John Andersen, Malene Freudendal-Pedersen, Lasse Koefoed og Jonas Larsen (red.) Byen i bevægelse. Mobilitet Politik Performativitet

Transkript

1 John Andersen, Malene Freudendal-Pedersen, Lasse Koefoed og Jonas Larsen (red.) Byen i bevægelse Mobilitet Politik Performativitet

2

3 JOHN ANDERSEN, MALENE FREUDENDAL-PEDERSEN, LASSE KOEFOED OG JONAS LARSEN (RED.) Byen i bevægelse Mobilitet Politik Performativitet Roskilde Universitetsforlag

4 John Andersen, Malene Freudendal-Pedersen, Lasse Koefoed og Jonas Larsen (red.) Byen i bevægelse. Mobilitet Politik Performativitet 1. udgave 2012 Roskilde Universitetsforlag, 2012 Sats: SL grafik Tryk: Narayana Press Billedredaktion: Kristine Samson Omslag: SL grafik Foto, omslag: Kristine Samson Trykt bog ISBN E-bog ISBN Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé Frederiksberg C Telefon Telefax slforlagene@samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtagen herfra er korte uddrag til anmeldelse.

5 Indholdsfortegnelse Indledning: Fra Bryggen til bypolitik, mobilitet og performance.. 7 John Andersen, Malene Freudendal-Pedersen, Lasse Koefoed og Jonas Larsen Mobilitet Mobilitet i byen kampen om Nørrebrogade Malene Freudendal-Pedersen og Lise Drewes Nielsen 2. Metroens arkitektur og bevægelser Ole B. Jensen 3. Mobilitetens rytmer på tur med linje 5A Katrine Hartmann-Petersen 4. Metafysisk gadekamp: Mobilitet vs. bæredygtighed Søren Riis 5. Det urbane plejehjem empowerment planlægning i praksis. 96 John Andersen, Annette Bilfeldt og Michael Søgaard Jørgensen Politik Zygmunt Bauman og storbyens mismod Michael Hviid Jacobsen 7. Retten til byen Henrik Gutzon Larsen og Anders Lund Hansen

6 8. Vage rum: Kreativitet, midlertidige byrum og politisk urbanitet Jan Lilliendahl Larsen 9. Byen set med andre øjne Lasse Koefoed og Kirsten Simonsen 10. Til bunds i metropolen hjemløse udlændinge i København. 182 Maj Kastanje, Jeanett Schmidt, Henrik Nielsen og Kristine Juul 11. Med Bourdieu i felten almene boligområders storhed og forsømmelse Troels Schultz Larsen Performativitet Den performative by design, planlægning og oplevelser Kristine Samson 13. Kreative stedstilegnelser, gadekunst og tegnpirateri Louise Fabian 14. Tempo, bevægelser og ruter Keld Buciek 15. Husbådsdrømme Hanne Louise Jensen, Maja de Neergaard og Carsten Schjøtt Philipsen 16. At fotografere og filme byen visuelle etnografier Jonas Larsen og Jane Widtfeldt Meged Biografier

7 Indledning: Fra Bryggen til bypolitik, mobilitet og performance Indledning: Fra Bryggen til bypolitik, mobilitet og performance John Andersen, Malene Freudendal-Pedersen, Lasse Koefoed og Jonas Larsen To investigate the city is therefore a way of examining the enigmas of the world and our existence. (Lea Virgine: Postmetropolis Critical Studies of Cities and Regions). Hvis du en dag trænger til at slappe af og indsnuse Københavns liv, er kulturhuset på Islands Brygge det perfekte sted at indtage en kop kaffe. Her kan du sætte dig behageligt til rette og skue ud over havnen, som på mange måder udgør et mikrokosmos for den udvikling, der er sket i København. Havnen er gennem de sidste 20 år transformeret fra et ældre arbejderkvarter og industriområde til nyrenoverede og nyopførte boligkvarterer og kontorlandskaber. Herfra kan du få en fornemmelse af, hvordan byen bevæger sig både fysisk, mentalt, socialt, politisk, økonomisk og æstetisk. 1 Ideen til denne bog opstod i forbindelse med en slentretur gennem København med udgangspunkt i Kulturhuset på Islands Brygge, der er placeret i hjertet af et rekreativt område kreeret langs Københavns Havn som en del af den postmoderne bys fokus på grønne og blå oaser. Et område, der i dag benyttes ekstensivt af badende i havnebadet, folk på skovtur, skateboardere, cyklister, løbere og ikke mindst som scene for diverse kulturelle begivenheder. Islands Brygge, der i dag er det sted langs havnen, der kan tiltrække de største menneskemængder, var oprindeligt et gammelt arbejderkvarter med små lejelejligheder mange uden bad og toilet. Havnefronten var domineret af industri og blev gennemløbet af en godsjernbane til transport af varer til og fra havnefrontens mange lagerbygninger og industri. En af de største industrier var Sojakagefabrikken, der i 1950 erne beskæftigede 1200 arbejdere, hvoraf mange var bosat på Islands Brygge. Da vandet på det tidspunkt fungerede som en af de vigtigste transportkanaler, spillede Islands Brygge således en stor rolle for byens handel. 1 En særlig tak til lektor Peter Skriver fra Roskilde Universitet, der har været stor inspirationskilde til denne bog om byens bevægelser i forbindelse med en rundtur på og levende beretninger om Islands Brygge ved et seminar afholdt i Kulturhuset Islands Brygge i

8 John Andersen, Malene Freudendal-Pedersen, Lasse Koefoed og Jonas Larsen Københavns Havn er som industriområde en vigtig del af Københavns historie. Eksplosionen på Sojakagefabrikken i 1981 var med til at starte en udvikling, der medførte, at disse industrier gradvist flyttede ud af byen ikke mindst pga. en stigende bevidsthed om industriens negative konsekvenser for de mennesker, der levede og boede i byen. Dette blev startskuddet til en udvikling af havnen som henholdsvis frontløber for og skræmmebillede af den udvikling, som København siden har gennemgået. Denne bog tager ikke udgangspunkt i havnen, men i København mere generelt. Den udvikling, Københavns Havn har gennemgået, har mange ligheder med en lang række af de problemstillinger, der vedrører mobilitet, politik og performativitet, som er bogens temaer. Bogen indskriver sig i et forskningsfelt, der sammentænker fænomenet by i forhold til såvel beboernes hverdagsliv, mobilitet og det performative æstetisk/arkitektoniske som institutionelle politiske og økonomiske processer, diskurser og konflikter, der ikke kun kan afgrænses lokalt, men også foregår globalt. Bogen tilbyder således et transdisciplinært helhedsorienteret billede på byens tilblivelse, forandring, konflikttemaer og reproduktion. Formålet med bogen er at udforske byen fra forskellige teoretiske, metodiske og empiriske perspektiver. Med udgangspunkt i en række cases og konkrete eksempler hentet fra Københavnsområdet gentænkes byen fra et tværvidenskabeligt perspektiv (geografi, sociologi, design/arkitektur, mobilitets- og bæredygtigheds-forskning). Bogen tilbyder ikke en sammenfattende teori eller metode om byen, men en række centrale begrebslige og metodiske redskaber til at opfange byens mange bevægelser. Op igennem 1990 erne blev Københavns Havn transformeret som en del af Københavns Kommunes strategi for økonomisk udvikling. Der findes i bogen kapitler, der omhandler betydningen af strategier for økonomisk udvikling i København, som den ser ud i dag. Her vil vi dog starte fortællingen på Kalvebod Brygge, som ligger over for kulturhuset på Islands Brygge på den anden side af havnen. At komme over på den anden side af havnen uden at indånde store mængder af trafikos fra Langebro kan i dag lade sig gøre via den nye cykel- og gangbro, Bryggebroen, som blev åbnet i Den forbinder Islands Brygges nye kvarter Havnestaden, der er domineret af nyopført boligbyggeri og restaurerede reminiscenser af den gamle sojakagefabrik, med storcentret Fisketorvet på den anden side af havnen. Bryggebroen er resultatet af en vigtig del af Københavns Kommunes strategi om at markere sig som en af verdens bedste cykelbyer, og broen bliver i dag brugt af ca cyklister dagligt (Københavns Kommune 2011). 8

9 Indledning: Fra Bryggen til bypolitik, mobilitet og performance Cykelbroen i Sydhavnen (Foto: Kristine Samson). Storcentret Fisketorvet ligger på Kalvebod Brygge, som var den første del af havnen, der blev lagt ud i private/offentlige konstruktioner, hvor diverse entreprenører kunne byde ind på byggegrunde og skabe det, der blev set som generatorer for vækst i Københavns Kommune. I denne nye type politiske og planlægningsmæssige offentlige/private konstruktioner blev det muligt for bygherrer at få dispensation for kommuneplanens retningslinjer. I dag er Kalvebod Brygge en af de mest udskældte dele af Københavns Havn. Dette skyldes ikke mindst det arkitektoniske udtryk en lang række sterile bygninger, hoteller, virksomheder og ikke mindst Fisketorvet er uskønne eksempler på offentlige/ private projekter. Længere ude ved Sydhavnen startede byggeprocessen med Sonys hovedsæde, hvor det lykkedes bygherren at få dispensation til at bryde en af de mest hævdvundne regler i dansk planlægningslov, allemandsretten til vandlinjen. Dette blev der dog rettet op på, da konstruktionen af Kalvebod Brygge gik i gang. På trods af muligheden for at spadsere eller cykle langs vandet findes der dog i dag ikke meget byliv eller æstetisk udtryk på den kliniske havnefront. I den optik vidner Kalvebod Brygge om en fejlslagen byudvikling. Kalvebod Brygges dominans stopper ved Langebro, der sammen med Knippelsbro fungerer som de primære adgangsveje til Amager og Christianshavn. Mellem disse broer findes et andet eksempel på ændringer i byens funktioner 9

10 John Andersen, Malene Freudendal-Pedersen, Lasse Koefoed og Jonas Larsen i almindelighed og den urbanpolitiske praksis i særdeleshed. Det drejer sig om det markante bygningsværk Den Sorte Diamant Det Kongelige Biblioteks nye tilbygning. Diamanten udgør rammen om Danmarks trykte historiske værdier og fungerer som et kollektivt gode i byen. Samtidig bidrager bygningen til at placere København på verdenskortet som et æstetisk og performativt markedsføringsobjekt for København. Over for Den Sorte Diamant finder vi Christianshavn, der også har gennemgået en stor transformation fra industri- og arbejderkvarter til et eftertragtet bolig- og bylivsområde. I dag er dette område, der tidligere rummede en af B&W s mange fabrikker, domineret af Nordeas hovedkvarter og moderne ejerboliger, hvoraf en stor del blev solgt uden bopælspligt. Det har betydet, at en lang række af disse lejligheder fungerer som embeds/gæsteboliger eller som ferieboliger for velhavende udlandsdanskere. Det er tydeligt, at det har medført et sparsomt byliv og strømlinet æstetisk udtryk. Industri og nybyggeri (Foto: Kristine Samson). Christianshavn rummer også fristaden Christiania, hvor mobilitetens hierarkier, de politiske kampe og det performative udtryk og street art udfolder sig på egne præmisser. Christianshavn er en bydel, som er præget af folk, der opholder sig langs vandet på diverse cafeer og værtshuse eller blot med en håndbajer 10