Er mælk livsvigtig for gravide kvinder?
|
|
- Hans Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ernæring Er mælk livsvigtig for gravide kvinder? Af Marianne Juhl Hansen, Maria Roed Andersen, Ulla Skovbæch Pedersen og Arne Astrup Biografi Marianne Juhl Hansen og Maria Roed Andersen er begge uddannet som klinisk diætist og er ansat hos Institut for Human Ernæring. Ulla Skovbæch Pedersen er ledende ernæringskonsulent, ansat på Institut for Human Ernæring. Arne Astrup er dr.med. fra Københavns Universitet 1986 og professor og institutleder ved Institut for Human Ernæring siden Arne Astrups adresse Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Rolighedsvej 30, 1958 Frederiksberg C. Når vi konfronteres med gravides bekymring for, om de får tilstrækkeligt af vitaminer, mineraler og næring i almindelig kost eller har læst, at mælk er farligt, er det godt at være klædt på med faglig underbygget viden. Denne artikel er et godt bud på, hvad man skal være opmærksom på for at få den rette kost under en graviditet. Mælkens betydning for sundhed er et omdiskuteret emne i dagens Danmark. Flere såkaldte kosteksperter anbefaler, at mælkeprodukter fjernes fra kosten. Disse råd kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for gravide. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle over tre år indtager en halv liter mager mælkeprodukt dagligt. En vigtig årsag er, at mælk og mælkeprodukter er danskernes væsentligste kilde til kalcium, der er en central byggesten i tænder og knogler samt essentiel for en række fysiologiske funktioner, der er af betydning for sygdomsudvikling. Mælk indeholder desuden en række vitaminer og mineraler samt protein af høj biologisk værdi, hvilket vil sige, at proteinet dækker kroppens behov for de essentielle aminosyrer, som mere vanskeligt kan tilgodeses af vegetabilske levnedsmidler. Imidlertid anbefales det i flere meget populære livsstilsbøger og af ufaglærte kostvejledere, at mælkeprodukter elimineres fra kosten (1). Dermed skal kalciumbehovet dækkes via andre fødevarer såsom grønne grøntsager, mandler etc. eller gennem kosttilskud. Gravide kvinder har ifølge de officielle anbefalinger et dagligt behov på 900 mg kalcium (2). I et Cochrane-review og en metaanalyse fandt man, at en øgning i kalciumindtag med mg hos gravide kvinder, der havde lavt kalciumindtag fra kosten, kunne reducere risikoen for hypertension med 30% og for svangerskabsforgiftning med 249
2 Ernæring 52%, og at effekten var størst hos kvinder med høj risiko for disse komplikationer og lavt kalciumindtag (3). Netop svangerskabsforgiftning og for højt blodtryk er de væsentligste årsager til, at børn fødes for tidligt, og at nyfødte dør, og i analysen fandt man da også en 20% reduceret dødelighed hos de mødre, der fik optimalt kalciumindtag Gravide er derfor en særlig risikogruppe for lavt kalciumindtag, og de udsættes for en potentiel risiko, hvis de følger specielle diæter, der eliminerer mejeriprodukter. På denne baggrund fandt vi det relevant at undersøge, hvilke alternativer blandt kalciumrige fødevarer, en gravid kvinde skal indtage hver dag for at få dækket sit daglige kalciumbehov, hvis hun fravælger mælkeprodukter og kosttilskud i form af kalktabletter. Metode Vi har valgt at sammenligne en uges dagskost med mælkeprodukter med en uges dagskost uden mælkeprodukter. Formålet med undersøgelsen er at vurdere eventuelle forskelle på de to kosttyper, hvad angår næringsstoffer og mængder, og at illustrere de to kosttyper. Dagskostplanerne er opbygget efter de otte kostråd (4). Dagskostforslagene er beregnet i Dankost Begge kosttyper indeholder kj, og vi har tilstræbt at efterleve de gældende danske anbefalinger til gravide ifølge Nordic Nutrition Recommendations fra 2004 (NNR 2004) (2) se Tabel 1, med særlig fokus på kalcium. Fødevaredatabasen»Foodcomp«er anvendt til at identificere de mest kalciumrige fødevarer med. Hvert dagskostforslag indeholder tre hovedmåltider og tre mellemmåltider, og alle dagskostforslag indeholder samlet min. 900 mg kalcium. I analysen er der set bort fra forskelle i biotilgængeligheden af kalciumkilder. Det skal i øvrigt her bemærkes, at gravides behov for vitaminer og mineraler ikke kan dækkes udelukkende gennem kosten. F.eks. er det for de fleste umuligt at få dækket det høje behov for jern, der opstår efter svangerskabsuge 10, i en almindelig varieret kost, hvorfor jerntilskud ofte vil være nødvendigt (2). Månedsskrift for almen praksis marts Hvad karakteriserer en kalciumrig kost uden mælkeprodukter til gravide kvinder? Mælk og andre mælkeprodukter er herhjemme de vigtigste leverandører, når det gælder dækning af behovet for kalcium; udelukkes denne fødevaregruppe, må behovet opfyldes på anden vis. I fødevaredatabasen»foodcomp«, sorteret efter kalciumindhold, kan man f.eks. finde fødevarer med følgende værdier for kalcium: Sardiner i olie: 400 mg/100 g (for at få 900 mg kalcium skal man spise 225 g sardiner svarende til 2-3 dåser). Grønkål: 219 mg/100 g (For at få 900 mg kalcium skal man spise 410 g grønkål).
3 Tabel 1. Anbefalinger til gravide (gennemsnitligt dagligt indtag ifølge NNR) (2). Vitaminer A-vitamin: D-vitamin: E-vitamin: Tiamin: Riboflavin: Niacin: B 6-vitamin: Folsyre: B 12-vitamin: C-vitamin: Mineraler Kalcium: Fosfor: Kalium: Magnesium: 800 RE (1 RE = 1 mikrogram retinol = 6 mikrogram betakarotin) 10 mikrogram 10 altatokoferolækvivalenter 1,5 mg 1,6 mg 17 niacinækvivalenter 1,5 mg 500 mikrogram 2 mikrogram 85 mg 900 mg 700 mg 3,1 g 280 mg Jern: 40 mg (fra uge 10) Zink: Kobber: Jod: Selen: 9 mg 1 mg 175 mikrogram 55 mikrogram Makronæringsstoffer Protein: E% Kulhydrat: E% heraf sukker: 10 E% Fibre: Fedt: g dagligt maks. 30 E% heraf monoumættet: E% polyumættede: 5-10 E% heraf ca. essentielle: 5 E% heraf n-3: min. 1 E% Spinat: 129 mg/100 g (for at få 900 mg kalcium skal man spise 700 g spinat). Grønne bønner: 60 mg/100 g (for at få 900 mg kalcium skal man spise g grønne bønner). Broccoli: 44 mg/100 g (for at få 900 mg kalcium skal man spise ca. 2 kg broccoli). Fuldkornsrugbrød: 28 mg/100 g (for at få 900 mg kalcium skal man spise ca. 3,2 kg fuldkornsrugbrød). Mandler: 256 mg/100 g (for at få 900 mg kalcium skal man spise 350 g mandler med et energiindhold på ca kj) (5). Til en sammenligning har nedenstående mælkeprodukter følgende kalciumindhold: Mælk: ca. 120 mg/100 g (for at få 900 mg kalcium skal man drikke ca. 7,5 dl mælk). 251
4 Tabel 2. Gennemsnitsværdier regnet over en uge. Næringsstofværdier Dagskost uden mælkeprodukter og uden kosttil-ti skudmed 900 mg kalcium pr. dag Dagskost med mælkeprodukter og uden kosttilskud pr. dag med min 900 mg kalcium Energi, kj , Protein, E% 17,2 17, Nordiske Næringsstofs Anbefalinger (NNR) pr. dag Fedt, E% 27,7 27,1 Maks. 30 Kulhydrat, E% 55,1 55, Fibre, E% 17,2 17, A-vitamin, RE 1776, ,7 800 D-vitamin, μg 7,4 8,79 10 E-vitamin, ate 23,56 11,56 10 B 1-vitamin, mg 2,20 1,68 1,5 B 2-vitamin, mg 1,79 2,10 1,6 Niacin, NE 36,7 32,4 17 B 6-vitamin, mg 2,99 2,36 1,5 Folsyre, μg 945,2 593,5 500 B 12-vitamin, μg 4,42 6,98 2 C-vitamin, mg 565,8 250,5 85 Kalcium, mg Fosfor, mg Kalium, mg Magnesium, mg Jern, mg 22,67 13,82 40 (fra uge 10) Zink, mg 12 12,71 9 Kobber, mg 2,471 1,452 1 Jod, μg 80,4 129,7 175 Selen, μg 57,63 47,69 55 Skæreost: mg/100 g (for at få 900 mg kalcium skal man spise ca. 140 g ost, svarende til ca. 5,5 skive). Surmælksprodukter: ca. 150 mg/100 g (for at få 900 mg kalcium skal man spise ca. 6 dl surmælksprodukt) (5). Soyamælk beriget med kalcium: 120 mg/100 g (dvs. som mælk). Månedsskrift for almen praksis marts Umiddelbart er de bedste kilder, hvis man ser bort fra mælk og mælkeprodukter, grønne grøntsager som f.eks. grønkål og spinat samt fisk med ben som f.eks. sardiner. Herefter falder indholdet af kalcium i andre madvarer til ret små mængder. Man skal derfor indtage store mængder af sådanne madvarer for at komme op på 900 mg, men disse kan selvfølgelig supplere det samlede kalciumindhold i kosten. Mandler indeholder kalcium, men grundet det høje energiindhold i mandler er det begrænset, hvor store mængder der er plads til i den gravides kost. Sardiner er som nævnt en god kilde til kalcium, men for de
5 900 mg kalcium fordelt i 605 g mælk og mælkeprodukter. fleste vil det nok være begrænset, hvor mange sardiner man kan spise om dagen. Så det, der karakteriserer en kost uden mælkeprodukter, er en kost, der er rig på kornprodukter, bælgfrugter, mandler og ikke mindst grønne grøntsager, og dermed en kost, der fylder og mætter meget. Det gennemsnitlige daglige indtag af frugt og grønt (ekskl. juice) i de konstruerede kostplaner er 865 gram heraf 615 gram grønt. Da det er nødvendigt at vælge fødevarer med de højeste kalciumindhold, er kosten også karakteriseret ved at være mindre varieret og præget af mange grønne farver. I kosten med mælkeprodukter er der plads til større variation af madvarer, og selvom mængden af mælk og mælkeprodukter for nogle kan synes at være forholdsvis stor, vil det for mange kvinder være noget nemmere at få kalcium herfra, end det er at spise et bjerg af grøntsager. Det fremgår af Tabel 2, at jernindholdet i begge kosttyper er under den anbefalede mængde. Et supplement må derfor anbefales. D-vitamin er ligeledes lav, dog knap så lav i de kostplaner, hvor mælk og mælkeprodukter indgår. D-vitamin er en forudsætning for optagelse af kalcium, og det anbefales, at gravide tager et tilskud på ti mikrogram D-vitamin dagligt (6). Det fremgår desuden, at indtaget af jod ligger under anbefalingerne, især i kosten uden mælkeprodukter. Det er værd at bemærke, at forskellen på jodmængden i de to kosttyper er 50 mikrogram. Mangel på jod under en graviditet synes at have indflydelse på barnets mentale udvikling (7). Mangel på jod er dog sjældent i dagens Danmark, da bordsalt og industrielt fremstillet brød er beriget med jod (8). Vi har ikke 253
6 Ernæring indtastet bordsalt i Dankost Havde vi indtastet en halv teskefuld salt i dagskosten med mælk, ville jodindholdet være øget med ca. 45 mikrogram, og anbefalingerne ville derved være opfyldt. I kosten uden mælkeprodukter skulle der en hel teskefuld salt til for at få behovet dækket. Da salt sættes i sammenhæng med forhøjet blodtryk, må mælkens i det mindste noget højere indhold af jod siges at være en bedre kilde. Jodbehovet kan også dækkes med en almindelig multivitamin/mineraltablet. I mælkekosten er selenmængden lidt lavere end i anbefalingerne. Vi antager, at det er på grund af mindre mængder af brød i denne kosttype. Diskussion Formålet med vores analyse var at belyse, hvor nemt det er at opnå et indtag på 900 mg kalcium pr. dag i en kosttype uden mejeriprodukter. Vi har fundet, at hvis den gravide ikke indtager mejeriprodukter, skal dagskosten planlægges således, at så godt som alle fødevarer indeholder kalcium, for at behovet bliver dækket. En god kilde er som før nævnt de grønne grøntsager, hvorfor en dagskost skal indeholde forholdsvise store mængder af disse. Dette medvirker til, at kosten hurtigt bliver ensformig, og det officielle kostråd om at spise varieret kan være svært at efterleve. Det gennemsnitlige indtag af grøntsager for danske kvinder er ca. 172 g om dagen (9), men på den mælkefri kost finder vi, at det er nødvendigt at indtage 615 g om dagen, hvilket må anses for at være vanskeligt og nærmest urealistisk at opnå hver eneste dag under graviditeten. Samtidig skal man være opmærksom på, at f.eks. grønkål, som er den primære grønne kilde, er sæsonbetonet, hvilket betyder, at man i nogle sæsoner må ty til den frosne udgave. Månedsskrift for almen praksis marts Absorption og tilgængelighed Det er imidlertid ikke nok kun at se på, hvilke madvarer der indeholder store mængder af kalcium. Absorption og biotilgængelighed af kalcium varierer nemlig meget fra madvare til madvare, da nogle madvarer indeholder forskellige stoffer, der hæmmer optagelsen af kalcium, bl.a. fedtsyrer, oxalsyre, kostfibre og fytin (10). Som eksempel kan nævnes spinat, som indgår som en vigtig kilde i vores mælkefri kost, da den ifølge fødevaredatabasen umiddelbart er en god kilde til kalcium. Spinat indeholder en del oxalsyre, der binder kalcium og nedsætter biotilgængeligheden. For at opnå den optimale absorbtion af kalcium fra spinat viser undersøgelser, at det skal indtages sammen med mælk (11). I mejeriprodukter er både indhold og optagelse langt højere end i f.eks. brød, bønner, broccoli og andre kalciumholdige madvarer. Grønkål falder dog lidt uden for denne kategorisering, da den giver en større kalciumabsorbtion end mejeriprodukter og ligeledes ikke indeholder nævneværdige kalciumhæmmende stoffer (11). Som en grov regneregel kan man antage, at 1 dl flydende mælke-
7 900 mg kalcium fordelt i 880 g andre kilder, der bidrager med en del kalcium. produkt indeholder ca. 100 mg kalcium og en tyk skive ost ca. 150 mg kalcium. En gennemsnitskost uden mejeriprodukter vil typisk indeholde mg kalcium. Almindelig postevands kalkindhold er for lavt til at have praktisk betydning. En person, som spiser normale portionsstørrelser, og tillige indtager en halv liter mælk og to skiver ost dagligt, vil således indtage ca = mg kalcium (12) pr. dag. Det indebærer således et overskud af kalcium, der giver plads til et vist tab, og behovet for den gravide kvinde på 900 mg vil derfor sandsynligvis bliver opfyldt alligevel. Derimod ligger det gennemsnitlige daglige kalciumindtag på ca. 900 mg kalcium i kostplanerne uden mejeriprodukter. Skulle der tages højde for tab i forbindelse med absorbtion og biotilgængelighed skulle der derfor med stor sandsynlighed endnu flere kalciumrige fødevarer på dagskosten for at kalciumbehovet skulle blive dækket. Dog er der yderligere to aspekter, der gør det endnu mere kompliceret at vurdere optagelsen af kalcium: Dels at der ses individuelle variationer i optagelsen af kalcium i tarmen (11), og dels at kvinder under graviditeten øger absorptionen af kalcium fra tarmen væsentligt, faktisk op til det dobbelte af det som ikkegravide optager (10). Kan gravide ikke bare tage en kalktablet? I mange af de»nye«livsstilsbøger, hvor man fraråder indtag af mælk og mælkeprodukter, anbefaler forfatterne i stedet at tage en kalktablet, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man får dækket sit kalciumbehov. 255
8 Månedsskrift for almen praksis marts 2011 Ernæring 256 Har man intolerans over for mælk, er det en god ide at tage et kalktilskud. Tåler man mælk og mælkeprodukter skal man, inden man kaster sig ud i en mælkefri diæt (gravid eller ej), gøre sig klart, at kalcium ikke er det eneste gavnlige stof i mælk og mælkeprodukter, der derfor ikke bare kan erstattes af en kalktablet. Mælk er også en god kilde til andre værdifulde næringsstoffer som B 2, fosfor og jod og er ligeledes en god kilde til protein af høj kvalitet. En nyere undersøgelse fra USA (13) peger på, at kalcium nedsætter risikoen for at få kræft specielt i fordøjelsessystemet. Forskerne undersøgte den samlede risiko for at få kræft 17 forskellige steder i kroppen. Resultaterne viste, at jo mere kalcium kvinder fik via deres kost, des mindre blev risikoen for at få en af disse kræftformer. Samme effekt kunne interessant nok ikke opnås, hvis kvinderne fik deres kalciumindtag dækket ved hjælp af kalktabletter. Et væsentligt argument for ikke at få dækket sit kalciumbehov ved kosttilskud, der indeholder et af de gængse kalciumsalte (citrat, karbonat etc.), er en ny metaanalyse af interventionsstudier (14). I den har man fundet, at personer, der tager kosttilskud med kalcium, har en 31% øget risiko for at få et myokardieinfarkt (14). Der er gode holdepunkter for, at de biologiske virkninger adskiller sig fra virkningen af kalciumhydroxyapatit og de øvrige mere komplekse kalciumforbindelser i mejeriprodukter, og i overensstemmelse hermed, har man i metaanalyser af indtag af mejeriprodukter fundet, at de snarere besidder en kardioprotektiv virkning (15). Kalciumbehovet kan også dækkes af mælkealternativer som sojaog risdrik samt kalciumberiget juice. Man skal dog være opmærksom på, at kalcium i disse drikke er opnået ved berigelse med samme kalciumsalte, som benyttes i kosttilskud, og de dermed teoretisk set indebærer samme kardiovaskulære risiko som kosttilskuddene. Det er dog holdepunkter for, at denne risiko ikke er til stede, hvis kalciumtilskuddet indtages som en kombination af kalcium og D-vitamin (16). Kalciummangel kan få fatale følger for den gravide og fosteret, så er man gravid, må man være sikker på, at man får dækket sit kalciumbehov på 900 mg dagligt. Vælger man af en eller anden årsag mælk og mælkeprodukter fra, kan man i lyset af den komplicerede absorption og tilgængelighed af kalcium i frugt og grønt være nødsaget til at tage et kalktilskud for at være på den sikre side. Konklusion På baggrund af vores undersøgelse må vi konkludere, at det ikke er helt simpelt at udelukke mælk og mælkeprodukter, hvis man er gravid og skal have dækket sit kalciumbehov på naturlig vis. En kost uden mælk og mælkeprodukter kræver et stort kendskab til andre kalciumrige fødevarer samt absorption og biotilgængelighed af kalcium, dels i den enkelte madvare, dels i det enkelte måltids sammensætning. Derved vil hvert enkelt måltid kræve en nøje planlægning.
9 Tager man disse overvejelser i betragtning, ender man med en kost bestående af store mængder madvarer som f.eks. grønkål eller andre grønne grøntsager. Samtidig er kosten præget af ensformighed og er uden det store farvespil. Vælger gravide mælk og mælkeprodukter fra, må vi anbefale, at de samtidig tager et tilskud af kalcium og D-vitamin for at være sikre på at få dækket deres behov. Det er for kompliceret for de fleste at gennemskue, hvor meget af det kalcium, der indtages fra grønsager og lignende, der rent faktisk bliver optaget pga. kalciumhæmmende stoffer i selvsamme madvarer. Set i lyset af, at kalciummangel hos gravide kan føre til svangerskabsforgiftning evt. med for tidligt fødte børn til følge, bør man være helt sikker på, at behovet bliver dækket. Samtidigt skal man være opmærksom på, at mælk og mælkeprodukter er kilde til andet end kalcium. Mælk er også en god kilde til at få opfyldt behovet for B 2, fosfor og jod og er desuden en vigtig kilde til protein af god kvalitet. Økonomiske interessekonflikter: Arne Astrup har sæde i bestyrelsen i Global Dairy Platform (Chicago, USA), som er en forskningskoordinerende paraplyorganisation for 54 mejerier, og modtager forskningsstøtte fra Mejeriernes Forskningsfond samt Arla Foods. Litteratur 1. Mauritson N-B. Kernesund familie sådan. 1 udg. København: Politikens Forlag, 2008: Nordic nutrition recommendations th edition. Integrating nutrition and physical activity. Nordic Council of Ministers, Copenhagen 2004:17: Hofmeyer GJ, Lawrie TA, Atallah AN et al. Calcium supplementation during pregnancy for preventing hypertensive disorders and related problems. Cochrane Database of Systematic Reviews 2010 August 4;8:CD Astrup A, Andersen NL, Stender S et al. Kostrådene Publ.nr.36. København: Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning asp?compid=0058 (23. apr. 2009) SUNDE_VANER_KFSMAJ08.PDF(23. apr. 2009). 7. Astrup A, Dyerberg J, Stender S, red. Menneskets ernæring. 2. udg. København: Munksgaard Danmark, 2006: Astrup A, Dyerberg J, Stender S, red. Menneskets ernæring. 2. udg. København: Munksgaard Danmark, 2006: Pedersen AN, Fagt S, Groth MV et al. Danskernes kostvaner Indtag af fødevarer og relativ kostsammensætning. Lyngby: Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet 2010: Allen LH. Kalcium bioavailability and absorption: a review. Am J Clin Nutri 1982;35: Weaver CM, Plawecki L. Dietary kalcium: adequacy of a vegetarian diet. Am J Clin Nutri 1994;(suppl): Astrup A, Dyerberg J, Stender S red. Menneskets ernæring. 2. udg. København: Munksgaard Danmark, 2006: Park Y, Leitzmann MF, Subar AF et al. Dairy food, kalcium and risk of cancer in the NIH-AARP diet and health study. Arch Intern Med 2009;169: Bolland MJ, Avenell A, Baron JA et al. Effect of calcium supplements on risk of myocardial infarction and cardiovascular events: meta-analysis. BMJ 2010;341: c Elwood PC, Pickering JE, Givens I et al. The consumption of milk and dairy foods and the incidence of vascular disease and diabetes. Lipids, 16. april Jackson RD, LaCroix AZ, Gass M et al. Calcium plus vitamin D supplementation and the risk of fractures. N Engl J Med 2006;354:
VITAMINER OG MINERALER
Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt
Læs mereMejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes
Læs mereNæringsstofanbefalinger
ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nord2004:13. Nordic Council
Læs mereÆg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012
Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler Man skal kunne mere end sin ABC for at holde vitaminog mineralbalancen. Alle har brug for vitaminer og mineraler. De fleste får allerede dækket deres behov ved at spise sundt og
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereVitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge-
VitaMeal -Roasted Maize & Soya Bean Porridge- "Vores mission har helt fra starten været at arbejde i den gode sags tjeneste rundt om i verden. Initiativet Nourish the Children giver os mulighed for at
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereFAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring
18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereHvad påvirker din sundhed?
Fire faktorer der påvirker sundheden Livsstil Levevilkår Hvad påvirker din sundhed? Sundhedsvæsen Arv Forandringscirklen 2. OVERVEJELSE 3. FORBEREDELSE 1. FØROVERVEJELSE 6. TILBAGEFALD 4. HANDLING 5. VEDLIGE-
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereKOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen
KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.
Læs merePædagogisk it-vejleder uddannelse. Tema 2, opgave 3 vurdering af digitale læremidler. Jacob Kjær Hansen 2006/2007 Side 1 af 10
Indledning Henvendelsen kommer fra en lærer der bla. underviser i hjemkundskab og idræt, og med udgangspunkt i disse fag har hun overvejet om kostberegningsprogrammet Kend din kost er en investering værd.
Læs mereNy undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler
Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Af Iben Humble Kristensen, Udviklingskonsulent, cand.scient. i human ernæring og Gitte Gross, Centerleder
Læs mereBekendtgørelse om slankekostprodukter 1)
BEK nr 1145 af 07/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00731 Senere ændringer til forskriften
Læs mereGod smag, der styrker din krop
Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereNår du skal tage på. små energirige måltider hver dag.
Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereSkal kostrådene ændres? DMA januar 2008
Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser
Læs mereDig og dine knogler. Gør det selv-råd om knogleskørhed (osteoporose) en folkesygdom, du kan forebygge
Dig og dine knogler Gør det selv-råd om knogleskørhed (osteoporose) en folkesygdom, du kan forebygge Udarbejdet af Mejeriforeningen i samarbejde med Osteoporoseforeningen og overlæge, dr.med. Bente Langdahl
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereVurdering af frossen og paneret fisk
Vurdering af frossen og fisk Go Morgen Danmark, torsdag d. 28. januar 2010 Jacob Damgaard Pedersen og Gitte Gross, Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed Paneret fisk findes i mange forskellige
Læs mereMadpyramiden. Revidering og revitalisering af madpyramiden. Sundhed, smag og klima. Marts 2011
Madpyramiden Revidering og revitalisering af madpyramiden. Sundhed, smag og klima Marts 2011 Madpyramiden ved FDB På baggrund af den faglige baggrund for madpyramiden (appendiks 1) samt kommunikationsmæssige
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs mereGuide: Bliv vegetar og lev længere
Guide: Bliv vegetar og lev længere Skift bøffer ud med bønner og få ekstra leveår på kontoen Af Lisbeth Kjær Larsen, 7. november 2012 03 Lev otte år længere 05 Huskeseddel for vegetarer 07 5 typer vegetar
Læs mere2 år efter overvægtskirurgi
2 år efter overvægtskirurgi Typiske problemstillinger Utryghed omkring komplikationer Hvad kan jeg forvente af fremtiden? Risiko for gensyn med gamle vaner og vægtøgning Risiko for mangel på næringsstoffer
Læs mereBekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)
BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereErnæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk
Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine
Læs mereKosttilskudsguide til gravide.
Kosttilskudsguide til gravide. Din baby bygges af byggesten, som den får fra dig! Derfor har du som gravid de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest er det
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, stk. 1, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereKostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg
Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at
Læs mereKategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse
Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereSpis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda!
Spis fisk Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Så enkelt kan det siges. Og der er god grund til at følge rådet. Fisk er nemlig lidt
Læs mereKostpolitik for Børnehuset Nansensgade
Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også
Læs mereFuldfoder til alle hunde og katte. - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere
hunde og katte - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere hvalperacer Aktiv Hvalp er et danskproduceret premium-fuldfoder til hvalpe. Da det er vigtigt, at hvalpen får en sund og nærende kost,
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereviden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8
viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne
Læs mereDet skræddersyede ernæringsprogram til Rottweiler
Det skræddersyede ernæringsprogram til Rottweiler www.royalcanin.dk Denne modige, charmerende hunds oprindelse Rottweileren er en af de ældste racer. Dens tyske oprindelse går helt tilbage til den tid,
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2015 C(2015) 6507 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereKostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015
Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er
Læs mereTR90 M-Barer & M-Shakes
TR90 M-Barer & M-Shakes Vælg den, der passer bedst til dig! POSITIONERING Vi lever i en verden, hvor tid er penge. Med familieliv, arbejde, sociale begivenheder og ærinder, kan det være svært at finde
Læs mere8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler
8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost
Læs mereVibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing
Vibeke Lund Sukkersherif & Sundhedscoach prof.bachelor i human ernæring Slotsgade 65, B2 3400 Hillerød Telefon: 70 28 10 38 mail@thesweetcompany.dk www.thesweetcompany.dk www.facebook.com/ thesweetcompany.
Læs mereGode råd. - til dig med sparsom appetit
Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt
Læs mereÆg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:.
Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Rig på (min. 30 % af ADT) Procentdel af anbefalinger B12-vitamin 80 % Biotin 50 % Selen 42 % D-vitamin 35
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereStyrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse
er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!
Læs mereFORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?
FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereFJERKRÆKONGRES 2015. Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital
FJERKRÆKONGRES 2015 Æg og Sundhed Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Æg og Sundhed Hvor mange æg spiser vi i Danmark? Hvad får vi fra
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mere15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer
GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,
Læs mereNæringsrigdom. Et bidrag til kostkvaliteten i Europa
Næringsrigdom Et bidrag til kostkvaliteten i Europa Med deres omfattende indhold af næringsstoffer er det ikke overraskende, at mælk og mejeriprodukter bidrager afgørende til den ernæringsmæssige kvalitet
Læs mereOralade kan hjælpe dig og dine patienter. restitution, fordi hundene accepterer smagen. nasalsonde, hvis det er nødvendigt
Hvad er Oralade? Oralade er en isotonisk opløsning til oral rehydrering af hund og kat. Oralade er en færdigblandet isotonisk opløsning med kyllingesmag, som kan gives direkte i drikkeskålen eller administreres
Læs mereVejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser
Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereHvad siger forskningen om mad til ældre?
Hvad siger forskningen om mad til ældre? Professor Arne Astrup Institut for Idræt og Ernæring Christiansborg den 7. januar 2016 Dias 1 Department of Food Science Demografisk udvikling hos seniorer i Danmark
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereSundheds- og sygeplejefag 2
Tillæg til Sundheds- og sygeplejefag 2 Kostfibre, vitaminer, mineraler og sporstoffer, side 116-132 Af Alice Linning Gads Forlag Kostfibre Der er stor forskel på mængden af kostfibre i den daglige kost,
Læs mereLabrador retriever www.royalcanin.dk
Det skræddersyede ernæringsprogram til Labrador retriever www.royalcanin.dk En virkelig charmerende og meget livlig hund Den utrættelige Labrador retriever er fuld af energi. Den elsker at svømme eller
Læs mereVelkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!
Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?
Læs mereERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha
ERNÆRINGSPRODUKTER Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt, og kombineret med
Læs mereDet skræddersyede ernæringsprogram til Grand danois
Det skræddersyede ernæringsprogram til Grand danois www.royalcanin.dk En majestætisk, hengiven kæmpe En Grand danois er en af de største hunde i verden. Den er stærk og elegant, og så skjuler dens atletiske
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereMagnesium. Connie s Guide:
Connie s Guide: Magnesium Magnesium er et mineral, som indgår i mange hundrede processer i kroppen. Især har det stor betydning for nerver og muskler. Magnesiummangel er et udbredt problem i den vestlige
Læs mereTemadag for hjertediætister
Temadag for hjertediætister De nye kliniske retningslinier Klinisk diætist Lone J. Bjerregaard SIG Kardiologi Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Baggrund:
Læs mereMåltidspolitik. på dagtilbudsområdet
Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereBekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)
BEK nr 764 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00230 Senere ændringer
Læs mereSund mad og kostmodeller
Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne
Læs mereErnæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15
+ Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer.sundhedsmyndighederne
Læs mereVærd at vide om. kosttilskud
Værd at vide om kosttilskud Indhold Hvad er et kosttilskud? Er kosttilskud nødvendigt? Kan mit kosttilskud være forurenet og hvordan kan jeg sikre mig? Hvilke kosttilskud er typisk forurenet? Hvis ansvar
Læs mereDe fleste får nok vitaminer og mineraler fra kosten alene
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2016 De fleste får nok vitaminer og mineraler fra kosten alene Af Anja Biltoft-Jensen, Helle Hindborg, Tue Christensen, Erling Saxholt, Lea Bredsdorff, Vibeke
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mere19-21 MAY 2010 Highlights
19-21 MAY 2010 Highlights Seniorforsker Jette Jakobsen, Afdeling for Fødevarekemi De 13 vitaminer Vitamin A Vitamin D Vitamin K Vitamin E Vitamin B1 Vitamin B2 Vitamin B6 Vitamin B12 Biotin Folat Niacin
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mere