Indholdsplan Dronninglund Efterskole

Transkript

1 1 Indholdsplan Dronninglund Efterskole

2 2 Indhold Formål, Værdigrundlag, Pædagogik mm Formål Skolens pædagogiske linje Elevgrundlag Geografisk rekruttering: Kostskolearbejdets tilrettelæggelse Bestyrelses- og medarbejdermøde Generalforsamling/repræsentantskabsmøde Medarbejderarrangementer... 8 Medarbejdermøder... 8 Inklusion på Dronninglund Efterskole... 9 Indholdsplaner for prøvefag: Dansk 9. og 10. klasse Matematik 9. og 10. klasse Engelsk 9. og 10. klasse Tysk 9. klasse Tysk 10. klasse Fysik/kemi 9. og 10. klasse Biologi 9. klasse Geografi 9. klasse Historie 9. klasse Samfundsfag 9. klasse Kristendom 9. og 10. klasse (inkluderet i livsfag i 10. klasse) Obligatorisk idræt..22 Ikke prøve-fag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fællestime... 24

3 3 Livsfag:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Liniefag: Liniefaget: Outdoor Liniefaget: Musik Linjefaget: Kunst Linjefaget: Boldspil Linjefaget: Fitness Profilfag: Exchange Innovationsklasse Global Valgfag: Valgfag: Arkitektur Valgfag: Bedstemormad Valgfag: Digitalfoto Valgfag: Før du flytter hjemmefra Valgfag: Badminton Valgfaget Italiensk madlavning Valgfag: Brunch Valgfaget Børneinstruktør Valgfag: Glaskunst Valgfag: Klatring Valgfaget Volleyball Tegne/male kursus i landskabsbeskrivelse Valgfag Psykologi Valgfag: Håndarbejde Træ og metalsløjd Valgfaget musik Valgfag CS Gymnasiefag på DE Matematik på gymnasiet (stx) Mediefag på gymnasiet (stx) Kemi på gymnasiet (stx)... 51

4 4 Musik på gymnasiet (stx) Indholdsplan for Skolevejledning Skolevejledningens træffetider ( ): Årets vejledningsaktiviteter OSO Pædagogisk tilrettelagt samvær Familiegrupper: Vagtlærerens opgaver: Fællesmøder : Morgensang og fællestime Rådet Måltider Køkkenelever Rengøring Anderledes uger og dage Lejrskole linjefagsekskursion Samfundsuge: Musisk uge: Udenlandstur: Sidste uge =afslutningsugen Arrangementer for gamle elever Sportsstævner Koncerter Gangaftener: Klasseaftener: Besøg fra andre skoler Kun for piger / kun for drenge Emnedage Gudstjenester Arrangementer for forældre/forældrekontakt Nye elevers aften Højtider Særlige weekender... 63

5 5 Formål, Værdigrundlag, Pædagogik mm 1. Formål I skolens vedtægter lyder 1 således: Hjemsted og formål og værdigrundlag: 1. Stk. 1 Dronninglund Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution Stk. 2 Institutionen er i henhold til skolens fundats oprettet d. 26. juli 1959 og har hjemsted i Dronninglund i Brønderslev kommune. Stk. 3 Skolen ejer ejendommen matr. nr. 1am, 1 ar, 1 as, 1 at, 1 e og 1 bb Dronninglund Hovedgård, Dronninglund.. Stk. 4 Institutionens formål er at drive en efterskole indenfor rammerne af gældende regler om frie kostskoler. Skolens formål er på grundlag af den evangelisk-lutherske kirkes bekendelsesskrifter: -At møde eleverne med evangeliet om Jesus Kristus. -At medvirke til, at eleverne på dette grundlag kan tage stilling til menneskelivets udfordringer. -I et kristent fællesskab at udvikle dem til modenhed, ansvarsbevidsthed og samarbejdsvilje. -At give dem en undervisning, der kan danne basis for deres videre uddannelse. Stk. 5 Skolens værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn. Det er af stor betydning, at eleverne møder det kristne evangelium, og at der skabes rum for refleksion og dialog om tro, liv og eksistens. Vi tror på, at den enkelte elev udvikler sig ved: - at blive opfattet som en unik personlighed med stor værdi - at samarbejde med andre på trods af forskelligheder og - at tage ansvar i et forpligtende og ligeværdigt fællesskab. 2. Skolens pædagogiske linje Vi lægger stor vægt på det pædagogiske arbejde, og bestræber os på at møde eleverne, der hvor de er og med det de hver især har med i deres livsbagage.

6 6 Begreber som Personlig ansvarlighed, relationskompetence og den anerkendende tilgang, står helt centrale og kendetegner vort miljø og omgangsform i det daglige, hvilket er helt i tråd med skolens værdigrundlag. Relationen er en af grundstenene i den pædagogiske praksis. Lærerens relationskompetence er afgørende for elevernes mulighed for at lære. Evidensbaserede resultater fra Dansk Clearinghouse peger bl.a. på, at undervisernes relationskompetencer har større betydning for elevernes læring end en bestemt undervisningsform. Derfor arbejder vi på DE med at opbygge både egne og elevernes relationskompetencer, for at øge samspillet både i lærer-elev-forholdet og elev-elev-forholdet. Gennem anerkendende samtale arbejder vi hele tiden på at justere de grundlæggende sociale spilleregler, for at forbedre niveauet for samspillet både i og uden for undervisningen. Det handler om træning af de relationelle kompetencer, øget selvværd og en fælles forståelse af empatisk samvær. Det som man under et kalder for social intelligens. Skolens pædagogiske personale har deltaget i et kursusforløb vedr. Gartners multiple intelligenser og forskellige læringsstile, hvilket stadig lægger til grund for planlægningen af undervisningen. I de sidste par år er det pædagogiske fokus imidlertid gået mere i retning af en vægtlægning af den sociale intelligens. Fra forskning i social intelligens ved vi, at den sociale kontekst er altafgørende for elevens tilegnelse af at kunne. Også derfor er det vigtig for os, at DE altid er et sted, hvor det er godt at være. Det handler om, at eleverne bliver set, hørt, forstået og anerkendt, hvilket indirekte vil påvirke den enkelte elevs personlige udvikling. På DE er der vidt til væggene og højt til loftet. Med andre ord: Der er plads til den enkelte uanset baggrund og ståsted. Rent organisatorisk skelner vi mellem de humanistiske fag og de naturvidenskabelige fag. Vi laver stamhold, så eleverne har tilknytning til en bestemt klasse, når der arbejdes med de humanistiske fag som f.eks. dansk, sprogfag, kristendom, historie osv.. Her er det vores opfattelse, at forskellighed er godt, når det handler om debat og analyse, sådan at et helt hold kan løfte hinanden i det dannende aspekt. Vi undervisningsdifferentierer og tager på den måde hensyn til de niveauforskelle, der måtte være i en klasse. I de naturvidenskabelige fag, matematik og fysik laver vi niveaudeling og dermed elevdifferentiering, sådan at man som elev bliver placeret ind på det niveau, som passer til ens egne præstationer. Niveaudelingen foregår i samarbejde med eleven og er en kombination mellem elevens eget ønske og elevens faglige standpunkt. Der vil være mulighed for at skifte hold, hvis man oplever at være forkert placeret. 3. Elevgrundlag Skolens elevgruppe: Der optages hvert år ca. 100 elever ligeligt fordelt mellem piger og drenge. Denne fordeling er begrundet i, at eleverne bor på henholdsvis pige- og drengegange. Eleverne deles i 4 stamklasser således, at der er to hold i 9. klasse og 2 hold i 10. klasse. Eleverne vælger enten projektarbejdsformen i enten 9. Innovation eller 10. innovation eller den almindelige undervisning i enten 9. classic eller 10. classic. Det er vores vurdering at 10-20% bevidst har valgt skolen ud fra dens kirkelige ståsted/værdigrundlag. For at blive endeligt optaget på DE skal alle elever til en samtale med en lærer, for at afklare, hvorvidt DE er den rigtige skole for den enkelte elev. Det er vigtigt for os at få et lille kendskab til

7 7 vores kommende elever, så vi som skole bliver klædt på til at kunne modtage den enkelte elev på den rette måde. Derved bliver chancen, for at efterskoleopholdet bliver en succes, større. Til samtalen snakker vi både om elevens indstilling, hidtidige skolegang og faglige standpunkt, men også om elevens fritidsinteresser og ønsker i den retning. Vi præsenterer skolens profil og hverdag og får derved klaret en forventningsafstemning fra begge parter. 4. Geografisk rekruttering: Fra Vendsyssel: ca. 60 % Fra Ålborg : ca. 20 % Fra andre steder i landet: ca. 20 % Der sker dog hele tiden ændringer, så det kan variere fra år til år. Eleverne kan være på skolen i to skoleår. 5. Kostskolearbejdets tilrettelæggelse At gå på efterskole betyder blandt andet, at der opstår større sammenhæng i hverdagen, fordi det hele foregår et sted. Det skal give den unge lejlighed til at erfare, at livet kan leves anderledes og er rig på muligheder. Samværet er både et samvær med jævnaldrende og med voksne, hvor der også er plads til, at de ansatte med familie kan komme at hænge ud og spise med, hvilket betyder, at eleverne også udenfor den egentlige undervisningstid møder andre voksne end de to lærere, der har tilsyn på det givne tidspunkt. Det er de tilsynshavende læreres opgave at have kontakt til hele elevgruppen og at inddrage mere stille elever i fællesskabet. I lektielæsningstimen opsøges eleverne på deres værelser og tilbydes hjælp til lektier - og har her også mulighed for samtale med den voksne om mere private emner (Se nærmere beskrivelse af vagtlærerens opgave under overskriften Pædagogisk tilrettelagt samvær ). Eleverne har ret til ophold på skolen i alle weekender og ferier, der indgår i kursustiden, men det er elevens og hjemmets afgørelse i hvilket omfang dette tilbud benyttes i enkelte weekender kan det dog være obligatorisk at blive på skolen. Eleverne opfordres til at være på skolen også i weekenderne, da det også er en vigtig del af det at gå på efterskole. De lærere, der har tilsyn i weekenden har ansvaret for, at der tilrettelægges et program for en del af weekenden gerne sammen med eleverne. Dette program er delvist obligatorisk for de elever, der er i weekenden. Det obligatoriske program kan have karakter af undervisning f.x. en ekskursion, organiseret leg eller projekter som afvikles i løbet af weekenden. Såvel i weekender som på hverdage løser eleverne alene eller i samarbejde med lærerne de opgaver, der er nødvendige for at skolen kan fungere som i et hjem, f.x. opvask, borddækning, rengøring m.v. 6. Bestyrelses- og medarbejdermøde Hvert år planlægges en dag, hvor bestyrelse og medarbejdere er sammen om det at lave efterskole. Et af de faste punkter er evaluering af skolens værdigrundlag, hvor bestyrelsen hvert år vælger nye fokuspunkter, som medarbejderne så arbejder med og sætter fokus på for 1 år ad

8 8 gangen. Det kan også handle om fælles visioner og planer for udvikling af skolen eller blot en fælles inspirationsdag med input til det grundlag, som vi driver skole på. Mål: At bestyrelse og medarbejder mødes. At aktuelle emner diskuteres. At alle bliver inspireret eller provokeret. Typisk vil der blive afsat en hel dag begyndende med morgenkaffe kl. 9 og afsluttende med en kop eftermiddagskaffe. Det faglige indhold er vekslende fra år til år, alt efter hvad der er aktuelt. 7. Generalforsamling/repræsentantskabsmøde Mål: At afholde en lovlig indkaldt og gennemført generalforsamling for repræsentantskabet. En fremvisning fra elever. Den ordinære generalforsamling. 8. Medarbejderarrangementer Medarbejdermøder Mål: At sikre alle elevers trivsel. At koordinere skolens drift imellem alle medarbejdere. At tage beslutninger om nutid og fremtid. At evaluere. En gang ugentlig mødes alle medarbejdere (dog kun med en repræsentant fra køkkenet) til et møde af ca. en times varighed. Forud er lavet en dagsorden, som alle har modtaget mindst 2 dage før mødet. Ved skolestart og skoleafslutning afvikles en række hel og halvdags møder. I løbet af skoleåret (uge 7) afvikles det mindst 3 halvdagsmøder med planlægning af næste skoleår. Kontakt til hjemmet I løbet af skoleåret afvikles en række arrangementer hvor forældrene inviteres. Det drejer sig om: August Velkomst dag September Efterskolernes dag Familieaftner November: Forældresamtaler med familielæreren Adventsarrangement Musisk uge Marts Forældresamtaler med familielærere Forårskoncert

9 9 Afslutningsarrangement Med løbende opdateringer, forældrebreve og indbydelser på skolens hjemmeside informeres forældrene. 6-8 forældrebreve udsendes på skolens intrasystem Viggo. Familielæreren (se yderlige under overskriften Familiegrupper) sørger desuden for kontakten til eleven og hjemmet ved behov. Inklusion på Dronninglund Efterskole På Dronninglund Efterskole arbejder vi på at inkludere unge uanset udfordringer og vanskeligheder. Dette betyder, at vi i vores elevflok også har elever der bl.a. kæmper med indlæringsvanskeligheder, sorg, livskriser af forskellige slags fx forældres skilsmisse. For os er det vigtigt, at vores unge mennesker mødes på en ligeværdig og nærværende måde uanset forhistorie. Vi ønsker, at inkludere alle vores elever i skolens liv, også selvom man har brug for ekstra støtte og struktur til at få hverdagen til at fungere. For os betyder inklusion, at alle skal have lige muligheder for at blive en del af fællesskabet. Vores udgangspunkt er, at eleverne med afsæt i deres forhistorie starter på en frisk ved os, og at vi på Dronninglund Efterskole skriver vores nye individuelle historier, der er en del af den fælles DE historie for det pågældende skoleår. Vores udgangspunkt er, at alle elever skal aflægge Folkeskolens Afgangsprøve eller Folkeskolens 10- klasses prøve. Vi ønsker, at vejlede alle vores elever til at få de bedste muligheder for en fremtidig uddannelse. Alt dette på trods af de udfordringer såvel faglige som menneskelige, som eleverne kan have med i bagagen. På Dronninglund Efterskole betyder inklusion helt konkret, at der er forskellige tiltag, der kan bringes i spil omkring den pågældende elev, det kan fx være: - faglig støtte i mindre grupper med udgangspunkt i den enkeltes faglige vanskeligheder. - faglig støtte i form af to-lærer-system i de timer,hvor tingene er vanskelige. - individuelle aftaler og handleplaner omkring den enkeltes udfordringer fx hjælp til struktur og overblik. - støtte og opmuntring til at indgå i sociale sammenhænge - koncentrationshjælpemidler i undervisningssituationer - Tilbud om elektroniske hjælpemidler i undervisningen, f.eks. CD-ord - forældrebetalt coaching- og psykologsamtaler ved skolens samarbejdspartner (psykolog). For inklusionseleverne gør det sig gældende, at der udarbejdes en kontrakt for den enkelte med en beskrivelse af elevens udfordringer, konkrete mål, tiltag og evalueringsform. Kontraktens formål er, at tydeliggøre for eleven, forældre og skole præcist hvad der er målsætningen for elevens udvikling. Kontrakterne er med til at kvalificere arbejdet med eleven og kan være med til at sikre at eleven udvikler sig både skolemæssigt og personligt. Samtidig er kontrakten med til at præcisere, støttens

10 10 omfang, da elevens udvikling er i fokus, og dermed er de indlagte evalueringer vigtige, så kontrakten løbende justeres på baggrund af elevens udvikling. På Dronninglund Efterskole ønsker vi at alle er inkluderet i fællesskabet og i fællesopgaver. Vi oplever, at både elever og medarbejdere arbejder sammen som en helhed omkring vores fællesskab, og de udfordringer der kan opstå. Vi har fokus på at se potentialer og muligheder og ønsker at være med til at åbne de unges øjne for egne potentialer og ikke mindst at skabe tro på disse. Derfor ønsker vi, at være med til at skabe rammer og strukturer omkring den enkelte og dennes udfordringer for på den måde at skabe fokus på den individuelle udvikling og læring både faglig, personlig og social. På Dronninglund Efterskole er relationen mellem voksen og elev vigtig og gennem relationen ønsker vi, at være med til at se den unge, tro på den unge og vise tillid til den unge, hvilket er med til at skabe de bedste muligheder for individuel udvikling. Indholdsplaner for prøvefag: Dansk 9. og 10. klasse Slutmål for faget: Dronninglund Efterskole følger undervisningsministeriets bekendtgørelse for faget dansk Fælles mål Det er derudover danskundervisningens formål: - Give eleverne kendskab til dansklitteratur gennem tiderne, for der igennem at give dem kundskab til udviklingen i det samfund, de lever i. - At eleverne ser sig selv som en aktiv del af dansk demokrati og tradition. - Give eleverne evnen til at reflektere og forholde sig til etiske og eksistentielle livsforhold. - Ud fra skolens værdigrundlag at lære eleverne at forholde sig kritisk såvel til egen samt andres livshistorie. - Får øget elevernes sans for perspektiver, normer og værdier. Indhold for faget: Indholdet defineres ud fra Fælles mål - dansk Indholdet kunne være; grammatik, lyrik, sagprosa herunder f.eks. reklamer og artikler, film, musikvideoer, islandske sagaer, nordisk litteratur, romaner og noveller af ældre og nyere dato, skuespil, forfatterskaber, folkeviser, folkeeventyr, billeder, kortfilm m.m. Eksempler på emner: tekster om tro, lyrik om livet, kald det kærlighed, old-gamle tekster, intertekstualitet, det senmoderne, skagensmalerne, kanontekster.

11 11 Romaner/novellesamlinger, film, kopier fra forskellige lærebogssystemer m.m. Opgaver, analyse vejledninger, litteraturhistorie o.l. findes på elevintra. 5 lektioner ugentlig Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde, projektarbejde, fællesundervisning for årgange. I 9. klasse undervises i retstavningsprøve, læseprøve og oplæsning. Afsluttende/opsamlende skriftlige opgaver ved emners afslutning. Samtaler i løbet af skoleåret. Elevfremlæggelser for klassen. Afleveringer til læreren både i mundtlig og skriftlig form + terminsprøver Matematik 9. og 10. klasse Slutmål og indhold for faget: Dronninglund Efterskole følger undervisningsministeriets bekendtgørelse for fælles mål Der benyttes lærebøger og opslagsbogen noget om matematikken. Skolens intranet bruges i rig omfang til deling af dokumenter og mapper og til opgaveaflevering. IT inddrages på mange måder, især programmerne Excell og Geogebra. Også Google sketchup til perspektivtegning kan anvendes. 4 ugentligt lektioner i 9. klasse og 10 klasse. (4 x 45 min eller 3x60 min) Der bliver afviklet et antal emnedage med tværfagligt indhold, hvor matematik også er inddraget. Faget har mulighed for at bytte timer med dansk, så man kan få en formiddag til rådighed hver anden uge til større emner.

12 12 Der varieres mellem klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde. Der anvendes formativ evaluering. Vurderingen foregår på flere måder: Skolens intra indeholder muligheder for multiple choice-tests. Eleverne afleverer regelmæssigt hjemmeopgaver. Vi afholder årligt 2 terminsprøver, som ud over at være en evaluering tjener som formål at træne eleverne i prøvesituationen og det at arbejde koncentreret i flere timer i træk. Der afholdes 2 forældresamtaler årligt. Engelsk 9. og 10. klasse Slutmål og indhold for faget: Dronninglund Efterskole følger undervisningsministeriets bekendtgørelse for fælles mål Der arbejdes med forskellige emner i løbet af året. F.eks. The Amish People, USA - Blacks and Whites, Fairy Tales, Identity, Living in Australia. Se mere på Skoleporten under årsplaner. Desuden arbejdes der med grammatik både skriftligt og mundtligt. Film og lyttetekster indgår i undervisningen. Der bruges forskelligt materiale. Vi bruger Blue Cat (grundbog og opgavebog), materiale fra internettet og artikler/tekster bl.a. fra tidsskrifter. Til grammatikken bruges også materiale fra forskellige steder. Fra bøger, bl.a. Let s do it og skolekom.

13 13 3, 5 time ugentlig. 3 timer første halvår og 4 timer sidste halvår i 9. klasse. 4 timer ugentligt i 10. klasse. Der arbejdes på forskellige måder. Vi har undervisning på klassen, hvor vi har klassediskussioner og arbejder med tekster i fælles forum. Eleverne arbejder også i grupper, parvis og alene. Vi evaluerer løbende gennem skoleåret ud fra fremlæggelse, skriftlige afleveringer og terminsprøver. Desuden har vi elevsamtaler to gange om året. Tysk 9. klasse Slutmål og indhold for faget: Målet med undervisningen er, at eleven får kundskaber og færdigheder, så han/hun bliver i stand til at forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt om centrale dagligdags emner. Der lægges vægt på, at eleven får indsigt i tyske kultur- og samfundsforhold og udvikler hensigtsmæssige lytte-, læse- og kommunikationsstrategier og i øvrigt opbygger et sikkert ordforråd indenfor nære og genkendelige emner. Undervisningen følger Undervisningsministeriets Nye fælles mål. Der arbejdes hen imod at eleverne tager folkeskolens 9. klasses afgangsprøve. Fokus 3 tekstbog og opgavebog Andre tyske tekster af varierende længde. 1-2 tyske film. Internettet bruges til at løse opgaver omkring tysk kultur og historie samt grammatik Kopiark (øvelser, opgaver, tekster, grammatik) fra forskellige læsebogssystemer Spil (brætspil, pc-spil, kommunikationsspil bla. Tabu ) TV-indslag, musikvideoer m.v. Der tilbydes 3,5 lektioner a 45 minutter. Arbejdsformer

14 14 Til 9. klasse er der tilknyttet 2 lærere. Der arbejdes i de to stamklasser, men eleverne arbejder ofte på tværs af klasserne. Det kan være i mindre grupper i forbindelse med selvvalgte tekster eller temaarbejde. Undervisningen veksler mellem undervisning i klassen, individuelt arbejde og arbejde i større og mindre grupper. I forbindelse med tekstarbejde og grammatikøvelser, er eleverne delt efter hvilke emner og sværhedsgrader, der tilbydes. I løbet af året er der 2-3 mindre skriftlige afleveringer. IT spiller en stor rolle i undervisningen. Alle skriftlige arbejder er elektroniske. Eleverne har elektronisk ordbog på deres computer. Eleverne bruger PowerPoint, Internetsider og fremstiller selv opgaver via IT. Eleverne får karakterer for skriftlige opgaver og fremlæggelse af emnearbejder Tysk 10. klasse Slutmål og indhold for faget: Målet med undervisningen er, at du får kundskaber og færdigheder, så du bliver i stand til at forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke dig mundtligt og skriftligt. Samtidig vil du igennem undervisningen få indsigt i tyske kultur- og samfundsforhold. Undervisningen følger i øvrigt undervisningsministeriets vejledning: slutmål 2009 Der arbejdes hen imod at eleverne tager folkeskolens 10. klasses afgangsprøve. Tyske tekster af varierende længde. 1 til 2 tyske film. Internettet bruges til at løse opgaver omkring tysk kultur og historie. Kopiark fra forskellige læsebogssystemer Frilæsningsbøger Der tilbydes 4 lektioner a 45 minutter. Arbejdsformer Til 10 klasse er der tilknyttet 2 lærere. Der arbejdes med to stamklasser, men eleverne arbejder ofte på tværs af klasserne. Det kan være i mindre grupper i forbindelse med selvvalgte tekster eller temaarbejde. I forbindelse med tekstarbejde og grammatikøvelser, er eleverne også delt efter hvilke emner og sværhedsgrader, der tilbydes.

15 15 I løbet af året er der 4-5 større skriftlige afleveringer. Der er en skriftlig terminsprøve forår og efterår. IT spiller en stor rolle i undervisningen. Alle skriftlige arbejder er elektroniske. Eleverne har elektronisk ordbog på deres computer. Eleverne bruger PowerPoint, Internetsider og fremstiller selv opgaver via IT. Eleverne får karakterer for større skriftlige opgaver. Desuden gives der udtalelser og karakterer for fremlæggelse af emnearbejder og frilæsningsbøger Fysik/kemi 9. og 10. klasse Slutmål og indhold for faget: Undervisningen i fysik/kemi på Dronninglund Efterskole har til formål at skabe interesse overfor naturvidenskabelige begreber og problemstillinger, vi omgives af i det daglige liv. Evnen til at undre sig vægtes højt og der tages udgangspunkt i fænomener, eleverne støder på i deres egen hverdag og i medierne. Undervisningen følger undervisningsministeriets bekendtgørelse for Fælles mål, som kan downloades fra %20Fysik-Kemi.aspx Elever i 9. klasse tager folkeskolens afgangsprøve mens elever i 10. klasse har mulighed for at tage folkeskolens 10. klasses afgangsprøve. Undervisningen vil vægte fysik og kemi lige højt. Undervisningen vil være emnebaseret. Emnerne for 9. klasse kan være: Kalk, syrer og baser, magnetisme, el-lære, radioaktivitet, m.v. Emnerne for 10. klasse kan være: Energi, Atomfysik, Alkohol, fedtstoffer, m.v. Undervisningen i 9. klasse tager udgangspunkt i bøger som Ny Prisma 9 og Kalk et dansk råstof samt diverse kopierede materialer. Undervisningen i 10. klasse tager udgangspunkt i forskellige kompendier, samlet af fagets lærere.

16 16 Desuden anvendes Internettet til informationssøgning og fremvisning af animationer, illustrationer, film m.m. Skolens intranet anvendes til deling af dokumenter og mapper og til opgaveaflevering. 9. klasse: 2 lektioner a 45 minutter ugentligt 10. klasse: 3 lektioner a 45 minutter ugentligt Fysik/kemi undervisningen veksler mellem praktisk arbejde i laboratoriet, teoretisk arbejde (tavleundervisning, opgaveløsning m.v.). Begge dele kan foregå som gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Der lægges vægt på, at eleverne lærer at tale fagsproget gennem arbejde i mindre grupper og ved præsentationer. Skriftligt arbejde. I 9.klasse introduceres der til begyndende rapportskrivning. I 10. klasse arbejdes der løbende med rapportskrivning. Ekskursioner. Der tilstræbes en til to ekskursioner i løbet af året. Der anvendes primært formativ evaluering. Der evalueres løbende, når et emne er afsluttet. Evalueringen kan foregå på forskellige måder som f.eks. rapportskrivning, multiple choice-tests, begrebskort, spil eller præsentationer. Der afholdes en samtale med den enkelte elev i efteråret med henblik på at opstille individuelle mål. Der afholdes to forældresamtaler årligt. Biologi 9. klasse Formål og slutmål: Dronninglund Efterskole følger undervisningsministeriets bekendtgørelse for fælles mål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og på vigtige anvendelser af biologi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med

17 17 naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse. Bios C bruges som grundbog. Ligeledes benyttes kopimappe til bios c og supplerende materiale 2 lektioner pr uge. Ca. 56 lektioner pr år. Alm. tavleundervisning med teorigennemgang. Laboratorie arbejde. Feltarbejde Der anvendes formativ evaluering og eleverne testes jævnligt ved benyttelse af undervisningsministeriets multiple choice test. Der afholdes en samtale med den enkelte elev i efteråret med henblik på at opstille individuelle mål. Der afholdes to forældresamtaler årligt. Geografi 9. klasse Formål og slutmål: Formålet med undervisningen i geografi på Dronninglund Efterskole er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden.

18 18 Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi og give dem lyst til at lære mere. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Dronninglund Efterskole følger i øvrigt undervisningsministeriets vejledning: Slutmål Se årsplan for 9. A og 9. b Vi bruger følgende undervisningsmaterialer: Geotoper geografi for de ældste klasser: Bog 2 og 3 Den tilknyttede nettjeneste: Geotopnet Diverse internetsider Atlas,avisartikler m.v. 1.5 undervisningstimer om ugen. Klasseundervisning, gruppearbejde og individuelle opgaver Fremlæggelser på klassen. Skriftlig aflevering Test.

19 19 Historie 9. klasse Slutmål og indhold for faget: Vi følger undervisningsministeriets vejledning: Slutmål %20Historie/Slutmaal%20for%20faget%20historie.aspx Se årsplan for 9.a +b Vi bruger følgende undervisningsmaterialer: Dansk historie online Det historiske overblik Gyldendal Hit med historien Vejen mod Europa Gyldendal Gyldendal (klassesæt) Dvs. film, internetsider og andet trykt materiale. 2 lektioner a 45 minutter pr. uge Klasseundervisning, gruppearbejde og individuelle opgaver. Vi arbejder med kildekritisk analyse i forhold til materiale og internetsider. Vi benytter os i nogen grad af problemorienteret undervisning, med henblik på projektopgaver. Fremlægning på klasse Skriftlige aflevering Test

20 20 Samfundsfag 9. klasse Formål og slutmål: Formålet med undervisningen i samfundsfag på Dronninglund Efterskole er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Eleverne skal have udviklet deres kompetencer og kritiske sans. De skal have tilegnet sig et personligt værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal skal bidrage til, at eleverne kender og respektere samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. Vi følger i øvrigt undervisningsministeriets vejledning: Slutmål 2009 Se årsplan for 9. A og 9. B Ind i samfundsfaget: Grundbog A og B Diverse internetsider. Aviser, tidsskrifter, dokumentarudsendelser i TV, film m.v. 2 undervisningstimer om ugen. Klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Vi arbejder med kritisk stillingtagen til kilderne. Fremlægning på klassen, Skriftlige afleveringer Test

21 21 Kristendom 9. og 10. klasse (inkluderet i livsfag i 10. klasse) Slutmål og indhold for faget: Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er at eleverne mærker, erkender og forstår at den kristne dimension har afgørende betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets relation til andre. Eleven skal gennem undervisningen styrkes i sin personlige integritet og ansvarlige stillingtagen og handling overfor medmennesket, naturen og ikke mindst sig selv. Samt bevidstgøres om sit medansvar i et demokratisk samfund. Slutmål 9. kl.: Undervisningen leder frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikke kristne religioner og livsopfattelser vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser. Slutmål 10. kl.: Undervisningen leder frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at diskutere og forholde sig til relationen mellem livsforståelse og religiøsitet på et fagligt grundlag gøre rede for og forholde sig til udvalgte sammenhænge mellem religion, kultur og samfund, herunder etiske problemstillinger og moralsk praksis. Undervisningen læner sig op ad de af ministeriet beskrevne fælles mål og runder således fire hovedoverskrifter i løbet af året: 1) Bibelske fortællinger: Eleverne arbejder med og forholder sig til centrale fortællinger fra Det gamle og Nye Testamente, herunder deres tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål 2) Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng: Eleverne lærer at kunne diskutere samt reflektere over forskellige udlægninger af, hvad kristendom er samt dens betydning i samfundet. Herunder sammenligning mellem folkekirkens organisation og betydning i forhold til andre kirkesamfund i Danmark. Der arbejdes i den forbindelse også med den danske salme og sangtradition.

22 22 3) Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser: Eleverne stifter bekendtskab med og forholder sig til andre religioners livsopfattelser i forhold til kristendommen. 4) Livsfilosofi og etik: Eleverne lærer at diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg, herunder identificere forskellige menneske- og natursyn og forholde sig til dem på baggrund af normer, etikker og bagvedliggende værdier. Der arbejdes i den forbindelse med udvalgte sammenhænge mellem religion, kultur og samfund, herunder etiske problemstillinger og moralsk praksis. Bibelen Con Dios (Unitas forlag) Nørgård: Os og kristendom (Malling Beck) Munksgaard: Livet er langt, lykken er kort Peter Madsen: Menneskesønnen og Jobs bog Materialer fra Etisk råd Film: Adams æbler, Bænken, Kieslovskys Dekalogserie Artikler om aktuelle emner fra aviser og net 9. klasse: 1 time ugentligt a 45 minutter 10. klasse: Inkluderet i livsfag 2 * 60 minutter om ugen Enkeltmands- og gruppearbejde. Fortælling og foredrag. Bibliodrama. Faget er prøvefrit.

23 23 Obligatorisk idræt Slutmål og indhold for faget: Faget Idræt har til formål at gøre eleverne bevidste om vigtigheden af motion og sund livsstil gennem forskellige aktiviteter. Derudover at eleverne oplever glæden ved at bruge deres krop og det at dyrke motion i fællesskab med andre. Iræt har til formål, at eleverne oplever glæden ved at mærke egen krops fysiske formåen og udvikling. I faget Idræt inddrages et bredt udvalg af forskellige idrætslige aktiviteter, hvor leg og bevægelsesglæde vægtes højt. Desuden sættes fokus på elevernes trivsel. Der fokuseres også på, at eleverne oplever et fællesskab omkring det at lave idræt. Det tilstræbes, at eleverne bliver bevidste om, hvad motion gør for deres krop, samt kostens betydning for en sund tilværelse. Der anvendes forskellige materialer inden for diverse idrætsaktiviteter. Alle elever i 9. Klasse deltager i gennemsnitligt 2 lektioner hver uge. Alle 10. Klasses elever skal vælge et idrætsligt valgfag om ugen, så vi sikrer at alle elever på skolen mindst har lektioners idræt om ugen. Der arbejdes på mange forskellige måder. I den store gruppe, i små grupper, parvis eller alene. Der arbejdes med forskellige former for motion boldspil, leg, løb/gang oa. Det tilstræbes at evaluere med eleverne nogle gange om året. Eleverne kommer med input, gode ideer og fortæller hvordan de oplever timerne.

24 24 Ikke prøve-fag Fællestime Slutmål og indhold for faget: At give eleverne fælles oplevelser gennem f. eks. Sang, foredrag, fortælling, oplæsning og brug af medier. At styrke elevernes almene viden. At orientere om etiske, kulturelle og almenmenneskelige problemstillinger. At styrke elevernes kulturbaggrund. At opøve elevernes evne til at lytte og abstrahere. dansk og udenlandsk litteratur biografier erindringer herunder elevernes egne emner fra Kulturministeriets kulturkanon f.eks. film, arkitektur, design aktuelle samfundsfaglige eller etiske problemstillinger sange fra højskolesangbogen litteratur, film, stof fra aviser og elektroniske medier 30 min. /undervisningsuge. Obligatorisk for alle elever. Foredragsform for alle elever. Elever kan inddrages som fortællere under forskellige former. Foredragsholdere udefra. Der foretages ikke nogen egentlig evaluering af elevernes udbytte af faget. Lærerteamet foretager løbende vurderinger af, hvordan timerne fungerer.

25 25 Liniefag: Liniefaget: Outdoor Formål med faget: Faget Outdoor har til formål ad udfordre eleverne primært udendørs i den danske natur. Eleverne skal gennem oplevelser og udfordringer erfare at man i høj grad kan dyrke friluftsliv i Danmark og de skal få øjnene op for de mange muligheder der findes, så de kan bruge dem resten af livet.. Samarbejde og fællesskab er vigtige faktorer som faget bygger på. Kan være: Sejlads i kano og kajak (foregår kun i sommerhalvåret med vandtemperatur over 13 grader) Bålet til varme og madlavning Kniven og øksen som vigtige redskaber Overnatning i det fri også om vinteren Klatre- og rapelleaktiviteter Hygge og samvær i vores lavvo Udfordrende øvelser i naturen O-løb, gps, kort osv Mountainbike og vandring med rygsæk Påklædning i naturen efter årstid og aktivitet. Primært naturen, men vi har en lavvo tæt på skolen som er klasselokalet. Vi har klatrevæg i hallen og klatresteder i skoven ved skolen. Overnatningspladser længere væk fra skolen. Liniefaget er halvårligt og udgør 3 ugentlige lektioner a 60 minutter. Der arbejdes på mange forskellige måder. I den store gruppe, i små grupper, parvis eller alene. Undervisningen veksler mellem mundtlige oplæg, idræt i praksis og gruppearbejde. Det tilstræbes også at komme væk fra skolen for at finde større udfordringer. Det tilstræbes at evaluere med eleverne nogle gange om året. Eleverne kommer med input, gode ideer og fortæller hvordan de oplever timerne.

26 26

27 27 Liniefaget: Musik Formål med faget: -Undervisningen har til opgave at dygtiggøre eleverne i udøvelse og forståelse af musik. -Undervisningen skal bidrage til større viden og kunnen inden for musikalsk skaben, musikforståelse, musikteori og begreber som sam(men)-spil. Derudover er det vigtigt, at eleverne: - oplever glæde ved at synge - oplever et individuel fremskridt i den musikalske udvikling - lærer om rytme og kroppens reaktioner på denne - lærer at forholde sig til musik som noget, der påvirker os i forskellige retninger - bliver klædt på til at turde lidt mere; musikalsk og fortællemæssigt i forhold til sangteksten - får inspiration til selv at danne egne bands på skolen I undervisningen fokuseres der på vigtigheden i at sammenspil kræver samspil. Der lægges vægt på den musikalske udøvelse, hvad enten man er instrumentalist eller sanger. I faget vil der blive spillet en del kendt populær musik samt være en introduktion til andet ukendt musik. Faget kræver at man har lidt forkundskaber, men mest af alt viljen og lysten til at beskæftige sig med musik. Repertoiret er varieret og kan til tider tage udgangspunkt i en bestemt genre, instrumentering eller budskab. Linjefaget musik optræder ved flere arrangementer i løbet af skoleåret. Materialet består mest af akkorder/noder og tekster på forskellige numre som gruppen skal lære. Der bruges ikke nogen bestemt lærebog.

28 28 Liniefaget er halvårligt og udgør 3 ugentlige lektioner. Musikholdet øver samlet, men bliver jævnligt delt op i sangere og instrumentalister for at øve særskilt. Det tilstræbes at evaluere med eleverne nogle gange om året. Eleverne kommer med input, gode ideer og fortæller hvordan de oplever timerne. Linjefaget: Kunst Formål: Linjefaget kunst og design har til formål at skærpe elevernes interesse for kunst, arkitektur og design. Faget skal give eleverne mulighed for fordybelse, indsigt, praktisk erfaringer og kompetencer inden for historisk, kulturel, tekniske færdigheder og kreativ udfoldelse. I samarbejde med eleverne kan undervisningen planlægges så den kombinerer elevernes ideer og mulige erfaringer med undervisernes inputs af historiske, kulturelle og tekniske færdigheder. Eksempler på det: Shoe parade inspireret af cow parade, besøg på kunstudstillinger, maleri, verdenskunst, tegning, akvarel, installationskunst, graffiti, skrotkunst, skulpturer, ikoner m.m. Det er en blanding af teori og praksis, f.eks. ikon arbejde, hvad er et ikon? Baggrunden for ikon og oprindelse til egen fremstilling af et ikon med den indlærte viden. Der benyttes forskellige kunstartikler så som pensler, maling m.m. I forhold til det historiske, kulturelle og de tekniske færdigheder har underviseren en egen og delt erfaring og forskellige opslagsmaterialer at trække på. Linjefaget er 3 lektioner á 60 minutter ugentligt.

29 29 Der arbejdes fortrinsvis individuelt, men til tider i mindre grupper. Teorien gives ofte i samlet hold. Der evalueres løbende og meget af evalueringen kommer i kraft af elevernes udstillinger samt samtalen omkring værkerne. Linjefaget: Boldspil Formål med faget: Boldspillinjen har til formål at udfordre eleverne gennem en alsidig undervisning i diverse boldspil. Eleverne skal gøre sig erfaringer med forskellige boldspil samt opleve glæden ved at dyrke motion og idrætslig fællesskab med andre. Desuden ønsker vi at styrke elevernes ansvarsbevidsthed, da de i samarbejde med andre skal planlægge og stå for dele af idrætsundervisningen. Formålet med linjefaget boldspil er desuden, at eleverne får positive oplevelser med idræt, så de er motiverede til at fortsætte i foreninger efter efterskoleopholdet. Undervisningen er bygget op af forskellige moduler, hvor der arbejdes med forskellige fokusområder, hvor der arbejdes med forskellige boldspil. Boldspillene er bl.a. basketball, volleyball, håndbold, fodbold og baseball. Der anvendes forskellige materialer inden for diverse idrætsaktiviteter. Liniefaget er halvårligt og udgør 3 ugentlige lektioner á 60 minutter. Der arbejdes på mange forskellige måder. I den store gruppe, i små grupper, parvis eller alene. Undervisningen veksler mellem mundtlige oplæg, idræt i praksis og gruppearbejde, fx omkring udvikling af nye spil. Det tilstræbes at få besøg af gæstelærere med særlig ekspertise indenfor diverse idrætsgrene, så eleverne kan se og opleve, hvor langt man kan komme med sin idræt. Undervisningen foregår både ude og inde. Lokalområdet inddrages så vidt muligt.

30 30 Det tilstræbes at evaluere med eleverne nogle gange om året. Eleverne kommer med input, gode ideer og fortæller hvordan de oplever timerne. Linjefaget: Fitness Formål for faget: Faget fitness har til formål at udfordre eleverne gennem en varierende og alsidig træning med fokus på at bruge og styrke kroppens fysik. Der vil være vægt på både kondition, koordination, styrke og udholdenhed. Gennem forskellige træningsformer ude og inde skal eleverne gøre sig erfaringer med forskellige måder at træne på og derigennem blive bevidste om, hvordan deres krop reagerer i forskellige former for fysiske udfordringer. Vi tilsigter desuden at gøre eleverne bevidste om vigtigheden af sunde kost og motionsvaner samt fordelene ved at have et godt kendskab til sin krops styrker og svagheder. Desuden ønsker vi at styrke elevernes ansvarsbevidsthed, at de i samarbejde med andre skal planlægge og stå for dele af fitnessundervisningen. Med linjefaget fitness er formålet desuden at eleverne får positive oplevelser med at bevæge sig og udfordre sin fysik, så de er motiverede til fortsat at dyrke motion efter efterskoleopholdet. Linjefaget fitness vil tage udgangspunkt i de mange forskellige træningsformer, der kendes fra fitnesscentrene. Af holdtræning kan f.eks. nævnes: Stram op, mave-baller-lår, cross training, thai bo, spinning, puls-styrke, cirkeltræning. Derudover vil vi også beskæftige os med mere individuelle træningsformer som løbetræning og styrketræning med og uden maskiner. Fitness kan laves alle steder, så vi vil både være inde og ude. I linjefaget fitness vil en stor del af faget være praksis, hvor vi er fysisk aktive, men vi vil også inddrage teori omkring kost og motion, fedtforbrænding, kondition, motivation og vi vil arbejde med at opstille personlige mål samt træningsplanlægning. Linjefaget fitness er for alle både piger og drenge, nybegyndere og øvede uanset om man har dyrket mange former for motion og gået i et fitnesscenter tidligere, eller om man aldrig har hørt om de forskellige træningsformer, er man meget velkommen på holdet. Den eneste forudsætning for at deltage er, at man har lyst til at få sved på panden. Man skal arbejde med sig selv og sin krop, og man skal turde udfordre sig selv. Linjefaget er halvårligt og udgør 3 ugentlige lektioner (a 60 minutter). Der arbejdes på mange forskellige måder. I den store gruppe, i små grupper, parvis eller alene. Undervisningen veksler mellem mundtlige oplæg, fitness i praksis og gruppearbejde, fx omkring udvikling af nye øvelser eller træningsplanlægning. I undervisningen bruges der et bredt udbud af traditionelt fitness udstyr suppleret med naturmaterialer eller cross training elementer som fx bildæk.

31 31 Undervisningen foregår inde i skolens lokaler og det lokale træningscenter såvel som ude på skolens træningsarealer og i skoven. Det tilstræbes at evaluere med eleverne nogle gange om året. Eleverne kommer med input, gode ideer og fortæller hvordan de oplever timerne, ligesom de inddrages i planlægningen af kommende forløb. Profilfag: Profilfag: Exchange Formål med faget: Formålet med exchange-holdet er at give eleverne: - viden om andre lande, Spanien er vores hovedfokus - sprogfærdigheder i fortrinsvis engelsk, men også et begyndende kendskab til spansk- kendskab til international kultur- og samfundsforståelse. - mulighed for forståelse og aktiv deltagelse i et samfund præget af globaliseringen. Den internationale dimension bygges op af 3 elementer i løbet af skoleåret: 1) Faget engelsk med vægt på det internationale i undervisningen 2) Obligatoriske valgfag bestående af spansk sprog og spansk kultur 3) Udveksling med en skole i Spanien, hvor eleverne både oplever gæste- og værtsrollen Exchange betyder, at eleven: - får en -ven, som man kan kommunikere med i løbet af året. - får glæden ved at komme i klasse med andre, der har interesse for sprog og kultur. - får mulighed for en tur til Spanien, hvor man skal bo hos en spansk familie. - får kendskab til en anden kultur og et andet skolesystem. - får besøg af en ung fra Spanien både på skolen, men også derhjemme. - får udvidet horisonten i forhold til at verden er mere end lille Danmark.

32 32 Der benyttes mange forskellige undervisningsmaterialer så som, papir, computer og bøger. Kommunikationsplatformen E-twinning er ligeledes central i forhold til kommunikationen med skoleklassen i Spanien. Dertil noveller, film, kopier fra forskellige lærebogssystemer m.m. Opgaver, analyse vejledninger, litteraturhistorie o.l. findes på elevintra. Exchange er et profilfag, der kan vælges af alle elever på skolen. Undervisningen er en valgfagsblok på 2 x 45 min om ugen, hvor eleverne bl.a har fagene spansk sprog og spansk kultur. Der arbejdes på mange forskellige former; grupper (og individuelt). Cooperativ learning er ligeledes inspirationskilde i meget af den didaktiske planlægning. Der evalueres løbende. Arbejdsformen: Innovation Formål med arbejdsformen: Innovationsklasserne har til formål at give og øve kompetencer indenfor alle faser af den innovative proces. Der arbejdes således med idégenerering og idéudvikling efter forskellige modeller og metoder. Der arbejdes med idésortering og operationalisering, gennemførsel og forskellige former for evaluering. Innovation dækker fagene dansk, engelsk og livsfag (kristendom, historie og samfundsfag) og følger undervisningsministeriets bekendtgørelse for fagene. Derudover er formålet med innovationsklassen: - At give eleverne kendskab til dansk- og engelsklitteratur gennem tiderne, for der igennem at give dem kundskab til udviklingen i det samfund, de lever i. - At eleverne ser sig selv som en aktiv del af et demokrati. - At give eleverne evnen til at reflektere og forholde sig til etiske og eksistentielle livsforhold. - Ud fra skolens værdigrundlag at lære eleverne at forholde sig kritisk såvel til egen samt andres livshistorie. - At øge elevernes sans for perspektiver, normer og værdier. - At give eleverne matematiske redskaber de kan drage nytte af resten af livet. - At give eleverne mulighed for at arbejde i tværfaglige processer og samarbejde (CL: cooperativ learning) Innovation skal give eleverne mulighed for at skabe kreative, innovative, anderledes, inspirerende ideer og hvis det er muligt føre dem ud i livet. Innovation skal give eleverne redskaber, de kan benytte videre frem i deres liv. Give dem nytænkning og anderledes inspirerende arbejdsformer.

33 33 Innovation skal desuden give eleverne redskaber til at effektivisere og forbedre processer i f.eks. virksomheder, organisationer, skolearbejde eller andet i deres fremtidige arbejdsliv/voksenliv. Undervisningen bygges op af forskellige faglige moduler, som indeholder de tre fags pensa. Der arbejdes på tværs af fagene og fortrinsvis i projekter og grupper med CL og den innovative proces som redskab. Præsentationer og projekter kan bl.a. være videofremstilling, foto, robot wars, collager, færdige produkter/varer, skulpturer, musikstykker osv. I undervisningen er desuden energizers samt andre tiltag, der skal bidrage til skabelse af et innovativt læringsrum. Dette er et fag, hvor indholdet ikke kan helt defineres, da det skabes i en innovativ proces og i høj grad afhænger af, hvad eleverne ønsker at beskæftige sig med, men stadig vil kravene fra fælles mål blive opfyldt. Der benyttes mange forskellige undervisningsmaterialer så som, papir, computer, formplast, metal osv. Udgangspunktet for undervisningen er bl.a. KIE-modellen, der beskriver den Innovative proces som bestående af 3 rum: det Kreative Rum, Det Innovative Rum og det entreprenante Rum. Dertil romaner/novellesamlinger, film, kopier fra forskellige lærebogssystemer m.m. Opgaver, analyse vejledninger, litteraturhistorie o.l. findes på elevintra. Der benyttes lærebøger og opslagsbogen noget om matematikken. Skolens intranet bruges i rig omfang til deling af dokumenter og mapper og til opgaveaflevering. IT inddrages på mange måder og Ipad én er et naturligt omdrejningspunkt. Der bruges forskelligt materiale fra internettet og artikler/tekster bl.a. fra tidsskrifter. (schooltimes.com) Til grammatikken bruges også materiale fra forskellige steder. Fra bøger, bl.a. Let s do it og skolekom. Den innovative tilgang er 10 timer ugentlig. (60 min. lektioner) Fagene læses sammen, og hver enkelt fag har ikke et bestemt antal timer pr. uge, da der kan være tidspunkter på året hvor et enkelt fag har hele ugen. Dette er naturligvis planlagt fra årets start, således at der i alle fag læses de antal timer fag har krav på. Der arbejdes på mange forskellige former; grupper (og individuelt). Arbejdsformen kan ikke helt præcist defineres, da den er en del af den innovative proces, men der arbejdes med CL og innovative processer. Der vil kun i begrænset omfang være tale om traditionel tavleundervisning. Der evalueres løbende, da det er en del af den innovative proces. Hver lektion, hvert projekt, hver proces evalueres. Dette gøres på mange forskellige metoder, så eleverne stifter bekendtskab med flere evalueringsredskaber. Vi afholder årligt terminsprøver, som ud over at være en evaluering som har til formål at træne eleverne i prøvesituationen og det at arbejde koncentreret i flere timer i træk, samt den afsluttende prøve i maj og juni.