Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Urbaniseringen i et globalt perspektiv"

Transkript

1 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv

2 285

3 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel af befolkningen bor i byområder. Urbaniseringen er en tendens, der ses globalt og generelt tager fart. Den økonomiske vækst sker i byerne, som tiltrækker højt uddannet arbejdskraft og produktive virksomheder. Stigende økonomisk aktivitet øger urbaniseringsgraden. Drivkræfterne er den stigende internationalisering. Det betyder, at de store byer får en større trækkraft, fordi de bliver knudepunkter for international kapital/ investeringer og tiltrækker højtuddannet arbejdskraft. FN s prognoser peger på, at befolkningen i byerne vil stige med 72 pct. fra 2011 til Tilsvarende vil befolkningen i landområder falde. I europæisk sammenhæng er Danmark et af de mindst urbaniserede lande. Ifølge EU-kommissionens statistikkontor Eurostat, boede 21,9 procent af danskerne i 2012 i meget tætbefolkede byområder. Hvis man ser bort fra småstater som Liechtenstein, Cypern og Luxembourg, er Danmark det land i Vesteuropa, hvor den laveste andel bor i storbyer. Der skal dog tages højde for, at Eurostat og FN anvender to forskellige opgørelsesmetoder, og at tallene derfor ikke direkte kan sammenlignes. Kun en række østeuropæiske lande er mindre urbaniseret end Danmark. Danmark kommer ind på en 10. plads blandt 34 europæiske lande i forhold til, hvor andelen af befolkningen i byområder er lavest. Andelen af byboere er langt større i eksempelvis Frankrig (35,0 pct.), Tyskland (41,5), Spanien (59,2), Holland (72,4) og Storbritannien (73,8). Selv om Danmark er relativt lidt urbaniseret i et europæisk perspektiv, er Danmark et af de europæiske lande, hvor rykket mod byerne er gået stærkest i de senere år. Andelen af danskere, der bor i storbyområder, er steget med 6,3 pct. fra 2007 til Det svarer til en mervækst i forhold til befolkningsudvikling i resten af Danmark på 3,8 pct. Dermed er vi nummer syv ud af 33 lande på den målestok. Den danske udvikling overgås kun af fire østeuropæiske lande, Sverige og Norge. Hvis Eurostats definition på mellemområder medtages, som i Danmark især består af de større provinsbyer, så bor 70,8 pct. af den danske befolkning i byområder. Det er relativt højt i EU. Danmark er ikke karakteriseret ved store meget tætbefolkede byområder eller deciderede megabyer, men derimod ved, at størstedelen af befolkningen bor i store og mellemstore byer. I alle de nordiske lande er befolkningen i stigende grad blevet koncentreret i og omkring de største byer. Udviklingen fra 1990 til 2011 viser, at væksten i Danmark især er sket i og omkring Aarhus og København. I Sverige er væksten især sket omkring de tre største byer; Stockholm, Göteborg og Malmø. I Finland har der især været vækst i og omkring Helsinki (inkl. Espoo og Vantaa), Tampere og Turku. I Norge har der bl.a. været kraftigst vækst i Oslo og de øvrige større byer; Bergen, Stavanger og Trondheim. Endelig har væksten på Island især koncentreret sig omkring Reykjavik.

4 287

5 Stigende urbanisering - en global tendens Stigende urbanisering er en global tendens. Det er en udvikling, der tager fart. Byer tiltrækker højt uddannet arbejdskraft og produktive virksomheder. De fungerer som dynamoer for økonomisk vækst, og med stigende økonomisk vækst følger stigende urbanisering, jf. McKinsey (2012). 80 pct. af verdens BNP genereres i byområder. Udover højt uddannet arbejdskraft tiltrækker byer iværksættere, og det skaber grobund for nye ideer, innovation og øget produktivitet, jf. FN (2011). FN udarbejder hvert andet år en prognose for verdens urbanisering For Afrika og Asien er andelene henholdsvis 40 pct. og 45 pct. Frem mod 2050 forventes, at 90 pct. af befolkningen i Australien, New Zealand og Nordamerika vil bo i byområder, mens det vil være 82 pct. i Europa. Urbaniseringen forventes også at tage fart i Afrika og Asien, men andelen af befolkningen, der bor i byområder, vil fortsat være lavere end de vestlige verdensdele samt Latinamerika og Caribien, jf. FN FN s prognoser for urbaniseringen er vist i figur 8.1. FN bruger ikke deres egen definition af urban befolkning, men følger den definition, der anvendes i hvert land. Definitionerne er generelt dem, der anvendes af de nationale statistiske kontorer i udførelsen af den nyeste tilgængelige folketælling. Ifølge FN er den stigende urbanisering begyndt i de vestlige lande, og har taget til i takt med industrialiseringen. I 1920 erne boede 30 pct. af befolkningen i de vestlige lande i byområder. I 1950 er var det 50 pct. I 2011 var tallet 80 pct. i Australien, New Zealand, Nordamerika, og 73 pct. i Europa. Blandt de mindre udviklede verdensdele har Latinamerika og Caribien en befolkningsandel på 79 pct., der bor i byområder i

6 289 Figur 8.1 Befolkningsandel i urbaniserede områder 2011, 2030 og og derover Mindre end 20 Kilde: FN (2012)

7 290 Boks Den europæiske urbanisering Eurostats definition af byområder Ifølge EU-kommissionens statistikkontor Eurostat, boede 21,9 procent af danskerne i 2012 i storbyområder, jf. Momentum (2014). Hvis man ser bort fra småstater som Liechtenstein, Cypern og Luxembourg, er Danmark det land i Vesteuropa, hvor den laveste andel bor i byer. Man skal dog være opmærksom på, at Eurostats definition af byområder adskiller sig fra FN s definition. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. Eurostats definition af byområder omfatter de meget tætbefolkede byområder, jf. boks 8.1. Ud fra Eurostats opgørelse er det kun en række østeuropæiske lande, som er mindre urbaniserede end Danmark. Andelen af byboere er langt større i eksempelvis Frankrig (35,0 procent), Tyskland (41,5), Spanien (59,2), Holland (72,4) og Storbritannien (73,8). Eurostat definerer byområder (ec.europa.eu) givet 4 trin. Områder hvor befolkningstætheden er større end indbyggere pr. kvadrat km. Områderne samler sig i klynger, hvori kun klynger med over indbyggere beholdes, som et urbant centrum. Alle kommuner med mindst halvdelen af deres befolkning inde det urbane centrum er udvalgt som kandidater til at blive en del af byen. Byen er defineret ved, at i mindst 50 pct. af byområdet bor befolkningen i en by, og at mindst 75 pct. af befolkningen i byområdet bor i en by.

8 291 Figur 8.2 Andel af befolkningen, der bor i byområder, 2012 Figur 8.2 Andel af befolkningen, der bor i byområder (%), Tal pr. 1. januar 2012 Island Finland Norge Sverige Estland Letland Danmark LItauen Irland * Tal fra 2011 **Tal fra % 25 50% 50 75% % Portugal Spanien* Storbritannien Holland Tyskland* Belgien Polen Luxembourg Tjekkiet Slovakiet Liechtenstein Frankrig Schweiz Ungarn Rumænien Kroatien Bulgarien Italien Makedonien Grækenland Tyrkiet Cypern Malta** Kilde: Eurostat.

9 292 Selv om Danmark altså er relativt lidt urbaniseret i et europæisk perspektiv, er Danmark et af de europæiske lande, hvor rykket mod byerne er gået stærkest i de senere år. Antallet af borgere, der bor i byområder, er øget med 6,3 pct. fra 2007 til Danmark er et af de lande, hvor befolkningsvæksten i de meget tætbefolkede byområder, har været højest i den pågældende periode. Den danske udvikling overgås kun af Norge, Sverige, Schweiz og Tjekkiet, jf. tabel 8.1. Tabel 8.1. Vækst i antal personer bosat i et byområde, Stigning i antal personer Andel bosat i byområde, 2012, i pct. Den generelle befolkningsvækst, i pct. Befolkningsvækst i byområde, i pct. Isoleret mervækst i byområde, i pct. Norge ,5 6,5 10,6 3,8 Sverige ,1 4,1 9,0 4,8 Schweiz ,3 5,9 6,9 0,9 Tjekkiet ,0 2,1 6,7 4,5 Danmark ,9 2,4 6,3 3,8 Island ,7 3,9 6,1 2,1 Finland ,7 2,4 5,6 3,1 Belgien ,7 4,8 5,2 0,4 Irland ,6 6,3 5,0-1,2 Bulgarien ,7-4,6 4,7 9,8 Østrig ,8 1,9 4,1 2,1 Frankrig ,0 2,6 2,8 0,1 Makedonien ,5 0,9 2,6 1,7 Ungarn ,5-1,1 2,6 3,7 Grækenland ,7 1,1 2,1 1,0 Estland ,6-0,2 1,5 1,7 Rumænien ,6-1,0 1,5 2,5 Kroatien ,1-1,0 1,3 2,3 Portugal ,9-0,5 0,6 1,1 Polen ,1 1,1 0,5-0,6 Slovakiet ,2 0,2 0,0-0,2 Litauen ,8-11,1-4,8 7,1 Letland ,9-10,5-7,0 3,9 Anm.: Den isolerede vækst i byområder er beregnet som den ekstra vækst, der har været i byområdet ud over den generelle vækst i det pågældende land. Ikke alle EU-lande er metaget i tabellen. Spanien, Italien, Tyskland, Malta, Holland, Storbritannien og Tyrkiet er ikke medtaget pga. manglende data i perioden. Cypern, Luxembourg og Liechtenstein har ingen byområder. Kilde: Eurostat

10 293 Hvis Eurostats definition på mellemområde medtages i beregningerne, bor 70,8 pct. af den danske befolkning i et byområde i Det er relativt højt i EU. Danmark er dermed ikke karakteriseret ved store meget tætbefolkede byområder eller deciderede megabyer, men derimod ved, at befolkningen bor i store og mellemstore byer. Siden 2007 er der sket en stigning på 3,4 pct. personer, der er bosat i et by- eller mellemområde, jf. tabel 8.2. Tabel 8.2 Vækst i antal personer bosat i et mellem- og byområde, Stigning i antal personer Andel bosat i mellem- og byområde, 2012, i pct. Den generelle befolkningsvækst i pct. Befolkningsvækst i mellem- og byområde i pct. Isoleret mervækst i mellem- og byområde i pct. Cypern ,0 10,7 10,7 0,0 Luxembourg ,0 10,2 10,2 0,0 Norge ,7 6,5 8,1 1,5 Island ,7 3,9 6,1 2,1 Schweiz ,7 5,9 5,9 0,0 Irland ,6 6,3 5,0-1,2 Belgien ,4 4,8 4,8 0,0 Sverige ,8 4,1 4,8 0,7 Slovenia ,2 2,2 3,8 1,5 Finland ,3 2,4 3,7 1,3 Østrig ,5 1,9 3,4 1,5 Danmark ,8 2,4 3,4 0,9 Tjekkiet ,0 2,1 2,7 0,6 Frankrig ,1 2,6 2,6 0,0 Grækenland ,3 1,1 2,1 1,0 Polen ,7 1,1 1,2 0,1 Makedonien ,6 0,9 0,9 0,0 Kroatien ,5-1,0 0,9 1,9 Ungarn ,4-1,1 0,9 2,0 Portugal ,0-0,5 0,6 1,1 Estland ,0-0,2 0,4 0,6 Slovakiet ,7 0,2 0,3 0,1 Rumænien ,5-1,0-0,2 0,8 Bulgarien ,5-4,6-2,2 2,5 Letland ,9-10,5-8,3 2,4 Litauen ,9-11,1-8,5 3,0 Anm.: Den isolerede mervækst i mellem- og byområde er beregnet som den ekstra vækst, der har været i byområdet ud over den generelle vækst i det pågældende land. Ikke alle EU-lande er medtaget i tabellen. Spanien, Italien, Tyskland, Malta, Holland, Storbritannien og Tyrkiet er ikke medtaget pga. manglende data i perioden.kilde: Eurostat

11 Befolkningstæthed Målt ved indbyggertal er Danmark Nordens næststørste land efter Sverige. Danmark er samtidig det arealmæssigt mindste af de nordiske lande. Som konsekvens heraf har Danmark en befolkningstæthed, der er ca. 6-8 gange så stor som Finland, Norge og Sverige og mere end 30 gange så stor som på Island, jf. tabel 8.3. Tabel 8.3 Befolkningstal, areal og befolkningstæthed, januar 2013 Befolkningstal, personer Areal, km2 Landareal, km2 Befolkningstæthed, indb./km2 landareal Danmark 5.602,6 43,6 42,9 131 Finland 5.426,7 338,4 303,9 18 Island 321,9 103,4 90,1 4 Norge 5.051,3 323,8 302,3 17 Sverige 9.555,9 447,4 407,1 23 Anm.: Der er i tabellen set bort fra Grønland, Færøerne, Svalbard og Jan Mayen. Landareal er opgjort som det samlede areal ekskl. søer, floder, åer, iskapper, gletsjere mv. Kilde: Nordisk Råd (2013).

12 295 De danske kommuner har i gennemsnit betydeligt flere indbyggere end kommunerne i de øvrige nordiske lande. Den gennemsnitlige danske kommune har f.eks. ca. ¾ flere indbyggere end en gennemsnitlig svensk kommune og ca. fem gange så mange indbyggere som den gennemsnitlige norske kommune, jf. figur 8.3. Figur 8.3 Antal indbyggere Figur 8.3i den gennemsnitlige kommune, Danmark Finland Island Norge Sverige Kilde: Nordisk Råd (2013); og egne beregninger

13 296 Danmark har ikke på samme måde som de øvrige nordiske lande mange befolkningstynde kommuner. Det understreges ikke mindst ved, at mere end halvdelen af kommunerne i Finland, Norge og Island har en mindre befolkningstæthed end Læsø, som er den danske kommune med den mindste befolkningstæthed. Den sydligste del af Norge, Sverige og Finland er de områder, der minder mest om Danmark mht. befolkningstæthed. I de øvrige dele af Norden er befolkningstætheden på niveau med eller mindre end befolkningstætheden i de dele af Danmark, som har den laveste befolkningstæthed, jf. figur 8.4. Tekst til figur 8.4 Gennemsnitlige tæthed i indbyggerantal i km 2 < > Tekst til figur 8.5

14 297 Figur 8.4 Befolkningstæthed, 2011 National boundary Regional boundary km km dens_11 Nordregio & NLS Finland Nordic average 16.3 NR02126 Kilde: Kort nr udarbejdet af Johanna Roto, Nordregio på baggrund af data fra de nationale statistiske institutioner, Nordregio og NLS Finland

15 298 Befolkningsudviklingen I norden siden 1980 I alle de nordiske lande er befolkningen i stigende grad blevet koncentreret i og omkring de største byer. En opgørelse over Tekst udviklingen til fra figur til 2011 viser bl.a., at: I Gennemsnitlige Danmark er vækst især sket i og omkring tæthed Aarhus i indbyggerantal og København. i km 2 I Sverige er væksten især sket omkring de tre største byer (Stockholm, < 1.0 Göteborg og 1.0 Malmø). 8.0 I Finland har 8.0 der 12.5 især været vækst i og omkring Helsinki (inkl. Espoo og Vantaa), Tampere og Turku (de tre sydligste mørkeblå områder på det finske fastland). > I Norge har der bl.a. været kraftig vækst i Oslo og de øvrige større byer (bl.a. Bergen, Stavanger og Trondheim). Endelig har væksten på Island især koncentreret sig i omkring Reykjavik Tekst til figur 8.5 (Sydvestkysten), jf. figur 8.5 Årlig gennemsnit af ændringer i indbyggerantal per beboere > < -5.0

16 299 Figur 8.5 Udviklingen i befolkningen kommuner og regioner, National boundary Regional boundary km km Nordregio & NLS Finland Nordic average 4.8 NR02125d Kilde: Kort nr d udarbejdet af Johanna Roto, Nordregio på baggrund af data fra de nationale statistiske institutioner, Nordregio og NLS Finland.

17 300 De demografiske udfordringer Områderne udenfor de store byer har derimod i vidt omfang oplevet stagnation eller tilbagegang i befolkningstallet. Dette billede er dog væsentligt mere udtalt i de øvrige nordiske lande, end det er i Danmark. En del af forklaringen Tekst til er figur formentlig, 8.4 at de kortere afstande i Danmark i højere grad muliggør pendling til studier og arbejde, mens en person Gennemsnitlige bosiddende fx det nordlige Sverige tæthed i indbyggerantal i km 2 oftere vil være tvunget til at flytte for at påbegynde studier eller for at få et andet < 1.0 job, hvis lokale arbejdspladser lukker > De store byer er generelt begunstiget af en lav forsørgerbrøk, dvs. der er forholdsvis få personer udenfor de erhvervsaktive aldre. Det modsatte gør sig gældende i størstedelen af kommunerne med lav befolkningstæthed, hvilket kan ses ved at Tekst sammenholde til figur figur og 8.6. Andel indbyggere mellem 0-14 år samt 65+ overfor den erhvervsaktive del af befolkningen > < 50.0 Tekst til figur 8.5 Tekst til figur 8.7 Årlig gennemsnit af ændringer i indbyggerantal per beboere Totale sårbarhed i befolkningen > < Ingen risiko

18 301 Figur 8.6 Forsørgerbrøken (Sum af 0-14-årige og 65+-årige i pct. af de årige) National boundary Regional boundary km km Nordregio & NLS Finland Nordic average 53 NR02131a Kilde: Kort nr a udarbejdet af Johanna Roto, Nordregio på baggrund af data fra de nationale statistiske institutioner, Nordregio og NLS Finland

19 302 Tekst til figur 8.4 Tekst til figur 8.6 Gennemsnitlige tæthed i indbyggerantal i km 2 < > Tekst til figur 8.5 Andel indbyggere mellem 0-14 år samt 65+ overfor den erhvervsaktive del af befolkningen > 65.0 Den nordiske forskningsinstitution Nordregio 60.0 har sammenlignet 65.0 kommunernes demografiske sårbarhed For Danmarks vedkommende er den demografiske 55.0 sårbarhed 55.0 mest udtalt i yderområder, herunder bl.a. kommuner < 50.0 i det nordvestjyske, Læsø, Norddjurs, Tønder, Langeland, Lolland-Falster og Bornholm. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande har Danmark dog p.t. en forholdsvis lille andel kommuner med høj demografisk sårbarhed, jf. figur 6. Tekst til figur 8.7 Årlig gennemsnit af ændringer i indbyggerantal per beboere Totale sårbarhed i befolkningen > < Ingen risiko Stor risiko

20 303 Figur 8.7 Kommuner efter antal demografiske sårbarheder, 2011 National boundary Regional boundary km km Nordregio & NLS Finland NR02139 Kilde: Kort nr udarbejdet af Johanna Roto, Nordregio på baggrund af data fra de nationale statistiske institutioner, Nordregio og NLS Finland

21 304 Forskellen mellem Danmark og de øvrige nordiske lande afspejler givetvis også, at de kortere afstande mellem kommunerne i højere grad muliggør pendling på tværs af kommunegrænserne. Kommuner, der ikke er en del af et lokalt arbejdsmarkedsområde, er generelt karakteriseret ved at være kommuner med lille urbaniseringsgrad og lav befolkningstæthed. I eksempelvis Norge og Sverige gælder det en stor del af kommunerne i den nordlige del af de to lande. Disse kommuner er hver især på størrelse med danske landsdele, hvilket i sig selv begrunder en forventning om en lav pendling. I Danmark er det kun Frederikshavn, Læsø, Brønderslev, Ringkøbing-Skjern, Tønder, Samsø og Bornholm, der ikke indgår sammen med andre kommuner i et lokalt arbejdsmarkedsområde, jf. figur 8.8

22 305 Figur 8.8 Afgrænsning af lokale arbejdsmarkeder. National boundary Tromsø Reykjavík km Oulu Kristiansund Turku Helsinki Oslo Stockholm Aarhus Nordregio & NLS Finland København Malmö NR0737 Kilde: Kort nr udarbejdet af Johanna Roto, Nordregio på baggrund af data fra de nationale statistiske institutioner, Nordregio og NLS Finland.

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Danmarks civile Hundeførerforening

Danmarks civile Hundeførerforening Gennemgang af kollektiv Forsikringsprogram 2012 1 DCH s forsikringsprogram: Erhvervsansvarsforsikring Lovpligtig Arbejdsskadeforsikring Hundeansvarsforsikring (Figurantdækning) Kollektiv Ulykkesforsikring

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Både befolkningsforskydningerne, de lave vækstrater og den lave jobskabelse har betydning for kommunernes muligheder

Både befolkningsforskydningerne, de lave vækstrater og den lave jobskabelse har betydning for kommunernes muligheder 6 Indledning Danmark er i hastig forandring. Som i hele verden flytter folk i Danmark fra land til by, og arbejdspladserne koncentreres i vækstcentre omkring de største byer. Sammen med Sverige, er Danmark

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Indbrud i Danmark og vores nabolande

Indbrud i Danmark og vores nabolande Analyserapport Indbrud i Danmark og 214:1 Andreas Østergaard Nielsen Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING

VIDEN OG INNOVATION FORSKNING OG UDVIKLING 28 FORSKNING OG UDVIKLING Innovationsprocessens første fase består ofte af forskning og udvikling (FoU). Der opstår den videnbase, som ligger til grund for højteknologiske og -kvalitative produkter, varer

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 11, Marts 2013 April 2013 Hovedkonklusioner og Anbefalinger Kendskabet til Væksthusene 3-4 5-9 Ikke-brugernes holdning til Væksthusene

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet.

Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet. Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet. Betalinger til udlandet Skal du betale et beløb til en person eller et firma i udlandet, er det naturligvis vigtigt, at betalingen gennemføres

Læs mere