SUBEXPO2009. futurefarmers used by permission

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUBEXPO2009. futurefarmers used by permission"

Transkript

1 SUBEXPO2009 futurefarmers used by permission

2

3 EN VISION FOR FREMTIDENS FORSTAD Det kræver viden, nytænkning og ambitioner at håndtere de udfordringer, som den hastige urbanisering stiller os over for. Det er i byernes periferi, at tilvæksten sker, og det er i planlægningen af disse områder der må tænkes nyt. SubExpo er en udstilling af internationalt format, som præsenterer en konkret vision for Fremtidens Forstad. Denne vision er rettet mod et 140 hektar stort areal ved Elev i Århus, som er udpeget til byvækstareal i Kommuneplan Frem mod år 2030 forventes Århus at vokse med ca indbyggere og kommunen har, gennem byvækststrategien, allerede konkretiseret, hvor byen skal vokse. SubExpo er en konkret vision for hvordan byen skal vokse. 1 Udstillingen vil vise by- og bygningsdesign, som er udarbejdet i et internationalt parallelopdrag blandt en række internationale tværfaglige teams, sammensat af arkitekter og andre relevante rådgivere som landskabsarkitekter, etnologer, ingeniører etc. Projektet vil i sit forløb tjene som en platform for et engagerende samarbejde mellem private virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og myndigheder. Målet er at skabe en vision på et bredt funderet vidensgrundlag, hvor de konkrete bud på by- og bygningsdesign peger på nye og ambitiøse løsninger, der i sidste ende kan fungere som generelle redskaber for arkitekter, planlæggere og myndigheder. Redskaber som kan bruges lokalt, nationalt og globalt. Med FNs klimarapport fra 2007 er det endelig slået fast, at vores adfærd påvirker klimaet og at den globale opvarmning er en konsekvens af vores CO2 udledning. 2 Bæredygtighed og kampen mod klima forandringer har indtaget rollen som den nye store fortælling, der binder os alle sammen i en meningsfuld historie. De processer som vores klima gennemgår har konsekvenser for os alle sammen, og vi bærer alle et medansvar. Alle mennesker har en rolle i kraft af deres handlinger og de valg vi træffer i det daglige gør en forskel. Derfor må den oparbejdede viden formidles til den brede befolkning. En engagerende byggeudstilling med bred appeal er et oplagt formidlingsredsskab. SubExpo udgør i denne optik et Case study i bæredygtighed; et holistisk projekt der med eksemplets kraft illustrerer hvordan vi, ved at arbejde sammen, kan imødekomme de udfordringer, vores byer står overfor.! Et parallelopdrag er ikke en traditionel arkitektkonkurrence, men en åben proces hvor de medvirkende arkitektteams arbejder sammen med opdragsgiveren og offentligheden om at skabe resultatet. Målet er at få belyst en række problemstillinger fra forskellige vinkler og derfor udpeges der ikke nødvendigvis ét vinderprojekt, men dele af de forskellige projekter kan kombineres i det endelige resultat.

4 mia msk Verdens befolkning VORES BYER VOKSER I dag bor mere end 60% danskere i parcelhus. Danskernes arealforbrug er steget dramatisk igennem de sidste 100 år. I dag har hver dansker i gennemsnit 52 kvm boligareal til rådighed.

5 Byer over hele jorden vokser hastigere end nogensinde og i 2007 bor der for første gang flere mennesker i byer end på landet. Samtidig med vandringen fra land til by oplever vi en global befolkningstilvækst uden historisk sidestykke. Væksten er dog ikke lige fordelt og både befolkningstilvæksten og urbaniseringen er stærkere i Asien og Afrika end i Europa. Men tendensen er et globalt fænomen og billedet tegner sig også i Danmark, hvor befolkningen i stigende grad flytter til de større byer. I dag bor 29% af os danskere i byer med over indbyggere og tendensen vil fortsætte. Studerende, nyuddannede akademikere, unge børnefamilier, iværksættere osv. er grupper, der traditionelt har bidraget til byernes konkurrencedygtighed og til det gode byliv, som både udbydere og forbrugere af de mange tilbud der findes i de større byer. Disse gruppers dagligdag udspiller sig ofte i og omkring institutioner og arbejdspladser i bycentrene og mange bevæger sig derfor langt for at komme på arbejde, benytte sig af kulturtilbud og tage del i bylivet. Resultatet er bl.a. en enorm trafikbelastning med store konsekvenser for miljøet og et konstant behov for udbygning af infrastrukturen. 51% 49% Jordens befolkning er mere end fordoblet indenfor de sidste 50 år. I 2007 bor mere end halvdelen af jordens befolkning i byer. Bosætningstendenserne viser, at mange gerne vil bo i og omkring bykernerne. Men boligpriserne i de større byer har nået et niveau, som ligger over mange menneskers økonomiske formåen. Mange af dem som gerne vil bo i byen har ikke råd til det. 86% 29% Selvom mange gerne vil bo i byen, opfylder det traditionelle parcelhuskvarter dog stadig boligdrømmen for mange mennesker. Efterspørgslen og et stadigt stigende arealbehov truer dog med at underminere de kvaliteter parcelhuskvarteret kan tilbyde. Fællesskab med ligesindede, tryghed, den friske luft og nærheden til det grønne må tilbydes i nye rammer. Hvis fremtidens byer skal opfylde vores ønsker om et sundt byliv, i overensstemmelse med vores målsætninger på miljøområdet, må vi tænke bæredygtigt, når vi planlægger byernes udvikling. Af alle danskere bor i byer Af alle danskere bor i byer med over indbyggere 4

6 As more and more people understand what's at stake, they become a part of the solution, and share both in the challenges and opportunities presented by the climate crises. Al Gore BRIGHT GREEN

7 Bæredygtig byudvikling handler om at skabe betingelser for det gode liv for os alle såvel som for fremtidige generationer. Bæredygtig byudvikling handler derfor om vores handlinger her og nu og om konsekvenserne af disse handlinger for vores fremtidige liv. Hvis de forandringsprocesser, som finder sted i samfundet, skal vendes til en bæredygtig udvikling, må der skabes balance; en balance der skal ses som summen af både miljømæssige, sociale og økonomiske forhold. Den bæredygtige by må planlægges med disse aspekter for øje. Dette indebærer, at bæredygtighedsbegrebet defineres præcist og operationelt. Begrebet er nemlig i overhængende fare for at blive udvandet som følge af dets mange og ofte modstridende betydninger. Derfor må vi lokalisere, hvilke konkrete udfordringer planlægningen står overfor, og hvordan disse udfordringer kan bruges til at udvikle redskaber som er egnede til at skabe fremtidens bæredygtige byer. I det følgende er begrebet beskrevet som en række temaer, der direkte påvirker den måde, vi planlægger byer på. Der er tale om håndgribelige problemstillinger, som må løses med håndgribelige redskaber. Begreberne bæredygtighed og bæredygtig udvikling er de seneste år blevet omdrejningspunkt for diskursen omkring den menneskelige civilisations påvirkning af kloden, dens følger og hvordan disse problemstillinger håndteres i fremtiden. I takt med at global opvarmning og klimaforandringer har fået den brede offentligheds bevågenhed, er bæredygtighed blevet udråbt som løsningen, der kan afværge den truende katastrofe. Dette har imidlertid medført en alvorlig slitage af begrebet, idet bæredygtighed bliver brugt i så mange forskellige sammenhænge, at begrebets betydning er ved at blive diffust og udvandet. På den anden side har frembringelsen og realiseringen af holdbare løsninger for den fremtidige samfundsudvikling ikke mistet noget af dens relevans, snarere tværtimod. På grund af begrebets uklare definition knyttes bæredygtighed i manges bevidsthed stadig til traditionel miljøaktivisme, der orienterede sig mod bagudrettede løsninger, som vil medføre et tilbageskridt og afsavn i forhold til vores levestandard og komfortniveau. Men indenfor de sidste år er mange miljøforkæmpere begyndt at orientere sig i den modsatte retning. Som kontrast til de mere pessimistiske fremtidsudsigter blev den nye bevægelse døbt Bright Green. Her er målet et samfund, der betjener sig af den nyeste teknologi for at opnå økologisk bæredygtighed uden at reducere, ja snarere øge, potentialet for økonomisk vækst. Bright Green betragter teknologien som kilden til de kreative løsninger, der kan skabe de nødvendige forandringer i vores samfund. I dette lys kan en bæredygtig udvikling realiseres ved at benytte sig af videnskabelig forskning, innovativt design og kulturel evolution som redskaber. IF YOU SAY SUSTAINABILITY ONE MORE TIME.. I WILL LEAVE THE ROOM!

8 38 VI KØRER MERE OG MERE En ny spørgeundersøgelse fra EU viser, at et flertal af danskerne foretrækker cyklen frem for den offentlige transport til de daglige gøremål. Således peger 23,9 procent af danskerne på den tohjulede, når de skal vælge det foretrukne transportmiddel, mens blot 13,1 procent holder sig til bus, tog eller metro. Omvendt i EU. Cyklens forrang i Danmark er bemærkelsesværdig stor, sammenlignet med de øvrige EU-lande. Kun i Holland er begejstringen for den tohjulede større. Her mener hele 40 procent, at cyklen er bedst til at fragte dem til og fra arbejde, købmanden og børnehaven. Helt omvendt er det for gennemsnittet i alle EU-lande. Af unionens små 500 millioner borgere mener 8,7 procent, at cyklen er bedst, mens hele 20, 6 procent foretrækker offentlig transport. Bilen vinder Undersøgelsen siger intet om, hvorfor danskerne fortrækker cyklen frem for bussen. Men adspurgt om, hvad der skulle få dem til at foretrække de offentlige transportmidler frem for bilen, svarer over halvdelen bedre køreplaner og forbindelser. Netop bilen er nemlig stadig europæernes ubetingede yndlingsfartøj. 51 procent af EU-borgerne bruger bilen i det daglige - i Danmark er andelen 56 procent. Kenneth Lund, Politiken

9 Privatbilismen er i vækst og vi pendler stadig mere og længere. Statistiker over transportsektoren i Danmark viser, at vejtransporten er ansvarlig for langt størstedelen af sektorens samlede CO2 emission og energiforbrug. I 2005 tilbagelagde vi ikke mindre end mio. km i personbiler, hvilket ca. svarer til, at hver dansker kørte til Nordkap og hjem igen. Tilsvarende rejste vi kun en brøkdel af denne strækning i tog eller bus. Denne trafikbelastning har alvorlige miljømæssige, økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser, som berører alle danskere. Fremtidens byer må planlægges, så de tilgodeser den kollektive trafik og virker befordrende for den lette trafik. I takt med at vi bevæger os mindre og tilbringer længere tid bag rattet, stiger antallet af danskere der lider af livsstilsrelaterede sygdomme. De fleste danskere er bevidste om nødvendigheden af en sundere livsstil og flertallet vil også gerne ernære sig sundere og være mere fysisk aktive. Men kun et fåtal lægger virkelig deres livsstil om, og det er oftest økonomiske og tidsmæssige faktorer, der forhindrer folk i at ændre usunde og uøkologiske vaner. Gennemsnitlig pendlingsafstand per dansker fra hjem til arbejdsplads i km 50 Andel af pendlere blandt beskæftigede i alt ,8 17, ,4 17, , i %? Hvordan skaber vi øget fokus på de lette trafikanter i udviklingen af vores byer ikke blot i den konkrete byplanlægning, men også i befolkningens bevidsthed?? Hvordan skaber vi en by, der motiverer brugen af kollektiv trafik, prioriterer de lette trafikanter og ideelt set gør bilen overflødig?? Hvordan kan privatbilismen reduceres uden at vores mobilitet hæmmes?

10 VI VIL FØLE OS HJEMME

11 Hvis vi skal trives i en by, er det vigtigt, at vores lokalsamfund har en overskuelig størrelse. Det er i nærmiljøerne hverdagslivet udspiller sig, både hvor vi bor, hvor vi arbejder og hvor det kulturelle liv udfolder sig. Et givet område skal kunne imødekomme forskellige gruppers livsstile og behov. Men det er ikke nok at skabe funktionelle boliger og gode indkøbsmuligheder. Summen af lokalsamfundets elementer skal være en meningsfuld og identitetsbærende ramme om hverdagslivet. En ramme, som virker befordrende for sociale netværk og understøtter en kvartersdannelse. Mange forhold gør sig gældende når vi skal definere det attraktive lokalsamfund, men grundlæggende gælder det, at vi vil bo i levende miljøer, som er trygge at færdes i. I nye boligområder kan tiltag som et lokalt web gøre nærmiljøet lettere tilgængeligt og mere overskueligt. I det virtuelle kvarter kan der nemt skabes nye relationer, som bidrager til at skabe og vedligeholde et tilhørsforhold hos den enkelte borger. COMMUNITY BUILDING Begrebet community building bruges generelt i forhold til etableringen af sociale netværk mellem enkeltpersoner inden for et givet område (geografisk, interessemæssigt, ideologisk mm.), uanset dette områdes skala. Vores samfund er præget af globalisering og en stadig hurtigere udvikling, hvilket får mange til at føle sig orienteringsløs og isoleret. Community building betyder at indgå i et fællesskab og dermed at skabe et tilhørsforhold. En sådan forankring i et fællesskab er en afgørende faktor i det enkelte individs personlige velfærd og er med til at forhindre en fragmentering af samfundet.? Hvordan skaber vi både balance og diversitet i et byområde, og hvordan sikrer vi kontinuitet i den givne beboersammensætning?? Hvordan skabes de bedste betingelser for udviklingen af et lokalsamfunds selvforståelse?

12 10 VI ÆNDRER FAMILIEMØNSTRE

13 Gennem de sidste 40 år er der sket markante ændringer i danskernes familiemønstre. Vi bliver gift senere, får børn senere og bliver skilt oftere end tidligere generationer. Gennemsnitsalderen for 1. gangsviede er i løbet af de sidste 40 år steget med ca. 9 år for både mænd og kvinder. I samme periode er gennemsnitsalderen for 1. gangsfødende kvinder steget med over 6 år til 28,9 år i Ser vi på de demografiske tendenser, så har den traditionelle kernefamilie fået konkurrence af helt nye kategorier, som har deres egne krav og ønsker til, hvilke rammer livet skal leves i. Singles, DINKs (Double Income No Kids) og sammenbragte familier bruger alle hjemmet og byen på vidt forskellige måder, og de ændrede familiemønstre stiller nye krav til den måde, hvorpå vi tænker vores byer og boliger. Hvis man vil imødekomme den stigende diversitet i befolkningens livsførelse, må man planlægge efter den. 34 Danskernes vielses- og fødealder gangsfødende kvinder 1. gangsviede kvinder 1. gangsviede mænd? Vi ændrer behov flere gange i livet og den ene livsstilssituation afløser den anden. Hvordan kan vi skabe boliger der løbende tilpasser sig vores behov?? Hvordan kan ung og gammel få udbytte af at bo dør om dør, og hvilke faciliteter kræver det? i m2 Boligareal per dansker

14 ( FRI ) VÆRDI Virksomheder, der kan opfylde en stigende efterspørgsel efter miljøvenlige produkter eller på anden måde har en høj miljøprofil, er gode investeringsobjekter. +z +x +y

15 I fremtiden vil der blive behov for et stort antal boliger, der er økonomisk tilgængelige for alle befolkningsgrupper, i og omkring de større byer. Der er i dag samfundsgrupper hvis økonomiske formåen gør dem ude af stand til at bosætte sig i de store byer, hvor deres kompetencer og tilstedeværelse ellers er efterspurgt. Nyuddannede akademikere, studerende og iværksættere er en vigtig ressource for den konkurrencedygtige by, men netop disse grupper er som typiske 1. gangskøbere, uden friværdi, udelukket fra boligmarkedet i de større byer. I fremtidens byer må der skabes billige boliger i attraktive miljøer med gode transportmuligheder til erhvervsområder og uddannelsesinstitutioner. Grønne boligformer og investeringsmuligheder har vist sig at være konkurrencedygtige og rentable både på kortere og længere sigt, men befolkningen har en generel opfattelse af disse muligheder som værende risikable. De konkurrencedygtige grønne investeringer afspejler dog, at miljøbevidsthed er et driftsøkonomisk sundt princip. Vision for befolkningstilvækst i Århus Kommune indbyggere m2-priser for parcel- og rækkehuse (1. kvartal) , , , , Århus Kommune Gennemsnit nabokommuner 8 9? Hvordan kan grønne boligformer gøres ligeværdige og i sidste ende mere rentable end de traditionelle?? Kan boliglån være grønnne?? Kan vi skabe boligformer, der gør ejerskab muligt for alle samfundsgrupper og skaber en mere mangfoldig sammensætning i boligområderne?

16 VORES ENERGI FORBRUG STIGER mio GJ I 2005 var verdens samlede olieforbrug på 83 millioner tønder om dagen! I 1996 var forbruget 64 millioner tønder om dagen Danske husholdningers elforbrug

17 Vi bruger mere og mere energi, både som samfund og som enkeltpersoner, og den måde vi indretter vores byer og boliger på, har stor betydning for vores forbrug. Kun ca. 4,5 % af den totale globale energiproduktion stammer i dag fra vedvarende energikilder. Dette er en stigning på blot 1,3 % siden I Danmark dækker vedvarende energi en stadig større andel af det samlede energiforbrug; fra 5 % i 1987 til 15 % i 2005 og regeringens mål er, at anvendelsen af vedvarende energi indtil 2025 som minimum skal fordobles til at udgøre mindst 30 pct. af det danske energiforbrug. 9 Vores vedvarende energi kommer primært fra vindmølleparkerne, men andre udvindingsmetoder som forbrænding af biomasse og geotermisk energi har et betydeligt vækstpotentiale. Men det ændrer ikke på, at vores energiforbrug stiger dramatisk. Faktisk er det mere end fordoblet indenfor de sidste 20 år! Hvis vores energiforbrug fortsætter med at stige og vi bliver ved med at udtømme de ikke-vedvarende ressourcer, vil energipriserne også stige drastisk. Derfor er lavenergi løsninger også fornuftigt fra et økonomisk synspunkt. Hvis vi skal tøjle forbruget, må vi tænke nyt. Der ligger en stor udfordring i at minimere energi- og ressourceforbruget i anlægsfasen og driften af vores byer. Derfor er ressourcebevidst planlægning og design med fokus på arealforbruget centralt i udviklingen af fremtidens byer. 40% Af vores samlede energiforbrug går til opvarmning og drift af 10 bygninger? Hvordan sikrer vi en så gnidningsløst omstilling til vedvarende energi som muligt?? Hvordan kan vedvarende energi gøres til den foretrukne energikilde?? Hvordan effektiviserer og nedsætter vi vores energiforbrug? Kun 15% af vores energi kommer i dag fra vedvarende energikilder

18 I 2005 var der danskere over 65 år og frem mod år 2050 forventes en stigning på knap 60 % til ca. 1,3 mio. Samtidig varer den tredje alder længere og længere, og de aktive ældre stiller både større og andre krav til deres omgivelser end tidligere Danskere i alderen Denne ændring i befolkningssammensætningen får konsekvenser for hele samfundet, og i forhold til bylivets tilbud og funktioner er det en vigtig pointe, at fremtidens ældre er nutidens unge! Disse forhold er relevante, da de stiller nye krav til den måde vi tænker både byer og boliger på. I Fremtidens Forstad er mobilitet og nærhed vigtige kvalitetsparametre.? Hvordan sikrer vi, at det stigende antal ældre får opfyldt de nødvendige behov, uden at det kolliderer med, eller indskrænker andre gruppers behov?? Hvordan kan byplanlægningen bidrage til at aktivere den ressource, som de ældre udgør for samfundet selvom de har forladt arbejdsmarkedet?

19 Don't just be the change, mass-produce it. We need, through brilliant innovations, bold enterprise and political willpower, to make sustainability an obligatory and universal characteristic of our society, not an ethical choice. We need to remake the systems in which live. We need to redesign civilization. Alex Steffen, World Changing 30 m² solceller er ved optimal placering i stand til at dække en gennemsnitlig families el-forbrug BYØKOLOGI I 2005 producerede de danske husholdninger tons affald, hvoraf 32 % blev samlet til genanvendelse. Af Danmarks samlede affaldsproduktion blev 67 % genanvendt i 2005.

20 Selvom byen som socialt, økonomisk og økologisk fænomen er den mest bæredygtige livsform, er den samtidig CO2 forureningens største synder. Verdens storbyer står for størstedelen af den samlede udledning og selvom problemerne er størst i andre dele af verden, har den øgede velstand i Danmark medført en uøkologisk håndtering af mange ressourcer og har dermed drevet vores samlede energiforbrug i vejret. For at fremme bæredygtighed er det nødvendigt at tænke byøkologisk. Byøkologi fokuserer på helhedsorienterede løsninger på problemstillinger, som vedrører et givet områdes ressourceforbrug, miljøbelastning og naturindhold. Denne indsats inkluderer den måde vi bygger og bor på, vores adfærd i håndteringen af ressourcer og vores daglige forbrug. ha/person Økologisk fodaftryk Foren. Arab. Emirater USA Finland Estland Sverige Danmark Belgien Storbritannien Frankrig Spanien Grækenland Irland Østrig Tjekkiet Tyskland Litauen Holland Italien Portugal Ungarn Slovenien Polen Slovakiet Letland 17? Kan vi løse alle problemer ét sted i stedet for at prøve at løse ét problem alle steder?? Kan ideer som urban farming, freecycling o.l. udvikles til holdbare og bredt accepterede løsninger?? Hvordan kan økologiske tiltag fremmes uden at det opfattes som pligt og afsavn?? Hvordan kan vi optimere udnyttelsesgraden af ressourcerne i byer og bygninger?

21 Skødstrup Hinnerup Søften Tilst Trige LISBJERG BRENDSTRUP Hasle ELEV Vejlby Midtbyen De gamle forstæder De nye forstæder Risskov Hjortshøj Egå Skæring ÅRSLEV Brabrand Stavtrup Viby FREMTIDENS LEMMING Holme Skåde Hasselager FORSTAD Højbjerg Tranbjerg MÅRSLET Beder 0 Solbjerg Malling

22 Århus er som Vestdanmarks største by det naturlige vækstcenter for en lang række aktiviteter. Hvert år flytter mennesker til kommunen og ca nye studerende påbegynder en videregående uddannelse i Århus.* 18 Service- og videnserhvervene trives også i byen og på kulturområdet er Århus stadig den foretrukne destination, når regionens indbyggere søger oplevelser. Byen er i vækst og i løbet af de næste 25 år vil der blive behov for nye boliger i Århus. Af disse skal op mod opføres i nye bycentre udenfor midtbyen. Århus Kommunes byvækststrategi opererer med to hovedprincipper: Byudvikling i de eksisterende byområder og Byvækst, som inddrager nye arealer. 19 I Kommuneplan 2001 er ca ha udpeget til nye byvækstarealer. Størstedelen af de områder, der er udpeget, ligger indenfor en afstand af otte til tolv km fra midtbyen. Det er her, de nye forstæder skal udvikles indbyggere Vision for befolkningstilvækst i Århus Kommune Perspektivarealet i Elev ligger mellem den eksisterende by og de store infrastrukturelle tiltag; letbanen imellem Århus midtby og Skødstrup og den nye Djurslandmotorvej. Elevs nabobyer er henholdsvis Lystrup, som er næsten fuldt udbygget, og Lisbjerg, der i løbet af de næste 20 år vil udvikle sig til en bydel med op mod indbyggere og en lang række servicefunktioner. Lisbjerg er det højest prioriterede byvækstområde i Århus Kommune og de nye infrastrukturelle tiltag betjener alle denne nye by. Ud fra et bæredygtigt perspektiv er det hensigtsmæssigt at samle byvæksten på færre og større lokaliteter og dele centrale faciliteter som vejbetjening og service. Det ca. 140 ha store perspektivareal ved Elev har altså en overordentlig gunstig beliggenhed, i forhold til de normer kommuneplanen, beskriver for de nye byvækstarealer. Desuden har arealet en unik beliggenhed i forhold til infrastrukturen, og byvæksten her vil være med til at styrke hele området i et gensidigt givende forhold med Lisbjerg. En sideløbende udvikling af de to områder vil kunne resultere i en synergi mellem kommunale og private interesser, fordi der vil være tale om to forskellige modeller for byudvikling, hvor initiativet ligger henholdsvis hos kommunen og hos private interessenter. Et fælles erfaringsgrundlag kan danne en stærk platform for fremtidige byudviklingsopgaver. 20 * Tallet svarer til en nettotilvækst på ca pr. år

23 Elev Lystrup Lokalplan m 500 m 500 m 1000 m Lille Elsted Perspektivarealet Djurslandmotorvejen Ny Letbane Grenåbanen

24 Projektet Fremtidens Forstad, som er udarbejdet af CEBRA, er en vision for en bæredygtig by til op mod beboere. Projektet har fungeret som oplæg til dialog med kommunen omkring anvendelsen af området. Fremtidens Forstad er et projekt, som på et overordnet niveau skitserer, hvordan de givne parametre for bæredygtig byudvikling kan konkretiseres i en strukturplan. Fremtidens Forstad er et billede på en by, der omfavner de mange udfordringer og skaber nye varianter af kendte typer, f.eks. den tætte villaby, hvor villaer og klyngehuse blander sig og udnyttelsesgraden nærmer sig 40%. Fremtidens Forstad har også et reelt bycenter. En tæt kerne, hvor boliger og service blandes i en karrélignende bebyggelse. Den nye by er organiseret omkring en grøn struktur - en levende park som både er infrastruktur, friareal og ramme om bæredygtige tiltag. Arealet ved Elev er delvist ejet af Tækker Group og projektet Fremtidens Forstad, som skitserer en mulig udvikling af området som en bæredygtig by, er blevet udvalgt som én ud af syv cases i Århus Kommunes forslag til Planstrategi Planstrategien er et debatoplæg, der peger på, hvilke projekter der skal indgå i Kommuneplan De publicerede cases er til offentlig debat i en høringsfase, hvorefter nogle af dem bliver udvalgt til viderebearbejdning. Planstrategien vedtages endeligt i starten af 2008, hvor det ligger fast, hvilke projekter der skal indgå i den nye kommuneplan. Den grønne struktur er en levende park som både er infrastruktur, friareal og ramme om bæredygtige tiltag.

25 SUBEXPO

26 Det kræver viden og ambitioner at realisere visionen om Fremtidens Forstad. Skal der udvikles plausible løsninger og nytænkende svar, kræver det en lang række kompetencer. Disse kompetencer ligger hos vidt forskellige grupper: Uddannelsesinstitutioner, forskningscentre, myndigheder, virksomheder osv. SubExpo er i sin første inkarnation et netværk, der bringer disse aktører sammen. Netværket skal fungere som en dynamisk ramme, indenfor hvilken viden og erfaringer blotlægges, deles og udvikles. I denne første fase er uddannelsesinstitutionerne centrale medspillere. CEBRA, der fungerer som kurator på projektet, udarbejder i efteråret 2007, sammen med et panel af rådgivere og arkitektskolerne, den overordnede ramme for et semesterforløb på skolerne. Forløbet finder sted i forårssemesteret 2008 og her beskæftiger de studerende sig med de problemstillinger og udfordringer, som må konfronteres, når man planlægger en bæredygtig by. Undervejs får de studerende inputs og kritik af andre aktører i netværket: internationale debattører, myndigheder og repræsentanter fra lokale cleantech virksomheder. Resultatet er en kvalificeret grundforskning. CEBRAs projekt danner, sammen med de projekter, som er udarbejdet på semesterforløbene, grundlaget for et internationalt parallelopdrag; et program for de deltagende teams. CEBRAs projekt foreskriver en numerisk ramme for Fremtidens Forstad i form af udnyttelsesgrader, bygningshøjder og oplæg til anvendelseskategorier. Den viden og de projekter, som er udarbejdet på skolernes semesterforløb, peger på generelle løsninger på de omtalte problematikker. Listen af aktuelle problemstillinger er åben for såvel tilføjelsen af nye temaer undervejs som for en evt. prioritering af enkelte temaer. Sideløbende med semesterforløb og parallelopdrag viderebearbejdes CEBRAs projekt i forbindelse med behandlingen af Kommuneplan Her kan den viden og de undersøgelser, som produceres på skolerne, indgå som kvalificerende materiale i arbejdet med kommuneplanen. Produktet af dette netværkssamarbejde er en vidensbank og en international byggeudstilling. Vidensbanken er en platform, hvor viden og erfaringer indsamles og systematiseres igennem hele projektforløbet. Den genererede viden danner i første omgang grundlag for programmet for det internationale parallelopdrag med deltagelse af en række tværfaglige teams, sammensat af arkitekter og andre relevante rådgivere, som planlæggere, sociologer, geografer og græsrødder. Der vil være fokus på vækstlaget, når de implicerede arkitekter inviteres til at deltage. En yngre generation af fremtidige beslutningstagere, der er parate til nytænkning og omstilling, for at håndtere de aktuelle problemstillinger. I denne proces samarbejder de forskellige teams, opdragsgiveren, offentligheden og myndighederne om at udforske og belyse en række problemstillinger fra forskellige vinkler, for at skabe relevante og brugbare resultater. Målet er ikke at udpege ét vinderprojekt, men at kombinere dele fra de forskellige projekter for at opnå et bredt funderet resultat. Derigennem skabes forudsætningen for at afdække og udfolde de muligheder, som ligger i udviklingen af en bæredygtig by. De mange ideer og ambitioner vil blive præsenteret som strategier, by- og bygningsdesign i en byggeudstilling - SubExpo. Byggeudstillingen skal være på internationalt niveau og ligger i efteråret 2009, med åbning i Århus Festuge. Her markeres også 100 året for Landsudstillingen 1909 og det vil være oplagt at drage paralleller mellem de to begivenheder. På byggeudstillingen præsenteres resultatet af parallelopdraget som en række projekter, der tilsammen udgør en konkret vision for Fremtidens Forstad. Udstillingen adresserer samtidig de behandlede problemstillinger i et globalt perspektiv og peger på ny viden og initiativer på området. Der lægges op til en ambitiøs udstilling med flere sideløbende spor, bl.a. workshops og foredrag med ledende arkitekter og debattører. Udstillingskonceptet henter sin inspiration i events og udstillinger som Power (Kunsthal, Rotterdam 2007), Global Cities (Tate Modern, London 2007), Co-Evolution (La Biennale, Venedig 2006) og Forum i Barcelona. Disse udstillinger har sat en ny dagsorden for kunstmuseernes rolle i samfundsdebatten, da de alle omhandler byplanlægning og bæredygtighed og betragter disse fænomener i et globalt perspektiv. SubExpo vil danne ramme om en række forskellige arrangementer, som appellerer til en bred målgruppe. Fra foredrag og paneldiskussioner med deltagelse af prominente debattører til åbne crash-kurser i ressourcebevidst livsstil. Omdrejningspunktet vil være de projekter, som de udvalgte teams har udarbejdet til området ved Elev. Der vil være tale om videnstunge projekter med et højt fagligt niveau, der skal gøres tilgængelige for det brede publikum. Derfor skal præsentationen af disse projekter være interaktiv og gøre brug af de nyeste teknologier indenfor formidling.

27 26 LA BIENNALE - Den internationale arkitekturbiennale, Venedig Udstillingen fokuserede på udviklingsstrategier for byer, deres infrastruktur og social dynamik og præsenterede et internationalt perspektiv på forholdet mellem arkitektur, samfund og bæredygtighed.

28 27

29 28 FORUM - Barcelonas bymuseum. FORUM danner en platform for diskussion, refleksion og eksperimenteren i forhold til de væsentligste kulturelle og sociale konflikter, som menneskeheden står over for her ved begyndelsen af det 21. århundrede. Kulturel diversitet, bæredygtig udvikling og betingelser for fred er nogle af overskrifterne for de skiftende udstillinger.

30 29

31 30 POWER - 3. internationale arkitekturbiennale, Rotterdam. Udstillingen fokuserer på den stigende urbanisering af jorden. En række arkitekter viser deres bud på, hvordan forskellige centrale problemstillinger i den fremtidige udvikling af vores byer kan behandles.

32 GLOBAL CITIES - Tate Modern, London En række kunstnere og arkitekter har i projektet oversat data fra fem emneområder, som blev indsamlet fra 10 internationale storbyer, og udforskede temaerne i forhold til bæredygtighed, det offentlige rum og social inklusion. 31

33 32

34 SubExpo er den brede byggeudstilling. Her belyses et konkret projekt, fremtidens bæredygtige forstad, fra mange sider. Ambitionen er, at de udstillede projekter indarbejder innovative teknologier i form af progressive produkter og nye byggematerialer. På denne måde fungerer SubExpo også som platform for nye forbindelser mellem viden og praksis. Den internationale byggeudstilling vil bringe fokus på Århus som foregangssted og initiativtager for bæredygtig byudvikling. Samtidig kan Århus tjene som inspirator for andre byer, og den internationale eksponering vil gavne byen som helhed. Byggeudstillingen kommer endelig til at indgå i vidensbanken og der offentliggøres en samlet publicering. Dette produkt indeholder både oplæg, projekter og en manual eller håndbog med de retningslinjer og designløsninger, som forløbet har resulteret i. Publikationen er ikke bare et udstillingskatalog, men et selvstændigt værk, der peger fremad og kan anvendes som redskab af både private og myndigheder. Referencer Content Content er en gennemgang af Rem Koolhaas tegnestue OMA/AMOs arbejde i årene Bogens utraditionelle magasinstil med tyndt glat papir og et meget varierende og tæt layout afspejler tegnestuens fokus på det tidlige 21. århundredes flygtighed og indflydelserne fra globaliseringen og det internationale marked. Formatet gør, at bogen produceres billigt og hurtigt og dermed besidder høj aktualitet ved udgivelsen. WorldChanging: A Users Guide for the 21st Century Bogen, fra 2006, er et omfangsrigt kompendium, der orienterer om den globale klimaforandring og præsenterer vore dages mest innovative løsninger, ideer og produkter, som kan hjælpe med udviklingen mod en bæredygtig fremtid. Yellow Pages De kendte telefonbøger på gult papir indeholder en liste over et givet områdes virksomheder kategoriseret efter udbudt produkt eller service. Den typisk anvendte papirkvalitet tillader både lave fremstillingsomkostninger og et kompakt format ift. den mængde information, som opslagsværket indeholder. Kommuneplan Kommuneplanen fastlægger en hovedstruktur for en given kommunes overordnede mål vedrørende udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder udbygning med boliger og arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning og rekreative områder. For de enkelte dele af kommunen fastlægges herudover rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn til anvendelse, bebyggelsesforhold mv. Sociopolis: Project for a City of the Future Bogen ledsagede udstillingen af samme navn ved Valencia Biennalen i Projektet byggede på et samarbejde blandt forskellige arkitekter og præsenterede konstruktionen af en ny bydel med boliger og servicefunktioner i Valencia. Masterplanen fokuserer på social interaktion, ændrede sociale mønstre, sårbare samfundsgrupper samt nye bolig- og ejerformer.

35 PRAKTISK AFVIKLING

36 Projektet består af en række delforløb, som afvikles fra efteråret 2007 til vinteren Størstedelen af de involverede aktører vil typisk tage del i ét eller to af forløbene mens de centrale aktører vil være tilknyttet projektet igennem hele forløbet. CEBRA fungerer som kurator og har derfor rollen som det organiserende led. I efteråret/vinteren 2007 tager CEBRA kontakt til de første aktører. Det drejer sig om sponsorer, udstillingssteder, rådgiverpanelet, uddannelsesinstitutioner og aktører, der har med markedsføring at gøre. På samme tid indledes en dialog med Århus Kommune. I vinteren/foråret 2008 afvikles semesterforløbet på uddannelsesinstitutionerne. Her skabes den bank som den genererede viden skal opspares i. Ved semesterets afslutning indeholder vidensbanken en lang række undersøgelser og projekter, som dels skal danne grundlag for parallelopdraget og dels skal indgå som en del af udstillingen SubExpo, som studenterprojekter. I dette tidsrum aktiveres også en række andre aktører som gæsteforelæsere og kritikere. Deltagere fra rådgiverpanelet og repræsentanter fra virksomheder og myndigheder kan således komme med inputs til projekterne. I denne periode skabes også de første virale agenter de studerende som beskæftiger sig med emnet og udarbejder projekter. I foråret/sommeren 2008 organiserer CEBRA den viden, som er opsparet i vidensbanken og formulerer, sammen med Tækker, et program for det internationale parallelopdrag. Samtidig aktiveres de aktører, som har med markedsføring og web at gøre. SubExpos hjemmeside går i luften i sommeren På hjemmesiden, som udbygges løbende, kan man finde information om skolernes semesterforløb, parallelopdraget og byggeudstillingen. Hjemmesiden har også en blog-del og der arbejdes aktivt for at opbygge et community med artikler og vidensdeling. Der sættes mere i banken. På hjemmesiden finder man også flash-games og test-dig-selv spil, alt sammen indenfor SubExpos tematiske ramme. I sommeren/efteråret 2008 tager CEBRA kontakt til de teams, der skal deltage i konkurrencen. Forinden er der foretaget en casting. Parallelopdraget startes med et introduktionsforløb med workshops og forelæsninger. Her formidles CEBRAs/Tækkers tanker og den viden, som er opsparet i vidensbanken. Århus Kommune er også tilknyttet opstartsforløbet og deltager med et oplæg om kommunens arkitekturpolitik og kommunens ambitioner på bæredygtighedsområdet. I foråret/sommeren 2009 afsluttes parallelopdraget. Igen med et kort forløb, evt. på Arkitektskolen Århus, hvor de forskellige teams præsenterer deres projekter som forelæsninger. Umiddelbart herefter begynder viderebearbejdelsen af projekterne til udstillingen. Samtidig tager CEBRA kontakt til de andre aktører, som skal deltage i udstillingen. De aktuelle virksomheder og debattører. Her begynder markedsføringen af selve udstillingen. SubExpo community er allerede omfattende og mange mennesker kender til hjemmesiden. Sammen med et udstillingssted eller museum og de relevante aktører igangsætter CEBRA/Tækker en reklamekampagne, der skal ramme den brede befolkning. Her introduceres projektet for dagspressen og tvmediet aktiveres. I efteråret 2009 færdiggøres udstillingen. Åbningen ligger i Århus Festuge, som i 2009 måske ser indad og handler om Århus den bæredygtige by. I 2009 fejres også 100 året for Landsudstillingen På udstillingen udfoldes hele vidensbanken og en lang række aktiviteter finder sted. Udstillingen løber frem til FN s internationale miljøkonference i København, som løber af stablen 1. december og varer en uge. På dette tidspunkt er Kommuneplan 2009 endelig vedtaget og udarbejdelsen af lokalplaner for området kan påbegyndes. Vidensbanken, som nu rummer både grundforskning fra uddannelsesinstitutionerne, de studerendes projekter, resultatet af parallelopdraget og den viden, som er akkumuleret i forbindelse med udstillingen, publiceres samtidig med udstillingen. Dette dokument har flere funktioner: dels er det en dokumentation af hele processen med en række spændende bud på både generelle løsninger og specifikke forslag til udviklingen af området. Det er også en telefonbog eller et opslagsværk som viderefører det netværk som er opbygget igennem hele projektet. Det skal være her cleantech virksomheder gerne vil have deres produkter præsenteret. Publikationen kan evt. være reklamefinansieret af disse virksomheder. Men dokumentet er også en aftale mellem initiativtagerne og kommunen. Her er udstukket nogle retningslinjer, som man er enige om at følge.

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen

DK 2050. Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050. Tag med på rejsen DK 2050 Fem byer. Fem veje til grøn omstilling. DK 2050 Tag med på rejsen DK 2050 : Partnerskab DK 2050 lanceres af Dansk Arkitektur Center (DAC) og DAC s partnerskab : DK 2050 er det officielle danske

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land

Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land X Debat om Fremtidig byudvikling og det åbne land Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-strategi kort udgave 1 Xx Århus Kommune Kolofon Indhold Ny strategi for byudvikling og det åbne land 3 Fortsat

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn.

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn. 46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn Thisted Kommune Geotermisk anlæg Ny udskiftningsordning benyttes Energiministeriets

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

EN FRISK START. En gentænkning af asyl og integration i Danmark

EN FRISK START. En gentænkning af asyl og integration i Danmark EN FRISK START En gentænkning af asyl og integration i Danmark 5 grunde til succes Det er sjovere at være 1 i huset end udenfor Vi gør inklusion til et fælles ansvar, som deles af medborgere og nytilkommere.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Smarte byer og nye samarbejdsformer

Smarte byer og nye samarbejdsformer Smarte byer og nye samarbejdsformer Else Kloppenborg, Specialkonsulent Københavns Kommune, Teknik- & Miljøforvaltningen Green Cities konference, 23. oktober 2014, Allerød - Hvad er en smart by? - Skal

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

en ny, unik bydel i Rødovre

en ny, unik bydel i Rødovre en ny, unik bydel i Rødovre ELF DEVELOPMENT A/S Udviklingsdirektør Anette Krarup ELFDEVELOPMENT.DK 2014 ELF Development Præsentation af ELF Tendenser for udvikling i Københavnsområdet IrmaByen - Fakta

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Innosite åben innovation i byggeriet

Innosite åben innovation i byggeriet 2 Innosite åben innovation i byggeriet Innosite er et initiativ af Realdania og Energistyrelsen med Dansk Arkitektur Center som operatør. Projektets overordnede formål er at introducere åbne innovationsmetoder

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer. v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla

Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer. v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla Arla på Sønderhøj Merværdi ved optimering af de fysiske rammer v/facilitychef Hardy Kjærgaard, Arla Kort om Arla Arla Foods er verdens 8. største mejeriselskab og verdens største leverandør af økologiske

Læs mere