Åbent referat til. Udvalget for Social og Sundhed

Transkript

1 Varde Kommune Åbent referat til Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Tirsdag den 17. maj 2016 Mødetidspunkt: 8:00-12:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 3, Bytoften Thyge Nielsen, Ingvard Ladefoged, Søren Laulund, Erhardt Jull, Niels Haahr Larsen, Connie Høj, Tina Agergaard Hansen Ingen Lena Andersen

2 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Indholdsfortegnelse Side 385. Godkendelse af dagsorden Budgetopfølgningen pr. 30. april Udmøntning af værdighedsmillioner Afregningspriser til private leverandører af personlig og praktisk hjælp Tilrettelæggelse af personlig og praktisk hjælp EUX velfærd elever i Varde Kommune Effektmåling overordnede mål på det specialiserede socialområde Lukket - Byggeri af boliger til udviklingshæmmede i Ølgod Veteran- og pårørendepolitik Strategi for voksne inden for udsatteområdet Evaluering af aftalestyring Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 866

3 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Godkendt. Side 867

4 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Budgetopfølgningen pr. 30. april 2016 Dok.nr.: Sagsid.: 16/3776 Initialer: ARBJ Åben sag Sagsfremstilling I henhold til planen for budgetopfølgning i 2016 er der pr. 30. april 2016 foretaget den første store budgetopfølgning for 2016, hvor alle konti er gennemgået med henblik på at vurdere den samlede budgetoverholdelse inden for udvalgets ansvarsområder. I fortsættelse af de vurderinger, der blev foretaget ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016, er det fortsat forvaltningens vurdering, at udvalgets budget på flere områder er udfordret, og at der vil være behov for at prioritere indsatsen. Der er dog også områder, hvor der forventes mindre udgifter, som især på kort sigt kan bidrage til finansiering af merudgifter. Økonomikonsulent Arnfred Bjerg deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Ældreområdet - Med udgangspunkt i den igangværende analyse af ældreområdet, samt det aktuelle forbrug forventes der med det nuværende aktivitetsniveau et merforbrug på 8,7 mio. kr. Merforbruget foreslås finansieret med 6 mio. kr. af værdighedsmilliarden, og ved besparelser inden for ældreområdet Merudgifter vedrørende respiratorbehandling m.v. 2,9 mio. kr. Det specialiserede socialområde På grund af manglende belægning på botilbud for børn og aflastningstilbud for børn på Krogen forventes en mindre takstindtægt på 4,9 mio. kr. Mindre indtægten foreslås finansieret ved besparelser på Krogen på 2 mio. kr., samt ved mindre udgifter hos Social og Handicap til afregning af botilbud. Mindre takstindtægter på Vidagerhus på 1,6 mio. kr. foreslås finansieret ved mindre udgifter til gæstepladser og en generel besparelse på i alt 1,6 mio. kr. Merudgifter til vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut på 0,8 mio. kr. Mindre indtægter fra den centrale refusionsordning på 0,9 mio. kr. Mindre udgift vedrørende afregning på det specialiserede socialområde 5,7 mio. kr. Merindtægt vedrørende afkast af aktier i Det Danske Madhus Varde A/S Anlæg En merudgift på 0,2 mio. kr. kr. til ombygning af lejede lokaler i Alslev til tilbud for ældre foreslås finansieret af en mindre udgift til ombygning på Baunbo i Lunde. Det bemærkes, at de manglende takstindtægter vedrørende bo- og aflastningstilbud på Krogen samt på Vidagerhus vil medføre takststigninger de kommende år, med mindre der gennemføres tilsvarende reduktioner i de pågældende institutioners udgiftsbudget. I øvrigt henvises til vedlagte bilag. Retsgrundlag Styrelsesvedtægten for Varde Kommune. Side 868

5 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Økonomi Det er forvaltningens vurdering, at der ikke aktuelt er behov for at søge Byrådet om ufinansierede tillægsbevillinger, således at Byrådet alene søges om budgetomplacering inden for udvalgets eget budget jf. vedlagte bilag. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Budgetopfølgning pr. 30. april Social og Sundhed 67071/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager budgetopfølgningen pr. 30 april 2016 til efterretning, og at det indstilles til Byrådet, at Byrådet godkender budgetomplaceringer inden for udvalgets budgetområde jf. vedlagte oversigt. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Ingvard Ladefoged (A) og Søren Laulund (A) anbefaler, at den indgåede budgetaftale for 2016 og råderumskatalog tages op til fornyet behandling, således at det fremlagte og forventede merforbrug inden for ældreområdet finansieres af det samlede budget inden for alle kommunens forvaltningsområder. Samtidig kan det vurderes, om hel eller delvis finansiering kan ske af råderumskatalog. Vi ønsker fortsat, at samtlige midler (9,996 mio kr.) anvendes til nye initiativer i regi af værdighedspolitikken eller til udvidelse af eksisterende initiativer. Erhardt Jull tager forbehold for indstillingen. Side 869

6 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Udmøntning af værdighedsmillioner Dok.nr.: Sagsid.: 15/15373 Initialer: melf Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommunes værdighedspolitik er vedtaget i Byrådet den 3. maj Der skal udarbejdes forslag til anvendelse af de midler, Varde Kommune får tilført til ældreområdet i forbindelse med værdighedspolitikken. Forslag skal indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet inden den 1. juli. Svar vil foreligge senest den 1. august. Varde Kommune får tilført 9,996 mio. kr. i forbindelse med værdighedspolitikken. Ved vedtagelsen af budget 2016 besluttede et flertal i byrådet at tilføre ældreområdet tre mio. kroner, som var forventet finansieret af midler godkendt i forbindelse med vedtagelse af finansloven for Der er således mulighed for udvidelse af budgettet med 6,996 mio. kr. Forvaltningen foreslår, at midlerne udmøntes således: 1. Der anvendes 0,5 mio. kr. på en forbedring af normeringen i aftenvagten på demensenheden Vinkelvejscentret i Ølgod. Med dette beløb kan normeringen øges med godt fem timer hver dag. Det er vurderingen, at behovet for en forøgelse af normeringen er større på Vinkelvejscentret end på de øvrige demensenheder. 2. Der anvendes 0,5 mio. kr. på iværksættelse af et fleksibelt tilbud til demensramte, som bor i egen bolig. 3. Der anvendes 5,996 mio. kr. til dækning af øgede udgifter til opretholdelse af serviceniveauet i hjemmeplejen, på plejecentre og andre dele af ældreområdet i takt med, at der er kommet flere brugere. Da der i 2016 er mindre end et halvt år til at iværksætte nye aktiviteter, vil der kun kunne forventes anvendt kr. til de to førstnævnte aktiviteter tilsammen. Det foreslås derfor, at der afsættes midler (op til 0,5 mio. kr.) til konsulentbistand til gennemgang af plejecentre med henblik på udarbejdelse af planer, der sikrer demensvenlig og trivselsfremmende indretning både ude og inde samt til betaling for erstatningsarbejdskraft i forbindelse med gennemførelse af uddannelsesaktivitet på demensområdet. Retsgrundlag Lov om social service 81 a. Økonomi Oplysninger om økonomi fremgår af sagsfremstillingen. Det fremgår ikke af det lovforberedende arbejde, om der vil være mulighed for at overføre uforbrugte midler fra det ene budgetår til det følgende. Høring Ældrerådet. Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at forslag til udmøntning af værdighedsmillionerne (6,996 mio. kr.) sendes i høring. Side 870

7 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Søren Laulund (A) og Ingvard Ladefoged (A) ønsker fortsat, at samtlige midler (9,996 mio kr.) anvendes til nye initiativer i regi af værdighedspolitikken eller til udvidelse af eksisterende initiativer. Side 871

8 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Afregningspriser til private leverandører af personlig og praktisk hjælp Dok.nr.: Sagsid.: 15/9190 Initialer: ARBJ Åben sag Sagsfremstilling Med udgangspunkt i leverede ydelser og afholdte udgifter til de kommunale leverandører af personlig og praktisk hjælp for de første 4 måneder i 2016 har forvaltningen foretaget en revision af de afregningspriser, som Byrådet den 1. december 2015 godkendte for afregning af de private leverandører af personlig og praktisk hjælp. Prisberegningen på grundlag af de gennemsnitlige omkostninger for de første 4 måneder af 2016 resulterer i, at afregningsprisen for personlig pleje både i dagtiden og på ubekvemme tider kan nedsættes med 10 kr. pr. time. Afregningsprisen for praktisk bistand ændres ikke. Byrådet godkendte den 1. december 2015 følgende afregningspriser til de private leverandører: Praktisk bistand 285,00 kr. Personlig pleje og sygepleje dagtimer 423,69 kr. Personlig pleje og sygepleje weekend 447,56 kr. Personlig pleje og sygepleje aften 504,72 kr. Økonomikonsulent Arnfred Bjerg deltager under sagens behandling. Forvaltningens vurdering Forvaltningen anbefaler, at afregningspriserne for personlig pleje justeres i forhold til leverede ydelser og afholdte udgifter til de kommunale leverandører de første 4 måneder i Det anbefales, at de nye afregningspriser skal være gældende fra den 1. juli Forslag til nye afregningspriser for personlig pleje: Personlig pleje og sygepleje dagtimer 413,69 kr. Personlig pleje og sygepleje weekend 437,56 kr. Personlig pleje og sygepleje aften 494,72 kr. De interne afregningspriser til de kommunale leverandører justeres tilsvarende. Retsgrundlag Lov om Social Service Økonomi Prisjusteringen kan holdes inden for det afsatte budget. Den samlede økonomiske effekt er opgjort til en besparelse på i alt 2 mio. kr. Høring Ingen Side 872

9 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Anbefaling Det anbefaler, at det indstilles til Byrådet, at afregningspriserne til private leverandører af personlig pleje justeres med virkning fra den 1. juli 2016 til følgende: Personlig pleje og sygepleje dagtimer 413,69 kr. Personlig pleje og sygepleje weekend 437,56 kr. Personlig pleje og sygepleje aften 494,72 kr. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 873

10 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Tilrettelæggelse af personlig og praktisk hjælp. Dok.nr.: Sagsid.: 16/2088 Initialer: JOIV Åben sag Sagsfremstilling Forvaltningen har på det seneste drøftet behovet for en nærmere kortlægning af tilrettelæggelsen af frit valg for borgere, der modtager personlig og praktisk hjælp efter lov om social service 83. Baggrunden herfor er, at Folketinget i 2013 vedtog en lovændring, hvor formålet var, at gøre den kommunale tilrettelæggelse af det frie valg mere fleksibel og dermed give Byrådet mere frihed til at tilrettelægge hjælpen på baggrund af områdespecifikke overvejelser om markedsforhold, særlige lokale hensyn og borgernes behov. Det var endvidere formålet at styrke byrådets muligheder for at opnå mere omkostningseffektive løsninger. Dette sker blandt andet ved at gøre det muligt at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser sammen med andre driftsområder, såsom plejeopgaverne i plejeboliger. Forvaltningen har i den forbindelse udarbejdet et notat, der nærmere beskriver, de muligheder Byrådet har for at tilrettelægge hjælpen. Forvaltningens vurdering Forvaltningen lægger op til, at udvalget drøfter de forskellige muligheder for tilrettelæggelse af hjælpen, som fremgår af ovennævnte notat, og efterfølgende anmoder forvaltningen om, nærmere at beskrive 1 2 modeller for en mulig fremtidig tilrettelæggelse af hjælpen. Retsgrundlag Lov om social service 83 Økonomi Ingen Høring Ældrerådet og Handicaprådet. Bilag: 1 Åben Tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april /16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tilkendegiver, hvilke 1 2 modeller for fremtidig tilrettelæggelse af personlig og praktisk bistand m.v., som forvaltningen nærmere skal konsekvensbeskrive. Side 874

11 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Udvalget kan pege på, at forslag 1 og 6 nærmere konsekvensbeskrives. Side 875

12 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed EUX velfærd elever i Varde Kommune Dok.nr.: Sagsid.: 16/3717 Initialer: wije Åben sag Sagsfremstilling Forliget om EUD-reformen indeholder en målsætning om, at der kommer EUX på de fleste erhvervsuddannelser. I forbindelse med EUD-reformen på SOSU-området har PASS besluttet, at både den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen skal kunne gennemføres som EUX-forløb. EUX er en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Det betyder, at EUX-elever ved afslutningen af deres uddannelse både har en erhvervsuddannelse (EUD), som gør, at de kan arbejde som social- og sundhedsassistent, samt en gymnasial uddannelse, der giver adgang til videregående uddannelser. En EUX giver adgang til at søge videregående uddannelser på lige fod med andre gymnasiale uddannelser. Det betyder blandt andet, at SOSU-elever med en EUX, vil kunne søge ind på professionsbacheloruddannelserne via kvote 1, uden at skulle opfylde særlige adgangskrav. Eleverne på PASS område vil desuden få mulighed for at søge om optagelse på de lange videregående uddannelser. Der er udstedt nye uddannelsesbekendtgørelser med EUX, der trådte i kraft den 1. januar PASS er i gang med at udarbejde nye uddannelsesordninger med EUX. Uddannelsesordningerne er nu i høring. På Social- og Sundhedsskolen starter Grundforløb 1 EUX (20 uger) i august 2016, efterfulgt af Grundforløb 2 EUX (20 uger). EUX eleverne forventes at kunne starte på hovedforløb, og ansættes i Varde Kommune fra august Skolen har oplyst, at der er 13 EUX-elever, som starter Grundforløb 1 i august Disse elever kan i løbet af uddannelsen både vælge EUX-SOSU og EUX-PA. Hvor mange EUX SOSU-elever, der vil søge ansættelse i Varde i 2017, er endnu uklart. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at vi ved at hilse de nye uddannelser velkommen i Varde Kommune og ansætte et antal elever på EUX-uddannelsen kan øge rekrutteringen til området. Om EUX-eleverne skal være en del af den kommende dimensionering af SSA-elever er endnu ikke afklaret. Det er svært at tiltrække elever. Med EUX-uddannelsen kan vi forhåbentlig tiltrække en ny målgruppe til uddannelsen. Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 789 af 16/06/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen, BEK nr af 15/12/2015 Side 876

13 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krav til udformning af EUX forløb/11/2015, BEK nr af 03 Økonomi Social og sundhedsuddannelsen SSH + SSA varer i dag 2 år og 10 måneder. EUX velfærd kommer til at vare 3 år og 6 måneder. Forud for begge forløb ligger grundforløb 1 og 2, hvor eleverne er SU-berettigede. Konkret betyder det 8 måneder længere uddannelse på elev- eller voksenelevløn. Ansættende myndighed vil kunne søge om refusion fra AUB i forbindelse med al skoleundervisning på en EUX. Der gælder i den forbindelse de samme retningslinjer, som når der søges om refusion for en ordinær EUD-elev. Ansættelse af EUX-elever sker inden for budgetrammen til SOSU-elever. Udgift for ansættelse af en SSH-elev under 25 år = ,64 kr. Udgift for ansættelse af en SSA-elev under 25 år = ,76 kr. Udgift for ansættelse af en EUX-elev under 25 år = ,50 kr. Differencen mellem SSH+SSA og en EUX-elev = ,10 kr Udregningen er pr. elevuddannelse. Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at der træffes principbeslutning om ansættelse af EUX-elever fra august Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 877

14 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Effektmåling overordnede mål på det specialiserede socialområde Dok.nr.: Sagsid.: 14/294 Initialer: sasc Åben sag Sagsfremstilling Der er både på landsplan og i kommunerne stigende fokus på evnen til at styre efter mål, resultater og effekt. Dette ses også ved, at der i dag på det specialiserede socialområde arbejdes med Voksenudredningsmetoden (VUM), hvor der er fokus på en involverende og ressourcefokuseret sagsbehandling. Ligeledes er etableringen af det nye Socialtilsyn også et tegn på dette øgede fokus på, at der bør styres efter mål, resultater og effekt. Varde Kommune vil på det specialiserede socialområde også øge fokus på den reelle forandring og værdi, som indsatserne skaber for borgerne. Lunden, Samstyrken og Socialpsykiatrien har derfor nu formuleret overordnede mål for hvert paragrafområde for hver virksomhed, således at der også helt overordnet er fokus på, hvilke mål virksomhederne skal styre efter. De tre virksomheders overordnede mål er følgende (findes også i dok ): Lunden: Overordnede effektmål - 85 (Socialpædagogisk støtte) 100 % af borgerne, som starter i pakke 3 eller 4, vil inden for to år have behov for en mindre pakke Via struktur og sociale relationer opretholde eller forbedre borgerens mestring og trivsel, så de kan blive i eget hjem 50 % af bestillingsmålene ( 141 mål) er opfyldt indenfor et år, således målet kan afsluttes Overordnede effektmål (Aktivitets- og samværstilbud) Via struktur og sociale relationer opretholde eller forbedre borgerens mestring og trivsel, så de kan blive i eget hjem 50 % af bestillingsmålene ( 141 mål) er opfyldt indenfor et år, således målet kan afsluttes Overordnede effektmål (Genoptræningsafdelingen) I gennemsnit er 100 % af bestillingsmålene opfyldt indenfor ni måneder. Overordnede effektmål (De permanente boliger) At borgerne bliver motiverede for at se muligheder for andre boformer, så minimum en borger om året flytter i anden bolig. Samstyrken: Overordnede effektmål - 85 (Socialpædagogisk støtte) At udbygge tilgangen til støttecenter og café med min. 10 % At reducere fra pakke 1 til pakke 0 med min. 25 % i løbet af 2016 via øget brug af støttecenter Overordnede effektmål (Beskyttet beskæftigelse) At minimum 60 % af borgerne i løbet af 2016 har kontakt til det ordinære arbejdsmarked Overordnede effektmål (Aktivitets- og samværstilbud) Side 878

15 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed At borgeren i alderen fra 60 år og opefter, sikres bedre muligheder for et seniorliv ved, at minimum 50 % af borgerne over 60 år er vurderet i deres samværs- og aktivitetstilbud i løbet af Overordnede effektmål (Boliger opført efter almenboligloven) At borgeren i højere grad bliver aktør i eget liv Overordnede effektmål (permanente botilbud) Øget mestring af eget liv for 15 borgere i Samstyrken, Østervang 3 Overordnede effektmål Fælles mål At minimum 10 % af adspurgte borgere i alle afdelinger af Samstyrken oplever, at de i løbet af 2016 har fået styrket deres relationer i samspillet med frivillige Socialpsykiatrien: Overordnede effektmål - 85 (Socialpædagogisk støtte) Mindst 60 % af borgerne er enten ophørt eller nedsat i ydelse efter et års ydelse. At de resterende 40 % af borgere, der har modtaget ydelse over et år, er mindst 50 % enten ophørt eller nedsat i ydelse efter i alt to års ydelse. Overordnede effektmål (Aktivitets- og samværstilbud) For ikke-pensionister er målet, at de indenfor tre år er i gang med uddannelse eller arbejde. For førtidspensionister er målet, at de indenfor tre år, selvstændigt er i stand til, at opsøge og benytte det omkringliggende samfunds mangfoldige tilbud. Overordnede effektmål (Midlertidigt botilbud) Indenfor to år er borgeren udflytningsklar. Udviklingskonsulent for det specialiserede socialområde Sanne Schroll Lønborg deltager under behandlingen af punktet. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at arbejdet med effektmål vil øge virksomhedernes fokus på styring efter mål og effekt. Samt at de overordnede mål, som virksomhederne har sat for hvert paragrafområde, er gennemtænkte og ligger i tråd med den udvikling, der ønskes på området. Det er samtidig forvaltningens vurdering, at arbejdet med effektmåling ikke indebærer et øget dokumentationskrav, men at dokumentationen bliver mere målrettet i forhold til den enkelte brugers udviklingsmål. Retsgrundlag Lov om Social Service 85, 103, 104, 107 og 108. Lov om almene boliger 105. Økonomi Projektet påvirker ikke virksomhedernes økonomi. Høring Handicaprådet. Bilag: 1 Åben Overordnede effektmål 58548/16 Side 879

16 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender de overordnede effektmål for Lunden, Samstyrken og Socialpsykiatrien til høring i Handicaprådet, og at der følges op på målene i forbindelse med status på aftalestyring. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 880

17 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Lukket - Byggeri af boliger til udviklingshæmmede i Ølgod Dok.nr.: Sagsid.: 16/1049 Initialer: sasc Lukket sag Side 881

18 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Veteran- og pårørendepolitik Dok.nr.: Sagsid.: 15/6630 Initialer: samo Åben sag Sagsfremstilling Udvalget for Arbejdsmarked og Integration har besluttet, at Veteran- og pårørendepolitikken efter den offentlige høring fremsendes til behandling i de stående udvalg, inden Udvalget for Arbejdsmarked og Integration fremsender politikken til endelig godkendelse i Byrådet. Direktionen nedsatte i juni 2015 en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en Veteranpolitik for Varde Kommune. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra: Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Jobcenteret Borgerservice Børne- og Ungeforvaltningen Veterancenteret KFUM s Soldaterhjem i Varde Kontaktofficererne fra hhv. Varde Kaserne og Oksbøllejren Veteraner fra de tre faglige organisationer. For at sikre en bred involvering blev der, forud for politikkens udarbejdelse, afholdt et inspirationsmøde for interne såvel som eksterne interessenter og samarbejdspartnere. Arbejdsgruppen har desuden gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige veteraner i Varde Kommune. Udkastet til Veteran- og pårørendepolitik er udarbejdet ud fra såvel input fra inspirationsmødet som resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Desuden er der taget udgangspunkt i forskning på området. Varde Kommunes vision med Veteran- og pårørendepolitikken er, at kommunens veteraner og deres pårørende anerkendes for deres indsats og får den nødvendige støtte. Udvalget for Arbejdsmarked og Integration har behandlet første udkast til politikken på udvalgets møde 8. marts Her traf udvalget beslutning om, at sende udkastet til politikken i offentlig høring. Veteran- og pårørendepolitikken har været i offentlig høring på kommunens hjemmeside. Høringen er desuden annonceret i Ugeavisen og udsendt på mail til interne og eksterne samarbejdspartnere og interessenter. Der er indkommet tre interne og tre eksterne høringssvar. Høringssvarene er behandlet i arbejdsgruppen, som indstiller: at en række bemærkninger imødekommes i udarbejdelsen af handlingsplanen for implementering af de enkelte indsatser frem for at blive indarbejdet i politikken, at en række bemærkninger imødekommes i form af ændringer i udkastet, at enkelte høringssvar ikke imødekommes. Det drejer sig om: o Forslag om at medarbejdere, der skal arbejde med veteraner og pårørende, selv bør være veteraner eller pårørende. o Forespørgsel om ansættelse af en borgerrettet veterankoordinator. Side 882

19 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed o Forespørgsel om, hvorvidt flere aktørers kontaktoplysninger bør fremgå af politikken. Desuden er der udført få sproglige rettelser. Se uddybning i bilaget Høringssvar. Ændringer i det reviderede udkast er markeret med kursiv i bilaget Veteran- og pårørendepolitik, revideret udkast. Målsætningerne er opdelt i to hovedafsnit: Anerkendelse og Støtte. Herunder er de enkelte handlinger og indsatser beskrevet. Efter godkendelsen af politikken, vil arbejdsgruppen udarbejde en konkret handlingsplan for implementeringen af de enkelte indsatser. Økonomien til indsatser afledt af Veteran- og pårørendepolitikken afholdes som udgangspunkt inden for den eksisterende økonomiske ramme. Desuden afsættes der medarbejdertid i de relevante afdelinger til implementering og varetagelse af indsatser. For nogle veteraner kan det være af stor betydning, at få lov til - i en kortere eller længere periode - at bo lidt væk fra alting eksempelvis i et sommerhus. Indsatsen Lade et af kriterierne for at få dispensation til at bo hele året i et sommerhus være, at man er veteran kræver politisk stillingtagen, da der som udgangspunkt er forbud mod helårsbeboelse i sommerhuse. Jf. bilaget Dispensationsregler har Byrådet mulighed for at dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde. Udvalget for Arbejdsmarked og Integration har besluttet at indstille til Byrådet, at der træffes beslutning om at give veteraner mulighed for at få dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhus. Tovholder for arbejdsgruppen AC-medarbejder Sara Møller Olesen deltager under punktets behandling. Forvaltningens vurdering Hovedparten af høringssvarene vil kunne imødekommes helt eller delvist gennem ændringer i politikken eller i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner. Ændringerne er markeret med kursiv i bilaget Veteran- og pårørendepolitik, revideret udkast. Forvaltningen vurderer, at følgende høringssvar ikke skal imødekommes: o Forslag om at medarbejdere, der skal arbejde med veteraner og pårørende, selv bør være veteraner eller pårørende. Det vurderes, at sikring af et højt fagligt niveau ikke er afhængigt af personlig baggrund, men af relevant uddannelsesmæssig baggrund, viden og kompetenceudvikling. o Forespørgsel om ansættelse af en borgerrettet veterankoordinator. Arbejdsgruppen har vurderet, at de funktioner, som traditionelt varetages af en borgerrettet veterankoordinator løses på et fagligt højere niveau gennem indsatserne med et direkte telefonnummer og tildeling af en koordinerende sagsbehandler. Hermed sikres, at den koordinerende sagsbehandler udpeges i den forvaltning, hvor borgerens primære problemstilling er forankret. o Forespørgsel om, hvorvidt flere aktørers kontaktoplysninger bør fremgå af politikken. Da der er tale om en kommunal politik, anbefaler forvaltningen, at det kun er kommunens kontaktoplysninger, der fremgår. Dette for at undgå forvirring om, hvem der er afsender. Oplysning om øvrige aktører vil kunne Side 883

20 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed indgå i andet informationsmateriale ligesom øvrige aktører efter behov skal inddrages af den koordinerende sagsbehandler. Se bilaget Høringssvar for yderligere uddybning. Konsekvens i forhold til visionen Visionen kan indgå i implementeringen af politikken, idet flere indsatser under Veteranog pårørendepolitikken kan foregå i og udnytte mulighederne i naturen. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Lov om planlægning 40 stk. 2 giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse. Se yderligere uddybning i bilaget Dispensationsregler. Økonomi Ingen Høring Offentlig høring er gennemført. Øvrige stående udvalg skal høres. Bilag: 1 Åben Høringssvar 57815/16 2 Åben Helårsbeboelse i sommerhuse 16776/16 3 Åben Veteran- og pårørendepolitik, revideret udkast 60090/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter det reviderede udkast med henblik på udsendelse af udkastet til høring i de øvrige stående udvalg. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Ingen Det reviderede udkast blev drøftet og fremsendes til høring i de øvrige stående udvalg. Beslutning Udvalget for Plan og Teknik den Fraværende: Connie Høj Udvalget finder, at politikken er god og gennemarbejdet og har derfor ikke supplerende bemærkninger. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Side 884

21 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Fraværende: Ingen Udvalget har ingen bemærkninger til det reviderede udkast til politikken. Beslutning Udvalget for Kultur og Fritid den Fraværende: Ingen Godkendt med den bemærkning, at man i udmøntningen tænker kultur- og fritidsområdet ind. Side 885

22 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Strategi for voksne inden for udsatteområdet Dok.nr.: Sagsid.: 15/7687 Initialer: sasc Åben sag Sagsfremstilling Strategi for voksne borgere indenfor udsatteområdet er Varde Kommunes sigtelinje for arbejdet med denne målgruppe i årene Varde Kommune har kontakt med ca. 75 socialt udsatte borgere heraf flest mænd. Det er mennesker over 18 år i udsatte livssituationer med misbrug og/eller psykiske lidelser. Mange lever isoleret med meget sparsom kontakt til familie og venner. De har typisk vanskeligheder i forhold til deres bolig. Det er borgere med massive problemer ikke kun i forhold til hjemløshed, misbrug og psykiske lidelser, men også i forhold til basale behov som hygiejne, ernæring og sundhed. Udover de borgere, som vi er i kontakt med, er der givetvis et ukendt antal borgere, som også er udsatte, men som vi (endnu) ikke har kontakt til. Strategien anbefaler bl.a., at vi skal sætte massivt ind med støtte, så snart en borger er i fare for at blive sat ud af sin bolig, at opsøgende medarbejdere skal have mere tid til opsøgende arbejde, støtte til unge i ungdomsboliger fx via social vicevært. Samtlige anbefalinger fremgår bagerst i strategien. Udvalget besluttede i møde den 9. februar 2016 at godkende strategien til udsendelse i høring. Handicaprådet ser positivt på strategien for voksne inden for udsatteområdet. Integrationsrådet godkender strategien uden bemærkninger. Der er ikke indkommet yderligere høringssvar. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at strategi for voksne indenfor udsatteområdet vil betyde en bedre og mere sammenhængende indsats for denne gruppe borgere. Retsgrundlag Ingen Økonomi Gennemførelse af nogle af forslagene vil have budgetmæssige konsekvenser. Hvis strategien godkendes, vil de økonomiske konsekvenser af forslagene blive beregnet tilbundsgående, og forslagene vil indgå i den politiske prioritering ved kommende budgetlægninger. Høring Er afholdt Side 886

23 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilag: 1 Åben Udkast til Strategi for voksne indenfor udsatteområdet /15 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at strategien godkendes. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 887

24 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Evaluering af aftalestyring 2015 Dok.nr.: Sagsid.: 14/8047 Initialer: niwi Åben sag Sagsfremstilling Som opfølgning på aftalestyring 2015 har forvaltningen bedt aftaleholderne om at udarbejde en evaluering af aftalerne til orientering i Udvalget for Social og Sundhed. Evaluering og opfølgning på aftalerne har flere formål: - Evaluering skal medvirke til dokumentation af resultater og effekter. - Evaluering skal medvirke til læring både internt hos aftaleholderne/staben og mellem aftaleområderne i organisationen som helhed. - Evalueringen skal både være til gavn for den samlede kommunale virksomhed og den enkelte arbejdsplads. Evaluering af aftalerne for 2015 Da aftaleholderne har en række individuelle målsætninger og indsatsområder, er det vanskeligt at lave en fælles evalueringsopsamling. Ikke desto mindre er der dog visse fælles træk, inden for de forskellige fagområder, hvilket er beskrevet herunder. Derudover er der fremhævet de væsentligste individuelle opmærksomhedspunkter, fra de enkelte aftaleholdere. For en komplet beskrivelse af evalueringen henvises til de enkelte aftaler, hvoraf evalueringerne fremgår. Sundhedsområdet På sundhedsområdet har 2015 i høj grad handlet om vidensdeling mellem fagområderne, og generelt set er man lykkedes med dette, både i forhold til ældreområdet og på tværs af organisationen, over til jobcenteret. Derudover har implementeringen af Det Fælles Medicinkort (FMK) fyldt en del i sygeplejen, med det resultat, at sygeplejen har nået målet om, at alle patienter var i FMK ved udgangen af Et andet væsentligt mål er indsatsen omkring hygiejnestrategien, hvor sygeplejen også er nået langt i 2015 med f.eks. etablering af en hygiejneorganisation. Etablering af organisationen, Træning og Rehabilitering, har været det absolut største fokus for denne afdeling, og lederen vurderer, at de er nået i mål med dette. Dette har dog ikke været omkostningsfrit, da man har været nødt til at reducere ambitionerne på andre områder i aftalen. For Center for Sundhedsfremme, har en af de væsentligste indsatsområder i 2015 været Demensstrategien, hvor især centerets demenskonsulenter har spillet en afgørende rolle. Målsætningen om en mere synlig demensrådgivning anses for at være nået. Ud over de elementer man har nået i 2015, er der andre, som man har måttet ændre ambitionsniveau eller deadline for. Dette er naturligt, da målene i aftalerne ikke alle er ét-årige. Ældreområdet For ældreområdet har et fælles fokuspunkt været arbejdet med velfærdsteknologi. Indsatsen har været mangesidet, og der er arbejdet med f.eks. vaske/tørre-toiletter, informationsskærme, videokonference og sensorteknologi. I nogle tilfælde er målet nået. I andre pågår arbejdet fortsat. Side 888

25 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Ser man på de individuelle målsætninger, kan der for CSØ nævnes Søgården, hvor arbejdet med pædagogiske måltider viser, at godt halvdelen af beboerne deltager fast i alle måltider. Målsætningen er dog højere, og arbejdet pågår fortsat. Herudover har også demens været et stort indsatsområde, hvor man arbejder tæt sammen med borgeren, for at undgå eller afmontere f.eks. voldelige situationer. Arbejdet pågår fortsat. Også for COM gælder, at man har fokus på udmøntning af demensstrategien samt vidensdeling om demens. Der er et tæt samarbejde mellem leder, plejepersonale og demenskonsulenter samt en stærk bevidsthed om, hvilke fagligheder der skal i spil, i forhold til borgere med demens. Derudover har et væsentligt fokus været færdiggørelsen af ombygningen af Helle Plejecenter, som nu er afsluttet. For CNVs vedkommende har et stort fokus i 2015 været den borger- og brugeroplevede kvalitet såvel livskvalitet som faglig kvalitet. CNV har også haft fokus på personaleforholdene, herunder sygefravær, og med en ambition om at holde det under 7% er målet for 2015 nået, ved at det gennemsnitlige sygefravær for året er 6,9%. For hjemmeplejen gælder, at man i HNØ har arbejdet intenst med Det Nære Sundhedsvæsen. Eksempelvis overgangen fra døgnrehabilitering til indsatsen i eget hjem, hvor HNØ, har udarbejdet en køreplan for borgeren for at sikre, at borgeren opretholder sit funktionsniveau. Også i HMV har Det Nære Sundhedsvæsen været fokusområdet. Det er navnlig den rehabiliterende indsats, der har været i højsædet. Herudover har HMV haft fokus på at få personalemæssig kvalitet med introduktionsprogrammer, et godt arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Et af succeskriterierne har været et fortsat lavt sygefravær, hvor man næsten når målet omkring højst 4% sygefravær, da man ved årets udgang lander på 4,14%. Det specialiserede socialområde Det specialiserede socialområde har arbejdet med deres organisation og struktur i kraft af ændret kundegrundlag. For Lundens vedkommende har man nået målet med en masterplan for institutionen, mens Samstyrken har tilpasset organisationen efter sammenlægningen med Handicap Bo & Beskæftigelse. Herudover har området arbejdet med faglig kvalitet og udvikling, gennem et fokus på effekt. For begge aftaleholdere gælder det, at implementeringen forventes afsluttet i efteråret Ser man på de individuelle tiltag, skal fremhæves Lundens arbejde med visionen Vi i naturen, hvor indsatsen for at få borgerne knyttet mere naturligt til Lundens geografi, blandt andet ses ved projektet Gå med i Lunden. For Samstyrkens vedkommende har især tilpasningen af pladser i forhold til brugermængden været et væsentligt indsatsområde, som pågår ind i Institutionerne på det specialiserede område har arbejdet med en række andre individuelle indsatser, som fremgår af de respektive bilag. Social og Handicap, herunder socialpsykiatrien For Socialpsykiatrien har der i 2015 bl.a. været fokus på sundhed, herunder mental sundhed, træningsforløb ift. ældreområdet og diabetes ll. Der er arbejdet konstruktivt med området, og som eksempel kan nævnes, at socialpsykiatrien i samarbejde med sygeplejen afholder sundhedscheck for sindslidende. Dette er blevet godt modtaget af brugerne, hvorfor initiativet fortsætter. Et andet fokuspunkt er arbejdet med frivillige, hvor der er samarbejde med Frivillighuset og Aflastningstjenesten. For myndighedsdelen, Social og Handicap, har et væsentligt fokusområde været kvalitet i sagsbehandlingen/udførelsen. I 2015 har der været fokus på dette gennem relationel koordinering og opdatering og udvikling af kvalitetsstandarder og skriftlige guidelines. Herudover er der udarbejdet fælles elektronisk håndbog på ældre- og sundhedsområdet, samt ny visitationsmodel på sygeplejeområdet. I tæt tilknytning til målet om kvalitet i Side 889

26 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed sagsbehandlingen er der ligeledes arbejdet konstruktivt med effekt. Der er udarbejdet en brugertilfredshedsundersøgelse, ligesom der løbende evalueres i de enkelte teams. Dog har der været udfordringer med driftssikkerhed ift. omsorgssystemet Avaleo, hvorfor der fortsat arbejdes på en forbedring af dette. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at aftaleholderne har arbejdet konstruktivt i forhold til aftalen for 2015, og at man i udbredt grad har nået målsætninger, eller er undervejs til at nå dem. Forvaltningen bemærker, at der er flere indsatser, som er flerårige, hvorfor de endnu ikke er afsluttet samt enkelte, hvor man af forskellige årsager ikke har kunnet realisere målene. Konsekvens i forhold til visionen Ingen. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi Ingen. Høring Ingen. Bilag: 1 Åben Aftalestyring Social og Handicap /14 2 Åben Aftalestyring Krogen /14 3 Åben Aftalestyring Centerområde Midt /14 4 Åben Aftalestyring Hjemmepleje NordØst /14 5 Åben Aftalestyring Centerområde SydØst /14 6 Åben Aftalestyring Centerområde NordVest /14 7 Åben Aftalestyring Hjemmepleje Midt-Vest /14 8 Åben Aftalestyring Sygeplejen /14 9 Åben Aftalestyring Træning og Rehabilitering /14 10 Åben Aftalestyring Center for Sundhedsfremme /14 11 Åben Aftalestyring Bo- og Genoptræningscenter Lunden /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 890

27 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Gensidig orientering Dok.nr.: Sagsid.: 14/51 Initialer: LEAN Åben sag Orientering v/formanden Demensprojekt evt. i samarbejde med Esbjerg Kommune Orientering fra Marienborgmødet den 9. maj Orientering v/direktøren Betonproblematik på Tistrup Plejecenter Beboerhenvendelse, Kirkegade 2 Forslag til besøg i Hyttebyer for hjemløse Udvidelse af tidsmæssige normering på Center Bøgely Gensidig orientering Varde Kommunes afholdelse af Skør med Rock i Bilag: 1 Åben Brev fra beboer og brugere, Kirkegade /16 Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Orienteringerne blev taget til efterretning. Side 891

28 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Bilagsliste 386. Budgetopfølgningen pr. 30. april Budgetopfølgning pr. 30. april Social og Sundhed (67071/16) 389. Tilrettelæggelse af personlig og praktisk hjælp. 1. Tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april (24936/16) 391. Effektmåling overordnede mål på det specialiserede socialområde 1. Overordnede effektmål (58548/16) 393. Veteran- og pårørendepolitik Høringssvar (57815/16) 2. Helårsbeboelse i sommerhuse (16776/16) 3. Veteran- og pårørendepolitik, revideret udkast (60090/16) 394. Strategi for voksne inden for udsatteområdet 1. Udkast til Strategi for voksne indenfor udsatteområdet (110560/15) 395. Evaluering af aftalestyring Aftalestyring Social og Handicap (149884/14) 2. Aftalestyring Krogen (149694/14) 3. Aftalestyring Centerområde Midt (145289/14) 4. Aftalestyring Hjemmepleje NordØst (150814/14) 5. Aftalestyring Centerområde SydØst (150631/14) 6. Aftalestyring Centerområde NordVest (150699/14) 7. Aftalestyring Hjemmepleje Midt-Vest (145095/14) 8. Aftalestyring Sygeplejen (148640/14) 9. Aftalestyring Træning og Rehabilitering (143985/14) 10. Aftalestyring Center for Sundhedsfremme (142239/14) 11. Aftalestyring Bo- og Genoptræningscenter Lunden (145144/14) 396. Gensidig orientering 1. Brev fra beboer og brugere, Kirkegade 2 (70492/16) Side 892

29 Varde Kommune Udvalget for Social og Sundhed Underskriftsblad Thyge Nielsen Ingvard Ladefoged Søren Laulund Erhardt Jull Niels Haahr Larsen Connie Høj Tina Agergaard Hansen Side 893

30 Bilag: Budgetopfølgning pr. 30. april Social og Sundhed Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67071/16

31 Budgetopfølgning pr. 30. april 2016 Budgetopfølgning pr. 30. april DRIFT (beløb i mio. kr.) + =merudgifter/ mindre indtægter - =merindtægter/ mindre udgifter Udvalg for Social og Sundhed 532 Ældre og Handicappede. Der er foretaget en vurdering af hele området pr. 30. april. Forbruget de sidste 12 måneder er sammenholdt med budgettet for Afholdte udgifter til løn og forbrug i øvrigt pr. 30. april for 2016 er fremskrevet til årsforbrug. Endvidere er der foretaget en vurdering af afregningen til hjemmeplejen. Samlet forventes et merforbrug på 8,7 mio. kr. Endvidere er det henset til analysen på ældreområdet hvor der med udgangspunkt i regnskab 2015 er beregnet et merforbrug i 2016 på 12,9 mio. kr. Dok.nr , Forventet finansiering fra værdighedsmiliarden -6,0 532 Besparelser på ældreområdet resten af , Merudgifter til respiratorbehandling m.v. jf. regionens sparekatalog Mindre takstindtægter vedrørende Krogen. En opgørelse af de samlede forventede takstindtægter på de forskellige tilbud der udbydes viser en manglende indtægt i forhold til budgettet. Årsagen hertil er både en manglende belægning i forhold til budgetforudsætningerne, samt at indtægtsbudgettet ikke løbende er blevet tilstrækkeligt korrigeret. Det foreslås at korrektioner af indtægtsbudgettet foretages samlet for alle specialiserede botilbud. Manglende indtægt som følge af manglende belægning udgør 2,7 mio. kr.vedrørende botilbud til børn og 2,2 mio. vedrørende aflastning af børn. Den manglende indtægt vedrørende belægningen foreslås finansieret ved at udgiftsbudgettet "inden for rammen" vedrørende Krogen Samstyrken reduceres tilsvarende. 2, , , Psykiatrien. Manglende indtægter som følge af manglende belægning på Vidagerhus.Der er pr. 30. april en belægning på 7 pladser. Dog forventes alle 10 faste pladser belagt inden for kort tid. De 2 gæstepladser er ledige. Det foreslås at budgettet på Vidagerhus og budgettet til psykiatrien reduceres svarende til den manglende takstindtægt ,6-1,6 Nr sag.nr side 1

32 Budgetopfølgning pr. 30. april =merudgifter/ mindre indtægter - =merindtægter/ mindre udgifter Udvalg for Social og Sundhed 552 Mindre udgifter hos Social og Handicap vedrørende afregning på de specialiserede socialområde Dok.nr ,7 484 Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut 0,8 507 Mindre indtægter fra den centrale refusionsordning. 0,9 705 Afkast af aktier i Det Danske Madhus Varde A/S -0,8 Anlæg - Merudgifter vedrørende ombygning af 532 lejede lokaler til aktivitetslokaler til ældre på Alslev forsamlingshus Anlæg - Mindre udgifter til ombygning af 532 aktivitetslokaler til ældre på Baunbo i Lunde , ,2 I alt 20,0-20,0 Nr sag.nr side 2

33 Bilag: Tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 24936/16

34 Dato 16. februar 2016 Dok.nr /16 Sagsnr. 16/2088 Ref. John E. Iversen INTERNT DOKUMENT (Ikke underlagt aktindsigt). Indledning: Til brug for forvaltningsmøde den 4. marts 2016, er nærværende notat udarbejdet med henblik på at skabe overblik over mulighederne for at tilvejebringe frit leverandørvalg for borgere, der modtager personlog og praktisk hjælp efter lov om social service 83. Historik: Den 1. januar 2003 trådte loven om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp i kraft. Kommunalbestyrelsen fik med loven pligt til at skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter servicelovens 83 kan vælge mellem forskellige leverandører af hjælpen. Med loven blev der indført en række særregler i serviceloven, der bl.a. vedrørte kommunalbestyrelsens kontraktindgåelse med leverandører og pligt til at udlevere de godkendte leverandørers eventuelle markedsføringsmateriale til modtagerne af hjælpen om alle godkendte leverandører. I serviceloven blev det således indført, at kommunalbestyrelsen, ved brug af godkendelsesmodellen, havde pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfyldte kommunens kvalitetskrav, ligesom en leverandør som udgangspunkt skulle anses for kvalificeret til at udføre opgaver efter 83, hvis leverandøren allerede havde indgået kontrakt med en eller flere kommunalbestyrelser. Lovændring pr. 1. april 2013 (lov om social service 91): Folketinget vedtog, med lov nr. 326 af 3. marts 2013, at forenkle reglerne om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af frit valg for borgere, der modtager personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Formålet med lovændringen var at gøre den kommunale tilrettelæggelse af det frie valg mere fleksibel. Med lovændringen blev særreglerne i serviceloven ophævet og erstattet af et enkelt krav om, at kommunerne fortsat skal tilbyde borgerne frit valg af leverandør. Formålet med lovændringen var således, at give kommunalbestyrelsen mere frihed til at tilrettelægge hjemmehjælpen på baggrund af områdespecifikke overvejelser om markedsforhold, særlige lokale hensyn og borgernes behov. Det var endvidere formålet at styrke kommunalbestyrelsens muligheder for at opnå mere omkostningseffektive løsninger. Dette sker blandt andet ved at gøre det muligt at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser sammen med andre driftsområder, såsom plejeopgaverne i plejeboliger 1/8

35 Kommunalbestyrelsen er som hidtil forpligtet til at sikre udbudsreglernes overholdelse, herunder bl.a. EUF-traktatens (Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde) principper om gennemsigtighed og ligebehandling (ved grænseoverskridende interesse). Indtil lovændringen opfyldte langt de fleste kommuner forpligtelsen om frit leverandørvalg ved godkendelsesmodellen, hvor kommunerne havde pligt til og indgå kontrakt med enhver leverandør af hjælp efter 83, hvis de opfyldte kommunernes pris- og kvalitetskrav. Kun i særlige tilfælde kunne kommunerne afvise at godkende og indgå kontrakt med en leverandør. Kommunerne kunne også vælge at sende opgaven i udbud. Kommunen skulle i det tilfælde byde på opgaven på lige fod med de private leverandører, og var dermed forpligtet til at overdrage opgaven til den private leverandør, hvis den private leverandør vandt udbuddet. Kommunen skulle vælge to til fem leverandører, som borgeren kunne vælge imellem. Endelig kunne kommunen vælge udbud under godkendelsesmodellen, hvor opgaven efter et udbud blev overdraget til én leverandør, der var hovedleverandør. Andre private leverandører kunne herefter blive godkendt efter de samme pris- og kvalitetsbetingelser som hovedleverandøren. Med lovændringen, og ophævelsen af særreglerne i serviceloven, har kommunerne fået mulighed for at tilrettelægge det frie valg på flere måder. Kommunen kan f.eks. gennemføre et udbud af hjemmepleje i hele kommunen eller i et distrikt, men selv stå uden for udbuddet, således at kommunen, uanset udfald af udbuddet, selv fortsætter som leverandør efter udbuddet. Tilsvarende kan hjemmeplejen udbydes sammen med andre kommunale opgaver, eksempelvis øvrig rengøring eller drift af plejecentre. Kommunerne kan også tilbyde borgerne et fritvalgsbevis for alle, eller enkelte, ydelseskategorier efter servicelovens 83. Fritvalgsbeviset svarer til en voucher/et købebevis. Når kommunen udsteder et fritvalgsbevis til en borger, betyder det, at borgeren selv kan vælge en cvr-registreret virksomhed til at levere den ydelse efter 83, som borgeren er visiteret til. Fritvalgsbeviset skal tilbydes i de situationer, hvor kommunen ikke lykkes med at skabe grundlag for tilvejebringelse af det frie valg på anden vis. Fritvalgsbeviset kan også tilbydes i kombination med andre ordninger. Lovændringen giver således kommunerne mulighed for at vælge mellem forskellige ordninger for tilvejebringelse af det frie valg. Disse omfatter blandt andet følgende overordnede muligheder, der frit kan kombineres: Åben godkendelsesordning (Private leverandører får mulighed for at blive godkendt til udførelse af opgaverne på baggrund af kommunens pris- og kvalitetskrav.) Begrænset godkendelsesordning (Private leverandører får mulighed for at blive godkendt til udførelse af opgaverne på baggrund af kommunens pris- og kvalitetskrav. Derudover fastsættes et begrænset antal leverandører i forbindelse med udmelding af pris- og kvalitetskrav). Fritvalgsbeviser (Fritvalgsbeviset giver mulighed for, at en borger, der er visiteret til praktisk hjælp og/eller personlig pleje, kan indgå aftale med en cvr-registreret virksomhed om at yde hjælpen). 2/8

36 Udbud under en godkendelsesordning (Pris- og kvalitetskrav fastsættes ud fra tilbud fra den vindende leverandør. Andre leverandører kan herefter blive godkendt til de samme pris- og kvalitetsforhold, som den vindende leverandør har budt ind med). Udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud (Leverandørerne konkurrerer om at levere hjemmehjælp eller andre ydelser i kommunen. Den kommunale leverandør deltager i udbuddet på lige fod med private leverandører. Der udpeges vindende leverandører på baggrund af de bedste bud). Udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud udgør ikke en selvstændig udbudsform. Udbud, hvor kommunen står uden for udbud (Private leverandører konkurrerer om at levere hjemmehjælp eller andre ydelser i kommunen. Der udpeges vindende leverandører på baggrund af de bedste bud. Kommunen fortsætter som leverandør). Udbud, hvor kommunen hverken har afgivet kontroludbud eller står uden for udbud (Kommunen er ikke selv leverandør. Der er udelukkende tale om private leverandører). Hvilken tilvejebringelsesmetode er bedst? I tilvejebringelsen af borgerens frie valg er der en række hensyn at tage, hensyn som kan veje forskelligt både fordi der kan være forskellige tilgange til dem og fordi kommunerne har forskellige forudsætninger. Hensynet til borgeren: Borgeren har krav på at kunne vælge mellem mindst to leverandører, men kommunen kan tilvejebringe et bredere valg for borgeren, såfremt der er interesserede leverandører til stede og det i øvrigt harmonerer med kommunens ønsker i forhold til at sikring af den faglige kvalitet og ressourceforbrug i relation til administration m.v.. Det mest udstrakte frie valg opnår borgeren principielt ved at få udstedt et fritvalgsbevis. Anvendelse af godkendelsesmodellen betyder, at borgeren kan vælge mellem alle de leverandører, som melder sig på banen og som lever op til kommunens krav. Ved gennemførelse af et udbud vælger kommunen som regel at indgå kontrakt med et begrænset antal leverandører. Et samarbejde med mange leverandører kan erfaringsmæssigt øge kompleksiteten i samarbejdet med f.eks. hjemmesygeplejen, terapeuter m.v. og i forhold til den løbende dokumentation af borgerens tilstand. En begrænsning i antallet af leverandører vurderes som konkurrenceelement at være med til at skærpe prisen. Samtidig skal fagligheden og kvaliteten i leveringen af ydelserne sikres. Ved fritvalgsbeviser udgør kommunens kvalitetskrav en del af den kontraktlige aftale mellem borgerne og den valgte leverandør, hvilket betyder at det kan være sværere for kommunen at sikre fagligheden og kvaliteten, end når kommunen indgår kontrakten direkte med leverandøren. 3/8

37 Om borgerens tilfredshed stiger med antallet af leverandører er formentlig individuelt. Umiddelbart gives borgeren højere selvbestemmelse og mere flexibilitet des flere leverandører, der kan vælges imellem. Men i nogle kommuner er det oplevelsen, at mange leverandører blot forvirrer borgeren. På samme vis vil der være forskel på, om det øger borgerens tilfredshed at leverandørerne findes i nærmiljøet eller lokalsamfundet. Lokal- og erhvervspolitisk hensyn: Godkendelsesmodellen og fritvalgsbeviser skaber umiddelbart bedre betingelser for små og mindre og/eller lokale virksomheder end et udbud gør. For selv om en udbudsforretning ikke nødvendigvis udelukker små og mindre virksomheder, er det erfaringsmæssigt lidt større virksomheder, der melder sig på banen ved et udbud, og efterfølgende bliver valgt til at levere i kommunen. For nogle kommuners vedkommende er netop ovenstående element et af formålene ved at udbyde. Deres forventning er, at et samarbejde med et mindre antal leverandører vil bidrage til et kvalitetsløft. Andre kommuner vil muligvis vurdere, at brug af lokale leverandører bidrager til kvaliteten. Et samarbejde med færre og større leverandører forventes også alt andet lige, jfr. nedenfor, at skabe bedre rammer for en tættere samarbejdsrelation. Og fra et leverandørperspektiv kan opgaver formentlig også blive for små. Det kan være svært, at opbygge en fornuftig forretning, hvis antallet af borgere er begrænset som følge af et stort antal leverandører. Sammenhæng i ældreplejen: Kommunerne organiserer deres ældrepleje ud fra et helhedsperspektiv. Helhedsperspektivet er almindeligvis både økonomisk motiveret og motiveret af at skabe et sammenhængende forløb for borgeren. Ved helhedsperspektiveringen gives plads til diverse synenergier og uhensigtsmæssige snitflader og fordyrende dobbeltfunktioner undgås. Der er forskel på, hvordan helhedsperspektivet konkret kommer til udtryk i organiseringen, men almindeligvis er der en række tværfaglige indsatser og et samarbejd mellem de enkelte fagområder i forhold til den daglige drift og styring såvel som i forhold til den strategiske udvikling af området. Et eksempel herpå er en forankring af hjemmehjælpen og hjemmesygeplejen i samme organisatoriske enhed, eller en organisering af hjemmehjælpen i inde- og udegruppper, som henholdsvis leverer til beboere på plejecentre og hjemmeboende borgere. Umiddelbart er det lettest at bevare helhedsperspektivet, når det frie valg tilvejebringes ved afholdelse af et udbud. Ved et udbyd kan kommunen tage høje for organiseringen af ældreplejen, når private leverandører inviteres ind til et samarbejde. Udbudsvejen vurderes også at være mere oplagt i forhold til at få et lidt tættere samarbejde med de private leverandører. Formålet med et tættere samarbejde kan eksempelvis være at udnytte de private erfaringer med henblik på at videreudvikle og forbedre driften og eventuelt skabe rammerne for fremtidig implementering af ny velfærdsteknologi. Ovenstående vurdering kan relateres til to forhold: For det første vil det alt andet lige være lettere med et tæt samarbejde, konkret at drøfte udviklingstiltag og implementere forbedringer m.v., når der er tale om et begrænset antal 4/8

38 samarbejdspartnere, hvilket er gældende efter et udbud. (Med undtagelse af et udbud indenfor godkendelsesmodellen). For det andet er afholdelse af en udbudsforretning en oplagt mulighed for at overveje hvorvidt kvalitetskravene kan justeres og indeholde flere eller anderledes krav, f.eks. vedrørende samarbejde, og udbuddet derfor kan bruges til at udvælge de leverandører, som forventes at have mest at bidrage med i et samarbejde. Økonomiske hensyn: En kommune skal generelt sikre økonomis forsvarlighed, når den benytter private leverandører. Markedet skal afdækkes på tilstrækkelig vis i forhold til den givne opgave der skal være en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Når der har været gennemført et udbud afregnes de private leverandører til markedsprisen. Markedsprisen er pr. definition den bedst opnåelige pris. Markedsprisen er reelt et resultat af to effekter; Væsentligst er konkurrenceelementet. Når en opgave udbydes vil interesserede leverandører konkurrere om at være en af dem, der får lov til at levere ydelserne efter udbuddet, hvilket naturligt vil afspejle sig i prisen. Typisk vil det dog også have en effekt i sig selv, at leverandørerne bliver bedt om at regne på, hvad ydelserne rent faktisk kan leverer til frem for bare at få tilbudt en pris, der svarer til de langsigtede gennemsnitlige omkostninger i kommunen. Af andre økonomiske aspekter end afregningsgrundlaget kan nævnes ressourceforbruget. Sammenlignet med etablering af et samarbejde med de private leverandører ved anvendelse af godkendelsesmodellen eller ved udstedelse af fritvalgsbeviser, vil merforbruget af timer og tid ved afholdelse af et udbud være betydeligt. Valg af metode: Hvilken metode, der vurderes at være den bedste for den enkelte kommune afhænger både af hvilket eller hvile hensyn, der vejer tungest og af kommunens forudsætninger. Typisk vil det økonomiske hensyn veje forholdsmæssigt tungt. Det er i alt fald sjældent slet ikke til stede. Og ud fra en økonomisk betragtning synes udbud da umiddelbart at være en optimal metode tilvejebringelse af det frie valg. Udbud betyder også, at tværfaglige indsatser på ældreområdet kan bevares og at de private leverandørers erfaringer kan inddrages i udviklingen af ældreplejen. Udbud begrænser dog samtidig borgerens valg og vil i visse tilfælde også betyde, at alle interesserede leverandører ikke inviteres indenfor til et samarbejde. Hertil kommer at der skal bruges ressourcer til gennemførelse af en udbudsforretning. Kommunen bør endeligt overveje, om et udbud vil få den ønskede effekt. Særligt skal det vurderes, om udbuddet vil være attraktivt for det private marked, givet kommunens forudsætninger: Antallet af privatleverede hjemmehjælpstimer Antallet af private leverandører De private leverandørers markedsandel. 5/8

39 Det kommunale timeprisniveau. Vurderes udbuddet ikke at have kommerciel interesse i sig selv, skal det overvejes, om der er villighed til at skrue udbuddet sammen på anden vis. I forlængelse af ovenstående skal bemærkes, at fritvalgsbeviser kan være et oplagt valg i yderområder eller som supplement til den kommunale eller private leverandør. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2013 (november 2015): Ankestyrelsen gennemførte i første kvartal 2015 en spørgsskemaundersøgelse blandt samtlige landets 98 kommuner. Formålet med undersøgelsen var at belyse, hvordan det frie valg på hjemmehjælpsområdet tilrettelægges i kommunerne før og efter lovændringen den 1. april Undersøgelses sammenfattende hovedresultater kan beskrives som følger: Organisering: Kommunernes organisering af det frie valg efter 1. april 2013: 77% af kommunerne anvender en åben godkendelsesordning. 26% af kommunerne anvender udbud, hvor kommunen står uden for udbud. 13% af kommunerne anvender udbud under en godkendelsesordning. 10% af kommunerne anvender fritvalgsbeviser. 8% af kommunerne anvender udbud, hvor kommunen hverken har afgivet kontrolbud eller står uden for udbud. 3% af kommunerne anvender udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud. 1% af kommunerne anvender en begrænset godkendelsesordning. Kommunernes anvendelse af ordninger på ydelseskategorier: De to mest anvendte ordninger blandt kommunerne er i høj grad anvendt på personlig pleje og praktisk hjælp. Kommunerne har således i høj grad anvendt den åbne godkendelsesordning og udbud, hvor kommunen står uden for udbud på personlig pleje og praktisk hjælp. Udbud under en godkendelsesordning og udbud, hvor kommunen hverken har afgivet kontrolbud eller står uden for udbud har kommunerne i høj grad anvendt på tøjvask. Kommunerne har i høj grad anvendt fritvalgsbeviser på personlig pleje og indkøb. Fire ud af ti kommuner har tilvejebragt frit valg på en anden måde efter 1. april 2013: 6/8

40 Efter at særreglerne er blevet ophævet har 38 kommuner ændret på den måde, de tilvejebringer det frie valg på. Godt en tredjedel af kommunerne har anvendt de nye muligheder i de ændrede regler: I alt 34 kommuner har efter 1. april 2013 anvendt én eller flere af de nye muligheder i de ændrede regler, det vil sige udbud, hvor kommunen står uden for udbud, begrænset godkendelsesordning og fritvalgsbeviser. Knap fire ud af ti kommuner har anvendt udbud, herunder udbud, hvor kommunen står uden for udbud: Efter 1. april 2013 har 37 kommuner anvendt én eller flere former for udbud. Heriblandt har 25 kommuner anvendt den nye mulighed, hvor kommunen kan stå uden for udbud. Blandt de 25 kommuner oplyser 80% (20 kommuner), at muligheden for at stå uden for udbud har haft indflydelse på kommunens overvejelse/plan/beslutning om at anvende udbud. Flere kommuner har taget initiativ til eller overvejer at anvende udbud i fremtiden: 61 kommuner oplyser, at de ikke aktuelt har gennemført udbud. 31 af de 61 kommuner er imidlertid i gang med en udbudsproces eller overvejer at gøre det i fremtiden. Det er særligt udbud, hvor kommunen står uden for udbud, som er i fokus blandt de 31 kommuner, der er i gang med det forberedende arbejde. Flere kommuner har integreret hjemmesygepleje i udbud af hjemmeplejeopgaver, mens få kommuner har inkluderet andre driftsområder: En gennemgang af 31 kommuners udbudsmaterialer viser, at 18 kommuner har integreret udbud af hjemmesygepleje med udbuddet på hjemmeplejeopgaver. Udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud og udbud under godkendelsesordningen er i dag mindre udbredt blandt kommunerne: Andelen af kommuner, der har anvendt udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud eller udbud under en godkendelsesordning, er faldet: Andelen af kommuner, der har anvendt udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud er faldet med 14 procentpoint fra 17 procent før 1. april 2013 til tre procent på undersøgelsestidspunktet. Andelen af kommuner, der har anvendt udbud under en godkendelsesordning, er faldet med fem procentpoint fra 18 procent før 1. april 2013 til 13 procent på undersøgelsestidspunktet. Andelen af kommuner, der har anvendt en åben godkendelsesordning er faldet: Det er fortsat den åbne godkendelsesordning, der er mest udbredt blandt kommunerne i forbindelse med at tilvejebringe det frie valg. Enten som den eneste ordning kommunen har anvendt eller i kombination med andre ordninger. 7/8

41 Andelen af kommuner, der har anvendt en åben godkendelsesordning er dog faldet med 14 procentpoint fra 91 procent fra før 1. april 2013 til 77 procent på undersøgelsestidspunktet. Kommunerne vægter forskellige hensyn i forbindelse med valg af ordninger: I forbindelse med undersøgelsen blev kommunerne spurgt, hvilke hensyn, der ligger bag valget af forskellige ordninger. Blandt de kommuner, der har anvendt udbud, hvor kommunen står uden for, har det særligt drejet sig om, at få relativt få leverandører, at holde pris pr. leveret ydelse ned, at sikre kontinuiteten i forhold til medarbejdere, der kommer i borgerens hjem og at få mere kvalificerede leverandører. For de kommuner, der har anvendt en åben godkendelsesordning, har det særligt drejet sig om, at sikre kontinuiteten i forhold til medarbejdere, der kommer i borgerens hjem, at sikre den kommunale forsyningssikkerhed, at få mere kvalificerede leverandører og at sikre en bred kreds af leverandører. Lovgrundlag/fortolkningsbidrag: Til brug for udarbejdelse af nærværende notat, er følgende lovgivning/fortolkningsbidrag anvendt: Bekendtgørelse nr af 17. november 2015 af lov om social service. Lovforslag nr. L121 omhandlende forslag til lov om ændring af lov om social service ( 91). Bekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013 om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens 83 Vejledning nr af 8. maj 2015om hjælp og støtte efter serviceloven (vejledning nr. 2). Udbudsportalen Vejledning af april 2013 i tilvejebringelse af frit valg af leverandør for hjemmehjælpsmodtagere. Kommunernes Landsforening De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2014 og Kommunernes Landsforening Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? (2013). Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2013 (november 2015). John E. Iversen Chefkonsulent. 8/8

42 Bilag: Overordnede effektmål Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 58548/16

43 Dato April 2016 Dok.nr /16 Sagsnr. 14/294 Ref. Sanne Schroll Overordnede effektmål, specialiserede socialområde Lunden Overordnede effektmål % af borgerne som starter i pakke 3 eller 4 vil inden for to år have behov for en mindre pakke Via struktur og sociale relationer opretholde eller forbedre borgerens mestring og trivsel, så de kan blive i eget hjem 50 % af bestillingsmålene ( 141 mål) er opfyldt indenfor et år, således målet kan afsluttes Overordnede effektmål Via struktur og sociale relationer opretholde eller forbedre borgerens mestring og trivsel, så de kan blive i eget hjem 50 % af bestillingsmålene ( 141 mål) er opfyldt indenfor et år, således målet kan afsluttes Overordnede effektmål I gennemsnit er 100 % af bestillingsmålene opfyldt indenfor ni måneder. Overordnede effektmål At borgerne bliver motiverede for at se muligheder for andre boformer, så minimum en borger om året flytter i anden bolig over en 10 årig periode. Samstyrken Overordnede effektmål - 85 At udbygge tilgangen til støttecenter og café med min. 10 % At reducere fra pakke 1 til pakke 0 med min. 25 % i løbet af 2016 via øget brug af støttecenter Overordnede effektmål At minimum 60 % af borgerne i løbet af 2016 har kontakt til det ordinære arbejdsmarked Overordnede effektmål At borgeren i alderen fra 60 år og opefter, sikres bedre muligheder for et seniorliv ved, at minimum 50 % af borgerne over 60 år er vurderet i deres samværs- og aktivitetstilbud i løbet af Overordnede effektmål At borgeren i højere grad bliver aktør i eget liv Overordnede effektmål - 108

44 Øget mestring af eget liv for 15 borgere i Samstyrken, Østervang 3 Overordnede effektmål Fælles mål At minimum 10 % af adspurgte borgere i alle afdelinger af Samstyrken oplever, at de i løbet af 2016 har fået styrket deres relationer i samspillet med frivillige Socialpsykiatrien Overordnede effektmål - 85 Socialpsykiatrien Mindst 60 % af borgerne er enten ophørt eller nedsat i ydelse efter et års ydelse. At de resterende 40 % af borgere, der har modtaget ydelse over et år er mindst 50 % enten ophørt eller nedsat i ydelse efter i alt to års ydelse. Overordnede effektmål Socialpsykiatrien For ikke-førtidspensionister er målet, at de indenfor tre år er i gang med uddannelse eller arbejde. For førtidspensionister er målet, at de indenfor tre år, selvstændigt er i stand til, at opsøge og benytte det omkringliggende samfunds mangfoldige tilbud. Overordnede effektmål Socialpsykiatrien Indenfor to år er borgeren udflytningsklar. Paragraffer Serviceloven: 85: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor. 103: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. 104: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold til: 1. personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2. personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. 108: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for 2/3

45 omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis Almenboligloven: 105: Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Stk. 2. Regionerne eller kommunerne kan overlade til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 3. Boligerne kan tilvejebringes som almene ældreboliger efter denne lov eller som kommunalt finansierede boliger. 3/3

46 Bilag: Høringssvar Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 57815/16

47 Sag: 15/6630 Dok: April 2016 / samo Veteran- og pårørendepolitik Høringssvar Generelt Afsender Høringssvar Arbejdsgruppens indstilling Veterankaffe under Frivillighuset i Varde Vi har med stor glæde læst udkastet og vil rose arbejdsgruppen for det gode resultat, som ved implementering vil være til gavn for kommunens veteraner og deres pårørende. Udkastet har efter vores opfattelse alle de nødvendige tiltag til at løse veteranernes fremførte problemstillinger og finder også at udkastet vil fremme samarbejdet mellem Varde Kommune og øvrige aktører, såvel frivillige- som lovbundne offentlige tilbud. Ingen. Lone Follin, kone og mor til 2 veteraner, kontaktperson ved Rosa Mundi IPN (red.: netværk for kærester og koner i forsvaret) Jeg håber inderligt politikken kommer til at fungerer lige så " flot" som det er formuleret, og at vi på sigt kan være rollemodeller for øvrige kommuner der forhåbentlig kommer på banen med samme initiativ. Vi BEHØVER ikke gøre Københavns kommune det efter. Arbejdsgruppen har drøftet høringssvaret og er enige i, at det er vigtigt at politikkens ord konkretiseres ifm. udarbejdelse af handlingsplaner samt at der sker opfølgning på indsatserne. Det indstilles at: Arbejdsgruppen hurtigt er klar med en konkret handlingsplan. Anerkendelse Afsender Høringssvar Arbejdsgruppens indstilling Veterankaffe under Frivillighuset i Varde Vi vil påpege en lille ændring vedr. information, hvor der i udkastet står informationsmøder, som vi oplever er et fysisk møde, hvor veteranerne og de pårørende møder op. Vi vil i stedet foreslå informationsmøde ændret til information, herved kan informationen gives til veteranerne og deres pårørende på forskellige måder. Arbejdsgruppen har drøftet høringssvaret og er enige i, at det er en god ide at ændre formuleringen og dermed åbne op for andre former for kommunikation/information. Det indstilles at: sætningen rettes til Sikre løbende information om tilbud for veteraner med de øvrige aktører.

48 Veterankaffe under Frivillighuset i Varde Vi kunne foreslå, at Varde Kommune i samarbejde med alle aktørerne på området en eller to gange om året, alt efter behov, udsendte et Informationsbrev, hvor alle aktiviteter/tilbud der er tiltænkt veteranerne og deres pårørende blev præsenteret, så alle får informationen og en påmindelse om, at nogen tænker på dem. Sag: 15/6630 Dok: April 2016 / samo Arbejdsgruppen har drøftet forslaget men vurderer ikke, at et informationsbrev, der fast udsendes ud til samtlige veteraner, er den metode, vi bør anvende. Informationsbreve kan indgå sammen med andre former for information, hvor dette skønnes mest hensigtsmæssigt. Det indstilles at: Muligheden for udsendelse af informationsbrev tages med i handleplanen. Støtte Afsender Høringssvar Arbejdsgruppens indstilling Lone Follin, kone og mor til 2 veteraner, kontaktperson ved Rosa Mundi IPN (red.: netværk for kærester og koner i forsvaret) "Varde Kommunes indsats for den enkelte borger skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og indsatsen skal ske i samarbejde mellem borgeren, de fagprofessionelle og de pårørende." Det lyder flot..men for at virke optimalt, er man nødt til, at have en form for garanti i forhold til responderingstiden, fra jeres/ politikkens side. Arbejdsgruppen har drøftet høringssvaret. Der er oprettet en vagttelefon som besvares inden for meget kort tid (timer), og hvor der med det samme tages hånd om borgeren ift. at sende vedkommende videre til den rette sagsbehandler. Desuden oprettes en særlig adresse. Det indstilles at: Der under afsnittet Støtte tilføjes en indsats: der oprettes direkte telefonnummer samt adresse for veteraner og pårørende. Telefonnummer og adresse skal fremgå af politikkens bagside. Lone Follin, kone og mor til 2 veteraner, kontaktperson ved Rosa Mundi IPN (red.: netværk for kærester og koner i forsvaret) "Tildele veteraner med et sagsforløb hos Varde Kommune en koordinerende sagsbehandler"... Så håber jeg der skal ansættes flere af slagsen, for de der pt. er, rummer vist ikke flere " klienter". Arbejdsgruppen har drøftet høringssvaret og anerkender at graden af ressourcer påvirker implementeringen af politikken. Det vil i denne forbindelse kræve en opmærksomhed på ressourcebehovet ifm. udarbejdelse af handleplaner samt en løbende opmærksomhed på, hvordan ressourcebehovet udvikler sig fremadrettet.

49 Sag: 15/6630 Dok: April 2016 / samo Michael Junge Becher Lone Follin, kone og mor til 2 veteraner, Jeg vil gerne vide om i har intention om at ansætte en veterankoordinator som man har gjort i Sønderborg kommune? Jeg er blevet bekendt med at det ikke er tilfældet, selvom der i jeres ellers udemærkede folder blandt andet står: Varde kommune ønsker: Fastholde en veterankoordinator, der er kontaktperson for interne og eksterne samarbejdspartnere, og som medvirker til at koordinere samarbejdet omkring veteranerne. Hvis det er intentionen med en veterankoordinator, hvad er så ansættelseskriterierne for en sådan person, og har man overvejet at der kunne være tale om en veteran, såvel som en pårørende? "For at kunne støtte veteraner og pårørende bedst muligt er det vigtigt, at de relevante Det indstilles at: Sætningen vedrørende en koordinerende sagsbehandler fastholdes i sin nuværende form. Der findes i Danmark to typer af veterankoordinatorer i kommunerne: Borgerrettede, der fungerer som koordinerende sagsbehandler for veteraners kontakt med kommunen Organisatoriske, der varetager koordinering internt i kommunen og i forhold til samarbejdsparter på et strategisk niveau (ikke på individniveau) I politikken er beskrevet en organisatorisk veterankoordinator. En central borgerrettet veterankoordinatorfunktion indgår ikke i politikken. I stedet får veteranen en koordinerende sagsbehandler fra det fagområde, hvor den primære problemstilling er, og som arbejder særligt med f.eks. veteraner og deres pårørende. Dette med henblik på at skabe den mest kvalificerede sagsbehandling. De enkelte sagsbehandlere klædes på til opgaven, som beskrevet i politikken. Sammen med vagttelefonen vurderes dette at udfylde den borgerrettede funktion. Det indstilles at: Titlen på medarbejderen - for at undgå forvirring om funktionen - ændres til veteran- og pårørendekonsulent. Arbejdsgruppen har drøftet høringssvaret og vurderer at

50 kontaktperson ved Rosa Mundi IPN (red.: netværk for kærester og koner i forsvaret) medarbejdere i Varde Kommune har viden om veteraner, og de problematikker veteraner og pårørende oplever i forbindelse med og efter en udsendelse." Find nu også medarbejdere / aktører der RENT faktisk ved hvad det handler om, folk der har "følt" det på egen krop, og ikke blot har en fin akademiker uddannelse. Det har jo desværre vist sig alt for ofte, i andre kommunale/ politiske sammenhænge, at man ikke kan læse sig til alt... man skal ikke tro... man skal vide, specielt på dette område. Sag: 15/6630 Dok: April 2016 / samo personlig erfaring med udsendelse kan være et plus i nogle funktioner, men ikke er et selvstændigt kriterie for medarbejdere, der arbejder på dette område. Det er vigtigt at vores medarbejdere har den rette faglighed, og herudover får de viden om området gennem følgende indsatser: Netværk til erfaringsudveksling. Eksterne inddrages til at give medarbejderne viden omkring området Det kunne være en mulighed, at veteraner og pårørende blev inddraget i vidensopbygningen mhp. at fortælle om deres oplevelser. Det indstilles at: Sætningen vedrørende Varde Kommunes medarbejderes viden om veteraner fastholdes i sin nuværende form. Muligheden for inddragelse af veteraner og pårørende i vidensopbygningen hos medarbejdere tages med i handleplanen. Interne Afsender Høringssvar Arbejdsgruppens indstilling Direktionen Personalemøder i forbindelse med viden om veteraner og samarbejde med eksterne aktører virker umiddelbart som en gentagelse. Arbejdsgruppen har drøftet høringssvaret og vurderer, at der er tale om to forskellige indsatser og dermed ikke en gentagelse. Det indstilles at: Der byttes rundt på ordstillingen, så indsatsen frem for arenaen er i fokus. Konstitueret Skal der være kontaktoplysninger ud over Arbejdsgruppen har drøftet

51 Sundhedschef Anette Filtenborg Jobcenteret kommunen, jeg tænker eks. til flere af de aktører, som er beskrevet under afsnittet Aktører Det er interessant at politikken eksplicit nævner pårørende ved siden af veteranen som et særligt opmærksomhedsfelt i indsatsen hele vejen rundt. Det skal foldes ud. Politikken holder en god balance mellem at ville have særligt fokus på veteraner og pårørende og ikke at gøre veteraner/pårørende til som udgangspunkt særligt ramte. Politikken lægger op til fin anerkendelse og støtte men ikke en stempling af veteraner og pårørende alene med afsæt i at borgeren er veteran eller pårørende. Under alle omstændigheder skal hvert tilfælde behandles individuelt. Vision Vi i Naturen kan formentlig formuleres mere tydeligt i politikken. Sag: 15/6630 Dok: April 2016 / samo forslaget men finder det ikke aktuelt at andre aktørers kontaktoplysninger fremgår af politikken, idet politikken er Varde Kommunes, som dermed skal være tydelig afsender. I forbindelse med udarbejdelse af handleplanen, kan det, afhængig af informationsmaterialet, være aktuelt. Det indstilles at: Høringssvaret ikke imødekommes. Der er opmærksomhed på muligheden i forbindelse med udarbejdelse af øvrigt informationsmateriale. Det indstilles at: Det ifm. udarbejdelse af handleplanen skal beskrives yderligere, hvordan pårørende inddrages i sagsforløb. Visionen Vi i Naturen tænkes ligeledes ind i handleplanerne.

52 Bilag: Helårsbeboelse i sommerhuse Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16776/16

53 Helårsbeboelse i sommerhuse Sag: 15/6630 Dok: Februar 2016 / samo I Danmark er det som udgangspunkt forbudt at anvende sommerhuse til helårsbeboelse. Man må dog bo i sit sommerhus hele året: 1) hvis man har ejet sit sommerhus i otte år og opfylder et af følgende kriterier: - har ret til folkepension - er førtidspensionist - er efterlønsmodtager - modtager fleksydelse - er 60 år og er gået på pension 2) hvis man har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev til sommerhusområde - og retten ikke senere er bortfaldet. 3) hvis man har fået dispensation af kommunen. Dispensationer Kommunen kan i særlige tilfælde give dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse (Lov om planlægning 40 stk. 2). Dispensation kan gives til: - Ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og visse andre virksomheder, når det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift. - Personer, der i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen fejlagtigt af kommunen har fået oplyst, at den lovligt kunne benyttes til helårsbeboelse. - Personer, der på grund af alvorlig sygdom og invaliditet kun kan opnå en rimelig tilværelse i sommerhuset. - Folkepensionister, der har ejet et sommerhus i fem år (de får først ret til helårsbeboelse efter otte år - se ovenfor). - I andre særlige tilfælde (herunder det foreslåede kriterium om veteraner). En dispensation bortfalder ved ejerskifte, og når boligen ikke længere anvendes til helårsbeboelse.

54 Bilag: Veteran- og pårørendepolitik, revideret udkast Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60090/16

55 Udkast - Februar 2016 Varde kommune Veteran- og pårørendepolitik Veteran og pårørende politik Varde Kommune

56 Udkast - Februar 2016 Varde kommune Veteran- og pårørendepolitik Foto: Karen Dahlin Udkast - Februar 2016 Varde kommune Veteran- og pårørendepolitik Gennem åbenhed, dialog og samarbejde mellem veteranen, de pårørende, kommunen og de øvrige samarbejdspartnere skabes de bedste forudsætninger for succes med en sammenhængende indsats. AFGRÆNSNING AF POLITIKOMRÅDET Veteran- og pårørendepolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og strategier, der også omfatter og har betydning for veteranerne. Det gælder blandt andet Bosætningspolitikken, Børne- og Ungepolitikken, Beskæftigelsespolitikken, Handicappolitikken, Sundhedspolitikken og Rehabiliteringsstrategien. AKTØRER KFUM s Soldaterrekreation er et midlertidigt botilbud for tidligere udsendte soldater i et rekreativt miljø på KFUM s Soldaterhjem. Her hjælpes veteranerne og deres pårørende også med at gøre brug af behandlingstilbud i Forsvaret og hos andre aktører. Region Syddanmark varetager behandling af en lang række fysiske og psykiske problemer. Herunder et specialtilbud for veteraner på Afdeling for Traumeog Torturoverlevere under Psykiatrien i Region Syddanmark. En vigtig indsats De seneste 20 år har Danmark øget antallet af udsendte i internationale operationer mærkbart. De udsendte yder en stor indsats for Danmark og deres indsats anerkendes gennem den måde, vi møder dem, når de vender tilbage efter udsendelse. Det øgede antal udsendelser gør, at langt flere borgere bliver berørt af de udfordringer, en udsendelse medfører. Flertallet oplever at komme styrkede igennem udfordringerne, mens enkelte veteraner og pårørende har brug for hjælp og støtte. Varde Kommune ser det som sin særlige forpligtelse at tage hånd om disse borgere. Varde Kommune er med Varde Kaserne, Oksbøllejren og Hjemmeværnsskolen i Nymindegab hjemkommune for mange veteraner og pårørende. Men også andre faggrupper eksempelvis fra Politiet og Beredskabet udsendes for Danmark. Vi ønsker at denne politik skal omfatte alle udsendte og deres pårørende. Politikken er udarbejdet i samarbejde med kontaktofficererne på Varde Kaserne og i Oksbøllejren, KFUM s Soldaterhjem i Varde samt Veterancenteret tilknyttet garnisonerne i Varde Kommune. Desuden har veteranrepræsentanter deltaget i udarbejdelsen. Varde Kommune er stolte af den indsats, de alle yder for Danmark. Målgruppen for Veteran- og pårørendepolitikken er veteraner bosiddende i Varde Kommune samt deres pårørende. Veteraner og deres pårørende vil både før, under og efter udsendelse være i kontakt med flere aktører. Forsvaret har som arbejdsgiver en række indsatser for udsendte og pårørende forud for, under og efter en militær udsendelse. Opgaven varetages af den lokale garnisons kontaktofficer. Veterancenteret er etableret som en del af Forsvaret. Veterancenteret yder støtte, krisehjælp og rådgivning til veteraner og deres pårørende før, under og efter en militær udsendelse og arbejder for at udbrede kendskabet til veteraner. Ved en veteran forstås en person, der har været udsendt i mindst én international operation enten som enkeltperson eller i en enhed. Personen kan fortsat være ansat i forsvaret eller anden myndighed, men kan også være overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked eller andet. Egen læge er tovholder i forhold til veteraner og pårørendes sundhedsproblematikker og kan henvise til kommunale og regionale sundhedstilbud. Varde Kommune hjælper borgere i forhold til arbejde, uddannelse, forsørgelsesgrundlag, bolig eller ved behov for behandling og hjælp i forbindelse med fysiske og psykiske problemer og er opsøgende og arbejder forebyggende i forhold til børn og unge, der mistrives. VISION FOR OMRÅDET Varde Kommunes vision med Veteranog pårørendepolitikken er, at kommunens veteraner og deres pårørende anerkendes for deres indsats og får den nødvendige støtte. 2 3

57 Udkast - Februar 2016 Varde kommune Veteran- og pårørendepolitik Foto: Forsvarsgalleriet Anerkendelse I Varde Kommune er vi stolte af, at være hjemsted for tre garnisoner og vi er stolte af og taknemmelige over den indsats de udsendte i internationale missioner yder for Danmark. Vi ved, at udsendelsen kræver en særlig indsats af både den udsendte og af de pårørende derhjemme. Vi ønsker at medvirke til, at såvel veteraner som pårørende anerkendes for deres indsats både i ord og handling. Foto: Forsvarsgalleriet VARDE KOMMUNE VIL: Aktivt italesætte veteranernes og de pårørendes indsats. Medvirke til at skabe kendskab til veteraner blandt borgere i kommunen. Medvirke til markering af hjemkomsten for udsendte og deres pårørende. Markere Flagdagen 5. september for både veteraner og pårørende. Deltage aktivt i projekt Hilsen Hjemmefra, hvor der i samarbejde mellem kommunen, garnisonerne, Varde Handel og kommunens borgere sendes velfærdspakker til kommunens udsendte soldater. Sikre information om tilbud for veteraner i samarbejde med de øvrige aktører. Lade et af kriterierne for at få dispensation til at bo i sommerhus være, at man er veteran. Fastholde og udvikle samarbejde med frivillige foreninger/netværk for veteraner og pårørende. Støtte Vi ser det som vores særlige forpligtigelse at tage hånd om disse borgere. Langt de fleste veteraner vender hjem fra internationale udsendelser med gode erfaringer i bagagen. Desværre ved vi også, at en lille del af de udsendte vender hjem med fysiske eller psykiske følger. Vi ser det som vores særlige forpligtigelse at tage hånd om disse borgere. Helhedsorienteret og koordineret indsats Varde Kommunes indsats for den enkelte borger skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og indsatsen skal ske i samarbejde mellem borgeren, de fagprofessionelle og de pårørende. VARDE KOMMUNE VIL: Udpege et antal medarbejdere med særlige kompetencer til at håndtere henvendelser fra veteraner og pårørende. Tildele veteraner med et sagsforløb hos Varde Kommune en koordinerende sagsbehandler. Have fokus på at inddrage veteraners pårørende til at understøtte indsatsen. Fastholde en veteran- og pårørendekonsulent, der er kontaktperson for interne og eksterne samarbejdspartnere, og som medvirker til at koordinere samarbejdet omkring veteranerne. Oprette direkte telefonnummer og adresse for veteraner og pårørende. 4

58 Invitere eksterne samarbejdspartnere til at fortælle om veteraner på personalemøder for fx sagsbehandlere, sundhedsplejersker, lærere og pædagoger Have særlig opmærksomhed på lokalt at udbrede information til relevante medarbejdere i forbindelse med større udsendelser fra garnisonerne i kommunen. Viden om veteraner For at kunne støtte veteraner og pårørende bedst muligt er det vigtigt, at de relevante medarbejdere i Varde Kommune har viden om veteraner, og de problematikker veteraner og pårørende oplever i forbindelse med og efter en udsendelse. Foto: Frank Trier Mikkelsen VARDE KOMMUNE VIL: VARDE KOMMUNE VIL: Udbrede kendskab til eksterne samarbejdspartneres tilbud og kompetencer på personalemøder for fx sagsbehandlere, sundhedsplejersker, lærere og pædagoger Arbejde for, at samarbejdspartnere kender til kommunens tilbud i forbindelse med eksempelvis misbrug, nye arbejdsmarkedsreformer og andre generelle tiltag i kommunen. Gøre brug af eksterne aktørers tilbud og kompetencer så tidligt som muligt i komplekse forløb, hvor deres kompetencer kan være til gavn for såvel veteranen og de pårørende som for kommunens sagsbehandling eksempelvis Veterancenteret og Socialstyrelsens Videns- og Specialrådgivningsorganisation (ViSO). Pårørende En udsendelse berører ikke kun den udsendte, men også forældre, ægtefælle, kæreste, børn og andre nære pårørende. Varde Kommune ved, at udsendelserne kræver meget af de pårørende. De pårørende oplever afsavn og er ofte bekymrede for den udsendte, og nogle pårørende får behov for hjælp og støtte før, under eller efter udsendelsen. Det kan skabe stor utryghed hos børn, at have en forælder, der er udsendt til et konfliktområde. Ligeledes påvirkes børn, når en forælder vender hjem med fysiske eller psykiske følger efter en udsendelse. Varde Kommune har et særligt ansvar i forhold til at være opsøgende og arbejde forebyggende overfor børn, der mistrives. Afholde halvårlige netværksmøder for aktørerne omkring veteranerne og de pårørende. I samarbejde med garnisonerne og Veterancenteret udarbejde, vedligeholde og formidle en fælles aktørliste til brug i forbindelse med informationsarrangementer og som opslagsmulighed for medarbejdere. Foto: Heri Hammer Niclasen Udkast - Februar 2016 Varde kommune Veteran- og pårørendepolitik Varde Kommune ønsker at hjælpe de pårørende både børn og voksne der har behov for støtte. Samarbejde med eksterne aktører VARDE KOMMUNE VIL: Udbrede kendskab til kommunens åbne tilbud til børn og forældre. Dette kan blandt andet ske på Forsvarets forberedelsesmøder for soldater og pårørende inden udsendelse. Fastholde og udvikle forebyggende indsatser til børn, unge og familier, fx NUSSA1, gruppetilbud for børn af veteraner i samarbejde med Forsvaret samt andre tilbud på gruppe, individ eller familiebasis. Vejlede forældre, ægtefæller, voksne børn og andre nære pårørende om relevante tilbud på Veterancenteret og KFUM s Soldaterhjem herunder netværksmøder. Med mange aktører omkring veteranerne er det afgørende, at de enkelte aktører har kendskab til hinanden og gensidig respekt for de opgaver, vi løser sammen. Varde Kommune ønsker at indgå i et godt og konstruktivt samarbejde med de øvrige aktører omkring veteranerne. 1 Varde Kommune har samarbejdet med Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (psykiatrien i Region Syddanmark), om udvikling af Projekt NUSSA, der er en legebaseret metode til forebyggelse af sekundær traumatisering hos børn i familier præget af traumer. 7

59 Bytoften 2, 6800 Varde Telefon Veteraner og pårørende kan henvende sig på: Tlf. nr.: veteran@varde.dk Foto: Heri Hammer Niclasen Udkast - Februar 2016 Varde kommune Veteran- og pårørendepolitik

60 Bilag: Udkast til Strategi for voksne indenfor udsatteområdet Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

61 Dato December 2015 Dok.nr Sagsnr. 15/7687 Ref. Sanne Schroll Udkast til Strategi for voksne indenfor udsatteområdet Indledning Strategi for voksne borgere indenfor udsatteområdet er Varde Kommunes sigtelinje for arbejdet med denne målgruppe i årene Varde Kommune har kontakt med ca. 75 socialt udsatte borgere heraf flest mænd. Det er mennesker over 18 år i udsatte livssituationer med misbrug og/eller psykiske lidelser. Mange lever isoleret med meget sparsom kontakt til familie og venner. De har typisk vanskeligheder i forhold til deres bolig. Måske er de blevet sat ud af deres lejlighed eller de er måske på vej til det, fordi de ikke er i stand til at leve op til de krav udlejer stiller. Det gælder både boliger i Varde men også i høj grad på landet og i de mindre byer i kommunen. Ud over boligproblemer oplever socialt udsatte ofte problemer i forhold til ensomhed, ringe hygiejne og sundhedstilstand. For nogens vedkommende har de ikke mulighed for at komme i bad eller vaske tøj og mange oplever ofte at der ikke er råd til mad og lægeordineret medicin. Det er således borgere med massive problemer ikke kun i forhold til hjemløshed, misbrug og psykiske lidelser, men også i forhold til basale behov som hygiejne, ernæring og sundhed. Udover de borgere som vi er i kontakt med er der givetvis et ukendt antal borgere, som også er udsatte, men som vi (endnu) ikke har kontakt til. Forebyggelse Når vi som mennesker oplever større kriser i vores liv, som fx at vi mister vores arbejde eller bliver skilt, så er der en vis risiko for, at vi også får andre problemer som fx misbrug af alkohol eller andre rusmidler. Vi skal derfor alle være bedre til at spotte de mennesker omkring os, der oplever kriser og som er i risiko for at ende i misbrug eller anden form for udsathed. Hvis man mister sit arbejde, bliver Jobcenteret involveret, så her påhviler en særlig forpligtigelse til at være opmærksom på de borgere, der befinder sig i risiko for at blive udsatte. Såfremt Jobcenteret eller andre spotter en borger, der har behov for hjælp fx i forhold til misbrug, så er det vigtigt, at det med det samme også vurderes, om borgeren og dennes familie har behov for anden støtte. Forebyggelse handler i første omgang om at støtte børn og unge, der vokser op i udsatte familier, så de ikke selv vokser op og bliver udsatte. Når den unge vokser op vil Varde Kommunes støtte på et tidspunkt overgå fra Børn og Forebyggelse til Social og Handicap. De unge er ofte meget sårbare, når dette skifte sker, fordi de udover deres familiemæssige vanskeligheder også står midt i de mange valg, som unge mennesker skal træffe om uddannelse, arbejde, bolig osv. Det er derfor afgørende, at der er en god overlevering mellem Børn og Forebyggelse, Social og Handicap og andre relevante aktører. Derudover er det vigtigt, at Social og Handicaps støtte tager udgangspunkt i den støtte den unge har fået indtil de overgår til voksenforvaltningen. Desuden bør de to forvaltninger arbejde sammen om at sikre, at den unges skifte fra børn- og ungeområdet til voksenområdet bliver så let som muligt, fx ved at sikre at støtteniveauet bliver nogenlunde det samme. Bolig 1/5

62 Det er et stort problem, når udsatte borgere sættes ud at deres boliger og dermed bliver hjemløse. Når borgeren ikke længere har en adresse, medfører det flere andre problemer end blot boligmangel, fx kan man ikke få kontanthjælp eller anden støtte fra det offentlige. Det er derfor afgørende, at der sættes ind med massiv støtte så snart en borger er i fare for at blive sat ud af sin bolig. Det er derfor vigtigt, at vi har et godt samarbejde med boligforeningerne, således at vi i fællesskab kan være opmærksomme på de borgere, der har brug for støtte. En anden problemstilling er, at enkelte borgere ikke selv ser noget problem, før de er blevet sat ud af deres bolig og ønsker derfor ikke hjælp fra Varde Kommune eller andre. I disse tilfælde vil en 99 medarbejder løbende opsøge borgeren og på den måde forsøge at skabe kontakt. En tredje gruppe borgere bor ikke i boligforeningernes boliger men i private lejemål, fx mindre huse eller gårde på landet eller i de mindre byer. Det er ofte mere vanskeligt for kommunale medarbejdere at få kendskab til disse borgere og det er derfor vigtigt, at naboer og andre pårørende ved, at de kan henvende sig til kommunen, hvis der er en borger, som de mener, bør have støtte. Desuden er det afgørende, at der sættes mere tid af til at 99 medarbejdere har mulighed for at udføre mere opsøgende arbejde, således at medarbejderne kan opspore de borgere, som ikke selv henvender sig. Tilsvarende ejendomme beboes i nogle tilfælde også af udenlandske arbejdere eller anvendes til bordeller. Nogle af disse borgere kan også være meget udsatte og bør derfor også opsøges af 99 medarbejdere for at undersøge, hvilken støtte de kan have behov for. Der er ikke mange hjemløse i Varde, der sover udenfor, men der er nogen få. Det bør derfor overvejes om fx Center Bøgely kan udvides med nogen få herbergspladser, hvor hjemløse kan sove, når de ikke har andre muligheder. De fleste borgere kan som regel hjælpes på fode igen og tilbage i en almindelig bolig. Men der er også borgere, som fx på grund af misbrugsproblemer ikke ønsker eller ikke er i stand til at bo i en almindelig bolig. Der er derfor behov for 2-4 skæve boliger i Varde, hvor denne borgergruppe kan bo. Skæve boliger bør have en social vicevært tilknyttet, som kan hjælpe borgerne i den udstrækning de ønsker det. Unge I Varde oplever vi i øjeblikket flere og flere unge hjemløse ligesom i resten af landet. Mange af de unge har behov for botræning. Der bør iværksættes en undersøgelse af behovet for et ungebotilbud, som tilstræbes at være rusfrit 1. Alle relevante aktører skal inddrages i denne opgørelse, således at vi får et reelt billede af behovet. Nogle ungdomsboliger er i en vis udstrækning fødekæde til de unge, der ender som hjemløse eller på fx Center Bøgely. De unge har behov for støtte og hjælp til at lære at bo selv. En mulighed kunne være en social vicevært, som var tilknyttet ungdomsboligerne i kommunen. Netværk og forebyggelse af ensomhed Socialt udsatte borgere oplever i høj grad ensomhed. Der bør derfor arbejdes langt mere med at danne netværk for disse borgere. Der er store forskelle blandt borgerne på, hvorfor de ender i ensomhed. Det kan skyldes angst for at være sammen med andre, manglende sociale kompetencer, som fx gør at der ofte opstår uenigheder med andre og flere andre årsager. Det er derfor meget individuelt, hvordan borgerne skal have hjælp til at komme ud af deres ensomhed, så den støtte 1 I Varde Kommune findes i dag Vidagerhus, 107 botilbud under Socialpsykiatrien, som er helt rusfrit og i Esbjerg Kommune findes Skjoldbo, 110 boform for unge mellem 18 og 29 år, som ikke er rusfrit. Der er derfor behov for et botilbud, som tilstræbes at være rusfrit, hvor unge kan bo også selvom de indimellem falder i med brug af rusmidler, men hvor der stadig tilstræbes et rusfrit miljø. 2/5

63 der gives til borgeren skal være baseret på netop dennes behov. Der kan fx etableres kontakt til frivillige foreninger, sportsklubber og lign., således at borgeren får relationer til mennesker udenfor miljøet. Derudover bør der også arbejdes mere med at genoptage kontakt til familie og andre pårørende, for de borgere der ønsker det. Der bør også arbejdes mere målrettet på at etablere kontakter borgerne imellem. Dette kan ske ved at etablere mere gruppeorienteret støtte, hvor vi etablerer grupperne og er støttende i en startfase. Disse grupper vil ofte kunne køre videre uden støtte efter en periode og der kan i nogle tilfælde knyttes frivillige til grupperne. Recovery Recovery tankegangen handler om at motivere borgeren til selv at tage ansvar. Medarbejderne kan ikke alene sørge for forandringer hos borgeren. Forandringer kræver, at borgeren selv har et ønske om forandringer. Medarbejderens rolle er så at støtte op om dette ønske og guide borgeren, så forandringen bliver så realiserbar som mulig. Det er vigtigt, at medarbejderne har den samme gejst i forhold til at hjælpe borgerne videre uanset, hvor mange gange de falder tilbage i fx deres misbrug. Nogen borgere oplever skyld overfor medarbejdere, som giver udtryk for, at borgeren ikke har levet op til aftaler om fx at holde sig ædru eller møde op på arbejde. Denne skyldfølelse kan betyde, at borgeren falder endnu dybere ned i sit misbrug og måske afskærer kontakten til medarbejderne. Det er derfor afgørende, at medarbejderne altid er klar til at bakke borgeren op, for så vil borgerne lettere kunne henvende sig, når de får motivation til at ændre noget. På Center Bøgely arbejdes der med Hjemløsestrategiens CTI metode, hvor målet er, at borgeren kommer i eget hjem så vidt muligt efter ca. 3-4 måneder på Center Bøgely og så får massiv støtte i eget hjem i en periode på ca. 9 måneder. I Socialpsykiatriens bostøtte arbejder man ligeledes med massiv støtte i starten for de borgere, hvor det er relevant. Støtten trappes ned efterhånden, som borgeren bedre kan klare sig selv. Dette har en stor positiv virkning for borgeren, der så hurtigere kan klare sig selv eller hurtigere kan klare sig selv med mindre støtte. Beskæftigelse Det er af stor betydning for social udsatte, at de (igen) får tilknytning til arbejdsmarkedet. Det har bl.a. stor betydning for borgernes selvværd og som forebyggelse af ensomhed. En stor del af borgergruppen har ikke mulighed for selv at finde skånejob eller praktik, idet de ikke har ressourcer til selv at gå ud og lede samtidig med at de kan ikke håndtere mange afslag fra virksomheder. Der er derfor behov for, at vi støtter borgeren i denne proces og hjælper med at finde de virksomheder, som kan tilbyde praktik og skånejob. Varde Kommune har desuden en socialøkonomisk virksomhed Koppen/Igenbrug, som drives af Café Paraplyen. Virksomhedens overskud anvendes til at skabe beskæftigelse til udsatte borgere. I øjeblikket beskæftiges 4 borgere i flex- og skånejob i Koppen/Igenbrug. Enkelte borgere er så dårlige, at de ikke kan tilknyttes det ordinære arbejdsmarked og de visiteres derfor til beskyttet beskæftigelse. Dette tilbydes ikke i Varde til denne borgergruppe, men i enten Esbjerg eller Bramming. Behovet er ikke ret stort, så der er ikke behov for et 103 tilbud til denne målgruppe her i Varde. For de unge under 30 år har andre kommuner gode erfaringer med at tilbyde gruppeforløb (ca. 10 unge af gangen), hvor der er fokus på beskæftigelse og de problemer de unge oplever, fx angst, transport af sig selv mv. Det er oplagt, at Varde Kommune etablerer lignende gruppeforløb for de unge i Varde. 3/5

64 Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne gruppe borgere ofte rammes særlig hårdt af regler om sanktioner i kontanthjælp, da deres problemer netop gør, at de ofte har flere udeblivelser fra samtaler, aktiviring og lignende. Sundhed og kost Socialt udsatte har ofte store sundhedsmæssige udfordringer både i forhold til misbrug, livsstilssygdomme, ernæring, tandpleje mv. Socialt udsatte borgere har ofte behov for støtte når de skal kontakte kommunen telefonisk, fx når de skal ringe for at bestille madservice. Der er ofte ventetid i telefonen, hvilket borgerne har svært ved at håndtere. Derfor er det nødvendigt, at 85 og 99 medarbejdere kan hjælpe borgerne med disse opkald. Nogen borgere har ikke penge til mad i sidste halvdel af måneden. Det har enorm betydning for borgernes sundhed, når de ikke får noget at spise. Paraplyen har derfor en ordning, hvor borgeren på en gang kan købe mad for hele måneden. Men det er tit svært, at få borgeren til at sige ja til ordningen i starten af måneden og hvis borgeren accepterer det, så sker det ofte kun i en kort periode. En anden mulighed er, at Social og Handicap betaler regningen fra Paraplyen hver måned, men det er ligeledes vanskeligt at få en aftale med borgeren om dette. Der er derfor behov for at støtte disse borgere, så de har mulighed for at få et måltid mad også sidst på måneden. En mulighed er at lave et suppekøkken eller lignende, hvor man kunne få mad uden at skulle betale eller kun skulle betale et meget beskedent beløb. Socialt udsatte familier kan også opleve ikke at have råd til mad. Paraplyen har derfor etableret et projekt for netop for denne gruppe, Familieklubben. Projektet henvender sig til socialt udsatte familier med børn. Udover at spise sammen og støtte det sociale netværk familierne imellem, så har familierne også et stort behov for at lære, hvordan man laver simpel mad. Men det kræver en relation til familierne for, at man kan få lov til at lære dem noget. De kan være meget utrygge ved, om kommunen kigger dem over skulderen og skjuler derfor deres udsathed så godt som muligt. At Paraplyen er en frivillig organisation gør, at de har mulighed for at komme tættere på denne borgergruppe. Projektet finansieres af private sponsorater til Paraplyen og er fyldt helt op. Strategiens anbefalinger: Forebyggelse Vi skal alle blive bedre til at spotte mennesker der er på vej til at blive udsatte. Det gælder Jobcenter og andre kommunale aktører men også familie, venner, bekendte og naboer. Og det skal være nemt at henvende sig til kommunen med sin bekymring. Børn og Forebyggelse og Social og Handicap skal arbejde sammen om at sikre at overgangen mellem børn- og ungeområdet og voksenområdet bliver så let som mulig for de unge. Bolig Vi skal sætte massivt ind med støtte så snart en borger er i fare for at blive sat ud af deres bolig. 99 medarbejdere bør have mere tid til at lave opsøgende arbejde, så de kan finde de borgere der har behov for støtte, men som ikke selv henvender sig. Det bør undersøges om der skal etablere herbergspladser på fx Center Bøgely for hjemløse, der ikke har et sted at sove om natten. Der er behov for 2-4 skæve boliger med tilknyttet social vicevcært. Unge 4/5

65 Der bør iværksættes en undersøgelse af behovet for et ungebotilbud, som tilstræbes at være rusfrit. Støtte til de unge der bor i ungdomsboliger, fx via social vicevært. Netværk og forebyggelse af ensomhed Der bør arbejdes langt mere på at danne netværk for disse borgere. Fx ved hjælp af gruppebaseret støtte. Recovery Der bør gives massiv støtte i starten af et forløb, således at borgeren hurtigt hjælpes på fode igen. Beskæftigelse Vi skal hjælpe borgeren med at finde de virksomheder, som kan tilbyde praktik og skånejob og støtte borgeren i processen. Vi bør etablere gruppeforløb for unge under 30 år, hvor der er fokus på beskæftigelse og de problemer unge oplever. Sundhed og kost Borgere, der ikke har råd til mad, bør støttes fx ved at etablere et suppekøkken. 5/5

66 Bilag: Aftalestyring Social og Handicap Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

67 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger. Vi dyrker idræt i naturen, får jord under neglene og drager naturen ind i vores huse. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet både gennem aktivitet og gennem den ro, man føler, når man går i ét med naturen. Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Gitte Eskesen Værdigrundlag for Social og Handicap Varde kommune har sat nogle overordnede værdier i højsædet som er styrende for vores myndighedsudøvelse og i mødet med borgerne og kolleger. Værdierne er: Ordentlighed, samarbejde, tillid, ansvarlighed, dialog, information og åbenhed. Vi ser på mulighederne indenfor lovens rammer, og de politiske fastsatte serviceniveauer og vort samarbejde med borgere og kolleger bygger på ligeværdig kommunikation og respekt for hinandens synspunkter. Mission for Social og Handicap Vi fremstår som en afdeling med fælles og sammenhængende mål og opgaver. Forvaltnings- og myndighedsarbejdet handler både om at forvalte efter loven og politiske retningsliner, men også om at der er en menneskelig og personlig dimension, som præges af de mennesker vi møder på vores vej. Vision for Social og Handicap Vi sikrer, at borgeren oplever tilgængelighed, inddragelse og sammenhæng i indsatsen mod et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt. Generelle aftaleforhold Dok.nr / 12 1/9

68 Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Kvalitetsstandarder Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Regnskabet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Social og Handicap Social og Handicap beskæftiger ca. 120 personaler fordelt på myndighed, udførerpsykiatri og mentorstøtte. På myndighed er der 4 områder: hjælpemidler, administration, visitation og voksenhandicap, inkl. misbrug og udsatte. Afdelingen tildeler ydelser efter serviceloven og sundhedsloven. Afdelingen er som myndighedsudøvende i et krydspres mellem lovgivning, borgernes forventninger og et politisk niveau. Der arbejdes derfor med strategisk kommunikation og samarbejde i afdelingen samt med præcisering af lovgivningen og rådgivning af politikere. I Social og Handicap afdækkes borgernes problemstillinger, det handler her om at få undersøgt, hvilke borgere der har brug for en særlig indsats, herunder en særlig koordineret indsats fra både leverandører og myndigheder. Borgerne skal have det bedst mulige tilbud med mindst mulig indgriben, så borgeren bevarer størst mulig kontrol over eget liv. Borgeren skal føle sig som en del af samfundet på lige fod med andre. Da mange af borgerne har komplekse problemstillinger, er der et bredt tværfagligt samarbejde såvel internt i afdelingen som med øvrige afdelinger og institutioner. Indsatsen overfor den enkelte borger bevilges med afsæt i det individuelle funktionsniveau, egenmestring og behov. Indsatserne er målrettet den enkelte da, der er store forskelle på både ressourcer, familiære netværk og behov hos hver enkelt borger. Det faglige afsæt er at udviklings og rehabiliteringsperspektivet altid skal være til stede, så hver enkelt borger støttes i retning af en større mestring af eget liv og dermed understøttes i aktivt medborgerskab. Forudsætningerne for at borger kan opleve en positiv og sammenhængende indsats, er at myndighed og udfører har et tæt, konstruktivt samarbejde og synlige arbejdsgange og snitflader. Mål for udvikling /9

69 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: Implementering af byrådets vision i ét med naturen Sundhed herunder mental sundhed, rehabilitering og fokus på delegeret sygepleje Aktiv i eget liv Effektmåling Frivillighed Styrke kvaliteten i sagsbehandling og dokumentation. Renovering af værestedet Slotsgade/alternativ placering 3/9

70 Bilag 1. Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/tegn Handleplaner Evaluering på en positiv udvikling Sundhed At øge sundheden, inklusive den mentale sundhed for borgere med sindslidelser. At øge fokus på ældreområdet ifht især træningsforløb. At have fokus på Diabetes 11- målgruppen i samarbejde med CFS og region. Bedre trivsel og respektfuld omgang med hinanden blandt brugerne af tilbud på det specialiserede område At der opleves en lavere dødelighed, færre livsstilssygdomme og indlæggelser. Løbende tilbyde/informere om kurser tilrettet efterspørgsel. Fortsat arbejde med KRAMfaktorene og fokus på f.eks sund mad. Evaluering på det specialiserede område sker i samarbejde med brugerråd mv. Årlige statistikker på sundhedsområdet drøftes med CFS mv. Sygeplejen afholder i samarbejde med Socialpsykiatrien dage med sundhedschek for sindslidende på Værestedet i Slotsgade, hvilket har været godt taget imod af brugerne. Generelt er der i Socialpsykiatrien stort fokus på ulighed i sundhed og KRAMfaktorene og tiltag indarbejdet i almindelig drift. Der er igangsat flere træningsforløb og arbejdsgange med fokus på tidlig rehabiliterende indsats med hjælpemidler er implementeret. Der er samarbejde med CFS ifht kurser/forløb for Diabetes II gruppen. Aktiv i eget liv Indenfor socialpsykiatrien arbejdes målrettet med KRAP Indenfor ældreområdet arbejde rehabiliterende med udgangspunkt i borgers mål, behov og ressourcer At metodikken afspejles i de skriftlige pædagogiske handleplaner. At borgerne opnår større egenmestring og livsglæde og færre indlæggelser. Tilbyde relevant videreuddannelse og sikre uddannelse af nye medarbejdere. Kontinuerligt fokus og dialog med medarbejdere At involverede faggrupper arbejder relationelt koordinerende, og inddrager/indtænker pårørende i samarbejdet. Der arbejdes i 2015 og fremadrettet med opkvalificering af hele Socialpsykiatriens personale i KRAPmetoden. På ældreområdet er kontinuerligt udvikling af samarbejde med leverandører. Ledelsesmæssig stikprøvekontrol 1 x månedligt suppleret med Dok.nr / 12 4/9

71 Mål for udvikling Succeskriterier/tegn Handleplaner Evaluering på en positiv udvikling løbende dialog med medarbejderne. Dialog med borgerne og pårørende (controlling) Effektmåling Fortsat implementering og udvikling af Modificeret BUM. At vi har overblik over effekten af de forskellige tilbud/ydelser og økonomi Implementering af effektmålingssystem på det specialiserede område. Løbende evaluering via ledermøder mv. mellem myndighed og udfører. Fortsat implementering og udvikling af Avaleo/Analytics På ældreområdet øget transparens ved hjælp af Avaleo/Analytics. Kvalitativ undersøgelse blandt borgere visiteret til tilbud indenfor specialområdet, hvor der vil indgå spørgsmål dækkende de fastsatte mål. Der har været/er udfordringer med driftssikkerhed af Avaleo/Analytics og datavaliditet. Løbende evaluering og dialog i de enkelte teams er sket og der arbejdes på i 2016 at have fælles temadag om målsætning, metode og effektmål. Der er fastsat effektmål, som der måles på fra Der er udarbejdet brugertilfredshedsundersøgelse, som er færdiggjort i Frivillighed Fokus på fortsat udvikling af samarbejde med Frivillighuset, Aflastningstjenesten mv. på det specialiserede område. Øget samarbejde med øvrige foreninger mv. med henblik på øget inklusion. Flere borgere har fået tilbud om kontakt til frivillig person. Flere borgere er medlem i en forening og har oparbejdet et netværk. Dialog med Frivillighuset og Aflastningstjenesten ifht rekrutteringsplan. Sikre at medarbejdere har aktivt fokus på borgerens muligheder for inklusion i foreningslivet. Der laves 1 gang årligt en kvalitativ undersøgelse blandt borgere visiteret til tilbud indenfor specialområdet, hvor Der evalueres årligt ved dialogmøde med Frivillighuset og Aflastningstjenesen. Der er udarbejdet brugertilfredshedsundersøgelse som er færdiggjort i /9

72 Mål for udvikling Succeskriterier/tegn Handleplaner Evaluering på en positiv udvikling dette emne vil indgå. Styrke kvaliteten i sagsbehandlingen/udførelsen. Opdatere og udvikle kvalitetsstandarder og skriftlige guidelines for såvel afdelingens interne områder, som bidrage til samme på tværs med andre afdelinger. Implementering og udvikling af Relationel Koordinering. Bruge Ældre- og Handicapråd målrettet ved planlægning af ændringer, nye tiltag mv. Renovering af værestedet Slotsgade/alternativ placering Borgere og samarbejdspartnere oplever en sammenhængende, målrettet og effektiv sagsbehandling og støtte. Der er transparens i opgaveløsningens tilrettelæggelse og udførelse. At der inden medio 2015 er taget konkret stilling til om huset skal renoveres eller tilbuddet skal flytte til anden lokation samt at der er udarbejdet en konkret tids- og handleplan. Styrke controllingfunktionen på ældreområdet. Ledelsesmæssig fokus på medarbejdernes kompetencer matcher mål og krav til kvalitet i opgaveløsningen. Øget dialog med Ældre- og Handicapråd forud for beslutninger af væsentlig og generel betydning for målgrupperne. Fokus på medarbejdernes kompetencer og fremadrettede krav hertil indgår i MUssamtaler og kompetenceudviklingsplanen som udarbejdes på dette tidspunkt. Dialog med direktion og evt. udbydere af lejemål mv. Emnets delelementer indgår som faste punkter på ledermøde. Der er lavet fælles elektronisk håndbog på ældre- og sundhedsområdet. Der er lavet ny visitationsmodel på sygeplejområdet. Der arbejdes målrettet på udvikling af Relationel Koordinering. Diverse kvalitetsstandarder og arbejdsgangsbeskrivelser er udarbejdet både internt og på tværs af afdelinger. Proces drøftes løbende i såvel ledergruppe som i Sikkerhedsgruppen. Der er købt bygning på Dalgasvej 35, hvor Værestedet og Bostøtten flytter sammen medio /9

73 Aktivitetstal for området Figur: Udvikling i gennemsnitlig antal beboere på plejecentrene i Varde Kommune i grundkategorierne A, B og C som et udtryk for plejetyngden fra 2012 til 1. halvår, Dok.nr / 12 7/9

74 September 2013 Oktober 2014 Voksne handicappede i døgntilbud Antal i misbrugsbehandling Antal på forsorgshjem Antal i hjemmestøtte, psyk Antal visiterede til dagtilbud, psyk Antal botilbud, psyk Antal i hjemmestøtte, handicap Antal i botilbud, handicap Antal i botilbud, handicap Antal i botilbud, senhjerneskade 6 6 Antal midlertidig genoptræning, 1 1 senhjerneskade Antal i dagtilbud, senhjerneskade 8 9 Antal i hjemmestøtte, senhjerneskade /9

75 Bilag 2. Økonomi. Myndighed Indenfor Rammen Udenfor Rammen I alt kr kr kr. Socialpsykiatri Indenfor Rammen Refusion Varde Støttecenter Udenfor Rammen I alt kr kr kr kr. 9/9

76 Bilag: Aftalestyring Krogen Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

77 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Krogen 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger. Vi dyrker idræt i naturen, får jord under neglene og drager naturen ind i vores huse. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet både gennem aktivitet og gennem den ro, man føler, når man går i ét med naturen. Vores ældre kommer ud i naturen hver dag hele livet, ligesom naturen bringes ind i institutionerne gennem dyrehold og plantekasser for at skabe livsglæde og bidrage til rehabilitering. Udvalgsformand Thyge Nielsen Forstander Kurt Berthelsen Krogens værdigrundlag Vores værdier skal danne baggrund for, at vi handler, hvorfor vi handler, og hvordan vi handler. Vores værdier skal ses som en fælles referenceramme og sikre, at vi udfordrer plejer og gamle vaner værdierne skal være med til at sikre, at vi bevarer åbenheden og dialogen, at vi bliver ved med at undre os sammen og stiller spørgsmål til hinanden og os selv. Mod. Mod handler om at turde gøre en forskel at turde udfordre plejer og dermed formulere de skæve, anderledes vinkler og tanker. Mod er at turde stille undrende spørgsmål til os selv og hinanden og dermed være nysgerrig og reflekterende i forhold til nuværende praksis. Anerkendelse. Anerkendelse handler om respekt og den ligeværdige dialog. Alle både brugere og personale har brug for anerkendelse. Anerkendelse er udtryk for, at vi er lyttende, rummelige og interesserede i hinanden. Dok.nr /12

78 Rummelighed. Rummelighed handler om at give rum til de individuelle forskelligheder både fagligt og personligt og se forskellene som en ressource, der kan bidrage til at skabe et levende og udviklende miljø på Krogen. Udvikling. Udvikling handler om at være i bevægelse. Udvikling er ikke det samme som forandring. Forandring er noget påkrævet; udvikling er noget, vi hver især kan tage initiativ til og har ansvar for. Krogens værdigrundlag tager udgangspunkt i Varde Kommunes værdier: ordentlighed samarbejde tillid ansvarlighed dialog information åbenhed og i visionen om en kompetent, engagerende, udviklende og udfordrende kommune. Værdier og vision er afsættet for mødet med Varde kommunes borgere. Mission for Krogen Vores mission udgør den fælles referenceramme for vores arbejde og angiver, hvilken opgave vi er sat i verden til at løse den er vores eksistensberettigelse og udtrykker, hvad der gør os unikke. Vi arbejder med relationer vi skaber udvikling og liv med andre. Vision for Krogen Krogen er en værdibaseret organisation. Med vores etiske profil har vi sat ord på de etiske grundholdninger og bærende værdier, der ligger til grund for det daglige arbejde på Krogen. Vores mål er at sikre glæde, refleksion og udviklingsmuligheder i det daglige arbejde og værne om de gode relationer. Varde Kommune sætter mennesket før handicappet Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen 2/12

79 Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. regnskabet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Krogen Krogen beskæftiger ca. 122 medarbejdere, svarende til ca. 55 fuldtidsstillinger fordelt på 8 fagområder. Esbjerg Kommune har oplyst, at de med udgangen af 2014 forventer at hjemtage aflastningsopgaver, som for nuværende løses af Krogen i Varde. Varde Kommune har fremsat et ønske om, at overtagelsen finder sted 1. januar Ønsket fra Varde Kommune er fremsat på baggrund af samarbejdsaftalen og den årlige planlægning af aflastning til familierne, herunder ansættelsesforhold og nødvendige fysiske rammer. Mål for udvikling 2015 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: Implementering af byrådets vision i ét med naturen Ny organisering af aflastningen Aktiv i eget liv Implementering af Sundhedspolitikken Kvalitet i brugernes relationer frivillige Effektmåling 3/12

80 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Mål for 2015 Organisation/struktur Krogen står overfor afgørende strukturelle udfordringer. Esbjerg Kommune hjemtager aflastningsopgaven senest 2015, og samtidig er der i Varde Kommune vedtaget en strategi for Tilbud til Udviklingshæmmede. Vi vil tilstræbe at være på forkant med de organisatoriske udfordringer med fokus på nye udviklingsmuligheder for Krogen generelt. Der skal udarbejdes en ny organisering af Krogen. De kommende opgaver forventes væsentligt reduceret, og organisationen tilpasses det kommende niveau. I forbindelse med tilpasningen af organisationen vil der være en særlig opmærksomhed omkring administration og ledelse. Medarbejdere og MED inddrages i processen, der vil omfatte: - Reduktion i antal medarbejdere. -Tilpasning af de fysiske rammer -Tilpasning af de pædagogiske opgaver. Er gennemført. Krogens aflastningstilbud for såvel børn som voksne samles på Jægumsvej 44 i Varde. Krogture fortsætter i Årre med weekendog ferieaflastning. Krogen planlægger aflastning i moduler for henholdsvis børn (0 18 år) og voksne (over 18 år). Brugerne sammensættes i - Der skal ske en fysisk tilpasning af rammerne på Jægumsvej: -Parkeringsforhold flyttes til anden matrikel. -Der etableres legeplads til børn. Der er etableret ny parkeringsplads, legeplads og fysiske ændringer tilpasset rammerne til både børn og voksne. Er gennemført Er under etablering Dok.nr /12

81 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering forhold til funktionsniveau, interesser og venskaber. Med modulplanlægning sikres adskillelsen af børn og voksne, og aflastningen fordeles jævnt hen over året. Hverdagsmoduler (mandag fredag) varer til 4 døgn Weekendmoduler (fredag mandag) svarer til 3 døgn -Udbygges med depot. -Renovering af værelser, herunder etablering af el-stik til hjælpemidler. -Etablering af lifte i fællesrum og flere værelser. Er gennemført Er gennemført Er gennemført Planlægning af det kommende års aflastning foregår i november måned på baggrund af den enkelte kommunes bevilling. -Opsætning af hegn rundt om matriklen. Er gennemført Tilbuddet om aflastning i eget hjem ophører pr. 1. januar Med planen om at øge pladsantallet i Krogens botilbud til børn fra 6 til 10 pladser har vi som mål at profilere netop denne afdeling mere målrettet. Profileringsstrategien omfatter udarbejdelse af materiale (i samarbejde med grafisk afd.) og netværksmøder med potentielle samarbejdspartnere. Processen forventes gennemført med ekstern konsulentbistand. Er ikke sket i dem omfang, som var tiltænkt. Der vurderes pt. på pladsantal og funktionen for afdeling Krogen 3. 5/12

82 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Faglig kvalitet og udvikling Det er et mål at opretholde nuværende faglige kvalitet i omstillingsprocessen. Perioden vil blive præget af tilpasninger og tidsbestemte ansættelser. Ledergruppen er ansvarlig for aktiviteter og tiltag, der fremmer forståelsen for de udfordringer og reaktioner, vi vil opleve i omstillingsprocessen. Der er målrettet arbejde med at fastholde faglighed og engagement i forløbet. Den faglige kvalitet er opretholdt i omstillingen. Der er ønske om, at der optimeres på ledersiden, så, således at alle ledere på Krogen har eller er påbegyndt lederuddannelse på diplomniveau i Opstart af diplomuddannelse for lederen af Krogen 3 og Krogen 5. Begge ledere er opstartet på diplomlederuddannelsen Der indgås aftaler med Worklife Partners vedr. supervision i omstillingsperioden Forløbet er gennemført og afsluttet med et tilfredsstillende resultat, jfr. evalueringen af forløbet. Effektmåling Krogen har introduceret og trænet i anvendelse af redskaber til dokumentation og resultatmåling.(den Logiske Model). Modellen bruges/udvikles i flere faglige opgaver, så vi kan imødekomme de stigende krav til dokumentation og målopfyldelse. Afventer nærmere aftaler vedr. dokumentation og redskaber til dokumentation for hele social- og sundhedsområdet. Arbejdet er påbegyndt og fortsætter i Vi samarbejder med øvrige. Alle medarbejdere har deltaget i temadage. Der arbejdes på at finde en fælles model for socialområdet i Varde Kommune. 6/12

83 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Samarbejde med pårørende Bosted systemet er godt implementeret i Krogens organisation men har hidtil fungeret som et internt arbejdsredskab. Det er et mål at give adgang til Bosted systemet til interesserede pårørende med henblik på et styrket samarbejde. Opstartes i Botilbud for unge i Ikke gennemført fuldt ud. Frivillighed Der er stor interesse for frivilligt arbejde på Krogen. Det er et mål, at samarbejdet med de frivillige udvikles og implementeres i tæt samarbejde med medarbejderne. Udviklingsarbejdet skal ske med respekt for de individuelle følelsesmæssige forhold, der utvivlsomt vil opstå ved de påtænkte organisatoriske forandringer. (Reduktion i medarbejderantal og tilpasning af de pædagogiske kerneydelser) Som fokuspunkt at opbygge og integrere indsatser af frivillige i samarbejde med fagprofessionelle i udviklingen af organisationen og tilbuddet. Fælles aktivitetskalender for hele Krogen, som sendes til de frivillige hver måned De frivillige tilmelder sig til de enkelte aktiviteter, så vi kender fremmøde. Ordningen bestyres af stedfortræder Naja Der etableres et korps af frivillige forankret centralt med forstander/stedfortræder. Er gennemført. Vil være genstand for en revurdering, da der er ønske om en anden tilgang til arbejdet med frivillige indsatser. 7/12

84 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering S. Jensen Målsætningen er et team på ca. 15 frivillige i løbet af 2 år og 25 frivillige efter 3 år. Aktiv i eget liv Det specielle i vægtningen af ungdomsårene: Identitetsdannelse Sporen ind på arbejdslivet Samvær med ligestillede En overskuelig hverdag Relationer til andre Kærlighed, seksualitet Der er sket en ændring i den pædagogiske tilgang samt en udbygning af tilbuddet med en afdeling. Opgaven varetages af afd. leder Ann-Tina Martinussen, Krogen 5 8/12

85 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Innovation/velfærdsteknologi Indkøb af digitale opslagstavler. ProReacts Interaktive Bosteds Guide er et helt nyt produkt, som indeholder mange pædagogiske strukturer til optimering af beboernes livskvalitet. Tavlen tydeliggør f.eks. madplaner, aktivitetsplaner og personale på arbejde. Tavlen er koblet på netværket og kan derfor sende disse informationer til beboernes ipads og være et tryghedsskabende tiltag for dem. Er gennemført Indkøb af Innowalk Pro Medium. Som én af de første institutioner i Danmark vil Krogen købe en innowalker til Krogen 3. Innowalkeren er udviklet til brugere med nedsat bevægelighed og udmærker sig ved, at barnet kan stå i maskinen og blive bevæget igennem. Øget livskvalitet bl.a. i form af: Styrket motorik Øget ledbevægelighed og kropsbevidsthed Reducering af smerter Er gennemført 9/12

86 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Implementering af Sundhedspolitikken Indført røgfri arbejdstid Sund kost sunde traditioner Gennemføres pr Delvis gennemført Oprettelse af motionshold/løbehold Opstart af ugentlige halaktiviteter Deltagelse i diverse motionsløb/sløjfeløb mv. Delvis gennemført Delvis gennemført Er gennemført Større frihed ved etablerede skylletoiletter Er gennemført 10/12

87 Beskrivelse af området Aktivitetstal Antal pladser Sted Antal pladser Jægumsvej 8 Krogtur 6 Krogen 5 12 Botilbud for børn 10 I alt 36 Dok.nr /12

88 Bilag 2 Regnskab 2013 Indenfor Rammen Salg af kerneydelser indenfor rammen Udenfor Rammen I alt kr kr kr kr. 12/12

89 Bilag: Aftalestyring Centerområde Midt Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

90 Aftalestyring Dok# Sag# Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015 Varde Kommunes overordnede vision - Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger. Vi dyrker idræt i naturen, får jord under neglene og drager naturen ind i vores huse. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet både gennem aktivitet og gennem den ro, man føler, når man går i ét med naturen. Vores ældre kommer ud i naturen hver dag hele livet, ligesom naturen bringes ind i institutionerne gennem dyrehold og plantekasser for at skabe livsglæde og bidrage til rehabilitering. Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Jeanette Christensen Centerområde Midt s værdigrundlag I Centerområde Midt arbejder vi kompetent ved at vise: Faglighed og overskud I Centerområde Midt arbejder vi engagerende ved at være: Interesseret og nærværende I Centerområde Midt arbejder vi udviklende ved at anvende: Evaluering og refleksion I Centerområde Midt arbejder vi udfordrende ved at turde: Spørge og lytte Vi vil leve et aktivt og lærerigt liv hele livet. Mission for Centerområde Midt

91 Dok# Sag# Vision for Centerområde Midt Virksomheden skaber de bedste rammer for ældre og brugere af centrene, således alle føler sig i centrum. Samtidig ønsker vi at skabe spændende og lærerige miljøer for vore medarbejdere, så der altid er kvalitet i fagligheden. Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Kort beskrivelse af Centerområde Midt Centerområde Midt består af følgende 3 plejecentre: Carolineparken i Varde by. Her bor 58 faste plejehjemsbeboere samt 17 på midlertidige ophold. I de 17 pladser har vi 8 pladser der er særligt specialiseret i rehabiliteringsforløb. Ligeledes rummer huset et daghjem for 18 daglige brugere samt et åbent dagcenter. Det Danske Madhus producerer dagligt mad til kommunens brugere i lokaler i Carolineparken. Helle Plejecenter i Starup. På dette center bor 37 faste beboere og 8 på midlertidig ophold, Derudover har huset et daghjem med 14 pladser og et åbent dagcenter. Tistrup Plejecenter i Tistrup. Der er 24 pladser i centret samt et åbent dagcenter.

92 Dok# Sag# Alle 3 centre har aktive venneforeninger samt frivillige, der medvirker til aktiviteter og underholdning for beboere og brugere af centrene. Der er samlet set 145 ansatte i Området Mål for udvikling 2015 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: Implementering af byrådets vision i ét med naturen Liv på plejecentrene Udvikling i beboergrupper krav til personalets kompetencer og opgavevaretagelse: Der er i perioden særlig opmærksomhed på fordeling af SSH og SSA i forhold til den samlede opgaveløsning. Udmøntning af Sundhedspolitikken og ældrepakken: Specielt fokus på aktiviteter og mere liv på centrene herunder inddragelse af pårørende og nærmiljøet. Behov for sygepleje på døgnrehabiliteringsafsnit. Demens: Implementering af demensstrategi og revurdering af områdets demensindsats. Velfærdsteknologi: Projekt via Den digitale landevej med etablering af videokonference på Rehabiliteringsafdelingen. Ombygning af Helle Plejecenter: Helle plejecenter skal have etableret festlokale, personalefaciliteter og kontorlokaler jf. bevilling.

93 Bilag 1: Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Tilpasning af antallet af assistenter i forhold til hjælpere: Vi har et tilstrækkeligt antal assistenter i området til at varetage visiterede opgaver efter sundhedsloven. Udvikling i antallet af sundhedslovsydelser følges. Dette senest i Fordeling af antallet af assistenter og hjælpere i området vurderes. Der gøres status i maj og november. Udmøntning af Sundhedspolitikken og ældrepakken: Personale tænker bevægelse ind i opgaveløsning med borgeren. Centerterapeuten deltager i dagligdagen og medvirker til adfærd med fokus på bevægelse. Aktiviteter og hverdagslivet i det enkelte center sker i samspil med beboere og pårørende. Der afholdes aktivitetsmøder med beboere og evt. pårørende således aktiviteterne løbende tilpasses målgruppens ønsker og forventninger. Tilfredshedsmåling. Dok.nr /10

94 Dok# Sag# Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Udmøntning af demensstrategien: Demensstrategien er kendt og efterleves af alle medarbejdere. Strategi og afledte handlinger drøftes løbende på gruppemøder. Spørgeskema til fokusgrupper sidst på året. Der er etableret et netværk mellem ledere og ressourcepersoner, således der sikres en ensartet indsats og vidensudveksling mellem centrene. Demenskonsulenter og lederne afholder møde og afklarer forventninger til samarbejde. Ledere og ressourcepersoner mødes og planlægger lokale indsatser. Velfærdsteknologi: Der kan afholdes videokonference mellem almen praksis, sygehuse og Rehabiliteringsafdelingen. Involverede parter er fortrolige med løsningen og kan anvende dette i praksis. Udvikles i samarbejde med projektet. Samlet evaluering under Den digitale landevej. Borgerne oplever samme kvalitet og gerne øget kvalitet ved denne løsning. Personale og borgere oplever lettere adgang til sparring 5/10

95 Dok# Sag# Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering med læge i særlige tilfælde. Ombygning på Helle Plejecenter Der er etableret festlokale, personalefaciliteter og kontorlokaler. Der udarbejdes projektbeskrivelse og nedsættes projektgruppe. Løbende opfølgning af byggeriet. 6/10

96 Aktivitetstal for området Herunder fremstilles udvalgte aktivitetstal for Centerområde Midt. Normering Plejecentret Carolineparken, Helle Plejecenter, Tistrup Plejecenter og Døgnrehabiliteringsafdelingen Carolineparken Stilling Antal ansatte Social- og sundhedsassistenter 46 Social- og sundhedshjælpere 72 Sygehjælpere 12 Hjemmehjælpere 3 m.m. Sygefravær Social og Sundhedspersonale, 10 ikke-uddannet Beskæftigelsesvejledere 1 Kostfaglig eneansvarlig 1 Stillinger i alt (aug. 2014) 145* *Hertil kommer et varierende antal elever fra Social- og sundhedsuddannelserne Gennemsnitligt fravær 2012: 6,59 % Gennemsnitligt fravær 2013: 5,49 % Dok.nr /10

97 Dok# Sag# Boliger Oversigt over gennemsnitligt antal boliger i Centerområde Midt, belægning og belægningsprocent i 2012, 2013 og 1. halvår af halvår Faste boliger ,3 126,3 Belægning - beboere 136,3 123,1 122,2 Belægningsprocent 96,7 95,2 96,7 Midlertidige boliger 14 18,5 17,7 Daghjemspladser Samlet antal daghjemspladser på Centerområde Midt: - 32 daghjemspladser o 18 på Carolineparken o 14 på Helle plejecenter Frivillige Ca. 130 frivillige i Centerområde Midt Døgnrehabilitering Belægningsprocent På både døgnrehabiliteringsafdelingen og på træningsafdelingen er der otte pladser. Der er registreret data fra marts 2013 april 2014, dvs. i alt 396 dage. Det giver sammenlagt (8 pladser x 396 dage) dagspladser. På Døgnrehabiliteringen er der data fra dagspladser, det giver en belægningsprocent på 57 % ( dagspladser ud af i alt dagspladser) 2. 1 I de dagspladser er kun medregnet de borgerer, som har gennemført et helt forløb på Døgnrehabilitering. Dvs. at borgere, som undervejs i deres forløb er afgået ved døden eller er blevet indlagt på sygehuset, ikke tæller med i belægningsprocenten på 57 % - den reelle belægningsprocent er derfor højere. 2 Kilde: Rapport: Døgnrehabilitering. Varde Kommune. Juli Dok. nr /10

98 Dok# Sag# Hovedårsag til døgnrehabilitering Figur: Hovedårsag til døgnrehabilitering i perioden marts 2013 til april 2014 Samlet plejetyngde for alle plejecentre 9/10

99 Dok# Sag# Bilag 2 Regnskab 2013 Indenfor Rammen Kr. Afregning indenfor Rammen kr. Udenfor Rammen kr. I alt kr. 10/10

100 Bilag: Aftalestyring Hjemmepleje NordØst Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

101 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmepleje NordØst 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger. Vi dyrker idræt i naturen, får jord under neglene og drager naturen ind i vores huse. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet både gennem aktivitet og gennem den ro, man føler, når man går i ét med naturen. Vores ældre kommer ud i naturen hver dag hele livet, ligesom naturen bringes ind i institutionerne gennem dyrehold og plantekasser for at skabe livsglæde og bidrage til rehabilitering. Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Bente Brun Jørgensen Hjemmeplejen Nord/Øst s værdigrundlag Sammen med borgere og medarbejdere vil vi arbejde for den gode kvalitet og sikre at organisationen arbejder professionelt i udførelsen af opgaver. Kvalitet og høj faglighed er vores fokusområde. Vi skaber rammerne for udvikling, så vi hele tiden følger op med nye tiltag hvor dette er nødvendigt. Mission for Hjemmeplejen Nord/Øst Hjemmeplejen Nord/Øst udøver den gode, professionelle og meget kvalitetsbevidste pleje og omsorg for borgere der har behov for dette. Vi skaber rammerne for nytænkning og udvikling til gavn for vores borgere. Dok.nr /15

102 Vision for Hjemmeplejen Nord/Øst Hjemmeplejen Nord/Øst vil sammen med borgere, medarbejdere og andre interessenter arbejde med at skabe en organisation som udvikler sig i takt med samfundet. Vi vil i de kommende år specielt have fokus på - teknologiske løsninger for både borgere og medarbejdere - snitflader/kontaktflader til borgere/pårørende. Tilgængelighed - udvikling på det faglige niveau Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, (dok.nr. dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Budget Hjemmeplejen Nord/øst har ikke et fast ramme, men er afregnet efter antal opgaver til praktisk bistand, personlig pleje samt sygeplejeopgaver. Regnskabet danner grundlag for næste års timeprisafregning, og fremgår af bilag 2. Kort beskrivelse af Hjemmepleje Nord/Øst Hjemmeplejen Nord/Øst beskæftiger ca. 170 medarbejdere indenfor SOSU området og servicerer ca. 550 borgere. Hjemmeplejen er en organisation i bevægelse, hvor udfordringerne og kompleksiteten øges med stor hast. Kravet til uddannelse, faglig viden stiger støt som borgernes kompleksitet øges, derfor vil der de nærmeste år være fokus på øget faglighed og dokumentation indenfor området. Det vigtigste i fremtiden er ikke kun at have fokus på, at borgeren møder de samme medarbejdere, men at de møder medarbejdere med de rette kompetencer, hvis kontinuitet skal sikres og indlæggelser undgås. Teknologiske løsninger vil nødvendigvis være meget i fokus i årene frem, da det stigende antal af ældre, vil presse økonomien og arbejdsopgaverne, og det vil derfor være nødvendigt at arbejde smartere med andre ressourcer end varme hænder 2/15

103 Mål for udvikling 2015 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: Implementering af byrådets vision i ét med naturen Udmøntning af Sundhedspolitikken og Ældrepakken, herunder tidlig opsporing, rehabilitering og fokus på mulighed for afslutning af delegeret sygepleje Personaletiltag, herunder sygefravær Respirationsteam et område i udvikling. Velfærdsteknologi 3/15

104 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering 2020 mål Øget uddannelsesniveau, øget faglighed og kompetenceniveau skal der i Hjemmeplejen Nord/øst være ansat 75 % assistenter mod nu ca. 37 % Ved ny ansættelser overvejes fagniveau Opfordre faglige dygtigt SOSU hjælpere til at videreuddanne sig til assistenter Vigtigt årligt at evaluere på udfordringer, kompleksitet i området, således at fagniveau følger kravene til levering. Være positiv overfor ansøgninger om orlov til videreuddannelse. Overvejelser om flyt af hjælpere mellem områderne for at nå målet kan blive aktuelt Oprette rene hjælper rutervi har brug for hjælperne og vil gerne vise dette Teknologi der løfter Vi skal prøve teknologi det ligger langt ud over vores forestillinger vi skal turde turde - Selvvalgt arbejdstid Efter evaluering af selvvalgt arbejdstid, som viste Stor tilfredshed blandt medarbejderne. 86 % Videreudvikling af selvvalgt arbejdstid, så medarbejderne får endnu mere indflydelse og ansvarlighed for arbejdstiden. Udviklingen af systemet evalueres løbende af de tre involverede S virksomheder Dok.nr /15

105 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering ønskede at fortsætte med systemet Behov for at oprette mindre medarbejder teams, så større kontinuitet opnås hos borgerne Fortsat samarbejde med FOA omkring lokal arbejdstidsaftale der løfter arbejdsmiljøet og fleksibiliteten. F - Hjemmeside Der arbejdes der nu videre i et tre årigt projekt hvor systemet udvikles yderlig, der vil være fokus på den øgede fleksibilitet og kontinuitet hos borgerne.. Her udvides projektet med medarbejdere fra Hjemmeplejen Midt/Vest samt Lunden Hjemmeside hvor det er nemt at få kontakt samt overblik over vores muligheder. Succes vil være at vi kan se at siden bliver anvendt af vores borgere/pårørende. Vi skal ind i dette århundrede. Borgere/pårørende orienterer sig ved hjælp af nettet, og her skal vi være nemme at få fat på samt være tydelige på flere punkter. Tilgængelighed for borgeren er vigtigt. 5/15

106 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Levende hjemmeside der ændrer sig ved behov Mere velfærdsteknologi tryghed for borgeren. I stedet for varme hænder. Projekt med Yes group med en intelligent care løsning, som kan registrere om borgeren reagerer unormalt Projektet er endnu ikke startet, her vil det være vigtigt i samarbejde med Living Lab at vurdere projektets seriøsietet Projekt start samt beskrivelse af projektplan 2013 Der udarbejdes Velfærdsteknologivurdering (VTV) for teknologien. Der måles, over længere tid, om antallet af ulykker og nærved-ulykker er faldende (på centralt register). Mindske antal ulykker og nærvedulykker i forbindelse med forflytning Øge faglighed og fortroligheden med forflytninger Antallet af ulykker og nærved-ulykker reduceres Måle på det hertil indbyggede evalueringsmodul, om medarbejderne øger deres Institutionerne implementerer Virtuel Forflytning som redskab til såvel forflytningstræning og konkrete forflytningssituationer. Hjælpemiddeldepotet/APV teamet står for processen Institutionerne implementerer Virtuel Forflytning som øvelsesredskab til øvelse og eksamniation i de enkelte forflytningsteknikker. Der udarbejdes VTV for teknologien. Det indbyggede registreringssystem aflæses med henblik på en vurdering om medarbejderne gennem værktøjet bliver mere fortrolige med forflytningsteknikker. Evaluering af beslutning 6/15

107 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering fortrolighed med forflytningsteknikker Tema på gruppe og ledermøder i 2015 Rygepolitik for medarbejdere Tydelig service niveau Aftalt rygepolitik i 2014 hvor medarbejdere kun må ryge på få afmærkede steder og ikke undervejs mellem borgerne. Blev annonceret i nyhedsbrev i 2014, men hvordan kommer vi videre i processen Kvalitetsstandarderne er lige blevet evalueret, Alle medarbejdere skal være bekendt med disse samt bekendt med de nye kompetence kataloger som ligger tæt op ad standarderne 2 x årligt inviteres nye medarbejdere til introduktion af kvalitetstandarder samt kompetencekataloger Kompetencekataloger og kvalitetsstandarder gennemgås på gruppemøder Undervisning i Avaleo systemet underbygger disse aftaler Fagligt fokus på - Tidlig opsporing - Ernæring 7/15

108 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Implementering af nyt omsorgssystem Styrkelse af den sundhedsfaglige dokumentation Medarbejderne anvender relevante og aftalte områder af systemet Superbrugerne laver undervisning i relevante emner omkring systemet Der vil være særlig fokus på medarbejdere som ikke anvender systemet optimalt Mobilsuperbrugernes funktioner omdefineres således at de bliver minisuperbrugere der mere bredt er med til at udvikle systemet Særlige fokusområder i 2015 vil være funktionsbeskrivelser samt handleplaner Superbrugerne evaluerer løbende anvendelsen af systemet og laver status på dette til lederne Det nære sundhedsvæsen Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Udvikling af Det Nære Sundhedsvæsen Succeskriterier gælder i Sygeplejeindsatsen Følge tæt op på vores anvendelse/brug af 8/15

109 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering gennem etablering af 4 konkrete projekter samt et øget fokus på dokumentation og notatpligt - Akutfunktionen, en styrket sygeplejeindsats princippet alle udviklingsmål: Fald i antallet af forebyggelige (gen)indlæggelser. Reduktion af 83 ydelser. Øget kompetenceniveau hos sygeplejersker og plejepersonale. Reduktion i fejl og forbedringstiltag for at undgå fejl (UTH og embedslægetilsyn). styrkes ved at der etableres en akutfunktion bestående af sygeplejersker med speciale i akut sygepleje. Sygeplejerskerne skal være med til at forebygge indlæggelser ved at yde en akut og intensiv indsats i borgerens eget hjem. Derudover skal sygeplejerskerne videreføre den behandling, der er begyndt på sygehuset, så borgeren kan udskrives tidligere fra sygehuset, og i stedet behandles i eget hjem når dette er muligt. Udover at behandle borgerne skal sygeplejerskerne i Akutfunktionen vejlede og rådgive personalet i hjemmeplejen og på plejecentrerne, for derigennem at øge kvaliteten i plejen i hele kommunen. akutteamet, samt effekten af vejledning og rådgivning 9/15

110 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering - Overgangene fra Døgnrehabilitering på Carolineparken - intensivering af rehabiliteringsindsatsen - KOL-indsats Primær forebyggelse af KOL gennem rygestop og rehabilitering af KOL Borgerens livskvalitet og funktionsniveau skal fastholdes og gerne forbedres i højere grad end i dag. En tidlig forebyggelses- og sundhedsfremmende indsats vil betyde at den enkelte borgers livskvalitet forbedres. Døgnrehabiliteringspladsern e skal fungere som midlertidige pladser hvor (ældre) borgere. med fysiske eller psykiske problemer tilbydes et intensivt rehabiliterings- og genoptræningsforløb. Der er fokus på det tværfaglige samarbejde i forbindelse med målsætning samt overgangen til borgernes eget hjem. For at opretholde det opnåede funktionsniveau, når borgeren er hjemme i eget hjem igen, vil der blive visiteret til hverdagsrehabilitering. KOL-indsatsen bygger på en tidlig opsporing således at behandling og forebyggelse sættes ind på et så tidligt tidspunkt som muligt. En del af indsatsen går på uddannelse af sundhedspersonalet, som er tæt på borgeren Færdigudarbejdelse og anvendelse af standard for allerede konstaterede KOL i Følge borgerforløbet tæt samt deres funktionsniveau i forløbet efter udskrivelsen Status på hvor mange fælles borgere vi har haft og hvordan disse overgange er forløbet Fokus på effekt 10/15

111 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering HNØ, så vi sikrer mindre genindlæggelser her. Indsats utilsigtede hændelser At alle medarbejdere indberetter utilsigtede hændelser og at dette bruges som et forum for læring. Fokus på de utilsigtede hændelser samt indsatser for at minimere disse Fokus på effekt Plan for opfølgning, samt handling skal udarbejdes i sikre hænder / tidlig opsporing. Borgerne bliver mere komplekse, hvilket kræver større faglighed og metoder til tidlig opsporing af sygdomme At vi i løbet af 2015 får udarbejdet metoder til øget faglighed. Det faglige skal være i fokus. Afprøve forskellige faglige metoder: Triage Forandringshjulet mm. Projektgruppen omkring tidlig opsporing vil blive mere tydelig i projektplanen og sikre at tiltag gennemføres i 2015 Ved udgangen af 2015 laves status på projektplanen og gruppen evaluerer metoder/praksis fremover Styrkelse af faglighed og ledelse på Respirationsteams og ny opgave med at varetage ansættelser under 94 samt udvikling af vores afløserkorps Ansættelse af teamelder på dette område Udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for denne teamleder på Ansættelse af teamleder Udarbejdelse af funtionsbeskrivelse Opstarte 94 Styrke opgaverne omkring Status december 2015 hvor de forskellige processer evalueres 11/15

112 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering - afløserkorps R Respirationsområdet a Afløserkorpset /15

113 Hjemmeplejen Nord/Øst ved Bente Bruun Jørgensen Herunder udvalgte aktivitetstal for Hjemmeplejen Nord/Øst. Normering m.m. Sygefravær Stilling Antal ansatte Social- og sundhedsassistenter 33 Social- og sundhedshjælpere 80 Sygehjælpere 9 Hjemmehjælpere 4 Social- og sundhedspersonale, ikkeuddannet 4 Afløsergruppe (Social- og sundhedshjælpere og assistenter) 24 Stillinger i alt (aug. 2013) 154* *Hertil kommer et varierende antal elever fra Social- og sundhedsuddannelserne Gennemsnitligt fravær i 2012: 5,91 % Gennemsnitligt fravær i 2013: 4,86 % Borgere med respirator I alt fire borgere med respirator: - To borgere med respiratorovervågning 24 timer i døgnet o 12 ansatte - To borgere med BiPAP (en simpel respirator) 12 timer (aften/nat ) o 5 ansatte I alt 17 personer er ansat i disse grupper. Dok.nr /15

114 Antal borgere Der håndteres i alt ca. 516 borgere i hjemmepleje NordØst. Frivillige på ældrecentrene Der er ca. 70 frivillige på ældrecentrene. 14/15

115 Bilag 2 Budget Indenfor Rammen Afregning indenfor rammen Udenfor Rammen I alt kr kr kr kr. 15/15

116 Bilag: Aftalestyring Centerområde SydØst Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

117 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger. Vi dyrker idræt i naturen, får jord under neglene og drager naturen ind i vores huse. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet både gennem aktivitet og gennem den ro, man føler, når man går i ét med naturen. Vores ældre kommer ud i naturen hver dag hele livet, ligesom naturen bringes ind i institutionerne gennem dyrehold og plantekasser for at skabe livsglæde og bidrage til rehabilitering. Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Ann-Christina Dahlgaard Virksomhedens værdigrundlag Plejehjem med hjemlige forhold, hvor der er plads til et individuelt hverdagsliv. Plejehjem der er en god arbejdsplads med kompetente og engagerede medarbejdere, der kan sætte borgerene først, og hvor der skabes balance mellem arbejdsliv og privatliv, og en ledelse der bakker op. Vision for virksomheden Indholdsrige og aktive hverdage for beboerne, dygtigt og engageret personale og en ledelse der bakker op. Sammen har vi et særligt ansvar. Vi sigter efter: Høj faglighed med udgangspunkt i viden At udfordre hverdagen og gøre ting der ligger udenfor rammerne, når det er nødvendigt Hjemlighed og genkendelige hverdage At skabe et godt image At tale fagligt og sagligt sammen og reflekter over vores praksis. Engagement overfor kerneopgaven Vi har blik for: De opgaver som skaber glæde hos beboeren og vi tillader hinanden at gøre det. Dok.nr /12

118 Trygge rammer for beboerne At være ansvarlige og holde fast i opgaverne, løse dem fagligt og anerkende hinanden for succes. At give nødvendigt albuerum og bakke hinanden op At alle ikke ved alt, og deler gerne viden med hinanden At være nysgerrige, dygtige, kreative og loyale overfor hinanden Etiske og Moralske problemstillinger som vi drøfter sammen Udvikling fremfor afvikling Gode vilkår og rammer for samarbejdsparter og frivillige Generelle aftaleforhold Grundlaget for virksomhedens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, vedtaget af Varde Kommunes Byråd (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i virksomhedens aftale. Udover disse udviklingsmål har virksomheden egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Udover disse udviklingsmål har virksomheden egne driftsmål. Budget Virksomhedens budget danner den økonomiske ramme for virksomhedens virke. Regnskabet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af området Virksomheden beskæftiger ca. 120 fuldtidsstillinger fordelt på 3 fagområder. Området består af Lyngparken med 63 boliger, Lyngparken demensenheden med 18 boliger, Søgården 14 boliger, Sognelunde i agerbæk med 25 boliger og Ansager plejecenter med 25 boliger. Mål for udvikling 2015 Aftaleholdren har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i 2015 fokus på følgende udviklingsområder Implementering af byrådets vision i ét med naturen Liv på plejecentrene Ønske om pædagogisk spisning på Søgården 2/12

119 Udmøntning af Sundhedspolitikken og Ældrepakken Personalerelateret samarbejde (Relationel Koordinering) Sygefravær Frivillige Udfordre fagligheden og kvaliteten af pleje- og omsorgsarbejdet Demens 3/12

120 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Pædagogisk spisning på Søgården 70 % af beboeren deltager aktiv i hele processen omkring maden. Medarbejderen arbejder med kosten / maden som en hverdagsaktivitet. Løbene daglig optegnelse i forhold til deltagelse i madprocessen. 90 % af beboerne deltager ved måltidet Ingen beboere har vægttab Personalet støtter gennemførelsen af madprocessen ved hjælp af spejling og deltagelse. Udgangen af 2015 Vi er ikke i måle endnu, der skal arbejdes med beboerens deltagelse i måltiderne. Godt halvdelen deltager fast i alle måltider. Der er søgt om budgetudvidelse, for at personalet kan deltage i måltidet (pædagogisk måltid) Vægten følges efter behov, dog minimum hver 2. måned. Udmøntning af byrådets vision og Sundhedspolitikken Fokus på bevægelsesstrategien Alle beboere er mere fysisk aktive. Udvidelse af udendørs ophold ved gåtur, cykelture og aktiviteter knyttet til hverdagen (snerydning, Juni 2015 December 2015 Dok# /12

121 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering 70 % bevæger sig i forhold til hverdagslivets aktiviteter Bevægelse indgår som en del af døgnrytmeplanen hos alle. Nye frivillige motionsvenner. fejning, havehold mm) Udendørs ophold i form af brug af arealer omkring plejecentrene. Velplacerede bænke på gangstier Terrasser med solafskærming og evt. terrassevarmere. gymnastikhold på alle plejecentre. Danseskole i samarbejde med Alzheimerforeningen. Evaluering på årligt møde med frivillige. Beboeren er ikke blevet væsentlige mere aktive, men der er flere der kommer ud i løbet af ugen, dog ofte i kørestol eller på cykel/elknallert. Der har ikke været økonomi til at udvide antallet af udendørs bænke i Der er oprettet gymnastikhold på alle plejecentre. Der er gymnastik 1 gang/uge. Danseskole etableret på Lyngparken. Efter projektperioden og afslutningsballet, er der fortsat dans 1 gang/mdr. Personalerelateret samarbejde Øget tværfaglighed ved beboere med demens. Tværfaglige handleplaner for alle beboere med demens Relationelkoordinering som en indsats der skal styrke deling af viden og fælles mål. Relationelkoordinering evalueres i projektet med en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet. 5/12

122 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Alle nye beboere er besøgt før indflytning og der afholdes opfølgende indflytningsmøde ved alle beboere efter max 2 måneder. Månedlig opfølgning ved teamleder Der er tilbagemeldinger om øget tværfaglighed i forbindelse med demente borgere. Der opleves færre sager med borgere der har en kompliceret forstyrrende adfærd. Der arbejdes med handleplaner i forhold til uønsket adfærd ved den demente borger. Reduktion af sygefravær Sygefravær reduceres med 3 % Øget samarbejde med sygefraværskonsulent. Sparring på alle ledelsesniveauer. Træning i sygefraværssamtaler Alle nye beboere får et besøg inden indflytningen eller umiddelbart i forbindelse med indflytningen, og igen et opfølgende møde efter ca. 2 måneder. Slut 2015 Sygefraværet er faldet fra 8,71i 2014 til 6,65 i Alle teamledere har eller skal på kursus i den svære samtale. Demens Reduktion af slag, spark mv. fra udad reagerende beboere med demens Ingen indberetninger om vold fra beboere der har en udad reagerende demens Personale udvikling med kursus i forebyggelse af udad Kurserne løber stadigvæk. Effekten af kurserne er, at personalet i højere grad, er blevet bedre til at sætte 6/12

123 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering reagerende adfærd. handlinger i gang inden en situation bliver for svær. Samarbejde med SOSU skolen og centerområde NordVest om et kursus skræddersyet til Varde kommunes behov. Øge samarbejdet med demenskonsulenter og sygeplejersker i forhold til den demente beboer. Træffetidsmøder er med til at sikre et øget samarbejde og fælles fokus. 7/12

124 Aktivitetstal for området Herunder udvalgte aktivitetstal for Centerområde Syd/Øst. Normering Herunder antal ansatte på Centerområde Syd/Øst: Plejecenter Lyngparken (inkl. Alternativ Plejehjem Lyngparken og Bofællesskabet Lyngparken), Plejecenter Sognelunden, Ansager Plejecenter Stilling Antal ansatte Social- og sundhedsassistenter 49 Social- og sundhedshjælpere 66 Sygehjælpere 6 Hjemmehjælpere 2 m.m. Sygefravær Social og sundhedspersonale, 5 ikke-uddannet Beskæftigelsesvejleder 1 Stillinger i alt (aug. 2014) 129* *Hertil kommer et varierende antal elever fra Social- og sundhedsuddannelserne Gennemsnitligt fravær 2012 (maj-dec.): 8,11 % Gennemsnitligt fravær 2013: 7,23 % Dok# /12

125 Boliger Oversigt over gennemsnitligt antal boliger i Centerområde Syd/Øst, belægning og belægningsprocent i 2012, 2013 og 1. halvår af Centerområde Syd/Øst Faste boliger halvår ,8 135 Midlertidige boliger Belægning - 106,8 121,1 134,2 beboere Belægningsprocent 91,3 91,9 99,4 Heraf gennemsnitligt antal boliger og belægningsprocent på Søgården i 2013 og 1. halvår af 2014: halvår Faste boliger 7,5 10 Midlertidige boliger 3 4 Belægning - 4,4 9,8 beboere Belægningsprocent 58,9 98,3 Daghjemspladser Samlet antal daghjemspladser på Centerområde Syd/Øst: - 8 demensdaghjemspladser Frivillige Der findes i Centerområde Syd/Øst ca frivillige i alt. Samlet plejetyngde for alle plejecentre 9/12

126 GODE SUNDE HVERDAGSLIV Indretning Borgeren i centrum Tværfaglighed Faglighed Personale velvære / trivsel Indflytning / udflytning Frivillige åbne for andre aldre Pårørende PLEJEHJEM Individuelt / selvbestemmelse Alternativ pleje God mad Hverdagsrehab. Hjemmeside Aktiviteter Hele tilbud Arbejdsmiljø / fravær 10/12

127 Borgeren i centrum - hvordan gør vi det? Borgeren i centrum Dialog om holdninger og hvilke konkrete handlinger, der skal til for at bringe borgeren i centrum. 11/12

128 Bilag 2 Regnskab 2013 Indenfor Rammen kr. Afregning indenfor rammen kr. Udenfor Rammen kr. I alt kr.* *Ombygningen af Ansager Plejecenter samt opstarten af det Alternative plejehjem betyder, at regnskab 2013 for Centerområde Syd/Øst er noget mindre end ved almindelig drift. Dok# /12

129 Bilag: Aftalestyring Centerområde NordVest Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

130 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde NordVest 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger. Vi dyrker idræt i naturen, får jord under neglene og drager naturen ind i vores huse. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet både gennem aktivitet og gennem den ro, man føler, når man går i ét med naturen. Vores ældre kommer ud i naturen hver dag hele livet, ligesom naturen bringes ind i institutionerne gennem dyrehold og plantekasser for at skabe livsglæde og bidrage til rehabilitering. Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Vibeke Biltoft Værdigrundlag Centerområde NordVest Centerområde NordVest arbejder ud fra værdierne: Tillid, respekt, fællesskab, forskellighed samt frihed under ansvar. Vi virkeliggør værdierne igennem en adfærd, der er præget af: Samarbejde, kommunikation, faglighed og professionalisme, imødekommenhed og rummelighed samt ressourcemæssig ansvarlighed i bred forstand. Mission Centerområde NordVest. Centerområde NordVest driver plejecentre, hvor det gode og aktive hverdagsliv er i fokus for den enkelte og fællesskabet. Dok# Vision Centerområde NordVest NordVest er et centerområde med overskud fagligt og menneskeligt. Generelle aftaleforhold

131 Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2013, vedtaget af Varde Kommunes Byråd dok.nr Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Budget for aftaleholder Kvalitetsstandarder Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Centerområde NordVest. Vi er en virksomhed med 5 plejecentre, Vinkelvejscentret og Aktivitetscentret, Ølgod, Møllegården, Outrup, Poghøj og Skovhøj, Oksbøl, i alt 144 plejeboliger.. Vinkelvejscentret og Skovhøj er plejecentre til borgere med demens. Centrene har fysiske rammer og en indretning, som giver mulighed for, at beboerne kan skærmes. Virksomheden beskæftiger ca. 175 medarbejdere fordelt på 3 fagområder. De fleste medarbejdere er social- og sundhedspersonale, hjælpere og assistenter. Mål for udvikling 2015 Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. I dialogen er der peget på følgende udfordringer: Udvikling i beboergruppen stiller nye krav til personalets kompetencer og opgavevaretagelse Stort behov for renovering af Vinkelvejscentret Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Implementering af byrådets vision i ét med naturen Liv på plejecentrene Udmøntning af Sundhedspolitikken og ældrepakken Frivillige inddragelse af det omgivende samfund og netværk Demens Dok#

132 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Borgere benytter vores plejehjem med glæde - Pårørende altid oplever sig velkommen - Borgere kommer på vores plejehjem for at være med i aktiviteter, både som deltager og frivillig - Der er nem adgang til centerområdet og det aktiviteter vi er tilgængelige Der er altid plads til dem, som ønsker at deltage målt via registrering af afviste pga. pladsmangel - Samarbejdet med Frivillige udvikles også i sammenhæng med centrale beslutninger - Information og PR for centerområdets aktiviteter og muligheder hjemmeside videreudvikles - Anden velfærdsteknologi anvendes i vores brug af information og kommunikation både internt i virksomheden og eksternt - Anden form for kommunikation og information etableret (Eks./mulighed at telefoni anvendes anderledes end i dag samt infoskærme/touch skærme) Frivilliges oplevelse af vores tilgængelighed, samarbejde og anerkendelse af deres tilstedeværekse og indsatser. Borgere flytter på plejehjem med glæde. - Der er god og let tilgængelig information inden indflytning og valg af bolig - Borgerne har været medbestemmende for beslutningen - Borgerne oplever sig velkommen og mødes af velforberedt personale - Der er en god atmosfære Fokus på forberedelser og modtagelse af nye borgere, nye beboere, brugere af daghjem samt borgere på midlertidige ophold: - fortsættelse af påbegyndt arbejde i 2014 Beskrivelse og kvalitetsudvikling af arbejdsgange vidensdeling og harmonisering Nye beboere - Hjemmebesøg før indflytning tænkes som konkret tiltag Nye borgere i daghjem: - Udvidet samarbejde med hjemmeplejen samt evt. hjemmebesøg Nye borgere i midlertidige ophold - Relationel koordinering, Det Nære Sundhedsvæsen implementeres i egen virksomhed og det store fællesskab i Varde Kommune Indflytninger og borgerforløb følges på evalueringsskema gode erfaringer tages i anvendelse 3/10

133 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Beboere og borgere oplever livskvalitet. - Beboere og borgere har selvbestemmelse Tilkendegivelser om det gode hverdagsliv udtrykt i dialog mellem beboere, borgere og medarbejdere Kerneopgaven, Det Gode og Aktive Hverdagsliv, er kendt, bevidst og italesættes af alle medarbejdere i gennem implementering af kontaktpersonfunktion i ny revideres opgavebeskrivelse Alle medarbejdere oplever sig klædt på og kan/ved hvordan opgaven løftes. - Alle aktiviteter i hverdagslivet understøtter identitet og integritet 85% tilfredshed målt via kommunale tilsyn Kompetenceprofiler?? Fælles/stort Personalemøde Kompetenceudvikling af medarbejdere med særligt fokus på demens området samt relationel koordinering Konkrete pilepæle nås samt individuelle mål for alle medarbejdere handlingsorienterede individuelle mål aftalt på MUS lykkedes Udeliv.. - selvbestemmelse og bevægelse i sammenhæng med Bevægelsesstrategien og Vardes Visionen omsættes til liv Fokus på fortsat implementering af nyt omsorgssystem, Avaleo, og at vi i al dokumentation har fokus på faglighed og selvbestemmelse Nyt(e) kaldeanlæg etableres på Poghøj og evt. nyt på Vinkelvej Faglig dokumentation i omsorgssystemet samt kommunale og embedslæge tilsyn En attraktiv arbejdsplads med fællesskab og tilstedeværelse. - Vi har fokus på fysiske rammer og vores kultur At vi har vedligeholdte og hjemlige faciliteter til vores beboere og arbejdspladser, som efterlever AT krav. Videreudvikling af vores kultur, Implementering, Italesættelse og synliggørelse af mission KERNEOPGAVEN, samt værdier og vision: - Italesættelse i hverdagen, på møder og i sammenhæng med beslutninger og handlinger, således aktiviteter afspejler vores ønskede adfærd og værdier Opmærksomhed på aftalte givne tidspunkter - Lakmus prøver og test om vi gør som vi siger Walk as we talk mission/kerneopgaven, vision og værdier genkendes i vores adfærd Kerneopgaven og vores adfærd evalueres i MUS Og hvordan løser vi kerneopgaven - Fravær forandres til nærvær/tilstedeværelse => øget fokus og nytænkning i arbejdsmiljøet og i trivselssamtaler At fraværsprocenten/kurven i de enkelte centre er knækket, kurven nedadgående og ved udgangen af 15 ligger vi på max 7%. 4/10

134 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering - Element og emne i MUS Fysiske rammer - Omklædningsfaciliteter, renovering af kælderen på Vinkelvejscentret samt fokus på hjemlighed i hele centret På kant og forkant. - Vi er nysgerrige og udfordrende, og tør tage chancer vi siger altid ja, og - Vi er nytænkende Hver medarbejder fremkommer med mindst fem ideer til udvikling/forandring målt igennem MUS og postkasse. Rekruttering af medarbejdere beslutning på SOSU området betyder, at vi permanet har fokus på behov for ændret personalesammensætning følges tæt på MED Trivsels- og APV undersøgelse 15 afspejler tilfredshed og ordentlige vilkår Opmærksomhed i daglig drift samt MUS 14 og 15 alle medarbejdere er kompetenceafklaret ved udgangen af 15 At vores aftale med politikerne efterleves på kvalificeret og fagligt niveau. Organisationstilpasning i midlertidig periode, okt. 13 juli Ledelsesteamet tilpasses og besluttes som permanent størrelse forår Implementering af kostmedarbejdere, som medio 15 virksomhedsoverdrages - Indsats for at arbejde med rummelighed og forskellighed ved hjælp af refleksion og værdi arbejdet relationel koordinering At vores Ledelsesteamet aftale med politikerne etableret efterleves på kvalificeret og fagligt ni og i drift på fuld bemanding. Kostorganisation etableret i CNV Struktur, organisering og planlægning - Grundplaner understøtter vores vilkår fagligt og økonomisk - Kørelister og ruter - Kompetencebase/organisations plan understøtter vores kendskab til og brug af forskellige funktioner Ressourcepersoners funktioner er tydeligt beskrevet og implementeret Udvikling af dagligt planlægningsredskab Ressourcepersoners roller og ansvar kvalificeres, bliver kendte og lever op til indholdet i funktionsbeskrivelserne Korrekt faglig tilstedeværelse i mængde og længde af medarbejdere til varetagelse af vores kerneopgave. Ressourcepersoner tager ansvar og vidensdeler med kollegaer 5/10

135 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering placering og kompetencer (AMR, TR, ledelse, ressourcepersoner) Prioritering af ressourcer på tværs - Vi støtter op om hinanden og løfter visionen og delvisioner i fællesskab - Vi anvender alternative løsninger til løsning af udfordringer og opgaver med opmærksomhed på vores forskellighed At virksomhedens mission, værdier og vision er implementeret kendt og anvendt af 90% af alle medarbejdere. Ny midlertidig organisering relationel koordinering internt i CNV Kompetenceudvikling og vidensdeling videreudvikling af centerterapeut og centersygeplejerskefunktionen Effekt af struktur og organisering måles på faglighed og tilstedeværelse Forespørgsel og indhold i MUS. Gennemsigtighed - Vi præsenteres for mission, KERNEOPGAVEN, værdier og vision og visionskort i løbet af dagen - Vi kender aktiviteter og projekter såvel internt som eksternt i virksomheden (i det lille og det store fælleskab) At mindst 80% af alle medarbejdere angiver, at de er helt eller delvis enige i, at de kander mission målt via Trivselsmåling spørgsmålet Jef kender min arbejdsplads mål og værdier Udarbejdelse af årshjul Måles ved Trivselsundersøgelse 15 6/10

136 Aktivitetstal for området Herunder fremstilles udvalgte aktivitetstal for Centerområde NordVest. Normering Herunder samlet antal ansatte på Centerområde NordVest: Plejecentret Poghøj, Demensenheden Skovhøj, Plejecentret Møllegarden, Demensenheden Vinkelvejcentret og Ølgod Aktivitetscenter Stilling Antal ansatte Social- og sundhedsassistenter 57 Social- og sundhedshjælpere 77 Sygehjælpere 11 Hjemmehjælpere 3 Social- og sundhedspersonale, 7 ikke-uddannet Plejehjemsassistent 1 Beskæftigelsesvejledere 1 Stillinger i alt (aug. 2014) 157* *Hertil kommer et varierende antal elever fra Social- og sundhedsuddannelserne m.m. Sygefravær Gennemsnitligt fravær 2012 (maj-dec.): 6,14 % Gennemsnitligt fravær 2013: 6,32 % 7/10

137 Boliger Oversigt over gennemsnitligt antal boliger i Centerområde NordVest, belægning og belægningsprocent i 2012, 2013 og 1. halvår i halvår Faste boliger 132, Belægning - beboere 124,2 127,8 129,8 Belægningsprocent 93,8 96,1 97,6 Midlertidige boliger 10, Daghjemspladser Samlet antal daghjemspladser på Centerområde NordVest: - 30 daghjemspladser o 10 på Poghøj o 20 på Aktivitetscentret - 4 demensdaghjemspladser på Vinkelvej Frivillige Omtrentligt antal frivillige tilknyttet centerområdet er i alt ca. 111 (Møllegården 15, Skovhøj 10, Poghøj 20, Aktivitetscentret 45, Vinkelvej 21) Samlet plejetyngde for alle plejecentre 8/10

138 Bilag 2 Regnskab 2013 Indenfor Rammen Indenfor Rammen afregning Udenfor Rammen kr. I alt kr. 9/10

139 10/10

140 Bilag: Aftalestyring Hjemmepleje Midt-Vest Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

141 Dok# Sag# Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmeplejen Midt/Vest 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger. Vi dyrker idræt i naturen, får jord under neglene og drager naturen ind i vores huse. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet både gennem aktivitet og gennem den ro, man føler, når man går i ét med naturen. Vores ældre kommer ud i naturen hver dag hele livet, ligesom naturen bringes ind i institutionerne gennem dyrehold og plantekasser for at skabe livsglæde og bidrage til rehabilitering. Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Kari Stork Hjemmeplejen Midt/Vest værdigrundlag Værdigrundlaget tager udgangspunkt i Varde Kommunes værdier: ordentlighed samarbejde tillid ansvarlighed dialog information åbenhed og i visionen om en kompetent, engagerende, udviklende og udfordrende kommune. Værdier og vision er afsættet for mødet med Varde kommunes borgere.

142 Dok# Sag# Mission for Hjemmeplejen Midt/Vest Hjemmeplejen Midt/Vest leverer professionelle og kvalitetsbevidste indsatser til visiterede borgere. Vision for Hjemmeplejen Midt/Vest Vi skaber rammerne for nytænkning og udvikling til gavn for borgere og medarbejderne Et sundt og aktivt liv hele livet At borgere, uanset fysisk eller psykisk funktionsniveau, understøttes til et værdigt liv. At borgerne i høj grad har ansvaret for eget liv hele livet. At man som borger oplever god omsorg og pleje i et gensidigt respektfuldt samspil med Hjemmeplejen Midt/Vest. At være den bedste arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og trivsel er i højsæde. Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Aftalen er udarbejdet i samarbejde med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i marts måned er en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål har aftaleholderen egne driftsmål som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Hjemmepleje Midt/Vest Aftaleholderen beskæftiger ca. 145 ansatte fordelt på 3 fagområder. Hjemmeplejen Midt/Vest vil i 2015 bl.a. være optaget af: Det nære sundhedsvæsen herunder kompleksitet og tidlig opsporing Rehabilitering og habilitering Velfærdsteknologiske løsninger Medarbejder udvikling og trivsel i forhold til delegering og kompetenceprofil

143 Samarbejde med de frivillige Mål for udvikling 2015 Dok# Sag# Aftaleholderen har med afsæt i de landspolitiske strømninger, lokale politikker og udfordringer peget på en række udviklingsmål. Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Der er i perioden særlig fokus på: Implementering af byrådets vision i ét med naturen Udmøntning af sundhedspolitikken og ældrepakken, herunder rehabilitering og fokus på mulighed for afslutning af delegeret sygepleje og 83, med det formål at reducere indsatser/ opgaver hos borger. Personaletiltag herunder fortsat sikring af lavt sygefravær Borgere i hjemmeplejen Midt/Vest

144 Aftalens mål- og indholdsdel Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Det nære Sundhedsvæsen Medarbejderne arbejder ud fra Det nære Sundhedsvæsens strategi og understøtter borgerens egenomsorgskapacitet. - Borgerne oplever egenomsorgskapaciteten styrket gennem medinddragelse og et respektfuldt samspil. - Borgernes funktionsevneniveau forbedres / bevares så vidt det er muligt. - Færre indlæggelser / genindlæggelser. Implementering af indsatsområderne. Strategien omsættes til faglig viden. - Rehabilitering / habilitering - Tidlig opsporing - Fortsætte udviklingen af Hjemmeplejens koncept omkring det første møde med borgeren. (Velkomstpjece, rehabilitering, guideline m.m.) Brugerrettet: - Brugerundersøgelser - Færre indlæggelser / genindlæggelser Medarbejder: - MUS /GRUS Ledelsen: - LUS - Medarbejderen har fokus på relationel koordinering så borgerne oplever en sammenhængende indsats. - Patientforeninger og frivillige inddrages, hvor det er relevant. Ledelsen iscenesætter rammer og rum for kompetence og kvalitetsløft. I Hjemmeplejen Midt/Vest er der tværfaglige kompetencer til rådighed for gensidig sparring og vidensdeling. (Ergoterapeut og sygeplejersker). Status april 2016 Relationelkoordinering har været omdrejningspunktet for 2015, og styrket det sammenhængende forløb gennem koordinering og træffetidsmøder Sygeplejeprojektet evalueres maj 2016 Dok.nr /15

145 Dok# Sag# Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Arbejdsmiljø / Trivsel Sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med fokus på trivsel. Den enkelte medarbejder udtrykker trivsel uanset udefrakommende forandringer som påvirker og stiller krav til arbejdspladsen og til den enkelte medarbejder. Understøtte at forandringer er et grundvilkår og sætte trivsel på dagsordenen både i grupperne og hele virksomheden. APV MUS /GRUS/LUS Der arbejdes målrettet på at fastholde eller mindske fraværet, med udgangspunkt i sygefraværsstatistikken for 2012/13. Have fokus på og udvikle områder, der er aktuelle samfundsmæssigt og organisatorisk. Sygefraværet totalt under 4 %. - Korttidsfravær mellem 2 og 2,5 % - Forebygge langtidsfravær og understøtte fastholdelse på arbejdspladsen. Gøre mere af det, vi er gode til med baggrund i intern undersøgelse fra I MED udarbejde handleplan for indsatsområderne. F.eks.: Røgfri arbejdstid, selvvalgt arbejdstid, arbejde i teams, begrænsning af gener ved natarbejde, teknologi der fremmer arbejdsmiljøet. Fraværsstatistikken opgøres månedligt. Medtages efter behov og minimum hvert kvartal på gruppemøder til den gode dialog omkring fastholdelse og trivsel. Status april har været et turbulent år med mange ændringer for personalet; Kompetenceprofil, varsling om hver 2. weekend, personale flow /lederskift, nye IT systemer det har haft indflydelse på trivslen og påvirket kulturen. Der arbejdes kontinuerligt med arbejdsmiljø og trivsel. Fraværet for 2015 endte på 4,14% - primært grundet højt langtidsfravær de sidste 3 måneder, (fravær 3,24% efter de første 9 måneder). Det har ikke statistiks været muligt at adskille korttids og langtidsfravær. 5/15

146 Dok# Sag# Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Velfærdsteknologi HMV medvirker til implementering og udvikling af velfærdsteknologiske løsninger indenfor Varde Kommunes økonomiske rammer. Velfærdsteknologi indgår som et naturligt valg, der understøtter borgernes egenomsorgskapacitet. At borgeren oplever sig understøttet i brugen af digitalisering Implementere anerkendt velfærdsteknologi Medtage velfærdsteknologiske muligheder hvor det giver mening for borgeren. Medvirke til udvikling af nye velfærdsteknologiske løsninger Medarbejderne I HMV er med til at udbrede viden om brug af digitale løsninger i samarbejde med borgercentret. Understøtte og informere om mulighederne for undervisning. MUS LUS GRUS Status april 2016 Projektet omkring vaske tørretoilet afsluttet. Succes har primært været hos de borgere, der derved har fået øget mestringsevne. Har givet personalet en indgang til at arbejde med velfærdsteknologi. Der er udarbejdet en diabetes og KOL App, som både styrker velfærdsteknologien og øger medarbejdernes adgang til faglig viden Forebyggelse i arbejdsmiljøet Benytte velfærdsteknologiske muligheder, hvor det aflaster bevægeapparatet og forebygger arbejdsskader. Implementeringen af den elektroniske håndbog, har skabt et fundament til anvendelse af elektroniske løsninger. 6/15

147 Dok# Sag# Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Introduktion At alle nye medarbejdere føler sig kompetente og introduceret til at varetage bevilgede indsatser. Alle nye medarbejdere har gennemgået introduktionsmaterialet inden for 3 måneder. Ved ansættelseskontrakten udleveres introduktionsmateriale, og der informeres om udpegede mentorer. Evalueringsskema udfyldes af alle nyansatte efter 3 måneders ansættelse. Alle medarbejdere er bekendt med og kan arbejde ud fra det politiske service niveau, interne/ eksterne politikker og retningslinjer samt virksomhedens mål og værdier. At det udarbejdede introduktions program følges. Fastholde tilegnet viden i virksomheden. Introduktionsdage 3 til 4 dage afhængig af vagttype og individuelle forudsætninger. At materialet er opdateret. Fastholde organisationens viden i forbindelse med personaleafgang ved at udarbejde intern fælles undervisningsprogram for alle nyansatte. understøttet af E- learning. Status april 2016 Der er skabt et fundament for den gode introduktion. Der arbejdes på en udvikling / overbygning fælles for alle nye medarbejdere i HMV. Sammen med centerområde SydØst skabt kontakt til et firma omkring E- learning. Processen er opstartet, men er afhængig af fondsmidler/ puljemidler for at blive gennemført. 7/15

148 Dok# Sag# Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Kompetenceprofil / kompetenceudvikling Den enkelte medarbejder har mulighed for kompetenceudvikling og kan derved fagligt matche Varde Kommunes forventninger til fremtidens medarbejder på trin 1 og trin 2. Hjemmeplejen Midt/Vest skaber rum for nuværende medarbejdere ved at understøtte den enkeltes mulighed for faglig udvikling på trin 1 og på trin 2 og i overgangen mellem de to niveauer. At den enkelte medarbejder/ leder giver udtryk for at være faglig og personlig kompetent og kender eget kompetenceområde indenfor serviceloven og sundhedsloven. Udvikle og styrke de kommunikative færdigheder i Hjemmeplejen Midt/Vest fremadrettet. Udvikle en kompetence- og delegeringsstrategi der understøtter og udvikler den enkelte medarbejder. Udvikle kompetenceprofil og synliggøre uddannelsesbehov. Udbygge strategien for orlov i forbindelse med social- og sundhedsassistentuddannelsen. Ledelsen iscenesætter rammer og rum for kompetence og kvalitetsløft f.eks. - Interne kurser for alle medarbejdere - Faglig sparing - Sidemandsoplæring - E-learning - Uddannelse af videnspersoner / ressourcepersoner Gennemføre kommunikationskursets modul 2. Trivselsundersøgelse/ Medarbejderrettet APV - MUS /GRUS/ LUS Status april 2016 Kompetenceudvikling medtaget i aftalestyring for Der er planlagt MUS i 2016 med udgangspunkt i kompetencespindet, hvilket vil skabe gennemsigtighed omkring behovet for kompetenceudvikling. En nedsat arbejdsgruppe understøtter processen frem til 2018 og sikre den sker gennem en værdibaseret og anerkendende dialog med fokus på godt arbejdsmiljø og høj trivsel. Manglende dimensioneringen på SSA-uddannelse kombineret med rekruttering problemer udfordrer HMV i at indfri målsætningen. Kommunikationskursus modul 2 er gennemført meget positiv evaluering fra medarbejderne 8/15

149 Dok# Sag# Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Dokumentation Alle relevante observationer dokumenteres fagligt og objektivt i omsorgssystemet. Alle medarbejdere er fortrolige med IT og omsorgsmodul og bruger det i hverdagen. Fremadrettet fastholde og udvikle medarbejdernes kompetencer indenfor dokumentation. Intern kvalitetssikring et halvt år efter ibrugtagning af nyt omsorgssystem (casestudie). At dokumentationen er tilstrækkelig til at kunne arbejde helhedsorienteret til gavn for borgeren, interne og eksterne samarbejdspartnere. Alle afvigelser/ relevante observationer er dokumenteret. Medvirke til udvikling/ afprøvning af nye elektroniske muligheder, der styrker den enkelte medarbejders kommunikative kompetencer (f.eks. talemodul m.m.). Status april 2016 Der er undervist i handleplaner på både gruppeniveau og individuelt niveau. Der er sket en målbar forandring, men stadigvæk et område, som kan fordel kan prioriteres. De udarbejdede standardtekster understøtter både internt og eksternt samarbejde ift. FMK. FMK / nyt omsorgssystem og ITtekniske udfordringer opleves både kompleks og tidstungt. 9/15

150 Dok# Sag# Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Hverdagsrehabilitering /Habilitering Fortsat videreudvikle den rehabiliterende og den habiliterende tankegang frem for den kompenserende. At borgeren oplever en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, med udgangspunkt i borgerens motivation og målsætning Medarbejderne indtænker muligheden for rehabilitering og habilitering i alle 83 indsatser og sundhedslovsindsatser. Fastholde og udvikle hverdagsrehabilitering / habilitering i medarbejdernes bevidsthed (så vi ikke falder tilbage til dårlige vaner). Styrke det tværfaglige samarbejde imellem visitation, terapeut og plejepersonale evt. via: Koordinerende møder / relationel koordinering Medtage velfærdsteknologiske muligheder hvor det giver mening for borgeren. Fokus på særlige indsatsområder f.eks. støttestrømper, hjælp til medicinindtagelse o. lign. Udarbejde strategi for kompetenceudvikling internt i virksomheden. - Undervisning af intern sygeplejerske og terapeut. - Vidensdeling internt, formel og uformel læring. - Uddanne ressourcepersoner Skabe kontakt til frivillige/organisationer/pårørende. Brugerrettet: - Brugerundersøgelser - Færre indlæggelser Visitation: - På målrettede indsatser opleves faldene visitationer (under hensyn til den demografiske udvikling). Status april 2016 Den rehabiliterende tankegang italesættes og understøttes af SSHeleverne på den ny reform. Lykkes bedst ved de rehabiliterende indsatser. Rehabilitering på alle indsatsniveauer kræver en kulturændring og er derfor medtaget aftalestyringen 2016 / fremtiden. Der er stort fokus på rehabilitering både internt i HMV og indenfor sundhed og omsorg 10/15

151 Dok# Sag# Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Frivillige I samarbejde med Center for Sundhedsfremme iværksætte projektbeskrivelse, som understøtter og udvikler rammerne for frivilligt arbejde, målrettet borgere i Hjemmeplejen Midt/Vest. Medvirke til at implementere og udvikle frivilligpolitikken i forhold til borgere i eget hjem. Modvirke ensomhed hos hjemmeboende borgere De frivillige oplever et tæt samarbejde med Hjemmeplejen Midt/Vest og anerkendes for deres indsats. I dialog og tæt samspil udvikler hinandens muligheder gensidigt. Kontakt til frivillige / frivilliges organisationer med henblik på at styrke det fælles projekt. Styregruppe med repræsentation fra Center for sundhedsfremme Hjemmeplejen Midt/Vest Frivillige / frivilliges organisationer udarbejder tids- og handleplan for implementering af projektet. Evt. ansøge om midler til opbyggelse af projektet. Tilrettes ifølge projektbeskrivelsen, der udarbejdes i Status april 2016 Ikke opnået fortsat et udviklingspunkt for HMV har en fremtidig målsætning om, at personalet i højere grad ser sig selv som formidler af forening/ frivilliges tilbud til borgere og understøtter borgeren / skaber kontakt. Der er allerede nu flere eksempler på, at Klippekort understøtter denne tankegang 11/15

152 Dok# Sag# Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering UTH Minimere Utilsigtede Hændelser til gavn for borgerens behandling og velfærd, ved at skabe målrettet refleksion og læring for medarbejderne. Minimere de Utilsigtede Hændelser, som Hjemmeplejen Midt / Vest har som fokusområder (tidligere rapporterede). Medarbejderne oplever handling og forebyggelse på fokusområderne og inddrages aktivt. Nedsættelse af arbejdsgruppe med repræsentation fra alle grupper. Ildsjæle og vidensansvarlig. Årligt gennemgå UTH. Udpege og udarbejde en strategi for indsatsområder. Implementering af tids- og handleplan. Åben for alternative løsninger Fagligt Organisatorisk Velfærdsteknologi Kvalitetskontrol HMV indgår aktivt i Varde Kommune og tværsektorielt. Effektmåling årligt på Lokal MED. Status april 2016 Et intensivt projekt i en hjemmeservicegruppe har skabt fokus på læring. Antallet på UTH er dog ikke faldet, men ændret karakter/ andre UTH er. Dette ses som udtryk for, at medarbejderne har ændret adfærd, så hovedvægten ikke længere ses på manglende medicingivning, men forekommer på dokumentation, dispensering og sektorovergange. Målsætningen er fortsat rettet mod læring og udvikling af faglige kompetencer og derved nedbringer antallet af UTH 12/15

153 Aktivitetstal for området Herunder fremstilles udvalgte aktivitetstal for Hjemmeplejen Midt/Vest. Normering Herunder samlet antal ansatte i Hjemmepleje Midt/Vest fordelt på områderne midt, nord, syd og Oksbøl. Stilling Antal personer Social- og sundhedsassistenter 40 Social- og sundhedshjælpere 89 Sygehjælpere 4 Hjemmehjælpere 5 m.m. Sygefravær Social- og sundhedspersonale, 1 ikke-uddannet Stillinger i alt (aug. 2013) 139* *Hertil kommer et varierende antal elever fra Social- og sundhedsuddannelserne Gennemsnitligt fravær i 2012: 3,97 % Gennemsnitligt fravær 2013: 4,11 % Antal borgere Der håndteres i alt ca. 545 borgere i hjemmeplejen MidtVest. Dok.nr /15

154 Dok# Sag# /15

155 Dok# Sag# Bilag 2 Regnskab 2013 Indenfor Rammen kr. Afregning indenfor rammen kr. Udenfor Rammen kr. I alt kr. 15/15

156 Bilag: Aftalestyring Sygeplejen Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

157 Aftalestyring 2015 dok Aftale mellem Varde Byråd og Sygeplejen 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger. Vi dyrker idræt i naturen, får jord under neglene og drager naturen ind i vores huse. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet både gennem aktivitet og gennem den ro, man føler, når man går i ét med naturen. Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Rigmor Jensen Sygeplejens værdigrundlag Værdigrundlaget i Sygeplejen tager udgangspunkt i de værdier som kendetegner Varde Kommune og som er beskrevet i værdihuset. Derudover bliver der i Sygeplejen lagt vægt på effektivitet, kvalitet og arbejdsglæde. Mission for Sygeplejen Sygeplejen vil, som en del af Det nære Sundhedsvæsen, arbejde for at borgere i Varde kommune tilbydes sygepleje af høj kvalitet, hvor borgerens behov og ressourcer er i centrum. Sygeplejen vil besidde de faglige og organisatoriske kompetencer, der matcher den demografiske udvikling, udviklingen i borgernes sygdomsbillede og udviklingen i det regionale sundhedsvæsen. Sygeplejen vil være en forpligtende medspiller, når det handler om at forebygge indlæggelser og sikre sammenhængende borgerforløb. Vision for Sygeplejen Sygeplejen arbejder hen imod visionen i Varde Kommune Varde Kommune i et med naturen samt den vision, som er beskrevet i Sundhedspolitikken Sammen skaber vi Danmarks sundeste kommune. Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, (dok.nr )

158 Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Aftalen er udarbejdet i en dialog med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i september måned har været en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål kan aftaleholderen have egne driftsmål, som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Regnskabet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Sygeplejen Sygeplejen er et ud af tre fagligt fyrtårne på sundhedsområdet i Varde Kommune. Sammen med Træning & Rehabilitering og Center for Sundhedsfremme har Sygeplejen et medansvar for at løfte vidensniveauet og kompetencerne i organisationen. Sundhedsområdet er således gennem relationel koordinering med til at sikre sammenhængende forløb for den enkelte borger, samt styrke læring, faglighed og kvalitet i forhold til de øvrige personalegrupper i organisationen. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til patienter, der har behov for det. Sygeplejen ydes i forhold til Sundhedslovens kapitel 38, 138 og 139 og er vederlagsfri. Sygeplejeydelserne leveres som visiterede indsatser efter Varde Kommunes indsatskatalog. I Sygeplejen er der ansat, hvad der svarer til ca. 64 fuldtidsstillinger fordelt på 83 sygeplejersker, herudover vil der i 2015 være ansat en sekretær samt tre ledere. Sygeplejegrupperne i Nordenskov og Tistrup sammenlægges i starten af december 2014, så fremover vil sygeplejerskerne køre ud fra Tistrup og Varde. Mål for udvikling 2015 Sygeplejen har på baggrund af nationale anbefalinger samt de kommunale politikker og strategier peget på en række udviklingsmål, som vil få et særligt fokus i Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1. Implementering af byrådets vision i ét med naturen Sygeplejen vil sikre vidensdeling ud i organisationen Sygeplejen vil være med til at implementerer den rehabiliterende tankegang i de sygeplejefaglige ydelser Sygeplejen vil sikre, at de delegerede sygeplejeydelser afsluttes Sygeplejen vil styrke indsatsen over for borgere med inkontinens problemer Sygeplejen vil være drivkraft i udmøntningen af hygiejnestrategien Sygeplejen vil sikre en fortsat implementering og effekt af Centersygeplejerskerne Sygeplejen vil arbejde for at få en organisation med en høj grad af effektivitet

159 Bilag 1: Udviklingsmål Mål for udvikling Sygeplejen vil sikre vidensdeling ud i organisationen Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Sygeplejen har sat medarbejdernes viden og erfaringer i spil ud i organisationen. Det er sket ved at medarbejderne - er indgået i tværfaglige samarbejds- og projektgrupper - fungerer som konsulenter i forbindelse med sparring på konkrete problemfelter og/eller målgrupper. Sygeplejen har fastholdt specialeområderne. Sygeplejen har indgået en dialog med ældreområdet omkring vidensdeling mellem (speciale)sygeplejerskerne og ressourcepersonerne. Handleplaner Som et af tre faglige fyrtårne har Sygeplejen en opgave i at udbrede viden og læring til resten af organisationen. Den viden der formidles skal være baseres på evidens eller best practice. På denne baggrund er det nødvendigt at Sygeplejen sikrer, at der sker en kvalitetssikring og evaluering af egne indsatser, således at den viden, der videreformidles, er brugbar og kan relateres til en Varde Kommune kontekst. Sygeplejen vil i 2015 fastholde de fire specialeområder KOL, diabetes, sår og inkontinens, samt fastholde nøglepersoner på palliation. Evaluering Faglighed deles i hverdagen med de øvrige tværfaglige kollegaer omkring de enkelte borgerforløb via: -konkret samarbejde i patientens hjem med øvrige fagpersoner -dokumentation i Avaleo -tilgængelighed i telefontiden -træffetidsmøder -VISO-møder i konkrete og meget komplicerede tilfælde -Undervisning fra de specialeansvarlige Udvikling og revision af de sygeplejefaglige retningslinjer. Fastholdt. Dog med udfordringer i manglende udbud fra UC af diplommoduler for nye spevialeansvarlige og huller i bemandingen pga. barsel. Sygeplejen vil i 2015 arbejde for, at der udvikles en model for, hvordan ressourcepersonerne på ældreområdet kan være med til at fremme vidensdelingen. Halvårlige møder med ressourcepersoner på ældreområdet indenfor inkontinens, sår og demens. Dok.nr /11

160 Mål for udvikling Sygeplejen vil være med til at implementerer den rehabiliterende tankegang i de sygeplejefaglige indsatser Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Rehabilitering indgår som et fast punkt i den sygeplejefaglige udredning. Sygeplejerskerne skelner mellem, om det er kompenserende eller rehabiliterende indsatser. Handleplaner Sygeplejen har fokus på den rehabiliterende tankegang, hvorved borgerne ved oplæring eller træning selv kan overtage opgaver og blive helt- eller delvist selvhjulpne. Evaluering Forarbejde til Indførsel af model for Ny Visitation i efteråret Med denne nye model indføres kvalitetstjek fra Visitationen på at den sygeplejefaglige udredning sker. Task-force i juni på tværs af Visitation, Team Hjælpemidler og Sygeplejen udført mhp. at finde gevinster med rehabilitering. Potentiale på ca. 1 mill. er indhentet (forklarer overskud på budget). Fremstød for rehabiliterende hjælpemidler via bla. undervisning af terapeut og oplæg om rehabilitering ved master i rehabilitering (Anette Førgaard). Sygeplejen vil sikre, at de delegerede sygeplejeindsatser afsluttes Sygeplejen har udarbejdet og følger en vejledning for, hvem der har ansvaret for at følge op på de delegerede sygeplejeindsatser. Sygeplejen vil i 2015 gøre en ekstra indsats for at følge op på de delegerede sygeplejeindsatser, som er rehabiliterende. De delegerede sygeplejeydelser omfatter bla. medicinadministration, øjendrypning og kompressionsstrømper. Budgetopfølgning og træk i Avaleo: -Kvartalsrapporter indført. -Samlet årsstatus for 2015 udført (dok nr ). Budget 2015 overholdt. Der er tre niveauer af delegerede sygeplejeindsatser Se dok. nr /11

161 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner - egne indsatser - indsatser inden for den aftalte ramme - videre delegerede individuelle indsatser via skema Evaluering Sygeplejen vil styrke indsatsen over for borgere med inkontinens problemer Antallet af borgere, der har deltaget i et tilbud om genoptræning til inkontinente, er steget. Kontinenssygeplejerskerne har fået flere personlige sagsbehandlinger. Sygeplejen er blevet afklaret i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt tidlig opsporing fremadrettet skal være et prioriteret indsatsområde. Opfølgningen på de delegerede sygeplejeydelser skal ske ved, at der fremadrettet sættes en evalueringsdato på alle de rehabiliterende indsatser. Sygeplejen styrker indsatsen gennem flere tiltag. Fokus på at reducere forekomsten af inkontinens og heraf følgende gener. Fokus på børns gode toiletvaner et samarbejde med Sundhedsplejen og skolerne. Når borgeren søger om inkontinenshjælpemidler, skal sygeplejerskerne have øje for, om der er borgere som ved en rehabiliterende eller trænende indsats kan undgå behovet for inkontinenshjælpemidler. I samarbejde med Center for Sundhedsfremme afklares det, om forebyggelsen kan styrkes Stikprøvekontrol i september, på 20 stikprøver udført. Budgetopfølgning og træk i Avaleo via kvartalsrapporter. Herunder om udgifterne til inkontinenshjælpemidler er faldet fra 2014 til Dok nr Afslutning af projektet Børns Gode Toiletvaner og integrering af projektet i Sundhedsplejens daglige drift. Indgå i projekt om Intelligente Bleer som en del af den velfærdsteknologiske pulje. Pga tekniske forhindringer kom projektet midlertidig ikke i gang i 2015 Fokus på at overholde ventetid på 5/11

162 Mål for udvikling Sygeplejen vil være drivkraft i udmøntningen af hygiejnestrategien Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Der er udpeget hygiejne kontakt personer i organisationen. Der er afholdt kursusforløb sammen med SVS for at opkvalificere medarbejderne. Handleplaner yderligere med telemedicinske løsninger, herunder eksempelvis webinarer. Skabe rammerne for en mere personlig sagsbehandling i forbindelse med ansøgning om inkontinenshjælpemidler. Det skal ske ved i højere grad at benytte sygeplejeklinikkerne. Sygeplejen vil afklare om tidlig opsporing fremadrettet skal være et indsatsområde, hvor der skal bruges flere ressourcer, det kan ske i et samarbejde med Center for Sundhedsfremme. I samarbejde med Sydvestjysk Sygehus etableres der primo 2015 en Hygiejneorganisation, det sker på baggrund af Varde Kommunes Sundhedspolitik og strategien for hygiejneområdet. Lederen af sygeplejen bliver formand for hygiejnestyregruppen og Sygeplejen forventes at få opgaver i forhold til vejledning og oplæring i hygiejne på tværs af sektorer. Evaluering sagsbehandling på 4 uger har været prioriteret. Hygyejneorganisation etableret med leder af Sygeplejen som formand i Ældre og Sundhed. Oplæring af hygiejnekontaktpersoner/ansvarlige foretaget via særligt tilrettelagt grundkursus. Udvikling og implementering af 11 retningslinjer på hygiejneområdet. 6/11

163 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner I første omgang etableres hygiejneorganisationen i Social og Sundhed, og bredes dernæst ud til øvrige organisation medio Evaluering Forberedelse til udbredelse af Hygiejneorganisatation til Børn og Kultur fra foretaget Sygeplejen vil sikre en fortsat implementering og effekt af Centersygeplejerskerne Antallet af forebyggelige indlæggelser blandt beboerne på plejecentrene er faldende. Centersygeplejerskerne oplever selv, at de bliver brugt af personalet. På hvert af plejecentrene er der fra sommeren 2014 tilknyttet en fast sygeplejerske, som opholder sig på centret i et aftalt omfang, typisk 1-2 dage ugentligt. Dette er et tiltag, som skal løfte den faglige kvalitet i plejen på centrene. Beslutning om ny organisering af centersygeplejersker truffet sept. Overgår til plejecentreren ledelse fra Der er kommet mere kvalitet ind i tids- og handleplanerne og de bliver fulgt. Der sættes fokus på At nedbringe antallet af de forebyggelige indlæggelser kompetenceudvikling af personalet at hjælpe til med at udarbejde tids- og handleplaner efter embedslægens anbefalinger at følge op på embedslægebesøg gennem formidling og undervisning af personale på plejecentrene Status på de forebyggelige indlæggelser i rapport Forebyggelse indlæggelse i Varde Kommune fra staben, Sundhed & Rehabilitering. P.t. ikke udkommet. 7/11

164 Mål for udvikling Sygeplejen vil arbejde for at få en organisation med en høj grad af effektivitet Sygeplejen vil medvirke aktivt til implementeringen af FMK Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling På baggrund af resultaterne fra tidsstudiet udarbejdes der i starten af 2015 en beskrivelse af, hvad det er for mål og resultater, som Sygeplejen de kommende år skal arbejde frem imod. Der er nedsat en projektgruppe som arbejder med implementeringen af FMK. Gruppen arbejder ud fra en Handleplaner I efteråret 2014 afvikles et tidsstudium i Sygeplejen over tre uger. Undersøgelsen skal medvirke til at vurdere behovet for ændringer i arbejdstilrettelæggelse og organisering med fokus på de opgaver, som giver værdi for borgeren. Der ønskes en afklaring på om sygeplejeklinikkerne i Ølgod og Oksbøl skal fortsætte. Der er brug for en mere optimal tidsanvendelse i forhold til, at flere borgere skal benytte sig af sygeplejeklinikkerne fremfor besøg i hjemmet (aktiv i eget liv) Udviklingen inden for telemedicin følges og det vurderes kritisk, hvilke løsninger der vil kunne bidrage til en højere grad af effektivitet. Udvikling af akutfunktionens opgaver og ansvarsområder Implementeringen af Fælles Medicin Kort (FMK) bliver en opgave, der kommer til at fylde i Evaluering Sygeplejeklinikker opretholdt i Oksbøl, Varde og Ølgod. Fra august er det lykkedes at tage træk i Avaleo på planlagt tid i de tre klinikker. Data viser at der i både Ølgod og Oksbøl er stigende indtag men stadig potentiale til at tage flere patienter ind. Varde er stort set på det mulige niveau med enkelte sæsonudsving APV i klinikken i Ølgod problematiseret og forbedring fremsat som et budgetønske for 2016 Forberedelse til etablering af ny klinik i Nørre Nebel på Byagervej og i Varde på BcV. Ingen af de to er afsluttede Telemedicin stadig ikke en succes i antal. For 2015 var 30 patienter ind visiteret i Telemedicin og indsatserne i Sygeplejen svarede til 1 % af de samlede indsatser indenfor Hud og slimhinder, jvf. Indsatskatalog Alle patienter på FMK ved årets udgang. 2 sygeplejersker indgik i efteråret som 8/11

165 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling procesplan og sikre at denne procesplan jævnligt justeres. Sygeplejen indgår i denne arbejdsgruppe. Handleplaner Sygeplejen er en del af den organisering, der er omkring implementeringen heraf. En af opgaverne bliver at højne patientsikkerheden. Andre praktiske opgaver bliver at få uddannet superbrugere samt generel uddannelse af sygeplejerskerne i brugen af FMK, ligeledes ligger der en opgave i, af få borgerne knyttet op på FMK. Evaluering FMK-sygeplejersker for at varetage selve omlægningen. Nye arbejdsgange indgik i den daglige drift, herunder også en stor mængde opstartsvanskeligheder. UTH følges vedvarende. I implementeringsfasen har der ikke kunnet spores en gevinst på patitentsikkerheden. Avaleo-superbrugere fik rollen som FMK superbrugere. 9/11

166 Bilag 2 Regnskab 2013 Indenfor rammen Udenfor rammen I alt kr kr kr 10/11

167 Sygefravær /11

168 Bilag: Aftalestyring Træning og Rehabilitering Udvalg: Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: 17. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

169 Aftalestyring 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Træning og Rehabilitering 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag derhjemme, på arbejdet og i skoler og foreninger. Vi dyrker idræt i naturen, får jord under neglene og drager naturen ind i vores huse. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet både gennem aktivitet og gennem den ro, man føler, når man går i ét med naturen. Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Lilian L. Bertelsen Træning & Rehabiliterings værdigrundlag Værdigrundlaget i Træning & Rehabilitering tager udgangspunkt i de værdier, som kendetegner Varde Kommune. Værdierne skal afspejles sig i alt, hvad vi foretager os, både i vores daglige arbejde hvor vi samarbejder i team, i mødet med borgeren og i samarbejdet og koordineringen med vores samarbejdsparter. Værdierne er; Ordentlighed Samarbejde Tillid Ansvarlighed Dialog Information Åbenhed. Mission for Træning & Rehabilitering Træning & Rehabilitering vil være gode til tværfaglig opgaveløsning, en central enhed i forhold til træning og rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse hos borgerne i Varde kommune. Borgerne skal opleve kvalitet, sammenhæng, professionalisme og effektivitet i deres træningsog rehabiliteringsforløb. Træning & Rehabilitering vil være en attraktiv arbejdsplads og et godt uddannelsessted. Vi vil være proaktive i forhold til udvikling af nuværende kerneopgaver og nye innovative løsninger på såvel det specifikke fagområde og social og sundhedsområdet generelt. Vision for Træning & Rehabilitering Træning & Rehabilitering arbejder hen imod visionen i Varde Kommune Varde Kommune i et med naturen samt den vision, som er beskrevet i Sundhedspolitikken Sammen skaber vi Danmarks sundeste kommune.

170 Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter: Overordnede principper for aftalestyring 2012, (dok.nr ) Overenskomstmæssige og personalepolitiske aftaler gældende for Varde Kommune MED-aftalen Aftalen er udarbejdet i en dialog med udvalget for Social og Sundhed, hvor der i september måned har været en drøftelse af, hvilke mål for udvikling der skal indgå i aftaleholderens aftale. Udover disse udviklingsmål kan aftaleholderen have egne driftsmål, som der arbejdes mod. Udviklingsmålene fremgår af bilag nr. 1, der er en del af aftalen. Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Budget 2015 vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen. Kort beskrivelse af Træning & Rehabilitering. Træning & Rehabilitering er et ud af tre fagligt fyrtårne på sundhedsområdet i Varde Kommune. Sammen med Center for Sundhedsfremme og Sygeplejen har Træning & Rehabilitering et medansvar for at løfte vidensniveauet og kompetencerne i organisationen. Sundhedsområdet er således gennem relationel koordinering med til at sikre sammenhængende forløb for den enkelte borger, samt styrke læring, faglighed og kvalitet i forhold til de øvrige personalegrupper i organisationen Træning & Rehabilitering har tidligere været en enhed under Center for Sundhedsfremme men har fra d. 1. maj 2014 været en selvstændig enhed med det formål at styrke træning og rehabilitering i Varde Kommune. Kerneopgaverne i Træning & Rehabilitering er at levere visiterede genoptræningsopgaver efter indlæggelse fx ved hjerneblødning, amputation eller hoftebrud (Sundhedslovens 140), genoptræning efter sygdom uden indlæggelse samt vedligeholdende træning (Servicelovens 86). Træning & Rehabilitering leverer desuden terapeutfaglige indsatser i forhold til hverdagsrehabilitering, forebyggende træning til hjerte- og KOL patienter, samt vederlagsfri fysioterapi til beboerne på kommunens plejecentre. Enheden er desuden uddannelsessted for ergo- og fysioterapeutstuderende. Terapeuterne møder på Carolineparken i Varde og på Aktivitetscentret i Ølgod. Ved Træning & Rehabilitering er der i alt 33 medarbejdere fordelt på en leder, en teamleder, en ac-medarbejder, en træningshjælper og 29 ergo- og fysioterapeuter. Terapeuterne er fordelt i tre distriktsteams, et døgnrehabiliteringsteam og et team, der arbejder med kompetenceudvikling i forhold til hverdagsrehabilitering på kommunens plejecentre og i hjemmeplejen. Mål for udvikling 2015 Træning & Rehabilitering har på baggrund af nationale anbefalinger samt de kommunale politikker og strategier peget på en række udviklingsmål, som vil få et særligt fokus i Der er som et led i dialogen aftalt udviklingsmål, der fremgår af bilag nr. 1.

171 Træning & Rehabiliterings udviklingsmål 2015 Implementering af byrådets vision i ét med naturen Sikring, etablering, forankring og synliggørelse af afdelingen som selvstændig enhed Sikring af vidensdeling ud i organisationen Medvirke til implementering af rehabilitering som metode i Varde Kommune Sikre, at indsatser er effektive og af høj faglig kvalitet, herunder dokumentation af effekt. Fokus på mulighed for afslutning af delegeret sygepleje Spille en aktiv rolle i forhold til særlige mål- og risikogrupper (ledige; kræftramte; demente; hjerneskadede; KOL; fald)

172 Bilag 1: Udviklingsmål Mål for udvikling Træning & Rehabilitering vil sikre etablering, forankring og synliggørelse af afdelingen som selvstændig enhed Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Træning & Rehabilitering er en aktiv medspiller i den samlede organisation. Træning & rehabilitering er kendetegnet ved en høj grad af medarbejdertilfredshed og trivsel samt et lavt antal sygedage. Handleplaner Træning & Rehabilitering blev en selvstændig enhed d. 1. maj Fremadrettet ligger der et arbejde i at etablere og forankre afdelingen som en selvstændig enhed. Dvs. at der skal Med- gennemføres udvalgsuddannelse etableres et selvstændig medudvalg udarbejdes nye politikker og startegier for afdelingen eller reviderer de allerede eksisterende generere selvstændig ledelsesinformation for Træning & Rehabilitering ifht. sygefravær, trivsel, aktivitetsniveau Evaluering Målopfyldelse: I høj grad 1. Etableret selvstændigt MED-udvalg, årshjul. 2. Gennemført MEDudvalgsuddannelse for medlemmerne. 3. Der pågår løbende arbejde med at udarbejde nye politikker, retningslinjer og fraværspolitik for afdelingen. 4. Der genereres selvstændigt ledelsesinformation på sygefravær, trivsel og aktivitetsniveau. 5. Fået nyt logo bl.a. til visitkort, signatur og hjemmeside. Træning & Rehabilitering vil sikre vidensdeling ud i organisationen Træning & Rehabilitering sætter medarbejdernes viden og erfaringer i spil ud i organisationen. Medarbejdere fra andre faggrupper oplever terapeuterne som fagligt Som et af tre faglige fyrtårne har Træning & Rehabilitering en opgave i at udbrede viden og læring til resten af organisationen. Den viden der formidles skal være baseres på evidens eller best practice. Målopfyldelse: I høj grad 1. Projektorienterede terapeuter ansat i hjemmeplejen og på plejecentrene. Dok.nr /17

173 Mål for udvikling Træning & Rehabilitering vil medvirke til implementering af rehabilitering som metode i Varde Kommune. Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling kompetente medarbejdere hvor de kan søge viden og sparring. Terapeuterne har været brugt til udvikling og gennemførsel af videns og kompetenceudviklingsforløb for andre faggrupper i kommunen. Der gennemføres flere rehabiliteringsforløb, hvor borgeren inddrages som en aktiv medspiller og samarbejdspart. Der arbejdes Handleplaner Flere komplekse borgere stiller nye krav til fagligheden og det tværfaglige samarbejde. Træning & Rehabilitering har en stor opgave i at være med til at gøre andre bedre, dvs. løfte basisniveauet og sikre videndeling og kompetenceudvikling blandt frontpersonalet. Det skal ske ved at medarbejderne - indgår i tværfaglige samarbejdsog projektgrupper - fungerer som konsulenter i forbindelse med sparring på konkrete problemfelter og/eller målgrupper. - deltager på træffetidsmøder - stiller sig til rådighed i forhold til kompetenceudvikling af andre sundhedsfaglige frontmedarbejdere i kommunen - medvirker til at sikre en lærende organisation ved etablering af vidensgrupper Rehabilitering bliver et endnu større fokusområde end det tidligere har været, særligt på baggrund af regeringens aftale om fremtidens Evaluering 2. Trænende terapeuter på træffetidsmøder med hjemmeplejen/sygeplejen. 3. Øget fokus på vidensdeling i de tværfaglige hverdagsrehabiliteringsfor løb. 4. Udarbejdet og implementeret ny dokumentations praksis ifht borger vurderinger. Terapeut data bruges tværfagligt. 5. Medvirket ved undervisning ifht hverdagsrehabilitering i alle hjemmeplejegrupper. 6. KOL og inkontinens ressource terapeuter indgår i tværfaglig forums/ vidensgrupper. Målopfyldelse: I nogen grad Relateret til de trænende terapeuters opgave ifht. Bevilgede 5/17

174 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling målrettet med borgerens motivation og mål. Handleplaner hjemmehjælp, men også i forbindelse med at Sundhedspolitikken skal implementeres ligesom rehabiliteringsindsatserne i Ældrepuljen videreføres. Jævnfør Aftalen om fremtidens hjemmehjælp skal rehabilitering være den initiale indsats over for borgere, som har potentiale til at forbedre deres funktionsevne. I Varde Kommune skal det altid vurderes om borgere har potentiale for udvikling og skal tilbydes en rehabiliterende indsats før en kompenserende indsats bevilges. Træning & Rehabilitering skal implementerer de arbejdsgange som er beskrevet i notat om Rehabilitering i Hjemmeplejen i Varde Kommune. Terapeuterne har allerede en stor viden om rehabilitering, som de kan sætte ind i en Varde Kommune kontekst. Evaluering hverdagsrehabiliterings forløb: 1. Stigning i de rehabiliteringsforløb, vi har i samarbejde med hjemmeplejen. I alt blev der opstartet 281 udviklingspakker i 2015, kun 177 i alt i Dog er antal bevillinger dalende sidst på året I 1. halvår af 2015, blev der opstartet 170 forløb (28,3/mdr) i 2. halvår blev der kun oprettet 111 (18,5/mdr) forløb. 2. Der arbejdes m. implementering af COPM( valideret redskab til fastsættelse af mål sammen med borgeren) 3. Der er afholdt 4 Dialogmøder med hjemmeplejen mhp. udvikling af samarbejdet omkring hverdagsgrehabilitering. 4. Implementeret arbejdsgange hvor de trænende terapeuter 6/17

175 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Terapeuterne på plejecentrene og i hjemmeplejen beskriver, gennemfører og dokumentere de rehabiliterende tiltag som igangsættes. Handleplaner Terapeuterne på plejecentrene og i hjemmeplejen medvirker til at skærpe medarbejdernes fokus på rehabilitering og ligeså vigtigt at fastholde dette fokus. Træning & Rehabilitering arbejder målrettet på at opnå de rette kompetencer samt styrke den relationelle koordinering - da det er en af metoderne til at styrke den rehabiliterende indsats. Evaluering deltager på træffetidsmøder med plejepersonale og sygeplejen.. Her koordineres og sparres ifht. Den hverdagsrehabiliterende indsats. 5. Ændret dokumentationspraksis så den terapeutfaglige funktionsvurderinger er tilgængelige plejepersonale, visitatorer og sygeplejen. Relateret til terapeuterne der arbejder i center/hjemmeplejeterapeut funktionen: 1. Med baggrund i de opsatte mål for center/ hjemmeplejeterapeuters virke, er der gennemført en række aktiviteter og projekter som fx: Undervisning; i hverdagsrehabilitering, lejring og kommunikation. 7/17

176 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering Små projekter som fx Aktiviteter i hverdagen for demensenheder. Det gode måltid på plejecentrene. Borgerrettede konsulentfunktioner fx udfærdiget Procedure til systematisk udredning af problemområder hos den enkelte borger ved indflytning og Idekataloger til studerende SSA og SSH elever. Henvendelser fra personalet på vurderinger/hjælp ifht den enkelte borger. Dokumenter og evaluering af center/hjemmeplejeterapeuterne kan ses i dok.nr Træning & Rehabilitering vil sikre, at deres indsatser er effektive og af høj faglig kvalitet. Evidensbaseret indsats Træning & Rehabilitering har udarbejdet og arbejder med at implementere fire Træning & Rehabilitering arbejder systematisk med styring af indsatser gennem De tre E er : Målopfyldelse: Delvist Evidensbaseret indsats: 8/17

177 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling interne faglige forløbsbeskrivelser for: Træning efter fald Træning i forbindelse med almen svækkelse Træning efter hoftenær fraktur Træning efter erhvervet hjerneskade Effektivisering Træning & Rehabilitering har fokus på kerneopgaven og sikrer at der er den rigtige fordeling af arbejdsopgaver mellem deres teams. Udviklingen i tidsfristerne for opstart af træning bliver fulgt, og der reageres hurtigt, hvis der kommer så stort et arbejdspres pga. de mange nye rehabiliterende forløb, at det ikke længere er muligt at overholde tidsfristen. Har fulgt udviklingen inden for de velfærdsteknologiske løsninger og kritisk udvalgt det der gav mening. Varde Kommune indgår i tværkommunal Handleplaner Evidensbaseret indsats: Udarbejdelse af faglige standarder og forløbsbeskrivelser med afsæt i nyeste viden. Effektivisering: Udvikling af højeffektive teams med fokus på effektive træningsmetoder og velfærdsteknologiske løsninger. Evaluering af indsatser: Udvikling af effektmåling på hele området og arbejde med at implementere test og re-test i de enkelte forløb samt evaluering af målopfyldelse, gerne relateret til forbrug af hjemmeplejeydelser. Evaluering 1. Arbejdet med interne retningslinjer der har afsæt i de Nationale kliniske retningslinjer er stillet lidt i bero grundet travlhed/øget aktivitetsniveau i driften og deraf behov for prioriteringer.. Effektivisering: 2. Der arbejdes løbende med validering af datatræk, da nye arbejdsgange og dermed nye skemaer og registreringer kræver løbende validering. 3. Efter evaluering af distriktesinddeling for de tre udekørende team i 2015, blev der i november planlagt og præcenteret ny inddeling, som trådte i kraft pr. 1. jan Generelt overholder tidsfristerne for opstart af træning,trods travlhed. Dog ses der i nogle af forløbene 9/17

178 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling referencegruppen for teknologi understøttet træning under velfærdsteknologiske strategi. Træning & Rehabilitering er aktivt gået ind i denne opgave. Evaluering Træning & Rehabilitering har beskrevet hvilke træk, der kan laves i Avaleo i forhold til ledelsesinformation og evaluering/opfølgning på aktiviteter. Handleplaner Evaluering en svag stigning i antal dage fra bevilling af træning til opstart af træning. 5. Den tværkommunale referencegruppe for teknologi understøttet træning er nedlagt, men der arbejdes med området internt i afdelingen. Der er i 2015 indkøbt forskellige velfærdsteknologiske løsninger, bl.a robothest, og Trackpads, ligesom vi afdelingen har medvirket til afprøvning af spiserobotter på ældreområdet. Evaluering: 6. Arbejdet på at få Analytics implementeret. Trækker pt. data til ledelsesinformation fra begge systemer, Analytics og Standardrapporter. 7. Arbejdet med implementering af 10/17

179 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner Evaluering effektmåling på alle forløb er stillet lidt i bero grundet travlhed/øget aktivitetsniveau i driften. Genoptages i 2016 Træning & Rehabilitering vil spille en aktiv rolle i forhold til særlige målgrupper Samarbejdet med Jobcentret er styrket. Terapeuterne har styrket deres fokus på de nævnte målgrupper, det kan ses i aktivitetsniveauet. I forbindelse med implementeringen af Det Nære Sundhedsvæsen er der sket en udvikling i terapeuternes opgaver både i forhold til indhold og omfang. Terapeuterne møder nu typisk borgerne tidligere i sygdomsforløbet og træningsforløbene er ofte mere komplekse og stiller nye krav til kompetencer og tværfaglighed i tilgangen til borgeren. Terapeuterne vil sætte fokus på at; Målopfyldelse: Delvist 1. Etableret et formaliseret samarbejde og vidensdeling med jobcentret. 2. Terapeuterne har lavet en arbejdsgangsbeskrivelse af hvordan et forløb med en borger under 65 skal forløbe. 3. Der er fokus på antal forløb af borgere i den arbejdsdygtige alder. der skal udvikles nye indsatser og/eller arbejdsgange til nye målgrupper. tage initiativ til samarbejdet med Jobcentret, når de møder borgere, der er aktive i Jobcenter regi - der hvor de kan se, at et 4. Der blev søgt midler i Budget 2016 til evidensbaseret træning til ny diagnosticerede demente. 11/17

180 Mål for udvikling Succeskriterier/ tegn på en positiv udvikling Handleplaner samarbejde vil fremme en hurtig afklaring og evt. en tilbagevending til arbejdsmarkedet. de hele tiden har de rette kompetencer i forhold til de målgrupper, som de møder. Træning & Rehabilitering vil i 2015 spille en aktiv rolle for at understøtte indsatser til nedenstående målgrupper. Det er dog afgørende at der sker en økonomisk prioritering af indsatserne eks. fra Kræftpakken. Samtidigt er det nødvendigt at Visitationen henviser borgerne til træningsindsatserne. Demente borgere - både i forhold til træning af den enkelte borger og i forhold til indsatser og kompetenceudvikling på ældreområdet Kræftpatienter implementering af forløbsprogrammet for kræftområdet, herunder rehabilitering og palliation Borgere med en hjerneskade i et samarbejde med jobcenteret Borgere med KOL Borgere i risiko for fald Evaluering Ansøgningen blev ikke imødekommet. 5. På hjerneskadeområdet arbejdes der med implementering af ny lovgivning, hvor der skal sondres mellem træning på basal og avanceret niveau. 6. Der er pr. januar 2015, oprettet et nyt 140 forløb Øvrige cancer for kortlægning af behov for særlige indsatser. 7. Borgere med KOL og ældre svækkede borgere, med risiko for fald, har gennem ældrepuljen fået et løft i /17

181 13/17