Extra. Information Åbent debatblad for havnearbejdere. Ansvarlig overfor pressel<tv-jn Niels m. lilldidl!p. dl!

Transkript

1 Extra Information 1980 Åbent debatblad for havnearbejdere. Ansvarlig overfor pressel<tv-jn Niels m lilldidl!p dl! Spanslla Hauna

2 ~,. ~..... r-.- "...,., ----~~~--~-~-~ :.. JI ~en 21, 27 og 28 december 1979 nedagd~ spanske havnearbejder arb;jdet. Strejken fulgte efter en 2 maneders arbejdslangsom aktion tidligere på året. POR LA DEFENSA. DE LOS PUESTOS DE TRABAJO LOS PUE~TOS EN LUCHA Spanierne siger : \ii <251:1sker at beholde vort arbej de-, a~bejdspladser, mandskabsantal, organiseret arbejdskraft, k~mpe mod enhver s~rordning der g<z5r det muligt a~ benytte uorganiseret arbejdskraft, b1beholdelse af antallet af havnearbejdere i hver havn. At opretholde vort sammenhold og enhed, anderkendelse af vor repsentation og ret til at forhandle me arbejdsgiver o~ regering. --- NO A LA PRIVATIZACION rl: LOS PUERTOS Baggrund: De soanske havne er statshavne, arbejds~iverne ~nsker at få havnene over på private h~nder. De vil ha~e kontrollen på de private områder i havnene, således de her kan besk~ftige uorganiseret arbejdskraft. Arbejdsgiverne presser regeringen for at få dem til at ~ndre den g~ldende lovgivning uden nogen form for forhandling med havnearbejderne. Arbejdsgiverne begrunder deres angreb på havnearbejderne med en snarlig indtr~den i EF. Efter France, da "demokratiseringen" startede for ca. 2 år siden, begyndte havnearbejderne at organiserer sig. - l ertallet af havnearbejderne n~gtede at tilslutte sig de officielle fagforeninger UGT (Soci alisterne) CC.00 (Kommunisterne), og oprettede selvst~ndige foreninger for havnearbejdere i hver havn. Disse samledes efter en vanskelig proces i en national sammenslutning ved navn: COORDINADORA ESTATAL DE ESTIBADORES PORTUARIOS. Denne sammenslutning er en selvst~ndig organisation af havnear bejdere.. Den er uafh~ngigt af enhver offentlig forening, og ligeledes af noget p ~ltisk parti. Den fors~ger at forbe.e demokratiet inden for eget beslutningsm~nster. Hvis det lykkes arbejdsgiverne og regering, at smadre den sammenslutning de spanske havnearbejder har på lands plan, vil de miste en st~rk demokratisk organisation, der er opbygget efter direkte valg, og et delege ret system, en demokratisk form Ji som ikke ses på vore brede grader. Sammenslutningen er resultatet af m~der og tiln~rmelser mellem havnearbejder repr~sentanter fra de spanske havne gennem de sidste to år, og repr~senterer ud af Spaniens havnearbejder.

3 . Arbejdsgiverne n<egter,~t ane~ke~~~en sammenslutningen, og pabegyn e. s art af forhandlinger. Og regenrng_ autoriteterne har ikke tvunget forii _ handlingerne igang, som de er f~rp. g tet til if~lge den spanske lovgivning.. Allerede i april 1979, fremlagde havnearbejderne en skriftlig aftale, hvori de sociale aspekter blev understreget, men virksomhederne n<egtede _ at forhandle aftalen fo~di havnear ~ derne ~nskede at den skulle v<ere ~ndsdcekkende. Pr<Esidenten for ANESCO (Arbejdsgivernes organisation), erkl<erede at man på ingen rnåde ville accepterer en landsd<ekkende overensr-..:;.ms t bla. fordi et hvilket som helst oblern som kunne opstå i en eller anden havn ville rnedf~rer konflikt i alle havnene. Social sik-kerhed at det almene E ~~~mb~;~u~~~~:~h:~' og forebygfe~~~~ o d l " t ledet er et enorm er ar ig ' som er meget organisations appe~adt, t kontrole k l " for arbej ere a vans e ig. d t'i at konrer Vi er bedre istan i troilere vor eget specielle system og organisation Det nuv<erende system n~dvendigg~res desuden af de specielle arbejdsbetingelser der g~lder for s~folks arbejde. Vi står sammen med SLMM fagforening) om at forsvare vort system. (S~rnandenes Yderrnere er det rneget vigtigt for arbej derklassen, at styrke den gensidige hj<elp og solidaritet mellern havnearbejdere og s~rn<end. Havnearbejderne siger: vi har i Spanien et specielt socialt sikkerheds systern for folk der besk<efteges indenfor S~ornrådet. Dette ornfatter havnearbejdere, s~rnand og matroser. Det bliver styret af Instituto Social de Marina, en speciel kommission der er blevet oprettet til dette forrnål. Nu ~nsker den spanske\ regering at slette dette systern, og vil istedet at havnearbejderes og s~folks sikkerhed skal varetages af tlet alrnene systern, der g~lder for alle de ~vrige arbejdere i Spanien. Vi ~nsker ikke denne indlernrnelse. Situationen idag Havnearbejderne siger: vi ved at kapitalen er if<erd med at forberede aktioner der skal få regeringen til at <Endre den g~ldende Havnearbejder Lov, uden forudgående aftaler med de irnplicerede parter. Vi ved.at regeringen bliver presset af af rnultinationale selskaber, og at disse stiller som betingelse for Spaniens indtr<eden i EF, at arbejdsgivernes havnearbejderpolitik bliver gennernf~rt. Regeringen siger at den nu vil lytte til forskellige rneninger og forslag om havnearbejdernes fremtid, og siger at den herefter vil beslutte sig og lave en ny lov.

4 ~ - ---"" Vi vil aldrig godkende nogen som helst ~ndring af g~ldende regler som ikke f~rst er forhandlet og godkendt af de implicerede parter, og selvf~lgelig af af 'havnearbejderne. Havnearbejderne har besluttet sig og meddelt en generalstrejke i de spanske havne. for, I I Vi ved at st~rke kapitalistiske kr~fter er indblandet og er forberedf til en kamp på liv og d~d. Vi opf atter kampen vi f~rer i Spanien, som en kamp i alle europ~iske havnearbejders interesse, fordi den er et forsvar for vore arbejdspladser, og vores enhed, og enheden mellem havnearbejderne i hvert enkelt land er grundlaget for enheden over hele verden. I I I i ~ ~ Sidste nyt Under strejken den 27 og 28 decernbe~, blev det japanske skib "DAIKUPY MA samt det norske skib "BLAC#{WATCH", lastet med frugt af skruebr~kker i Santa Cruz Tenerifa. - t Det er grunden til at vi g~r vort bedste for at få informeret den Internationale Kommite, nationale fagforeninger og havnearbejder organisationer, men spanske oplysninger. Som International solidaritetsst~tte anmoder vi om at der bliver sendt telegrammer, der bakker de spanske havnearbejders krav op, til: MINISTERIO DE TRABAJO, MADRID. (ministeren for transport i Madrid). Vi anmoder alle euro~iske havnearbe j der om at forberede sig på at udf~re, (hvis det bliver n~dvendigt), de aktioner som den Internationale Kornrnite måtte anbefale. HAVNEARBEJDERNE LAS PALMAS. Havnearbejderne efterlyste herefter skibene genriem den Internationale Havnearbejder Kornrnite. I Liverpool blev det f~rste skib stoppet, og i West India dock London blev det andet skib stoppet. De to involveredem~gler firmaer blev 1 pålagt en bod på hver 1000 U.S. dallers. Disse penge er af kommiteen, sk~nket til "For~ldrel~se b~rn på T - nerifa". I Derudover underskrev de to m~gler firmaer en erkl~ring på at de ikke i fremtiden ville losse eller laste gods ~~r er konflikt ramt gennem den Intern a- nale Havnearbejder Kommite. Det g~lder hvad enten Aktionen er lovlig eller ulovlig (overenskomststridig). Denne l~beseddel er 'lavet efter bedste evne, og på baggrund af de informationer vi har medtaget _fra Sppnien. I n~ste nummer af "HAV NEARBEJDERNE ", bringer vi en artikkel om stillings systemet i Barcelona. Artiklen beskriver n~rmere, hvordan de spanske havnearbejders demokratiske sammerislutning fungerer. Vi vil lige rette en tak til Magrethe og S~s, for overs~ttelsen af brevene fra Spanien. red.

5 ~ flljnt ttr btjbtrtn 33 '-( Åbent debatblad for havnearbejdere. A~~:::-lig overfor presseloven Ole M.I ''.Santos '' - sdag d 15 januar, ankom Brasilianeren "Santos" til Århus Havn. T ' dag d 15 januar, ankom Brasi- lianerbåden "Santos" til Århus Havn. Det viste sig, at skibet havde indladet tobaksballer (v~gt ca 7o kg) i skibets containercellerurn. Det vil sige, at rummets st~rrelse svarede til 2 stk 2o fods containere stående ved siden af hinanden. Enhver der har set disse containerhuller ved, at det ikke er muligt at grave sig ned, for derefter at have en god h~jde at arbejde med. Fordi der er så lidt plads, bliver hele losningen nedgravning. Og hvem kan holde til at l~f te 7o kg i timevis nedgravning? Endelig fik kranf~reren et hvil. Derfor forlangte vi selvf~lgelig en ordentlig pris for dette stykke urnenneskelige arbejde, nemlig en fast timel~n på 65 kr i timen. En pris på 65 kr har ikke v~ret unormal på havnen de sidste 3 år for den slags arbejde.

6 2 Arbejdsgiverne.var imidlertid i det hj~rne, hvor ikke enga~g deres familie eller venner ville kunne holde dem ud. ))e kom med et så latterligt tilbud som 55 kr i timen. Endnu engang fik vi vist Friis, at havnearoejderne er nogl7 y- derst fornuftige og sympatiske mennesker. Havde Friis betalt de ti kr ( en enkelt rap and } mere i timen, havde vi losset tobakken på ca 2 dage. I sted7t valgte han at loss e tobakken i Norge, hvor det tog <?ver ei; uge. Samtidig kos ter det JO ogsa at indlade 700 ton tobak i containere, s ej le dem tilbage til Århus, og så t~mme containerne i gen. \ \ Ballerne var klemt godt sammen i Santos' lastrum. Resultatet var naturligvis, at vi nedlagde arbejdet. Efter gentagne fors~g på at tale Stevedoren til fornuft, valgte vi til slut at indkalde til skurm~de. Resultatet af skurm~det blev n~gtelse af al overarbejde indtil Friis fik labberne ned i pengekassen. Og s å er sagen måske ikke afsluttet med de ekstra sejladser? Vi vil godt sige en varm kammeratlig tak til havnearbejderne i K~Benhavn, der i sympati med vores aktion, stoppede 2 containerskioe med Århus gods. NB! F.n uge efter "Santos" sagen får et hold i en lignende situation garanteret 7o kr og 28 ~re i timen. Mandens navn er redaktionen bekendt. t 1 Fredag d 18 januar midt på eftermiddagen stikker "Santos" ud af havnen ( selvf~lgelig for at få arbejdet i gang i weekenden ). "Santos" sejler til Oslo i Norge hvor det tog havnearbejderne mere. end en uge at lasse tobaksballerne på fast timel~n. Tobakken blev derefter indladet i containere og sendt tilbage til Århus. Skurm~det omkring problemerne i Santos bragte en meget livlig debat.

7 KOMMENTAR Hvorfor er det egentlig aldrig f aldet os ind i et tilf~lde som S~ntos", at forlange dobbelt mands-kah, Så kunne vi arbejde som i sugenådene, to timers arbejde, to timer fri~ Kroppen ville så kun olive udsat for halvdelen af den oelastning, vi ellers skulle have haft, Når ballerne vejer 7o kg, når der er 700 tons af slagsen og arbejdsforholdene r dårlige, så er det grund nok til at få belastningen sat ned. HVORDAN HAR ANDRE FAGGRUPPER DET? I meddelelse nr 28, 1974 fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, om manuel transport af s~kke, står der i punkt c. 1. : "Manuel transport af s~kke hvis indhold pr s~k vejer mere end So kg, er forbudt." I punkt c. 2. står: "Personer må h~jst besk~ftiges med manuel kontinuerlig ( vedvarende RED. ) transport af s~kke i indtil 4 timer daglig, hvis s~kkens v~gt overstiger 2S kg". Stat te Vi vil hermed rette en varm kammera tlig tak til gutterne i Horsens, for den ~konomiske st~tte. Vi vil hermed rette en varm kammeratlig tak til gutterne i Odense, for den ~konomiske st~tte. til Senere i meddelelsen står at der er dispenseret for de'her bestemmelser ved losning og lastning af sjd.de. For havnearbej dere g~lder reglerne altså bare ikk.e, Er der nogen mening i, at man giver havnearoejderne lov til at l~fte Byrder andre ikke må? Nej, det er fuldkommen tudetosset. Vi er ikke st~rkere end audre lkun lidt i hvertfald t, vi hä~n~öfrold at ar15ejde under e~d andre.( vi står tit dårlfgt for at l~fte, vi arbejder i fri luftr hvor man bliver skiftevis kold og varm, og vi har tit store m~n ;der af tung gods ). Det eneste fornuftige ville v~re, når der i havnene kommer gods, der vejer mere end So kg eller man skal arbejde l~nge med gods der vejer mere end 2S.kg, at man så satte ekstra mandskab ind, så vi kunne hj~lpe hinanden samt få nogle.flere og l~ngere pauser. DER SKAL IKKE bispenseres I HAV NENE, DER SKAL KOMPENSERES! bladet RED. Vi vil hermed rette en varm kammera tlig tak til gutterne der st~ttede bladet ~konomisk, ved milj~ m~det hvor der deltog havnearbejdere fra VEJLE KOLDING og HORSENS. "HAVNEARBEJDEREN" har medtaget st~tte på 4000 kr. fra Plum Fonden. red. Vi vil hermed rette en varm kammera tlig tak til gutterne i Nr. Sundby, for den ~konomiske st~tte.

8 4 32 TIMERSREGLEN Og nu er det så jeg godt kunne t~nke mig at vide: Er det kun havnearbejderne i Århus, der ikke kan leve af 32 timers arbejde.uden l~nkompensation???? Hvis det ikke er tilf~ldet, må der v~re nogle fagforeningsform~nd, der får nogle ubehagelige sp~rgsmål på deres forårsgeneralforsamlinger. VORES FORHENV~RENDE KAMMERAT Engang for l~nge siden, n~rmere betegnet d , havde T~rvetrillernes Fagforeninger - også kaldet Havnearbejdernes Fagforeninger - forretningsudvalgsm~de i Odense. En af de ting man bl.a. kom ind på var den såkaldte 32 timers regel (den regel der siger, at hvis du har me~e end 32 timers arbejde på en uge, sa nul underst~ttelse). Og så er det sgu lige meget, om det har regnet hele ugen, og man har sat på v~rmestuen o? brugt en masse penge pa mad og drikke! Det sidste nye skud på stammen af forringelser overfor bl.a. l~sarbejdere er de nye overgreb på dagpengesa tserne, der vil betyde, at vi om ca. et halvt års tid vil få 120 kr. mindre om ugen, end hvis vi havde k~rt på den gamle ordning. Nu sidder man så og t~nker på, hvad fanden det n~ste bliver, for når man har kunnet k~re alt det her igennem uden st~rre re.aktioner fra arbejdspladserne, ja så kan man da lige så godt plante nogle nye skud. Så derfor erdet på tide, at i hvert fald os l~sarbejdere, der virkelig bliver ramt, får fingeren ud af et vist hul og begynder at reagere, enten i form af nogle små sktioner eller hvad man ellers kunne t~nke sig, der kunne få socialdemokraterne til at forstå, at det de har lavet er get v~rre lort. S. E. A. I gennemsnit vil 32-timers reglen komme til at koste hver havnearbejder et par hundrede om ugen, dvs. ca, kr. om året!! Ja, det undrer sgu en, at den eneste repr~sentant på forretningsudvalgsm~det, der f~lte anledning til at protestere, var Carsten Andersen fra Århus Havn. Hvad vi i ~vrigt tidligere har gjort til arbejdsminister Svend Auken. TYPISK HAVNEARBEJDER KONE. /

9 terminalaftalen 5 Tirsdag d var der skurm~de. El;l og Carsten fqrtalte, at de havde forhandlet med Stevedore om terminalordningen for at få den forbed~ ret.. Det er jo sådan, at selvom der er ~~"'Utlet 2 dyrtidsport±oner siden den dende lokaloverenskomst blev vedtaget i marts 79, så er terminaloverskuddet faldet så meget, at vi stadig får det samme for terminala - '-lejdet som for et å~ siden! Derfor havde de opsagt aftalen. Så langt så godt. Men Er det ikke snart på tide, at vi begynder at udbrede princippet om fast timel~n til at vcere reglen i stedet for som nu undtagelsen? it I forbindelse med Santos-konf likten i januar viste vi Stevedore, at vi 6H var villige til at s~tte magt bag et ~a krav om fast timel~n. Det. er den vej )~ vi skal ga i terminalsp~rgsrnålet. x~ Dengang st0ttede truckf0rerne os i Jl en konflikt, som de ikke havde di- Jl rekte del i. Nu må vi stå sarnmen 3~ med dem, idet terminalordni ngen jo f~rst og frernmest vedr~rer dem. y''i - Eli forklarede på skurm0det, at Stevedore ikke ikke ville gå med til fast timel0n og at det var der ikke noget at g0re ved. Ja, selvf0lgelig vil de ikke gå med til fast timel~n - godvilligt.men de skal presses til det!! Jeg mener, at det vigtigste ved de kornmende f orhandlinger om en ny terminalordning er at få kn~sat princippet om fast tirnel~n. Også selv om den: kiun bliver på kr. For er princippet om fast timel0n f~rst indf~rt, bliver det lettere r at få den sparket ordentlig opad ved de n~ste overenskomstforhand- H linger. rl a.6 BB s - Både Carsten og Eli holdt jo nogle lange foredrag om, hvor uigennemskuelig terminalordningen er. Og det skal nok passe, for det var hverken til at finde hoved eller hale i deres forklaringer. Men så nytter det heller ikke at få forh~jet nogle satser med så og så mange procent, når hovedproblemet er, at vi simpelthen ikke har nogen jordisk mulighed for at kontrollere, om Stevedore ikke tar r~ven på os med den terminalordning!!! Det eneste acceptable alternativ er fast timel~n på alt terminalarbejde!

10 ....:, a i.! ~...: :... ;,""\ -. :..' I. Vedtaget pl Ekurmedet m. 18/l Til: de 130 strejkende Ford-arbejdere! Havnearbejderne pa Arhus havn for- samlat til fa9li9 m~de den , for at taqe stillinq til de vidre ekridt i en l~nkamp her, udtrykker fuld sympati med jeres.kamp mod Ford- 1., i,,..,~1,41~1en' p9;j..j.t.11k.e fyring af 7 kam-. ' ', r t r id..1te freda9..._l'y;inge."1 a~ ~ere,s f aqliqe aktive kam ~. mera ter* er Ford ledelsens ynklige fora~q pl at sv2kke jeres kampevne.. ~ -"'' '-' ~'n, "' "' ~>:V;4'.~. ~~~e. _lykkes dem.,.. ~:- ~~J.Z:~.z.::::1~!\~;'.'f.. ~, ~f\~:~p ~~~f.~~ \.;:;'{,:.:;: :;f7~~:?~:~(... ~>>~~.;:- J:.:. ~_"':'.X:-;:»!~: '..,.,. > Fordarbejdeme For med jeres Inter'nationale orqani-. sation Ford-arbejder ringen, oq med jeres erfaringer fr.a tidligere arbejdskampe, hvor i ikke blot har mattet kil!l'llpe mod arbejdsgiverne 09 arbejdsretten, men ogsl mod sabotage fra LO toppens side, etlr i 9odt ruatet til at kil!l'llpe blde mod politiske fyringer 09 for qenrelle l'nforh~jelser Jeres kamp oq vores kamp er blot to led i den aamlede kamp for at lade kapitalen betale den krise, den selv har skabt. red..,.,,,,:....--= : ~. " ' ' "'.' '.'.,..,,. ;;... m.n j :_~.. :, '.. ;.: Til Arbejdsministeren i Spanien. Havnearbejderne i Arhus udtaler hermed sin fulde st~tte, til de spanske havnearbejderes kamp for :, a-t få deres c;lemokratiske havnearbejder sammenslutning ( CEEP) anderkendt som forhandlingspartner. Vi st~tter vore spanske kammeraters kamp for, bibeholdelse af i... hidtil gieldende aftaler omkring 1 : bemanding, samt s9ciale s ikker-. hedsaftaler.. Endelig kan vi på ingen måde ac. c:epterer at de:r anvendes uorganiseret arbejdskraft i de spanske havne.., ; :, De spanske myndigheder skal vide at vi n~je f~lger konfliktens ud~ Vikling. Enstemmigt vedtaget på skurm~det den 16 januar SPANIEN Vedtaget på Havnearbejdernes Fagforenings bestyrelsesm~de d. 3./3 1980: TIL DEN SPANSKE ARBEJDSMINISTER Vi udtrykker hermed vor f oragt for den beslutning den civile Guvern~r har taget, og derved ncegtet havne~ arbejdernes strejkeret. Vi anser det som misbrug af den demokratiske~panske grundlov. En handling der favor ~ ~ t serer arbejdsgivernes i,nteresse. V st~tter fuldt ud de spanske havnearbejders kamp mod privatisering af havnene. INTERNATIONAL HAVNEARBEJDERKON FERENCE i G0TEBORG. afholdes den April, Oplysninger fås i Havnearbejdernes Fagforening ved henvendelse til Ib. Lund. Tilmelding senest den 24 marts.

11 7 FAKTA!! TIRSDAG DEN 11. DECEMBER 1979 Hovedbestyrelsen i SID har på sidste hovedbestyrelsem~de bevilget l.qoo kr pr. måned med tilbagevirkende kraft til april 79 til sine forretningsf~-. rere!!!!! Og yj, har fra d. 1. januar mistet 3 dyrtidsportioner (= 300 kr. om måneden) for al fremtid!!!!! Tempoe~ på havnen er alt for hejt. mener man~e. förretnlngsfsrer Eli Seiding DedsuJykke får konsekvenser Ulykken, der nylig kostede en 41-årig DFDS-arbejder livet, får konsekvenser for de( t) ansvarlige firma(er). Arbejdstilsynet i Esbjerg fastslår, at grejet, der blev brugt til arbejdsprocessen (wire-system til at trrekke fyldte paller ud fra enden af en frysevogn), har vreret aldeles uegnet. Når det endelige ansvar er placeret vi! Direktoratet for Arbejdstilsynet på grundlag af rapporterne krreve enten DFDS eller Jutlandia - eller begge firmaer - id0mt en st0rre b0de. En anden konsekvens af d0dsfaldet bliver, at arbejdsprocessen, eller grejet, der har vreret brugt i alle danske hav ne i årevis, vi! blive krievet rendret. I Esbjerg skete det, at to halve tove blev frestnet henholdsvis på en truck og på en fyldt palle i en kblevogn. De to halvdele blev forbundet på midten, hvor det ene tov havde en 10kke, det andet en _krog. Krogen har hregtet sig fast på kblevognen uden at truck-f0- reren har opdaget det. Han har sat fuld kraft på trucken og under denne proces er krogen blevet rettet ud og tovet har som en flitsbue slynget krogen frem. Den ramte med voldsom kraft en 41-årig arbejder i hovedet. Arbejdsprocessen er klart ulovlig, idet krogen ikke må kunne hregte sig fast, lige. som den slet ikke må kunm rette sig ud..korte MEDDELELSER HAVNEARBEJDERNES LANDSKONFERENCE afholdes i KBH den 10/11 maj 1980 GENERALFORSAMLING I ÅRHUS Kongreshuset mandag den 28 april 1980 KL 19.

12 8??? HVAD ER DET NU HVIDE MÅGER... HALVE ABER... SKRUKKE H0NS DET REDDER 1 2 y SLUP! NJEH INDGÅENDE RYLER NJEH BLINDE MJEND DAGE...'..... D0DE 3 5 JEG HAR DET : : D 0 D E D U F. R I I I VELFJERDSKASSENS ' D0DE DUER FLYVER HVER FREDAG

13 ..... ;>, ;. I I<ere I<ammera ter. -..,,''., : 'l Chiles Unidad Popular (Folkeenheden) det h~jeste udtryk for det chilenske folks politiske organisering i kamp-. en mod Pinochets fascistiske regering, ~nsker at takke Jer for den solidaritet, som vores folk har medtaget i det forl~bne lr. 79, som netop er udl~bet, 'fiar ul\en tvivl veret et lr hvor de chilenske folkelige kref ter har gjort fremskridt i deres bestramelser pi at styrte r -~. li terjuntaen. De faglige organi sationer, ungdoms, kul tur, - oq kvindeorgani sationerne, ~ organisationerne til forsvar for menneskeret~igh.e~erne er blevet ster'kere oq fortsetter med at udvikle sig. Nogle bevisar herpl er: de offentlige demonstrationer som blev holdt i Chile l ma:h den modiqe oq etandhatti9e holdning der endte med en sultestrejke i september måned og som,a.ntog en massiv karakter i vores land-i deri manifestation,_. som- tusindvis af me n- \ nesker f oretog foran Moneda-paladset i Santiago sidste 4 September for at f ej're 9-li: dafen for Unidad Populara valgsejr, studenternas aktiori r _.. for at forsvare ungdominens ret til uddan~ nels~, arbejde, 'kultur og, frihed, arbejderne strejker i.dt;;_, vi gtiqate indus1;;a -~ Qg.. mi?}ec'-n~~~~-mt4,.jv.:, v.,,. qm.~... bedre l"'nnin,....,, -:.- ~,.,,~: {,, :.,_,,.~..:~ '.t' :,'... : ~ :,..:",.,..,., ':.:~... : :. '!.. Vi kunne narvne m get m~re, som vi.. r at det.. chilenske folk lulnper mod... fa~.. scismen til trods for en brutal un- 4ertryk~else. Denne kamp fortaetter oq har behov for st~tte t-ra alle demokratiske <"l<raef ter' '1 rden.over, fordi dette all~rede, h.,_ar ~~tydet _ en fakti k iao1at1cn ~ ~f~l\e.t. - 9 ~ ring. ' Det er derfor vi 'nsker at overbrinqe Jer vores varmeate tak i det chilen ske folks navn 09 p! samme tid at t vil opnå gode resultater i UNIDAD POPULAR Århus.. l. London... i kamp8r''!: ~. Havnearbejderne i Lond:on har strejket mod arbejdsgivernes l~npolitik. Kapi talisternes ustandselige fo,rs~g på at lade andre betale krisen, har havnearbejderne ikke t~nkt sig at acceptere. De er blevet tilbudt en 12% l~nstigning, men med en inflation på 18% årlig, vil det betyde at de går ca. 50 kr. ned i l~n om ugen. Havnearbejderne vil under ingen omst~ndigheder gå med til endnu et reall~nsfald og er indstillet på at f~re kampen igennem til sejr. red. i. i. '. w alisiske iavi::r'i:jdeie'' 1 ~ boykotter &merikab&k kul. : 1 NEWPORT, 3. dec. (Reuterl - W alisiske havnearbejdere neg I tede mandag at losee et skib med amerikanske kul efter en anmodning fra de lokale minearbejdere om at boykotte la sten. Minearbejdeme havde opfordret havnearbejderne i New port i det sydlige Wales til at boykotte en lkib91aat P' ton amerikanlke kul. der var &..tilt af de stateejede britiake stalvmklll', BSC. Minearbejderne bar sqt, at BSCs import.af store rnangder billige amerikanske kul kan f re til, at tusinder af britiake kulminearbejdere bliver ar bejdsleee.

14 i Fordi \pressen gav l~gnagtige oplysninger ~m strejken, var mange folk imod os, selv vores egne naboer.det var derfor sluttede os sammen,. for at st~tte hinanden, og desuden f~lte vi at det var vores kamp og mente at kvinderne skulle slutte op. Jeg vil gerne fortzlle lidt om vores kvindekomit~: F~rst hvorfor vi var n~ til at danne en komite: Gift med en havnearbejder mzrker vi alle konsekvenserne af voremznds arbejdssituation. L~nnen er ikke h~j nok til at dzkke vore leveomkostninger, 09 da det er me9et svzrt for kvinder at få arbejde i Eolland, må mange mznd ta' meget overarbejde. Arbejdet i havnen er hårdt og farligt som I sikkert ved. Folkepension får havnearbejderne, når de er 65, men i den alder er de flest mznd invalide eller d~de. På grund af arbejdssituationen er det ikke muligt for mzndene at leve et normalt familieliv. Så vi må alene klare alt det huslige a rbejde, og opdragelsen af b rnene. Vi mener at arbejdsbetingelserne skal bedres og l nnen hzves, f~r det blive muligt at leye et normalt familieliv. Det skal siges, at da vi pr~vede at organisereos, st~ttede strejkelederne os ved at la' os få ordet ved strejke m~derne, og ved at opfordre de strejkende til at tznke på deres koner og få dem med i kvindekomiteens aktiviteter. Hvad har vi så lavet: Vi kontaktede andre havnearbejderkoner ved at lave l~besedler til kvinderne, og gav dem til mzndene der gik blokadevagt. Det er derfor at kampen i havnen også er vores kamp. Vi sluttede oa sammen under strejken, fordi den amdrede vores liv totalt. 0konomisk medtog vi intet overhovedet det var ikke muligt at låne penge i banken. F~lelsesmzssigt forårsagede strejken megen usikkerhed, mange mznd. ~ar aktive dag og nat. Hvis du var!lene hjemme, og ventede var d~t eneste du kunne g~re var at bekymre dig,.!il - '-...! -.. ', " -. Ved de daglige storm~der, henvendte vi os til de andre kvinder, og opfordrede dem til at komme til vores m~de bagefter, hvor vi snakkede om alt muligt. Vi organiserede også noget for b~rnene og ved samme lejlighed var det muligt for os, at få en kop kaffe

15 11 Vi st~tt.ede mcendene ved: At udskcenke kaffe, br~d og suppe til dem som gik blokadevagt. Vi samlede penge ind til havnearbejderfamilier. Og vi deltog i alle aktiviteterne sammen med de strejkende, selv i slagsmål mod politiet. Jeg kan sige jer, ( Det var godt) for jeg varder selv og smed med sten, og så sagde en havnearbejder til mig, at jeg ikke skulle vcere bange, fordi politiet slår ikke på kvinder. Der var heller ingen kvinder der blev ramt, så det e - klart hvad vi skal g~re nceste gang. Vi pr~vede også at give nogle reelle oplysninger om strejken, og om havne arbejdernes familiesituation, ved at a l~besedler og uddele dem alle s der hvor der kom marige mennesker. Bes~gte solidaritetsm~der over heie landet for at snakke med folk og informerede om f orholdene ved at skrive artikler til aviserne~ Efter strejken fortscetter vi med kvindekomiteens for at holde kontakten vedlige og for at vcere underrettet om situationen på havnen. Og for at vcere klar hvis der er noget vi kan g~re, for selvom strejken er slut, fortscetter kampen. Hvis der bliver lavet et havnearbejderblad vil vi også skrive artikler til kvinderne. Vi erf arede ved stre)ken, at det er bedre at st~tte hinanden og k<eiilpe sammen, end at sidde passiv derhjemme. Det er derfor, vi vil opfordre jer til at underrette jeres koner,så de også vil vcere aktive. Der er mcend der siger:" Det interesserer ikke min kone, jeg må selv klare problemerne." Det betyder også at din kone sidder alene med hendes problemer. Hvis I er aktive, er en af jeres opgaver at informere konen om problemerne. :nak~ c med hende os g~re det muligt for hende at ta' del i kampen. Vi vil gerne i kontakt med andre kvindeorganisationer af ha~nearbejdere og s~folk. Udveksle adresser, fordi vi mener det er vigtigt for kv i nder at have internationale kont akter, og at informere og st~tte hinanden. LOES MAAS. ROTTERDAM ca. 95 % af havnearbejderne i Rotterdam er gift. Det betyder at for~den de 8000 havnearbejdere der var involveret i strejken, var der 7500 koner der blev konf ronteret med strejkens vilkår. En ulovlig strejke i Hol~and betyder at familierne ikke kan f a nogen form for ~konomisk hjcelp.. Noget af det vi lcerte af strejken at hvis vi ikke fortalte vore var, d sse koner om strejken gav et en ma problemer derhjemme. En del kvinder kom til det resultat, at den eneste l~sning var at kcempe skulder ved skulder med deres mcend i den fcelles kamp. De var aktive på mange fronter: Ikke blot ved at servere kaffe og mad til de strejkende. Men også med at uddele l~besedler, samle penge ind over hele landet og at organisere solidaritetskomiteer. De k<eii1pede også med deres bare hcender mod det specielle politikorps, som vores såkaldte "socialistiske" borgmester pussede på os. De ligner måske almindelige husm~dre, men jeg kan garenterer jer,~t de har en l~ves hjerte. Og det er derf or at vi under og efter strejken i Rotterdam siger:"vore bedste mcend er kvinder!!!!". BERTUS VAN DER HORST.

16 Overgårds sparedille Havnearbejdernes fagforening protesterede så og der blev holdt et m~de i velfrerdsudvalget.her krrevede afdelingen selvf~lgelig at den gamle ordning blev genindf~rt.men nej,det kunne hr Overgård ikke gå - med til.nu havde han jo bestemt ae der hun skulle vrere en mand,så i stedet for at sikre en ~ldre kranf~rer et godt job og ordentlige ba- deforhold for os,så. hyrede han et reng~ringsselskab 4 timer om dagen. Indtil for nylig var det kotyme at jobbet som bademester blev besat af to mand,hvor den ene var der fra 6-!2 og den anden fra I2-I8. Jobbet som bademester havde den gode funktion at det var ~ldre "nedslidt~ kranf~rere som fik det i stedet for at blive sparket ud i arbejdsl~shed.ordningen har også se ~- fra vores synspunkt fungeret L i _ L r :- ~ds :1tillP-nde.Der var rengjort b.j <l<! or.. norgr i.1 i~ n yed tiden og ved I6.30 tiden hvor vi normalt qår hiem. Men det mente havnev~snet oq speciel t en vis inqeni~r Overqård i midlertid at der skulle s~ttes en stopper ~)r.det erjo sparetider og i al sin visdom nåede hr Overgård frem til at det måtte v~re riok med en aademester fra 7-IS.30. Det fungerede selvf~lgelig aht - der var beskidt om morgenen,fra folk der havde v~ret på arbejde om aftenen,og der var beskidt om aftenen fra folk der havde badet efter normal arbejdstid. Der kommer så en mand fra dette fra dette selskab og g~r rent om formiddagen - sikkert helt fint - men det bliver der jo ikke rent af om morgenen og om aftenen.og er det billigere med denne ordning end to mand efter den gamle ordning.2 mand efter den gamle ordning fra 6-I8,det er I2 timer ialt.en mand 7-IS.30 efter den nye,det er timer til reng~rihgsselskabet,det er osse I2 timer.men de 4 timer til selskabet må jo v~re dyrere end 4 timer til en bademester,for der er jo både manden der skal ha l~n og selskabet der skal tjene på de timer. Så alt ialt må man konkludere at det er lykkedes hr ingeni~r Overgård både at forringe reng~ringen samtidig med at den er blevet dyre re.det kan man da kalde at slå to fluer med et smrek.sp~rgsmålet er selvf~lgelig så om det kun er to fluer,for hvis map kan hj~lpe et reng~ringsselskab og samtidig tr~de havnearbejderne over t~erne så er det jo i virkeligheden 4 fluer som hr Overgård har knaldet -- tillykke med det. RED

17 13 ARBEJDSFORDELING Ordet "arbejdsfordeling" har efterhånden udviklet sig til at blive. en af de helt store vittigheder her på havnen. Efter at have v~ret fremsat som ufravigeligt krav ved de lokale overenskomster, efter som kompromis at blive sendt i udvalg, og efter at ette udvalg hävde fundet frem til.:: bl~d og viste det sig totalt uforpligtende formulering, ja, da.er det såm~nd endt med, at forholdene er totalt u~ndrede. bejdsfordeling er ikke blevet en ealitet, men en vittighed. HVAD KA.N V I L'E ft AF If,T1E : ja, vi kan l~re det, som vel egentlig er en temmelig banal sandhed, nemlig at samarbejde med arbejdsgiverne er fuldst~ndig tidsspilde med mindre man til stadighed s~tter dem kniven for struben. Hvis de ikke har en fornemmelse af, at der hvad ~jeblik det skal v~re kan blive ballade, ja, så vil de skide h~jt og flat på hvad man snakker om i forskellige samarbejdsorgar. Fredag den 29 feb. holdt samtlige truckf~rer på Ärhus havn skurm~de. HVAD G0R VI NU?? Enten fors~ger vi her og nu at lave så meget ballade på stillingspladsen, at de f-0rm~nd sgu~vågner lidt op, --- eller også venter vi til n~ste overenskomst, hvor kravet b~r genfrems~ttes, men dennegang som ultimativt krav. Men hvad vi end v~lger _ :. ~ET KAN ALDRIN SKADE MED LIDT TIL RÅB PÅ STILLINGSPLADSEN. E.0. truckfererne Problem: Kotyme er, at bobcat f~rer i vintermånederne får udleveret en en termo "flyve" dragt, det samme g~r folk der k~re åben truck samt winc. Imidlertid fandt en halv hjerne ved stevedor co. ud af at bobcat f~rene ikke mere kunne få udleveret termo dragterne. Resultat: ingen k~rsel med bobcat. Skurm~det sl~ fast:vi K0RER INGEN BOBCAT UDEN TERMODRAG- TERNE. l~ time senere fik bobcat f~rene udleveret 6 stk. TERMO "FLYVE" DRAGTER til ca kr pr. stk. red.

18 14 AYUIE! D0 gåa. ~ "l.and.e:t 1ZUnd:t" 1 an a:f. Y!ZUppe/oMUUU:L Ame K1U14e Off "Kapi:.ajn" Bil.ock (Aa SarmeM~n 4.i..dt:f.eA l.a/J.eA11 an h.vo1tvi..di:. 1 vo11.e p1to6kme1t u.de på h.avnrj?e, 4h.al i..ndh~ /-01t ~vol.dt;lµ ej1ea e/1 4el..v e~ a:f. mdn p<111.i.ea.ne imel..km på både lokal- 09- m~ode.1 Valt e.n1ffe an a:f..1o4e 4at;JR-n ved en vol.dt;lf,t.o Kan det pame a:f. 4å.d.an e;t pa1t 11 nrme1t 11 4h.al 4i..dde Off be4krme ~ 4ådan1 uden a:f. 11.å.d./J11.e 4~.med den lok.ale a~ nej 4an h.avne.;_ a!wejk h.åbe1t vi_ det km e1t e;t ~ Mandens navn er redaktionen bekendt. Arne Kruses rej s ekammerat fra arbejdsk~berne Christian Brock. Arne Kruse "Vor mand" i S.I.D. HAVNEARBEJDEREN el.et arbejdspladsblad. Det laves af havnearbejdere på Arhus Havn og ~ddeles gratis til alle på havnen. Bladm~derneer åbne for alle havnearbejdere. Tid og sted står i hvert nummer. N~ste bladm~de holdes tirsdag 0stergade 46. ~