Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016

2 Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Tlf

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Alle elever skal blive så dygtige de kan Andelen af elever der får gode resultater i at læse og regne i de nationale test skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik skal mindskes år for år Kommunale læsetest Kommunale læsetest Tillid og trivsel skal styrkes Trivselsmålingen Brugertilfredshedsundersøgelse Kommunale resultatmål der besvares ved trivselsmålingen Bekymrende fravær Højere fagligt niveau når eleverne forlader folkeskolen Socioøkonomisk reference Karakterer i dansk, matematik og bundne prøvefag Folkeskolen forlades med mindst 2 i dansk og matematik Overgang til ungdomsuddannelse Flere gennemfører en ungdomsuddannelse Andel der afslutter en erhvervsuddannelse Kompetencedækning og inklusion Kompetencedækning Flere børn inkluderes Klager til klagenævnet Skolebestyrelsernes udtalelse...33 Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 3

4 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2. Sammenfattende helhedsvurdering Denne sammenfatning dækker de overordnede linjer i kvalitetsrapporten for skoleområdet i Gribskov Kommune for skoleåret 2014/15. Udviklingen i resultaterne i de nationale test i læsning viser, at andelen af elever med gode resultater i læsning har været uændret de sidste tre år. I samme periode er der sket et fald i hhv. de allerdygtigste og dårlige danskresultater, hvilket betyder, at en større andel elever placerer sig i midterfeltet (jævn, god og rigtig god præstation). For nationale test i matematik er der i de sidste tre skoleår sket en pæn stigning i andel elever med gode resultater frem til 2014/15. Resultaterne for matematik viser dog også i samme periode, at både andelen af elever med dårlige resultater og andelen af de allerdygtigste elever steget. Der er altså tale om om større spredning i elevernes præstationer. I de kommunale læsetest lever skolerne samlet set ikke op til det kommunale succeskriteriet på 80 % sikre læsere. 1. og 3. klassetrin er dog tæt på med 79% sikre læsere. Samtidig har 2. klassetrin oplevet en pæn fremgang fra 67 % i 2014 til 72 % sikre læsere i Resultaterne på de enkelte skoler viser, at kun 1 ud de 5 skoler lever op til succeskriteriet. Elevernes trivsel er blevet testet gennem en årlig national trivselsmåling. Overordnet ligger Gribskovs resultater lidt under trivselsniveauet på landsplan. Skolernes Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 4

5 resultater indbyrdes ligger ganske tæt på hinanden på alle fire trivselsparametre. I 2015 er der også blevet gennemført en kommunal brugertilfredshedsundersøgelse, hvor forældre og de ældste skoleelever er blevet spurgt ind til deres tilfredshed med en række skolerelaterede emner. Her er tilfredsheden samlet set faldet 7 point siden sidste måling i Der har været fokus på, at eleverne skal have flere timer for at lære noget mere. Derfor er det også relevant at se på, hvor meget eleverne reelt er til stede. Gribskov kommune har et mål om, at maksimalt 10% af eleverne har et bekymrende fravær. Dette mål lever skolerne ikke op til. 17,5 % af eleverne havde i 2014/15 et bekymrende fravær på over 20 dage om året. Kvalitetsrapportens opgørelse af skolernes karaktergennemsnit i forhold til deres socioøkonomiske reference viser, hvor godt den enkelte skole klarer sig i forhold til, hvad man kan forvente på baggrund af afgangselevernes økonomiske og sociale baggrund. Resultaterne for 2014/15 viser, at en enkelt skole klarer sig signifikant under, hvad man kunne forvente i den socioøkonomiske reference. Ser man alene på karaktererne er tendensen for de seneste tre skoleår for dansk, matematik og de bundne prøvefag, at der var fremgang i resultaterne fra 2012/13 til 2013/14. Herefter er karaktererne forblevet på samme niveau i 2014/15. I mellemtiden er det nationale gennemsnit steget frem til 2014/15, og Gribskov ligger fortsat under landsgennemsnittet. Det er vigtigt for eleverne at få mindst karakteren 2 i dansk og matematik, da det er adgangskravet for at kunne komme ind på en erhvervsuddannelse. Fra 2013/14 til 2014/15 har Gribskov oplevet en stor fremgang, så kommunens resultater nu er på højde med landsgennemsnittet. I forhold til hvor mange unge der starter på en ungdomsuddannelse og hvor mange der gennemfører laves der løbende målinger. 3 måneder efter 9. klasse er over halvdelen af Gribskovs unge i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er over landsgennemsnittet. Ved status efter hhv. 9 og 15 måneder er udviklingen vendt, så Gribskovs resultater nu ligger under landsgennemsnittet. Forskellen til det nationale niveau fortsætter, når man ser på, hvor mange der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. For dem der gik ud af 9. klasse i 2014 forventes 73 % at gennemføre. Opgørelse af kompetencedækning viser at andelen er faldet fra 76,8 % i 2012/13 til 71,1 % i 2014/15, hvilket er et pænt stykke under landsgennemsnittet. Der er fokus på at inkludere så mange elever som muligt i den almene undervisning. De tre seneste skoleår viser, at andelen der er inkluderet ligger omkring 94 %. Baseret på de sidste tre målinger peger udviklingen dog i nedadgående retning. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 5

6 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner På baggrund af denne kvalitetsrapport og drøftelserne på møder i januar 2016 mellem skoleleder og centerchef for Center for Børn og Unge er der mulighed for at udarbejde handlingsplaner på de områder, hvor der vurderes et behov for en fremadrettet indsats. På møderne blev der dog ikke fundet anledning til at udarbejde en handlingsplan på en eller flere skoler. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges Kommunalt fastsatte mål og resultatmål I 2014 besluttede Børneudvalget, i forlængelse af de nationale mål og resultatmål, fem kommunale resultatmål. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 6

7 De fem kommunale resultatmål Mål nr. 1 Faglige resultater: Alle børn og unge løftes fagligt, så det enkelte barn og den enkelte unge udnytter sit potentiale uanset social baggrund. Mål nr. 2. Sociale kompetencer: Alle børn og unge har sociale og relationelle kompetencer til at indgå i inkluderende fællesskaber Mål nr. 3. Trivsel: Børn og unges trivsel i kommunale tilbud styrkes Mål nr. 4 Fremmøde: Alle børn og unge har højt og stabilt fremmøde i skolen. Mål nr. 5 Ungdomsuddannelse: Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 4. Alle elever skal blive så dygtige de kan Konkrete resultater af de nationale test må ikke offentliggøres. Tabellerne herunder viser bevægelsen de seneste år. Skoleåret 2012/2013 er indekstal 100. Årene efter vil vise om resultaterne er gået frem eller tilbage uden at man kan se skolernes konkrete resultater. Skolerne kan ikke sammenlignes op imod hinanden, da indeks 100 kan have vidt forskelligt udgangspunkt fra skole til skole. I det nedenstående vil begreberne gode resultater, allerdygtigste elever og dårlige resultater indgå. De tre begreber henviser til de forskellige niveauer, som elevernes præstationer opgøres efter i de nationale test. I forbindelse med opgørelsesmetoden bør man være opmærksom på, at i forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye til- Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 7

8 bagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger Andelen af elever der får gode resultater i at læse og regne i de nationale test skal stige år for år Andel elever med gode resultater i dansk, læsning Beregnet indeks pba. resultater af nationale tests. Indekseringen viser, at der samlet set i Gribskov Kommune er uændrede tendenser i de nationale test i andel elever med gode resultater i dansk læsning. De største udsving er sket hos Bjørnehøjskolen og Sankt Helene Skole, der oplever hhv. mærkbart fald og stigning. Andel elever med gode resultater i matematik Beregnet indeks pba. resultater af nationale tests. For andel elever med gode resultater i matematik viser det kommunale gennemsnit en pæn fremgang. Eneste undtagelse er Nordstjerneskolen, der oplever et fald på 5 procentpoint siden 2012/13. Dette skal dog ses i lyset af andelen faktisk er steget siden 2013/14, hvor man oplevede et markant fald fra året før. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 8

9 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning Beregnet indeks pba. resultater af nationale tests. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning er siden 2012/13 faldet en anelse med 1,1 procentpoint. Dette oppebæres af to skoler med stigninger, mens 3 har haft en faldende andel. Andel af de allerdygtigste elever til matematik Beregnet indeks pba. resultater af nationale tests. Andelen af de allerdygtigste elever i matematik har i Gribskov Kommune været stigende siden 2012/13. Nordstjerneskolen er den eneste skole, der ikke oplever denne stigning. Her var der et fald i andelen fra 2012/13 til 2013/14, som er fastholdt året efter. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 9

10 4.3 Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik skal mindskes år for år Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning Beregnet indeks pba. resultater af nationale tests. Et faldende indeks for andel elever med dårlige resultater skal forstås, som en fremgang, da der er færre elever, der falder i gruppen med dårlige resultater. Samlet set har Gribskov Kommune siden 2012/13 oplevet en mindre andel elever, der får dårlige resultater i dansk læsning. Man skal dog være opmærksom på, at to af skolerne i perioden har oplevet et stigende indeks og dermed også en større andel med dårlige resultater i dansk læsning. Andel elever med dårlige resultater i matematik Beregnet indeks pba. resultater af nationale tests. For andelen af elever med dårlige resultater i matematik er der en stigning på 3,4 procentpoint altså flere elever med dårlige resultater. Ser man på det enkelte skoler, så er der meget store udsving i de tre år, hvor eleverne er blevet testet. For Gilbjergskolen er der en stor stigning det første år, mens skolen året efter har formået at bringe indeks ned på 94,8. For Nordstjerneskolen er der det første år en meget stor stigning på 22,6 procentpoint, mens man året efter har fået bragt indeks ned på 107,1, hvilket er en markant forbedring. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 10

11 5. Kommunale læsetest 5.2 Kommunale læsetest Som en del af arbejdet med at højne elevernes niveau udføres der i klasse det kommunale læsetestprogram. Programmet kategoriserer eleverne i forhold til deres læseevner. Succeskriteriet er, at 80 % af eleverne skal være sikre hurtige læsere. I skoleåret 2011/2012 blev succeskriteriet skærpet, hvoraf test-resultaterne langsomme sikre læsere ikke længere indgår i kategorien sikre læsere. Tallene i tabellen herunder er renset for langsomme sikre læsere, så årene er direkte sammenlignelige. Resultater af læsetest i Gribskov Kommune. Seneste landsnorm udarbejdet i klasse 2. klasse 3.klasse 4. klasse % 72% 79% 69% % 67% 81% 69% % 75% 81% 67% % 77% 83% 67% % 77% 83% 77% % 76% 81% 77% % 70% 74% % 72% 79% Landsnorm (2010) 77% 75% 83% 72% Kilde: Intern opgørelse af det kommunale læsetestprogram Tabellerne viser, at det på overordnet kommunalt niveau er gået tilbage på 1., 3. og 4. klassetrin fra 2014 til I 2. klasse er der stor fremgang i andelen af hurtige sikre læsere med 5 procentpoint fra 67 til 72 %. Ingen af klassetrinene lever op til succeskriteriet på 80 %. Andel hurtige sikre læsere per klassetrin fordelt per skole Kilde: Intern opgørelse af det kommunale læsetestprogram Brydes kommunetallene ned til skoleniveau, så er andelen af hurtige sikre læsere meget spredt. Kun Bjørnehøjskolen lever op til succeskriteriet. De fire øvrige skoler Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 11

12 ligger alle et stykke under succeskriteriet. Gilbjergskolen ligger 14 procentpoint fra målet på 80 % hurtige sikre læsere. Det kommunale læsetestprogram bliver nedlagt fra skoleåret 2015/2016, da kommunen fremadrettet kun ønsker at bruge det de nationale læsetestresultater, som giver mulighed for at måle på læseprogression for elever, klasser og årgange. 6. Tillid og trivsel skal styrkes 6.1. Trivselsmålingen Trivslen i Gribskov Kommune opgøres med resultaterne fra den obligatoriske trivselsmåling, der udføres på skolerne hvert forår. Trivselsmålingen er delt i to målinger på hhv og klassetrin. Kun sidstnævnte måling er obligatorisk i forhold til kvalitetsrapporten, og det er derfor kun tallene for klassetrin, der præsenteres i afsnit 6. Resultaterne af Trivselsmålingen omsættes til en score på en skala fra 1-5, hvor 5 er bedst. Trivselsmålingen for skoleåret 2014/2015 er den første af sin slags, hvorfor denne opgørelse vil danne grundlag for nulpunktsmålingen, som de kommende år måles op imod. En trivselsmåling kommer let til at fokusere udelukkende på, hvor meget vi trives?, når resultaterne præsenteres i et gennemsnit. Nedenstående tabel viser, hvordan svarene fordeler sig på de forskellige scorer (1-5), og sætter dermed og fokus størrelsesordenen af dem der ikke trives eller trives lidt mindre end flertallet. Trivsel, fordeling af svarkategorier, Gribskov, 2014/2015 Tabellen viser, at 11 % har svaret gennemsnitligt mindre positivt på spørgsmålene (fra middel/neutral til mest negative besvarelse) i Trivselsmålingen. Resultaterne af Trivselsmålingen er opgjort i fire overordnede kategorier for trivsel. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 12

13 Trivsel, gennemsnit pr indikator, Gribskov, 2014/2015 På det overordnede kommunale niveau følger Gribskov Kommunes resultater fordelingen i landsresultaterne, hvor kategorien social trivsel scorer højest, mens støtte og inspiration i undervisningen ligger lavest. For alle Gribskovs resultater er gældende, at man ligger under landsresultaterne. De fire overordnede trivselskategorier har følgende svarfordeling, hvor det er lettere at se, hvordan den reelle mindre gode trivsel placerer sig. Trivsel, fordeling pr indikator, Gribskov, 2014/2015 Figuren viser, at en del af elevernes besvarelser placerer sig i de dårligste svarkategorier. Overordnet er der tale om, at 11 % af eleverne svarer i de to laveste kategorier, svarende til 182 elever heraf 15 elever der trives meget dårligt. Herunder præsenteres de fire overordnede trivselskategorier per skole. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 13

14 Social trivsel, gennemsnit pr institution, Gribskov, 2014/2015 Den sociale trivsel fordel på skoleniveau svinger mellem en score på 3,8 og 4,1. Dette udsving på 0,3 point giver placeringer fra omkring landsgennemsnittet på Sankt Helene Skole og Bjørnehøjskolen og til noget under landsgennemsnittet for Gribskolen. Faglig trivsel, gennemsnit pr institution, Gribskov, 2014/2015 Ved faglig trivsel ses en score mellem 3,5 og 3,7. Her er placeringen for de fleste skolers vedkommende under landsgennemsnittet. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 14

15 Støtte og inspiration i undervisningen, gennemsnit pr institution, Gribskov, 2014/2015 For trivslen på støtte og inspiration i undervisningen ligger Sankt Helene Skole over landsgennemsnittet. Nordstjerneskolen ligger lidt under de øvrige skoler. Ro og orden, gennemsnit pr institution, Gribskov, 2014/2015 I forhold til ro og orden ligger Nordstjerneskolen og Gribskolen på 3,5 hvilket er noget under landsgennemsnittet. Sankt Helene Skole og Bjørnehøjskolen ligger lige omkring landsgennemsnittet. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 15

16 6.2 Brugertilfredshedsundersøgelse. Resultatmålet for brugertilfredshedsmålingen lyder: Andelen af forældre til børn i skole, der er 'tilfredse' eller 'meget tilfredse' er over 71 pct, i 2015 I brugertilfredshedsundersøgelsen måles ved tilfredsheden ved hjælp af spørgsmålet: 'Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole' for skoleområdet. Andel der svarer tilfreds eller meget tilfreds Skoler total Kilde: Brugertilfredsundersøgelse i Gribskov Kommune i hhv og Tilfredsheden med skoleområdet er på de 5 år gået nedad med 7 procentpoint. Resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen er blevet drøftet på et temamøde den 16. juni 2015 af Børneudvalget og bestyrelser på skoler, dagtilbud og dagplejen. Landet rundt udføres der mange tilfredshedsmålinger. Resultaterne af disse målinger forsøges samlet på landsplan på tilfredshedsportalen.dk, der skal give mulighed for at sammenligne sig med andre kommuner på tværs af områder, landsdele mm. Tilfredshedsportalen benytter sig af et standardiseret scoresystem fra 0 til 5, hvor 5 er bedst. For at kunne benchmarke i forhold andre kommuner vil opgørelsen af resultater fra brugertilfredshedsundersøgelsen fremover benytte dette scoresystem. Resultaterne for 2015 med det nye scoresystem kan ses i tabellen herunder. Tabellen indeholder ikke resultater for de enkelte skoler i 2010, da skolestrukturen var en anden i 2010 end den er i dag, hvorfor en opgørelse af resultaterne ikke ville give sammenligelige tal. Samlet tilfredshedsscore klasse 3,8 Bjørnehøjskolen 4 Gilbjergskolen 3,5 Gribskolen 3,2 Nordstjerneskolen 3,6 Sankt Helene Skole 3,9 Skoler total 3,7 3,6 Kilde: Brugertilfredsundersøgelse i Gribskov Kommune i hhv og Ligesom med opgørelsen af tilfreds og meget tilfreds, så er der også sket et fald, når man ser på den samlede score. Faldet på 0,1 er dog ikke så voldsomt, Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 16

17 som den anden opgørelse. Dette skyldes, at opgørelsen af score inkluderer alle svarmuligheder og ikke kun to udvalgte svarmuligheder. Det er oprindeligt blevet besluttet at brugertilfredshedsundersøgelserne skal gennemføres hvert andet år. 6.3 Kommunale resultatmål der besvares ved trivselsmålingen Nogle af de kommunale resultatmål kan opgøres ved hjælp af den obligatoriske trivselsmåling på skolerne. De udvalgte spørgsmål fra trivselsundersøgelsen defineres, som de indikatorer, der kan fortælle noget om status på de enkelte resultatmål. I trivselsskemaet er der et skema for hhv klasse og klasse. Da 2015 er første opgørelse vil nedenstående tal danne udgangspunkt for de kommende år (nulpunktsmåling). Tabellen er opgjort i andele af det samlede antal besvarelser på det enkelte spørgsmål i trivselsundersøgelsen Resultatmål Andelen af børn og unge, der trives dårligt nedbringes år for år i trivselsundersøgelse De sociale kompetencer hos børn og unge i skoler stiger år for år Andelen af børn og unge, der oplever at have indflydelse på egen læring, øges Spørgsmål Klassetrin Er du glad for din skole? (Andel af "nej") % 2% 7% 2% 1% 3% 3% Er du glad for din skole? (Andel af "sjældent" og "aldrig") Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? (Andel af "Ja, meget") Jeg er god til at arbejde sammen med andre. (Andel af "tit" og "meget tit") Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? (Andel af "Ja, tit") Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? (Andel af "tit" og "meget tit") Sankt Helene Skole Nordstjerneskolen Gribskolen Gilbjergskolen Bjørnehøjskolen Gribskov gns. Landsgennemsnit % 8% 12% 6% 3% 7% 5% % 57% 64% 59% 66% 61% 58% % 65% 67% 67% 74% 68% 73% % 12% 10% 5% 5% 7% 8% % 14% 21% 10% 16% 16% 17% På baggrund af de udvalgte indikatorspørgsmål kan man se, at andelen af børn, der trives dårligt svinger meget fra skole til skole. Især Gribskolen har et højt antal elever, der svarer, at de ikke er glade for at gå i skole. Omvendt er der få elever der svarer nej på hhv. Sankt Helene Skole og Bjørnehøjskolen. I forhold til børnenes sociale kompetencer er der blandt skolerne større spredning mellem, hvor mange der svarer ja eller tit / meget tit til de er gode til at arbejde sammen og hjælpe hinanden. Her er et spænd på 57 % til 66 % for klasserne. Og for klasserne spænder det mellem 65 % og 76 %. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 17

18 Andelen af børn og unge der oplever at have indflydelse på egen læring svinger også især for de store elever i klasse Her ser man et udsving på 10 % til 28 %, der svarer, at de er med til at bestemme, hvad der skal arbejdes med i timerne. 6.4 Bekymrende fravær Der er i den offentlige debat fokus på, at med folkeskolereformen vil eleverne have mulighed for at lære mere. I det perspektiv er det relevant at opgøre andelen af elever med bekymrende højt fravær. Her defineres bekymrende fravær som over 20 fraværsdage på et skoleår. Fravær er i denne opgørelse defineret som: fravær på grund af sygdom fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) ulovligt fravær Kilde: KMD elev. Der er ikke noget ensartet billede af andelen af bekymrende fravær de enkelte skoler imellem. Kun Bjørnehøjskolen ligger på nuværende tidspunkt under målsætningen om at nå 10 % i skoleåret 2016/17. De øvrige skoler ligger i spændet %. Nordstjerneskolen har siden 2011/12 haft en stigning fra 10,16 % til 21,22 % i 2014/15. For Gilbjergskolen og Gribskolen gælder at de har oplevet et fald i det bekymrende fravær fra 2013/14 til 2014/15. Samtidig har Skt. Helene Skole oplevet en stigning på 5,8 procentpoint siden 2013/14. For kommunen som samlet er der fra 2013/14 til 2014/15 sket en stigning i det bekymrende fravær på 1,9 procentpoint. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 18

19 7. Højere fagligt niveau når eleverne forlader folkeskolen 7.1 Socioøkonomisk reference I nedenstående tabel sammenholdes de enkelte skolers karaktergennemsnit med skolernes socioøkonomiske reference. Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Fordelen ved at bruge den socioøkonomiske reference er, at man kan se, hvilke skoler der er i stand til at skabe resultater. Man ser ikke på, om en skole ligger højt eller lavt på den samlede skala. En skole med lave karakterer kan derfor godt skabe bedre resultater end en skole med gode karakterer, fordi skolen præstere at løfte eleverne mere end andre elever i landet med sammen socioøkonomiske baggrund. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant (*). Tilsvarende gør sig gældende med omvendt fortegn, hvis skolen elever har klaret sig dårligere (-) end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven hverken bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrund. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 19

20 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Gribskov Tabellen viser, at skolerne, generelt de seneste 3 år, ligger under, hvad man kan forvente af dem. I skoleåret 2014/2015 ligger udsvinget mellem -0,1 til -0,7 i forskel mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference. Den socioøkonomiske reference ændrer sig fra år til år, da den følger de elever der er på årgangen. Det betyder f.eks. at på trods af at f.eks. Gilbjergskolen har oplevet en fremgang i karaktergennemsnittet, så er forskellen til den socioøkonomiske reference næsten konstant i samme periode. Det betyder at den pågældende skole ikke har formået at løfte elevgruppen mere end de plejer at gøre. 7.2 Karakterer i dansk, matematik og bundne prøvefag Nedenstående grafer viser karaktergennemsnit fra 9. klasse i hhv. dansk, matematik og bundne fag. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 20

21 Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Gribskov Resultaterne for dansk i Gribskov Kommune er siden 2012/13 blevet forbedret en smule fra 6,2 til 6,5 i 2014/15. I hele perioden under landsgennemsnittet, som også har været stigende. Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Gribskov, 2014/2015 En opdeling på de enkelte skoler giver en væsentlig forskel. Her går spændet fra et karaktergennemsnit i dansk på 5,4 på Sankt Helene Skole til Bjørnehøjskolen på 7,3. Kun Bjørnehøjskolen ligger over landsgennemsnittet, mens Gilbjergskolen ligger højere end kommunegennemsnittet. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 21

22 Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Gribskov Karaktergennemsnittet for matematik i hele Gribskov Kommune er fra 2012/13 til 2013/14 steget fra 5,9 til 6,6. Dette år lå Gribskov Kommune på højde med landsgennemsnittet. Året efter i 2014/15 er Gribskovs resultat uændret på 6,6, mens kommunegennemsnittet er steget, så Gribskov Kommune nu ligger under gennemsnittet. Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Gribskov, 2014/2015 Karaktergennemsnittet i matematik fordeles på skolerne meget ujævnt. Lavest ligger Sankt Helene Skole med et gennemsnit på 5,7, mens Bjørnehøjskolen, som den eneste skole over landsgennemsnittet, ligger på et gennemsnit på 7,6. Nordstjerneskolen og Gribskolen ligger begge over kommunegennemsnittet, men under landsgennemsnittet. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 22

23 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Gribskov Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag i hele Gribskov Kommune er fra 2012/13 til 2013/14 steget fra 6,2 til 6,7. Dette år var man på højde med landsgennemsnittet. Året efter i 2014/15 er Gribskovs resultat faldet en smule til 6,6 mens kommunegennemsnittet er steget, så Gribskov Kommune nu ligger under gennemsnittet. Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Gribskov, 2014/2015 Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag fordeles på skolerne meget ujævnt. Lavest ligger Sankt Helene Skole med et gennemsnit på 5,5, mens Bjørnehøjskolen, som den eneste skole over landsgennemsnittet, ligger på et gennemsnit på 7,5. Nordstjerneskolen ligger på højde med kommunegennemsnittet, men under landsgennemsnittet. De to øvrige kommuner ligger lige under kommunegennemsnittet. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 23

24 8. Folkeskolen forlades med mindst 2 i dansk og matematik Målet er at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Dette skyldes at karakteren 2 er adgangskravet til erhvervsuddannelserne. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse (normalklasser), Gribskov Andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse i 2014/15 steget 6,4 procentpoint til 92,9 %, hvilket svarer til kommunegennemsnittet. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 24

25 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse (normalklasser), Gribskov, 2014/2015 Fordelingen på skoleniveau spænder fra 84,4 % til 96,6 %, hvor to skoler ligger over lands- og kommunegennemsnittet. 9. Overgang til ungdomsuddannelse 9.1 Flere gennemfører en ungdomsuddannelse Overgangen til livet efter folkeskolen opgøres i flere etaper. Der gøres status på, hvor langt de unge er kommet uddannelsesmæssigt efter hhv. 3, 9 og 15 måneder. Endvidere vurderes hvor mange på en årgang, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 25

26 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Gribskov Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse og er afgrænset efter afgang i tællingsår. Tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. Grafen viser status på ungdomsuddannelser 9 måneder efter at de unge har forladt grundskolen. Efter en lille stigning i 2011/12 er man i 2012/13 tilbage på niveauet for 2 år tidligere på 75,9 % af de unge, som er i gang med ungdomsuddannelse. Grafen viser også, at knap 20 % af de unge efter 9 måneder ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 26

27 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Gribskov Tre måneder efter 9. klasse er 54,3 % i 2014 i gang med en ungdomsuddannelse. Dette er en stigning 4,3 procentpoint i forhold til Alle de tre opgjorte år ligger Gribskov pænt over landsgennemsnittet. Grafen summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Gribskov, 2014/2015 Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 27

28 Skolerne imellem er der meget stor forskel på andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Hos Nordstjerneskolen og Gribskolen er omkring 50 % i gang. Mens Bjørnehøjskolen ligger på 71,4 %. Alle skoler ligger pænt over landsgennemsnittet. Grafen summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Gribskov Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse er fra 2011 til 2013 steget med 0,9 procentpoint. Samlet set ligger Gribskov Kommune et stykke under landsgennemsnittet. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 28

29 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Gribskov, 2013/2014 Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse ligger for tre af skolerne tæt omkring %, mens Nordstjerneskolen og Bjørnehøjskolen ligger på hhv. 86,4 % og 98 %. Sidstnævnte langt over landsgennemsnittet. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 29

30 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Gribskov Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Efter en stigning fra 2012 til 2013 er andelen nede på 73 % i Dette resultat er under landsgennemsnittet. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 30

31 9.2 Andel der afslutter en erhvervsuddannelse Der er fokus på, at flere unge end i dag afslutter en erhvervsuddannelse. Fra 2012 til 2014 er der sket en lille stigning på 0,4 % til et resultat på 15,7% af de unge, der har afsluttet erhvervsuddannelse. 10. Kompetencedækning og inklusion I dette afsnit følges op på status for kompetencedækning og inklusion Kompetencedækning Nedenstående grafer indeholder oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Gribskov, 2014/2015 Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 31

32 For de tre skoler der har indberettet kompetencedækning er der meget stor forskel i andelen repræsenteret. Gribskolen ligger lavest med 56,5 %, mens Nordstjerneskolen ligger på 82,4 % over både lands- og kommunegennemsnittet Flere børn inkluderes Inklusionsopgørelsen beskæftiger sig med, hvor stor en andel af kommunens folkeskoleelever, der undervises i den almene undervisning. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Gribskov (bopælskommune) Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. Udviklingen på inklusionsområdet viser, at der de sidste tre skoleår er sket et lille fald fra 94,6 % til 94,2 %, så færre børn end tidligere er inkluderet. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 32

33 10.3 Klager til klagenævnet I Gribskov Kommune er inddragelse af og dialog med forældre væsentlige værdier på specialområdet. Værdierne skal sikre en fælles forståelse mellem barn, forældre og fagpersoner om, hvordan hjælpen bedst gives. I Gribskov Kommune er det derfor et mål kontinuerligt at nedbringe antallet af klager. I skoleåret 2014/2015 har Gribskov Kommune modtaget én enkelt klage over en afgørelse i Visitationsudvalget indbragt til klagenævnet. Antallet af klager var i skoleåret 2009/2010 seks, og i skoleårene 2010/2011, 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014 blev der ikke indgivet klager over afgørelser i Visitationsudvalget. 11. Skolebestyrelsernes udtalelse På dialogmødet den 11. januar 2016, mellem bestyrelser og medlemmer af Børneudvalget, blev der på skoleområdet tid til at drøfte fire centrale emner fra kvalitetsrapporten; faglige resultater, fravær, trivsel og ungdomsuddannelse. På mødet blev nævnt forskellige udfordringer for skolevæsenet, der alle på tværs har indflydelse på de fire drøftede emner: Børnene er ikke rustet til skolegangen. Rullende skolestart medfører manglende tilhørsforhold og fællesskab Et meget højt fravær Uro i klasserne Undervisningen er for ensformig og for lidt praktisk orienteret. De unge har svært ved at vælge uddannelse. De unge er ikke klar til den fremtid, der venter dem i voksenlivet. For at opnå bedre faglige resultater kom det frem, at man ønsker at skabe øget fællesskabsfølelse og tilhørsforhold i de enkelte klasser. Skoledagene opleves for lange og ensformige. I stedet skal der større variation til, samt mindre klasseundervisning og mere praktisk undervisning. Det skal undersøges, hvilke undervisningsformer der virker, så der kan skabes et godt undervisningsmiljø for børnene. Derudover er der behov for, at børnene lærer, hvad det vil sige at lære. Dagligdagen skal give mening for børnene. Det kan evt. være en opgave for dagtilbud at introducere børnene til en lærende dagligdag. Faglige resultater forbedres bl.a. ved at nedbringe det høje fravær. Fraværet skal gribes an ved hjælp af stabilitet og ro omkring børnene. Skolerne skal stille krav til forældrene, og børnene skal introduceres til en forståelse af vigtigheden i at gå i skole. Skolerne skal følge op på fraværet og være konsekvente overfor børn og forældre. Mentor- eller makkerskabsordninger blev foreslået som løsninger, der skal få eleverne til at føle sig værdsatte og inkluderede. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 33

34 Det er vigtigt at lærerne har et godt arbejdsmiljø, men også at forældrene trives. Begge dele har stor betydning for elevernes trivsel, fravær og faglige resultater. Det er altsammen tiltag, der skal være med til at give børnene lyst til at gå i skole. Vejen til ungdomsuddannelser er også svær. Der er behov for en langt mere differentieret og erhvervsrettet undervisning. Mere inddeling i undervisningen, så de unge kan dyrke deres interessefelter noget mere. De unge skal støttes mere - af både forældre og skole - så der dyrkes en læringskultur og nogle ambitioner for dem. Skole og forældre skal være nærværende i at støtte de unge i deres valg og klæde de unge på til et fremtidigt voksenliv. Endelig er der behov for, at analysere hvorfor de unge vælger som de gør. En viden der kan hjælpe til at målrette indsatsen og undgå frafald på ungdomsuddannelser. De mange input hænger alle sammen og det vigtige er, at både skole og forældre støtter aktivt op om børnenes dagligdag gennem dialog og at der stilles nogle tydelige rammer og krav. På den måde kan trivsel højnes og fraværet sænkes, så faglige resultater og mulighederne for en ungdomsuddannelse forbedres. Kvalitetsrapport 2014/2015 for skolevæsenet i Gribskov Kommune s. 34

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune.

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. 2014/2015 Kvalitetsrapport dagtilbud 2014/2015 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1. Indledning...4 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skoler & Uddannelse www.albertslund.dk/byen Indhold til kvalitetsrapport 2014/15 Forord... 5 Indledning... 6 Lovgrundlag og mål for folkeskolen... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2014/2015 1. Indledning... 2 1.1. Den nye kvalitetsrapport... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Lemvig Kommunes teamstruktur

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16

Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport 2.0 2015-16 Kvalitetsrapport for folkeskolen i Hedensted Kommune Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.1. Kvalitetsrapportens

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015

Kvalitetsrapport 2014-2015 Kvalitetsrapport 2014-2015 Styring og Koordinering Skole, Kultur og fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Elevernes

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Valby Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve...

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Bilag 6.1.1 Kvalitetsrapport 2015 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed...

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2010/2011 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Brønshøj Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 8 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt

Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt Anj, den 24. november 2010 Fics brevid: 1136240 Indhold 1. Forældretilfredshed i dagtilbud... 2 2. Andel sikre læsere i folkeskolen...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Ulstrup Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 8 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015. Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015. Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Odsherred skoleåret 2014-2015 Odsherred legene 2015 på Nordskolen afdeling Højby 1 Indhold Indledning og helhedsindtryk af skolerne i Odsherred... 4 Rammer og tilblivelse...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere