Velkommen til Orienteringsmøde. Vangeboskolen 21. maj 2015

Transkript

1 Velkommen til Orienteringsmøde Vangeboskolen 21. maj 2015

2 Velkomst v/ Jørgen T. Jacobsen, Skolebestyrelsen Skolebestyrelsens mundtlige årsberetning

3 Program og disponering Velkomst og indledning v/ Jesper Wass Status: Igangsatte initiativer Personalesituationen Trivselsmålingsresultater: Medarbejdere, Elever, Forældre Øvrige resultater: Kvalitetsredegørelse 2013/14 Nationale test 2014/15 Opsamling Spørgsmål? ca Mingling - kaffepause Næste år: Personalesituationen Evalueringer af nye tiltag i skoleåret Så hvad vil vi gøre? Generelt Fase 1: Hanne Møller Fase 2: Hanne Møller Fase 3: Ingelise Tingdal Spørgsmål? ca Tak for i aften

4 Informationsmødet Den, 26. februar 2015 Skoleleder Jesper Wass: Som sagt har vi i ledelsesteamet forsøgt at analysere den nuværende situation og forholde os til, hvordan og hvorfor vi er kommet hertil. Analysen af situationen viser, at der er ting, som vi burde have gjort anderledes, og vi er åbne og parate til at arbejde for, at Vangeboskolen kommer styrket igennem den pressede situation.

5 Skoleleder Jesper Wass: Vi har brug for et sammenhold og et fællesskab, både blandt medarbejdere og i forældregruppen, der giver os trivslen og arbejdsglæden igen. Vi skal alle kunne være stolte og tilfredse med den indsats, som vi hver især gør for, at vores elever får den bedste undervisning og læring, så vi kan leve op til det, som vi ønsker skal kendetegne VORES VANGEBOSKOLE. Vi må ikke glemme, at vi har både forudsætninger for og potentiale til at ligge blandt landets bedste skoler, og det er dét, der skal være vores ambition.

6 Skoleleder Jesper Wass: Jeg er klar over og ydmyg omkring situationens karakter og alvor. Og derfor er jeg også fuldt ud bevidst om, at I har berettigede forventninger til mig om hurtige, positive forandringer i den kommende tid den opgave og det ansvar vil jeg gerne tage på mig.

7 Igangsatte initiativer: Vangeboskolen som attraktiv arbejdsplads Idébanken vers. 1 Idébanken vers. 2 Idébanken vers. 3 Konkrete og handlebare initiativer: Synlighed Socialt Fysiske rammer Kommunikation Arbejdstid

8 Igangsatte initiativer: Opfølgning Trivselsmålinger Medarbejdertrivsel Elevtrivsel Forældretilfredshed

9 97% af eleverne er glade for at gå i skole 75% af forældrene er tilfredse med skolen og vil anbefale den til andre 87% af medarbejderne har grundlæggende tillid til skolens ledelse 88% af medarbejderne trives på skolen og har gode sociale relationer

10 MEDARBEJDERTRIVSELSMÅLING 25% 50% 75% 1 Som medarbejder har jeg en grundlæggende tillid til skolens ledelse 87 % 2 Det er min oplevelse, at der er en god stemning imellem de ansatte på skolen generelt 92 % 3 Jeg føler, at jeg får en god information fra skolens ledelse om de forhold, der vedrører mig i mit arbejde 52 % 4 Jeg trives på skolen, og har gode sociale relationer til mine kolleger 88 % 5 Jeg føler mig tryg og inddraget i udviklingen af skolen, hvor det er relevant for mig 67 % Besvarelser: 97%

11 FORÆLDREUNDERSØGELSE - efterår % 50% 75% 1 Jeg/vi oplever, at mit barn trives i skolen 70 % 2 Lærerne har tilstrækkeligt fokus på mit barns faglige udvikling generelt 32 % 3 Hvor tilfreds er du med skolen (anbefale den til andre) 57 % 4 Skolens initiativer giver en bedre skole (ToF, UUV) 32 % 5 Jeg/vi har et tilfredsstillende samarbejde med lærerne 54 %

12 FORÆLDREUNDERSØGELSE - forår % 50% 75% 1 Jeg/vi oplever, at mit barn trives i skolen 83 % 2 Lærerne har tilstrækkeligt fokus på mit barns faglige udvikling generelt 70 % 3 Hvor tilfreds er du med skolen (anbefale den til andre) 75 % 4 Skolens initiativer giver en bedre skole (ToF, UUV) 67 % 5 Jeg/vi har et tilfredsstillende samarbejde med lærerne 76 % Besvarelser: 43 %

13 efterår 2014 forår % 50% 75% 25% 50% 75% 70 % 83 % 32 % 57 % 32 % 54 % 70 % 75 % 67 % 76 %

14 National elevtrivselsmåling Vangeboskolens resultater

15 Udvalgte resultater kl. Sammenlignet med landsresultat 20 spørgsmål Trivsel i bred forstand

16 q1a. Er du glad for din skole? q2a. Er du glad for din klasse? q3a. Føler du dig alene i skolen? q4a. Kan du lide pauserne i skolen? q5a. Er du glad for dine lærere? q6a. Har du ondt i maven, når du er i skole? q7a. Har du ondt i hovedet, når du er i skole? q8a. Er du god til at løse dine problemer? q9a. Kan du koncentrere dig i timerne? q10a. Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? q11a. Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? q12a. Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? q13a. Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? q14a. Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? q15a. Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? q16a. Er timerne kedelige? q17a. Lærer du noget spændende i skolen? q18a. Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? q19a. Er jeres klasselokale rart at være i? q20a. Er toiletterne på skolen rene?

17 DK SKOLE q1a. Er du glad for din skole? Ja, meget 71 % 67 % q1a. Er du glad for din skole? Ja, lidt 26 % 30 % 97 % 97 % q6a. Har du ondt i maven, når du er i skole? Ja, tit 6 % 4 % q6a. Har du ondt i maven, når du er i skole? Ja, nogle gange 39 % 43 % 45 % 47 % q7a. Har du ondt i hovedet, når du er i skole? q7a. Har du ondt i hovedet, når du er i skole? Ja, tit 8 % 5 % Ja, nogle gange 40 % 46 % 48 % 51 %

18 q8a. Er du god til at løse dine problemer? q8a. Er du god til at løse dine problemer? Ja, for det meste Ja, nogle gange DK SKOLE 43 % 39 % 46 % 54 % 89 % 93 % q10a. Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? q10a. Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? Ja, meget 58 % 46 % Ja, lidt 37 % 49 % 95 % 95 % q16a. Er timerne kedelige? Ja, tit 12 % 5 % q16a. Er timerne kedelige? Ja, nogle gange 46 % 70 % 58 % 75 % q13a. Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Nej 47 % 55 %

19 Udvalgte resultater kl. Sammenlignet med landsresultat 40 spørgsmål Trivsel i bred forstand

20 q1. Er du glad for din skole? q2. Er du glad for din klasse? q3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? q4. Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? q5. Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? q6. Føler du dig ensom? q7. Jeg føler, at jeg hører til på min skole. q8. Jeg kan godt lide pauserne i skolen. q9. Hvor tit har du ondt i maven? q10. Hvor tit har du ondt i hovedet? q11. Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? q12. Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? q13. Kan du koncentrere dig i timerne? q14. Jeg klarer mig godt fagligt i skolen. q15. Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. q16. Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. q17. Jeg er god til at arbejde sammen med andre. q18. Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt. q19. Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. q20. De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme.

21 q21. Andre elever accepterer mig, som jeg er. q22. Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. q23. Er du blevet mobbet i dette skoleår? q24. Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? q25. Er du bange for at blive til grin i skolen? q26. Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? q27. Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? q28. Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen. q29. Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen. q30. Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. q31. Er undervisningen kedelig? q32. Er undervisningen spændende? q33. Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende. q34. Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for at komme videre. q35. Møder dine lærere præcist til undervisningen? q36. Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? q37. Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? q38. Jeg synes godt om udeområderne på min skole. q39. Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen. q40. Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene.

22 DK SKOLE q1. Er du glad for din skole? Meget tit 29 % 23 % q1. Er du glad for din skole? Tit 43 % 49 % 72 % 72 % q7. Jeg føler, at jeg hører til på min skole. Helt enig 37 % 38 % q7. Jeg føler, at jeg hører til på min skole. Enig 38 % 38 % 75 % 76 % q9. Hvor tit har du ondt i maven? Meget tit 3 % 0 % q9. Hvor tit har du ondt i maven? Tit 6 % 3 % 9 % 3 %

23 q14. Jeg klarer mig godt fagligt i skolen. q14. Jeg klarer mig godt fagligt i skolen. q11. Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? q11. Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? q13. Kan du koncentrere dig i timerne? q13. Kan du koncentrere dig i timerne? Helt enig Meget tit 18 % 18 % Tit 45 % 57 % Meget tit DK SKOLE 24 % 30 % Enig 49 % 60 % 73 % 90 % 63 % 75 % 16 % 14 % Tit 52 % 65 % 68 % 79 %

24 q22. Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. Helt enig 29 % 24 % q22. Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. Enig 44 % 50 % 73 % 74 % q26. Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Altid 27 % 27 % q26. Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? q32. Er undervisningen spændende? For det meste Meget tit 50 % 56 % 77 % 83 % 6 % 3 % q32. Er undervisningen spændende? Tit 26 % 38 % 32 % 41 %

25 Personalesituationen Status pr. d.d.: Antal opsigelser lærere: (pensioneringer) Antal opsigelser pædagoger:

26 Kvalitetsredegørelsen pr Lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.

27 Om Kvalitetsredegørelsen Kvalitetsredegørelsen er et kommunalt styringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for en lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsredegørelserne for hver enkelt skole i kommunen er sammen med den fælles kommunale kvalitetsrapport de centrale dokumenter i den kommunale mål- og resultatstyring på skoleområdet. Redegørelsen tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål og indeholder en afrapportering og vurdering af skolens resultater. Skolens resultater sammenlignes med det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet på de enkelte parametre. Redegørelsen indeholder endvidere en beskrivelse af, hvilke initiativer skoler ønsker at tage.

28 Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af de fremlagte nøgletal i rapporten kan det konstateres, at Vangeboskolen overordnet set har resultater, der må anses for at være tilfredsstillende set i lyset af både det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet. Der er dog enkelte områder, som f.eks. forskellen mellem pigerne og drengenes afgangsprøveresultater, som giver anledning til nærmere analyse og undersøgelse, ligesom enkelte resultater under det forventede niveau i forskellige testresultater også må analyseres nærmere. Overordnet tegner der sig et billede af en skole, som ud fra de parametre, der indgår (pt. mangler trivselsmålingsresultaterne) præsterer et niveau som forventeligt ud fra de socioøkonomiske referencer. Der er ingen umiddelbare markante resultater, hverken under eller over det forventelige. I de kommende år sker der en mere målrettet indsats i forhold til den enkelte elev, og de mange nye elementer i folkeskolereformen vil blive yderligere kvalificeret og implementeret. Det vil være et succeskriterium, at denne indsats også vil afspejle sig i de resultater der indgår i Kvalitetsredegørelsen.

29 Skoleår Karaktergennemsnit DK Rudersdal 2011/2012 8,1 6,5 7,9 2012/2013 8,0 6,7 8,0 2013/2014 7,8 6,7 7,9

30

31 Gennemgang af Nationale Testresultater

32 Folkeskoleloven kap. 10: 55 b. Testresultater, jf. 13, stk. 3 og 4, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver, jf. 13, stk. 3 og 4, er fortrolige. Stk. 2. Ansatte m.fl., der virker ved skoler, jf. 55 c, der modtager oplysninger om testresultater og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt Testresultater er fortrolige Testresultater for elever, klasser, skoler og kommuner er fortrolige. Det betyder, at resultaterne ikke må offentliggøres, og at kun de personer, som direkte har brug for elevens testresultater, kan få dem. Det skyldes blandt andet, at det ikke må være muligt at lave en offentlig rangordning af skoler eller kommuner på baggrund af resultaterne.

33 Hvert år gennemføres nationale test: Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi X Biologi X Fysik/kemi X Dansk som andetsprog X X

34 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test x. klasse Fremragende Rig+g god God Jævn Mangelfuld Ikke +lstrækkelig 2014/ % 53 % 33 % 6 % 94 % 2013/ % 45 % 35 % 11 % 89 % 2012/ % 55 % 23 % 4 % 96 % Landsgennemsnit: 74%

35 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test 2. klasse Fremragende Rig+g god God Jævn Mangelfuld Ikke +lstrækkelig 2014/ / /2013 Nationalt mål Landsgennemsnit 2012/ / /2015

36 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test 4. klasse Fremragende Rig+g god God Jævn Mangelfuld Ikke +lstrækkelig 2014/ / /2014 Nationalt mål Landsgennemsnit 2012/ / /2015

37 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test 6. klasse Fremragende Rig+g god God Jævn Mangelfuld Ikke +lstrækkelig 2014/ / /2013 Nationalt mål Landsgennemsnit 2012/ / /2015

38 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test 8. klasse Fremragende Rig+g god God Jævn Mangelfuld Ikke +lstrækkelig 2014/ / /2013 Nationalt mål Landsgennemsnit 2012/ / /2015

39 Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i de nationale test uanset social baggrund skal reduceres år for år x. klasse Fremragende Rig+g god God Jævn Mangelfuld Ikke +lstrækkelig 2014/ % 20 % 45 % 4 % 20 % 76 % 2013/ % 43 % 37 % 14 % 2 % 2012/ % 38 % 33 % 13 % 8 % 86 % 79 % Landsgennemsnit: 64%

40 Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i de nationale test uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. klasse Fremragende Rig+g god God Jævn Mangelfuld Ikke +lstrækkelig 2014/ / /2013 Landsgennemsnit 2012/ / /2015

41 Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i de nationale test uanset social baggrund skal reduceres år for år 6. klasse Fremragende Rig+g god God Jævn Mangelfuld Ikke +lstrækkelig 2014/ / /2013 Landsgennemsnit 2012/ / /2015

42 Opsamling Elevplaner Elevplanen er et redskab i den professionelle og åbne dialog mellem elev, lærere og forældre om elevens faglige niveau og alsidige udvikling. Ifølge Folkeskolelovens 13 skal eleverne og forældrene regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Den løbende evaluering af elevernes udbytte skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev, og for planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen Folkeskolelovens 13 b angiver, at alle elever i folkeskolen skal have en elevplan, og at den skal være digital og tilgængelig for forældrene. Det angives også, hvilke fag og oplysninger elevplanen skal indeholde på de forskellige klassetrin.

43 Lovens bogstav - lovens intention Opsamling af information Overblik over anvendelse af forskellige redskaber til understøttelse af lovens intention Det overordnede billede afspejler en stor variation lærere og klasser imellem Generelt set er der ingen anledning til at udarbejde elevplaner for de sidste 5 uger

44 Fremadrettet I kommende skoleår vil det være obligatorisk for alle medarbejdere at benytte det digitale elevplansværktøj i Meebook, som er den kommunale platform I den første uge efter ferien efteruddannes alle medarbejdere i værktøjet på et fælles kursus

45 Opsamling Holddannelser 25 a. Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Stk. 2. Holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, jf. 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. 7, kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, jf. 13, stk. 2, og 18, stk. 4, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse. Stk. 3. I børnehaveklassen og på klassetrin kan holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser. Stk. 4. På klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår. Stk. 5. Eleverne skal i børnehaveklassen og på klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Eleverne på klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen. 1. og 2. pkt. omfatter ikke holddannelse af praktiske grunde

46 Lovens bogstav - lovens intention Modvirke opdeling af elever i faste hold f.x. niveaudelt (udvidet - grundhold) Sikre et basistilhørsforhold for den enkelte elev - tryghedsskabende ramme med nær relation - til en voksen/mentor

47 Skolebestyrelsen mener: I bestyrelsen er der generelt enighed om, at særlig to forhold er vigtige for eleverne på de fire årgange: For det første at indgå i en tryghedsskabende basisgruppe med en tæt og nær relation til en voksen og med mulighed for at skabe gode sociale relationer til jævnaldrende (svarende til det, som en klasse kan opfylde), og dernæst at give mulighed for, at eleverne gennem deres skolegang får mulighed for at indgå i flere forskellige læringsfællesskaber, hvor forskellige præmisser herunder motivation, interesse, fagligt niveau mv. kan være udgangspunkt. Det giver mulighed for at blive undervist af flere forskellige faglærere og skaber en fleksibilitet, som tilgodeser forskellige behov hos eleverne. Eleverne på klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen. SOM GRADSADVERBIUM meget; betydelig EKSEMPLER væsenlig(t) dyrere væsentlig(t) større væsentlig(t) mindre

48 Elevsamtaler Bevægelse i undervisningen Morgensamling Skole/hjemsamarbejde Læringssamtaler Optakt Kontaktgruppetid

49 VANGEBOSKOLEN Faste rammer & Strukturer Udgivet på Eget Forlag i et samarbejde med Ledelse & Medarbejdere

50 Så er der kaffe

51 Næste år: Personalesituationen Evalueringer af nye tiltag i skoleåret Så hvad vil vi gøre? Generelt Fase 1: Hanne Møller Jesper Fase 2: Hanne Møller Fase 3: Ingelise Tingdal Spørgsmål?

52 Personalesituationen Fagfordelingen for kommende år 95 % færdig 3 lærerstillinger opslås for kommende skoleår 1 opsigelse = pensionering 1 opsigelse = flytter til jylland (ægtefælles job) 1 barselsorlov pr. 15. september Normale tilstande

53 Evalueringer af nye tiltag Evaluering på faseteammøder Evaluering på fællespædagogiske møder Vi spurgte om:

54 1. Valgfag 2. Pauser (fælles/forskudt) 3. Bevægelse i undervisningen 4. Morgensamling 5. Parallellægning af fag på faserne 6. Elevplaner 7. Skole/hjemsamarbejde 8. Læringssamtaler 9. Fix/flex arbejdstid 10. Fastlåst undervisningstimetal for alle 11. Lærerens lokale

55 12. Traditioner (Markedsdag, forårskoncert, Gallafest for store elever, juleafslutning, fastelavn, Trimdag m.m.) 13. Omlagte uger (A- uger) 14. P - uger (fase 3) 15. Optakt 16. UUV 17. ToF 18. P - dage (Fase 1 og 2) 19. Kontaktgrupper (Fase 3) 20. Kontaktgruppetid (Fase 3) 21. Alderblandede læringsfællesskaber (Fase 1)

56 Medfører generelle ændringer:

57

58 Traditioner: Trimdag, Lucia, Juleafslutning, Fastelavn, Forårskoncert, Gallafest, Revy, Markedsdag, Skoleudflugt/oplevelse Omlagte uger (A- uger) 1 fælles temauge, 2 A - uger tilrettelagt pr. fase (Min. krav - fasen kan evt. udvide antallet) ToF Skemalægges på samme tid for alle årgange på hver fase for sig. Hovedlærere skal varetage opgaven,på fase 1 og 2 og på fase 3 skal der være forskellige faglærere repræsenteret P - dage (Fase 1 og 2) 1 dag ugentlig, men ikke samme dag for alle årgange nødvendigvis - to-lærerdag tilstræbes (fase 1)

59 Aldersblandede læringsfællesskaber (Fase 1) Afprøves og udvikles fortsat - ikke for fase 2 og 3 Pauser (fælles/forskudt) Fortsat forskudte pauser mere pausetid for Fase 1 og 2 Bevægelse i undervisningen Udvikles fortsat indgår i faste rammer og strukturer Morgensamling Ny opskrift uddelegering til fast gruppe af medarbejdere Parallellægning af fag på faserne F1 Nuværende struktur fastholdes (dog ikke idr. musik. bil.), men 0. kl. fagdeling indgår anderledes dækket F2 Da, eng, mat (1 modul ugtl.fælles)

60 Fase 3 (6.-9. årgang) Vangeboskolen Fremtidens skole - for nutidens børn Giv agt - her udvikles

61 Forandringslinjen på VA 14/15 Genkendeligt, minus forandring, ligner det, der var, fortidsorienteret Nyt og ukendt, plus forandring, ligner det, der kommer, nu-/fremtidsorienteret

62 Evalueringspunkter - Kontaktgrupper - Holddeling - Skoledagens opbygning - Ugens opbygning - Årets opbygning - Børnenes oplevelser / traditioner - Lærerens lokale - ToF - UUV - Valgfag

63 RAMMER OG STRUKTUR LÆRING OG PROGRESSION

64 Evalueringspunkter Kontaktgrupper Bibeholdes med 4x30 min ugentligt + fællessamling Holddeling I hovedfagene dansk, matematik, engelsk + evt. historie, samfundsfag, men i længere perioder. I de mindre fag (gen-)indføres basishold eks. kristendom og biologi på 9. årgang. Skoledagens opbygning 30, 60 ell. 90 minutter med enkelte afvigelser Pause på 20 min. formiddag, 30 min. middag, 10 min. eftermiddag Forskudte pauser (som i år) Ugens opbygning 33 timer/35 timer med ToF Årets opbygning 1 fællesuge på tværs af skolen Min. 3 anderledes uger, hvor faselærerne finder fornuft i at placere dem

65 Børnenes oplevelser / traditioner Lærerne har udvalgt fra gammel liste kombineret med nye forslag/tiltag. Lærernes lokale Afhænger af skemalogistik. Primær peges på årgangenes lokaler. ToF Alle årgange har ToF på samme tid med et bredt udvalg af faglærere, som giver eleverne mulighed for at få faglig kvalificeret hjælp samt fortsat søge gruppearbejde og projekter. UUV Kontaktgruppetid er understøttende undervisning. Herforuden afgør det endelige regnskab, hvilke understøttende timer, eleverne skal have, og hvordan vi målretter dem. Valgfag Der køres halvårlige valgfag. 7. årgang kører for sig og for sig, hvor 9. årgang dog omsadler deres valgfagstimer fra jul til målrettede indsatser eks. revy, prøveforberedende stof etc.

66 Forandringstendensen på fase 3 Genkendeligt, minus forandring, ligner det, der var, fortidsorienteret VA 15/16 Nyt og ukendt, plus forandring, ligner det, der kommer, nu-/fremtidsorienteret

67 LÆRING OG PROGRESSION Fra undervisningsmål til læringsmål Fælles forenklede mål med kompetencemål, videns-/ færdighedsmål som udmøntes til konkrete læringsmål, der synliggøres for eleverne SYNLIG LÆRING er vores omdrejningspunkt (barnets bevidsthed om, hvad han/hun i forvejen kan, hvad han/ hun lærer og hvor han/hun nu skal hen i læringen). Differentiering og didaktisering Dette arbejde kræver resurser, særligt i form af tid. Det klares ikke over et år, men over flere udviklingsår, og har klar sammenhæng med kommunikation; elevplaner, årsplaner, læringssamtaler etc.

68 Den fortsatte skoleudvikling mod AT GØRE DEN ENKELTE ELEV SÅ DYGTIG SOM MULIG - gennem brug af alt det, vi har erfaring og evidens for, er bedst - både af gammelt og nyt

69 Interne udviklingselementer - Bevægelse i undervisningen - Udeskole - Elevernes arbejdspladser og væresteder - Digital understøttelse af læringen - Etc.

70

71 TORSDAG D. 28. JUNI KL FORÆLDRE SØGES 1 times vagt ved indgang Mail til Jesper

72 VANG EB OSKOLENS MARK EDSDAG GADEKØKKEN IS KAFFE FODBOLDGOLF BODER LOPPEMARKED 2 1 TORSDAG D. 11. JUNI KL. HOPPEBORG PA 1 PA 1 SCENE PA 1 PAVILLONER INDGANGSPORTAL GRILLS GRILLRESTAURANT PONYRIDNING SNOBRØD PLACERINGSPLAN BODER og AKTIVITETER MÅLESTOK ca. 1:200