2 VISIONER for en ressourcebaseret og lokalt forankret erhvervsudvikling og jobskabelsesindsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 VISIONER for en ressourcebaseret og lokalt forankret erhvervsudvikling og jobskabelsesindsats"

Transkript

1 VISIONSKATALOG Erhvervsudvikling og Levevilkår i den østlige del af Rebild Kommune 2 VISIONER for en ressourcebaseret og lokalt forankret erhvervsudvikling og jobskabelsesindsats LandLabDK 2013 Suzanne Eben Ditlevsen 1

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indholdsfortegnelse 5 Resume og introduktion 5 Formål med rapporten 7 DEL 1 - Baggrund og proces Indledning Projektbaggrund 6 lokalsamfund i Rebild Øst Ålborg Øst Projektets formål Projektets målgruppe Projektets forventede effekt Forankring i igangværende aktiviteter og strategier 11 DEL 2 - Analyser De 6 lokalsamfund Store Brøndum Hellum Siem Blenstrup Bælum Terndrup Opsamling på de 6 lokalsamfund i Rebild Øst 6 potentielle fælles projektplatforme 6 potentielle fælles brancheplatforme 27 DEL 3 - Status på tendenser og muligheder i landdistrikterne Nationale tendenser Regionale tendenser Kommunale tendenser Social innovation og sociale entreprenører Socialøkonomiske virksomheder 35 DEL 4-2 visioner for en ressourcebaseret og lokalt forankret erhvervsudvikling og jobskabelsesindsats 35 Baggrund og perspektiveringer for Vision 1 39 VISION 1 SMÅSKALATURISME OG LOKALE FØDEVARER 43 Baggrund og perspektiveringer for Vision 2 47 VISION 2 BRANCHEPLATFORME SAMARBEJDE MELLEM MINDRE VIRKSOMHEDER 51 DEL 5 Anbefalinger Organisation Indhold Netværk 57 Litteratur 3

4 4

5 Resume og introduktion Blenstrup, St. Brøndum, Terndrup, Siem, Hellum og Bælum er 6 mindre lokalsamfund i den østlige del af Rebild Kommune s landdistrikter. De har i fællesskab taget udviklingen i egen hånd og har i 2013 startet et unikt samarbejde med fokus på at nytænke tilgangen til erhvervsudvikling, jobskabelse og levevilkår i landdistrikterne. Projektet er gennemført med tilskud fra forsøgsmidler fra Landdistriktspuljen under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Med et strategisk afsæt i den kommende byudvikling i Ålborg Øst har de 6 lokalsamfund i løbet af foråret 2013 fokuseret på at vurdere det afledte potentiale, det kan have for landdistrikterne og de mindre oplandsbyer, når en nærtliggende større by sætter turbo på udviklingen. Endelig har de 6 lokalsamfund opsummeret potentialerne i deres egne lokale og stedbundne ressourcer og de har i fællesskab udvalgt 2 centrale indsatsområder til videre bearbejdning. Ideen til et strategisk samarbejde opstod i forlængelse af et kommunalt ildsjæleprojekt, hvor deltagerne fra de forskellige lokalsamfund fandt sammen i den erkendelse, at de har behov for hinanden for at kunne igangsætte en gennemgribende positiv og langsigtet udvikling i landdistrikterne den østlige del af Rebild Kommune. Trods de mange analyser, muligheder og enkelte lyspunkter, kan det være vanskeligt at se, hvilken udvikling, der skal kunne trække landdistrikterne i fremtiden. De statistisk baserede analyser på henh. nationalt, regionalt og kommunalt plan er gode indikatorer på den nuværende udvikling, men blænder måske også på samme tid for muligheder, der ligger uden for den generelle statistisk analytiske topdown tilgang. Nærværende projekt har om et alternativ påbegyndt indsatsen i praksis - sammen med lokale repræsentanter og arbejdet nedefra og op med ambitionen om, at skabe autentiske og holdbare løsningsmodeller for en lokal jobskabelse, der tager udgangspunkt i det lokale potentiale i Rebild Øst. I samarbejde med de lokale kræfter er der i løbet af foråret 2013 afdækket en række mulige indsatsområder. Heraf er der udvalgt to indsatsområder med udgangspunkt i eksisterende lokale ressourcer. Indsatsområderne forventes at kunne danne afsæt for to potentielle forsøgsprojekter med henblik på at etablere grundlaget for en ressourcebaseret og lokalt forankret erhvervsudvikling i den østlige del af Rebild Kommune. De to potentielle indsatser udgør: Småskalaturisme og lokale fødevarer og Brancheplatforme samarbejde mellem mindre virksomheder. Begge indsatser kobler potentiel erhvervsudvikling og bedre levevilkår i mindre lokalsamfund. Rapporten perspektiverer og tester de 2 potentielle indsatsområder i forhold til aktuelle politiske indgreb, muligheder og tendenser og kommer slutteligt med en række anbefalinger. Rapporten fremlægges på et fællesmøde for alle aktører den 20. august På mødet drøftes projektets videre forløb frem mod realisering. Formål med rapporten Rapporten har 3 primære formål. 1. For det første skal rapporten fungere som opsamling og anbefalinger til projektets aktører i forlængelse af projektets 1. analysefase, der blev afholdt i foråret For det andet skal rapporten kunne anvendes som udgangspunkt for videre fundraising for projektets 2. Fase. 3. Slutteligt skal rapporten kunne anvendes som evaluering og afrapportering til Landdistriktspuljen. 5

6 6

7 DEL 1 Baggrund og proces Indledning Projektet Erhvervsudvikling og levevilkår i den østlige del af Rebild Kommune tager det naturlige afsæt i en forudgående kommunal indsats Energi til Ildsjæle, som Center Kultur og Fritid har gennemført i samarbejde med ildsjæle fra hele kommunen. Undervejs i projektforløbet fandt en række ildsjæle fra den østlige del af Rebild Kommune sammen i ønsket om at etablere en fælles markedsførings- og bosætningsindsats for deres del af kommunen. Den østlige del af Rebild Kommune ligger ikke umiddelbart geografisk optimalt i forhold til udviklingspotentialerne omkring motorvejen E45 og er derfor heller ikke en central fokus for kommunens vækstfokus. Derimod ligger den østlige del af Rebild Kommune kun ganske få kilometer syd for Ålborg Øst og udgør dermed et naturligt vækstopland til de kommende års udvikling i Ålborg Øst. Ved en strategisk sammenlægning af de to potentialer: stærkt engagement og god organisering af lokale frivillige ressourcer geografisk optimal beliggenhed i periferien af kommende byudvikling og investeringer opstod ideen om projektet Erhvervsudvikling og levevilkår i den østlige del af Rebild Kommune, som et pilotprojekt med fokus på at undersøge potentialerne i det lokale frivillige engagement i landdistrikternes lokalsamfund som kickstarter for en lokal bottom-up erhvervsudvikling i periferien af et større bysamfunds udviklingsplaner. Nærværende analyserapport afslutter det første halve års projektarbejde, der, i samarbejde med lokale frivillige i de 6 lokalsamfund, har afdækket de potentielle udviklingsmuligheder på jobskabelsesområdet med afsæt i lokale og stedbundne ressourcer. Projektbaggrund Bag projektet står et partnerskab bestående af LAG Himmerland, Center Kultur og Fritid i Rebild Kommune, lokale ildsjæle samt borgerorganisationer i 3 byzonebyer og 3 landsbyer med oplande i den østlige del af Rebild Kommune. I projektet skal aktører i den østlige del af Rebild Kommune - i samarbejde og i et helhedsorienteret erhvervsmæssigt fremtidsperspektiv - udarbejde lokale udviklingsplaner. Sigtet er dog et lidt andet, end man kender fra de traditionelle udviklingsplaner, da der i denne forbindelse er et primært fokus på at udvikle og omsætte de lokale stedbundne ressourcer til en fremtidig erhvervsudvikling og en skærpet forretningsplanlægning for aktiviteter og projekter i de deltagende lokalsamfund. I Rebild Kommune ligger det primære erhvervsudviklingsområde i den vestlige del af kommunen med fokus rettet på vækstpotentialerne i transportkorridoren langs den nordjyske motorvej. Med nærværende projekt spejles denne primære strategi til en indsats omkring hovedvej 507 i kommunens østlige landdistrikter. Der arbejdes såvel på et lokalt niveau i den enkelte byzoneby / landsby, som på et overordnet fælles niveau, hvor der er fokus på samarbejde og synergi mellem de forskellige lokalsamfund i den østlige del af Rebild Kommune. Her er en gryende fælles ildsjæleindsats, den samme natur, det samme landskab og den samme geografiske placering umiddelbart syd for det kommende universitetshospital i Ålborg Øst oplagte lokale ressourcer og potentialer i et fremtidigt udviklingsperspektiv. 7

8 Udviklingspotentialet vurderes særdeles positivt, såvel i forhold til de eksisterende aktører i området, som i forhold til fremtidsperspektiverne og synergimulighederne i forlængelse af etablering af det kommende universitetshospital og den samlede udvikling i Ålborg Øst, der endvidere omfatter udvidelse af universitetets fakulteter samt et nyt regionshus. Projektets drift er forankret i kommunens Center Kultur og Fritid, der har gode erfaringer med et særligt succesfuldt ildsjæleengagement i projektet Energi til Ildsjæle. Parallelt med samarbejdet på tværs af lokalsamfund, er det hensigten at projektet skal initiere og stimulere det tværfaglige samarbejde mellem kommunale centre. På det generelle plan ligger projektet sig tæt op af midtvejsevalueringen for Landdistriktsprogrammet Midtvejsevalueringen konkluderer bl. a., at der i programmets anden halvdel skal være et større fokus på erhvervsudvikling og etablering af arbejdspladser. Endvidere er de nuværende politiske meldinger fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, at der også i den kommende programperiode skal være et større fokus på erhvervsudvikling og jobskabelse Igangværende landdistriktsforskning konkluderer parallelt, at erhvervsudviklingen i landdistrikterne eksisterer på sine egne grundvilkår. Mange virksomheder i landdistrikterne ønsker ikke at udvide og vækste. Derimod er de ofte mindre virksomheder med en eller ganske få arbejdspladser. Men da en stor del af befolkningen i land- og mellemkommuner er bosat i landsbyer og i det åbne land uden for de større byer, er potentialet for en erhvervsudviklingsindsats alligevel værd at notere sig. Tætheden er måske ikke urban, men den samlede masse er betragtelig, og lejemål samt etableringsmuligheder er billigere end på mange andre lokaliteter. Endvidere betyder etablering og fastholdelse af robuste stedbundne arbejdspladser også fastholdelse af borgere samt skattegrundlag og dermed et bedre grundlag for den enkelte kommunes servicegrundlag. På det specifikke plan tager projektet udgangspunkt i planstrategiens prognoser for den fremtidige erhvervsudvikling i Rebild Kommune. Her forventes et tab på ca. 400 arbejdspladser i perioden , hvilket svarer til 4 % af arbejdsstyrken. Derudover tager projektet udgangspunkt i at udbygge de gode takter i det gryende ildsjælesamarbejde fra det allerede etablerede landdistriktspuljeprojekt Energi til Ildsjæle. Herudover udbygges med et nødvendigt strategisk fokus på erhvervsudvikling dvs. fastholdelse af eksisterende, samt etablering af nye arbejdspladser med udgangspunkt i lokale ressourcer og potentialer. De 6 lokalsamfund med oplande er placeret i den østlige del af Rebild Kommune og har såvel et landskabeligt som et geografisk fællesskab. Desuden løber hovedvej 507 mellem Hadsund og Ålborg nord-syd centralt gennem landskabet og giver dermed en fælles overordnet infrastruktur med let adgang til begge byer og i særdeleshed til det kommende m2 store universitetshospital i Ålborg Øst. Der vurderes således at være et godt strategisk potentiale for udvikling af landdistrikterne syd for Ålborg Øst. I forbindelse med projektet Energi til Ildsjæle er der ligeledes afdækket en betydelig social kapital og et betragteligt ildsjælepotentiale i de udvalgte lokalsamfund. Dette lokale potentiale ses som en vigtig ressource til en konkret udmøntning af det strategiske potentiale, hvor de 6 lokalsamfund via samarbejde og synergi - kan afdække, udvikle og realisere ressourcer og potentialer i den østlige del af Rebild Kommune. 8

9 Projektet tager udgangspunkt i en metodisk tilgang, der fokuserer på: Strategisk Forretningsplanlægning for Landdistrikterne i et nyt samspil mellem borger og kommune. Den metodiske tilgang er et supplement og et alternativt til den vækstbaserede erhvervsindsats og kan udføres på flere forskellige strategiske niveauer. Det kan være den enkelte region eller kommune, der har behov for at få overblik og koordinere en overordnet indsats; men det kan også være den enkelte landsby eller et samarbejde mellem flere landsbyer, der ønsker at få belyst mulighederne og etableret en forretningsplan for deres specifikke område. Fælles for alle indsatserne er, at de på linje med den øvrige landdistriktsudvikling er baseret på et lokalt engagement og på at afdække, udnytte og optimere synergien i de stedbundne ressourcer. Projektet fokuserer på disse udfordringer og udbygger arbejdet i landdistriktsudviklingens kendte lokale udviklingsplaner med en kommerciel tilgang og en konkret forretningsplanlægning for det/de enkelte lokalsamfund Projektet målretter sig mod en nødvendig afdækning af, hvad man skal leve af i fremtidens landdistrikter og har til formål at opstille en helheds- og handlingsorienteret forretningsplan for den enkelte landsby / lokalsamfund med fokus på de specifikke lokale potentialer og muligheder Projektet arbejder metodisk med en traditionel bottom-up tilgang med lokal forankring / lokale ildsjæle og supplerer med en afdækning af nye lokale erhvervsudviklings aktører 6 lokalsamfund i Rebild Øst I Rebild Kommune bor ca. 2/3 af det samlede indbyggerantal på i landsbyer og det åbne land. Indbyggerantallet er svagt stigende. De tre største byer med ca. 1/3 af indbyggerne samt motorvejen E45 er koncentreret centralt samt i den vestlige del af kommunen, hvorfor Rebild Kommunes generelle erhvervsudvikling primært er fokuseret omkring vækstpotentialet langs infrastruktur samt i de større byer. Nærværende projekt er målrettet landdistrikterne i den østlige del af Rebild Kommune og forankret i 6 lokalsamfund samt deres oplande: 3 landsbyer: St. Brøndum, Hellum, Siem 3 byzonebyer: Blenstrup, Bælum, Terndrup Ålborg Øst Det østlige Ålborg, der består af flere separate forstadsprægede bydele, huser i dag indbyggere, arbejdspladser og studerende. Med visionen om et bæredygtigt og internationalt byområde, har man for nyligt afsluttet en arkitektkonkurrence, hvor Ålborg Øst bliver scene for en massiv og målrettet udviklingsindsats, med forventede investeringer i omegnen af 10 mia. kr. over de næste 10 år. Området, der består af både boliger, erhverv og institutioner planlægges udbygget indenfor alle områder og såvel sygehus-, regions-, universitets- samt boligområdet og den kollektive trafik forventes udvidet i takt med konkurrenceplanernes realisering. Projektets formål FASE 1 gennemføres forår 2013 At screene og analysere det østlige område i Rebild Kommune for lokale ressourcer (i bredeste forstand) med erhvervsudviklingspotentialer At inddrage og aktivere de rette lokale ressourcer / aktører som samarbejdspartnere bag en forretningsplanlægning for området At arbejde på et decentralt og borgernært niveau med udgangspunkt i bottom-up princippet At opstille en vision for en fremtidig erhvervsudvikling i området 9

10 FASE 2 At opstille en strategi for en fremtidig erhvervsudvikling i området At udarbejde en / flere lokale udviklingsplaner i form af forretningsplaner for den østlige del af Rebild Kommune At udarbejde en tilhørende handlingsplan for en ca. 10-årig periode frem til realisering af det kommende universitetshospital Projektets målgruppe Projektet har fokus på den tætte kontakt mellem Rebild Kommune forankret i Center Kultur og Fritid og projektet Energi til Ildsjæle, samt foreninger og lokalsamfund og arbejder med målgrupper på 3 niveauer: lokalt niveau i den enkelte landsby, målrettet et helhedsorienteret samarbejde mellem borgere, foreninger, virksomheder og erhvervsliv horisontalt samarbejdsniveau på tværs mellem de deltagende lokalsamfund målrettet mulige synergier i et helhedsorienteret samarbejde mellem borgere, foreninger, virksomheder og erhvervsliv vertikalt samarbejdsniveau til kommunens erhvervsservice og til regionens erhvervsudvikling Projektets forventede effekter Projektet forventes at skabe en konkret platform for erhvervsudvikling i landdistrikterne i den østlige del af Rebild Kommune og dermed også have en positiv effekt på områderne: attraktive levevilkår og bosætning Projektet forventes at bygge videre på det afdækkede og voksende ildsjælepotentiale i den østlige del af Rebild Kommune Projektet forventes via en aktiv kommunikationsindsats, at profilere den østlige del af Rebild Kommune som et ruralt alternativ til vækstdynamoen omkring motorvejen i den vestlige del af kommunen. Projektet forventes konkret at udmønte de lokale ressourcer i en strategisk forretningsplan og erhvervsudviklingsstrategi for landdistrikterne i den østlige del af Rebild Kommune Forankring i igangværende aktiviteter og strategier Projektet er forankret i flere igangværende aktiviteter og gældende strategier i Rebild Kommune, herunder Energi til Ildsjæle, igangværende landdistriktspuljeprojekt; Landdistriktspolitik, Planstrategi 2012, Servicetjek af lokalsamfund v. Center Kultur og Fritid, Grøn Vækst program / Region Nordjylland; LAG Himmerlands udviklingsstrategi. 10

11 DEL 2 Analyser De 6 lokalsamfund De 6 lokalsamfunds profil i dag De 6 lokalsamfund, der alle er placeret i den østlige del af Rebild Kommune, ligner til forveksling de fleste andre lokalområder i de danske landdistrikter. Som Rebild Kommunes hjemmeside for landsbyerne fremhæver, er der godt at bo fordi: der er fred og ro der er billigt at bosætte sig og der er et rigt natur-, kultur- og fritidsliv Alle tre er de gode og vægtige grunde, der dog ikke adskiller sig nævneværdigt fra generelle argumenter for at bosætte sig næsten hvor som helst i de øvrige danske landsbyer og landdistrikter. De fleste steder kan byde på fred og ro, billige boliger samt et rigt natur- og foreningsliv. Dog er der, set fra det lokale perspektiv, store forskelle mellem de 6 lokalområder. Trods den umiddelbart homogene profil fra en udefrakommendes perspektiv, kan der for den lokalkendte være forskelle, der opleves markante og særlige. Dels er der den lokalhistoriske virkelighed hvor traditioner og historie spiller ind; nogle af de deltagende lokalsamfund har f. eks. været kommunebyer forud for kommunesammenlægningen i Andre steder har lokale ildsjæle og deres store indsats for specifikke interesseområder sat deres præg på udviklingen og lokalsamfundets nuværende profil. Det er denne ubemærkede og anonyme signifikans, som nærværende projekt forsøger at kortlægge og anvende som afsæt for en erhvervsorienteret og stedbunden udviklingsstrategi for de 6 samarbejdende lokalsamfund og deres oplande i den østlige del af Rebild Kommune. 11

12 ST. BRØNDUM På Rebild Kommunes hjemmeside findes en landsbyportal med oversigt og link til alle kommunens landsbyer. Her præsenterer St. Brøndum sig selv: St. Brøndum er en lille landsby med knap 300 indbyggere. Der er et levende forenings- og kulturliv i landsbyen. Borgerforeningen og projektet Kulturkøbmanden er bærende kræfter i det aktive kulturliv. Forsamlingshuset er en tilbygning til den gamle købmandsbutik og styres af borgerforeningen. Kulturkøbmanden rummer udover velassorteret øludsalg, en Netcafe, et bogudsalg og et galleri. På første sal udstiller den lokale glaskunstner. I 2010 var der udstilling med Salvador Dali værker. Kulturkøbmanden har sin egen hjemmeside, hvor der ligger diverse omtaler af både nye og ældre arrangementer. I St. Brøndum er der Mejeriudsalg og Antikvariat. Der er adskillige mindre erhvervsvirksomheder i byen. Mod syd findes Store Brøndum kirke der betjenes af præsten der er bosiddende i præstegården midt i byen. Her kan man ud over gudstjenesterne opleve det lokale sangkor i samklang med den lokale organist. I anlægget afholdes sankthans med berigende båltaler. Pinselørdag rejses en stor majbøg med assistance fra lokale bønders kraftfulde maskiner efter turen i skoven efter grene og forberedelse af helstegt pattegris. Her er godt at bo fordi: Her er højt til himlen Vi kommer hinanden ved Vi har et rigt kulturliv St. Brøndum er et lille lokalsamfund med en, for en mindre landsby, stor og atypisk ekstrovert aktivitet, der ikke bare servicerer lokalt, men som også henvender sig med aktiviteter og services ud af lokalsamfundet. Bundet op på mange aktive ildsjæle, i en kombination af frivillig og professionel indsats, kan St. Brøndum tilbyde kulturtilbud og aktiviteter, der langt overstiger, hvad man forventer af et lokalsamfund af denne størrelse. Udfordringen er dels en vital videreudvikling af det gode udgangspunkt og dels et generationsskifte, der forankrer ansvar og ejerskab for de mange aktiviteter hos den næste generation. De stærkeste udviklingskort er ofte de unikke og for det enkelte lokalsamfund karakteristiske særpræg. I den sammenhæng har St. Brøndum 3 stærke kort på hånden: Kulturaktiviteter Fødevarer og madkultur Større årlige events med småskala-turistpotentiale koordineres med andre lignende aktiviteter i området Kulturaktiviteter Kulturaktiviteterne er stærke og traditionsrige. Kulturkøbmanden er en selvejende institution og et lokalt kulturhus i 2 etager. Bag Kulturkøbmanden står en brugerforening, der dels driver medborger- og kulturhuset og dels lejer ud til både købmand/kiosk, antikvariat, netcafe for landsbyens unge samt et guldsmedeværksted. På anden salen findes desuden en fast udstilling med kunsthåndværk og smykker. Med afsæt i Kulturkøbmanden udbydes et bredt varieret program med såvel kulturarrangementer og kunstudstillinger med et internationalt tilsnit. Bygningsmæssigt ligger Kulturkøbmanden og Forsamlingshuset i den samme ejendom ud til landsbyens centrale torv. 12

13 Med mere end titler råder St. Brøndum Antikvariat over 2 fysiske butikker i landsbyen; dels i Kulturkøbmanden og dels i den gamle skole, men sælger desuden også via netsalg. Fødevarer og madkultur I regi af Kulturkøbmanden sælges specialøl, og heller ikke her gøres noget halvt, da der føres mere end 300 forskellige slags øl på lager. I Katrineholm Mejeri, der ligger centralt placeret i St. Brøndum produceres kvalitetsoste, og der sælges såvel egne som importerede oste i mejeriets lokale osteudsalg. Rundt om St. Brøndum findes endvidere et bredt udvalg af lokale fødevareproducenter; frugtplantager, økologiske landmænd, kødproducenter, slagter, økologisk hønseri og ægproducent. Desuden findes der virksomheden SB Montage, der producerer forarbejdningsmaskiner til fødevareindustrien. Krastrupsøgaard, der er et større landbrug i landsbyens opland, driver kødproduktion med såvel kvæg som svin og har egen gårdbutik med slagtervarer. Landbruget arrangerer også lejlighedsvist større fødevaremarkeder. I forlængelse af de mange aktiviteter på fødevareområdet har man for flere år siden etableret St. Brøndums Gourmetrute, som et samarbejde og en besøgsrute med fokus på flere af lokalområdets fødevareproducenter og kunsthåndværkere. Større events Hvert andet år i de lige år afholdes over flere dage vikingeeventen Nordlys og i de ulige år en lidt mindre endags middelalderevent Dagligliv i Norden. Begge arrangementer afholdes i anlægget centralt i landsbyen og kombinerer synergien i kunst, historie, kultur og madkultur. Generelt Generelt findes der i området i og omkring St. Brøndum mange forskellige håndværkere, transportvirksomheder og maskinstationer. Wildcard I kort afstand til landsbyen ligger genbrugspladsen, der generer en del gennemkørende trafik og dermed også en potentiel kundekreds. 13

14 HELLUM Hellum skriver om sig selv: Hellum er en landsby i Rebild Kommune i Himmerland, lidt nord for Rold Skov og Madumsø på landevejen mellem Skørping og Terndrup. Her er godt at bo fordi: - vi kan li at bo på landet. - der er en pragtfuld natur - vi har en god skole - vi har gode pasningstilbud til vore børn. - vi har ikke langt til større byer, motorvej og jernbane. Tæt på Skørpings serviceudbud I såvel Hellums udviklingsplan fra 2009, som i dialogen i forbindelse med denne undersøgelse, peger Hellums selvopfattelse primært på at være en bosætningslandsby, der i umiddelbar nærhed til Skørping kan nyde godt af den attraktive afstand til den større bys righoldige kulturog servicetilbud. Oplandsbosætning via huludfyldning i en landsby med lokal identitet og autenticitet kunne udgøre et relevant alternativ til den mere traditionelle bosætning i Skørpings perifære parcelhusområder. Cykelafstanden på mindre end 5 km. til Skørpings bygrænse kan dog ikke udnyttes optimalt, da landevejen er stærkt trafikeret og der ikke er anlagt cykelsti. Friskole Hellum FRI Bag friskolens realisering står et målrettet lokalt engagement. Hellum FRI overtog den gamle folkeskole og startede på lokalt initiativ i sommeren 2012 som friskole med såvel skole, børnehave, SFO som klub. Skolen er desuden et centralt og naturligt samlingssted for mange andre aktiviteter i lokalsamfundet. Friskolen, der ud over den lokale betydning, også kunne udvikles som et alternativt tilbud til skolesøgende børn og dermed bosætning i Skørping, kan ikke udnytte dette forretningspotentiale optimalt, da den manglede cykelforbindelse også i denne henseende spænder ben for at udnytte det fulde potentiale Rold Skov og Madum Sø Om end lokalbefolkningen i høj grad er bevidste om disse naturperler, er Hellums tætte beliggenhed til de to særligt attraktive naturområder Rold Skov og Madum Sø åbenbare, men ikke udnyttede potentialer. Den store naturperle Rold Skov er kendt langt uden for kommunegrænsen og Madum Sø, der udelukkende forsynes med grundvand har en næringsfattig vandkvalitet og dermed klart vand, anvendes som attraktiv badesø, af et stort lokalt opland. Generelt Hellum har på linie med de øvrige deltagende byer mange forskellige lokale håndværkere, maskinstation, entreprenørvirksomhed, lidt liberalt erhverv samt en lokal afdeling af et københavnsk kunsthandler og galleri. Wildcard Som flere af de deltagende byer har Hellum, grundet hovedvejen mellem Skørping og Terndrup, en del gennemgående trafik og dermed et potentielt uudnyttet kundegrundlag 14

15 15

16 SIEM Når Siem skal introducere landsbyen og lokalsamfundet lyder det: Velkommen til Siem. Tryk på byskiltet for at komme tilbage til forsiden. Her er godt at bo fordi: i Siem er vi 'ude på landet' - omgivet af dejlig natur og samtidig tæt på skole, indkøb og masser af kulturliv! Forsamlingshuset I Siem har man, i forlængelse af projektet Sammenhæng i Siem og udviklingsplanen Siem og Omegn fra 2009, haft det primære fokus på etableringen af attraktive levevilkår for de nuværende borgere. Mottoet i den lille landsby med omkring 100 indbyggere er kvalitet frem for kvantitet. Centralt i det lokale engagement står aktiviteterne i og omkring forsamlingshuset, der er udstyret med både en lille og en stor sal samt med scene og et professionelt lydudstyr, der langt overgår standarderne for de fleste forsamlingshuse. Lokalsamfundet udnytter det tekniske potentiale til musik- og kulturarrangementet henvendt mod et større opland, og de mange aktiviteter rækker derfor langt udover den lokale betydning, som eksempelvis det årlige og traditionsrige dilettant- og nissespil, der tilbagevendende cementerer landsbyfællesskabet og den fælles historie. Forsamlingshuset har, med det professionelle udstyr, et godt potentiale for videre forretningsudvikling. Udendørs aktiviteter Siem har desuden satset målrettet på at skabe og højne lokale udendørs- og naturaktiviteter. En veludstyret legeplads for børn og barnlige sjæle ligger lige over for forsamlingshuset, og udeaktiviteterne kan forsætte i og omkring bålhytten i landsbyens østlige udkant. Herudover har Siem nedsat en stiudvalg, der arbejder med etablering og vedligehold af rekreative naturstier i lokalområdet. To nuværende stiforløb, henholdsvis nord og syd for Siem har udgangspunkt ved forsamlingshuset, hvor man kan få foldere med informationer om vandreturene. På Siems hjemmeside fremhæves det, at man også kan gå af andre eksisterende markveje og skovveje rundt omkring Siem og på den måde komme langt ud i Rold Skov, eller gå mod øst og ende ude i Vildmosen! På borgermødets open space øvelse blev der desuden dannet en gruppe med interesse i at skabe en mindre fiskesø umiddelbart øst for byen, ligesom der blev fremsat ønske om at udvikle hestesporten og ansætte en berider. Iderige Kvinder i Siem På samme borgermøde fandt en flok initiativ- og iderige kvinder i Siem sammen i en arbejdsgruppe. Med udgangspunkt i en række interesse- og hobbyorienterede aktiviteter, dannede der sig hurtigt et billede af de muligheder traditionelle kvindeaktiviteter som bagning, syning, håndarbejder mv. kunne have som udviklingsplatform for en potentiel erhvervsudvikling. Siem deler, som en vejby på den samme vejstrækning som Hellum, identiske grundvilkår med megen gennemkørende trafik. Med udgangspunkt i trafikken, som kan oversættes til et stort dagligt kundepotentiale, samt i de mange interessebaserede aktiviteter og en tom ejendom på hovedgaden blev der diskuteret visioner for, hvordan et lokalt opkøbt hus med bager, cafe, blomsterudsalg, kunstudstilling/salg og guidede ture kunne være med til at skabe en positiv oplevelse på hovedgaden og måske basis for mindre erhvervsudvikling. 16

17 Juletræsproduktion Både omkring Siem og de øvrige deltagende byer er der en stor skovdrift og juletræsproduktion. Juletræsproducenterne i området er mange, men udnytter i dag ikke samarbejdspotentialet omkring markedsføring, salg og distribution. Generel erhvervsprofil Siem og opland er ligesom de øvrige lokalområder præget af mange håndværksvirksomheder, men har derudover vognmand, arkitekt, fodterapeut, frisør og lokal vinhandel. I oplandet er der desuden frugthave, grusgrav og glaskunst. Wildcard Dagplejen i Siem kunne udvikles som specialiseret naturdagpleje med udgangspunkt i de mange fine naturfaciliteter. 17

18 BLENSTRUP Blenstrup, der er den nordligst beliggende af de 6 lokalsamfund, er en af de tre lidt større byzonebyer og er derfor ikke repræsenteret på Rebild Kommunes landsbyportal. Blenstrup er i kommuneplan udpeget til service- og boligby. Det betyder, at byen planlægningsmæssigt forventes at spille en vigtig rolle i lokalområdet, og at den skal være med til at øge mangfoldigheden af de kommende bosætningsmuligheder, der hovedsageligt planlægges efter efterspørgsel. Blenstrup har egen hjemmeside og vil gerne kendes som: Blenstrup et godt sted at bo! Centralt beliggende i den fredelige, rolige og naturskønne Rebild Kommune. Nærhed til Ålborg Universitet mm. Blenstrup på ca. 540 indbyggere er dét af de 6 lokalsamfund, der ligger tættest placeret på Ålborg Øst. Blenstrup ligger desuden tæt på den gamle Hadsundvej og kun små 17 km skiller Blenstrup fra universitet og kommende universitetshospital. Potentialet i at udnytte beliggenheden ligger lige for. Blenstrup kan byde på billigere boliger og mere plads for pengene til børnefamilier, der ønsker at bo i et mindre lokalsamfund tæt på arbejds- eller studiepladsen i en større by. Derudover kan der være en mulighed i at skabe boligtilbud til studerende, - der udover en billig bolig tilbyder en studiemæssig og professionel merværdi som for eksempel koblet op på værksteder, kontorarbejdspladser og udviklingssamarbejder med lokale virksomheder. Blenstrup Hallen Blenstrup Hallen, der sammen med skolen, ligger centralt i byen, er fællesskabets hjerte i Blenstrup. Hallen er ikke blot en idrætshal, men fungerer som et lokalt kultur- og aktivitetshus med et rigt udbud af aktiviteter til alle aldre. Hallens cafe samt gode inde- og udefaciliteter giver mulighed for en rig variation i aktiviteterne, der også omfatter 2 ugentlige og velbesøgte bankoarrangementer, hvor mange ældre deltager. Valhalla Den integrerede institution Valhalla ligger i umiddelbar tilknytning til skolen og Blenstrup Hallen. Institutionen er en udvidet skolefritidsordning og fungerer som børnehave og skolefritidsordning for elever i klasse fra Bakkehusene. Den store og kunstnerisk bearbejdede legeplads med inspiration fra Midgården i nordisk mytologisk er et anderledes og kreativt bud på et ude- og aktivitetsrum, der samler institution, lokalt mødested og kulturbærende læringsrum i et design. Naturoplevelser Som de øvrige lokalsamfund ligger Blenstrup naturskønt med gode muligheder for adgang til stisystemer i naturen. Derudover er der i lokalsamfundet interesse for at etablere mulighed for kanosejlads i den nærtliggende Asp bæk, der udspringer som overløb fra Madum Sø og nord for Blenstrup løber ud i den større Lindenborg Å. Generelt Også i Blenstrup er håndværkerbranchen stærkt repræsenteret. Derudover findes der en del institutioner og liberale erhverv, maskinstation, autoværksteder, smed, blomsterhandel, slagter og købmand. I oplandet findes desuden flere frugtplantager. 18

19 Wildcard Blenstrups wildcard kunne orientere sig målrettet efter et erhvervsorienteret samarbejde med Ålborg Universitet; alternativt en forretningsudvikling af området, institutionerne og faciliteterne omkring Blenstrup Hallen. 19

20 BÆLUM Bælum, med små 800 indbyggere, er den østligste beliggende af de 6 lokalsamfund og er i kommuneplanens bymønster udpeget som en vækstby. Det betyder, at Byrådet har en forventning om, at byen kan medvirke til at tiltrække vækst til kommunen, og derfor planlægges der i vækstbyerne, så der er arealer til rådighed til både boliger og erhverv. Grundet placeringen ca. 5 km fra central infrastruktur, forventer Byrådet dog ikke, at det er realistisk at tiltrække nye erhvervsaktiviteter til Bælum. Bælum har også egen hjemmeside og præsenterer sig: Velkommen til Bælum-Solbjerg. Denne hjemmeside udgør et informationscentrum for borgere, virksomheder og foreninger i Bælum-Solbjerg området. Her får du et overblik over virksomhedernes og foreningernes tilbud, åbningstider og meget mere. Naturpotentialer og småskalaturisme Bælum ligger særdeles naturskønt ved Rebild Kommunes kommunegrænse i øst og grænser op til den vestlige del af Lille Vildmose, med kun 13 km. til kysten og Øster Hurup. Med kuperet terræn, Svanfolk Bakker, skov, kildevæld, søer og mose, forundersøgelser omkring mulig gendannelse af sø sydvest for Bælum samt Hadsundruten en cykelsti anlagt på det nedlagte banelegeme mellem Hadsund og Gistrup er der rig mulighed for at udbygge en småskalaturisme i området. Fødevarer og madkultur På Møllebakkerne i byens udkant ligger Bælum Mølle som byens vartegn, placeret 60 meter over havets overflade og i klart vejr synlig fra Rold Skov til Kattegat. Møllen ejes i dag af Rebild Kommune og vedligeholdes som museumsmølle af det frivillige Møllelaug. Møllen, der var i drift indtil 1965, er i dag istandsat og fuldt funktionsduelig og kunne dermed blive en vægtig spiller i en eventuel kommende forretningsudvikling og satsning på udbygning af St. Brøndums gourmetrute og salget af lokale fødevarer. Mange bygninger med udviklingspotentiale Bælum har flere attraktive bygninger med udviklingspotentiale. Stationsbygningen, Mejeriet, sparekasse, kro og købmandsgård i centrum samt møllen og Skovpavilionen i byens periferi er alle bygninger, der har en lokal og kulturhistorisk betydning. Nogle af bygningerne står tomme i dag, i andre er der allerede aktiviteter og i andre igen ved man, at funktionen sandsynligvis nedlægges inden for et kortere årrække. Særligt omkring det centrale torv og det gamle mejeri tæt på stationen, kan der med udvikling af det rigtige og levedygtige funktionsindhold genskabes et attraktivt landsbymiljø. Generelt Som i de øvrige deltagende lokalsamfund er håndværkerbranchen godt repræsenteret i Bælum. Derudover findes der liberale erhverv, købmand, maskinfabrik, smedie og maskinmontage, automekaniker, vognmand, byggefirma mm. Endvidere er der i området flere specialinstitutioner, bo- og væreskoler. Wildcard Den stemningsfulde Skovpavilion ligger særdeles naturskønt. Den anvendes til lokale traditioner og arrangementer, til festudlejning samt til foreningen Kulturmøllens større musikarrangementer og kunne med fordel anvendes som platform for en forretningsudvikling med fokus på mindre konferencer og kurser. Såvel Kulturmøllens musikarrangementer som koncertvirksomhed i sognegård og kirke trækker allerede i dag publikum langvejs fra. 20

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Januar 2015 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver nytænkning

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

Den største omstilling i nyere tid

Den største omstilling i nyere tid Den største omstilling i nyere tid Forskydninger fra land til by Fald i befolkningstallet Ændret sammensætning: flere ældre, færre yngre, flere udenfor arbejdsmarkedet Fald i antal af arbejdspladser indenfor

Læs mere

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0 Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Januar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 3 02 Hvad kan NIRAS tilbyde 4 03

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne

LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0 Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 02 Hvad kan LandLabDK tilbyde? 03 Den

Læs mere

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Erhvervspolitik for Fanø Kommune Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Landsbyklynger en fortælling fra Mols

Landsbyklynger en fortælling fra Mols Landsbyklynger en fortælling fra Mols Grith Mortensen, formand for Mols i Udvikling Konference om landsbyernes fremtid, 25. april 2019 Velkommen til Mols i Udvikling en meget aktiv landsbyklynge Ca. 3.800

Læs mere

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landdistriktspolitik Randers Kommune

Landdistriktspolitik Randers Kommune Landdistriktspolitik Randers Kommune 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige

Læs mere

Landsbyerhvervsklynger

Landsbyerhvervsklynger Landsbyerhvervsklynger Udvikling, samarbejde og vækst Erhvervsudvikling og fastholdelse af virksomheder i Holstebro Kommunes landdistrikter Projektets vision At udvikle og fastholde virksomheder og arbejdspladser

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

BOLIGDAG 2011 BOSÆTNINGSINDSATSER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

BOLIGDAG 2011 BOSÆTNINGSINDSATSER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE BOLIGDAG 2011 BOSÆTNING OG BOLIGFORHOLD I YDERKOMMUNERNE BOSÆTNINGSINDSATSER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Strategikonsulent - landdistriktsudvikling Suzanne Eben Ditlevsen En bosætningsindsats på tre ben

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Fokusområde UDKAST. Bosætningsstrategi Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi

Fokusområde UDKAST. Bosætningsstrategi Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi Fokusområde 2019-2020 Bosætningsstrategi 2019-2023 Tiltrækning af unge voksne til vores byer. Handlingsplan for bosætningsstrategi 2019-2023 UDKAST Tiltrækning af unge voksne til vores byer For at indfri

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner

Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Trafikalt knudepunkt i Hovedstadsregionen Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet. Kommunen er et knudepunkt

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HANDLINGSPLAN 2012-2015 21.11.11 INDLEDNING Den seneste politik for landdistrikterne med tilhørende handlingsplan er vedtaget af Byrådet i januar 2011. På nuværende tidspunkt

Læs mere

KV17 12 Dogmer Bedre Næstved

KV17 12 Dogmer Bedre Næstved KV17 12 Dogmer Bedre Næstved Radikale Venstre, Næstved Kommune Det handler om mennesker, 10.10.2017 KV17 12 Dogmer Bedre Næstved Vi i Radikale Venstre i Næstved Kommune mener, at der er brug for nye tilgange

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder

Læs mere

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor Fredensborg Kommunes Erhvervs- og Turismepolitik 2019-2023 Godkendt af Byrådet den xx Forord Vi er stolte over, at du nu sidder med Byrådets Erhvervs- og Turismepolitik

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

KULTURPOLITIK (UDKAST)

KULTURPOLITIK (UDKAST) KULTURPOLITIK (UDKAST) Næstved Kommune 2018 2022 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Kulturpolitikkens fokusområder 3. Næstved som kulturhovedstad 4. Styrkelse af kultur i lokalområderne 5. Kunst

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning

Landdistriktspolitik og handlingsplan Indledning Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Mulighedernes Danmark

Mulighedernes Danmark Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune Strategi for Bosætning Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

! "# $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version

! # $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version Version 27-04-2007 Initiativets titel J.nr. 1-30-76-20-07 Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt Samlet projektbeskrivelse detaljerede projektbeskrivelser for de enkelte delprojekter er vedlagt

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora

Læs mere

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole! Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HANDLINGSPLAN 2015-2018 INDLEDNING Den seneste politik for landdistrikterne med tilhørende handlingsplan er vedtaget af Byrådet i januar 2011. Handlingsplanen er efterfølgende

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets liv. Rebild

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune

Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Generelt Afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune Om Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune i Region Nordjylland blev etableret ved Kommunalreformen i 2007. Kommunen har ca. 37.500 indbyggere og

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere