Samtidig har Royal Danish Seafood på deres hjemmeside, sidst set den (bilag 2), en nyhed med overskriften: NYHED: Bæredygtige danske ål.

Transkript

1 Til Forbrugerombudsmanden København Vedr. Royal Danish Seafoods forkerte markedsføring af europæisk ål (Anguilla anguilla) som værende bæredygtige Royal Danish Seafood er leverandør af en række åle-produkter til blandt andet COOPs butikker. Ålene, der bruges i produkterne, stammer fra dambrug. Fordi det endnu ikke er muligt at få ål til at formere sig og vokse sig store i fangenskab, er dambrugene afhængige af vilde fangster af glasål, som de så fodre, op. Åledambrugene forsyner samtidig det danske genudsætningsprogram med åleyngel. Ålen er på IUCNs liste over truede dyrearter vurderet som værende kritisk truet (Critically Endangered) og har siden 2007 været på CITES liste II over truede dyr. Desuden skriver det internationale havundersøgelsesråd, ICES, at ålebestanden fortsætter med at falde med alarmerende hast, at rekrutteringen, altså ålebestandens evne til at reproducere sig selv, er forringet, samt at antallet af ål i alle livsstadier fortsat er på historisk lavt niveau. Når kunder i fx Fakta henvender sig til COOP for at stille spørgsmålstegn til ålens bæredygtighed, modtager de et brev underskrevet Mogens Mathiasen fra Royal Danish Seafood (bilag 1). Heri fremgår det blandt andet at: Danskerne kan roligt nyde den traditionsrige julefrokost-ål med god samvittighed. Af brevet får man som forbruger klart den opfattelse, at åledambrug og den genudsætning af ål disse er medvirkende til er en del af løsningen for at redde den europæiske ål fra at forsvinde. Samtidig har Royal Danish Seafood på deres hjemmeside, sidst set den (bilag 2), en nyhed med overskriften: NYHED: Bæredygtige danske ål. Det fremgår blandt andet af hjemmesiden at: Dansk åleopdræt er blevet bæredygtigt Det er derfor essentielt for ålens bevarelse, at åleopdrætterne sætter et stort antal ål tilbage i naturen Igen får man som forbruger klart den opfattelse, at åledambrug og den genudsætning af ål disse er medvirkende til er en del af løsningen for at redde den europæiske ål fra at forsvinde. Problemet er, at det ikke er sandt. Der er absolut ingen videnskabelig grundlag for disse påstande. Ingen ved, om genudsætninger af ål er medvirkende til bestandens overlevelse. Bredgade 20, Bagh 4 Stora Robertsgatan A PB 6803, St Olavspl Box København Helsinki 0130 Oslo Stockholm Tlf Puh tlf Tel info@nordic.greenpeace.org

2 Ålens livscyklus begynder i Saragassohavet. Herfra føres ålelarver ind til de europæiske kyster, og når de når frem, er de blevet til glasål. Derefter søger ålen ind i europæiske ferskvandsområder. Når ålene er udvoksede, skifter de udseende og kaldes blankål, og i dette stadie søger de tilbage til Sargassohavet for at yngle. Den europæiske ålebestand betragtes som en samlet bestand. Ifølge ICES er antallet af glasål, der rammer de Europæiske kyster, i dag kun 1 % af det antal, man observerede i midt 80erne. Det springende punkt er altså, at der ikke kommer nok glasål tilbage til Europa for at vokse sig store og dermed bidrager til bestandens fortsatte eksistens. EU har lavet en genopretningsplan for den europæiske ål, hvori genudsætning af åleyngel er et af de tilladte værktøjer for at nå planens mål. Det internationale Havundersøgelsesråd, ICES, er dog meget kritisk overfor genudsætninger og skriver i deres seneste rådgivning fra december 2010 at: The EU-Regulation 1100/2007 includes stocking, amongst many other measures, as one management option to increase silver eel escapement from River Basin Districts. Because there are evidence of impairment of the navigational abilities of stocked/translocated eels, and since there is no surplus of glass eel production which can be redistributed in other areas, countries with EMPs elements based on stocking are urged to revise their EMP accordingly. Samt at: Given the current record-low abundance of glass eels, ICES reiterates its concern that glass eel stocking programs are unlikely to contribute to the recovery of the European eel stock. Man kan derudover læse på at: Udsætningerne er et supplement til det lokale fiskeri. Hvorvidt udsatte ål kan finde tilbage til gydepladserne i Sargassohavet, er uvist. Hvis udsætningerne skulle have til formål at øge gydebestanden i Sargassohavet, skal der sættes yngel ud i langt større mængder end i dag, og de øvrige lande i ålens udbredelsesområde skal gøre det samme. En beregning viser, at der med den nuværende naturlige rekruttering af glasål, skal udsættes cirka 200 millioner sætteål - dvs. 200 gange flere end i dag - hvis produktionen af blankål i danske vandområder skal op på niveauet for perioden I 2010 satte man halvanden million sætteål ud. Bredgade 20, Bagh 4 Stora Robertsgatan A PB 6803, St Olavspl Box København Helsinki 0130 Oslo Stockholm Tlf Puh tlf Tel info@nordic.greenpeace.org

3 Greenpeace har ved flere lejligheder kontaktet Mogens Mathiasen fra Royal Danish Seafood (Bilag 3) både telefonisk samt pr. mail, for derigennem at forsøge at få Royal Danish Seafood til at stoppe markedsføringen af ål som værende bæredygtige. Dette har dog ikke ført til et stop for vildledning af forbrugeren. I Bekendtgørelse af lov om markedsføring, Kapitel 2, 3 fremgår det, at erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller urigtige angivelser, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes økonomiske adfærd på markedet. Greenpeace mener, at Royal Danish Seafood forbryder sig mod god markedsføringsskik ved at anføre, at ål er bæredygtige, og at genudsætning af åleyngel er med til at redde bestanden af europæisk ål. Den nye vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv. i markedsføringen fra januar i år skriver, at det selvfølgelig er svært at opstille en klar og entydig definition af bæredygtighed. Samtidig nævnes dog Brundtland-kommissionens rapport om miljø og udvikling, der definerer bæredygtighed som en udvikling, der opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Et fortsat fiskeri på glasål bringer ålebestanden i yderligere fare for at forsvinde og selv med genudsætning af ål, kan der på ingen måde være tale om, at ål fra dambrug kan betragtes som værende bæredygtige. Derfor håber jeg meget, at I vil tage dette op med Royal Danish Seafood, sådan at forbrugerne får de rigtige informationer om de ål, de evt. vil købe. Med venlig hilsen Hanne Lyng Winter, biolog, Greenpeace Bredgade 20, baghuset 4. sal 1260 København K hanne.winter@greenpeace.org Bredgade 20, Bagh 4 Stora Robertsgatan A PB 6803, St Olavspl Box København Helsinki 0130 Oslo Stockholm Tlf Puh tlf Tel info@nordic.greenpeace.org

4 Bilag 1 Julefrokost-ål med god samvittighed 10. december 2010 Danskerne kan roligt nyde den traditionsrige julefrokost-ål med god samvittighed. Danmark og Dansk åleopdræt er blandt Europas førende, når det handler om genudsætning af ål. Det betyder blandt andet, at for hver ål, der ender på spisebordet, gives der fem ål tilbage til naturen. Dansk åleopdræt er sammen med EU involveret i en større ålegenopretningsplan, som skal sikre ålens bestand. Derfor skal man ikke have dårlig samvittighed over at servere røget eller stegt ål til sine gæster til julefrokosten. I praksis betyder det, at man hos danske åleopdrættere sætter fem ål ud i naturen for hver ål, der sælges i de danske supermarkeder. Det er den markant forøgede overlevelse af ål i dambrugene, som er hemmeligheden bag regnestykket. I sidste ende vil det altså sige, at man som dansk forbruger kan sætte tænderne i et stykke røget ål med god samvittighed, fortæller Mogens Mathiasen, direktør for Royal Danish Seafood. Regnestykket ser sådan ud: Royal Danish Seafood låner glasål Naturen beholder glasål Overlevelse 90% 2% Udsætter heraf 15% i naturen ål Heraf overlever 70% I naturen er der tilbage ål ål Bestanden af den europæiske ål har over årtier været nedadgående, og det har fået Verdensnaturfonden og Greenpeace til at råbe vagt i gevær. De største trusler mod ålebestanden har bl.a. været ødelæggelse af dens naturlige leveområder, massiv fangst af glasål samt etablering af sluseforanstaltninger og vandkraftværk, der forhindrer ålens vej til leveområderne. Der gælder den særlige udfordring for den europæiske åls bestand, at den kun kan yngle ved Sargassohavet syd for Bermuda. Ål kan altså ikke yngle i dambrug, og alt åleopdræt er derfor afhængig af vildfangst af glasål. Der er ingen tvivl om, at dambrug og aquakultur ikke er hele løsningen. Der skal også genetableres leveområder for glasål samt nedlægges dæmningsværker og vandkraftværker, der forhindrer glasålens vej til leveområderne. Men det er essentielt for ålens bevarelse, at vi som åleopdrættere sætter et stort antal ål tilbage i naturen, fortæller Mogens Mathiasen. Forskere fra DTU Aqua har påvist, at genudsætning af ål har en markant positiv effekt og giver flere ål i den europæiske natur, end hvis man stopper fangst af ål i Europa. Det skyldes bl.a., at overlevelsen er meget lav for glasål i naturen og derimod langt højere i dambrug. For mere information kontakt: Mogens Mathiasen

5 Royal Danish Seafood Mobil

6

7 Bilag 3 Date: 2011/1/4 Subject: Åle- rapporten To: mma@royaldanishseafood.com Hej Mogens Det er den vedhæftede rapport jeg har læst - og jeg kan virkelig ikke se nogle steder i rapporten at DTU skulle have: "påvist, at genudsætning af ål har en markant positiv effekt og giver flere ål i den europæiske natur, end hvis man stopper fangst af ål i Europa" Men måske du lige ved hvor det er? og kan markere det eller andet! Vi snakkes - mvh Date: 2011/1/12 Subject: Har du fået kigget på åle- rapporten Til: Mogens Mathiasen Kære Mogens Har du fået kigget på rapporten? Mvh Hanne Date: 2011/2/8 Subject: Ål To: Mogens Mathiasen <mma@royaldanishseafood.com> Hej Mogens Det er ved at være længe siden vi talte sammen første gang! Jeg begynder nu at tro at det der står i dit "fakta ark" måske mere er ønsketænkning end noget der rent faktisk er bevist fra DTU aqua. Men måske tager jeg fejl? Hvis det er en fejl så bør du sende et rette fakta ark til de berøret butikker samt bede disse tage kontakt til dem de har videre distribueret det til - ellers er det jo direkte vildledning af forbrugerne, med en art der er på CITES liste 2, og hvor EU på grund af bestandens sørgelige forfatning har indført et eksportforbud.

8 Ser frem til at høre fra dig snarest! Date: 2011/2/13 Subject: SV: Har du fået kigget på åle- rapporten To: Hanne Lyng Winter <hanne.winter@greenpeace.org> Hej Hanne Ja, DTU Aqua mener, at akvakultur og genudsætningsprogrammer er altafgørende for genoprettelse af ålebestanden sammen med en begrænset fangst af vilde ål: The yield per recruit (glass eel) is therefore in general higher in aquaculture than in fisheries on wild eels and an eel industry relying on aquaculture of glass eels has a lower impact on the European eel stock than the same production being based on catches of wild yellow and silver eels. Implementation of restocking plans included in many countries eel management plans relies in many cases on elvers produced in aquaculture on basis of wild glass eels. It is therefore essential for restocking that an aquaculture production of elvers are available. Concern has been expressed that closure of aquaculture of European eels even for a short time period may jeopardize research in reproduction of eels and the implementation of the restocking plans included in many of the management plans adopted in Europe. Best Regards Mogens Mathiasen Date: 2011/2/14 Subject: Re: SV: Har du fået kigget på åle- rapporten To: Mogens Mathiasen <mma@royaldanishseafood.com> Hej Mogens Tak for det, men det er jo ikke det du har skrevet i din briefing. I din briefing har du skrevet at:

9 "Forskere fra DTU Aqua har påvist, at genudsætning af ål har en markant positiv effekt og giver flere ål i den europæiske natur, end hvis man stopper fangst af ål i Europa" DTU har blot skrevet at overlevelsen af glåsål er højere i dambrug end i naturen - det er jo logik og ikke specielt svært at bevise. At det giver mindre impact at fange en glasål og fede den op og spise den, end at fange en blankål, der er på vej til saragassohavet har jeg aldrig betvivlet. DTU skriver også at for genopretningsplanen - der jo inkluderer genudsætning i mange lande - er dambrug vigtigt som producent af egnede glasål. Så jo - DTU aqua skriver at dambrug er vigtige som producent af glasål - der skal indgå i genudsætningsprogrammer hvis effekt er meget betvivlet af ICES, men det er jo IKKE ensbetydende med at "genudsætning af ål har en markant positiv effekt og giver flere ål i den europæiske natur". For det er der vitterligt aldrig nogensinde nogen der har bevist! Jeg er godt klar over at dambrugerne gerne vil se sig selv som ålens redning - problemet er at der absolut ingen beviser er for at genudsætning bidrager positivt til bestanden, og derfor syntes jeg stadig at det faktaark du har lavet er misvisende. Jeg syntes det bør laves om - og står stadig ved at den må rettes og forklaring om hvorfor den er blevet rettet. Mvh Hanne Date: 2011/4/12 Subject: Der står stadig at ål er bæredygtigt på Jeres hjemmeside To: Mogens Mathiasen <mma@royaldanishseafood.com> Kære Mogens Jeg var lige forbi Jeres hjemmeside. I skriver altså stadigvæk - meget misvisende - at "Det er derfor essentielt for ålens bevarelse, at åleopdrætterne sætter et stort antal ål tilbage i naturen" I bliver simpelthen nød til at rette denne graverende fejl! Det er altså direkte vildledning! ICES skriver direkte i deres rådgivning for ålen at: "Because there are evidence of impairment of the navigational abilities of stocked/translocated eels, and since there is no surplus of glass eel production which can be redistributed in other

10 areas, countries with EMPs elements based on stocking are urged to revise their EMP accordingly" Jeg har desuden talt med DTU aqua - Michael Ingemann Pedersen der siger at udsatte ål forvandles til blanke ål og efterfølgende vandrer til havs, men hvad der sker med dem efterfølgende altså om det lykkes at gyde og derved bidrage til rekrutteringen ved ingen noget om! Hvis i absolut vil fører ål - hvilket jeg jo kun kan opfordre Jer til at stoppe med da ålen er en kritisk truet art - så må i jo gøre det. Men det er simpelthen dybt uacceptabelt at i vildleder forbrugerne til at tro at et dybt ubæredygtigt produkt skulle være bæredygtigt! Mvh Hanne Lyng Winter