Potentialer og barrierer for automatisering i industrien
|
|
- Victor Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015
2 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 år. Det vurderer Ingeniørforeningens industripanel i en undersøgelse blandt 846 medlemmer. Hvis tidshorisonten for tilbagebetaling øges til 5 år, stiger skønnet for at øge produktiviteten til 24 procent. Med en årlig bruttoværditilvækst i industrien på godt 230 mia. kroner i 2014 svarer det til et automatiseringspotentiale på mellem 41 og 55 mia. kroner. Det er især fremstillingsprocesserne, der er automatiseret. I gennemsnit er automatiseringsgraden i fremstillingsprocessen vurderet til 5,8 på en skala fra 1 til 10. Mindst automatiseret er arbejdsprocesserne i virksomhedernes lagerfunktioner. Her er automatiseringsgraden i gennemsnit vurderet til 3,9. De større virksomheder har den mest automatiserede produktion, men også mange mindre virksomheder har en høj grad af automatisering. Virksomheder under 50 ansatte er mindst automatiseret. Særligt de fynske, vestjyske og nordjyske virksomheder halter bagefter de andre danske virksomheder i forhold til automatisering. Det har især været ønsket om lavere produktionsomkostninger, mindre spild og færre fejl, som har været begrundelsen for at automatisere virksomhederne. Også større fleksibilitet og bedre produktionsplanlægning har været en væsentlig drivkraft for automatiseringsprocessen. De største barrierer for at automatisere er mangel på tid samt manglende viden om automatisering på alle niveauer i virksomheder. Derudover fremhæves finansiering og kvalificeret arbejdskraft. Fra 1994 til 2014 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra til , hvilket svarer til ca. 31 pct. fald i industribeskæftigelsen. I samme periode er værditilvæksten steget med 27 procent. Produktiviteten er dermed steget med 86 pct. i perioden, hvilket giver en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 3,1 pct. for industrien. Gennem de seneste 20 år er der installeret godt industrirobotter og internationalt set ligger Danmark højt, hvis man vurderer automatiseringen af industrien som antal industrirobotter pr ansatte. De danske virksomheder er dog tæt forfulgt af blandt andet sine belgiske, amerikanske og spanske konkurrenter. På de fleste virksomheder har automatisering af produktionen betydet, at der er kommet flere højtuddannede, mens der omvendt er blevet færre ufaglærte job. Hver femte virksomhed ville have flyttet produktionen til udlandet, hvis de ikke havde automatiseret. 32 procent af industripanelet forventer, at der bliver ansat flere ufaglærte i virksomhederne i løbet af de næste 1-2 år. Der er hhv. 46 procent og 63 procent, der forventer, at der bliver ansat flere faglærte og højtuddannede i de næste par år. 2
3 Indledning Globaliseringen har betydet, at dansk produktion er endnu mere konkurrenceudsat end tidligere. Med et relativt højt lønniveau har Danmark lettere ved at konkurrere på produkter med højt teknologiindhold, og de fleste har accepteret, at ny teknologi og øget automatisering er et grundvilkår for at klare sig i den globale konkurrence. En øget automatisering kan være et element til at effektivisere industriproduktionen i Danmark yderligere. Automatisering vil ofte sænke produktionsomkostningerne og øge konkurrenceevnen, men kritikere vil også pege på, at robotter kan betyde færre arbejdspladser - ikke mindst for de kortuddannede. Omvendt kan manglende automatisering i sidste ende betyde, at endnu flere arbejdspladser rykker til lande med lavere lønomkostninger. Samtidig med lavere omkostninger kan automatisering styrke virksomhedens fleksibilitet ved at gøre det lettere at producere serier i mindre målstok af høj ensartet kvalitet målrettet den enkelte kundes behov. Endelig kan det give virksomheden et detaljeret kendskab til, hvor stor volumen/kapacitet man kan producere. Det gør det nemmere at levere til tiden og tage nye ordrer ind. På trods af at der kan ligge mulige rentable investeringer i automatisering, kan der for den enkelte virksomhed være en række barrierer, der i sidste ende betyder, at virksomheden ikke gennemfører investeringerne. Det kan være: 1. Manglende teknisk indsigt i virksomhederne om potentialet og i hvilken teknologi, som der skal investeres i. Det kan fx omhandle fleksibiliteten i automatiseringssystemer, pris og holdbarhed på de forskellige automatiseringsløsninger. 2. Manglende kompetencer hos medarbejderne på alle niveauer i virksomheden. 3. Manglende kapital herunder mangelfuld indsigt blandt medarbejderne i bankerne, som skal godkende lån til ny produktionsteknologi. 4. Manglende anvendt offentlig forskning i mulighederne for ny produktionsteknologi. For at kvalificere diskussionen om potentialer og barrierer ved automatisering har Ingeniørforeningen, IDA spurgt 846 erhvervsaktive medlemmer ansat på produktionsvirksomheder (IDAs Industripanel), om deres vurdering af potentialet for produktivitetsforbedringer gennem automatisering af produktionen, samt hvilke barrierer der er for at realisere potentialet. 3
4 Industrirobotter i Danmark Der er allerede sket en kraftig vækst i automatiseringen af industrien. Gennem de seneste godt 20 år er der således installeret mere end industrirobotter i Danmark (figur 1). Figur 1: Antal industrirobotter i Danmark (akkumuleret) Kilde: IFR (International Federation of Robotics) samt DIRA (Dansk Robot Netværk) Internationalt set ligger Danmark højt, hvis man vurderer automatiseringen af industrien ud fra antal industrirobotter pr ansatte (figur 2). Mest automatiseret er Sydkorea og Japan med henholdsvis 396 og 322 robotter pr ansatte, mens Tyskland, Sverige og Italien ligger højest blandt de europæiske lande. Danmark ligger på en 6. plads med 155 robotter pr ansatte. Figur 2: Antal industrirobotter pr ansatte i udvalgte lande Gns. hele verden = 58 Kilde: IFR (International Federation of Robotics) 4
5 Nuværende automatisering Potentialerne for produktivitetsforbedringer ved yderligere automatisering af produktionen afhænger i høj grad af den nuværende grad af automatisering. Jo mindre den nuværende automatiseringsgrad er, des flere lavthængende frugter må der formodes at være. Deltagerne i industripanelet vurderer, at det er fremstillingsprocesserne, der mest er automatiseret. I gennemsnit er automatiseringsgraden i fremstillingen vurderet til 5,8 på en skala fra 1 til 10 (figur 3). Mindst automatiseret er arbejdsprocesserne på lageret. Her er automatiseringsgraden i gennemsnit vurderet til 3,9. Det er værd at bemærke, at der er betydelig spredning i automatiseringen på de forskellige virksomheder. Der er således 24 procent, som vurderer, at virksomhedens fremstillingsproces har en meget lav automatiseringsgrad (3 eller mindre på en skala fra 1 til 10), mens der omvendt er 33 procent som vurderer, at virksomheden har en meget højt automatiseret produktion (8 eller højere). Figur 3: Hvordan vil du vurdere graden af automatisering på virksomheden på følgende områder: (vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt uden automatisering og 10 er fuldt automatiseret) Lager 3,9 Pakning 4,3 Montage 4,5 Fremstilling 5,8 1 = ingen automatisering 10 = Fuldt automatisereret Som det fremgår af tabel 1, er der en klar sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og graden af automatisering, hvor de største virksomheder på alle områder har automatiseret processerne mest. 5
6 Tabel 1: Hvordan vil du vurdere graden af automatisering på virksomheden på følgende områder: (vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt uden automatisering og 10 er fuldt automatiseret) Fremstilling Montage Pakning Lager ansatte 4,5 3,0 2,1 1, ansatte 5,0 3,5 3,2 2,9 Over 250 ansatte 6,4 5,1 5,1 4,6 Alle virksomheder 5,8 4,5 4,3 3,9 Gennemsnittet for graden af automatisering i de enkelte brancher går fra 3,7 til 6,1. Størst automatisering af alle processer fra fremstilling over montage og pakning til lager finder man i medicinalindustrien (tabel 2). Også fødevareindustrien, plastindustrien og elektronikindustrien er mere automatiseret end gennemsnittet. I den lavere ende ligger metalindustrien, maskinindustrien og fremstilling af elektrisk udstyr. Tabel 2: Hvordan vil du vurdere graden af automatisering på virksomheden på følgende områder: (vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt uden automatisering og 10 er fuldt automatiseret) Fremstilling Montage Pakning Lager Gns. Medicinalindustri 6,7 6,2 6,3 5,0 6,1 Kemisk industri 6,7 5,1 6,2 4,5 5,6 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 6,3 4,7 6,0 4,6 5,4 Plast-, glas- og betonindustri 6,3 5,4 4,8 4,4 5,2 Møbelindustri 6,9 4,8 4,6 3,5 5,0 Elektronikindustri 6,2 5,1 3,7 3,7 4,7 Alle virksomheder 5,8 4,5 4,3 3,9 4,6 Fremstilling af elektrisk udstyr 5,4 4,4 3,6 3,6 4,2 Transportmiddelindustri 4,8 3,1 3,2 4,3 3,8 Træ- og papirindustri, trykkerier 5,0 4,0 3,9 2,2 3,8 Metalindustri 5,4 3,4 3,0 3,0 3,7 Maskinindustri 4,8 3,5 3,1 3,3 3,7 6
7 Tabel 3: Hvordan vil du vurdere graden af automatisering på virksomheden på følgende områder: (vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt uden automatisering og 10 er fuldt automatiseret) Fremstilling Montage Pakning Lager Gns. Syd- og Sønderjylland 6,3 5,0 4,8 4,5 5,1 Hovedstadsområdet 6,0 5,0 5,0 4,4 5,1 Østjylland 5,9 4,6 4,2 4,1 4,7 Øvrige Sjælland, Lolland og Falster 6,3 4,6 4,4 3,5 4,7 Hele landet 5,8 4,5 4,3 3,9 4,6 Vestjylland 5,9 4,5 4,2 3,8 4,6 Nordjylland 4,6 3,0 2,8 2,6 3,2 Fyn 4,4 2,7 2,8 2,5 3,1 Investeringer i automatisering At graden af automatisering er større i de store virksomheder afspejler sig naturligt i, at det også er her, investeringerne er størst. Blandt de store virksomheder med flere end 250 ansatte er det kun 10 procent, som slet ikke har investeret i automatisering de seneste 5 år, mens yderligere 9 procent kun har investeret en lille del af, hvad der er økonomisk rentabelt (tabel 4). I de små virksomheder med mellem 10 og 50 ansatte er der 37 procent, som slet ikke har investeret i automatisering af produktionsprocesserne, mens yderligere 18 procent kun har foretaget små investeringer. Tabel 4: Hvordan vil du betegne virksomhedens investeringer i teknologi til automatisering af virksomhedens opgaver de seneste 5 år? Antal ansatte på virksomheden Over 250 Alle Vi har automatiseret stort set alt hvad der er økonomisk rentabelt 2% 3% 8% 6% Vi har automatiseret en stor del af hvad der er økonomisk rentabelt 28% 30% 42% 37% Vi har kun automatiseret en mindre del af hvad der er økonomisk rentabelt 15% 25% 21% 21% Vi har kun automatiseret en lille del af hvad der er økonomisk rentabelt 18% 12% 9% 10% Vi har stort set ikke automatiseret 37% 22% 10% 16% Ved ikke 0% 9% 11% 9% I alt 100% 100% 100% 100% 7
8 Potentialer Medlemmerne af Ingeniørforeningen, IDAs industripanel vurderer i gennemsnit, at virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer i virksomheden, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 år. Hvis kravet om tilbagebetalingstid hæves til 5 år stiger skønnet for at øge produktiviteten til 24 procent. Med en årlig bruttoværditilvækst i industrien på godt mia. kroner i 2014, svarer det til et automatiseringspotentiale på mellem 41 og 55 mia. kroner 2. Hvis man bruger det mest optimistiske skøn, vil potentialet stige til 64 mia. kroner, når kravet er, at investeringerne skal være tilbagebetalt på 5 år. Tabel 5: Potentiale for at øge produktiviteten på virksomhederne ved at gennemføre alle automatiseringer, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 hhv. 5 år Lavt skøn Mellem skøn Højt skøn Tilbagebetalingstid på under 2 år 16% 18% 21% Tilbagebetalingstid på under 5 år 19% 24% 28% Medlemmerne af Ingeniørforeningen, IDAs Industripanel vurderer, at der er potentialer i alle dele af produktionsprocessen (figur 4). Det gælder såvel fremstillings-, montage-, paknings- og lagerprocesserne. Der er stor forskel på potentialerne i de enkelte virksomheder. Der er fx 27 procent, som svarer, at der kun er et lille potentiale (3 eller mindre på en skala fra 1 til 10), mens der omvendt er 31 procent, der vurderer, at potentialet er stort (8 eller over på en skala fra 1 til 10). 1 BVT i løbende priser (Danmarks Statistik). Der er i 2015 sket ændringer i opgørelsen af nationalregnskabet, der gør, at det ikke er muligt at sammenligne direkte med vurdering af potentialer fra tidligere år. 2 Til sammenligning viser en rapport fra CEBR, at produktiviteten i industrien kunne øges med 15 pct., hvis industrien automatiserer som i de mest automatiserede lande ( 8
9 Figur 4: Hvordan vurderer du potentialet for produktivitetsforbedringer ved yderligere automatisering på virksomheden på følgende områder? (Vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget lille og 10 er meget stort) Lager 5,2 Pakning 4,8 Montage 5,0 Fremstilling 5,7 1 = Meget lille 10 = Megetstort Resultaterne fra undersøgelsen viser, at virksomhederne i hovedstadsområdet og Nordjylland vurderes til at have det største potentiale for automatisering. Mindst potentiale vurderes der at være i Syd- og Sønderjylland samt Vestjylland. Der er dog kun mindre forskelle mellem landsdelene. Tabel 6: Potentiale for at øge produktiviteten på virksomhederne ved at gennemføre alle automatiseringer, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 hhv. 5 år Tilbagebetalingstid på under 2 år (mellem skøn) Tilbagebetalingstid på under 5 år (mellem skøn) Hovedstadsområdet 20% 26% Nordjylland 20% 27% Fyn 19% 28% Øvrige Sjælland, Lolland og Falster 19% 21% Hele landet 18% 24% Østjylland 18% 22% Vestjylland 16% 19% Syd- og Sønderjylland 15% 21% Der er store forskelle mellem de forskellige brancher. I medicinalindustrien, som i forvejen er den branche med størst automatiseringsgrad, er effektiviseringspotentialet anslået til at være 23 procent med en tilbagebetalingstid på 2 år, mens det kun er 15 procent i møbelindustrien. 9
10 Tabel 7: Potentiale for at øge produktiviteten på virksomhederne ved at gennemføre alle automatiseringer, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 hhv. 5 år Tilbagebetalingstid på under 2 år (mellem skøn) Tilbagebetalingstid på under 5 år (mellem skøn) Medicinalindustri 23% 29% Andet 20% 26% Metalindustri 20% 24% Elektronikindustri 19% 23% Føde-, drikke- ogtobaksvareindustri 18% 23% Alle Brancher 18% 24% Fremstilling af elektrisk udstyr 18% 20% Plast-, glas- og betonindustri 18% 24% Træ- og papirindustri, trykkerier 16% 22% Maskinindustri 16% 22% Kemisk industri 16% 22% Møbel og anden industri mv. 15% 26% Automatisering og beskæftigelse Beskæftigelsen i industrien har ændret sig dramatisk de seneste 20 år (Figur 5). Fra 1994 til 2014 er antallet af beskæftigede faldet fra til , Samtidig er uddannelsessammensætningen ændret markant 4. Fra at udgøre knap halvdelen (47 procent) af de beskæftigede i industrien for 20 år siden udgør de ufaglærte i dag kun mindre end hver tredje (30 procent). Faldet i den samlede beskæftigelse og faldet i andelen af ufaglærte har betydet, at der i dag kun er ufaglærte tilbage af de , der var i De højtudannede udgør omvendt en stigende andel. Fra at udgøre 2 procent i 1994 er andelen med lange videregående uddannelser nu tredoblet til 7 procent af de beskæftigede i industrien. I absolutte tal er det en stigning fra til Fra 1994 til 2014 er værditilvæksten steget med 27 procent. Produktiviteten er dermed steget med 86 pct. i perioden, hvilket giver en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på 3,1 pct. for industrien. 3 Tal fra nationalregnskabet 4 Uddannelsessammensætningen er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgjort ultimo året 10
11 Figur 5: Udvikling i beskæftigelsen i industrien fordelt efter uddannelse ( ) Beskæftigede 1994: % 10% Beskæftigede 2004: % 14% Beskæftigede 2014: % 7% 17% 43% 45% LVU KVU/MVU Faglærte Ufaglærte Kilde: Danmarks Statistik 47% 39% 30% Deltagerne i Ingeniørforeningen, IDAs industripanel er blevet spurgt om, hvad automatiseringen har betydet for antallet af ansatte på deres virksomhed (tabel 8). På de fleste virksomheder har automatisering af produktionen betydet, at der er kommet flere højtuddannede, mens der omvendt er blevet færre ufaglærte job. For de faglærtes vedkommende svarer 24 procent af paneldeltagerne, at der er kommet flere i den gruppe, mens 15 procent vurderer, at der er kommet færre. På størsteparten af virksomhederne er der hverken kommet flere eller færre faglærte. Tabel 8: Hvad har investeringerne i automatisering betydet for antallet af ansatte? (Alle virksomheder). Der er kommet flere Uændret Der er kommet færre I alt Højtuddannede 39% 58% 3% 100% Faglærte 24% 61% 15% 100% Ufaglærte 12% 44% 44% 100% I tabel 9 er beskæftigelseseffekten fordelt efter antallet af ansatte på virksomhederne. Det er især de helt store virksomheder, hvor skiftet fra ufaglært til uddannet arbejdskraft er markant. Hver anden af de store virksomheder har skåret ned på antallet ufaglærte medarbejdere i forlængelse 11
12 af investeringer i automatisering af produktionsprocesserne. Tendensen er dog den samme på store såvel som små virksomheder. Tabel 9: Hvad har investeringerne i automatisering betydet for antallet af ansatte? (Fordelt efter virksomhedernes størrelse) Der er kommet flere Uændret Der er kommet færre I alt Små virksomheder (10-50 ansatte) Højtuddannede 25% 70% 5% 100% Faglærte 20% 70% 10% 100% Ufaglærte 10% 54% 36% 100% Mellemstore virksomheder ( ansatte) Højtuddannede 29% 70% 1% 100% Faglærte 21% 68% 11% 100% Ufaglærte 15% 51% 34% 100% Store virksomheder (over 250 ansatte) Højtuddannede 44% 52% 4% 100% Faglærte 27% 57% 16% 100% Ufaglærte 11% 40% 50% 100% Andre studier har vist, at der er en umiddelbar negativ beskæftigelseseffekt af automatisering, men at en del af nedgangen genvindes på længere sigt 5. Deltagerne i Industripanelet er blevet spurgt, om deres virksomheder forventer at ansætte flere i løbe af de næste par år. Svarene er vist i tabel 10, hvor virksomhederne er delt op efter graden af automatisering i dag. Der er ikke noget, der tyder på, at højt automatiserede virksomheder ansætter færre medarbejdere på kortere sigt, men omvendt er der heller ikke belæg for at konkludere, at beskæftigelsen genvindes inden for de første par år. Tabel 10: Har din virksomhed inden for den næste 1-2 år planer om at ansætte flere medarbejdere i Danmark? Lavt automatiseringsnivearingsniveaniveau Middel automatise- Højt automatiserings- Alle Højtuddannede 67% 56% 65% 63% Faglærte 47% 41% 49% 46% Ufaglærte 34% 26% 35% 32% En anden vinkel på beskæftigelseseffekten af automatisering er vist i tabel 11. Hver femte deltager i Industripanelet har svaret, at virksomhedens produktion ville være flyttet ud af Danmark, hvis de ikke havde 5 AIMprojekt.dk 12
13 gennemført en automatisering. Seks ud af 10 virksomheder havde i nogen eller høj grad flyttet til udlandet, hvis ikke der var blevet automatiseret. Tabel 11: I hvor høj grad passer følgende udsagn på din virksomhed? Hvis virksomheden ikke automatiserede produktionen, ville den blive flyttet til udlandet I høj grad 21% I nogen grad 39% I ringe grad 25% Slet ikke 12% Ved ikke 3% Total 100% Motiver for automatisering De væsentligste årsager til at automatisere produktionen har været ønsket om at reducere omkostningerne og at opnå en lavere fejlprocent. Også mindre spild og hurtigere produktionsprocesser har betydning, når der træffes beslutning om at investere i automatisering. Derimod tillægges det kun mindre betydning, at der kan være færre rekrutteringsomkostninger og mindre afhængighed af arbejdskraft (figur 6). Figur 6. Hvor vigtige har følgende bevæggrunde været for at automatisere? (vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt uden betydning og 10 er meget vigtigt) Færre rekrutterings- og oplæringsomkostninger Mindre afhængighed af arbejdskraft Bedre arbejdsmiljø Øget fleksibilitet i produktionen (at kunne producere "just-in-time") Mulighed for at øge produktionen - fx gennem døgndrift Mindre spild Færre fejl Lavere produktionsomkostninger 4,6 5,7 6,2 6,3 6,4 6,8 7,6 8, Barrierer De væsentligste barrierer for automatisering vurderes at være mangel på tid til at gennemføre investeringen og implementere ændringerne i produktionsprocesserne. Mangel på viden og teknisk indsigt blandt både ledere og medarbejdere samt mangel på kapital udgør også en barriere, mens der kun er oplevet ringe modstand blandt medarbejderne. Det kan virke paradoksalt, at der på den ene side gives udtryk for, at 13
14 der mangler viden blandt ledere og medarbejdere, mens virksomhederne ikke synes, at de mangler adgang til vidensinstitutioner eller uafhængig rådgivning. Figur 7: I hvilket omfang har virksomheden oplevet følgende barrierer for at gennemføre automatisering? (vurder på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt uden betydning og 10 er meget stor barriere) Gældende lovgivning - fx arbejdsmiljølovgivningen Manglende adgang til vidensinstitutioner Vi har manglet uafhængig rådgivning om muligheder og implementering Modstand blandt medarbejderne Regler for afskrivning Mere fokus på avancerede produktionsteknologi på ingeniøruddannelserne Mangel på kvalificeret arbejdskraft Manglende adgang til finansiering Manglende viden blandt medarbejderne Manglende viden blandt ledelsen Mangel på tid 3,0 3,1 3,2 3,4 3,4 3,7 3,8 4,2 4,8 5,2 5, Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent René Flege Højmark ( ), presserådgiver Ole Haun ( ) eller chefanalytiker Klaus Jørgensen ( ). Metode Undersøgelsen er gennemført i IDAs industripanel, blandt medlemmer som alle er beskæftiget på produktionsvirksomheder. I alt er der kommet 846 svar Analysen er afsluttet oktober
Automatisering i industrien
Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale
Læs merePotentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien
Potentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien December 2016 Automatisering/digitalisering i industrien Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent,
Læs merePotentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien
Potentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien - 2018 April 2018 Automatisering/digitalisering i industrien Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 24 procent,
Læs mereAutomatisering på arbejdsmarkedet. En befolkningsundersøgelse
Automatisering på arbejdsmarkedet En befolkningsundersøgelse Januar 2016 Automatisering på arbejdsmarkedet Indledning Hele vejen gennem industrialiseringen har indførelse af teknologi betydet, at arbejdsopgaver,
Læs mereHver anden lærling pendler efter læreplads
Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er
Læs mereDansk industri i front med brug af robotter
Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,
Læs mereIndustrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete
Læs mereEnergibesparelser i private virksomheder
Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser
Læs mereArbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen
Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereDen Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder
Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereIndustriens udvikling
Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens
Læs mereUp-market-produkter kræver produktudvikling
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end
Læs mereINDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK INDUSTRIENS UDVIKLING I SYDDANMAK April 2014 1 Industriens udvikling i Syddanmark Industrien i Syddanmark har, som i resten af landet, oplevet et fald i beskæftigelsen siden
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereAnalyse af Automationspotentiale
Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs
Læs mereSTORT AUTOMATISERINGSPOTENTIALE HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER. Vækstpolitisk analyse
STORT AUTOMATISERINGSPOTENTIALE HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Vækstpolitisk analyse JANUAR 216 STORT AUTOMATISERINGSPOTENTIALE HOS SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Udviklingen inden for automatisering
Læs mereDisrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling
Den Sociale Kapitalfond Analyse Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling November 217 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Denne analyse
Læs mere4. Erhvervsinvesteringer
4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereProduktion i Danmark. Robotter i global kamp
Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding
Læs mereDanmark i top 10 blandt robotnationer
ØKONOMISK ANALYSE 6. januar 2018 Danmark i top 10 blandt robotnationer i verden Antallet af industrirobotter på de danske virksomheder stiger solidt. Danmark er med helt fremme i et internationalt perspektiv
Læs mereHØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER
Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereHøjproduktive virksomheder
Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.
Læs mereProduktivitetsudviklingen
Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereIndustriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede
Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereBilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark
Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning
Læs mereFORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS
i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,
Læs mereKonkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015
Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra
Læs mereVirksomheder høster de lavthængende digitale frugter
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,
Læs mereKORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN
KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDERS VÆKSTSTRATEGI OG UDDANNELSESNIVEAU INDEN FOR TURISMEBRANCHEN December 2015 Kompetencer I hvilken grad har virksomheden inden for det sidste år oplevet problemer med at skaffe
Læs mereBilag. Interview. Interviewguide
Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og
Læs mereProduktivitet i byggeriet
Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til
Læs mereSMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET
SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET ØKONOMISK ANALYSE Små- og mellemstore virksomheder i industrien halter efter teknologitoget Selvom ny teknologi er med til at løfte
Læs mereVækstpotentiale i cleantech
Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mereHVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?
Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER
Læs mereGlobaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft
Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Delrapport - Industriens struktur og beskæftigelsesudvikling
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mere#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA
#3 januar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk industriproduktion Den danske industriproduktion er steget med 4,3 pct. over det seneste år. Sensommeren og efteråret 2011 bød dog på faldende produktion. Det er særligt
Læs mereKonjunkturanalyse. Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013
Konjunkturanalyse Udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme for Billund ErhvervsFremme Februar 2013 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden 23.01 07.02.2013 Målgruppe 432 virksomheder
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereLængerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt
Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere
Læs mereHVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?
Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereBilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher
Den 9.januar 2013 Dagsordenens pkt. 2 Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Fokus på branchernes kendetegn giver anledning til en række hypoteser som i første omgang skal diskuteres i panelet
Læs mereDELEØKONOMI BLANDT VIRKSOMHEDER KAN ØGE VELSTANDEN MED 1,7 MIA. KR.
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 69 Offentligt September 2016 DELEØKONOMI BLANDT VIRKSOMHEDER KAN ØGE VELSTANDEN MED 1,7 MIA. KR. Deleøkonomi er ikke kun for forbrugere, men
Læs merePæn fremgang i stort set alle private byerhverv
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv
Læs mere4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer
13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi
Læs mereFLYGTNINGE. Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse
FLYGTNINGE Kontakter i den primære sundhedssektor og beskæftigelse Side af og sammenhængen mellem sundhed og job I følgende notat anvendes antallet af kontakter hos vagt- og praktiserende læge (herefter
Læs merePRODUKTIONEN I DANMARK ER PÅ FØR-KRISE- NIVEAU
PRODUKTIONEN I DANMARK ER PÅ FØR-KRISE- NIVEAU ØKONOMISK ANALYSE Produktionen i Danmark er på før-krise-niveau Dansk industrivirksomheder nyder godt af en stærk konkurrenceevne. Både kapacitetsudnyttelsen
Læs mereNyt om løn, marts 2015
Nyt om løn, marts 21 BASERET PÅ 4. KVARTAL214 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL Siden 4. kvartal 213 er lønomkostningerne på DA-området steget med 1,7 pct., hvilket er uændret i forhold til forrige kvartal.
Læs mereBESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR
BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereNyt om løn, februar 2016
Nyt om løn, februar 1 BASERET PÅ. KVARTAL 15 UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL 15 Lønomkostningerne inden for DA-området er steget med, pct. fra. kvartal 1 til. kvartal 15. Dette er uændret i forhold til
Læs mereAntal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014
Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereIndustrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering
10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereEffekter af frihandelsaftaler for Danmark
Effekter af frihandelsaftaler for Udenrigsministeriet 21 November 2013 Denne rapport indeholder resultater af modelsimuleringer af fire EU frihandelsaftaler (USA, Japan, Korea og Canada.) Copenhagen Economics
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereKøbenhavns Kommune, Koncernservice, Statistik -
Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereFlere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften
DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mereFaktaark: International vidensdeling i organisationer og virksomheder
Djøfs internationale undersøgelse 2013 Faktaark: International vidensdeling i organisationer og virksomheder Djøf har henover efteråret 2012 og vinteren 2013 gennemført en undersøgelse af forholdene for
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereINDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17
& tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereRegionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013
alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet
Læs mereRobotter og automatisering
Robotter og automatisering Udvikling og perspektiver for Fyn August 2018 Baggrund Fremtiden tilhører robotterne Automatisering af produktion, logistik og andre forretningsaktiviteter har hjulpet til at
Læs mere