Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Urbaniseringen i et globalt perspektiv"

Transkript

1 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv

2 285

3 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel af befolkningen bor i byområder. Urbaniseringen er en tendens, der ses globalt og generelt tager fart. Den økonomiske vækst sker i byerne, som tiltrækker højt uddannet arbejdskraft og produktive virksomheder. Stigende økonomisk aktivitet øger urbaniseringsgraden. Drivkræfterne er den stigende internationalisering. Det betyder, at de store byer får en større trækkraft, fordi de bliver knudepunkter for international kapital/ investeringer og tiltrækker højtuddannet arbejdskraft. FN s prognoser peger på, at befolkningen i byerne vil stige med 72 pct. fra 2011 til Tilsvarende vil befolkningen i landområder falde. I europæisk sammenhæng er Danmark et af de mindst urbaniserede lande. Ifølge EU-kommissionens statistikkontor Eurostat, boede 21,9 procent af danskerne i 2012 i meget tætbefolkede byområder. Hvis man ser bort fra småstater som Liechtenstein, Cypern og Luxembourg, er Danmark det land i Vesteuropa, hvor den laveste andel bor i storbyer. Der skal dog tages højde for, at Eurostat og FN anvender to forskellige opgørelsesmetoder, og at tallene derfor ikke direkte kan sammenlignes. Kun en række østeuropæiske lande er mindre urbaniseret end Danmark. Danmark kommer ind på en 10. plads blandt 34 europæiske lande i forhold til, hvor andelen af befolkningen i byområder er lavest. Andelen af byboere er langt større i eksempelvis Frankrig (35,0 pct.), Tyskland (41,5), Spanien (59,2), Holland (72,4) og Storbritannien (73,8). Selv om Danmark er relativt lidt urbaniseret i et europæisk perspektiv, er Danmark et af de europæiske lande, hvor rykket mod byerne er gået stærkest i de senere år. Andelen af danskere, der bor i storbyområder, er steget med 6,3 pct. fra 2007 til Det svarer til en mervækst i forhold til befolkningsudvikling i resten af Danmark på 3,8 pct. Dermed er vi nummer syv ud af 33 lande på den målestok. Den danske udvikling overgås kun af fire østeuropæiske lande, Sverige og Norge. Hvis Eurostats definition på mellemområder medtages, som i Danmark især består af de større provinsbyer, så bor 70,8 pct. af den danske befolkning i byområder. Det er relativt højt i EU. Danmark er ikke karakteriseret ved store meget tætbefolkede byområder eller deciderede megabyer, men derimod ved, at størstedelen af befolkningen bor i store og mellemstore byer. I alle de nordiske lande er befolkningen i stigende grad blevet koncentreret i og omkring de største byer. Udviklingen fra 1990 til 2011 viser, at væksten i Danmark især er sket i og omkring Aarhus og København. I Sverige er væksten især sket omkring de tre største byer; Stockholm, Göteborg og Malmø. I Finland har der især været vækst i og omkring Helsinki (inkl. Espoo og Vantaa), Tampere og Turku. I Norge har der bl.a. været kraftigst vækst i Oslo og de øvrige større byer; Bergen, Stavanger og Trondheim. Endelig har væksten på Island især koncentreret sig omkring Reykjavik.

4 287

5 Stigende urbanisering - en global tendens Stigende urbanisering er en global tendens. Det er en udvikling, der tager fart. Byer tiltrækker højt uddannet arbejdskraft og produktive virksomheder. De fungerer som dynamoer for økonomisk vækst, og med stigende økonomisk vækst følger stigende urbanisering, jf. McKinsey (2012). 80 pct. af verdens BNP genereres i byområder. Udover højt uddannet arbejdskraft tiltrækker byer iværksættere, og det skaber grobund for nye ideer, innovation og øget produktivitet, jf. FN (2011). FN udarbejder hvert andet år en prognose for verdens urbanisering For Afrika og Asien er andelene henholdsvis 40 pct. og 45 pct. Frem mod 2050 forventes, at 90 pct. af befolkningen i Australien, New Zealand og Nordamerika vil bo i byområder, mens det vil være 82 pct. i Europa. Urbaniseringen forventes også at tage fart i Afrika og Asien, men andelen af befolkningen, der bor i byområder, vil fortsat være lavere end de vestlige verdensdele samt Latinamerika og Caribien, jf. FN FN s prognoser for urbaniseringen er vist i figur 8.1. FN bruger ikke deres egen definition af urban befolkning, men følger den definition, der anvendes i hvert land. Definitionerne er generelt dem, der anvendes af de nationale statistiske kontorer i udførelsen af den nyeste tilgængelige folketælling. Ifølge FN er den stigende urbanisering begyndt i de vestlige lande, og har taget til i takt med industrialiseringen. I 1920 erne boede 30 pct. af befolkningen i de vestlige lande i byområder. I 1950 er var det 50 pct. I 2011 var tallet 80 pct. i Australien, New Zealand, Nordamerika, og 73 pct. i Europa. Blandt de mindre udviklede verdensdele har Latinamerika og Caribien en befolkningsandel på 79 pct., der bor i byområder i

6 289 Figur 8.1 Befolkningsandel i urbaniserede områder 2011, 2030 og og derover Mindre end 20 Kilde: FN (2012)

7 290 Boks Den europæiske urbanisering Eurostats definition af byområder Ifølge EU-kommissionens statistikkontor Eurostat, boede 21,9 procent af danskerne i 2012 i storbyområder, jf. Momentum (2014). Hvis man ser bort fra småstater som Liechtenstein, Cypern og Luxembourg, er Danmark det land i Vesteuropa, hvor den laveste andel bor i byer. Man skal dog være opmærksom på, at Eurostats definition af byområder adskiller sig fra FN s definition. Tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige. Eurostats definition af byområder omfatter de meget tætbefolkede byområder, jf. boks 8.1. Ud fra Eurostats opgørelse er det kun en række østeuropæiske lande, som er mindre urbaniserede end Danmark. Andelen af byboere er langt større i eksempelvis Frankrig (35,0 procent), Tyskland (41,5), Spanien (59,2), Holland (72,4) og Storbritannien (73,8). Eurostat definerer byområder (ec.europa.eu) givet 4 trin. Områder hvor befolkningstætheden er større end indbyggere pr. kvadrat km. Områderne samler sig i klynger, hvori kun klynger med over indbyggere beholdes, som et urbant centrum. Alle kommuner med mindst halvdelen af deres befolkning inde det urbane centrum er udvalgt som kandidater til at blive en del af byen. Byen er defineret ved, at i mindst 50 pct. af byområdet bor befolkningen i en by, og at mindst 75 pct. af befolkningen i byområdet bor i en by.

8 291 Figur 8.2 Andel af befolkningen, der bor i byområder, 2012 Figur 8.2 Andel af befolkningen, der bor i byområder (%), Tal pr. 1. januar 2012 Island Finland Norge Sverige Estland Letland Danmark LItauen Irland * Tal fra 2011 **Tal fra % 25 50% 50 75% % Portugal Spanien* Storbritannien Holland Tyskland* Belgien Polen Luxembourg Tjekkiet Slovakiet Liechtenstein Frankrig Schweiz Ungarn Rumænien Kroatien Bulgarien Italien Makedonien Grækenland Tyrkiet Cypern Malta** Kilde: Eurostat.

9 292 Selv om Danmark altså er relativt lidt urbaniseret i et europæisk perspektiv, er Danmark et af de europæiske lande, hvor rykket mod byerne er gået stærkest i de senere år. Antallet af borgere, der bor i byområder, er øget med 6,3 pct. fra 2007 til Danmark er et af de lande, hvor befolkningsvæksten i de meget tætbefolkede byområder, har været højest i den pågældende periode. Den danske udvikling overgås kun af Norge, Sverige, Schweiz og Tjekkiet, jf. tabel 8.1. Tabel 8.1. Vækst i antal personer bosat i et byområde, Stigning i antal personer Andel bosat i byområde, 2012, i pct. Den generelle befolkningsvækst, i pct. Befolkningsvækst i byområde, i pct. Isoleret mervækst i byområde, i pct. Norge ,5 6,5 10,6 3,8 Sverige ,1 4,1 9,0 4,8 Schweiz ,3 5,9 6,9 0,9 Tjekkiet ,0 2,1 6,7 4,5 Danmark ,9 2,4 6,3 3,8 Island ,7 3,9 6,1 2,1 Finland ,7 2,4 5,6 3,1 Belgien ,7 4,8 5,2 0,4 Irland ,6 6,3 5,0-1,2 Bulgarien ,7-4,6 4,7 9,8 Østrig ,8 1,9 4,1 2,1 Frankrig ,0 2,6 2,8 0,1 Makedonien ,5 0,9 2,6 1,7 Ungarn ,5-1,1 2,6 3,7 Grækenland ,7 1,1 2,1 1,0 Estland ,6-0,2 1,5 1,7 Rumænien ,6-1,0 1,5 2,5 Kroatien ,1-1,0 1,3 2,3 Portugal ,9-0,5 0,6 1,1 Polen ,1 1,1 0,5-0,6 Slovakiet ,2 0,2 0,0-0,2 Litauen ,8-11,1-4,8 7,1 Letland ,9-10,5-7,0 3,9 Anm.: Den isolerede vækst i byområder er beregnet som den ekstra vækst, der har været i byområdet ud over den generelle vækst i det pågældende land. Ikke alle EU-lande er metaget i tabellen. Spanien, Italien, Tyskland, Malta, Holland, Storbritannien og Tyrkiet er ikke medtaget pga. manglende data i perioden. Cypern, Luxembourg og Liechtenstein har ingen byområder. Kilde: Eurostat

10 293 Hvis Eurostats definition på mellemområde medtages i beregningerne, bor 70,8 pct. af den danske befolkning i et byområde i Det er relativt højt i EU. Danmark er dermed ikke karakteriseret ved store meget tætbefolkede byområder eller deciderede megabyer, men derimod ved, at befolkningen bor i store og mellemstore byer. Siden 2007 er der sket en stigning på 3,4 pct. personer, der er bosat i et by- eller mellemområde, jf. tabel 8.2. Tabel 8.2 Vækst i antal personer bosat i et mellem- og byområde, Stigning i antal personer Andel bosat i mellem- og byområde, 2012, i pct. Den generelle befolkningsvækst i pct. Befolkningsvækst i mellem- og byområde i pct. Isoleret mervækst i mellem- og byområde i pct. Cypern ,0 10,7 10,7 0,0 Luxembourg ,0 10,2 10,2 0,0 Norge ,7 6,5 8,1 1,5 Island ,7 3,9 6,1 2,1 Schweiz ,7 5,9 5,9 0,0 Irland ,6 6,3 5,0-1,2 Belgien ,4 4,8 4,8 0,0 Sverige ,8 4,1 4,8 0,7 Slovenia ,2 2,2 3,8 1,5 Finland ,3 2,4 3,7 1,3 Østrig ,5 1,9 3,4 1,5 Danmark ,8 2,4 3,4 0,9 Tjekkiet ,0 2,1 2,7 0,6 Frankrig ,1 2,6 2,6 0,0 Grækenland ,3 1,1 2,1 1,0 Polen ,7 1,1 1,2 0,1 Makedonien ,6 0,9 0,9 0,0 Kroatien ,5-1,0 0,9 1,9 Ungarn ,4-1,1 0,9 2,0 Portugal ,0-0,5 0,6 1,1 Estland ,0-0,2 0,4 0,6 Slovakiet ,7 0,2 0,3 0,1 Rumænien ,5-1,0-0,2 0,8 Bulgarien ,5-4,6-2,2 2,5 Letland ,9-10,5-8,3 2,4 Litauen ,9-11,1-8,5 3,0 Anm.: Den isolerede mervækst i mellem- og byområde er beregnet som den ekstra vækst, der har været i byområdet ud over den generelle vækst i det pågældende land. Ikke alle EU-lande er medtaget i tabellen. Spanien, Italien, Tyskland, Malta, Holland, Storbritannien og Tyrkiet er ikke medtaget pga. manglende data i perioden.kilde: Eurostat

11 Befolkningstæthed Målt ved indbyggertal er Danmark Nordens næststørste land efter Sverige. Danmark er samtidig det arealmæssigt mindste af de nordiske lande. Som konsekvens heraf har Danmark en befolkningstæthed, der er ca. 6-8 gange så stor som Finland, Norge og Sverige og mere end 30 gange så stor som på Island, jf. tabel 8.3. Tabel 8.3 Befolkningstal, areal og befolkningstæthed, januar 2013 Befolkningstal, personer Areal, km2 Landareal, km2 Befolkningstæthed, indb./km2 landareal Danmark 5.602,6 43,6 42,9 131 Finland 5.426,7 338,4 303,9 18 Island 321,9 103,4 90,1 4 Norge 5.051,3 323,8 302,3 17 Sverige 9.555,9 447,4 407,1 23 Anm.: Der er i tabellen set bort fra Grønland, Færøerne, Svalbard og Jan Mayen. Landareal er opgjort som det samlede areal ekskl. søer, floder, åer, iskapper, gletsjere mv. Kilde: Nordisk Råd (2013).

12 295 De danske kommuner har i gennemsnit betydeligt flere indbyggere end kommunerne i de øvrige nordiske lande. Den gennemsnitlige danske kommune har f.eks. ca. ¾ flere indbyggere end en gennemsnitlig svensk kommune og ca. fem gange så mange indbyggere som den gennemsnitlige norske kommune, jf. figur 8.3. Figur 8.3 Antal indbyggere Figur 8.3i den gennemsnitlige kommune, Danmark Finland Island Norge Sverige Kilde: Nordisk Råd (2013); og egne beregninger

13 296 Danmark har ikke på samme måde som de øvrige nordiske lande mange befolkningstynde kommuner. Det understreges ikke mindst ved, at mere end halvdelen af kommunerne i Finland, Norge og Island har en mindre befolkningstæthed end Læsø, som er den danske kommune med den mindste befolkningstæthed. Den sydligste del af Norge, Sverige og Finland er de områder, der minder mest om Danmark mht. befolkningstæthed. I de øvrige dele af Norden er befolkningstætheden på niveau med eller mindre end befolkningstætheden i de dele af Danmark, som har den laveste befolkningstæthed, jf. figur 8.4. Tekst til figur 8.4 Gennemsnitlige tæthed i indbyggerantal i km 2 < > Tekst til figur 8.5

14 297 Figur 8.4 Befolkningstæthed, 2011 National boundary Regional boundary km km dens_11 Nordregio & NLS Finland Nordic average 16.3 NR02126 Kilde: Kort nr udarbejdet af Johanna Roto, Nordregio på baggrund af data fra de nationale statistiske institutioner, Nordregio og NLS Finland

15 298 Befolkningsudviklingen I norden siden 1980 I alle de nordiske lande er befolkningen i stigende grad blevet koncentreret i og omkring de største byer. En opgørelse over Tekst udviklingen til fra figur til 2011 viser bl.a., at: I Gennemsnitlige Danmark er vækst især sket i og omkring tæthed Aarhus i indbyggerantal og København. i km 2 I Sverige er væksten især sket omkring de tre største byer (Stockholm, < 1.0 Göteborg og 1.0 Malmø). 8.0 I Finland har 8.0 der 12.5 især været vækst i og omkring Helsinki (inkl. Espoo og Vantaa), Tampere og Turku (de tre sydligste mørkeblå områder på det finske fastland). > I Norge har der bl.a. været kraftig vækst i Oslo og de øvrige større byer (bl.a. Bergen, Stavanger og Trondheim). Endelig har væksten på Island især koncentreret sig i omkring Reykjavik Tekst til figur 8.5 (Sydvestkysten), jf. figur 8.5 Årlig gennemsnit af ændringer i indbyggerantal per beboere > < -5.0

16 299 Figur 8.5 Udviklingen i befolkningen kommuner og regioner, National boundary Regional boundary km km Nordregio & NLS Finland Nordic average 4.8 NR02125d Kilde: Kort nr d udarbejdet af Johanna Roto, Nordregio på baggrund af data fra de nationale statistiske institutioner, Nordregio og NLS Finland.

17 300 De demografiske udfordringer Områderne udenfor de store byer har derimod i vidt omfang oplevet stagnation eller tilbagegang i befolkningstallet. Dette billede er dog væsentligt mere udtalt i de øvrige nordiske lande, end det er i Danmark. En del af forklaringen Tekst til er figur formentlig, 8.4 at de kortere afstande i Danmark i højere grad muliggør pendling til studier og arbejde, mens en person Gennemsnitlige bosiddende fx det nordlige Sverige tæthed i indbyggerantal i km 2 oftere vil være tvunget til at flytte for at påbegynde studier eller for at få et andet < 1.0 job, hvis lokale arbejdspladser lukker > De store byer er generelt begunstiget af en lav forsørgerbrøk, dvs. der er forholdsvis få personer udenfor de erhvervsaktive aldre. Det modsatte gør sig gældende i størstedelen af kommunerne med lav befolkningstæthed, hvilket kan ses ved at Tekst sammenholde til figur figur og 8.6. Andel indbyggere mellem 0-14 år samt 65+ overfor den erhvervsaktive del af befolkningen > < 50.0 Tekst til figur 8.5 Tekst til figur 8.7 Årlig gennemsnit af ændringer i indbyggerantal per beboere Totale sårbarhed i befolkningen > < Ingen risiko

18 301 Figur 8.6 Forsørgerbrøken (Sum af 0-14-årige og 65+-årige i pct. af de årige) National boundary Regional boundary km km Nordregio & NLS Finland Nordic average 53 NR02131a Kilde: Kort nr a udarbejdet af Johanna Roto, Nordregio på baggrund af data fra de nationale statistiske institutioner, Nordregio og NLS Finland

19 302 Tekst til figur 8.4 Tekst til figur 8.6 Gennemsnitlige tæthed i indbyggerantal i km 2 < > Tekst til figur 8.5 Andel indbyggere mellem 0-14 år samt 65+ overfor den erhvervsaktive del af befolkningen > 65.0 Den nordiske forskningsinstitution Nordregio 60.0 har sammenlignet 65.0 kommunernes demografiske sårbarhed For Danmarks vedkommende er den demografiske 55.0 sårbarhed 55.0 mest udtalt i yderområder, herunder bl.a. kommuner < 50.0 i det nordvestjyske, Læsø, Norddjurs, Tønder, Langeland, Lolland-Falster og Bornholm. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande har Danmark dog p.t. en forholdsvis lille andel kommuner med høj demografisk sårbarhed, jf. figur 6. Tekst til figur 8.7 Årlig gennemsnit af ændringer i indbyggerantal per beboere Totale sårbarhed i befolkningen > < Ingen risiko Stor risiko

20 303 Figur 8.7 Kommuner efter antal demografiske sårbarheder, 2011 National boundary Regional boundary km km Nordregio & NLS Finland NR02139 Kilde: Kort nr udarbejdet af Johanna Roto, Nordregio på baggrund af data fra de nationale statistiske institutioner, Nordregio og NLS Finland

21 304 Forskellen mellem Danmark og de øvrige nordiske lande afspejler givetvis også, at de kortere afstande mellem kommunerne i højere grad muliggør pendling på tværs af kommunegrænserne. Kommuner, der ikke er en del af et lokalt arbejdsmarkedsområde, er generelt karakteriseret ved at være kommuner med lille urbaniseringsgrad og lav befolkningstæthed. I eksempelvis Norge og Sverige gælder det en stor del af kommunerne i den nordlige del af de to lande. Disse kommuner er hver især på størrelse med danske landsdele, hvilket i sig selv begrunder en forventning om en lav pendling. I Danmark er det kun Frederikshavn, Læsø, Brønderslev, Ringkøbing-Skjern, Tønder, Samsø og Bornholm, der ikke indgår sammen med andre kommuner i et lokalt arbejdsmarkedsområde, jf. figur 8.8

22 305 Figur 8.8 Afgrænsning af lokale arbejdsmarkeder. National boundary Tromsø Reykjavík km Oulu Kristiansund Turku Helsinki Oslo Stockholm Aarhus Nordregio & NLS Finland København Malmö NR0737 Kilde: Kort nr udarbejdet af Johanna Roto, Nordregio på baggrund af data fra de nationale statistiske institutioner, Nordregio og NLS Finland.

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014 Overnatningstal for Fyn Januar til juni 214 Generelt har Fyn haft en fin fremgang på 4% i antallet af overnatninger de første 6 måneder. Væksten fordeler sig således: Hoteller 6% Feriecenter Udvikling

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 April 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia.

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia. Navn: Klasse: Schweiz Tallinn Italien Bern Irland Dublin Estland Rom Cypern Stockholm Sverige Nicosia Materiale ID: VEN.580.1.1.da Navn: Klasse: Estland Warszawa Tjekkiet Riga Italien Reykjavik Letland

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Juli 2015 M&A-markedet i Danmark Historisk højt 1. halvår for salg af danske virksomheder Salg af danske virksomheder: Salget af danske

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa. Estland Rom Tjekkiet Stockholm Italien Wien Tallinn Polen Moskva Island Tirane Østrig Warszawa Albanien Reykjavik Sverige Prag Rusland Materiale ID: VEN.581.1.1.da Albanien Tirane Moldova Rom Polen Valletta

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk

Gældende for udenlandske biler. Vinter M+S dæk Vinterudstyr til biler i Europa Belgien Land 1. november - 31. marts for pigdæk 1. oktober - 30. april for vinterdæk 90 km/t M-veje 60 km/t andre veje 50 i bebyggede områder på is ; anbefales ved is og

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Oktober 2015 M&A-markedet i Danmark Opbremsning i salget af danske virksomheder efter rekordhøjt 1. halvår Salg af danske virksomheder:

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:5 21. april 2009 Samlet fald på 4 pct. Overnatninger på vandrerhjem 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Der var 1,25 mio. overnatninger på danske vandrerhjem

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:3 21. april 2009. Overnatninger på campingpladser 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:3 21. april 2009. Overnatninger på campingpladser 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:3 21. april 2009 Overnatninger på campingpladser 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I året 2008 var der i alt 12,2 mio. overnatninger på campingpladser;

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere