Er den danske arbejdstid lav?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er den danske arbejdstid lav?"

Transkript

1 29. november :17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv, og hvis danskernes gennemsnitlige præsterede arbejdstid for beskæftigede sammenlignes med andre EU-lande, ligger arbejdstiden også lavt. Men samtidig deltager mange mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i, og tages der højde for dette, er danskernes arbejdstid så egentligt lav? Dette spørgsmål belyses i denne analyse, hvor danskernes ugentlige arbejdstid opgøres ved to forskellige metoder. I den forbindelse ses der også nærmere på, hvilke grupper i der arbejder mere eller mindre end gennemsnittet for andre europæiske lande. Analysens hovedkonklusioner: Den danske beskæftigelsesfrekvens er relativt høj, og danske kvinder har den tredjehøjeste beskæftigelse i EU. Hvis arbejdstiden sættes i forhold til befolkningen, ligger danskernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. Den danske arbejdstid pr. person i befolkningen er dog lavere end i Sverige, Tyskland og Storbritannien. Den relativt lave danske arbejdstid pr. beskæftiget skyldes blandt andet, at mange studerende også arbejder. Ses der bort fra studerende, ligger den danske arbejdstid pr. beskæftiget tættere på, men fortsat ca. 1½ time under gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen. Arbejdstiden pr. beskæftiget mellem 60 og 74 år i ligger omkring gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen, mens arbejdstiden pr. person i befolkningen i aldersgruppen ligger en del over gennemsnittet. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen blandt de årige er relativt høj i. Arbejdstiden for højtuddannede i ligger generelt under gennemsnittet for de europæiske lande i analysen, uanset om det opgøres pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Arbejdstiden for lavt og mellemuddannede ligger en anelse over gennemsnittet, når den opgøres i forhold til antallet af lavt og mellemuddannede i befolkningen. Kontakt: Michèle Naur Flere analyser og nyhedsbrev på dst.dk/analyse

2 Relativ lav arbejdstid pr. beskæftiget i I 2016 præsterede beskæftigede i en gennemsnitlig arbejdstid på 34 timer om ugen. Hermed var den danske arbejdstid sammen med de laveste i EU og en del under EU-gennemsnittet på 37 timer. I flere af de lande, som vi normalt sammenligner os med (fx Sverige, Tyskland og Storbritannien), ligger arbejdstiden pr. beskæftiget også under gennemsnittet, men dog højere end i. Særligt i de østeuropæiske lande er arbejdstiden over EU-gennemsnittet. Sættes den præsterede arbejdstid i forhold til befolkningen i stedet for antallet af beskæftigede så placerer den danske befolkning sig ganske anderledes. Ved denne opgørelse ligger den ugentlige danske arbejdstid i midterfeltet og over EU-gennemsnittet. Lande som Sverige, Tyskland og Storbritannien har dog også opgjort på denne måde en højere gennemsnitlig arbejdstid end, jf. figur 1. Figur 1 Gennemsnitligt ugentligt arbejdstid pr. beskæftiget og pr. person i befolkningen. 15 til 74 år Arbejdstid for beskæftigede Arbejdstid for befolkningen Polen Bulgarien Tjekkiet Letland Rumænien Ungarn Lithauen Slovakiet Slovenien Estland Portugal Kroatien Malta Cypern Luxemborg Spanien Belgien EU28 Schweiz Frankrig Sverige Finland Irland Storbritannien Østrig Tyskland Arbejdstimer pr. uge Schweiz Estland Tjekkiet Sverige Lithauen Letland Storbrittanien Tyskland Polen Slovakiet Østrig Ungarn Luxemborg Slovenien Portugal Cypern Bulgarien Malta Rumænien Finland EU28 Irland Belgien Frankrig Spanien Kroatien Arbejdstimer pr. uge Anm.: Antal arbejdstimer er opgjort som faktiske præsterede arbejdstimer. Beregningerne er baseret på EU s statistiske kontors (Eurostats) opgørelser af arbejdstiden, som kun omfatter personer, hvor arbejdstiden er større end nul timer. Det betyder, at beskæftigede, der har en arbejdstid på nul timer i referenceugen som følge af fx ferie eller sygdom, ikke er med i Eurostats opgørelse. Dermed tages der ikke hensyn til forskelle i antal feriedage eller sygdom mellem landene. EU28-gennemsnittet udregnes som et gennemsnit på baggrund af landenes beskæftigelse/befolkning, hvilket betyder, at store lande som eksempelvis, Spanien og Frankrig fylder relativt meget i udregningen. Alternativt kan EU28-gennemsnittet også udregnes som et simpelt gennemsnit af landenes gennemsnitlige arbejdstid, hvilket øger EU28-gennemsnittet for arbejdstid pr. beskæftiget med 0,8 timer og pr. person med 0,4 timer. Det gælder dog fortsat, at har lavere arbejdstid pr. beskæftigede (3,4 timer lavere) end EU28-gennemsnittet og højere arbejdstid pr. person i befolkningen (0,4 timer højere) end EU28-gennemsnittet. og Schweiz er ikke medlem af EU og indgår ikke i EU28-gennemsnittet. Kilde: Eurostat og egne beregninger. 2

3 Ovenstående viser, at når man sammenligner arbejdstiden i forskellige lande, bør man også kigge på befolkningens gennemsnitlige arbejdstid og ikke kun de beskæftigedes arbejdstid, idet en høj gennemsnitlig arbejdstid pr. beskæftiget kan hænge sammen med en koncentration af arbejdstiden på få hænder. Arbejdstiden er således mere jævnt fordelt i den danske befolkning, men i en række andre lande er arbejdstiden koncentreret på færre individer, som så til gengæld arbejder mere i gennemsnit end beskæftigede i. Som det fremgår af figur 1, ligger landenes arbejdstid relativt tæt og små ændringer i landenes arbejdstid kan således føre til større forskydninger i landenes placering. Dette skal også ses i lyset af, at opgørelserne er forbundet med usikkerhed, jf. boks 1. Derudover skal det bemærkes, at der i figuren ovenfor fokuseres på den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, hvor ferie og andet fravær ikke er indregnet. Boks 1. Opgørelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid Analysen er baseret på Eurostats Labour Force Survey (på dansk arbejdskraftskraftundersøgelse). Arbejdskraftsundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse, der udarbejdes efter samme retningslinjer i alle EU-lande og er hermed sammenlignelig på tværs af EU-lande. s Statistik udarbejder den danske arbejdskraftsundersøgelse. For at belyse forskellige aspekter af arbejdsforhold, spørger man i arbejdskraftundersøgelsen de beskæftigede om timetallet i personens hovedbeskæftigelse og største bijob. Opgørelsen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid omfatter personer mellem 15 og 74 år, der indgår i arbejdskraftsundersøgelserne ved direkte deltagelse (den interviewede) samt personer, hvis arbejdstid er oplyst via andet familiemedlem. Der er for alle lande en vis stikprøveusikkerhed forbundet med arbejdskraftsundersøgelsen. Derudover kan der være forskelle mellem landene i forhold til datakvalitet af opgørelsen af præsteret arbejdstid, særligt i forhold til at identificere fravær og overtid. Således er der en klar tendens til, at de gamle EU15-lande er bedre til at opfange midlertidigt fravær fra beskæftigelse (fx som følge af ferie og sygdom) i deres arbejdskraftsundersøgelser end de nyere EU28 lande. 1 I den forbindelse bemærkes det blandt andet, at spørgsmålene vedrørende fravær og overtid typisk vedrører personernes hovedbeskæftigelse, mens der ikke spørges ind til fravær og overtid i forhold til personernes bibeskæftigelse. En mindre detaljeret indsamling af arbejdstidsoplysninger medfører generelt en overvurdering af den præsterede arbejdstid. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid pr. beskæftiget og pr. person i befolkningen opgøres som summen af samtlige præsterede timer i både hovedjob og bijob i forhold til henholdsvis antallet af beskæftigede og antallet af personer i befolkningen. Den gennemsnitlige arbejdstid opgøres for de årige, da dette er den typiske aldersafgrænsning for den erhvervsaktive del af befolkningen anvendt i arbejdskraftundersøgelsen. På baggrund af Eurostats offentliggjorte tal for arbejdstid fra arbejdskraftundersøgelsen er det ikke muligt at foretage en anden aldersafgrænsning end år. s Statistik har dog fået adgang til mikrodata for 21 EU-lande (inklusiv ) samt og Schweiz, hvorved det er muligt at opgøre arbejdstiden for fx eller årige. Ved disse aldersafgrænsninger gælder det ligeledes, at s arbejdstid pr. beskæftiget ligger under gennemsnittet for de 23 lande, mens arbejdstiden ligger over gennemsnittet, når arbejdstiden sættes i forhold til befolkningen. I analysen anvendes den præsterede arbejdstid, som angiver det antal timer, der reelt er arbejdet (eksklusiv fravær og inklusiv overtid). Det gælder uanset, om der er tale om betalt eller ubetalt arbejde, registreret arbejde eller illegalt (herunder sort) arbejde mv. Forskellen mellem landenes arbejdstid kan således også afspejle, i hvor stort omfang respondenterne inkluderer fx ubetalt arbejde og illegalt (herunder sort) arbejde. 1 Det viser et specialudtræk fra Eurostat på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen (på variablen NOWKREAS) for Tilsvarende resultat blev præsenteret for året 2011 i forbindelse med Task force on the measurement of absence and working time in the LFS, jf. Eurostats arbejdsgruppe (LAMAS), december

4 Stort set uændret arbejdstid Gennem de seneste 20 år har danskernes gennemsnitlige arbejdstid været stort set uændret, uanset om arbejdstiden opgøres pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen, jf. figur 2. Den gennemsnitlige arbejdstid steg en anelse i forbindelse med højkonjunkturen i midten af 2000 erne, men efter 2008 faldt arbejdstiden pr. person i befolkningen, hvorimod arbejdstiden pr. beskæftiget stort set var uændret. Det skyldes finanskrisen, hvor beskæftigelsen for de årige faldt (men ikke befolkningen), og dette ramte jævnt og ikke kun de, der arbejder få timer. Figur 2 Den gennemsnitlig ugentlige arbejdstid pr. beskæftiget og pr. person i befolkningen i fra 1995 til år 40 Timer Arbejdstid pr. person i befolkningen Arbejdstid pr. beskæftigede Anm.: Samme anmærkning som i figur 1. Kilde: Eurostat og egne beregninger. Mens den danske arbejdstid pr. beskæftiget har ligget nogenlunde stabilt siden 1995, er den gennemsnitlige arbejdstid blandt de 15 EU-lande, hvor arbejdstiden kan opgøres tilbage til 1995, faldet med mere end 2 timer fra 1995 til Det betyder, at forskellen i arbejdstiden mellem og EU15-landene er reduceret, så den danske arbejdstid pr. beskæftiget i 2016 ligger omkring 2 timer under EU-gennemsnittet, jf. figur 3. I 1995 havde den tredje laveste arbejdstid og i 2016 den næstlaveste arbejdstid blandt EU15-landene, når den opgøres pr. beskæftiget. Figur Forskel i timer Den gennemsnitlig ugentlige arbejdstid pr. beskæftiget og pr. person i befolkningen i i forhold til EU15-gennemsnittet fra 1995 til år Anm.: Samme anmærkning som i figur 1. Kilde: Eurostat og egne beregninger. Arbejdstid pr. beskæftigede Arbejdstid pr. person i befolkningen 2 De 15 EU-lande er udover også Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland,, Irland,, Luxembourg,, Portugal, Spanien, Sverige og Storbritannien. 4

5 Kigger man på arbejdstiden pr. person i befolkningen, reduceres forskellen mellem og EU15-landene også, hvilket primært skyldes, at den gennemsnitlige arbejdstid pr. person i EU15 er øget med ca. 1 time fra 1995 til I 1995 lå den danske arbejdstid pr. person i befolkningen godt 2 timer over EU15-gennemsnittet, men i 2016 var forskellen omkring 1 time. havde i 1995 den tredjehøjeste arbejdstid blandt de 15 lande og i 2016 den femtehøjeste arbejdstid pr. person i befolkningen. Boks 2. Analyse fra Finansministeriet om arbejdstid Finansministeriet udgav i maj 2017 analysen Arbejdsudbud i i et internationalt perspektiv. Analysen belyser udviklingen i danskernes arbejdstid fra 2002 og frem til 2015 med fokus på s arbejdstid sammenlignet med andre EU- og OECD-lande. Finansministeriet tager også udgangspunkt i Eurostats opgørelser baseret på arbejdskraftsundersøgelserne. Her beregner Finansministeriet den gennemsnitlige arbejdstid pr. uge i 2002 baseret på de adspurgte personers hovedjob og største bijob for personer over 15 år. Dette opregnes med et gennemsnitligt antal arbejdede uger i 2002, som stammer fra skøn i OECD s Employment Outlook Det giver et gennemsnitligt antal præsterede timer pr. beskæftiget på årsbasis for 2002, hvilket fremskrives med væksten i den gennemsnitlige arbejdstid på baggrund af nationalregnskabstal frem til Trods forskelle i blandt andet metode samt hvilke lande, der indgår i sammenligningsgrundlaget, er der høj grad af overensstemmelse mellem konklusionerne i denne analyse og Finansministeriets analyse. Således finder Finansministeriet også, at danskernes arbejdstid i 2015 opgjort i forhold til befolkningen ligger omkring midterfeltet blandt de betragtede lande. Analysen fra Finansministeriet viser desuden, at den gennemsnitlige arbejdstid er faldet gennem 1970 erne og 1980 erne, men har siden 1990 ligget på nogenlunde samme niveau dog med udsving. Således steg arbejdstiden fra slutningen af 1990 erne og frem til starten af 2000 erne, og fra midten af 2000 erne faldt arbejdstiden, så den i 2015 lå omkring samme niveau som i starten af 1990 erne. Mange kvinder på arbejdsmarkedet i I er beskæftigelsesfrekvensen relativt høj sammenlignet med de andre europæiske lande, særligt for danske kvinder. Beskæftigelsesfrekvensen beskriver, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder eller i et givent aldersinterval som er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen var 62 pct. for danske kvinder i 2016, hvilket er det tredjehøjeste i EU. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinderne lå knap 9 procentpoint højere end EUgennemsnittet, og for danske mænd var beskæftigelsen 5 procentpoint højere end gennemsnittet. Danske kvinders høje beskæftigelsesfrekvens er kombineret med, at en stor andel af kvinderne er på deltid eksempelvis mens børnene er små. Knap 38 pct. af de danske kvinder mellem 15 og 74 år, som er i beskæftigelse, angiver således, at de er på deltid, hvilket er 5 procentpoint højere end EU-gennemsnittet. Det trækker isoleret set den gennemsnitlige arbejdstid for beskæftigede ned. Den høje beskæftigelsesfrekvens blandt danske kvinder kan være et udtryk for, at mænd og kvinder i højere grad deler arbejdsmængden i hustanden. Det kan trække den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget ned i, selvom husstandens samlede arbejdstid måske ligger over gennemsnittet for husstande i EU. Der er en svag tendens til, at lande som fx med høj beskæftigelse blandt kvinderne typisk har en lavere arbejdstid, mens lande, hvor kvinderne har en lavere beskæftigelsesfrekvens, generelt har højere arbejdstid. 3 Det fremgår af figur 3, som viser, at der på tværs af EUlandene er en negativ sammenhæng mellem kvinders beskæftigelsesfrekvens og den gennemsnitlige arbejdstid. 3 Denne sammenhæng (p-værdi=0,003) gælder også, når der ses bort fra, og i figuren. 5

6 Figur 4 Sammenhæng mellem kvinders beskæftigelsesfrekvens og den gennemsnitlige arbejdstid for samtlige beskæftigede mellem 15 og 74 år Arbejdstimer pr. uge for alle beskæftigede Sverige 35 Tyskland Beskæftigelsesfrekvens for kvinder Anm.: Samme anmærkning som i figur 1. Kilde: Eurostat og egne beregninger. Mange studerende trækker den danske arbejdstid ned Mange unge arbejder ved siden af deres studier i. Det kan fx være fritidsjob som butiksmedhjælpere og for studerende ved de videregående uddannelser kan det være studierelevant arbejde. 4 Blandt de beskæftigede, som også er studerende, var den gennemsnitlige arbejdstid på ca. 16 timer om ugen i. Eftersom studerendes arbejdstid ligger en del under gennemsnittet, vil denne gruppe trække den gennemsnitlige arbejdstid for beskæftigede ned. Når arbejdstiden pr. beskæftiget opgøres inklusiv studerende, ligger den danske arbejdstid omkring 3½ timer lavere end gennemsnittet for de lande, der haves mikrodata for, jf. boks 3. Opgøres arbejdstiden pr. beskæftiget derimod eksklusiv studerende, er den danske arbejdstid kun ca. 1½ timer lavere end gennemsnittet. Opgjort på denne måde har udover og også Frankrig og Østrig en lavere arbejdstid end, mens ligger på niveau med Storbritannien. En stor del af den lavere arbejdstid i i forhold til gennemsnittet for de betragtede lande skyldes således, at vi har mange studerende i arbejde. 5 4 I 2015 var der ca uddannelsessøgende i beskæftigelse i, jf. Analyse af udviklingen i uddannelsesaktiviteten af s Statistik, september Ser man på arbejdstiden pr. person i hele befolkningen, lå danskernes arbejdstid inklusiv studerende knap 1 time over gennemsnittet for de 23 lande. Opgøres arbejdstiden eksklusiv studerende, ligger danskernes arbejdstid godt 1 timer over gennemsnittet. 6

7 Figur 5 Gennemsnitligt ugentligt arbejdstid pr. beskæftiget mellem 15 og 74 år Bulgarien Rumænien Polen Ungarn Tjekkiet Letland Litauen Slovakiet Estland Portugal Cypern Luxembourg Spanien Gennemsnit Belgien Storbritannien Schweiz Østrig Frankrig Arbejdstid inkl. studerende Arbejdstimer pr. uge Bulgarien Rumænien Ungarn Tjekkiet Letland Slovakiet Litauen Estland Portugal Luxembourg Spanien Gennemsnit Belgien Schweiz Storbritannien Frankrig Arbejdstid ekskl. studerende Arbejdstimer pr. uge Anm.: Antal arbejdstimer er opgjort som faktiske præsterede arbejdstimer inklusiv nul timer, jf. boks 3. Derfor er arbejdstiden lavere end i figur 1. Kilde: Egne beregninger på baggrund af mikrodata fra Eurostat. Boks 3. Arbejdskraftsundersøgelser for andre europæiske lande s Statistik har fået adgang til mikrodata fra arbejdskraftsundersøgelserne fra 21 EU-lande (inklusiv ) samt og Schweiz. Mikrodata for de 23 lande haves til og med De syv manglende EU-lande er Tyskland, Sverige, Finland, Irland, Kroatien, Slovenien og Malta. Eurostat har ikke haft mulighed for at udlevere mikrodata for disse syv lande, da landene ikke har indgået aftaler om udveksling af mikrodata fra arbejdskraftsundersøgelserne blandt medlemslandenes statistikbureauer. Arbejdstiden omfatter personernes hovedjob og bijob, og opgøres som faktisk præsterede timer inklusiv nul timer. Beskæftigede med en arbejdstid på nul timer kan fx være personer, der er midlertidigt fraværende som følge af ferie eller sygdom. Det skal bemærkes, at Eurostats egne opgørelser af arbejdstid ikke omfatter beskæftigede, hvor arbejdstiden er nul timer. Eurostats opgørelse er hermed reelt ikke den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget, men derimod den gennemsnitlige arbejdstid for de beskæftigede, der er på arbejde. Beskæftigede med en arbejdstid på nul timer er imidlertid indregnet i de opgørelser, der baserer sig på mikrodata, da det vurderes at være mere retvisende, at præsterede timer også reflekterer forskelle i ferie og sygdom mellem landene. Det betyder, at opgørelsen over den gennemsnitlige arbejdstid pr. beskæftiget og pr. person i befolkningen baseret på beregninger på baggrund af mikrodata (se figur 4 og tabel 1) er lavere end Eurostats opgørelse af arbejdstid pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen (se figur 1). Ved disse opgørelser tages der højde for, at der i fx er en relativ lang ferie i forhold til andre lande, og her gælder det, at arbejdstiden pr. person i befolkningen i er 0,7 timer højere end gennemsnittet for de 23 lande, når den gennemsnitlige arbejdstid for de 23 lande udregnes som et vægtet gennemsnit på ud fra landenes befolkningsstørrelse. Udregnes de 23 landes arbejdstid som et simpelt gennemsnit, ligger den danske arbejdstid pr. person i befolkningen 0,4 timer under gennemsnittet, men fortsat i midterfeltet. Polen Cypern Østrig 7

8 Danske højtuddannedes arbejdstid under gennemsnittet I dette afsnit beskrives den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for forskelige grupper i i forhold til gennemsnittet for de 23 lande. Resultaterne er sammenfattet i tabel 1, hvor indeks 100 svarer til gennemsnittet for de 23 lande. Et indeks tal under 100 betyder, at den danske arbejdstid ligger under gennemsnittet, mens et indekstal over 100 svarer til, at arbejdstiden er over gennemsnittet for de 23 lande. Tabel 1 Den danske arbejdstid pr. beskæftiget og pr. person i befolkning opgjort for udvalgte grupper i forhold til gennemsnittet for 23 europæiske lande Arbejdstid for beskæftigede Arbejdstid for befolkning indeks 100 = gns. for 23 lande Mænd Kvinder år år år år Ugift Gift Enke/enkemand, fraskilt eller separeret Lavt uddannede Mellem uddannede Højt uddannede Statsborgerskab i landet Borger fra EU Borger fra andre europæiske lande Øvrige lande Byer (tæt befolket områder) Byer og forstæder (medium befolket områder) Landdistrikt (tyndt befolket områder) Kilde: Egne beregninger på baggrund af mikrodata fra Eurostat. Tabel 1 viser blandt andet, at danske mænd og kvinders arbejdstid ligger under gennemsnittet for de betragtede lande, når arbejdstiden opgøres pr. beskæftiget, men mænd og kvinder har generelt en højere beskæftigelsesfrekvens i. Opgøres arbejdstiden i stedet i forhold til befolkningen ligger mænds arbejdstid omkring gennemsnittet, mens den ligger over gennemsnittet for kvinder. Det er således kvinder, som trækker arbejdstiden pr. person i befolkningen op i. Opgjort pr. beskæftiget er arbejdstiden for årige i en del lavere end gennemsnittet for de 23 lande, mens arbejdstiden opgjort pr. person i befolkningen for denne aldersgruppe ligger tættere på gennemsnittet. Når de årige har en relativ lav arbejdstid pr. beskæftiget, hænger det sammen med, at mange unge arbejder ved siden af deres studier og dermed tæller med blandt de beskæftigede. I modsætning til de unge ligger arbejdstiden for årige danskere en del over gennemsnittet, når arbejdstiden sættes i forhold til alle i denne aldersgruppe i befolkningen. Kigger man på arbejdstiden fordelt på uddannelsesniveau, gælder det, at højtuddannedes arbejdstid ligger under gennemsnittet ved begge metoder. For lavt uddannede og mellemuddannede ligger arbejdstiden pr. beskæftigede også under gennemsnittet, mens arbejdstiden pr. person i befolkningen ligger en anelse over gennemsnittet. s Statistik ISSN

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Antallet af overførselsmodtagere falder

Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.

Læs mere

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen 29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: HUgens analyseh HRelativtH få på arbejdsmarkedet i de store byer HUgens temah HKraftig stigning i antallet af praktikpladserh HUgens tendenserh HInternationaltH

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 5 Arbejdsstyrken Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 1. Flere ældre og færre i arbejde Lidt over halvdelen af befolkningen er i arbejdsstyrken Voksende andel af ældre betyder mindre

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Eksporten til Sydeuropa er stort set lig med sidste uge.

Eksporten til Sydeuropa er stort set lig med sidste uge. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/ 10-01- Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.0 stk. Notering = stigning Der ventes i

Læs mere

1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år

1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år 1. Udvikling i beskæftigelsen de seneste 45 år 1.1 Sammenfatning 37 1.2 Færre privat beskæftigede 39 1.3 Er der grænser for beskæftigelse? 45 1.4 Danskerne arbejder færre timer 57 1.1 Sammenfatning Siden

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/17. Danmark

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/17. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 41/17 11-10-17 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.000 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 UIndhold:U HTUgens analyseth HTIngen tegn på at tilgangen til efterløn er tiltagetth HTUgens temath HTEU-kommissionens strategi for vækst frem mod 22TH HTUgens tendenserth

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Konjunktur og arbejdsmarked

Konjunktur og arbejdsmarked Konjunktur og arbejdsmarked Uge 6 2. februar 6. februar 29 Indhold: Nye nøgletal Historisk lav ledighed i 2 trods vending Færre tvangsauktioner, men uændret antal konkurser Ugens tema Skattekommissionens

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 2008 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2007 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2007 på 38.934 elever.

Læs mere