Nyhedsbrev for afdelingsbestyrelser og ansatte Nr april 2007

Transkript

1 FSB Information Nyhedsbrev for afdelingsbestyrelser og ansatte Nr april 2007 Boliggaranti til FSB-beboere Hvis man flytter sammen med kæresten, og kærligheden ikke holder, eller man som pensionist flytter ud i sommerhuset og fortryder, så kan man nu få et boliggarantibevis. Det giver ret til en bolig i den afdeling, man er flyttet fra eller en tilsvarende i en anden afdeling. Læs om: Nye lokaludvalg side 2 Fra bestyrelsens møde side 3 Om fleksibel udlejning side 5 Brug den kollektive råderet... side 6 Telefonliste side 6 Kurser side 7 Repræsentantskabsmøde..... side 8 BL og LBF side 8 Mødekalender side 8 Lidenskabelig forelskelse eller et ønske om at bo i sommerhus hele året. Det kan være grunde til, at man pludselig får behov for at rykke teltpælene op og flytte ud af sin bolig. Men hvad nu, hvis kærligheden ruster meget hurtigt, eller man fortryder, at man flyttede i sommerhus langt væk fra venner og familie? Så er boliggarantibeviset løsningen, og siden 1. april har FSB kunnet udstede det til sine beboere. Med beviset i hånden er beboeren sikker på at få tilbudt den første ledige bolig i den afdeling, han eller hun flyttede fra, hvis kæresten viser sig ikke at være den eneste ene. Det er også en sikkerhed for en efterlønner eller pensionist, der vil prøve at bo i sin fritidsbolig hele året. Hvis han eller hun ønsker at flytte tilbage til en bolig i byen, kan garantien benyttes. Beviset giver indehaveren fortrinsret til en ledig bolig i den afdeling, han eller hun er flyttet fra i op til tre år efter, man er flyttet. Hvis der ikke bliver en bolig ledig inden for seks måneder i den pågældende afdeling, kan FSB tilbyde en bolig i en anden afdeling. Fortrinsret En beboer med et boliggarantibevis i hånden har fortrinsret i forhold til både den kommunale anvisningsret og den almindelige venteliste i afdelingen. Bevisets indehaver kan dog ikke komme forrest i køen til en bolig, der er særligt velegnet til ældre eller handicappede. Disse boliger skal først tilbydes til dem, som står på ventelisten. Hvis bevisets indehaver siger nej til en bolig i den afdeling, vedkommende er flyttet fra, så ryger han eller hun nederst på ventelisten, mens man har ret til at sige nej til den første bolig, man får tilbudt i en anden afdeling. - Men vi gør, hvad vi kan for at finde en bolig magen til, den beboeren er flyttet fra, siger Bent Lyngsig, chef for udlejningscentret i FSB. Han glæder sig over det nye tilbud. Boliggarantibeviset er en hjælp, hvis fx forholdet går i stykker. - Det er godt, at vi kan lave en sådan ordning. Det vil betyde, at boliger kan lejes ud til en fra ventelisten frem for bare at stå tomme, når en lejer er flyttet over til kæresten. På den måde udnytter vi vore boliger bedre, siger han. Man skal have boet mindst tre år i sin bolig, før man har ret til et boliggarantibevis. Det koster 500 kroner, og det er kun muligt at købe ét bevis pr. lejemål. Nicholas Parking, kommunikationsmedarbejder

2 Boligorganisationer med lokal indflydelse De almene boligorganisationer er repræsenteret i de københavnske lokaludvalg, som bliver oprettet i disse år. Nu får FSB og en række andre almene boligorganisationer mulighed for at få indflydelse på idrætslivet, kulturen og tilbuddene til børn og unge i lokalområderne. Københavns Kommune har givet grønt lyst til oprettelsen af lokaludvalg i hovedstadens forskellige bydele. På en workshop på LO-skolen i forbindelse med årets kredskonference for BLs (Boligselskabernes Landsforening) 1. kreds i slutningen af marts, fik deltagerne mulighed for at høre nærmere om erfaringerne med lokaludvalg. Valby, Østerbro og Vanløse oprettede som de første bydele lokaludvalg i 2006 og i år og næste år følger Bispebjerg,Vesterbro og resten af København efter. Udvalgssekretæren fra Valby, Mads Faber Henriksen, holdt et længere oplæg, hvor han fortalte om baggrunden for oprettelsen, sammensætningen af udvalget og ikke mindst, hvilken indflydelse det har. Lokaludvalgt samarbejder med Københavns Borgerrepræsentation og er høringsberettiget i sager, der er af særlig betydning for lokalområdet. Det kan for eksempel være, hvis et grønt område skal udlægges til nyt boligbyggeri. Her har udvalget ret til at komme med en udtalelse over for Borgerrepræsentationen. I Valby har udvalget også samarbejdet med politikerne på Rådhuset om en bydelsplan, som indeholder visioner for udviklingen i området. Desuden kan udvalget arrangere møder og høringer. De almene boligorganisationer sidder med i de nye lokaludvalg. Mulighed for indflydelse Lokaludvalget i Valby består af 23 medlemmer. Syv medlemmer bliver udpeget af Københavns Borgerrepræsentation og fælles for dem, er, at de alle bor i de pågældende bydele. De resterende 16 medlemmer kommer fra forskellige foreninger, organisationer og bestyrelser i bydelen. Ét af disse medlemmer repræsenterer de almene boligorganisationer. - Lokaludvalgene styrker nærdemokratiet, fordi det er så tæt på borgerne, og fordi de selv har mulighed for at deltage i dem, sagde Mads Faber Henriksen. Han har allerede holdt et møde med en række beboerdemokrater fra de almene boligorganisationer, der har afdelinger i Valby. - Meningen var at bringe folk sammen, så de lærer hinanden at kende, og samtidig får input til, hvilke temaer, det kunne være relevant at diskutere i forhold til det at bo i lokalområdet, siger Mads Faber Henriksen. Fremover er det boligorganisationernes repræsentant, som skal sikre, at beboerdemokraterne mødes jævnligt altså at de får dannet et netværk. - Man kunne for eksempel forestille sig, at netværket mødes én gang hvert halve år, så repræsentanten har føling med, hvad der er relevant at tage op i lokaludvalget. Og da vi allerede har haft kontakt til boligorganisationerne, hjælper vi gerne med at stable netværksmøderne på benene, siger Mads Faber Henriksen. Målrettet information Desuden er der planer om at oprette et -netværk. - Hvis vi har et decideret bolignetværk, er det også nemmere for lokaludvalget at målrette informationerne. Når det for eksempel handler om et nyt togspor i Valby, vil vi hurtigere kunne finde ud af, hvem der er berørt og tage kontakt til dem. Omvendt kan beboerne også nemmere komme til os, siger han og understreger, at Lokaludvalget er en sparringspartner og en kanal, der giver boligforeningerne mulighed for at få indflydelse. Samarbejde på tværs At lokaludvalgene er så bredt sammensat er ifølge udvalgssekretæren en stor fordel. - De, der er med, har mulighed for at mødes jævnligt og udveksle erfaringer om forskellige temaer på tværs af fagområder. Ofte kan det være en stor fordel, at en problemstilling bliver drøftet ud fra mange forskellige synsvinkler, sagde Mads Faber Henriksen. Læs mere om Valby Lokaludvalg på Nicholas Parking, kommunikationsmedarbejder 2

3 Fra bestyrelsens møde den 14. marts 2007 Husk at du kan få referaterne fra bestyrelsesmøderne tilsendt. Er du interesseret, så henvend dig til Dorte J. Clausen på telefon eller Boliggarantibevis På mødetidspunktet var Socialministeriets udkast til bekendtgørelsen om det såkaldte boliggarantibevis i høring hos blandt andre Boligselskabernes Landsforening (BL). Som du kan læse på forsiden trådte ordningen i kraft den 1. april 2007, og derfor har vi i FSB allerede indført boliggarantibeviset i alle vores afdelinger med familieboliger. Fejl i prisbladet for 2007 Der var fejl i det prisblad, som blev sendt ud med FSB Information nr. 10, Da der er tale om mindre fejl, sendes prisbladet ikke ud igen. Men husk, at du altid kan se det gældende prisblad på Den almene sektors fremtid Strategisk samarbejde Den 13. og 14. april 2007 havde styregruppen for det strategiske samarbejde (består af forretningsudvalg og direktører fra de tre boligorganisationer) seminar. Her skulle de blandt andet se nærmere på de grundlag, de tre organisationer hver især arbejder ud fra - hvor er vi ens og hvor er vi forskellige. Derudover er det planen, at der holdes et seminar for bestyrelserne i de tre organisationer i løbet af efteråret Det blev desuden oplyst, at fyrtårnsprojektet om fælles indkøb er ved at blive startet op. Og i et andet fyrtårnsprojekt, fælles udbud af kapitalforvaltningen (forvaltningen af boligafdelingernes opsparinger) er der måske mulighed for yderligere synergieffekt ved at etablere en fælles investeringsforening der er jo allerede sparet cirka en halv million kroner i gebyrer om året. Så er drøftelserne om den almene sektors fremtid skudt i gang. Ministeriet har nu nedsat det udvalg, som skal komme med forslag til sektorens fremtidige organisering, finansiering m.m. BL har to repræsentanter med i udvalget. Det forventes, at udvalget er klar til at afrapportere i april

4 Fra bestyrelsens møde den 14. marts 2007 Husk at du kan få referaterne fra bestyrelsesmøderne tilsendt. Er du interesseret, så henvend dig til Dorte J. Clausen på telefon eller Handlingsplan 2008 Nu er bestyrelsens handlingsplan for 2008 klar. Planen gælder kun for 2008, fordi det så fremover bliver sådan, at organisationens værdi- og arbejdsgrundlag, som udløber i 2008, og bestyrelsens handlingsplan følges ad tidsmæssigt. Handlingsplanen 2008 er lavet med udgangspunkt i den gældende handlingsplan ( ), selvfølgelig med de justeringer og udbygninger, som er nødvendige. Planen har tre overordnede punkter: Beboerne er det bærende fundament i FSB. Beboerne skal kunne udnytte deres demokratiske rettigheder, vi er derfor som organisation nødt til at gøre vores yderste for, at de er vidende om, hvilke muligheder de har. Dette skal blandt andet nås gennem bedre kommunikation på alle niveauer, intromøder for nye beboere, uddannelse af ambassadører i afdelingerne, uddelegering af opgaver i afdelingerne til beboergrupper osv. Det skal være nemt og overskueligt at være beboernes repræsentant(er) i forhold til organisationens politiske og administrative niveauer. Dette skal blandt andet nås ved at arbejdet i afdelingsbestyrelserne understøttes på forskellig vis, herunder ved bedre information, tilbud om kurser, udvikling af brugbare værktøjer, som afdelingsbestyrelserne kan anvende i deres arbejde osv. FSB er en moderne omstillingsparat virksomhed, der er parat til at løse de opgaver, som den stilles over for internt og eksternt. Dette punkt indeholder flere underpunkter. Blandt andet skal det i forhold til driften i afdelingerne sikres, at mulighederne for lokale serviceaftaler og tilvalg af forskellige ydelser fra administrationen er kendte, at budgetter og regnskaber bliver mere forståelige, og at FSBs boliger er i god stand og tidssvarende. Derudover skal afdelingernes energiforbrug stabiliseres, vandforbruget reduceres og affaldssorteringen skal blive bedre. Den forebyggende boligsociale indsats skal prioriteres, så vi fortsat kan sikre gode og attraktive boligafdelinger i FSB. Endelig skal FSBs indsats med hensyn til at være en moderne og omstillingsparat virksomhed profileres internt og eksternt. Samtidig skal medarbejdere, beboere og beboervalgte blive bekendte med, hvad FSB tilbyder dem. Fleksibel udlejning 36 afdelinger havde inden fristens udløb valgt, dels hvor mange fleksible udlejninger, de ønskede i deres afdeling, dels hvilke kriterier udlejningen skulle foregå efter. For de øvrige afdelinger har bestyrelsen tidligere vedtaget, at der vælges det højest mulige antal fleksible udlejninger, og at disse skal tilgodese ansøgere i arbejde og unge. Den fleksible udlejning er allerede så småt i gang, også selvom aftalen, som er tilpasset afdelingernes ønsker, stadig er ved at blive behandlet og godkendt i Københavns Kommune. Læs mere side 5. 4

5 Startskuddet har lydt FOTO: NIELS STOCKMARR. Det er nu klart, hvordan den fleksible udlejning skal være i FSBs afdelinger. Og den er allerede i gang den fleksible udlejning i de almene boligområder i København. I forlængelse af aftalen om fremtidens udlejning mellem BLs (Boligselskabernes Landsforening) 1. kreds og Københavns Kommune, havde FSB, som den eneste af kredsens boligorganisationer, valgt at give afdelingerne mulighed for at vælge, hvordan de ønsker den fleksible udlejning skal være hos dem. Det er jo folkene ude i afdelingerne, som bedst ved, hvordan beboersammensætningen kan styrkes i netop deres afdeling. Et af formålene med aftalen er netop, at beboersammensætningen i de almene boligområder i København kommer til at afspejle resten af Danmark. Du kan læse mere om aftalen på Mange valg 36 af FSBs afdelinger havde ved fristens udløb benyttet sig af chancen (alle afdelingsbestyrelser har modtaget et brev). Afdelingerne skulle tage stilling til, hvor mange fleksible udlejninger, de ville have, i en række på ni udlejninger? I afdelinger med mere end 40 procent af beboere udenfor arbejdsmarkedet kunne afdelingerne vælge fire til syv fleksible udlejninger ud af ni. I disse afdelinger vil der ikke være kommunal anvisning til de næste fem år. I afdelinger med under 40 procent udenfor arbejdsmarkedet kunne afdelingerne vælge en til fire fleksible udlejninger ud af ni. Derudover skulle de beslutte, hvilke kriterier én, der søger bolig, skal opfylde, hvis de skal først i køen: i arbejde (dette kriterium gælder i alle afdelinger), unge københavnere under uddannelse eller i arbejde, unge, der skal studere eller er under uddannelse i København, andre unge under uddannelse, seniorer over 55 år, københavnere, der er blevet skilt. For de afdelinger, som ikke har sendt deres ønsker ind, har organisationsbestyrelsen besluttet, at antallet af fleksible udlejninger skal være det højest mulige, og at man tilgodeser ansøgere i arbejde og unge. Meget forskellige ønsker Det har vist sig, at afdelingsbestyrelsernes behov og ønsker er meget forskellige. Der er kun fire afdelinger, som har valgt de samme kriterier. De fleste afdelinger har valgt, at unge københavnere og seniorer over 55 år skulle først i køen til deres boliger. Derudover ville nogle supplere med fx københavnere, der er blevet skilt, andre med fx andre unge under uddannelse og andre igen valgte begge dele. Nogle valgte også, at Der bliver reklameret for den fleksible udlejning blandt andet i lokalaviser og her på en stander midt på Vesterbrogade ved Hovedbanegården. alle kriterier skulle gælde hos dem. Spredningen var stor. Aftalen, hvor afdelingernes valg er indarbejdet, er nu sendt til Københavns Kommune til endelig godkendelse. Men selvom Kommunen endnu ikke er kommet med den endelige godkendelse, blev den fleksible udlejning startet op sidst i marts Årlig evaluering Når der en gang om året kommer ny statistik over beboersammensætningen, og dermed tal for, hvordan den fleksible udlejning virker i de enkelte boligafdelinger, vil aftalerne med Kommunen blive evalueret i bestyrelsen. Er der behov for det, vil aftalen i samarbejde med Kommunen blive ændret. Eventuelle ændringer vil naturligvis blive drøftet med de berørte afdelingsbestyrelser. Helle Sinding-Jensen, kommunikationschef 5

6 Sådan benytter du den kollektive råderet Få et overblik over, hvad du og din afdeling skal gøre, hvis I gerne vil have nyt køkken, badeværelse mm. Hvad gør man som afdelingsbestyrelse, hvis beboerne for eksempel ønsker at skifte det gamle køkken ud med et nyt? Med andre ord: Hvordan benytter man sig af den kollektive råderet? Svaret er, at man kontakter FSBs Teknik- og miljøafdeling, som arrangerer et eller flere møder, hvor administrationen og afdelingsbestyrelsen i fællesskab drøfter, beboernes ønsker til de nye køkkener. Når ønskerne er fremsat, laver FSBs administration en vurdering af blandt Den kollektive råderet giver mulighed for blandt andet at få nyt køkken. andet faldstammerne og el- og vandinstallationerne. - Inden der bliver sat nyt køkken op, tjekker vi, at installationerne er i orden, og tager stilling til, om faldstammerne skal udskiftes, siger Per Helsmark, leder af Teknik- og miljøafdelingen. Herefter beslutter beboerne på et afdelingsmøde, om de vil benytte sig af den kollektive råderet. Også den økonomiske ramme for køkkenprojekterne vedtages på afdelingsmødet. Valgmuligheder FSB har lavet en aftale med tre forskellige køkkenfirmaer, så beboerne har noget at vælge imellem. Når beboerne har fundet ud af, hvilket firma, de vil benytte, planlægger de inden for den fastsatte økonomiske ramme, hvordan køkkenet skal se ud i samarbejde med leverandøren. Desuden bliver de enige om en pris på levering og montering. Det hele bliver skrevet på en bestillingsliste, som beboerne skriver under og firmaet efterfølgende sender til FSBs administration. FSB bestiller derefter køkkenet hos den leverandør, som beboerne har valgt. - Fordelen ved ordningen er, at beboerne selv kan skræddersy deres køkken. De får altså selv indflydelse på, hvordan det skal se ud, siger Per Helsmark. Når køkkenet er færdigt, kommer FSBs tekniker og tjekker, at håndværkerne har gjort deres arbejde ordentligt. Hvis der er fejl eller mangler, bliver de registreret og udbedret. Udgiften til køkkenet betales over huslejen, og lejeforhøjelsen træder i kraft umiddelbart efter, at arbejdet er godkendt og køkkenet taget i brug. Per Helsmark understreger, at den kollektive råderet også kan bruges i andre tilfælde, for eksempel hvis man vil have nyt badeværelse. Nicholas Parking, kommunikationsmedarbejder Telefonliste Sammen med dette nummer af FSB Information får du en opdateret telefonliste. Så kan du nemt finde numrene til den eller dem, du ønsker at tale med i administrationen. Vil du hellere maile, bruger du personens initialer, som står til venstre for telefonnumret (fx hsj@fsb.dk, hvis du vil skrive til mig). Helle Sinding Jensen, kommunikationschef 6

7 Kurser Ny i afdelingsbestyrelsen Når man lige er blevet medlem af en afdelingsbestyrelse, er der en masse spørgsmål, der presser sig på. Hvem bestemmer, hvor stor afdelingsbestyrelsen må være? Hvem bestemmer, om man må holde kat eller hund? osv. Dette og meget andet kan du få svar på, når du deltager i dette kursus, hvor du også kan møde andre nyvalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer. Mød også formand for FSBs organisationsbestyrelse, Birthe Qasem, driftschef i FSB Jørn Jerow og uddannelseskonsulent i FSB Eva Raabymagle. Kurset finder sted mandag den 7. FSB vil gerne forbedre kommunikationen med de unge, som bor i ungdomsboligerne. Mødet bliver en diskussion af, hvordan man gør det. Hvordan kan maj, klokken på Rådhuspladsen 59 i mødelokale 1A på 1. sal. Tilmeldingsfrist er fredag den 27. april. Unge og kommunikation Hvem bestemmer, om man må have hund eller kat i sin lejlighed? bedre kommunikation gøre det nemmere og sjovere at tage del i bestyrelsesarbejdet og være med til at udvikle boligområdet? Mødet finder sted mandag den 14. maj, klokken 17-20, Rådhuspladsen 59, mødelokale 1a på 1. sal. FSB inviterer samtidig på lidt at spise. Tilmeldingsfrist er fredag den 27. april. Hvordan kan FSB forbedre kommunikationen med de unge i ungdomsboligerne? Er www løsningen? Fyraftensmøde om tryghed i boligområder Alle beboere er velkomne! For at citere en kendt reklame: Det handler om at være tryg. Fyraftensmødet skal dog ikke handle om forsikringer, men derimod om tryghed i boligområder. En af oplægsholderne er Thorkild Ærø fra Statens Byggeforskningsinstitut, som vil fortælle om, hvordan man kan arbejde med at skabe mere tryghed i et boligområde. Er overvågning vejen til tryghed, eller kan man skabe trygge rammer på andre måder? På mødet vil du få inspiration til, hvordan du selv kan være med til at gøre dit nærområde mere trygt men også ideer til, hvordan I kan arbejde med det i din boligafdeling. Der er fri entre til mødet. Tid: Onsdag d. 9. maj kl Sted: Beboerhuset Klerkegården, Tingskrivervej 5A, København NV Tilmeldingsfrist: Fredag d. 27. april. Tilmelding til arrangementerne Ja tak. Jeg tilmelder mig: Ny i afdelingsbetsyrelsen Unge og kommunikation Fyraftensmøde om tryghed Navn: Adresse: Afdeling: Telefonnummer: Kommer der flere end een så skriv alle navne: Send kuponen til FSB Rådhuspladsen København V, att. Marianne Bjerg eller mb@fsb.dk senest 27. april 7

8 BL informerer Nr marts 2007 BL-Informerer - nu også på . Nr marts 2007 Antologi om den almene sektor. Nr marts 2007 Ændring af støttebekendtgørelsen, fristforlængelser m.v. Mødekalender FSBs repræsentantskab 6. juni 2007 FSBs forretningsudvalg 30. april 2007 FSBs bestyrelse 15. maj 2007 Nr marts 2007 Særlig udlejning til erhverv i problemramte områder. Vejledning fra Socialministeriet. Nr marts 2007 Lønstatistik Nr marts 2007 Pensionsalderen hæves fra 65 til 70 år. Nr marts 2007 Arbejdsgiverens betaling af sygedagpenge. Nr marts 2007 Arbejdsmiljøloven strammes op. Nr marts 2007 Nøglen i det almene byggeri. LBF orienterer Nr marts 2007 Indberetning af ledige boliger pr. 1. april Nr marts 2007 Boligportal. Nr marts Tilskud til social og forebyggende indsats i problemramte afdelinger. Nr marts Forhøjelse pr. 1. januar 2008 af indbetalinger til landsdispositionsfonden. Ring til Susanne Malling West på tlf , hvis du ønsker et eksemplar af ovenstående skrivelser tilsendt eller hent dem på BL s hjemmeside eller Landsbyggefondens hjemmeside Kommunikationsudvalget Datoen ikke fastlagt Aktivitetsudvalget 23. april 2007 Byggepolitisk udvalg 24. april 2007 Forvaltningsudvalget 24. april 2007 Økonomiudvalget 2. maj 2007 Sektion Datoen ikke fastlagt Sektion 2 Datoen ikke fastlagt Sektion 4 9. maj 2007 Sektion august 2007 FSB i Gladsaxe Gladsaxe bestyrelsesmøde 31. maj 2007 Gladsaxe Repræsentantskabsmøde 31. maj 2007 Forårsmødet i repræsentantskabet Forårets møde i repræsentantskabet holdes onsdag den 6. juni 2007 kl indkaldelse med dagsorden sendes ud den 8. maj 2007, 2. indkaldelse vil blive sendt ud den 29. maj Sidste frist for indsendelse af forslag til kandidater til valg til bestyrelsen er den 23. maj Med venlig hilsen Direktionssekretariatet Udgivet af FSBbolig Rådhuspladsen København V Tlf.: Fax: fsb@fsb.dk Redaktionen Helle Sinding-Jensen (ansv.) hsj@fsb.dk Anne Warrer Poulsen - awp@fsb.dk Tina Foldberg Andersen - tfa@fsb.dk Nicholas Parking - nip@fsb.dk Kontakt til redaktionen Telefon (direkte): kommunikationsafdeling@fsb.dk Layout: Rasch Tryk: FSBs kontorservice Oplag: 750 Næste deadline: 30. april 2007 Alle FSBs publikationer er trykt på svanemærket papir. FSB er certificeret efter miljøstandarden EMAS. 8