Greve Kommune Center for Økonomi & Analyse

Transkript

1 Greve Kommune Regnskab 2008

2 Greve Kommune Center for Økonomi & Analyse

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Borgmesterens forord 3 Godkendelse/Revisionspåtegning 4 Læsevejledning 6 Regnskabsprincipper 7 Forklaringer til regnskabet 9 GENERELLE BEMÆRKNINGER Regeringsaftalen 12 Den økonomiske situation 13 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Økonomi- og Planudvalget 22 Teknik- & Miljøudvalget 32 Børne- og Ungeudvalget 44 Kultur- og Fritidsudvalget 59 Social- og Sundhedsudvalget 67 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 83 Beredskabskommissionen 91 Økonomi- og Planudvalget (Renter, Finansforskydninger og Finansiering) 94 OVERSIGTER Udgiftsregnskab Regnskabsopgørelse 104 Finansieringsoversigt 105 Overførte uforbrugte bevillinger 106 Regnskabsoversigt, drift 107 Regnskabsoversigt, anlæg 126 Regnskabsoversigt, renter, finansforskydninger og finansiering 130 Igangværende og afsluttede anlægsarbejder 134 Omkostningsregnskab Resultatopgørelse 143 Balance 144 Noter til resultatopgørelse og balance 145 Omregningstabel 147 Pengestrømsopgørelse 148 Anlægsoversigt 149 Leasing- og garantiforpligtelser 150 Øvrige oversigter Personaleoversigt 156 Salg til andre offentlige myndigheder 158 Omkostningskalkulationer 159 Hovedoversigt 161 Statusbalance 162 Tværgående artsoversigt års hovedtal 166 Udvalgenes hovedkonti, drift 168 Udvalgenes hovedkonti, anlæg 169 Kommunens lån 170 1

4 2

5 INDLEDNING Forord Det er med glæde, at vi igen i år kan præsentere et positivt regnskabsresultat for Greve Kommune. Det er resultatet af en målrettet og stram økonomistyring forankret i Byrådets vedtagne Økonomiske Politik. Året igennem har både Byråd og Administration haft stor fokus på overholdelse af budgettet. Det betyder, at Greve Kommune kommer ud af 2008 med et meget tilfredsstillende overskud på driftsbudgettet. Resultat skal ses i lyset af, at Greve Kommune både i det forløbne år og de kommende står overfor økonomiske udfordringer. Det skyldes ikke mindst befolkningsudviklingen med stadig færre skatteydere og et voksende antal af ressourcekrævende borgere. Derfor er det særlig positivt, at Greve Kommune ikke alene har overholdt, men også bidraget til en samlet overholdelse af Økonomiaftalen med Regeringen for Samtidigt er det lykkedes at yde en service i Greve Kommune, der kan leve op til det niveau, som borgerne med rette kan forvente. Byrådet vil også fremover arbejde for en bæredygtig udvikling af Greve Kommune, hvor vi fortsat kan tilbyde vores borgere det højest mulige serviceniveau og en sund økonomi. Dette materiale indeholder et samlet regnskab med beretninger fra de enkelte politiske udvalgsområder. Som en udløber af centralt fastsatte krav foreligger også en anden regnskabsopgørelse, som er baseret på omkostningsprincipper. Der er således to forskellige regnskabsprincipper i anvendelse. Jeg henviser læseren til nærmere at studere gennemgangen af dem inde i regnskabet. Jeg håber, at regnskabet giver Greve Kommunes borgere og andre interesserede indsigt i de kommunale forhold. Interesserede læsere henvises i øvrigt til kommunens hjemmeside, HTwww.greve.dkTH, hvor regnskabet offentliggøres. Borgmester Hans Barlach 3

6 INDLEDNING Den uafhængige revisors påtegning Til Byrådet i Greve Kommune Vi har revideret årsregnskabet for Greve Kommune for regnskabsåret 1. januar december 2008 omfattende: Regnskab 2008: Regnskabsprincipper, Forklaringer til regnskabet, Generelle bemærkninger, Specifikke bemærkninger, Regnskabsopgørelse, Finansieringsoversigt, Overførte uforbrugte bevillinger, Regnskabsoversigter, Igangværende og afsluttede anlægsarbejder, Resultatopgørelse, Balance, Noter, Omregningstabel, Pengestrømsopgørelse, Anlægsoversigt, Leasing- og garantiforpligtigelser, Personaleoversigt, Salg til andre offentlige myndigheder, Omkostningskalkulationer, Hovedoversigt, Statusbalance, Tværgående artsoversigt, 5 års hovedtal, Udvalgenes hovedkonti, Kommunens lån. Årsregnskabet aflægges efter reglerne i Indenrigs- og Socialministeriets Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Ledelsens ansvar for årsregnskab Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Indenrigs- og Socialministeriets Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder, god offentlig revisionsskik og kommunens revisionsregulativ. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for kommunens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af kommunens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. 4

7 INDLEDNING Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af kommunens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2008 er i overensstemmelse med Indenrigs- og Socialministeriets Budgetog Regnskabssystem for kommuner. Det er ligeledes vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Den uafhængige revisors påtegning Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af kommunens årsregnskab for 2008 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for, at der etableres retningslinier og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved kommunens forvaltning. Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik har vi for udvalgte områder undersøgt, om kommunen har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i 2008 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. GODKENDT I BYRÅDET Den 29. SEPTEMBER 2009 Hans Barlach Borgmester Jesper Zwisler Kommunaldirektør 5

8 INDLEDNING LÆSEVEJLEDNING Regnskabet består af ét hæfte, som indeholder både alle obligatoriske og egne oversigter og bemærkninger. Regnskabet er opdelt i følgende hovedafsnit: Indledning Generelle bemærkninger Specifikke bemærkninger Oversigter Indledning Under dette afsnit findes denne læsevejledning, der fortæller lidt om de enkelte hovedafsnit i regnskabet. Samtidig finder du et afsnit, der fortæller om regnskabsprincipperne, og et afsnit der fortæller lidt om driftsregnskabets kolonner, afrundinger, målsætninger m.v. Generelle bemærkninger Afsnittet her beskriver det udgiftsbaserede regnskabs økonomiske situation og opstillinger, der viser regnskabsresultatet set i forhold til det oprindelige budget og den samlede bevilling. Samtidig vises kommunens driftsresultat over en årrække tilbage i tiden, samt hvordan kommunen har finansieret årets resultat. Specifikke bemærkninger De specifikke bemærkninger er givet til det udgiftsbaserede regnskab. Under de enkelte budgetområder har de enkelte udvalg mulighed for at fortælle om kommunens aktiviteter og forventninger i fremtiden. Hvert af de enkelte politiske budgetområder indeholder afvigelsesbemærkninger og opfølgning på tendenser. Oversigter Afsnittet er opdelt i områder: Udgiftsregnskab Omkostningsregnskab Øvrige oversigter Afsnittet omfatter de oversigter, som kommunen er forpligtiget til at udarbejde til årsregnskabet. Herudover omfatter det oversigter og rapporter, som kommunen finder relevante. Der anvendes styringsprincippet Én pose penge i kommunen, hvilket betyder, at der ikke styres på normeringer, men på lønkroner og at lønbudget kan anvendes til driftsposter og omvendt. Personaleoversigten indeholder fortsat det faktiske personaleforbrug omregnet til fuldtidsstillinger, da disse oplysninger skal meddeles Velfærdsministeriet. Personaleoversigten indeholder også en kolonne med det faktiske forbrug i mio. kr. 6

9 INDLEDNING REGNSKABSPRINCIPPER Totalregnskabet Regnskabet aflægges som et totalregnskab, hvilket betyder, at det omfatter samtlige drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter og indtægter samt aktiver og passiver vedrørende selvejende institutioner, hvortil kommunen yder drifts- og anlægstilskud. Periodisering I regnskabet foretages periodeafgrænsning af udgifter og indtægter. Kendte udgifter og indtægter er, uden hensyn til betalingstidspunktet, henført til det regnskabsår, de vedrører. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen er modtaget, eller arbejdet er udført. Anlægsudgifter/-indtægter Anlægsudgifter er oftest afholdt til anskaffelse af materielle aktiver som inventar, maskiner, tekniske anlæg og fast ejendom. Anlægsudgifter, som er afholdt i regnskabsåret, er fuldt ud udgiftsført i regnskabsåret for at muliggøre opgørelse af det udgiftsbaserede regnskab. I det omkostningsbaserede årsregnskab er foretaget omkontering af investeringer, så afskrivning af aktiver kan foretages over givne perioder. Det vil sige, at udgiften erstattes af afskrivninger over aktivets levetid. Materielle/Immaterielle anlægsaktiver Materielle/Immaterielle anlægsaktiver indgår i kommunens status. Alle aktiver med en anskaffelsessum på over kr., dog kr. for aktiver tilhørende Park & Vej, er optaget til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger frem til 31. december Aktiver under nævnte beløbsgrænse er medtaget, når anskaffelsen er en del af en større anskaffelse til et samlet anvendelsesformål (klumpning), og når den samlede anskaffelse overstiger beløbsgrænsen. Der er ikke medtaget ikke-operative aktiver som fx arealer til rekreative formål, naturbeskyttelses- eller genopretningsformål samt infrastrukturelle aktiver som fx veje. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er taget i brug. For grunde og bygninger anskaffet før 1. januar 1999 er kostprisen fastsat til seneste offentlige vurdering før 1. januar For øvrige aktiver erhvervet før 1. januar 1999 er måling sket til gennemsnitsværdi og levetid for forskellige grupper af samlede systemer eller en rekonstrueret kostpris beregnet ud fra en tilbagediskonteret genanskaffelsesværdi med fradrag af akkumulerede lineære afskrivninger frem til 1. januar De lineære afskrivninger er baseret på nedenstående vurdering af aktivernes forventede brugstid. De detaljerede levetider er godkendt af Byrådet i forbindelse med åbningsbalance pr. 1. januar De generelle intervaller for afskrivningsperioderne er: Bygninger Tekniske anlæg, maskiner, transportmateriel mv. Inventar og IT-udstyr år 5-15 år 3-10 år Aktiver tilhørende Forsyningsvirksomheden er uanset de foranstående generelle principper indregnet og målt i overensstemmelse med Danva s retningslinier. De lineære afskrivninger er baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstid: 7

10 INDLEDNING Ledninger og stikledninger (anskaffet før 1980) Ledninger og stikledninger (anskaffet efter 1980) Forsinkelsesbassiner Pumpestationer Øvrige anlæg 75 år 100 år 50 år 20 år år Kapitalandele Kapitalandele i noterede organisationer er målt til dagsværdi. Varebeholdninger Vare-/lagerbeholdninger indregnes, hvis de er større end kr. Vare-/lagerbeholdninger er målt til kostprisen med tillæg af eventuelle forarbejdningsomkostninger og andre omkostninger, der kan henføres direkte til den pågældende vare. Feriepengeforpligtelser Feriepengeforpligtelsen ultimo 2007 er beregnet og optaget som primosaldo i regnskabet for Tjenestemandsforpligtelser Pensionsforpligtelser over for medarbejdere er som udgangspunkt afdækket via pensionsforsikringer. Dette gælder dog ikke altid eller i fuldt omfang for tjenestemænd. For tjenestemandspensioner skal der foretages en aktuarmæssig beregning mindst hvert 5. år. Beregningen for Greve Kommune er senest foretaget 31. december Andre værdipapirer og kapitalandele Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver omfatter børsnoterede obligationer og kapitalandele, der er indregnet til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til tjenestemandspensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede. Omkostningerne er beregnet som 20,3% af den samlede lønudgift for tjenestemandsansatte. Gæld Gæld er målt til nominel værdi. Leasingforpligtelser Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver er indregnet i balancen som gældsforpligtelser og målt til nominel værdi. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser er indregnet til nominel værdi. 8

11 INDLEDNING FORKLARINGER TIL REGNSKABET Beløbskolonner Beløb er angivet som nettotal i enten mio. kr., kr. eller hele kr., hvilket fremgår af den enkelte oversigt. + beløb = indtægter og beløb = udgifter, såfremt andet ikke er anført på den enkelte oversigt. Visse oversigter kan + beløb være udgifter og beløb indtægter. I disse tilfælde vil det fremgå af oversigten som note. Under udvalgenes beretning om regnskabets resultat er beløbene angivet som indtægter og udgifter i kr. Dog benyttes angivelsen mio. kr. i afvigelsesbemærkninger. Bevillingskolonner indeholder det oprindelige budget tillagt tillægsbevillinger, som er givet i årets løb. I afvigelseskolonner er positive tal udtryk for merindtægter/mindre udgifter og negative tal udtryk for merudgifter/mindre indtægter. Overførselskolonner viser, hvor stor en andel af afvigelser der er overført mellem indeværende og kommende år. Afrundingsproblematik For overskuelighedens skyld er beløbene i skemaerne afrundet til hele kr. (0,1 mio. kr.). Afvigelser mellem 0 og er vist som 0. Afvigelser mellem og er vist som 0,1. Ved benyttelse af afrunding af beløbene kan afvigelseskolonnen fremstå med difference, der ikke svarer til forskellen mellem de afrundede talopstillinger for bevilling og forbrug. Disse mindre afrundingsdifferencer kan også forekomme ved sammentællinger i resultatopgørelsen, finansieringsoversigten og den finansielle status, som er optrykt senere i beretningen. Det skattefinansierede område Det skattefinansierede område omfatter den del af de kommunale aktiviteter, der finansieres af skatteindtægter og generelle tilskud m.v. Et positivt resultat betyder, at indtægterne overstiger udgifterne. Modsat viser et negativt resultat, at udgifterne overstiger indtægterne. Ordinær driftsvirksomhed Ordinær driftsvirksomhed svarer til det skattefinansierede område, men ekskl. anlægsudgifter, jordforsyning og andre ekstraordinære indtægter/udgifter. Resultatet af ordinær driftsvirksomhed viser, hvad der er tilbage til finansiering af andre udgifter end driften. Anlægsudgifter Anlægsudgifter viser kommunens investeringer til formål, der har en længere levetid end 1 år. Typisk omfatter udgifterne nybyggeri og større vedligeholdelses- og anlægsarbejder, der ikke har karakter af almindelige driftsudgifter. Jordforsyning Jordforsyning omfatter kommunens indtægter og udgifter i forbindelse med køb og salg af jordarealer. Byggemodningsudgifter til udstykningsarealer og indtægter fra forpagtningsafgifter indgår ligeledes her. Beløbene under jordforsyningen er opgjort som indtægter og udgifter og er en kombination af drifts- og anlægssiden. Forsyningsvirksomhed 9

12 INDLEDNING Forsyningsvirksomhederne svarer til det brugerfinansierede område. Her betales udgifter til drift og investeringer direkte af de brugere, der er aftagere. Det skal bemærkes, at kommunens låneoptagelse ikke indgår heri, men kun i de finansielle poster. På længere sigt skal udgifter og indtægter være lige store, hvilket betyder, at området skal hvile i sig selv (balancere). Området omfatter spildevandsanlæg og renovation. Resultat i alt Resultat i alt udgør summen af det skattefinansierede område og forsyningsvirksomhederne. Det vil sige det samlede regnskab. Resultatet skal helst vise et overskud svarende til kommunens udgifter til afdrag på lån. Er dette ikke tilfældet, skyldes det oftest, at kommunen har fortaget større investeringer i årets løb, som kommunen har optaget lån til, eller at Byrådet har besluttet at finansiere disse udgifter helt eller delvis via træk på kassebeholdningen. 10

13 11 GENERELLE BEMÆRKNINGER

14 GENERELLE BEMÆRKNINGER REGERINGSAFTALEN Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2008 Den 10. juni 2007 indgik regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for I aftalen blev bloktilskuddet, herunder balancetilskuddet, til kommunerne og en række generelle krav til den økonomiske styring i kommunerne fastsat. Økonomiaftalen indeholdt også en række principper (10 principper under fem hovedelementer) for god decentral styring, som skal sætte rammerne for en klarere samarbejdsmodel mellem stat og kommuner og tydeliggøre ansvarsfordelingen. Derudover vedtog Folketinget i løbet af 2008 den såkaldte sanktionslovgivning, som har stor indflydelse på den kommunale økonomi. I det følgende beskrives kort de væsentligste generelle krav til kommunerne og konsekvenserne for Greve Kommune. UServicerammen Det var forudsat i økonomiaftalen for 2008, at kommunernes serviceudgifter under ét måtte udgøre ca. 205 mia. kr. Dette svarer til en realvækst på ca. 1,8 mia. kr. svarende til 0,9 pct. i forhold til Heri indgik bl.a. at kommunerne under ét kunne øge udgifterne med 1,3 mia. kr. til ældre, børn og det sociale område for at imødegå et demografisk udgiftstræk. Endvidere blev der afsat yderligere 0,3 mia. kr. til området vedrørende genoptræning. Hertil kom yderligere regulering i medfør af DUT. Greve Kommune har med regnskabet for 2008 haft serviceudgifter for mio. kr. Det er 33 mio. kr. mindre end den udmeldte serviceramme for 2008 fra Velfærdsministeriet svarende til 2 % under servicerammen, jf. også nedenfor. USkatteudskrivning Som led i overgangen til den nye kommunale struktur samt finansierings- og udligningsreformen var der i 2006 og 2007 loft over kommunernes skatter. For 2008 fik kommunerne igen ret til selv at fastsætte skatteudskrivningen, men i forbindelse hermed meddelte regeringen, at det overordnede skattestop samlet for kommunerne fortsat gjaldt for Regeringen og KL aftalte dog, at der inden for en ramme på 750 mio. kr. kunne foretages en målrettet justering af indkomstskatter, som kan understøtte, at enkeltkommuner kan opretholde en langsigtet balance mellem udgifter og indtægter. Det bemærkes, at udskrivningsprocenten for Greve Kommune blev hævet med et procentpoint til 23,9 pct. i forbindelse med vedtagelsen af budget Grundskyldspromillen blev i 2008 fastholdt på 18,06. USanktionslovgivning I juni 2008 vedtog folketinget den såkaldte sanktionslovgivning. Den del af sanktionslovgivningen, der gjaldt for 2008, går på, at hvis kommunerne ved regnskab 2008 overskrider de budgetterede service- og anlægsudgifter under ét, så vil regeringen lave en individuel modregning i bloktilskuddet for Det fremgår ovenfor, at Greve Kommune for 2008 ligger under den i regi af sanktionslovgivningen udmeldte serviceramme. Endvidere ligger Greve Kommune under den udmeldte anlægsramme for En opgørelse på landsplan af kommunernes foreløbige regnskabsresultat viser i øvrigt, at anlægsudgifterne ligger ca. 700 mio. kr. under det budgetterede niveau, mens serviceudgifterne ligger ca. 400 mio. kr. over det budgetterede niveau. 12

15 GENERELLE BEMÆRKNINGER DEN ØKONOMISKE SITUATION Budget Resultatoversigten så således ud i budget 2008: Budget Budget Budget Budget mio. kr Det skattefinansierede område: Skatter og generelle tilskud 2.129, , , ,6 Driftsudgifter ekskl. forsyning, netto , , , ,5 Renter -9,4-8,7-7,2-6,2 Ordinær driftsvirksomhed i alt 44,6 4,4-28,6-73,1 Anlægsudgifter ekskl. forsyning, netto -69,5-69,2-63,2-36,4 Jordforsyning: Salg af jord, forpagtningsafgifter m.v. 8,6 43,6 60,4 0,0 Køb af jord, incl. Byggemodning -2,5-9,5-1,5-1,5 Jordforsyning i alt 6,1 34,1 58,9-1,5 Pris- og lønstigninger drift + anlæg Det skattefinansierede område i alt -18,8-30,7-32,9-111,0 Forsyningsvirksomheder: Driftsudgifter, netto 14,8 16,3 16,2 16,0 Anlægsudgifter -29,0-18,3-16,9-18,2 Forsyningsvirksomheder i alt -14,2-2,0-0,7-2,2 Resultat i alt -33,0-32,7-33,6-113,2 Tilgang af likvide aktiver: Resultat i alt -33,0-32,7-33,6-113,2 Optagne lån 4,8 10,0 10,0 10,0 Tilgang af likvide aktiver i alt -28,2-22,7-23,6-103,2 Anvendelse af likvide aktiver: Afdrag på lån -27,8-45,3-31,5-22,4 Øvrige forskydninger 3,1-1,9-1,9-1,9 Anvendelse af likvide aktiver i alt -24,7-47,2-33,4-24,3 Ændringer af likvide aktiver i alt -52,9-69,9-57,0-127,5 Som led i budgettet aftaltes en række initiativer på nærmere bestemte områder. Der henvises til budget for en nærmere beskrivelse heraf. Kommunens økonomi i årene I det følgende er vist hovedtal for regnskab 2008 i sig selv og set i forhold til de omkringliggende år. Greve Kommunes økonomi skal ses over nogle år for at give overblik over hovedtallene og deres udvikling. Oversigterne indeholder ikke afskrivninger, men er baseret på udgifter og indtægter. Oversigterne svarer til tidligere års opstilling for det udgiftsbaserede regnskab. Efterfølgende er vist hovedtallene i regnskaberne. 13

16 GENERELLE BEMÆRKNINGER Regnskab 2005 Regnskab 2006 Regnskab 2007 Regnskab 2008 Budget 2009 Ordinært driftsresultat -7 mio. kr. 17 mio. kr. 24 mio. kr. 97 mio. kr. 4 mio. kr. Investeringer -43 mio. kr. -56 mio. kr mio. kr. -70 mio. kr. -69 mio. kr. Køb/Salg af jord (netto) 30 mio. kr. 45 mio. kr. 1 mio. kr. 36 mio. kr. 34 mio. kr. Skattefinansieret område resultat -20 mio. kr. 7 mio. kr mio. kr. 63 mio. kr. -31 mio. kr. Takstfinansieret område resultat 1 mio. kr. 13 mio. kr. 13 mio. kr. 23 mio. kr. -2 mio. kr. Samlet resultat -19 mio. kr. 20 mio. kr. -62 mio. kr 86 mio. kr. -33 mio. kr. Finansieret således: Låneoptagelse 49 mio. kr. 30 mio. kr. 77 mio. kr. 11 mio. kr. 10 mio. kr. Afdrag på lån -17 mio. kr. -17 mio. kr. -17 mio. kr. -20 mio. kr. -45 mio. kr. Finansforskydninger -63 mio. kr. 6 mio. kr. -43 mio. kr. 127 mio. kr. -2 mio. kr. Kursregulering -2 mio. kr. -1 mio. kr. -4 mio. kr. -1 mio. kr. 0 mio. kr. Kasseregulering -53 mio. kr. 38 mio. kr. -49 mio. kr. 203 mio. kr. -70 mio. kr. Kassebeholdning ultimo år - = udgifter, + = indtægter. 32 mio. kr. 70 mio. kr. 21 mio. kr. 224 mio. kr. 154 mio. kr. Den ordinære drift viser i 2008 et noget større overskud end sidste år. Det betyder samtidig, at budgettet er overholdt. Der er søgt overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2008 til 2009 på i alt 51 mio. kr. Investeringerne i 2008 er faldet drastisk i forhold til sidste år. Ved vedtagelsen af budget 2008 var forventningen en investering på 70 mio. kr. Regnskabsresultatet viser at forventningerne ved budgetlægningen på investeringerne er overholdt. Nettoindtægten af køb og salg af jord har i årene 2005 og 2006 holdt sig på et pænt niveau. I 2007 blev der opkøbt jord. Netto var der skønnet jordsalg for 6 mio. kr. i Resultatet viser en netto salgsindtægt på 36 mio. kr., en forbedring i forhold til budgettet. Resultatet af det skattefinansierede område, dvs. den del af kommunens udgifter, som finansieres ved skatteudskrivningen, svinger hen over årene mellem under-/overskud. I 2008 blev det et overskud på 63 mio. kr. Et overskud betyder, investeringerne har kunnet finansieres af kommunens overskud på den ordinære drift. På det takstfinansierede område, dvs. forsyningsområderne spildevandsområdet og renovation, er årets resultat et overskud på 10 mio. kr. mere ende de to foregående år. Det skyldes hovedsageligt takstforhøjelse og færre anvendte kr. til investeringer. I 2008 viser det skatte- og takstfinansierede område (= Samlet resultat) et samlet overskud på 86 mio. kr. Det forholdsvis store underskud i 2007 er i 2008 vendt til et stort overskud. 14

17 GENERELLE BEMÆRKNINGER Det samlede resultat udtrykker resultatet af kommunens opgavevaretagelse, d.v.s. før der er taget hensyn til forskydningerne som følge af låneoptagelse og tilbagebetaling af lån samt de egentlige finansielle forskydninger. Greve Kommune optager lån i forhold til afholdte anlægsudgifter med låneadgang. Låneoptagelsen varierer derfor en hel del hen over årene. I 2008 er der optaget lån for 11 mio. kr. Finansforskydningerne varierer særdeles meget i de enkelte år. Det hidrører især fra forskydninger i kortfristede tilgodehavender og gæld omkring årsskiftet. Kommunens obligationsbeholdning reguleres hvert år til kursværdien pr I 2008 har denne regulering resulteret i et kurstab på 2 mio. kr. Kassereguleringen viser bevægelserne på kommunens kasse de enkelte år som et resultat af alle posterne ovenfor. På bundlinjen aflæses kommunens kassebeholdning ultimo det enkelte regnskabsår viser en forøgelse af kassen på 203 mio. kr. I det følgende er givet en nærmere redegørelse for selve 2008-regnskabet. Overskud på samlet drift og anlæg for 2008 Greve Kommunes omsætning var i 2008 godt 4.155,3 mio. kr. Omsætningen er opgjort ud fra, hvad kommunen bruger på den løbende drift og de kommunale investeringer ud fra et udgiftsbaseret regnskab. En privat virksomhed måles oftest ved sin omsætning af sine varer og tjenester - og ved sin evne til at fremvise overskud/underskud. Et kommunalt regnskab har som bekendt ikke til opgave at vise et over-/underskud som en privat virksomhed. Det skal dog nævnes, at siden 2004 har kommunerne skullet opstille både et udgiftsbaseret og et omkostningsbaseret årsregnskab. De forskellige overskudsbegreber, der her er tale om, har alene til formål at vise strukturen i den kommunale økonomi. Det gælder især, hvordan kommunen finansierer sine aktiviteter - f.eks. valget mellem løbende indtægter og låneoptagelse, hvis afvikling påhviler kommunens fremtidige skatteydere. Herudover skal regnskabet vise, om de forudsætninger, Byrådet har vedtaget i budgettet, er blevet overholdt. Det overordnede billede af det udgiftsbaserede regnskab for 2008 ser således ud: Ordinært driftsresultat Investeringer og salg af jord under ét Skattefinansieret område - resultat Takstfinansieret område - resultat Samlet resultat for = udgifter, + = indtægter 97 mio. kr. -34 mio. kr. 63 mio. kr. 23 mio. kr. 86 mio. kr. Det første overskudsbegreb, ordinært driftsresultat på 97 mio. kr., udtrykker det beløb, der er tilbage af driftsindtægterne. Overskud betyder samtidig, at der er mulighed for at finansiere andre aktiviteter med driftsindtægter. 15

18 GENERELLE BEMÆRKNINGER Den samlede drifts- og anlægsvirksomhed viser et overskud på 86 mio. kr. i år Indtægterne har kunnet dække alle de udgifter, Greve Kommune har haft i Overskuddet kan fordeles på den del af kommunens virksomhed, der primært dækkes af skatteindtægterne, her et overskud på 63 mio. kr., og på det brugerfinansierede område - forsyningsvirksomhederne hvor overskuddet er 23 mio. kr. Greve Kommune har således haft udlæg til forsyningsvirksomheder i Fra oprindeligt budget til regnskab Sammenlignes det vedtagne budget for 2008 med regnskabsresultatet 2008 viser det, om Byrådets forventninger i oktober 2007 ved budgetvedtagelsen er blevet gennemført. Hvor forventningen til det udgiftsbaserede regnskab 2008 var et underskud på 33 mio. kr., blev regnskabsresultatet et overskud på 86 mio. kr. Årsagen hertil skal primært søges i: Færre udgifter på den ordinære drift ca. 52 mio. kr. Nettoindtægter på jordforsyning ca. 30 mio. kr. Nettoindtægter på forsyningsvirksomheden ca. 37 mio. kr. Ændringerne fremkommer som et resumé af følgende sammenligning af det vedtagne budget og regnskab: Oprindeligt budget 2008 Regnskab 2008 Løbende indtægter mio. kr mio. kr. Driftsudgifter mio. kr mio. kr. Ordinært driftsresultat 45 mio. kr. 97 mio. kr. Investeringer -70 mio. kr. -70 mio. kr. Køb/Salg af jord 6 mio. kr. 36 mio. kr. Skattefinansieret område resultat -19 mio. kr. 63 mio. kr. Forsyningsvirksomhed - nettodriftsindtægt 15 mio. kr. 31 mio. kr. Forsyningsvirksomhed - nettoanlægsudgift -29 mio. kr. -8 mio. kr. Takstfinansieret område resultat -14 mio. kr. 23 mio. kr. Samlet resultat for mio. kr. 86 mio. kr. - = udgifter, + = indtægter Totalt set viser oversigten et udsving mellem oprindeligt budget og regnskab på 119 mio. kr. De løbende driftsudgifter er blevet 27 mio. kr. mindre end forventet. Forventninger ved budgetlægningen på investeringerne er overholdt. Netto viser byggemodning og køb/salg af jord et bedre resultat på 30 mio. kr. Forsyningsområdet viser en netto indtægt på 23 mio. kr. Der er afholdt færre anlægsudgifter end forventet samtidig med, at der er indgået flere indtægter som følge af en takstforhøjelse. 16

19 GENERELLE BEMÆRKNINGER Serviceudgifter Kommunernes serviceudgifter for 2008 opgøres ud fra definitionen i KL s budgetvejledning som de samlede nettodriftsudgifter fratrukket nettodriftsudgifter på brugerfinansierede områder og nettodriftsudgifter til overførsler. Desuden fratrækkes i 2008 ligeledes nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Ifølge økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2008 samt efterfølgende lovgivning må kommunerne under et ikke overskride de budgetterede serviceudgifter. Det betyder at Greve Kommune skal overholde de oprindeligt budgetterede serviceudgifter for at overholde økonomiaftalen. Dog har Velfærdsministeriet i løbet af 2008 vedtaget en række korrektioner til servicerammen, som kommunerne må overskride det oprindelige budgetterede med. Greve Kommune har et oprindeligt nettodriftsbudget til serviceudgifter på 1.674,5 mio. kr. Korrektioner til servicerammen er samlet for alle kommuner på 3.050,7 mio. kr. For Greve Kommune svarer det til 26,2 mio. kr., hvilket betyder, at den ramme Greve Kommune skal overholde for 2008 er 1.700,7 mio. kr. Sammenholdt med Regnskab 2008 ser det ud som følger: Oprindeligt budget for serviceramme Korrektion af servicerammen Korrigeret serviceramme Serviceramme i Regnskab 2008 Mindreforbrug på servicerammen 1.674,5 mio. kr. 26,2 mio. kr ,7 mio. kr ,5 mio. kr. 34,2 mio. kr. Ovenstående betyder, at Greve Kommune overholder sin del af økonomiaftalen. Fra korrigeret budget til regnskab Byrådet lægger som nævnt et budget i oktober forud for årets start. Derudover kan Byrådet i årets løb give tillægsbevillinger til både drift og anlæg. Det oprindelige budget kan således ikke stå alene med hensyn til at sammenligne det planlagte med det realiserede. Det betyder, at regnskabstallene skal sammenholdes med det bevilgede for at give et helt entydigt billede af, om Byrådets beslutninger (=bevillinger) er gennemført. Korrigeret budget 2008 Regnskab 2008 Løbende indtægter mio. kr mio. kr. Driftsudgifter mio. kr mio. kr. Ordinært driftsresultat 45 mio. kr. 97 mio. kr. Investeringer -65 mio. kr. -70 mio. kr. Køb/Salg af jord 35 mio. kr. 36 mio. kr. Skattefinansieret område resultat 15 mio. kr. 63 mio. kr. Forsyningsvirksomhed nettodriftsindtægt 23 mio. kr. 31 mio. kr. Forsyningsvirksomhed nettoanlægsudgift -20 mio. kr. -8 mio. kr. Takstfinansieret område resultat 3 mio. kr. 23 mio. kr. Samlet resultat for mio. kr. 86 mio. kr. - = udgifter, + = indtægter Samlet set viser oversigten en afvigelse på resultatet for 2008 på 68 mio. kr. Det bevilgede korrigerede budget viser et overskud på 18 mio. kr., mens regnskabsresultatet viser et overskud på 86 mio. kr. 17

20 GENERELLE BEMÆRKNINGER Som nævnt påvirkes det korrigerede budget af Byrådets tillægsbevillinger. Byrådet har i årets løb givet en række tillægsbevillinger, i alt 51 mio. kr. netto som nedskriver det korrigerede budget. De af Byrådet godkendte overførsler fra 2007 til 2008 er indeholdt i tillægsbevillingerne. Ved 4. budgetopfølgning 2008 gives der tilsagn om overførsler fra 2008 til Der blev givet tilsagn om at overføre uforbrugte driftsmidler for 39 mio. kr. netto. De endelige opgjorte driftsoverførsler udgør 51 mio. kr. Overførsler fra 2007 til 2008 er medtaget i det korrigerede budget, som er den økonomiske ramme, Byrådet har besluttet er til rådighed. Overførslerne fra 2007 til 2008 på driften udgør i alt netto 30 mio. kr., som fordeler sig med overførsler til løn på 8,7 mio. kr. i udgift, og driftsrammeoverførsler på 21,3 mio. kr. i udgift. Overførsler fra 2008 til 2009 er derimod ikke trukket ud af bevillingskolonnen. Derfor må der som udgangspunkt forventes uoverensstemmelse mellem de to kolonner på grund af overførslerne. Fra 2008 kan overskuddet fra En pose penge søges overført til kommende år mod tidligere år hvor der kunne overføres 3% på løn og 15% driftsrammen. Hvis regnskabet for 2008 sammenlignes med det korrigerede budget (og dermed det bevilgede budget) fås, at alene det ordinære driftsresultat viser et bedre resultat på 52 mio. kr. Der overføres netop 51,5 mio. kr. i uforbrugte driftsmidler fra 2008 til Til investeringer er der anvendt 5 mio. kr. mere end bevilget. Salg af jord har indbragt 1 mio. kr. mere end det bevilgede. På det takstfinansierede område er anvendt 12 mio. kr. mindre til anlæg end forudsat, mens indtægterne har givet 8 mio. kr. mere end forudsat. Det ordinære driftsresultat Det ordinære driftsresultat viser forskellen mellem kommunens løbende udgifter og indtægter fra skatter, tilskud, udligning og nettorenter. Resultatet for 2008 viser et udsving fra det oprindeligt vedtagne budget til regnskab på 52 mio. kr. svarende til en mindre nettoudgift på driftsresultatet i forhold til det vedtagne budget. Ses driftsresultatet på 97 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 45 mio. kr. giver det et udsving på 52 mio. kr. svarende til en mindre nettoudgift i forhold til det korrigerede budget. Der er søgt overført 51,5 mio. kr. til driftsbudgettet fra 2008 til Over en årrække ser det ordinære driftsresultat således ud. Som det kan ses, har driftsoverskuddet en lidt faldende tendens i mange år. Regnskab 2005 viser det et underskud, hvorefter det igen viser et overskud og i stigende grad. I 2008 er overskuddet væsentligt højere end de foregående år. I Budgettet 2009 forventes resultatet at falde til 4 mio. kr. Regnskab 1994 Regnskab 1995 Regnskab 1996 Regnskab 1997 Regnskab 1998 Regnskab 1999 Regnskab 2000 Regnskab mio. kr. 47 mio. kr. 93 mio. kr. 14 mio. kr. 11 mio. kr. 57 mio. kr. 31 mio. kr. 29 mio. kr. 18