Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den anden laveste andel af langtidsledige i EU Antallet af førtidspensionister stiger Positive beskæftigelsesforventninger i alle tre hovederhverv Stabil forbrugertillid Lille andel af lavtlønnede i Færre nyregistrerede motorkøretøjer i marts 211 trods stigning i erhvervenes bilkøb Dansk inflation lavere end EU27-gennemsnit Positive forventninger til den samlede økonomi i serviceerhvervene og industrien har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den anden laveste andel af langtidsledige i EU. Det viser nye tal fra den fælles europæiske arbejdskraftundersøgelse. I 4. kvartal 21 havde 22 pct. af de danske AKU-ledige (jf. boks 1) i alderen 1-64 år været uden beskæftigelse i over 12 måneder, mens EU-gennemsnittet for langtidsledighed lå på 42 pct. Andelen af langtidsledige danskere er dog steget med 11 procentpoint siden 4. kvartal 29, mens EUgennemsnittet i samme periode er steget med 7 procentpoint. Figur 1. har den anden laveste andel af langtidsledige i EU Sverige Cypern EU27 Østrig Finland Holland Storbritannien Luxembourg Polen Rumænien Frankrig Spanien Tjekkiet Grækenland Slovenien Malta Estland Italien Tyskland Belgien Litauen Ungarn Bulgarien Portugal Irland Letland Slovakiet Anm.: Langtidsledighed som andel af alle ledige i EU-landene årige. 4. kvartal 21. Kilde: s statistik

2 Af den danske arbejdsstyrke er 1,7 pct. langtidsledige I forhold til den samlede arbejdsstyrke udgør de langtidsledige 1,7 pct. i. Det er det sjette laveste niveau i EU, og ligger stadig lavt i forhold til EU-gennemsnittet på 4, pct. Boks 1. AKU-ledighed AKU-ledighed basserer sig på en stikprøve den såkaldte Arbejdskraftundersøgelse (AKU) der omfatter alle, som ikke er i arbejde, men som oplyser, at de ønsker det og aktivt søger job. Dvs. at stikprøven kan indeholde f.eks. hjemmeboende, studerende på SU, efterløns- og førtidspensionsmodtagere samt personer, der ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp. AKU ledighedstal er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige med det officielle danske ledighedstal fra s Statistik, da AKU anvender stikprøvedata og ikke registerdata, som omfatter alle med ledighedsunderstøttelse. De internationalt sammenlignelige tal er derfor typisk højere end den registrerede ledighed i. Ugens analyse: Førtidspensionister udgør 7,2 pct. af befolkningen i alderen år Antallet af førtidspensionister under 4 år er steget mest Antallet af førtidspensionister stiger Antallet af førtidspensionister er i januar 211 steget med godt 1. personer i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det svarer til en stigning på,4 pct., og antallet af førtidspensionister er i januar i år på knap 24.6 personer. Dette betyder, at blandt den samlede befolkning i alderen år er knap 7,2 pct. på førtidspension. Stigningen er dog størst for førtidspensionister under 4 år. Her er antallet steget med 3,3 pct., jf. tabel 1. Der har over de seneste år været en stigning i antallet af førtidspensionister. I perioden fra 29 til 21 steg antallet af førtidspensionister i alderen år med knap 3.3 personer, mens antallet af førtidspensionister under 4 år steg med godt 1.2 personer. Tabel 1. Antal førtidspensionister Antal førtidspensionister Antal førtidspensionister under 4 år januar januar vis ændring,4 3,3 Anm.: Tabellen viser antallet af førtidspensionister og antallet af førtidspensionister under 4 år pr. 1. januar 21 og 211, samt den procentvise ændring mellem de to år. Kilde: s statistik. Ugens tendens: Beskæftigelsesforventningerne steg i service og industri Positive beskæftigelsesforventninger i alle tre hovederhverv Forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen de tre kommende måneder steg fra marts til april 211 indenfor både serviceerhvervene og industrien, når der tages højde for sæsonudsving. I samme periode faldt forventningerne til beskæftigelsen svagt i byggeriet. Beskæftigelsesforventningerne er dog fortsat positive inden for alle tre hovederhverv og har været det de sidste tre måneder, jf. figur 2.

3 Figur 2. Positive beskæftigelsesforventninger i industrien, serviceerhvervene og byggeriet jan- maj- sep- jan-6 maj-6 sep-6 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 Serviceerhverv Bygge- og anlæg Industri Anm.: let for beskæftigelsesforventningerne i byggeriet, industri og servicebranchen de kommende tre måneder, jan. april 11, sæsonkorrigeret. let repræsenterer forskellen mellem andelen af virksomheder, der forventer hhv. højere eller lavere beskæftigelse i de kommende tre måneder. Kilde: s statistik og egen sæsonkorrektion. Den sammensatte konjunkturindikator, der angiver erhvervenes forventninger til den samlede økonomiske situation de kommende tre måneder, steg i serviceerhvervene og industrien, mens forventningerne aftog svagt i byggeriet. Udviklingen er vist i figur C sidst i denne publikation Forventningerne til den økonomiske situation i tråd med beskæftigelsesforventningerne Forventningerne til den samlede økonomiske situation i industrien og serviceerhvervene har med en enkelt undtagelse været positive siden begyndelsen af 21, mens forventningerne til den økonomiske situation i byggeriet fortsat er negative som følge af den økonomiske krise. Selvom forventningerne i byggeriet fortsat er negative har de dog været stigende siden begyndelsen af 21. Forventningerne for de tre hovederhverv er beskrevet ved den sammensatte konjunkturindikator, jf. boks 2. Boks 2. Indholdet i de forskellige sammensatte konjunkturindikatorer Den sammensatte konjunkturindikator Byggeri og anlæg: forventninger til beskæftigelsen de kommende 3 måneder, samt en vurdering af ordrebeholdningen. Industrien: forventningerne til produktionen de kommende 3 måneder, samt en vurdering af ordrebeholdningen og færdigvarelagre. Serviceerhvervene: forventninger til beskæftigelse og omsætning de kommende 3 måneder. Stabil forbrugertillid Forbrugertilliden steg i april måned Forbrugertillidsindikatoren steg fra marts til april 211 til 2, og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. Det viser nye tal fra s Statistik. Forbrugertilliden har været stabil de seneste seks måneder med et gennemsnit på 1,2. Se boks 3. for definitionen af forbrugertillidsindikatoren Det er særligt forbrugernes positive forventning til s økonomiske situation om et år, der er med til at trække den samlede forbrugertillid op. Forventningen til s økonomiske situation om et år, steg således fra marts til april 211 fra,8 til 12,1, jf. figur 3. I modsat retning trækkes den samlede forbrugertillid dog ned af, at forbrugerne vurderer den nuværende økonomiske situation til at være dårligere end for et år siden.

4 Figur 3. Positiv forbrugertillid En større andel af befolkningen forventer mindre ledighed om et år jan-3 jul-3 jan-4 jul-4 jan- jul- jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 Forbrugertillidsindikatoren s økonomiske situation om et år, sammenlignet med i dag Anm.: Forbrugertillidsindikatoren, januar 23 april 211 Kilde: s Statistik. Befolkningens forventning til udviklingen i ledigheden er forbedret fra marts til april 211. En relativt større andel af befolkningen forventer således, at ledigheden vil være lavere om et år, end den er i dag. Det er første gang siden 27 at forbrugerne forventer, at arbejdsløsheden falder til næste år Boks 3. Forbrugertillidsindikatoren Forbrugertillidsindikatoren er en sammensat indikator baseret på en række spørgsmål vedrørende forbrugernes syn på den nuværende økonomiske situation sammenlignet med sidste år, deres forventninger til den økonomiske situation om et år samt deres holdning til anskaffelse af varige forbrugsgoder. Internationalt: Lille andel af lavtlønnede i har den højeste bruttotimeløn og den tredje laveste andel af lavtlønnede i EU. Det viser en statistik fra Eurostat over medlemslandenes lønniveauer, der udkom den 1. april. Statistikken, der udkommer hvert fjerde år, indeholder sammenlignelige informationer om sammenhængen mellem lønniveauet og medarbejdernes individuelle karakteristika i medlemslandene. Tallene stammer fra 26. har den tredje mindste andel af lavtlønnede i EU Andelen af lavtlønnede fuldtidsbeskæftigede Den mindste andel af lavtlønnede ses i Finland, Belgien, og Frankrig, hvor den udgjorde mellem 6-9 pct. af den samlede fuldtidsbeskæftigelse, jf. figur 4. I EU27 tilhørte godt 17 pct. af de fuldtidsbeskæftigede lavindkomstgruppen. En fuldtidsbeskæftiget defineres som lavtlønnet, når den årlige bruttoløn er mindre end to tredjedele af den gennemsnitlige bruttoårsløn for fuldtidsbeskæftigede.

5 Figur 4. Lavindkomstgruppen udgør en lille del af den samlede beskæftigelse i har den højeste gennemsnitlige bruttotimeløn i EU De højere uddannede er næstbedst lønnede i De mindste forskelle i lønniveauet mellem højt og lavt uddannede ses i, Finland og Sverige Finland Belgien EU 27 Frankrig Sverige Malta Italien Holland Østrig Spanien Luxembourg Tjekkiet Slovenien Grækenland Slovakiet Tysland Portugal Cypern Irland Estland Storbritannien Polen Ungarn Rumænien Bulgarien Litauen Letland Tyrkiet Island Norge Anm.: Andelen af lavtlønnede i EU27 samt Tyrkiet, Island og Norge, 26. I figuren er virksomheder med 1 eller flere ansatte medtaget. Kilde: Eurostat Den gennemsnitlige bruttotimeløn i EU har den højeste gennemsnitlige bruttotimeløn i EU på godt 22 euro, svarende til knap 167 kroner. Til sammenligning har Bulgarien med en timeløn på 1,11 euro, svarende til godt 8 kroner, den laveste gennemsnitlige bruttotimeløn. Sammenhængen mellem indtjening og uddannelsesniveau Tal fra Eurostat viser ligeledes, at den gennemsnitlige timeløn for medarbejdere med en højere uddannelse er dobbelt så høj som for medarbejdere med en lavere uddannelse. De højere uddannede er bedst lønnede i Luxembourg med en timeløn på 28 euro og næstbedst lønnede i med en timeløn på knap 27 euro. De dårligste lønninger for denne type af medarbejdere ses i Bulgarien, hvor timelønnen er på 1,66 euro. Der er i medlemslandene også store forskelle på lønniveauet mellem medarbejdere med hhv. højere og lavere uddannelse. De største forskelle ses i Portugal, Slovenien og Slovakiet, hvor de højere uddannede tjener knap tre gange så meget som de lavere uddannede. De mindste forskelle ses i, Finland og Sverige, hvor de højere uddannede tjener knap halvanden gange så meget som de lavere uddannede

6 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Økonomisk vækst 3, pct. 4. kvt. 1 Handelsbalance (mio. kr.) feb-11 Inflation 2,7 pct. mar-11 Årlig lønstigningstakt 1) 2, 4. kvt. 1 Antal ledige 19.2 feb-11 Ledighedsprocent 4, feb-11 Beskæftigelse 2) kvt. 1 * Økonomisk vækst, Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: s Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 9 apr-11 - Bygge og anlæg -21 apr-11 - Servicesektoren 1 apr faktiske tal -- Varslede fyringer 1.61 mar-11 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. Kilde: s Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige 19.2 feb-11 - Dagpengemodtagere 91.4 feb-11 - Kontanthjælpsmodtagere 17.9 feb-11 Aktiverede 3.7 feb-11 - Dagpengemodtagere 38.8 feb-11 - Kontanthjælpsmodtagere 1. feb-11 Bruttoledighed 163. feb faktiske tal -- Starthjælp mar-11 Introduktionsydelse 3.39 mar-11 Ikke arb.parate kth (brutto) 83.6 mar-11 Revalidering mar-11 Forrevalidering mar-11 Sygedagpenge feb-11 Ledighedsydelse mar-11 Fleksjob mar-11 Førtidspension mar-11 Efterløn 1) feb-11 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsdirektoratet. Figur A. Færre nyregistrerede motorkøretøjer i marts 211 trods stigning i erhvervenes bilkøb Antal jan-1 jul-1 jan-2 jul-2 jan-3 jul-3 jan-4 jul-4 jan- jul- jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 I alt Private husholdninger Erhvervene jan-1 jul Anm.: Sæsonkorrigerede antal nyregistrerede personbiler, januar 2 marts 21. Kilde: s Statistik Figur B. Dansk inflation lavere end EU27 gennemsnit 9, 8, 7, 6,, 4, 3, 2, 1,, -1, EU27 gennemsnit Irland Sverige Tjekkiet Holland Frankrig Tyskland Slovenien Italien Malta Cypern Østrig Spanien Finland Belgien Litauen Slovakiet Portugal Polen Luxenbourg Storbritannien Letland Grækenland Bulgarien Ungarn Estland Rumænien Schweiz Norge Island Kroatien Tyrkiet Anm.: Den årlige inflationstakt for EU27-landene, marts 211. Kilde: Eurostat. Figur C. Positive forventninger til den samlede økonomi i serviceerhvervene og industrien jan-7 apr-7 Byggeriet Industri Service jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 apr-11 Anm.: Sammensat konjunkturbarometer for byggeri og anlæg, industri samt serviceerhverv, sæsonkorrigeret, januar 27 april 21. Kilde: s Statistik. 9, 8, 7, 6,, 4, 3, 2, 1,, -1, Antal