KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Nationale og lokale mål 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 7 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 8 5 KVALITETSOPLYSNINGER Faglig kvalitet 12 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status Ledelse IT/digitale læringsformer Inklusion 17 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER Læsning 18 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 19 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Bavnehøjskolen ligger i den østlige del af Hadsten. Skolen er en 2-3 sporet skole med elever fra årgang. Der er 50 ansatte og 375 elever på skolen. Skolen har aldersblandet undervisning på årgang og traditionel klassedannelse fra klassetrin. Skole og SFO nyder godt af de attraktive idræts- og naturomgivelser. I skoledelen benyttes legeplads, idrætsbaner, SFO-område og skoven i størst mulig udstrækning. SFO på Bavnehøjskolen er kendt for sin aktive brug af de indbydende udeområder, herunder byggeren og skoven. SFO benytter HSKs lokaler i eftermiddagstimerne; de ældste børn i SFO holder til i HSKs møde- og cafeterielokaler. Omkring skolen er der et veludbygget stisystem, så eleverne kan færdes trygt til og fra skole. På Bavnehøjskolen præges hverdagen af en anerkendende kultur, hvor værdierne engagement, trivsel, selvværd og fællesskab er bærende elementer for alle aktiviteter mellem elever, forældre og personale. Bavnehøjskolen indgår i tæt samarbejde med Hadsten Skole. Elever fra Bavnehøjskolen benytter Hadsten Skoles faciliteter primært i forbindelse med indendørs idræt og hjemkundskab. Hadsten Skole er ligeledes overbygningsskole for Bavnehøjskolen. 3

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Resultater Skolen har ambitiøse medarbejdere og en bestyrelse, der vægter kernefaglighed højt. Gennem de senere år har skolen leveret gode faglige resultater. Med etablering af øget AKTindsats, PLC og intensivering af læse- og matematikkonferencer, når skolen endnu højere resultater de kommende år. Kompetencedækning Skolen har en god kompetencedækning og menes at kunne tilgodese linjefagskravene inden Ledelse Skolens ledelse er ny-konstitueret pr. 1. august 2014, hvor skolens nye viceleder blev ansat. I samarbejde med LMU, skolens personale og bestyrelse arbejdes der med funktionsbeskrivelser for skolens ledelse samt implementering af Folkeskolereform og skolens strategi for perioden Strategien opstilles med afsæt i international skoleforskning og skal tilgodese ønsket om endnu bedre resultater for elevernes læring og trivsel samtidig med af elevernes aktuelle liv, dannelse og fællesskab står i centrum. Dette arbejde skal medvirke til retning og synlighed samt bæredygtighed i form af en strategi, der kan gennemføres inden for de givne rammer. Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Skolen arbejder fortsat med etableringen af bæredygtige fællesskaber, hvor så mange elever som muligt kan have en meningsfuld skoledag. Der arbejdes med klasseledelsesbegrebet i relation til etablering og fastholdelse af klassefællesskaber og læringsmiljøer. Det er en fortsat tilstræbelse og en indsats, der vil fortsætte de kommende år. Skolens AKTteam har en væsentligt øget normering og SundSkoleNettets Perspect-kurser ønskes implementeret i alle klasser. Der arbejdes specifikt med drenges motivation bl.a. gennem inddragelse af LegoMindstorm, LegoStorystarter, 3Dprint og projekt "Fremtidens folkeskole nu for alle drenge". Digitale læringsformer/ it i undervisningen mv. Skolen råder over 1:1 løsning i form af ChromeBooks til alle elever på klassetrin. I indskolingen har vi PC løsning med 1:2 normering. I samarbejde med det øvrige PLCteam er skolens ITvejleder godt i gang med at implementere MeeBook, GoogleDrev, LegoStorystarter, LegoMindStorms mv. 2.1 Nationale og lokale mål Om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. De nationale krav til kvalitetsrapport for folkeskolen er blevet ændret som følge af folkeskolereformen. Målet med ændringerne er blandt andet at gøre kvalitetsrapporten resultatorienteret og fremadrettet. Årets kvalitetsrapport for folkeskolen er den første kvalitetsrapport, der udarbejdes efter folkeskolereformen og på baggrund af den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for hele kommunen. Favrskov Byråd har desuden besluttet, at den enkelte skole skal udarbejde en kvalitetsrapport med obligatoriske oplysninger og status på de tre fokusområder, selvom det ikke længere er et krav, at den enkelte skole har sin egen rapport. Den enkelte skoles kvalitetsrapport er et mål- og resultatstyringsværktøj for såvel skoleledelse som skolebestyrelse. Det er intentionen, at den skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på skoleniveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder derefter de obligatoriske resultater, der skal lægges til grund for vurderingen af den enkelte 4

5 skoles niveau ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter i foleskolen. Desuden indeholder rapporten evt. handlingsplaner (aktuelle handlingsplaner ses i afsnit 7). Alle skoler er blevet bedt om at udvikle handlingsplaner, hvis mindre end 80 pct. af eleverne var gode til at læse og regne i de nationale test i skoleåret 2013/14. Om data Rapportens resultater er fra foråret og sommeren Det er resultater opnået inden folkeskolereformen trådte i kraft. Resultaterne i dette års kvalitetsrapport angiver derfor det niveau, som de kommende års resultater vil blive sammenlignet med: De udgør baseline. Alle data i kvalitetsrapporten stammer fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS), der skal anvendes ved udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Den eneste undtagelse er data fra skoleledelsens selvevaluering af de kommunale mål og resultatmål. Oplysningerne om resultater i de obligatoriske nationale test, der er en del af resultatmålene, er underlagt fortrolighed ifølge folkeskoleloven og må derfor ikke offentliggøres. Omtalen af resultaterne skal derfor ske på en måde som gør det muligt at læse og forstå udviklingen, selvom resultaterne ikke må nævnes direkte. Nationalt fastsatte mål og resultatmål De nationale mål og resultatmål for folkeskolen blev fastlagt med aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges De nationale mål og resultatmål (behandles i afsnit 4 i rapporten) er det centrale udgangspunkt for den opfølgning i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, som skal foregå på alle niveauer. De er dermed også retningsgivende for skolebestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod: At eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Blandt andet skal flere elever opnå karakteren 2 i dansk og matematik At folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse Mål og resultatmål kan følges i kvalitetsrapporten. Byrådet skal desuden sikre, at lærerne i kommunens folkeskoler har undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) ifølge folkeskoleloven. Udviklingen følges via kvalitetsrapporten (behandles i afsnit 5 i rapporten). Målsætningen er fuld kompetencedækning i skoleåret 2020/21. Ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere med undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence. Kommunen skal derfor sikre, at kompetencedækningen løbende øges. Kompetencedækningen skal være mindst: 5

6 85 pct. i pct. i 2018 Data om elevernes trivsel vil komme til at indgå i kvalitetsrapporten fremover. Elevernes trivsel skal følges via en obligatorisk national trivselsmåling. Den gennemføres første gang primo Data herfra kommer derfor til at indgå i kvalitetsrapport for folkeskole 2015/16. Resultaterne vil inden da være tilgængelige via Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Favrskov Byråd har besluttet at følgende tre fokusområder evalueres i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2014/15 ved hjælp af en række spørgsmål til skolelederne (behandles i afsnit 6 i rapporten): Ledelse Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Digitale læringsformer/ it i undervisningen) Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer Inklusion/inkluderende læringsmiljøer Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer Evalueringen angiver skoleledelsens vudering af, hvor langt man er med de ønskede tilstande på området og kan anvendes som udgangspunkt for en lokal dialog om udviklingen på det enkelte område. 6

7 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 7

8 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Bavnehøjskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Skolen, 2012/13 Nej Nej Ja Nej Ja Skolen, 2011/12 Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2013/14 Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Dansk, læsning I skoleåret 14/15 er der etableret særlig læseindsats i forbindelse med overgangen fra 2. til 3. klasse for at tilgodese de elever, der måtte have behov for en konsolidering eller forbedring af deres læsestandpunkt. Eleverne undervises på små hold i op til 4 lektioner om ugen. Dette sammenholdt med en fortsat prioritering af læsevejledning i både indskoling og på mellemtrin skal tilgodese elever med både dårlige og gode læseresultater. I PLC regi arbejdes der med bl.a. LEGOmindstorm, LEGOstorystarterc og 3Dprinter i et projekt omkring drenges motivation i skolen. Matematik Bavnehøjskolen råder ikke over vejledningsekspertise i faget matematik. Dette prioriteres gennem videreuddannelse i skoleåret 15/ Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Bavnehøjskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-7,5 3,6 11,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-13,0-4,1 7,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-2,4-0,3 2, klasse 4. klasse 6. klasse 8

9 Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Bavnehøjskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-2,1 7,3 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-4,6-0,8 0,5 4, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Bavnehøjskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Ja Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). For både dansk og matematik vil det være væsentligt for skolens ledelse og læsevejledere, at undersøge hypoteser for de viste stigninger. Der har været iværksat læsebånd på 4. klassetrin og matematikbånd på 6. klassetrin, hvilket kan være forklaring på den ønskede stigning Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Bavnehøjskolen 9

10 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,2-6,8-0,3-2,1 2,0 0,0 2,8 2,7 0, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Bavnehøjskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-5,9 2,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-2,2 3,5 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-3,5 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Bavnehøjskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er et centralt ledelsesfokus, at øge standpunktet for de svageste elever både i dansk og matematik jf. Folkeskolereformens målsætning. Pædagogisk læringscenter, vejledningsindsats og AKT skal have fokus på denne elevgruppe, så der kompenseres bedst muligt for elevernes reduserede forudsætninger bedst muligt. 10

11 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Bavnehøjskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-6,0-6,5-2,7 2,6 5,0 5,4 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,1 0,2 1, klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Bavnehøjskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 2,3 4,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-7,0-4,5 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 1,1 0, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Bavnehøjskolen Skolen, 2013/14 89% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 86% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen søger gennem kompetenceafklaring og videreuddannelse i kommunalt regi at øge antallet af linjefagsuddannede: - Skolen har behov for at øge antallet af linjefagsuddannede indenfor bl.a. tysk, hjk, håndværk og design samt matematik i indskolingen. 12

13 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Bavnehøjskolen Dansk Engelsk 91% 100% 99% 100% Historie 54% 77% Matematik 91% 100% Natur/teknik 50% 58% Idræt Musik 83% 93% 100% 100% Billedkunst 33% 65% Håndarbejde 77% 100% Sløjd 91% 100% Madkundskab 85% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Bavnehøjskolen 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 90% 84% 83% 80% 90% 84% 6. Klasse 84% 92% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 13

14 6 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 6.1 Samlet status Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, 2013/14, Bavnehøjskolen Ledelse 3,0 3,6 IT/digitale læringsformer 3,0 3,5 Inklusion 2,8 3,7 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 14

15 6.2 Ledelse Status på Ledelse opdelt på delmål, 2013/14, Bavnehøjskolen 3,0 Ledelse, samlet 3,6 Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås 3,2 3,8 Skolens ledelse, skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen 3,0 3,6 Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen 2,9 3,6 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolens ledelse er i samarbejde med personale og bestyrelse i færd med at beskrive mål og strategi for perioden I strategien formuleres mål og indsatser for bl.a.: Undervisnings-/ledelsesfeedback Evaluering- og målstyring Kvalitet i undervisning Effektiv brug af data Strategisk ledelse og resurseanvendelse Skolens ledelse er involveret i udviklingsprojekt under KL omhandlende "faglig ledelse" og er endvidere deltagende i PLCs udvikling af vejlderfunktioner. 15

16 6.3 IT/digitale læringsformer Status på 'IT/digitale læringsformer' opdelt på delmål, 2013/14, Bavnehøjskolen IT/digitale læringsformer, samlet 3,0 3,5 Der er en fælles forståelse af arbejdet med digital læring 3,0 3,7 Digitale læringsmidler har vundet indpas i elevens hverdag 3,1 3,4 Skolens medarbejdere besidder de nødvendige kompetencer 3,0 3,3 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Skolens ITvejleder har bl.a. fokus på vejledning og rådgivning om brugen af MeeBook, google-drev og summativ evaluering i forbindelse med ITbaserede prøver. IT vejlederen har i indeværene skoleår lavet flere undervisningsgange for personalet, og jeg forventer, at dette vil være medvirkende til større fælles forståelse omkring brugen af digitale læremidler, øgede personalekompetncer mv. ITnormering: klasse: 1 PC pr. 2 elever klasse 1 ChromeBook pr. elev SmartBoard i alle klasser 16

17 6.4 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, 2013/14, Bavnehøjskolen Inklusion, samlet 2,8 3,7 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 2,7 3,7 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 2,8 3,6 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,0 3,8 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema, november Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Det vil være væsentligt, at der opstilles værdigrundlag og principper for skolens inklusionsarbejde i samarbejde med personale og bestyrelse. Dette skal supplere den eksisterende handleplan for inklusion. Dette arbejde indledes efter vedtagelse af ny B&U-politik. Skolens personale giver udtryk for behov for kompetenceudvikling indenfor primært "etablerin og fastholdele af velfungerende fællesskaber" og specialpædagogisk grundviden. Skolens ledelse vil i foråret 2015 søge at tilgodese begge områder i samarbjde med PPR og BUC. Personaler er tilmeldt kurser på Firkløverskolen indenfor bl.a. ADHDpædagogik. Skolens viceskoleleder organiserer skolens AKT-indsats, der i indeværende år består af 24 lektioner. Denne indsats skal medføre tydelighed og effekt i relation til adfærd. læring og trivsel. I løbet af foråret vil fem medarbejdere være uddannet indenfor Perspekt under SundskoleNettet. 17

18 7 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 7.1 Læsning Sammenhæng/status: I skoleåret 2013/14 er der ikke et tilstrækkeligt antal elever med gode resultater i dansk, læsning på 2. og 6. årgang. Mål: Indsatsen skal øge antallet af elever med "gode", "rigtig gode" og "fremragende" resultater i læsning i forbindelse med obligatoriske, nationale test, hvilket vurderes at være delindikatorer for solide læsekompetencer. Samtidig skal indsatsen redusere antallet at usikre læsere. Tiltag: Indsats omkring læseløft ved overgangen fra 2. til 3. årgang fastholdes (har kun været etableret i skoleåret 2014/15) Intensivering af antallet at læsekonferencer. Vi vil fra skoleåret 2015/16 have to årlige læsekonferencer mod tidligere èn. Konferencer skal finde sted på alle trin; idag finder det blot sted i indskolingen. Skolebestyrelsen har indskærpet et behov for en nyformidling af skolens læsepolitik, så forældre gives bedre forudsætninger for at dygtiggøre deres børn. Projekter, der skal motivere til faglig læsning: LEGOmindstorm, LEGOstorystarter og 3Dprint. Tegn: Viciteringsprocedure og handleplan for læseløft klasse Årskalender for læsekonferencer Handleplan for kommunikation af læsepolitik Disse tegn/resultater skal være effektueret/konstateret i august-september Evaluering: Resultatevaluering skal være de kommende års læseresultater i forbindelse med obligatoriske nationale test. 18

19 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolbestyrelsen henstiller tl skolens ledelse om at sikre, at der holdes liv i læsestrategien. Skolen skal sørge for at forældrene orienteres om deres rolle ift. bl.a. læsning. Vi skal ikke stille os tilfreds med at ligge på 80%. Der er tillid til den indsats der er beskrevet og der er ikke behov for yderligere handleplaner. Skolen har fokus på de elever som er udfordret fagligt. Bestyrelsen bakker op om de planer skolen har fremlagt og hæfter sig ved at indsatsen for de svageste elever også er en indsats som hæver niveauet for de dygtigste. Skolen skal finde ud af om der er særlige krav ift. den aldersblandede undervisning inden Kvalitetsrapporten kører næste år. Skolebestyrelsen på Bavnehøjskolen tilkendegiver, at de kommunale indsatområder er velvalgte og tilstrækkelige. Det ville give mere mening, at det er en besvarelse fra skolens medarbejdere. Dette vil vi gerne opfordre til fremadrettet. 19

20 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune 1