Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål"

Kaare Laursen
8 år siden
Visninger:

1 Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål WWF udgiver årligt en fiskeguide, som sætter fokus på bæredygtigt fiskeri ved at opdele de forskellige fisk i tre kategorier henholdsvis rød, gul og grøn. WWF har i 2011 undersøgt 35 forskellige fisk og skaldyr, der sælges på det danske marked, og resultatet var, at kun otte arter kan komme på den grønne liste. Fisk i den grønne kategori kan spises med god samvittighed, da fiskene er fanget eller opdrættet på en måde, der ikke ødelægger havmiljøet, og bestandene har det godt. I den gule kategori skal man være kritisk. De gule arter kan være et alternativ til de røde, men de kan også være problematiske. I den gule kategori bør man vælge de MSC- mærkede fisk, da de kommer fra fiskebestande, som ikke overfiskes, hvor fiskeriet tager hensyn til havmiljøet, hvor de truede fisk fra den røde liste ikke ender som unødig bifangst. Fisk i den røde kategori kommer fra overfiskede bestande. De kan også være fanget eller opdrættet på en måde, der ødelægger havmiljøet. WWF anbefaler, at man styrer helt uden om fiskene på den røde liste og finder et alternativ. Fakta om ålen Ålen er på WWF s røde liste! Ålen udklækkes i Sargassohavet nordøst for Cuba og kommer efter km og en flere år lang rejse som ung glasål til de europæiske kyster. Efter seks til 16 år i vores farvande vandrer den derefter som såkaldt blankål tilbage til Sargassohavet for at yngle. Ål er omgærdet af en del mystik. Man ved stadig ikke, hvordan den finder den lange vej tilbage til Sargassohavet, men det er muligt, at den orienterer sig ved hjælp af jordmagnetismen. Mens ålen stadig er en ung vildtlevende glasål, fanges den i store mængder, især i Sydeuropa, og anvendes til opdræt både herhjemme og i Asien. Ålen kan ikke yngle i fangenskab, og derfor er opdrætsål indfanget direkte i den vilde bestand. Antallet af vildtlevende ål er derfor faldet drastisk igennem de seneste årtier, da der ikke er ret mange ål, der når tilbage til Sargassohavet for at gyde og dermed får bestanden på fode igen. Ål er klassificeret som kritisk truet på den internationale IUCN-liste (International Union for Conservation of Nature) over truede arter. Ålens naturlige levesteder er samtidig under pres, og det skønnes, at ålebestanden i Europa i dag er nede på to procent af, hvad den var for 25 år siden. I 2009 blev ålen optaget på CITESlisten, hvilket betyder, at international handel med ål bliver overvåget. Bæredygtige alternativer WWF og Greenpeace anbefaler et totalt stop for fiskeri efter ål og mener, der bør findes et alternativ, så bestanden kan blive genopbygget. Royal Danish Fish (RDF) har opdrættet ål siden I 2010 blev de godkendt og certificeret efter Sustainable Eel Standard. Standarden defineres af et konsulentfirma inden for fiskeindustrien (MacAlister Elliott & Partners, kaldet MEP), som også vurderer, hvilke virksomheder, der lever op til standarden.

2 Når standarden bryster sig af at være bæredygtig, så handler det om, at når vilde ål fanges til opdræt, så genudsættes der samtidig ål til naturen. Disse ål skal finde tilbage til Sargassohavet og yngle, hvorved de på sigt skal øge bestanden af ål. RDF hævder, at deres udsætningsrate er så stor, at når de låner 1 ål fra naturen, så genudsætter de 5-9 ål, hvilket gør dem til et re-cirkulerende og bæredygtigt åleopdræt, der er bedre end naturen selv. Greenpeace har i marts 2011 meldt RDF til Forbrugerombudsmanden for falsk markedsføring af bæredygtige ål. Greenpeace henviser i en pressemeddelelse fra 5. maj 2011 til en seniorforsker fra DTU, som anfægter RDF s påstande, da det ikke er bevist, at udsætning af ål bidrager positivt til gydebestanden, set i forhold til et fuldstændigt stop af ålefiskeri. Dernæst anfægter Greenpeace selve standarden. De mener, at standarden er en række selvudnævnte kriterier for bæredygtigt fiskeri, ligesom de anfægter pointen om at genudsætte ål, da det endnu ikke er bevist, at de udsatte ål rent faktisk finder tilbage til Sargassohavet. Ifølge RDF har man knækket koden for reproduktion på Japanske ål i fangenskab, hvilket de formoder kan overføres på den europæiske ål, så man derved bliver uafhængig af den naturlige åleyngel. Myndighederne EU s fælles fiskeripolitik skal sikre, at havets ressourcer udnyttes på en økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde. Hvert år udarbejder Det internationale Havundersøgelsesråd (ICES) en biologisk status over fiskebestandene. Den årlige rådgivning indeholder en vurdering af bestandenes tilstand og fremtidige fangstmuligheder. I 2007 blev der iværksat en genopretningsplan for bestanden af europæiske ål (1100/2007 Eel restocking plan), hvilket har betydet en reduktion i det samlede ålefiskeri over en 3-årig periode samt nye regler for brug af redskaber. Ålefiskeri i Danmark kræver en særlig tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen. Detailhandlen i Danmark Dansk Supermarked med Bilka, Føtex og Netto stoppede allerede for salg og markedsføring af ål i Alle COOP s butikskæder, Kvickly, Brugsen, Fakta og Irma stoppede for salget efter påsken I COOP forhandlede man i de senere år kun bæredygtige ål fra RDF, men dette er nu også stoppet. Rema 1000 forhandler ikke ål. SuperBest markedsfører i ikke ål, men de enkelte butikker bestemmer fortsat selv, om de ønsker at sælge ål. SPAR markedsfører ikke ål. Løvbjerg sælger fortsat ål.

3 ABC Lavpris stoppede for salg af ål i Detailhandlen i udlandet Sverige: Svenske Bergendahl, som ejer butikskæden City Gross, har en liste over fiskearter, som de ikke længer vil sælge. Det gælder for eksempel arterne ål, tropiske rejer og rødfisk. De har også identificeret en række arter, de er på vagt over for f.eks. pangasius, rødspætte, torsk og tun Supermarkederne i ICA har meldt ud, at de vil fjerne alle de rødlistede arter, der står på Greenpeaces liste over problematiske fiskearter, herunder ålen. England: Sainsbury nævner ikke ålen i deres fiskepolitik. De fokuserer udelukkende på laks, tun, torsk, rejer og kuller. Whole Foods Market nævner ikke specifikke fiskearter, som de ikke vil forhandle, men fokuserer udelukkende på, at fisken skal være MSC-certificeret. I forhold til WWF s lister vil der aldrig kunne være tale om, at fisk på den røde liste opnår en certificering, derfor må det kunne udelukkes, at kæden forhandler ål. Waitrose sælger ikke fisk, som betragtes som truede, og fiskeriet skal være bæredygtigt f.eks. MSC certificeret. Eksempler på andre produkter, hvor salget er blevet stoppet eller som diskuteres: Æg Engelske Sainsbury skriver, at de er den første store detailkæde, der ikke længere sælger æg fra burhøns. Det sker i bestræbelserne på at bliver nr. 1i dyrevelfærd. Irma sælger heller ikke æg fra burhøns og f.eks. i majonæse-salater anvendes æg fra fritgående høns. Foie gras Anima har på deres hjemmeside ( en kampagne for at stoppe salget af foie gras i SuperBest. Dansk Supermarked og Coop Danmark sælger ikke foie gras.

4 Produkter fra Israel Whole Foods Market maner rygtet om, at de boykotter produkter fra Israel eller er anti-israelske i jorden. De har aldrig boykottet produkter fra Israel eller andre lande. De lægger vægt på kvalitet og smag, ikke oprindelsesland. ( Plastik-poser Whole Foods Market har ingen indkøbsposer i plastik. Tobak Vandpibetobak I foråret 2009 opfordrede Kræftens Bekæmpelse butikkerne til at stoppe salg af vandpibetobak, da det primært var de unge, der røg det. Både Coop, SuperBest, KIWI Minipris, REMA 1000 og Statoil besluttede, at de ikke længere ville sælge vandpibetobak. Lightergas På baggrund af flere sager, hvor unge var omkommet som følge af lightergasmisbrug var der i 2003 og 2006 debat om at forbyde salg af lightergas til unge under 16 år. Den daværende regering ønskede ikke at forbyde lightergas med den begrundelse, at de unge, som misbruger lightergas, i langt de fleste tilfælde er unge, som har behov for særlig hjælp og støtte. Over for den gruppe unge vil et forbud mod salg af lightergas næppe have nogen større forbyggende effekt, og de unge, som misbruger lightergas, vil nemt kunne finde ud af at bruge andre former for opløsningsmidler, som har samme euforiserende virkning som lightergas. Tobak/cigaretter ICA i Sverige skriver på deres hjemmeside, at tobakssalget er et moralsk dilemma for dem. Koncernledelsen diskuterer med Cancerfonden, og den lagsigtede ambition er at nedtone tobakssalget og forsøge at finde former, så den ikke eksponeres i butikkerne på den måde, som det sker i dag. De kan ikke helt afstå fra tobakssalget, da der fortsat er mange rygere, men de har et stort ansvar for at sørge for at de unge under 18 år ikke begynder at ryge, og derfor forstærker de nu kontrolmulighederne med ny teknik i kasserne. (kilde: I 2008 valgte et ICA supermarked i Sverige at stoppe med at sælge cigaretter. Købmanden begrundede det med, at det var et troværdighedsspørgsmål: Cigaretter hører ikke hjemme i en mad-butik. De er umoderne, og det føles forkert, når vi samtidig gør alt for at sælge friske, sunde fødevarer af høj kvalitet. ICA s ledelse bakkede købmanden op med denne udtalelse: Att sluta sälja tobak ligger helt i linje med

5 ICA s hälsoinriktade policy. Det är bara att hoppas att fler ICA-handlare ställer upp bakom Mats Calla och följer efter, säger Kenneth Bengtsson, vd och koncernchef. i Markedsføre anvendes i betydningen af, at varen ikke annonceres i tilbudsaviser.

Relaterede dokumenter

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning til de madvarer, vi serverer for vore gæster. Vi erkender, at vi som markedsledende