Bevar Barndommen Traumatisering i familier med flygtningebaggrund. Laila Jacobsen Tina Ammundsen 26. april 2016

Transkript

1 Bevar Barndommen Traumatisering i familier med flygtningebaggrund Laila Jacobsen Tina Ammundsen 26. april

2 Program for dagen Kl. 9:00 15:30 Præsentation af os Traumer - hvad er hvad? Når traumer udvikler sig til PTSDHvordan ser det traumatiserede barn ud? Succes med den komplekse familie kræver særlig opmærksomhed på: Struktur og rammer Udredning Relationen og alliancen Docering og timing Metode Interdisciplinære samarbejde 2

3 3 hurtige 1. Nævn de kernekompetencer, vi ved, det professionelle netværk omkring det traumatiserede barn som minimum, skal besidde! 2. Forklar hvilke strukturer i det traumeramte nervesystem der forandrer sig! 3. Hvordan har forståelsen af børn og traumer, historisk set, udviklet sig? 3

4 Jo tidligere traumerne indtræder jo stærkere integreres det i personlighedsstrukturen Traumer skal blive til et minde, en erfaring det gør de ikke altid Manglende evne til at læge alle sår" Bessel van der Kolk 4

5 TRAUMER: Udviklingstraumer SÅRBARHED Enkeltstående traumer SÅRBARHED Gentagne traumer SÅRBARHED Sekundær traumatisering SÅRBARHED 5

6 Mange faktorer spiller ind og alle børn bliver ikke traumatiserede Afhængig af alder Udviklingstrin Resiliens Mestringsstrategier Støtte Hvordan de forstår og oplever situationen/situationerne Mindre børn Afhængig af forældres reaktioner 6

7 De fleste børn vil i løbet af deres barndom eller ungdom opleve smertefulde og stressfyldte situationer Deres forældre bliver skilt En bedsteforælder dør Deres bedste ven flytter langt væk De bliver drillet i skolen Søskende eller forælder får en alvorlig sygdom Det er begivenheder, som er svære, men ikke nødvendigvis og som regel ikke traumatiserende. 7

8 Traumatiske begivenheder adskiller sig ved at Eksempler Det sker pludseligt Kan være voldsomt Forårsage voldsom skade, død Trusler på livet Følelsen af: Hjælpeløshed, afmagt Skræk/frygt/rædsel Reagerer ved at: Fryse til is Flygte Handle Ulykker Sexuel misbrug Vold vidne til vold Livstruende sygdomme Hospitalsindlæggelser Forældres og/eller søskendes død Naturkatastrofer Krig Terrorisme Flygtningeforhold 8

9 Traumer og hjernen 9

10 Angstens Anatomi 10

11 Karakteristiska ved PTSD Genoplever traumerne i mareridt, påtrængende tanker og flashbacks. Undgår stimuli associeret med traumet: isolerer sig, møder f.eks. ikke op til aftaler. Symptomer på øget arousal : søvnproblemer, koncentrationsproblemer, farer let sammen, svækket hukommelse og impulskontrol. Lav selvagtelse (skyld og skam). En følelse af ændret personlighed. Depression og angst symptomer 11

12 12

13 Traumer og PTSD 13

14 Forældre/søskende/klassekammerat som er blevet slået ihjel, skudt eller sprængt i luften Overværet voldtægt/tortur af familie eller selv oplevet det Separation fra familie uden at vide om man vil se dem igen Forældre der kan være psykisk fraværende Forældre uden overskud Forældre der kan reagere med vold overfor børnene og/eller overfor hinanden Forældre som skriger om natten, besvimer og har ondt i kroppen tilsyneladende uden at fejle noget fysisk Børn og unge som lever i et spændingsfelt mellem to kulturer Fars og mors adfærd er anderledes når de mødes igen 14

15 Symptomer hos børn Desorganiseret og urolig adfærd Tvangsprægede gentagne adfærdssekvenser eller monoton leg Mareridt, søvnproblemer Nedsat interesse i aktiviteter, barnet tidligere var glad for Traumespecifik frygt Ingen fremtidsdrømme / katastrofetænkning Tab af udviklingsfærdigheder Motorisk hypo/hyperaktivitet Impulsivitet Kropsspændinger Manglende vitalitet Passiv reaktion / dissociation Smerter Hukommelsesproblemer og koncentrationsvanskeligheder Aggression Tend and befriend Overansvarlighed 15

16 Når dissociation er dominerende hos børn Distræt og uopmærksom Hukommelsestab og glemsomhed Gråd, nedtrykthed Manglende appetit Træthed lav energi, udmattelse Oplevelse af isolation Manglende lyst til at udforske omverdenen Neddæmpet følelsesmæssige reaktioner, som gør det vanskeligt at knytte sig til andre Ekstrem generthed tiden bruges i fantasiverden Selvmordstanker 16

17 Temaer vi ofte arbejder med: Tilknytning Nærvær Isoleringstendens Ansvar Opmærksomhed Kommunikation Hemmeligheder Beskyttelse Grænser Manglende fornemmelse af sig selv og andre Opmuntring Tryghed/Utryghed Identitetsopbygning Struktur Angst Depression Aggression / Vold 17

18 Risiko faktorer for psykiske problemer Traumatiske oplevelser Forældres traumatiske oplevelser Forældres psykiske sygdom Belastende livsomstændigheder Oplevelse af diskrimination Mange skoleflytninger Forældres uddannelse i hjemlandet 18

19 Hvordan kan jeg se om en familie er traumatiseret eller ej? Forældre der er psykisk fraværende, føler sig forfulgte og hvor der ikke sker udvikling i behandlingen Forældre uden overskud Forældre der overreagerer i samtaler med jer og/eller som bliver fraværende under samtaler Forældre som er lydfølsomme Forældre som isolerer sig også i egen familie Kan ikke huske aftaler og hvad I har talt om Oplevelse af sig selv eller andre (i familien/uden for familien)stemmer ikke overens med det andre oplever Sygdom smerter undersøgelser - somatiske klager - kontakt med vagtlægen om aftenen og i weekenderne Træthed Udmattet 19

20 Karakteristiska for pårørende til traumatiserede Dårlig søvn på grund af natlig aktivitet med mareridt, påtrængende tanker og flashbacks. Undgår adfærd der udløser traumeerindringer og flashbacks, isolerer sig, lukker sig om sig selv eller opholder sig mindst muligt i hjemmet. Overinvolvering og bekymring der påvirker koncentrationen og svækket impulskontrol. Øget ansvar i familien. Børn vil være hjemme hele tiden. Depression og angst symptomer Lav selvagtelse (skyld og skam) min familie fungerer ikke vi er ikke som andre familier. 20

21 Hvad børn har brug for Alle børn har brug for at blive reguleret for at udvikle sig Spædbørn kan ikke selv regulere deres fysiske eller følelsesmæssige tilstand Hvis et spædbarn er skræmt eller frustreret, så må et andet menneske hjælpe med at affektregulere barnet for at få det til at føle sig tryg Hvis dette ikke sker, så vil barnet udvikle en dysreguleret tilstand uanset hvilken kultur eller land det kommer fra 21

22 Forældres forklaring Forældre bagatelliserer når de bliver spurgt? Benægtelse børnene ser det ikke. Jeg går altid ind i seng og hviler og græder (i 8 timer!) Skammer sig over ikke at have opdaget det selv Normaliserer adfærd eks. sådan er drenge Isolerer sig og kommer ikke til møder Har fokus på hvad barnet kan og ikke på hvordan barnet har det eks. at når barnet er dygtig i skolen, så har barnet det godt. 22

23 Forskellige opfattelser af samme barn Barnet kommer kun i børnehaven 2 dage om ugen og det skaber store problemer for ham. Han er ked af det hver gang han kommer og han oplever ikke en stabil dag og får ikke knyttet sig til nogen. Vi oplever forældrene ikke forstår vi er et særligt tilbud og tror en pædagog kan være der for ham hele tiden. Pædagogleder Min søn har haft problemer med hørelsen. Han kan ikke høre så godt og jeg synes ikke de tager godt nok hånd om ham i børnehaven. Han er overladt til sig selv og han græder og er ulykkelig hver gang vi afleverer ham. Det hjælper jo ikke at han kommer der. Min søn er dygtig, jeg kender ham. De skal hjælpe ham, så han kan blive rask. Far 23

24 Bekymringer for at tale om en traumatisk oplevelse Man genoplever ikke traumet man taler om traumet men i nervesystemet kan det føles som om man genoplever det Hvordan man kommunikerer i familien er vigtigere end om hvad - tage hensyn til alder Balance mellem fantasi og faktuel information psykoedukation til både børn og voksne Barnet skal forstås i en kontekst af sin familie Børn og unge er optaget af nutiden og kan have undgåelsesadfærd i forhold til at tale om noget, som gør dem kede af det Børn doserer hvor længe de taler om svære ting 24

25 PAUSE 25

26 Behandlings-perspektiver Psykotraumatologi, som bidrager med en forståelse af hvordan traumatiske oplevelser kan give anledning til en række psykiske og fysiske symptomer, heriblandt affektreaktioner. En systemisk opfattelse, hvor menneskelig adfærd og problemer forstås i den sammenhæng eller sociale kontekst, de opstår og indgår i. En udviklingspsykologisk forståelse med fokus på hvordan det gensidige samspil mellem medfødte forudsætninger og miljømæssig stimulering indvirker på barnets udvikling. 26

27 NEUROAFFEKTIV FORSTÅELSE som baggrundstæppe 27

28 NERVESYSTEMETS PLASTICITET 28

29 Interdiciplinær tilgang 29

30 SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER STRUKTUR OG RAMMER UDREDNING RELATIONEN OG ALLIANCEN DOCERING OG TIMING METODE 30

31 Struktur og rammer Tillidsopbyggende adfærd Betryggende rammer 31

32 Udredning og viden Kan være svært med udredning Barnet fortæller ikke hvad det har oplevet i hjemlandet, på flugten eller oplever i familien nu. Risikere fejldiagnosticering og behandling. Eksempel: Mohammeds mor skubber et skab foran døren, så snart alle børnene er kommet hjem fra skolen. Der ligger knive forskellige steder i lejligheden og der er to kufferter fyldt med dåsemad under sengen. 32

33 Relationen og alliancen Tillid Tryghed Krav Udfordringer Ærlig Direkte Konsekvenser Kommunikation Venlighed Faglighed Engagement 33

34 Docering og timing Aktivitetsdosering balance mellem krav og ressourcer. Kognition, mentalisering, adfærdsaktivering. Fremme fysisk kapacitet bl.a. gennem pacing Accept af begrænsninger og ændrede livsvilkår Håndtere stress, angst ved at omkode tolkningen af sanseindtryk. Villig til at se på sig selv og sin egen ageren i samspil med det menneske man står over for Nærmeste udviklingszone Hvordan samstemmer vi med hinanden og kommer på bølgelængde? Hvordan kan vi hjælpe os selv og hinanden til at blive faglig ramt og ikke personlig ramt Karavanefører på kommunikationen To skridt frem og et tilbage og/eller Et skridt frem og to tilbage 34 Eksempel: Fatima på 12 år virker træt og uoplagt når hun er i skole og har et utal af sygedage - hun er bange for at falde i søvn om aftenen, da hun har frygtelige mareridt. Det er der ingen der ved.

35 PAUSE 35

36 Hvad kan du gøre? Gentagelser skaber genkendelighed Børns hjerner formes af de ting de gør igen og igen. Rutsje, gynge, høre samme historie, bevægelse, rytme, se samme film, spille samme spil osv. Hjernen ændrer sig som følge af strukturerede gentagne oplevelser. Jo mere man gentager noget, jo mere indarbejdet bliver det. Jo længere traumeperioden har været eller jo voldsommere traumet var, jo flere gentagelser skal der til for at genvinde balancen. Urolige børn sammen med rolige børn børn spejler sig i hinanden Bevar roen altid børnene reagerer på de voksnes reaktioner Skabe klare rammer med en vis flexibilitet De voksne har også brug for genkendelighed og gentagelser, hvis de har PTSD 36

37 Terapeutiske redskaber Her er nogle forslag til redskaber, der kan bruges til at regulere barnets nervesystem og samvær i familien: Høj og lavarousal Relationel, tilknytning, nærvær, empati, grænser Individuelt og sammenhængskraft i familien Oplevelse af sig selv og sammen med andre Forældreansvar / Familieansvar o Male/tegne o Faldskærm Haj/livredder og Kat/mus o Fangelege o 1,2,3 lege 37

38 Hvad sker der med fagpersonerne? Fagperson kommer i tvivl Fagperson tvivler på egne kompetencer og viden Manglende procedurer og retningslinier Kan stille flere og andre spørgsmål Kan være konstaterende og generaliserende 38

39 Egne erfaringer som fysioterapeut Mere legende i mit fag Mindre anvisende, mere terapeutisk. Mindre forudsigelighed Arbejder på mange niveauer på samme tid - samspil med forældre, det enkelte barn, familien, tolk, kollega og aktiviteten Forløb kan tage længere tid Vi kommer i tvivl om vores hypoteser og analyser hele tiden Udviklingstraumer, enkeltstående traumer og andet påvirker behandlingen 39

40 Egne erfaringer som familieterapeut Mere aktiv over for børnene end jeg almindeligvis ville være Hvis forældre ikke kan regulere sig selv er det vanskeligt at støtte børnene, hvor jeg overtager og støtter børnene, så de ikke oplever dobbelt svigt. For ambitiøse går fra A D og ikke til nærmeste udviklingszone Arbejder på mange niveauer på samme tid - samspil med forældre, det enkelte barn, familien, tolk, kollega og aktiviteten Forløb kan tage længere tid Vi kommer i tvivl om vores hypoteser og analyser hele tiden Udviklingstraumer, enkeltstående traumer og andet påvirker behandlingen 40

41 Uden tolke - Ingen behandling Alt skal tolkes - mellem behandler og familie - mellem familiemedlemmer MEN det kan ikke altid lade sig gøre Tolkning Neutralitet - store hjerter - engagement - svært med børn der appellerer til én - frustrationer I familieterapien og til netværksmøder, hvor børn kan larme og mange snakker på en gang Behandlerteamet - aldrig bruge børn som tolke - tolke skal holde pauser væk fra familien - altid nævne tavshedspligt - supervision og uddannelse (evt. søge kompetencefond) 41

42 Litteratur 1. Edith Montgomery: Flygtningebørn 2. Edith Montgomery og Sidsel Linnet: Børn og unge med flygtningebaggrund 3. Karen Glistrup: Hvad børn ikke ved har de ondt af Familiesamtaler om psykiske lidelser. 4. Karen Glistrup: Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. 5. Sofie Danneskiold-Samsøe oa.: Familien betyder alt - Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier Kan rekvireres gratis hos Trygfonden. 6. Farwha Nielsen: Tværkulturel konfliktmægling. 7. Børnesagens fællesråd: Forældreinddragelse til barnets bedste Rør ikke ved min datters hestehale uden at spørge mig først 42

43 Yderligere inspiration fx. Flygtningebørn - virkningsfulde indsatser og Børn af krig og fred - Flygtningebørn i folkeskolen Tina Ammundsen: tina@kompaskonsult.dk Laila Jacobsen: laila@kompaskonsult.dk 43

44 44

45 45