Bedre vilkår for investeringer og iværksættere

Transkript

1 Vækstinitiativer 2015 fm.dk Bedre vilkår for investeringer og iværksættere Et stærkt erhvervsliv er et dynamisk erhvervsliv, hvor der genereres nye ideer, og hvor der hele tiden etableres nye virksomheder med nye og bedre produkter. Det holder også de øvrige virksomheder til ilden. Iværksættere kan bidrage til at skabe konkurrence inden for alle dele af erhvervslivet, særligt blandt små og mellemstore virksomheder. Et godt iværksættermiljø kan også være med til at give Danmark nye muligheder i en global økonomi. Gode rammer for iværksættere spiller således en vigtig rolle i at sikre et mere konkurrencedygtigt samlet erhvervsliv og derigennem øget vækst. Det er væsentligt for væksten fremadrettet, at erhvervslivets investeringer øges fra det aktuelt lave niveau. Regeringen foreslår derfor en række initiativer for at skabe bedre vilkår for investeringer og iværksættere, jf. boks 1. Boks 1. Regeringens initiativer for at skabe bedre vilkår for investeringer og iværksættere Smidigere afskrivningsregler for FoU-omkostninger Styrket grundlag for avanceret produktion Rebudgettering af pulje til erhvervsbeskatningsudvalget Iværksætterpakke: - Øget kendskab til brug af crowdfunding - Vækst- og lånegarantier til iværksættere - Modernisering af væksthusenes indsats - Flere akademikere i SMV er - Styrket indsats for undervisning i entreprenørskab - Denmark Bridge Erhvervs- og iværksætternetværk på tværs af grænser - Global Matching Facility Styrket rådgivning til virksomheder Fast-track fra forskning til innovation Bedre momskontrol med udenlandsk nethandel Anvendelse af privat NemID til erhvervsløsninger De enkelte initiativer er nærmere beskrevet nedenfor. Smidigere afskrivningsregler for forsknings- og udviklingsomkostninger Regeringen vil justere afskrivningsreglerne med henblik på at fremme forskning og udvikling særligt i opstartsvirksomheder. Forsknings- og udviklingsaktivitet understøtter, at danske virksomheder også på sigt kan fastholde og styrke deres position på verdensmarkedet. Regeringens indsats for at styrke den danske position på forsknings- og udviklingsområdet spænder hele vejen fra den grundforskning, der foregår på universiteterne, og helt ud til aktiviteterne i de enkelte virksomheder. Med Aftale om Vækstpakke 2014 har regeringen og de øvrige aftalepartier indskudt 3 mia. kr. i Danmarks Grundforskningsfond. Hertil kommer, at der med regeringens innovationsstrategi og opfølgningen herpå er sat fokus på og gennemført en lang række initiativer, der skal sikre en tættere kobling mellem forskning og innovation i virksomhederne. På virksomhedsniveau har regerin-

2 gen indført en såkaldt skattekredit for underskud, der kan henføres til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Initiativet sikrer en kapitalindsprøjtning til udviklingsindsatsen, særligt for nyetablerede samt små og mellemstore virksomheder. Med henblik på at sikre, at skattesystemet ikke uhensigtsmæssigt bidrager til lavere forsknings- og udviklingsaktivitet i virksomhederne, foreslår regeringen, at afskrivningsreglerne for forsknings- og udviklingsomkostninger smidiggøres. Samtidig med at det fortsat vil være muligt at straksafskrive forsknings- og udviklingsomkostninger, justeres reglerne, så virksomhederne alternativt får mulighed for at afskrive mellem 0 og 75 pct. årligt (saldometode) efter eget valg (ubundne afskrivninger). Den foreslåede lempelse vil sammen med det allerede gennemførte initiativ vedrørende skattekreditter sikre en forbedring af rammevilkårene for særligt nyetablerede forskningsbaserede virksomheder. Lempelsen kan træde i kraft fra indkomståret Styrket grundlag for avanceret produktion Udviklingen inden for automatisering, big data og avancerede produktionsteknologier mv. giver nye muligheder for produktion i Danmark også for små og mellemstore virksomheder. Billigere og mere intelligente industrirobotter, digitaliseret produktion og nye materialetyper kan bidrage til udvikling af højværdiprodukter og en mere omkostningseffektiv produktion. Markedsmodning i form af test og tilpasning af nye produkter og løsninger vil fremme anvendelsen af ny teknologi i produktionsvirksomhederne. For at understøtte disse muligheder vil regeringen i forbindelse med udmøntningen af forskningsreserven for 2016 udmønte 100 mio. kr. til at styrke grundlaget for avanceret produktion. Produktionserhvervene har en høj produktivitetsvækst, og står i dag for ca. 40 pct. af den samlede danske eksport. Samtidig skaber de attraktive job, hvoraf relativt mange er placeret i de områder, der blev hårdest ramt af krisen. De job, der skabes især inden for avanceret produktion, har et forholdsvist højt løn- og kompetenceniveau. Regeringen vil derfor udmønte 100 mio. kr. i 2016 til: Strategisk forskning inden for produktionssystemer og strategiske vækstteknologier. Styrkelse af innovationsindsatsen i små og mellemstore virksomheder. At understøtte, at flere innovative produkter og services kommer ud på markedet. Midlerne udmøntes fra den del af forskningsreserven for 2016, der vedrører provenuet fra førtidspensions- og fleksjobreformen. Rebudgettering af pulje til erhvervsbeskatningsudvalget Et dynamisk erhvervsliv er en forudsætning for, at vi kan fastholde og styrke Danmarks position blandt verdens rigeste lande. Selvom det er relativt let at starte og drive virksomhed i Danmark, skal vi hele tiden se på mulighederne for at gøre det endnu bedre. Skattereglerne skal ikke være en unødig hindring for at drive virksomhed i Danmark. Regeringen foreslår derfor, at den afsatte pulje til Erhvervsbeskatningsudvalget forhøjes, men får et lidt senere afløb. Regeringen har med afskaffelsen af beskatningen af selskabers gevinster på unoterede porteføljeaktier og lempelsen af udbytteskatten for selskaber gjort det nemmere for iværksættere at opnå finansiering. Regeringen har i forbindelse med vækstpakken fra 2014 derudover nedsat et erhvervsbeskatningsudvalg, der skal belyse eventuelle uhensigtsmæssigheder i indretningen af erhvervs- og kapitalafkastbeskatningen. Skattesystemet bør understøtte neutralitet med hensyn til valget af et arbejdsliv som selvstændig, valg af organisatorisk form, risikotagning mv. Udvalget skal på denne baggrund komme med forslag til en mere neutral og symmetrisk indretning af beskatningen. Side 2 af 8

3 Der er med Aftale om Vækstpakke 2014 afsat en ramme på 210 mio. kr. årligt fra 2016 (2015-niveau), der kan udmøntes på baggrund af udvalgets anbefalinger. Udvalget forventes at afrapportere ved udgangen af Der vil således tidligst kunne lovgives om eventuelle initiativer i løbet af Regeringen foreslår på denne baggrund, at puljen til opfølgning på erhvervsbeskatningsudvalgets anbefalinger rebudgetteres og forhøjes med 140 mio. kr. fra 2018, hvor der afsættes 350 mio. kr. årligt (2015-niveau). De i afsatte midler foreslås anvendt til finansiering af andre vækstinitiativer på skatteområdet. Øget kendskab til brug af crowdfunding Crowdfunding er finansiering gennem bidrag eller investeringer fra en stor gruppe mennesker og vil ofte være rettet mod relativt nystartede virksomheder. Samtidig vil iværksættere ofte have begrænset adgang til finansiering hos pengeinstitutter, bl.a. som følge af lav soliditet og manglende beviser for deres kreditværdighed, og øget brug af crowdfunding kan således styrke mulighederne for at sikre finansiering særligt for iværksættere i opstartsfasen. Regeringen har som led i Aftaler om en Vækstpakke 2014 udarbejdet en analyse af mulighederne for at fremme crowdfunding i Danmark. Rapporten peger på, at der ikke er reguleringsmæssige barrierer for udbredelsen af crowdfunding i Danmark, men at der har været en vis usikkerhed om reglerne for brugen af crowdfunding. Det skyldes, at crowdfunding er en relativt ny finansieringsform i Danmark. Regeringen vil sikre, at kendskabet til crowdfunding udbredes yderligere ved at offentliggøre informationsmateriale om reglerne ved brugen heraf, herunder er der igangsat en indsats for de skattemæssige regler. Derudover vil regeringen udvide vækstkautionsordningen til også at omfatte crowdfundingplatforme. Derved kan iværksættere med gode ideer finde flere relevante investorer, hvilket vil øge dynamikken blandt private virksomheder. Vækst- og lånegarantier til iværksættere Adgangen til lån for iværksættere med begrænset mulighed for at stille sikkerhed understøttes i dag gennem blandt andet vækstlån hos Vækstfonden. Iværksættervirksomheder oplever ofte et behov for at kunne stille garantier over for leverandører eller andre for at kunne påbegynde en opgave eller et projekt. Regeringen vil derfor udvide vækstlåneordningen i Vækstfonden til også at omfatte lånegarantier til iværksættere. Derved sikres, at iværksættere har mulighed for at stille garantier til leverandører. Regeringen vil desuden forlænge den generelle ordning om vækstgarantier for små og mellemstore virksomheder frem til 2020, og ordningen udvides til også at kunne gives på Grønland og Færøerne. Det vil bidrage til, at små og mellemstore virksomheder i fremtiden kan stille garantier, også selvom de har begrænset mulighed for at stille sikkerhed. Modernisering af væksthusenes indsats Mange små og mellemstore virksomheder, herunder iværksættervirksomheder, har et behov for uvildig vejledning om muligheder og barrierer for virksomhedens udvikling. Det kan være i forbindelse med skalering af virksomheden eller i forbindelse med finansielle udfordringer. Væksthusene hjælper med kortlægning af virksomhedens muligheder og kan være en løftestang for at identificere nye forretningsmuligheder. Vejledningen i væksthusene ligger typisk forud for det tidspunkt, hvor det kan betale sig for private rådgivere at yde service. Væksthusene yder problemafklaring og individuel vækstkortlægning for virksomheder med vækstpotentiale samt henviser til relevante private eller offentlige tilbud, der kan tilbyde specielle kompetencer inden for de områder, hvor virksomheden efterspørger rådgivning mv. Evalueringer peger imidlertid på, at der kan være et uudnyttet potentiale til at skabe flere højvækstvirksomheder. Side 3 af 8

4 Regeringen vil derfor arbejde på, at resultatmålene til indsatsen i væksthusene skærpes i forbindelse med den kommende rammeaftale for Væksthusenes indsats frem mod Rammeaftalen indgås med KL medio 2015 i forbindelse med Økonomiaftalen for Flere akademikere i små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheder (SMV er) med akademikere ansat præsterer erfaringsmæssigt bedre end andre SMV er. Højtuddannede, herunder nyuddannede, er imidlertid ikke så tilbøjelige til at søge beskæftigelse i mindre virksomheder, ligesom mindre virksomheder kan være tilbageholdende med at søge efter højtuddannede med anden baggrund end de allerede ansatte. I begge tilfælde ofte på grund af manglende kendskab eller for snævert fokus. Dertil kommer, at iværksættervirksomheder i mange tilfælde har begrænset kontaktflade til de myndigheder, der normalt formidler ledig arbejdskraft. Der eksisterer allerede ordninger, der har til formål at matche ledige akademikere med virksomheder, herunder SMV er og iværksættervirksomheder. I regi af Beskæftigelsesministeriet sigter løntilskudsog traineeordninger mod at få ledige akademikere i ansættelse på private virksomheder med løntilskud. Samtidig er det et gennemgående princip fra den seneste beskæftigelsesreform, at den virksomhedsopsøgende indsats skal styrkes, og at aktiviteter for ledige i højere grad skal være virksomhedsrettede. Derudover har InnoBooster-programmet i regi af Uddannelses- og Forskningsministeriet fokus på at få akademikere til at understøtte innovation i private virksomheder med hjælp fra løntilskud. Alligevel opleves det, at der kan der kan være behov for at udbrede kendskabet til ordningerne for at fremme jobmatchet mellem akademikere og SMV er. Regeringen vil derfor sætte fokus på at udbrede kendskabet til de eksisterende ordninger gennem det virksomhedsopsøgende arbejde og virksomhedskontakterne i hhv. erhvervsfremmesystemet, beskæftigelsessystemet og hos Danmarks Innovationsfond. Indsatsen kan fx ske via en eller flere matching-events, hvor udvalgte iværksættervirksomheder og SMV er mødes med ledige akademikere og repræsentanter for de offentlige aktører. Som led i indsatsen kan der desuden samles information målrettet iværksættere og SMV er om eksisterende ordninger og mulige kontaktpunkter i systemerne. Styrket indsats for undervisning i entreprenørskab Det kræver en stærk indsats i hele uddannelsessystemet at skabe dygtige iværksættere, og der skal en særlig indsats til, for at de gode erfaringer med innovation og entreprenørskab i undervisningen udbredes og i højere grad integreres på de relevante uddannelser. Undersøgelser af effekter af entreprenørskabsundervisning har vist, at det er vigtigt, at undervisningen tager udgangspunkt i de studerendes baggrund, egne idéer og erfaring med iværksætteri, og at undervisere og studerende på universiteterne skal arbejde med entreprenørskab inden for deres faglighed. Der er over de seneste år opbygget solide erfaringer med at integrere innovations- og entreprenørskabselementer i undervisningen i det danske undervisningssystem. Blandt andet har Fonden for Entreprenørskab siden 2009 arbejdet med at udvikle og videreudvikle undervisning med fokus på innovation og entreprenørskab på alle niveauer af uddannelsessystemet. Med EUD-reformen har der desuden været fokus på integration af entreprenørskab på erhvervsuddannelserne. På de videregående uddannelser er der opbygget erfaringer med at integrere innovations- og entreprenørskabselementer i undervisningen over de senere år, men det er en konkret udfordring at udbrede innovations- og entreprenørskabselementer til flere fag og uddannelser. Ofte mangler studieleder og studienævn konkret viden om, hvad det vil sige at arbejde med innovation og entreprenørskab i en uddannelsesmæssig sammenhæng, og hvordan det kan tilpasses den specifikke uddannelse eller fag. Side 4 af 8

5 En styrket uddannelsesindsats i entreprenørskab stiller store krav til underviseren og de metoder, som anvendes. Samtidig skal der sættes yderligere fokus på de særlige iværksættertalenter på erhvervsskolerne og de videregående uddannelser samt de studerendes overgang til at være iværksættere på fuld tid. Regeringen vil derfor afsætte en pulje på knap 25 mio. kr., der kan supplere Fonden for Entreprenørskabs arbejde med at udvikle og videreudvikle undervisning med fokus på entreprenørskab. Det vil være muligt at ansøge om midler til opkvalificering af lærere eller udvikling og implementering af fx undervisningsforløb rettet mod entreprenørskab på såvel gymnasierne, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Ansøgerne til puljen vil skulle bidrage med medfinansiering svarende til det ansøgte støttebeløb. Det kan understøtte et behov for et kvalitetsløft af undervisernes metoder og kompetencer på området. For erhvervsuddannelserne skal indsatsen ses som et supplement til den opkvalificering af lærerne, der allerede indgår i EUD-reformen. Regeringen vil derudover afsætte 2 mio. kr. til udvikling af et kursusudbud målrettet uddannelses- og studielederne på universiteterne. Fokus vil være på at understøtte integrationen af innovative og entreprenørielle elementer i universitetsuddannelserne, hvor det er relevant. Det vil kunne understøtte videnopbygning blandt studieledere. Denmark Bridge Erhvervs- og iværksætternetværk på tværs af grænser Flere iværksættere har ønsker om at operere internationalt, og udenlandske investorer kan lette adgangen til de internationale markeder. Det skyldes, at de udenlandske investorer både kan bidrage med kapital, kompetencer og et internationalt netværk. Det kan dog være vanskeligt for danske iværksættere at etablere de rette udenlandske kontakter hjemmefra. Særligt blandt IKT-virksomheder opleves der en interesse for at skabe kontakter i investor- og teknologimiljø i Silicon Valley. Derfor har regeringen i løbet af de sidste fire år opbygget Scaleitprogrammet under Innovation Center Denmark i Silicon Valley. Scaleit fokuserer på at styrke iværksætternes kompetencer og give en praktisk indførelse i, hvordan man driver virksomhed i Silicon Valley. For at styrke indsatsen yderligere vil regeringen oprette Denmark Bridge et erhvervsnetværk for IKT-virksomheder i Silicon Valley. Netværket vil være et offentligt-privat initiativ og bestå af danske og internationale erhvervsfolk og investorer med tilknytning til området. Denmark Bridge skal komplementere den eksisterende indsats og tilføre et stærkere fokus på blandt andet finansieringssiden. Global Matching Facility Investeringer i nystartede virksomheder er risikofyldte for investorerne, og derfor kan iværksættere opleve udfordringer med at tiltrække investeringer i opstartsfasen. Derfor yder Vækstfonden i dag venturekapital og en række former for lån til private virksomheder. Det reducerer investorernes risiko ved investeringer i de omfattede virksomheder, og gør det mere attraktivt at investere i iværksættervirksomhederne. Vækstfondens ordninger har dog hovedsageligt fokuseret på at matche kapital fra danske investorer. I takt med at flere iværksættere ønsker at operere internationalt og derfor har fokus på at tiltrække udenlandske investorer, er det vigtigt, at Vækstfondens ordninger også giver mulighed for at matche udenlandske investeringer. Regeringen vil derfor oprette en Global Matching Facility i regi af Vækstfonden med en ramme på i alt 120 mio. kr., der vil matche danske og udenlandske investeringer i opstarten af virksomheder Heraf målrettes 100 mio. kr. mod investeringer, der medfinansieres af business angels fra ind- og udland. Kapital fra business angels udgør en alternativ risikovillig finansieringskilde for iværksættere Side 5 af 8

6 særligt i opstartsfasen, hvor business angels kan tilføre iværksættervirksomhederne både kapital og kompetencer. Dog er finansieringsformen ikke så udbredt i Danmark som i andre lande. Derudover vil regeringen afsætte 20 mio. kr. til at forlænge Vækstfondens syndikeringslån til udgangen af De videreføres som Globale Vækstlån og vil matche investeringer i teknologitunge virksomheder fra danske og udenlandske investeringer, da flere teknologitunge virksomheder har internationalt fokus blandt andet på Silicon Valley. Samtidig er det særlig vigtigt for teknologitunge virksomheder at have adgang i risikovillig kapital i opstartsfasen. Det skyldes, at de har behov for at foretage store investeringer i kapitalapparat i de tidlige stadier for at etablere sig på markedet. Styrket rådgivning til virksomheder Det offentlige innovationssystem understøtter virksomhedernes udvikling og introduktion af nye teknologier. For at sikre endnu mere udvikling og innovation vil regeringen styrke rådgivningen til danske virksomheder, så endnu flere fremadrettet vil gøre brug af innovationssystemet. Virksomheder, som investerer i forsknings- og udviklingsaktiviteter for at udvikle produktionsprocesser eller produkter, har større værditilvækst pr. ansat end virksomheder, der ikke investerer i forsknings- og udviklingsaktiviteter. Mere innovation og introduktion af nye teknologier i virksomhederne vil derfor bidrage til at øge virksomhedernes produktivitet. Det kan innovationssystemet bidrage til. En analyse af virksomhedernes brug af innovationssystemet viser, at den vigtigste årsag til, at nogle virksomheder ikke bruger de offentlige innovationsordninger, er manglende kendskab. Regeringen vil derfor udvikle innovationsagentordningen i de godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-institutter). Innovationsagenterne skal fremadrettet både tilbyde teknologisk innovationsrådgivning til virksomhederne og grundlæggende rådgivning om finansieringsmulighederne i Vækstfonden. Regeringen vil endvidere understøtte et mentornetværk, hvor virksomhedsledere i virksomheder med et udviklingspotentiale kan få tilbud sparing af erfarne entreprenører og virksomhedsejere, som har prøvet at arbejde med innovation og teknologiudvikling i egen virksomhed. Mentorerne skal have praksiserfaring med implementering ny teknologi eller med at arbejde med innovation i en virksomhed og vil derfor kunne bidrage til, at flere virksomheder får øje på mulighederne og vælger at anvende teknologi i forretningen og forsøge sig med udvikling af nye produkter og processer. Fast-track fra forskning til innovation Forskning skaber nye muligheder, men mange forskningsprojekter omsættes fortsat ikke til innovation og fornyelse. For at sikre en bedre udnyttelse af potentialet i forskningsprojekter vil regeringen styrke overgangen fra forskning til den tidlige innovationsfase. Det skal ske i form af en fast-track for forskere, som tidligere er bedømt og fundet kvalificerede til at modtage en forskningsbevilling fra Det Frie Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond. De forskningsprojekter, der er støttet af de tre fonde, har allerede undergået en grundig bedømmelse af forskningshøjde og potentiale. Forskerne skal sammen med deres institution kunne ansøge Danmarks Innovationsfond om støtte til at videreudvikle de opfindelser og forretningsideer, som er opstået i forbindelse med deres forskningsprojekt. Ansøgningen skal ikke afvente afslutningen af det oprindelige forskningsprojekt, men kan søges løbende for at undersøge evt. kommercialiseringsaspekter af forskningsprojektet. Side 6 af 8

7 Støtten skal eksempelvis kunne bruges til at: Teste og skabe holdbare løsninger på evt. tekniske problemer. Klarlægge evt. IPR-spørgsmål sammen med ansættelsesinstitutionen. Klargøre budget og kommercielle spørgsmål. Skabe forbindelse til senere finansiering fx venture-funding ved virksomhedsetablering. Dække udgifter forbundet med at samarbejde med en virksomhed om videreudviklingen. Der afsættes 10 mio. kr. i henholdsvis 2015 og 2016 til en forsøgsperiode med fast-track-ordningen. Midlerne tilvejebringes inden for rammerne af de frie midler i Danmarks Innovationsfond. Bedre momskontrol med udenlandsk nethandel Regeringen vil justere de eksisterende regler vedrørende momskontrol, så det bliver nemmere for SKAT at føre kontrol med momsafregningen fra udenlandske e-handelsfirmaer. Det skal medvirke til at sikre, at udenlandske e-handelsfirmaer afregner den moms, de skal til Danmark, således at der ikke sker en konkurrenceforvridning til fordel for udenlandsk nethandel. Efter momsreglerne skal virksomheder i EU, der sælger til danske kunder, først registreres og betale moms i Danmark, når omsætningen overstiger kr. årligt. SKAT arbejder med flere indsatsprojekter for at sikre overholdelse af reglerne, men de er administrativt tunge, fordi SKAT skal bede udenlandske myndigheder om oplysninger, hver gang de skal undersøge en virksomhed. SKAT kan i dag via en tilladelse fra Skatterådet få adgang til kreditkortinformationer for at kontrollere, om skatteansættelsen er korrekt. En tilsvarende bestemmelse om at få Skatterådets tilladelse til at indhente oplysninger findes ikke i momsloven. Det betyder, at SKAT ikke kan få adgang til at indhente oplysninger om anvendelsen af danske betalingskort på udenlandske hjemmesider for at kontrollere, om en udenlandsk virksomhed i EU sælger varer til danske kunder over eller under grænsen på kr. For at sikre at danske og udenlandske virksomheder sidestilles, vil regeringen derfor gøre det nemmere for SKAT at anmode om oplysninger til brug for momskontrol af udenlandsk nethandel. Det vil konkret ske ved, at der indsættes en hjemmel i momsloven til at få Skatterådets tilladelse til generelle momsindsatsprojekter. Initiativet forventes at træde i kraft fra 2016 (initiativet kan træde i kraft efter vedtagelse i Folketinget). Ud over at mindske konkurrenceforvridninger mellem danske og udenlandske virksomheder må tiltaget forventes at øge momsprovenuet fra den udenlandske nethandel og muligvis øge omsætningen i den danske detailhandel. Det kan forhindre erosion af skattebasen. Anvendelse af privat NemID til erhvervsløsninger Små virksomheder finder i dag administrationen af NemID medarbejdersignatur og offentlig forbrugeradministration kompliceret. Blandt små og mellemstore virksomheder og foreninger er der derfor stor efterspørgsel efter en løsning, som vil sikre en enklere adgang til offentlig digital selvbetjening. Regeringen vil derfor bruge 6 mio. kr. på at give mulighed for at anvende privat NemID til erhvervsløsninger i virksomheder, hvor der kun er én person, som tegner virksomheden. Initiativet vil primært være relevant for små og mellemstore virksomheder, hvor der kun er en enkelt ejer, eller for virksomheder og foreninger, som tegnes af én person. Forslaget vil være en administrativ lettelse for de små virksomheder, som i dag finder administrationen af NemID medarbejdersignatur og offentlig brugeradministration kompliceret. Ejeren eller den tegningsberettigede vil kunne agere på virksomhedens vegne med sit private NemID via en kobling til Side 7 af 8

8 virksomhedens CVR-nr. Desuden vil virksomheden let kunne udstede fuldmagter med privat NemID til eksterne 3. parter, fx revisorer eller advokater, som kan agere på virksomhedens vegne. Økonomi Samlet set vil regeringen anvende 1,1 mia. kr. frem mod 2019 på at sikre bedre vilkår for investeringer og iværksættere, jf. tabel 1. Tabel 1. Udgifter og finansiering i udspillet Bedre vilkår for investeringer og iværksættere Mio. kr I alt Smidigere afskrivningsregler for FoU-omkostninger Rebudgettering af pulje til erhvervsbeskatningsudvalget Anvendelse af privat NemID til erhvervsløsninger Udgifter i alt Anvendelse af provenu fra refusionsomlægning Pulje til erhvervsbeskatningsudvalget Råderumsfinansiering Finansiering i alt Anm.: Initiativer og finansiering vedr. skatte- og afgiftslempelser er opgjort i afrundet 2015 BNP-niveau, mens øvrige initiativer og finansiering af opgjort i 2015-pl. Side 8 af 8