FORÆLDRESAMARBEJDE INSPIRATIONSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING

Transkript

1 FORÆLDRESAMARBEJDE INSPIRATIONSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING INSPIRATIONSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING KL-huset, onsdag d. 28. oktober 2015

2 FORÆLDRESAMARBEJDE INSPIRATIONSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Program Velkomst og introduktion til mødet v. Anna Mee Allerslev Hjemmelæringsmiljøets betydning for børns læring v. Dorthe Bleses Spørgsmål og dialog Pause Kommunernes arbejde med forældreansvar og nye dialogog samarbejdsformer mellem forældre og professionelle v. Betina Byriell Larsen, Gladsaxe og Sarah De Masi, København Hvad er de næste skridt i udviklingen af samarbejdet med forældre om børns læring? Opsamling Tak for i dag

3 VIDEN OM BETYDNING AF HJEMMELÆRINGSMILJØET FOR BØRNS LÆRING Dorthe Bleses, Trygfondens Børneforskningscenter, AU KL Inspirationsmøde, 22. og 28. oktober 2015

4 Man skal sgu tale med børn Hjemmebaseret forældreinvolvering fra 0-15 år (hjemmelæring/forældreinvolvering) Hvilke typer snakker forskningen om? Hvad betyder de for børns læring? (sprog/læsning) Inspiration fra forskningen til videre arbejde

5 FORÆLDREINVOLVERING I UDDANNELSE Ønske om højere grad af forældreinvolvering i fokus, også internationalt Økonomiske begrænsninger på uddannelsesbudgetter Forældre betyder mest for børns udvikling

6 54 måneder Kvalitet dagtilbud Kvalitet hjemmelæring Skoleparathed +.32*** +1.15*** Sociale færdigheder +.31*** +.70*** Adfærdsproblemer *** Positive relationer kammerater *** NICHD Study of Early Child Care and Youth Development (2006)

7 FORÆLDREINVOLVERING I UDDANNELSE Ønske om højere grad af forældreinvolvering i fokus, også internationalt Økonomiske begrænsninger på uddannelsesbudgetter Forældre betyder mest for børns udvikling Involvere forældre i børns faglige liv for at øge læring

8 TYPER AF FORÆLDREINVOLVERING DAGTILBUDS/SKOLEBASERET FORÆLDREINVOLVERING fx aktiviteter, forældremøder, forældresamtaler HJEMMEBASERET FORÆLDREINVOLVERING Direkte associeret med børns liv i dagtilbud/skole (fx lektier, snakke med børn om deres dag) Involvering i kognitive/intellektuelle aktiviteter (fx læse bøger, kultur, komplekse /understøttede samtaler) Model for sociale/uddannelsesmæssige værdier (fx læsevaner)

9 BETYDNING FOR LÆRING EKSEMPLER 6-9 mdr. 3-5 år 4.kl. 15 ÅR Bogstart 2 (n=157) SPELL/FpS 2 (n=7.500) PIRLS 3 (n=4.594) PISA 3 (n=4.594) Direkte involvering i institutionen mest undersøgt i skolen Hjemmebaseret involvering mest undersøgt i dagtilbud 1 Bleses & Højen, snart; 2 Bleses, Højen et al., 2015; Højen & Bleses, under udarbejdelse, 3 Mejding & Rønberg, 2012, 4 OECD, 2012

10 Procent 6-9 MÅNEDER: TIDLIG FORSTÅELSE (Bogstart) Antal børnebøger Bogstart etsprogede Bogstart tosprogede Sammenhæng antal bøger (r=+.37), positiv holdning til læsning (r=+.29) og fælles læsning med barnet Sammenhæng tidlig sprog* og fælles læsning (r=+.22) og samtaler ifm. rutiner (r=+.20) *CDI forældrerapporter, Første tegn på forståelse

11 3-5 ÅR: SPROGUDVIKLING (SPELL/FpS) Forskelle i hjemmet Stillads Rim/bogstav Læse sammen Boghylde Om tv VIGTIGST FOR SPROG* Forældres læsevaner (r=+.27) Samtaler via fælles bøger (r=+.21) samt sproglege (r=+.22) ipad *National sprogvurderingsmateriale, samlet score - korrigeret for alder

12 4. KL LÆSNING (PIRLS) VIGTIGST FOR LÆSNING Børns skriftsproglige kompetencer inden 1.kl. (59 pointforskel mel. Meget godt og Ikke godt) Uddannelsesmæssige forventninger (57 pointforskel mel. 5-årig uddannelse og højst ungdomsuddannelse) Forældrenes egen lyst til at læse (41 point forskel mel. Synes godt om (50 pct.) og Ikke synes om) Skriftsprogsstimulerende aktiviteter før 1. klasse (17 point forskel mel. Ofte (32 pct.) og Nogle gange)

13 15 ÅR: LÆSNING/FORNØJELSE AF LÆSNING (PISA) VIGTIGST FOR LÆSNING (OG LÆSELYST) Læsning godt (+35 point) Tidlig hjemmebaseret involvering (brug af ord og læsning) (+30 point) Komplekse samtaler (+28 point) Lektiehjælp og skoleinvolvering!! (-11 point)

14 FORÆLDREINVOLVERING SPROG/LÆSNING Skole Hjemmebaseret involvering Model Fælles læsning Samtaler Skrift - aktiviteter Bogstart SPELL/FpS (+) Pirls + + +** PISA (-)* + +** + + * vs. anden forskning **Tidlig involvering særlig vigtig for børnenes læsning

15 OPSUMMERING Samme faktorer uanset alder (hjemmebaserede) Ikke specialiseret viden og mange timer, men genuin interesse og aktivt engagement Lærer børn at lære Bedre kognitive og faglige færdigheder Øget motivation (læselyst) Bedre til at planlægge, sætte mål, initiere og nå mål ifm. faglige aktiviteter Større fagligt udbytte af og skolen Mere betydningsfuldt for nogle børn

16 STORE FORSKELLE MELLEM FORÆLDREGRUPPER

17 Hjemmebaseret forældreinvolvering fra 0-15 år (hjemmelæring/forældreinvolvering) Hvilke typer snakker forskningen om? Hvad betyder de for børns læring? (sprog/læsning) Inspiration fra forskningen til videre arbejde Hjemmebaseret forældreinvolvering læring

18 FRA HJEMMELÆRINGSFORSKNINGEN Styrke forældres interaktion med børn fx understøttende strategier, forklaring af nye ord, strategier (fx Mantz et al., 2010; van Steensel et al., Andersen & Kratwohl, 2001; Blom, 1956) viden om eget barns udvikling styrker selvoplevede kompetencer fx via direkte feedback vedr. eget barnets udvikling (fx Suskind, 2013, NELP) 6 TÆNKE -KATEGORIER 1. Huske 2. Forstå 3. Anvende 4. Analysere 5. Evaluere 6. Skabe

19 FRA FORÆLDREINVOLERINGSFORSKNINGEN Styrke forældres viden om og forventninger til barnets udvikling og uddannelse fx viden om at børns færdigheder er påvirkelige åbent mind-set med fokus på proces, støtte og positivitet, kontrol (fx Pomerantz et al, 2003; Moorman, 2010) faglig og intellektuel involvering i hjemmet fx hjemmearbejde mht. faglige temaer, komplekse samtale (fx Pomerantz et al, 2003; Hill et al., 2004)

20 SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF DAGTILBUD OG SKOLE WORKSHOPS FOR (NOGLE?) FORÆLDRE Kognitive og non-kognitive kompetencer er vigtige, og forældre kan styrke disse (rollemodel og aktivt engagement) FÆLLES METODER Fx læsning, komplekse samtaler (strategier, støtte, proces) KONKRETE PROJEKTER Fælles faglige (tema)aktiviteter (indhold/kompetencer - mål) FEEDBACK TIL FORÆLDRE OM BARNS UDVIKLING Anvende løbende evaluering af børns udvikling

21 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!

22 FORÆLDRESAMARBEJDE INSPIRATIONSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING PAUSE VI STARTER IGEN KL

23 I Gladsaxe Teoretisk defineret. er der taget en politisk beslutning om at FORÆLDREINDDRAGELSE er et indsatsområde. Der er flere udviklingstiltag på vej: På hvilken måde forældrene kan inddrages i forhold til børns læring Set i et 0 18 års perspektiv. Et helhedsperspektiv omkring barnets læring & udvikling.

24 Vores viden bygger på; Brenda Taggart har inspireret pædagoger, børnehusledere, områdeledere & forældre med sin EPPSE forskning. Task force (2012) peger på vigtigheden af at se børns livsverden som en helhed, se børns læringsrum i en sammenhæng ikke i dele. - Homelearning Signifikant betydning for børns læring. Evaluering i 2012 af vores faglige kvalitetsramme forældrene vil gerne inddrages -

25 Studiebesøg - London - Tydelige & forpligtigende forventninger til forældrene. Digital milepæl samarbejde om børns læring.

26 Strategiske aftaler. Strategisk aftalestyring Lokale udviklingsbehov Områdets pejlemærke

27 Udfordringer Gensidig forståelse. Oversætte fagligheden. Dele myndigheden. Give forældrene myndighed tilbage. Der er mange projekter igang Gå i gang med aktioner/projekter.

28 Fælles ansvar for børnenes læring! Kære forældre til børn i Gladsaxe Kommunes dagtilbud Gladsaxe Kommune ønsker på den baggrund, at alle dagtilbud i de kommende år, skal sætte fokus på det fælles ansvar for børnenes læring.

29 På den baggrund...arbejder vi på at ligge op til en politisk vedtagelse om at arbejde med et målrettet og defineret forældresyn/forældreinddragelse.

30 Forældresamarbejde i Københavns Kommune Sarah De Masi Leder i Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen 30

31 Politisk fokus Fokuspunkt i implementeringen af folkeskolereformen Forældrenes ressourcer skal udnyttes, og de skal via skolebestyrelsen være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole Pejlemærke for såvel skoler og dagtilbud For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet, er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. 31

32 Opfølgning på forældrefokus Opfølgning på i hvor høj grad Har skole-hjemsamarbejdet fokus på elevens læringsudbytte, og hvordan elevens faglige udbytte styrkes? Inddrages forældrene systematisk i dialogen om, hvordan de kan bidrage til at styrke elevens udvikling og læring? Har forældremøderne fokus på klassens faglige udvikling? Fungerer skolebestyrelsen som sparringspartner for skolelederen ift. at sætte en overordnet retning for skolen? Har skolebestyrelsen med de nye principper sat en ambitiøs retning for udvikling af skolen? Inddrages forældrenes ressourcer (herunder også erhvervsmæssige) i arbejdet med elevens faglige udvikling? 32

33 Indsatser: Skolebestyrelserne Udvikling af inspirationsmaterialer og værktøjer til arbejdet samt tættere dialog 33

34 Indsatser: Skoleledelserne Behov for kompetenceudvikling i strategisk kommunikation med forældre - Fortæl din skole Video.kk.dk tag fortæl din skole Inspiration til kommunikation med forældrene om folkeskolereformen 34

35 Indsatser: Medarbejderne Alle med formålet er at give lærere og pædagoger praksisnære kommunikationsværktøjer til at skabe inddragende dialog med forældrene ved forældremøder og skole-hjem samtaler. 75 % af forældrene oplever, at de har en god og konstruktiv dialog med lærerne om deres barns læring. Knap 90 % af medarbejderne oplever, at de har en god dialog med forældrene om, hvordan deres ressourcer kan inddrages 2/3 dele af medarbejd erne oplever, at forældrene s ressourcer inddrages aktivt Halvdelen af medarbejderne savner nye værktøjer til samarbejde med forældrene og særligt ift. den vanskelige samtale, den skriftlige dialog med forældrene og et fælles udgangspunkt for, hvad skolen ønsker med forældresamarbejdet 35

36 Forældrene efterspørger Et katalog med forslag til forældreinddr agelse Lærerne skal turde tage ansvaret for at opstille nogle klare rammer i klasserne og ikke spørge os forældre om, hvad vi synes. Det er dem, der er de professionelle ledere af klassen, og det mærker man ikke på forældremøderne altid. Det er vanskeligt at finde ud af, hvad der egentlig laves i skolen. Alenlange beskeder og hold der skifter jævnligt og indforståede noter. Kræver stor tillid til, at ens barn og lærerne har styr på det - da man aldrig ser hverken bøger eller opgaver. De 2 forældremøder og 2 skole-hjemsamtaler årligt er antikveret og baseret på énvejskommunikation. Dialog vil være dejligt! 36

37 Medarbejderne efterspørger At mødes og lægge fælles strategier for de områder, hvor jeg som lærer har brug for forældrenes støtte, så vi i et forpligtende fællesskab skaber den bedst mulige udvikling for deres barn og den klasse, eleven går i At holde forældrene orienterede om deres barns faglige og sociale udvikling i skolen, og ligeledes få informationer tilbage. 37

38 Century forældrerolle? Brugerportalen Lektieintegreret undervisning Inkluderende miljøer Samskabelse Se eksempler på forældresamarbejder i den nye Folkeskole i København Mitbuf.kk.dk 38

39 FORÆLDRESAMARBEJDE INSPIRATIONSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Paneldebat Hvad er de næste skridt i udviklingen af samarbejdet med forældre om børns læring? 1. runde Betina Byriell Larsen, områdeleder, Gladsaxe kommune Sarah De Masi, leder af Skolegruppen i Faglig Center, Københavns kommune Karen Thestrup Clausen, byrådsmedlem i Holbæk kommune 2. runde Henrik Duus Rosengreen, dagtilbudschef, Hørsholm Kommune Morten Kruse, sekretariatschef, Skole og Forældre Jørgen S. Nielsen, udviklingskonsulent, Randers Kommune Anahita Malakians, bestyrelsesmedlem, FOLA

40 FORÆLDRESAMARBEJDE INSPIRATIONSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING OPSAMLING OG DET VIDERE ARBEJDE

41 FORÆLDRESAMARBEJDE INSPIRATIONSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING KL arrangementer Regionale dialog- og udviklingsmøder om skoleledelse 3., 4. og 10. november Temamøde om læring, dokumentation og styring i dagtilbud 2. og 24. november samt 8. december Temamøde om samarbejdet med skolebestyrelser efter reformen 25. november Konference om børn og unges identitetsdannelse og nye tendenser i det pædagogiske arbejde 27. november Digitale redskaber et hit i dagtilbud 10. december It i undervisning og læring afslutningskonference 14. december Børn & Ungetopmøde januar Se flere arrangementer og tilmeld dig på KL s hjemmeside

42 FORÆLDRESAMARBEJDE INSPIRATIONSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING Nye inspirationsmaterialer fra KL Opfølgning på folkeskolens resultater i kvalitetsrapporten Alle kommuner har i foråret 2015 udarbejdet deres første kvalitetsrapport efter det nye forenklede koncept. Materialet formidler generelle betragtninger og gode eksempler fra kvalitetsrapporterne. Pædagoger i skolen Materialet er udarbejdet på baggrund af dialog med en række kommuner og BUPL i foråret Målet er at inspirere kommuner og skoler i arbejdet med pædagogers nye opgaver i folkeskolen. Fritidstilbud under forandring Materialet tager udgangspunkt i tre udviklingstendenser, der kalder på ny handling i kommunerne.

43 FORÆLDRESAMARBEJDE INSPIRATIONSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING TAK FOR I DAG