseringen gennem mange år har lærerne opnået tilsvarende stærke faglige kompetencer Ledelsesmæssigt fokus fremadrettet: I 2020 skal 95% af alle lærere have fuld faglig kompetence i de fag, de underviser i Vi har behov for, at yderligere en af skolens lærere uddannes i tysk Vi har behov for at yderligere en af skolens lærere uddannes i specialpædagogik Der foregår en stadig vurdering af lærernes og pædagogernes faglige kompetencer med henblik på behov for videreuddannelse 21