Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentialer og barrierer for automatisering i industrien"

Transkript

1 Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015

2 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 år. Det vurderer Ingeniørforeningens industripanel i en undersøgelse blandt 846 medlemmer. Hvis tidshorisonten for tilbagebetaling øges til 5 år, stiger skønnet for at øge produktiviteten til 24 procent. Med en årlig bruttoværditilvækst i industrien på godt 230 mia. kroner i 2014 svarer det til et automatiseringspotentiale på mellem 41 og 55 mia. kroner. Det er især fremstillingsprocesserne, der er automatiseret. I gennemsnit er automatiseringsgraden i fremstillingsprocessen vurderet til 5,8 på en skala fra 1 til 10. Mindst automatiseret er arbejdsprocesserne i virksomhedernes lagerfunktioner. Her er automatiseringsgraden i gennemsnit vurderet til 3,9. De større virksomheder har den mest automatiserede produktion, men også mange mindre virksomheder har en høj grad af automatisering. Virksomheder under 50 ansatte er mindst automatiseret. Særligt de fynske, vestjyske og nordjyske virksomheder halter bagefter de andre danske virksomheder i forhold til automatisering. Det har især været ønsket om lavere produktionsomkostninger, mindre spild og færre fejl, som har været begrundelsen for at automatisere virksomhederne. Også større fleksibilitet og bedre produktionsplanlægning har været en væsentlig drivkraft for automatiseringsprocessen. De største barrierer for at automatisere er mangel på tid samt manglende viden om automatisering på alle niveauer i virksomheder. Derudover fremhæves finansiering og kvalificeret arbejdskraft. Fra 1994 til 2014 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra til , hvilket svarer til ca. 31 pct. fald i industribeskæftigelsen. I samme periode er værditilvæksten steget med 27 procent. Produktiviteten er dermed steget med 86 pct. i perioden, hvilket giver en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 3,1 pct. for industrien. Gennem de seneste 20 år er der installeret godt industrirobotter og internationalt set ligger Danmark højt, hvis man vurderer automatiseringen af industrien som antal industrirobotter pr ansatte. De danske virksomheder er dog tæt forfulgt af blandt andet sine belgiske, amerikanske og spanske konkurrenter. På de fleste virksomheder har automatisering af produktionen betydet, at der er kommet flere højtuddannede, mens der omvendt er blevet færre ufaglærte job. Hver femte virksomhed ville have flyttet produktionen til udlandet, hvis de ikke havde automatiseret. 32 procent af industripanelet forventer, at der bliver ansat flere ufaglærte i virksomhederne i løbet af de næste 1-2 år. Der er hhv. 46 procent og 63 procent, der forventer, at der bliver ansat flere faglærte og højtuddannede i de næste par år. 2

3 Indledning Globaliseringen har betydet, at dansk produktion er endnu mere konkurrenceudsat end tidligere. Med et relativt højt lønniveau har Danmark lettere ved at konkurrere på produkter med højt teknologiindhold, og de fleste har accepteret, at ny teknologi og øget automatisering er et grundvilkår for at klare sig i den globale konkurrence. En øget automatisering kan være et element til at effektivisere industriproduktionen i Danmark yderligere. Automatisering vil ofte sænke produktionsomkostningerne og øge konkurrenceevnen, men kritikere vil også pege på, at robotter kan betyde færre arbejdspladser - ikke mindst for de kortuddannede. Omvendt kan manglende automatisering i sidste ende betyde, at endnu flere arbejdspladser rykker til lande med lavere lønomkostninger. Samtidig med lavere omkostninger kan automatisering styrke virksomhedens fleksibilitet ved at gøre det lettere at producere serier i mindre målstok af høj ensartet kvalitet målrettet den enkelte kundes behov. Endelig kan det give virksomheden et detaljeret kendskab til, hvor stor volumen/kapacitet man kan producere. Det gør det nemmere at levere til tiden og tage nye ordrer ind. På trods af at der kan ligge mulige rentable investeringer i automatisering, kan der for den enkelte virksomhed være en række barrierer, der i sidste ende betyder, at virksomheden ikke gennemfører investeringerne. Det kan være: 1. Manglende teknisk indsigt i virksomhederne om potentialet og i hvilken teknologi, som der skal investeres i. Det kan fx omhandle fleksibiliteten i automatiseringssystemer, pris og holdbarhed på de forskellige automatiseringsløsninger. 2. Manglende kompetencer hos medarbejderne på alle niveauer i virksomheden. 3. Manglende kapital herunder mangelfuld indsigt blandt medarbejderne i bankerne, som skal godkende lån til ny produktionsteknologi. 4. Manglende anvendt offentlig forskning i mulighederne for ny produktionsteknologi. For at kvalificere diskussionen om potentialer og barrierer ved automatisering har Ingeniørforeningen, IDA spurgt 846 erhvervsaktive medlemmer ansat på produktionsvirksomheder (IDAs Industripanel), om deres vurdering af potentialet for produktivitetsforbedringer gennem automatisering af produktionen, samt hvilke barrierer der er for at realisere potentialet. 3

4 Industrirobotter i Danmark Der er allerede sket en kraftig vækst i automatiseringen af industrien. Gennem de seneste godt 20 år er der således installeret mere end industrirobotter i Danmark (figur 1). Figur 1: Antal industrirobotter i Danmark (akkumuleret) Kilde: IFR (International Federation of Robotics) samt DIRA (Dansk Robot Netværk) Internationalt set ligger Danmark højt, hvis man vurderer automatiseringen af industrien ud fra antal industrirobotter pr ansatte (figur 2). Mest automatiseret er Sydkorea og Japan med henholdsvis 396 og 322 robotter pr ansatte, mens Tyskland, Sverige og Italien ligger højest blandt de europæiske lande. Danmark ligger på en 6. plads med 155 robotter pr ansatte. Figur 2: Antal industrirobotter pr ansatte i udvalgte lande Gns. hele verden = 58 Kilde: IFR (International Federation of Robotics) 4

5 Nuværende automatisering Potentialerne for produktivitetsforbedringer ved yderligere automatisering af produktionen afhænger i høj grad af den nuværende grad af automatisering. Jo mindre den nuværende automatiseringsgrad er, des flere lavthængende frugter må der formodes at være. Deltagerne i industripanelet vurderer, at det er fremstillingsprocesserne, der mest er automatiseret. I gennemsnit er automatiseringsgraden i fremstillingen vurderet til 5,8 på en skala fra 1 til 10 (figur 3). Mindst automatiseret er arbejdsprocesserne på lageret. Her er automatiseringsgraden i gennemsnit vurderet til 3,9. Det er værd at bemærke, at der er betydelig spredning i automatiseringen på de forskellige virksomheder. Der er således 24 procent, som vurderer, at virksomhedens fremstillingsproces har en meget lav automatiseringsgrad (3 eller mindre på en skala fra 1 til 10), mens der omvendt er 33 procent som vurderer, at virksomheden har en meget højt automatiseret produktion (8 eller højere). Figur 3: Hvordan vil du vurdere graden af automatisering på virksomheden på følgende områder: (vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt uden automatisering og 10 er fuldt automatiseret) Lager 3,9 Pakning 4,3 Montage 4,5 Fremstilling 5,8 1 = ingen automatisering 10 = Fuldt automatisereret Som det fremgår af tabel 1, er der en klar sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og graden af automatisering, hvor de største virksomheder på alle områder har automatiseret processerne mest. 5

6 Tabel 1: Hvordan vil du vurdere graden af automatisering på virksomheden på følgende områder: (vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt uden automatisering og 10 er fuldt automatiseret) Fremstilling Montage Pakning Lager ansatte 4,5 3,0 2,1 1, ansatte 5,0 3,5 3,2 2,9 Over 250 ansatte 6,4 5,1 5,1 4,6 Alle virksomheder 5,8 4,5 4,3 3,9 Gennemsnittet for graden af automatisering i de enkelte brancher går fra 3,7 til 6,1. Størst automatisering af alle processer fra fremstilling over montage og pakning til lager finder man i medicinalindustrien (tabel 2). Også fødevareindustrien, plastindustrien og elektronikindustrien er mere automatiseret end gennemsnittet. I den lavere ende ligger metalindustrien, maskinindustrien og fremstilling af elektrisk udstyr. Tabel 2: Hvordan vil du vurdere graden af automatisering på virksomheden på følgende områder: (vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt uden automatisering og 10 er fuldt automatiseret) Fremstilling Montage Pakning Lager Gns. Medicinalindustri 6,7 6,2 6,3 5,0 6,1 Kemisk industri 6,7 5,1 6,2 4,5 5,6 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 6,3 4,7 6,0 4,6 5,4 Plast-, glas- og betonindustri 6,3 5,4 4,8 4,4 5,2 Møbelindustri 6,9 4,8 4,6 3,5 5,0 Elektronikindustri 6,2 5,1 3,7 3,7 4,7 Alle virksomheder 5,8 4,5 4,3 3,9 4,6 Fremstilling af elektrisk udstyr 5,4 4,4 3,6 3,6 4,2 Transportmiddelindustri 4,8 3,1 3,2 4,3 3,8 Træ- og papirindustri, trykkerier 5,0 4,0 3,9 2,2 3,8 Metalindustri 5,4 3,4 3,0 3,0 3,7 Maskinindustri 4,8 3,5 3,1 3,3 3,7 6

7 Tabel 3: Hvordan vil du vurdere graden af automatisering på virksomheden på følgende områder: (vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt uden automatisering og 10 er fuldt automatiseret) Fremstilling Montage Pakning Lager Gns. Syd- og Sønderjylland 6,3 5,0 4,8 4,5 5,1 Hovedstadsområdet 6,0 5,0 5,0 4,4 5,1 Østjylland 5,9 4,6 4,2 4,1 4,7 Øvrige Sjælland, Lolland og Falster 6,3 4,6 4,4 3,5 4,7 Hele landet 5,8 4,5 4,3 3,9 4,6 Vestjylland 5,9 4,5 4,2 3,8 4,6 Nordjylland 4,6 3,0 2,8 2,6 3,2 Fyn 4,4 2,7 2,8 2,5 3,1 Investeringer i automatisering At graden af automatisering er større i de store virksomheder afspejler sig naturligt i, at det også er her, investeringerne er størst. Blandt de store virksomheder med flere end 250 ansatte er det kun 10 procent, som slet ikke har investeret i automatisering de seneste 5 år, mens yderligere 9 procent kun har investeret en lille del af, hvad der er økonomisk rentabelt (tabel 4). I de små virksomheder med mellem 10 og 50 ansatte er der 37 procent, som slet ikke har investeret i automatisering af produktionsprocesserne, mens yderligere 18 procent kun har foretaget små investeringer. Tabel 4: Hvordan vil du betegne virksomhedens investeringer i teknologi til automatisering af virksomhedens opgaver de seneste 5 år? Antal ansatte på virksomheden Over 250 Alle Vi har automatiseret stort set alt hvad der er økonomisk rentabelt 2% 3% 8% 6% Vi har automatiseret en stor del af hvad der er økonomisk rentabelt 28% 30% 42% 37% Vi har kun automatiseret en mindre del af hvad der er økonomisk rentabelt 15% 25% 21% 21% Vi har kun automatiseret en lille del af hvad der er økonomisk rentabelt 18% 12% 9% 10% Vi har stort set ikke automatiseret 37% 22% 10% 16% Ved ikke 0% 9% 11% 9% I alt 100% 100% 100% 100% 7

8 Potentialer Medlemmerne af Ingeniørforeningen, IDAs industripanel vurderer i gennemsnit, at virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer i virksomheden, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 år. Hvis kravet om tilbagebetalingstid hæves til 5 år stiger skønnet for at øge produktiviteten til 24 procent. Med en årlig bruttoværditilvækst i industrien på godt mia. kroner i 2014, svarer det til et automatiseringspotentiale på mellem 41 og 55 mia. kroner 2. Hvis man bruger det mest optimistiske skøn, vil potentialet stige til 64 mia. kroner, når kravet er, at investeringerne skal være tilbagebetalt på 5 år. Tabel 5: Potentiale for at øge produktiviteten på virksomhederne ved at gennemføre alle automatiseringer, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 hhv. 5 år Lavt skøn Mellem skøn Højt skøn Tilbagebetalingstid på under 2 år 16% 18% 21% Tilbagebetalingstid på under 5 år 19% 24% 28% Medlemmerne af Ingeniørforeningen, IDAs Industripanel vurderer, at der er potentialer i alle dele af produktionsprocessen (figur 4). Det gælder såvel fremstillings-, montage-, paknings- og lagerprocesserne. Der er stor forskel på potentialerne i de enkelte virksomheder. Der er fx 27 procent, som svarer, at der kun er et lille potentiale (3 eller mindre på en skala fra 1 til 10), mens der omvendt er 31 procent, der vurderer, at potentialet er stort (8 eller over på en skala fra 1 til 10). 1 BVT i løbende priser (Danmarks Statistik). Der er i 2015 sket ændringer i opgørelsen af nationalregnskabet, der gør, at det ikke er muligt at sammenligne direkte med vurdering af potentialer fra tidligere år. 2 Til sammenligning viser en rapport fra CEBR, at produktiviteten i industrien kunne øges med 15 pct., hvis industrien automatiserer som i de mest automatiserede lande (www.aimprojekt.dk) 8

9 Figur 4: Hvordan vurderer du potentialet for produktivitetsforbedringer ved yderligere automatisering på virksomheden på følgende områder? (Vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget lille og 10 er meget stort) Lager 5,2 Pakning 4,8 Montage 5,0 Fremstilling 5,7 1 = Meget lille 10 = Megetstort Resultaterne fra undersøgelsen viser, at virksomhederne i hovedstadsområdet og Nordjylland vurderes til at have det største potentiale for automatisering. Mindst potentiale vurderes der at være i Syd- og Sønderjylland samt Vestjylland. Der er dog kun mindre forskelle mellem landsdelene. Tabel 6: Potentiale for at øge produktiviteten på virksomhederne ved at gennemføre alle automatiseringer, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 hhv. 5 år Tilbagebetalingstid på under 2 år (mellem skøn) Tilbagebetalingstid på under 5 år (mellem skøn) Hovedstadsområdet 20% 26% Nordjylland 20% 27% Fyn 19% 28% Øvrige Sjælland, Lolland og Falster 19% 21% Hele landet 18% 24% Østjylland 18% 22% Vestjylland 16% 19% Syd- og Sønderjylland 15% 21% Der er store forskelle mellem de forskellige brancher. I medicinalindustrien, som i forvejen er den branche med størst automatiseringsgrad, er effektiviseringspotentialet anslået til at være 23 procent med en tilbagebetalingstid på 2 år, mens det kun er 15 procent i møbelindustrien. 9

10 Tabel 7: Potentiale for at øge produktiviteten på virksomhederne ved at gennemføre alle automatiseringer, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 hhv. 5 år Tilbagebetalingstid på under 2 år (mellem skøn) Tilbagebetalingstid på under 5 år (mellem skøn) Medicinalindustri 23% 29% Andet 20% 26% Metalindustri 20% 24% Elektronikindustri 19% 23% Føde-, drikke- ogtobaksvareindustri 18% 23% Alle Brancher 18% 24% Fremstilling af elektrisk udstyr 18% 20% Plast-, glas- og betonindustri 18% 24% Træ- og papirindustri, trykkerier 16% 22% Maskinindustri 16% 22% Kemisk industri 16% 22% Møbel og anden industri mv. 15% 26% Automatisering og beskæftigelse Beskæftigelsen i industrien har ændret sig dramatisk de seneste 20 år (Figur 5). Fra 1994 til 2014 er antallet af beskæftigede faldet fra til , Samtidig er uddannelsessammensætningen ændret markant 4. Fra at udgøre knap halvdelen (47 procent) af de beskæftigede i industrien for 20 år siden udgør de ufaglærte i dag kun mindre end hver tredje (30 procent). Faldet i den samlede beskæftigelse og faldet i andelen af ufaglærte har betydet, at der i dag kun er ufaglærte tilbage af de , der var i De højtudannede udgør omvendt en stigende andel. Fra at udgøre 2 procent i 1994 er andelen med lange videregående uddannelser nu tredoblet til 7 procent af de beskæftigede i industrien. I absolutte tal er det en stigning fra til Fra 1994 til 2014 er værditilvæksten steget med 27 procent. Produktiviteten er dermed steget med 86 pct. i perioden, hvilket giver en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 3,1 pct. for industrien. 3 Tal fra nationalregnskabet 4 Uddannelsessammensætningen er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgjort ultimo året 10

11 Figur 5: Udvikling i beskæftigelsen i industrien fordelt efter uddannelse ( ) Beskæftigede 1994: % 10% Beskæftigede 2004: % 14% Beskæftigede 2014: % 7% 17% 43% 45% LVU KVU/MVU Faglærte Ufaglærte Kilde: Danmarks Statistik 47% 39% 30% Deltagerne i Ingeniørforeningen, IDAs industripanel er blevet spurgt om, hvad automatiseringen har betydet for antallet af ansatte på deres virksomhed (tabel 8). På de fleste virksomheder har automatisering af produktionen betydet, at der er kommet flere højtuddannede, mens der omvendt er blevet færre ufaglærte job. For de faglærtes vedkommende svarer 24 procent af paneldeltagerne, at der er kommet flere i den gruppe, mens 15 procent vurderer, at der er kommet færre. På størsteparten af virksomhederne er der hverken kommet flere eller færre faglærte. Tabel 8: Hvad har investeringerne i automatisering betydet for antallet af ansatte? (Alle virksomheder). Der er kommet flere Uændret Der er kommet færre I alt Højtuddannede 39% 58% 3% 100% Faglærte 24% 61% 15% 100% Ufaglærte 12% 44% 44% 100% I tabel 9 er beskæftigelseseffekten fordelt efter antallet af ansatte på virksomhederne. Det er især de helt store virksomheder, hvor skiftet fra ufaglært til uddannet arbejdskraft er markant. Hver anden af de store virksomheder har skåret ned på antallet ufaglærte medarbejdere i forlængelse 11

12 af investeringer i automatisering af produktionsprocesserne. Tendensen er dog den samme på store såvel som små virksomheder. Tabel 9: Hvad har investeringerne i automatisering betydet for antallet af ansatte? (Fordelt efter virksomhedernes størrelse) Der er kommet flere Uændret Der er kommet færre I alt Små virksomheder (10-50 ansatte) Højtuddannede 25% 70% 5% 100% Faglærte 20% 70% 10% 100% Ufaglærte 10% 54% 36% 100% Mellemstore virksomheder ( ansatte) Højtuddannede 29% 70% 1% 100% Faglærte 21% 68% 11% 100% Ufaglærte 15% 51% 34% 100% Store virksomheder (over 250 ansatte) Højtuddannede 44% 52% 4% 100% Faglærte 27% 57% 16% 100% Ufaglærte 11% 40% 50% 100% Andre studier har vist, at der er en umiddelbar negativ beskæftigelseseffekt af automatisering, men at en del af nedgangen genvindes på længere sigt 5. Deltagerne i Industripanelet er blevet spurgt, om deres virksomheder forventer at ansætte flere i løbe af de næste par år. Svarene er vist i tabel 10, hvor virksomhederne er delt op efter graden af automatisering i dag. Der er ikke noget, der tyder på, at højt automatiserede virksomheder ansætter færre medarbejdere på kortere sigt, men omvendt er der heller ikke belæg for at konkludere, at beskæftigelsen genvindes inden for de første par år. Tabel 10: Har din virksomhed inden for den næste 1-2 år planer om at ansætte flere medarbejdere i Danmark? Lavt automatiseringsnivearingsniveaniveau Middel automatise- Højt automatiserings- Alle Højtuddannede 67% 56% 65% 63% Faglærte 47% 41% 49% 46% Ufaglærte 34% 26% 35% 32% En anden vinkel på beskæftigelseseffekten af automatisering er vist i tabel 11. Hver femte deltager i Industripanelet har svaret, at virksomhedens produktion ville være flyttet ud af Danmark, hvis de ikke havde 5 AIMprojekt.dk 12

13 gennemført en automatisering. Seks ud af 10 virksomheder havde i nogen eller høj grad flyttet til udlandet, hvis ikke der var blevet automatiseret. Tabel 11: I hvor høj grad passer følgende udsagn på din virksomhed? Hvis virksomheden ikke automatiserede produktionen, ville den blive flyttet til udlandet I høj grad 21% I nogen grad 39% I ringe grad 25% Slet ikke 12% Ved ikke 3% Total 100% Motiver for automatisering De væsentligste årsager til at automatisere produktionen har været ønsket om at reducere omkostningerne og at opnå en lavere fejlprocent. Også mindre spild og hurtigere produktionsprocesser har betydning, når der træffes beslutning om at investere i automatisering. Derimod tillægges det kun mindre betydning, at der kan være færre rekrutteringsomkostninger og mindre afhængighed af arbejdskraft (figur 6). Figur 6. Hvor vigtige har følgende bevæggrunde været for at automatisere? (vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt uden betydning og 10 er meget vigtigt) Færre rekrutterings- og oplæringsomkostninger Mindre afhængighed af arbejdskraft Bedre arbejdsmiljø Øget fleksibilitet i produktionen (at kunne producere "just-in-time") Mulighed for at øge produktionen - fx gennem døgndrift Mindre spild Færre fejl Lavere produktionsomkostninger 4,6 5,7 6,2 6,3 6,4 6,8 7,6 8, Barrierer De væsentligste barrierer for automatisering vurderes at være mangel på tid til at gennemføre investeringen og implementere ændringerne i produktionsprocesserne. Mangel på viden og teknisk indsigt blandt både ledere og medarbejdere samt mangel på kapital udgør også en barriere, mens der kun er oplevet ringe modstand blandt medarbejderne. Det kan virke paradoksalt, at der på den ene side gives udtryk for, at 13

14 der mangler viden blandt ledere og medarbejdere, mens virksomhederne ikke synes, at de mangler adgang til vidensinstitutioner eller uafhængig rådgivning. Figur 7: I hvilket omfang har virksomheden oplevet følgende barrierer for at gennemføre automatisering? (vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt uden betydning og 10 er meget stor barriere) Gældende lovgivning - fx arbejdsmiljølovgivningen Manglende adgang til vidensinstitutioner Vi har manglet uafhængig rådgivning om muligheder og implementering Modstand blandt medarbejderne Regler for afskrivning Mere fokus på avancerede produktionsteknologi på ingeniøruddannelserne Mangel på kvalificeret arbejdskraft Manglende adgang til finansiering Manglende viden blandt medarbejderne Manglende viden blandt ledelsen Mangel på tid 3,0 3,1 3,2 3,4 3,4 3,7 3,8 4,2 4,8 5,2 5, Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent René Flege Højmark ( ), presserådgiver Ole Haun ( ) eller chefanalytiker Klaus Jørgensen ( ). Metode Undersøgelsen er gennemført i IDAs industripanel, blandt medlemmer som alle er beskæftiget på produktionsvirksomheder. I alt er der kommet 846 svar Analysen er afsluttet oktober

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien December 2016 Automatisering/digitalisering i industrien Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent,

Læs mere

Automatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse

Automatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse Automatisering på arbejdsmarkedet En befolkningsundersøgelse Januar 2016 Automatisering på arbejdsmarkedet Indledning Hele vejen gennem industrialiseringen har indførelse af teknologi betydet, at arbejdsopgaver,

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

STORT AUTOMATISERINGSPOTENTIALE HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER. Vækstpolitisk analyse

STORT AUTOMATISERINGSPOTENTIALE HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER. Vækstpolitisk analyse STORT AUTOMATISERINGSPOTENTIALE HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Vækstpolitisk analyse JANUAR 216 STORT AUTOMATISERINGSPOTENTIALE HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Udviklingen inden for automatisering

Læs mere

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK

INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Højproduktive virksomheder

Højproduktive virksomheder Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Delrapport - Industriens struktur og beskæftigelsesudvikling

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher

Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Den 9.januar 2013 Dagsordenens pkt. 2 Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Fokus på branchernes kendetegn giver anledning til en række hypoteser som i første omgang skal diskuteres i panelet

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN

KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN December 2015 Kompetencer I hvilken grad har virksomheden inden for det sidste år oplevet problemer med at skaffe

Læs mere

PRODUKTIONEN I DANMARK ER PÅ FØR-KRISE- NIVEAU

PRODUKTIONEN I DANMARK ER PÅ FØR-KRISE- NIVEAU PRODUKTIONEN I DANMARK ER PÅ FØR-KRISE- NIVEAU ØKONOMISK ANALYSE Produktionen i Danmark er på før-krise-niveau Dansk industrivirksomheder nyder godt af en stærk konkurrenceevne. Både kapacitetsudnyttelsen

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark Effekter af frihandelsaftaler for Udenrigsministeriet 21 November 2013 Denne rapport indeholder resultater af modelsimuleringer af fire EU frihandelsaftaler (USA, Japan, Korea og Canada.) Copenhagen Economics

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. Aalborg er en 1.100 år gammel by med en stolt industritradition. I

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Nyt om løn, marts 2015

Nyt om løn, marts 2015 Nyt om løn, marts 21 BASERET PÅ 4. KVARTAL214 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL Siden 4. kvartal 213 er lønomkostningerne på DA-området steget med 1,7 pct., hvilket er uændret i forhold til forrige kvartal.

Læs mere

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012 2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Nyt om løn, februar 2016

Nyt om løn, februar 2016 Nyt om løn, februar 1 BASERET PÅ. KVARTAL 15 UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL 15 Lønomkostningerne inden for DA-området er steget med, pct. fra. kvartal 1 til. kvartal 15. Dette er uændret i forhold til

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Internationale virksomheder

Internationale virksomheder Internationale virksomheder Februar 2011 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland, februar 2011-02-09 REDAKTION Regional udvikling, Region Sjælland i samarbejde med Væksthus Sjælland Lars Tomlinson, ltom@regionsjaelland.dk

Læs mere

Disrupted? Vestjyske jobs under pres fra den 4. industrielle revolution

Disrupted? Vestjyske jobs under pres fra den 4. industrielle revolution Den Sociale Kapitalfond Analyse Disrupted? Vestjyske jobs under pres fra den 4. industrielle revolution Juli 2017 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Denne analyse er en del af

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013

Konjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Konjunkturanalyse Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden 23.01 07.02.2013 Målgruppe 432 virksomheder

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 213 Et portræt af de 8. private investorer i de danske investeringsforeninger Investeringsbeviser er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor køber investeringsbeviser,

Læs mere

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel

Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Arbejdsmarkedet lider under underdrejet hjemlig efterspørgsel Det fremstår ofte i den økonomiske debat, at årsagen til, at Danmark stadig sidder fast i krisen, er, at vi har et stort konkurrenceevne- og

Læs mere

FOR FÅ SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN SATSER PÅ NY TEKNOLOGI

FOR FÅ SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN SATSER PÅ NY TEKNOLOGI FOR FÅ SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN SATSER PÅ NY TEKNOLOGI ØKONOMISK ANALYSE For få små- og mellemstore virksomheder i industrien satser på ny teknologi Ny teknologi vil revolutionere

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

ROBOTTER BANER VEJEN FOR HJEMTAGNING AF PRODUKTION

ROBOTTER BANER VEJEN FOR HJEMTAGNING AF PRODUKTION ROBOTTER BANER VEJEN FOR HJEMTAGNING AF PRODUKTION ØKONOMISK ANALYSE Robotter baner vejen for hjemtagning af produktion Fire ud af fem af de virksomheder, der har flyttet produktion fra udlandet tilbage

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Virksomheder i forårsstemning- vækst og. nye jobs. 4. april 2011

VÆKST BAROMETER. Virksomheder i forårsstemning- vækst og. nye jobs. 4. april 2011 VÆKST BAROMETER 4. april 2011 Virksomheder i forårsstemning- vækst og nye jobs Virksomhederne i Region Syddanmark er i regulær forårsstemning. Mere end halvdelen af virksomhederne forventer en større omsætning

Læs mere