PAPEGØJE SAVNES UNDERVISNINGSMATERIALE KLASSE. Lær om Decentralisering Demokrati Korruption Fattigdom Velfærd Identitet og kultur

Transkript

1 PAPEGØJE SAVNES UNDERVISNINGSMATERIALE KLASSE Lær om Decentralisering Demokrati Korruption Fattigdom Velfærd Identitet og kultur

2 INTRODUKTION BORGERKRIG I NICARAGUA Nicaragua befinder sig i yderkanten af det, der hedder det Sydamerikanske Kontinent. Betegnelsen er lidt misvisende, for landet ligger faktisk i Mellemamerika sammen med lande som Costa Rica, Honduras og Guatemala. Samlet betegnes landende i Mellemog Sydamerika samt Mexico som de Latinamerikanske lande. Disse lande har en del fællestræk. Først og fremmest taler langt størstedelen af befolkningerne spansk. Nogle af undtagelserne til denne regel er dog Brasilien, hvor befolkningen taler portugisisk, samt Belize og Guyana, hvor de snakker engelsk. Fælles for mange af landene er også, at de på et eller andet tidspunkt i deres historie har været underlagt en kolonimagt, og som en konsekvens heraf også har oplevet revolution og borgerkrig på et eller andet tidspunkt i løbet af det 20. århundrede. Ordet borgerkrig betyder krig mellem borgere. På spansk hedder det guerra civil. Krigen foregår mellem borgere inden for ét og samme land. Deres kamp starter, fordi de forskellige samfundsgrupper har vidt forskellige interesser og ønsker til, hvordan deres land skal styres. Det kan være religiøse forskelle, politiske interesser, jordfordelingsspørgsmål o. lign., der udløser disse krige. Fælles for borgerkrigene er, at de ofte er voldsomme og blodige, og så betyder de meget for, hvordan befolkningen opfatter sig som folk, når de er afsluttede. I Nicaragua har de også haft borgerkrig. Her begyndte det blodigste kapitel i landets historie med sandinisternes kamp mod diktatoren Somoza. Sandinisterne hedder rigtigt FSLN, hvilket står for Den sandinistiske Front til national befrielse. De befriede den nicaraguanske befolkning fra diktaturet i 1979 efter flere år med krig, hvor mere end mennesker blev dræbt. Krigen endte med, at sandinisterne gennemførte en revolution og overtog magten. Men trods optimisme blandt befolkningen - en euforisk stemning over at være kommet af med dikatoren Somoza, og en tro på at revolutionsheltene skulle føre landet ud af fattigdom og forfald - begyndte en ny borgerkrig allerede i Denne gang var angrebene rettet mod den nye sandiniske regering, der blot et år før havde befriet befolkningen af Somoza. Det var tilhængere til Somozas fløj, der stod bag angrebene. De fik hjælp fra Nordamerika, hvor Ronald Regan som USA s præsident besluttede at hjælpe dem i kampen mod sandinisterne ved at give dem våben og penge. Kolonisering Når et land er underlagt en kolonimagt, betyder det, at det bliver styret af en regering fra et andet land, som betragter landet og dets befolkning som deres ejendom. Typisk bruges landet til slavearbejde, og de penge, landet tjener gennem eksempelvis eksport, går som regel til det magthavende land i stedet for det underlagte lands egen befolkning. Nicaragua har eksempelvis været underlagt Spanien i årene , indtil befolkningen gjorde oprør og blev frigjort. 1

3 DECENTRALISERING I NICARAGUA Når man taler om decentralisering, betyder det, at noget flyttes fra at være samlet ét sted til at være delt ud over flere steder. Ordet anvendes ofte inden for politik. Det kan for eksempel være, når en del af det politiske arbejde og beslutningsprocesser flyttes fra statsligt regi til kommunalt regi. I Danmark har man en høj grad af decentralisering, dvs. at en stor del af den politiske magt er overdraget fra regeringen til kommunerne. Samtidig betaler borgerne en stor del af deres skat direkte til kommunerne, der i øvrigt også finansieres af statslige tilskudsordninger. Det betyder, at der rundt omkring i Danmark findes mange små magtcentre, der varetager forskellige opgaver indenfor velfærd, social og sundhedsydelser, infrastruktur og miljø. Nicaragua og manglende decentralisering Nicaragua har ikke gennemgået en decentralisering på samme måde som Danmark har. Det er derfor tit svært for befolkningen at forstå regeringens beslutninger, fordi beslutningsprocessen ikke foregår dér, hvor folk bor, men derimod finder sted i hovedstaden Managua, som for mange er en meget fjern by. Mange Nicaraguanere har aldrig været uden for deres egen kommune, og hovedstaden og dens politiske instanser er derfor en fremmed verden. En af grundene til, at Nicaragua først nu er ved at decentralisere, er, at demokratiet og dets strukturer er nyt for nicaraguanerne. Mens vi i Danmark har en tradition for kommuner med folkevalgte politikere, der stammer helt tilbage fra Grundlovens indførelse i 1849, har man i Nicaragua kun haft et kommunalt væsen i demokratisk forstand med folkevalgte politikere siden 1990 erne. Indtil da blev kommunalbestyrelserne og borgmestrene valgt af præsidenten, og kom på den måde til at fungere som regeringens forlængede arm. DECENTRATISERING Decentralisering betyder, at man flytter den politiske magt fra at være samlet et sted og hos en instans typisk regeringen i hovedstaden og til at være fordelt i hele landet på forskellige niveauer. Man kan gøre det ved at give magt til instanser som kommuner og amter, som det er sket i Danmark. Decentralisering findes også indenfor kommunerne selv og i virksomheder. Begrebet dækker simpelthen over, at man fordeler magten over flere person og på flere niveauer i stedet for at have den samlet ét sted. Men en decentralisering er vigtig, hvis nicaraguaneren skal få tiltro til demokratiet og de politiske instanser. En del af den bistand, der ydes fra dansk side til udviklingen af demokrati i Nicaragua, går derfor til decentralisering af den politiske magt i landet. Nicaragua har imidlertid en del andre problemer, der må løses først, hvis bistandsprogrammet skal lykkes. 2

4 KORRUPTION Når nogen er korrupt, betyder det, at vedkommende snyder for egen vindings skyld. Det kan eksempelvis være ved at tage imod bestikkelse eller ved at indføre love og regler, der tilgodeser én selv og ens familie. Det kan også bare være ved, at man tager nogle penge, som tilhører staten, og bruger dem på sig selv i stedet for befolkningen. Den største udfordring for en succesfuld nicaraguansk regering er at komme korruptionen til livs. Korruption er et gennemgående problem i alle led af det nicaraguanske samfund, og ikke bare i regeringen. Mange af pengene fra statskassen forsvinder sporløst eller bliver tildelt de forkerte, og samtidig er befolkningen modvillige til at betale skat. Det er derfor svært for kommunerne at drive midler ind til f.eks. at finansiere genopbygningen af boliger efter orkanen Mitch i 1998, og i staten er der ikke meget hjælp at hente. Indtil år 2000 gav staten nemlig ingen midler til kommunerne, men i dag modtager de 1% af statsbudgettet. (Desuden er der åbnet op for muligheden for at kommuner med en vis stabilitet kan låne penge af Verdensbanken.) I Danmark betaler vi vores skat med stor selvfølgelighed sammenlignet med nicaraguanerne. Det skyldes ikke mindst vores tro på, at pengene går til kommunekassen og ikke havner i kommunalpolitikernes egne lommer. Men fordi mange nicaraguanere har oplevet, at politikerne snød dem og var utilregnelige, er det forståeligt kun 30-40% af befolkningen betaler deres skat. Det er derfor også svært at få midler til at decentralisere, og Nicaragua må derfor låne penge hos Verdens Banken for at kunne gennemføre den proces af decentralisering, de har påbegyndt. En del af decentraliseringen i Nicaragua koncentrerer sig om i stigende grad at inddrage befolkningen i konkrete beslutninger. Derved søger man at mindske afstanden mellem politikerne og borgerne. Det er derfor vigtigt, at borgerne deltager i forbedringer og opbygninger af vejprojekter, skoleprojekter, etc. Det giver dem en fornemmelse af at blive hørt og hjulpet, og af at staten arbejder for dem. Først når troen på det politiske apparat og skattebetalingen er under kontrol, vil befolkningens opbakning til den igangværende decentralisering blive større, hvilket betyder, at det demokratiske og administrative arbejde bliver stærkere på lokalt plan. Læs også: Kommunefænomenet, Demokrati i Nicaragua, Velfærdssamfund. Opgave Arbejd i grupper på to. Find på Nicaragua og find de projekter, som danske organisationer laver for at skabe decentralisering i Nicaragua. Find frem til, hvordan danskerne prøver at hjælpe. Diskuter også i fællesskab, hvilke fordele og ulemper der kan være ved decentralisering. 3

5 DEMOKRATI I DANMARK Danmark er et konstitueret monarki, der fungerer det under Kongehuset. Det betyder, at selvom vi har en dronning, så har vi også et demokrati og en politisk regering, der i realiteten leder landet i stedet for Kongehuset. Landets statsoverhoved er Dronning Margrethe II, og regeringslederen er landets statsminister. I Danmark kaldes regeringslederen normalt statsministeren, mens han i et præsidentielt system som for eksempel Nicaragua kaldes præsident. DEMOKRATIETS OPBYGNING Danmark er altså bygget op som et demokrati, hvor man har en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Den lovgivende magt er regeringen, som vedtager landets love og regler. Den dømmende magt, er den, der består af landets domhuse. Dommerne dømmer de mennesker, som ikke retter sig efter landets love og som dermed overtræder demokratiets regler. Den tredje og sidste magt er den udøvende magt. Det vil sige politiet, der udøver landets regler. De holder øje med, at landets love bliver overholdt, og fanger dem, der bryder dem. Demokratiet i Danmark er altså bygget op over en magttrekant, hvor der bliver flere og flere til at sikre demokratiet, jo længere man kommer ned i trekanten. Der er langt flere dommere, end der er medlemmer af regeringen, og der er mange flere politimænd, end der er dommere. Denne opbygning er den normale opbygning for et demokrati, og den har været sådan siden demokratiet startede ved grundlovens vedtagelse. magttrekanten 4 Grundloven Danmark har en lang tradition for demokrati. Siden 1849 har landet fungeret efter grundloven. Det er den, alle landets love er bygget op over, og man kan sige, at det er den, der fastsætter grundreglerne i landet. Da grundloven blev vedtaget, fik danskerne for første gang mulighed for at stemme til et folketing. Det var ved valget 4. december Grundloven blev sidst ændret i Dengang afskaffede man landstinget, der var en folkevalgt forsamling, hvor man kom med politiske forslag. Man beholdt i stedet folketinget, der havde samme funktion, men med færre mennesker og mere magt til at tage beslutninger. Folketinget eksisterer også i dag.

6 Folketinget Ordet folketing er en sammentrækning af Folkets Ting. Navnet skal forstås ganske bogstaveligt. Der er nemlig en forsamling, der består af folkevalgte politikere, der vælges for en 4-årig periode ved demokratiske valg. Alle voksne danske statsborgere kan frit og ved hemmelig afstemning stemme på den kandidat, de synes repræsenterer deres egne synspunkter bedst. Samtidig sikrer de basale demokratiske rettigheder som for eksempel ytringsfrihed, at alle - både politikere og borgere - kan komme til orde i en demokratisk debat. demokrati Et demokratisk samfund er et samfund, der er bygget op over, at flertallet bestemmer. Det vil sige, at befolkningen i samfundet stemmer med jævne mellemrum om, hvem der skal være deres leder. Alle dem, der sidder med magten i et demokratisk samfund, er valgte af befolkningen. I Danmark sidder disse personer enten i Folketinget, i Regionsrådene eller i Kommunalbestyrelserne. Det er også en vigtig del af et demokrati, at alle borgere bidrager til samfundet ved at betale skat. Denne skat betaler en række ydelser som sundshedsvæsen, infrastruktur (veje, toge og busser), ældrepleje, børnepasning osv. Det er meget forskelligt fra land til land, hvor høj skatten er, og hvor meget den betaler for folk. Pressens rolle En vigtig del af en demokratisk debat er en fri og uafhængig presse. Fordi regeringen ikke ejer og dermed ikke kontrollerer nyhedsstrømmen i TV og aviser, er det muligt for den politiske opposition at komme til orde til hver en tid og forholde sig kritisk til den siddende regering. Den frie presse sikrer samtidig, at borgeren har mulighed for at få overblik over landets tilstand, idet enhver form for snyd og korruption kan blive stillet til debat i det offentlige rum. Af samme grund kan man indimellem læse om politikere, der kører spirituskørsel, om politikere, der bruger af offentlige midler til at forsøde deres eget liv, eller blot om politikere, der bliver grebet i ikke at have holdt, hvad de lovede i sidste valgkamp. Når denne slags sager kommer frem, stiller offentligheden kritiske spørgsmål, der kræver præcise svar. Hvis politikeren, der er under anklage, ikke kan svare ordentligt, kan han eller hun blive tildelt en såkaldt næse. Hvis sagen er meget slem, kan politikeren blive tvunget til at trække sig tilbage fra det politiske liv. 5 Pressefotografer, der interviewer en tilskuer i forbindelse med Bill Clintons besøg i Foto: Robert Braathen

7 Opgave Hvilket parti hører til hvilket logo? Skriv partiets navn ud for nummeret Demokrati på lokalplan Danmark er demokratisk - ikke blot på landsplan men også på lokalplan. Det betyder, at danskerne ikke bare stemmer om, hvem der skal sidde i regeringen, men også vælger politikere til både regional - og kommunevalg. Disse valg foregår dog ofte med en lavere stemmeprocent end det landsdækkende folketingsvalg. Men det gør dem ikke mindre relevante i den demokratiske proces. De er nemlig med til at sikre en stor del af danskernes indflydelse på samfundets forvaltning helt ned på lokalt plan. Partierne Danmark har traditionelt fire store partier. Disse har deres rødder i forskellige interessegrupper i samfundet. For eksempel udspringer Socialdemokratiet af arbejderklassen. De fire gamle partier i Danmark er Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet. De er alle fra slutningen af 1800-tallet med undtagelse af Det Konservative Folkeparti, der er fra det 20. århundredes begyndelse. Senere er andre partier blevet stiftet, blandt andet Socialistisk Folkeparti (1953), Centrumdemokraterne (1973), Kristendemokraterne (det tidligere Kristeligt Folkeparti, 1970), Enhedslisten (1989) og Dansk Folkeparti (1995). Hvert parti fører sin egen politik, og der er populært sagt noget for enhver smag, hvilket er med til at sikre en høj stemmedeltagelse ved de danske valg. Læs også: Korruption, Demokrati i Nicaragua, Kommunefænomenet og Velfærdssamfundet. Opgave Arbejd sammen to og to. Find de politiske partiers programmer på nettet og placer dem på en ideologisk skala fra højre til venstre. Præsenter resultaterne for hinanden. Diskuter i fællesskab, hvilken rolle internettet spiller i den frie presse. Hvilke muligheder og problemer kan der være ved at benytte internettet? I Nicaragua er der kun , der benytter internettet. Diskuter, hvilke problemer der kan være forbundet med at kun ud af en befolkning på 5.1 millioner benytter internettet. 6

8 DEMOKRATI I NICARAGUA Nicaraguas præsident i 2005 hedder Enrique Bolaños Geyer. Han tilhører den borgerlige fløj og blev valgt ved et demokratisk præsident- og parlamentsvalg i Da der er valg hvert 5. år, vil han sidde på posten indtil valget i I opposition til ham står det venstreorienterede sandinistparti, der vandt magten ved det første frie demokratiske valg efter revolutionen i Da havde de allerede sidde på magten siden 1979, hvor de tog den, efter at have vundet en to år lang borgerkrig. Men i 1990 tabte sandinistlederen Daniel Ortega til en bred borgerlig sammenslutning domineret af det liberale parti (PLC). Demokrati en tillidssag Politiske spil i alle lande handler om tillid. Tillid til de politiske partier og ikke mindst tillid til præsidenten som person og hans ideer. Det kan dog være svært at lade sig overbevise om, at en præsident som Bolaños nu også altid spiller med åbne kort. Problemet er, at den politiske fløj, som han er en del af, igennem årene har skabt avisoverskrifter og gjort sig mere berygtede end respekterede for sine politiske metoder. Sandino og Somoza Da sandinisterne i juli 1979 rykkede ind i hovedstaden Managua, afsluttedes samtidig mere end 40 års diktatur. Diktatoren Somoza og hans familie havde siden 1936 været ved magten i Nicaragua. Ved diktaturets start var familien fattig, men gennem årene byggede de en formue op, der ved afslutningen i 1979 var på mere end 500 millioner dollars. Familien ejede både fabrikker, flyselskaber, mejerier, TV-stationer og meget andet. Samtidig var store dele af landets frugtbare jord ligeledes i hænderne på Somoza-familien. Kort sagt ejede Somoza-familien stort set alt af værdi i Nicaragua, og da Somoza blev sat af magten og hans diktatur faldt, forsvandt mange af de midler, han og hans familie rådede over, med dem, da de flygtede ud af landet. DIKTATUR ELLER DEMOKRATI? Et diktatur er en magtform, hvor én person, diktatoren, sidder på magten og bestemmer alt. Hans ord er lov ligegyldigt hvor mange, der er imod deres indhold. Diktaturer indbefatter ofte store hære, der sætter hårdt ind overfor oprørere, der siger diktatoren imod. Et demokrati er derimod et system, hvor flertallet bestemmer. Det betyder, at borgerne med jævne mellemrum stemmer om, hvem der skal være deres leder. Det er en del af demokratiet, at der er ytringsfrihed, hvilket betyder, at man altid må sige sin mening også selvom den er anderledes end regeringens. 7 Nicaraguas diktator Anastacio Somoza, hvis familie regerede fra , hvor de blev væltet fra magten af Sandinisterne.

9 Sandinisterne overtog i 1979 styringen af et dybt forgældet land efter to hårde år med borgerkrig, og udfordringerne var mange for den nye befrielseshær. En større genopbygning af landet måtte iværksættes, og ikke mindst måtte der gennemføres en række tvingende nødvendige reformer af blandt andet fordelingen af jord. Sandinisterne var ikke blide mod deres modstandere. De igangsatte en kraftig udbygning af staten, så de mange fattige nicaraguanere fik adgang til blandt andet skole og sundhedsvæsen. Men udvidelsen skete på bekostning af de borgerlige, der mente at deres private ejendomsret var truet. Frygten for et nyt diktatur lurede hele tiden i befolkningens bevidsthed, og der skulle heller ikke gå lang tid, før det atter kom til væbnede kampe mellem sandinister og de fortrængte Somoza-tilhængere, de såkaldte Contras, der var imod sandinisternes socialistiske styreform. Det kom til mange kampe, og mange civile blev dræbt under den 10 år lange borgerkrig i Nicaragua. Dette billede er taget i året før Somoza blev frataget magten, og Sandinisterne prøvede at indføre et socialistisk system. Foto: Olivier Reboot SOCIALISME Socialismen er en styreform, der er bygget op omkring, at alle skal være lige og have samme vilkår. Der er derfor ikke nogen, som må eje meget mere end andre, og man skal dele om det, man har. Kommunismen er et eksempel på en socialistisk styreform. Mange partier bygger deres politik på socialistisk tankegang, men kombinerer den med viden om kapitalisme og markedskræfter for at gøre den mere relevant i et demokratisk samfund. Det danske parti SF eller Enhedslisten er eksempler på den slags partier i Danmark. Mod frie valg I 1981 blev Ronald Reagan præsident i USA, og han indførte en handelsblokade mod Nicaragua. Han holdt med Somozas gamle tilhængere, og gav dem våben og sendte specialuddannede CIA-styrker ind i kampen mod de socialistiske sandinister. Omkostningerne var høje for begge fløje. Alligevel viste det nicaraguanske folk ved det første frie demokratiske valg i 1984, at de gerne ville have et socialistisk samfund frem for en borgerlig fløj. Dette passede hverken regeringen i USA eller den borgerlige opposition, som begge fortsatte sin modstand mod det politiske styre i landet indtil valget i Sandinisterne taber magten til højrefløjen Ved valget i 1990 havde USA formået at mobilisere én samlet borgerlig koalition, der kunne stille op over for sandinisterne. Alle meningsmålinger pegede på et genvalg af sandinisterne, men efterhånden som stemmerne blev talt op, viste det sig, at de borgerlige partier havde vundet - endda stort - i de fleste valgkredse til stor overraskelse for både sandinisterne og den brede borgerlige sammenslutning. Siden da har højrefløjen med større eller mindre støtte fra USA vundet valget i såvel 1996 med Arnoldo Alemán som præsident, og i 2001 med den nuværende Bolaños som præsident. 8

10 Tilliden til især Alemán som præsident var meget lille, fordi han som præsident for et af verdens fattigste lande anlagde dyre asfalterede veje mellem sine private boliger, berigede sig selv og sin familie med statens midler, og desuden forsømte at deltage konstruktivt i genopbygningen af landet efter orkanen Mitch i 1998, hvor over 4000 mennesker blev dræbt. Opgør med fortiden Siden diktaturet faldt og Somoza flygtede ud af landet med alle statens midler, har højrefløjen haft et problem med troværdigheden i befolkningen. Denne fløj, der siden borgerkrigen er blevet støttet af USA, er aldrig blevet stillet til regnskab for de forbrydelser som blev begået under borgerkrigen eller for deres åbenlyse korruption. Det er USA til gengæld. I 1986 dømte Den internationale Domstol i Haag USA som skyldig i at have forvoldt skade på Nicaragua og dets folk. Men USA s regering har aldrig accepteret dommen, og har derfor aldrig set sig selv som erstatningspligtig. Derfor er der heller aldrig blevet betalt erstatning til Nicaragua. Det er denne form for mangel på demokrati og retfærdighed i det politiske system, der hæmmer det nicaraguanske folks tro på demokrati som en mulig vej ud af nød og elendighed. De nulevende generationer i Nicaragua har aldrig kendt til andet end korruption, krig og politisk rænkespil, og et velfungerende demokratisk system synes derfor at have lange udsigter i det fattige land. Læs også: Korruption, Nicaragua i globalt perspektiv, Demokrati i Danmark Opgave Drøft i klassen, hvad de væsentligste forskelle på dansk og nicaraguansk demokrati er. Opgaven kan evt. løses i forlængelse af teksten om Demokrati i Danmark. Det er årelange erfaringer med politikere, der er uden respekt for demokratiets spilleregler, der har resulteret i, at den nicaraguanske befolkning ikke stoler på, at de gennem et demokratisk samfund kan komme ud af deres nød og elendighed. De er for vant til, at politikerne skummer fløden og ikke tager ansvar for deres handlinger. Foto: Olivier Bettom,

11 KOMMUNEFÆNOMENET Selvom både Danmark og Nicaragua er bygget op som demokratiske samfund, er der stor forskel på, hvordan disse demokratier fungerer. Når vi som danskere går ind og støtter den demokratiske udvikling i et andet land gennem projekter, som det for eksempel er tilfældet i Nicaragua, er det derfor vigtigt, at vi har en forståelse for, at der I Nicaragua er en anderledes opfattelse af, hvad demokrati er, end i Danmark. Der er også stor forskel på, hvordan det demokratiske samfund fungerer i praksis i de to lande. Som danskere kan vi derfor heller ikke forvente, at vi blot kan give regeringen i Nicaragua penge, og så vil pengene blive brugt til den demokratiske proces, vi synes er den rigtige. Hvis vi gerne vil støtte udviklingen af et demokratisk system, der ligner vores, må vi i stedet gå ind og arbejde konkret med udviklingen af en demokratisk proces ved at sende folk ud og hjælpe i de lokale egne af landet. Et af de projekter, som der bliver brugt meget energi og mange kroner på i Nicaragua, er opbygningen af kommuner. Dette er et vigtigt projekt, fordi kommunerne og de funktioner, de kan varetage, er meget vigtige for at etablere et velfungerende samfund. EN KOMMUNE En kommune er en mindre politisk, geografisk og organisatorisk instans. Det betyder, at en kommune er et politisk organ, der organiserer en række velfærdsydelser i lokalsamfundet såsom hjemmehjælp, børnepasning, skoler og lignende. Kommunerne udgør altså en stor del af det danske velfærdssamfund og varetager mange af de opgaver, som vi forbinder med det offentlige system. 10 Kommuner som demokratiske garanter I Danmark er kommunerne vigtige, fordi de på den ene side er styret af staten, men på den anden side samtidig er præget af beslutninger fra de politikere, som befolkningen i det lokale område har valgt. På den måde kommer en del af magten til at ligge ude i landets kommuner, og det muliggør, at lokale behov og ønsker i højere grad imødekommes. Når der skal tages beslutninger om, hvordan de offentlige tilbud, som folk bruger hver dag, skal fungere, sker det på et politisk niveau, hvor borgerne har mulighed for at gøre indsigelser. Det vil sige, at hvis kommunen eks. vil nedlægge en skole eller bygge et nyt plejehjem, så kan borgerne sige deres mening om det. I Danmark har vi siden kommunereformen i 1970 haft 275 kommuner. Det tal blev med den nye kommunalreform i 2005 reduceret til 98. Hver kommune ledes af en borgmester, og han vælges sammen med en kommunalbestyrelse ved et valg hvert fjerde år, der altid foregår på den tredje tirsdag i november måned.

12 hvad bruges kommuneskatten til? Det er vigtigt for os i Danmark, at de kommunale politikere udfører beslutningsarbejdet i vores nærområde. Faktisk har undersøgelser vist, at tilliden til lokalpolitikere i Danmark ofte er større end tilliden til folketingets politikere. Denne tillid afhænger dog ligesom hos de folkevalgte i folketinget af, at kommunalpolitikeren kan leve op til en række moralske forpligtigelser over for borgerne. Hvis ikke kommunalpolitiker følger det sæt af demokratiske spilleregler, der regnes for de gængse i Danmark, genvælges han ikke af borgerne. Kommunernes arbejdsopgaver Kommunerne i Danmark tager sig af vidt forskellige arbejdsopgaver. Det er for eksempel kommunen, der sørger for grunduddannelses- og kulturområdet. Det vil sige, at det er kommunernes ansvar, at folkeskolerne fungerer, og at der er kulturelle tilbud til børn og voksne. Kommunerne tager sig også af arbejdsmarkedet i det lokale område, af infrastrukturen altså veje, parker, o. lign. - og miljøplanlægning. Kommunen har altså ansvaret for rigtig meget af det, der kaldes velfærdsydelser, da også social- og plejeområdet som pasning af børn og ældre også hører ind under kommunens arbejdsområde. Borgerne i den enkelte kommune har i stor udstrækning mulighed for at få indflydelse på forskellige kommunale områder. Udover at stemme til kommunalvalgene hvert fjerde år, kan borgerne melde sig til bestyrelser i skoler, daginstitutioner, plejehjem og lignende, og det er der flere og flere, der gør. Når der skal tages store beslutninger i en kommune, bliver der oftest holdt borgermøder, hvor borgerne kan komme og sige deres mening omkring planerne. Det er altså i kommunerne, danskerne har størst mulighed for demokratisk indflydelse og for at blive hørt af politikerne. Kommunerne er på den måde meget vigtige for danskernes indflydelse på det samfund, de er en del af. Tilbud til alle Det er naturligvis sådan, at når kommunerne klarer så mange opgaver, så kræver det en masse penge. Et kommunalt velfungerende system kræver derfor, at borgerne betaler deres kommuneskat. En del af udgifterne dækkes af staten, men kommunerne i Danmark er afhængige af, at borgerne selv indbetaler til kommunen. Faktisk så meget, at Danmark er internationalt kendt for en høj grad af egenfinansiering. Det vil sige, at man betaler en vis del af sin løn til kommunekassen, der så forsøger at omfordele midlerne og sørge for, at alle har mulighed for at bruge og få adgang til de tilbud, de har behov for - lige meget hvor meget man får i løn. Det betyder for eksempel, at folk med børn, der ikke har ret mange penge, kan få en billig eller gratis plads i vuggestue og børnehave, mens folk med gode jobs og god løn betaler mere for at få deres børn passet. 11

13 De danske kommuner skal altså sørge for, at der er offentlige tilbud til alle, ligegyldigt hvor rige eller fattige de er. Derfor er det en vigtigt for kommunernes overlevelse, at alle betaler en bestemt procentdel af deres løn til kommunen. På den måde giver alle proportionalt lige meget af de penge, de har. Når det til gengæld kommer til, hvor meget hjælp man kan få af systemet, fungerer de danske velfærdsydelser uden hensyn til, hvor mange penge modtageren har. Fordi man betaler mere i skat, får man altså ikke flere goder. Det er nemlig en central del af det danske velfærdssystem, at goderne via skatten omfordeles til dem som er mest trængende. Kommunen i Nicaragua Nicaragua er tre gange så stort som Danmark, og er inddelt i 152 kommuner. Kommunerne i Nicaragua ligner ikke de danske kommuner ret meget. Det skyldes ikke mindst, at de nicaraguanske kommuner ikke har ret mange penge og ikke har effektive måder at få flere på. Problemet er, at borgerne i Nicaragua ikke er særlig villige til at betale skat - hvis de overhovedet har penge at betale af! Når de ikke betaler skat til kommunen, er der derfor heller ingen penge at køre skoler, daginstitutioner og plejehjem for. Der er heller ikke penge til understøttelse af de arbejdsløse og fattige. Disse svage grupper, der ikke ejer noget jord og har dårlige muligheder for at få job, er derfor meget fattige. Opgave Læs artiklen Miljøundervisning med sidespring fra Jyllands-posten den 29/11-04, og diskuter i klassen, hvordan et undervisningsprojekt kan være gavnligt for den demokratiske proces. Der er mange grunde til, at nicaraguanerne ikke har lyst til at betale skat til deres kommuner. En af dem er, at borgerne ikke traditionelt har været vant til at betale skat. En anden grund er, at nicaraguanerne igennem lang tid har levet under korrupte politikere, der brugte pengene på sig selv i stedet for at forbedre landet. Deres tiltro til, at deres penge bliver brugt forsvarligt, er derfor meget lille. Denne tiltro bliver ikke bedre af, at politikerne både i regeringen og kommunerne ofte er korrupte og snyder, hvor de kan. Dette hænger til dels sammen med, at politikere og offentlige ansatte er meget lavtlønnede, og derfor heller ikke har ret meget at gøre med. Naturen og politikerne Situationen omkring naturreservatet Indio Maíz i El Castillo kommunen i det sydøstlige Nicaragua er et godt eksempel det politiske kaos i landet. Denne kommune ligger i området lige op til naturreservatet i det, der kaldes bufferzonen. Det er i det område, den store grønne Ara lever og er truet. Problemet er, at Nicaraguas miljøministerium MARENA ikke vil have, at folk bor i Indio Maíz, da det jo er et fredet område efter internationale standarder, hvor man ønsker at beskytte dyr og planter. Men på trods af denne nationale beslutning har den liberale borgmester i El Castillos kommunen opfordret befolkningen til at bosætte sig i det fredede reservat. Han har oven i købet lovet bosætterne, at de kunne få skøder på den jord, de besætter. Et politisk løfte, som skaffede ham stemmer. Nogle nicaraguanere vil nemlig gerne bosætte sig i nationalparken, sælge træerne og dyrke jorden. Andre mener, at reservatet er vigtgit for at bevare dyrene og det rene drikkevand. Læs også: Decentralisering, Demokrati i Danmark, Demokrati i Nicaragua. 12

14 VELFÆRD En af de store forskelle på dansk og nicaraguansk demokrati er mængden af velfærdsydelser, der tilbydes i de to lande. I Danmark fødes vi på hospitaler uden brugerbetaling. Vi fødes samtidig også ind i et samfund, hvor social service og høj levestandard er en selvfølge. Vores samfund er bygget op over tilbud om vuggestuer, børnehaver, folkeskoler, fritidsordninger, aktiveringsordninger, SU-betalte uddannelser, gratis læger, offentlig sygesikring, børnechecks, ældrechecks, pension, plejehjem for ældre, osv. Men hvad er velfærd? Hvordan er den startet? Og hvordan kan staten overhovedet finansiere den lange række af offentlige ydelser? Velfærd set i et historisk lys Forklaringen på hvordan Danmark har fået et velfærdssamfund, ligger i den historiske udvikling i vores land. Velfærden i Danmark er et produkt af, at nogle historiske ændringer har tvunget skiftende regeringer til at foretage indgreb for at sikre befolkningens velfærd og støtte danskernes mulighed for at arbejde. Disse indgreb var nødvendige, hvis staten fortsat skulle kunne forvente støtte og opbakning fra flertallet af borgerne, og hvis landets befolkning skulle leve med en vis standard. Danmark er på den måde et mønstereksempel på velfærd. Derimod er velfærd, sådan som vi forstår det, så godt som ikke-eksisterende i Nicaragua. Af samme grund vil velfærd og dets betydning for demokratiet her blive forklaret ud fra et dansk synspunkt. Danmark har været et landbrugsland lige så længe, som de historiske optegnelser går tilbage. VELFÆRD Når man snakker om velfærd i forbindelse med samfundsorganisering betyder begrebet, at staten sikrer, at borgernes grundlæggende almentmenneskelige behov er dækket. Det vil sige, at befolkningens liv og sundhed samt muligheden for at få mad, husly, uddannelse og arbejde er sikret af statens instanser. Alle disse behov bliver varetaget af offentlige enheder som politi og sygehuse og gennem kommunale tilbud som bistand, almentnyttige bolige, skoler og arbejdsformidlinger. Alle disse offentlige ydelser udgør tilsammen et system, der skal sikre, at alle danskere har det godt, og at ingen lever under fattigdomsgrænsen. Danskerne levede igennem århundrede efter, at agerbruget blev indført, stort set kun af at dyrke jorden. Ved at handle med landbrugsprodukter og naturprodukter som fx fisk, salt og skind, fik de adgang til importerede varer som glas og ædelmetaller og kunne på den måde få fat på ting, de ikke selv kunne producere. I slutningen af det 19. århundrede gennemgik Europa imidlertid en industrialisering, hvor mange blev ansat på fabrikker som arbejdere i stedet for at leve af landbruget. Der skete derfor en befolkningsvandring, hvor folk flyttede fra gårdene på landet og ind til byerne, hvilket skabte en ny klasse i samfundet bestående af industriarbejdere. De blev mødt af en kummerlig tilværelse i byerne, hvor deres eneste forsikring for overlevelse var muligheden for at arbejde på en af byens fabrikker. 13

15 Det blev klart, at en eller anden form for hjælp fra det offentlige måtte etableres, hvis disse arbejdere også i perioder med mangel på arbejde skulle kunne overleve. Den nye arbejderklasse dannede fagforeninger og stiftede anført af Luis Pio, Harald Brix og Paul Geleff også et nyt parti i 1878: Socialdemokraterne. Dette skabte politisk pres på den siddende regering, som så sig nødsaget til at indføre reformer. I 1924 kom socialdemokratiet for førstegang til magten og Thorvald Stauning blev statsminister. Regeringen indførte allerede i slutningen af 1800-tallet fattigloven og loven om sygekasser. Disse to love beskyttede de fattigste og sikrede dem støtte, hvis de blev syge og ikke længere kunne arbejde. Parallelt med disse første forsigtige tiltag til sikring af fattige arbejdere voksede fagbevægelsernes og arbejdernes krav om bredere sikring på arbejdsmarkedet, og i 1933 indgik Venstre og Socialdemokratiet et forlig om en egentlig sociallovgivning. Det blev på længere sigt fulgt op af en række andre tiltag, hvoraf loven om folkepension fra 1956 og loven om bistandshjælp fra 1976 er blandt de største. Imellem 1953 og 1965 steg antallet af børn, der bliver passet ude, med 500 procent, og idag er det ganske normalt, at danske børn bliver passet i institutioner fra de er ca. et år. Ældreplejen er en stor del af det danske velfærdssystem i form af plejehjem, hjemmehjælp og folkepension. Fremvæksten af en velfærdsstat som den, vi har i Danmark, er altså opstået på grund af nogle samfundsmæssige forhandlinger og social mobilitet. Den er afhængig af et tæt sammenvævet netværk af sociale organisationer, politiske forbindelser og en stærk tro på demokratiets goder. Set i det lys er det måske mere forståeligt, hvorfor et land som Nicaragua ikke har nogen udbredt grad af velfærd i år Kampen mellem fagforeninger, jordejere og fabriksejere kører stadig i Nicaragua. Mange bønder har stadig ikke fået skøde fra staten på den jord, de dyrker, og uden skøde har de kun få rettigheder. I Nicaragua er det stadig ganske få meget rige familier, der ejer størtedelen af jorden i landet. Og disse familier viser ikke stor interesse for at ændre samfundets vilkår. Landets politikere har også en ubehagelig tendens til ofte at arbejde mere for sig selv og egen vinding end for folkets gode, og det har svækket befolkningens tro på demokratiet. Velfærden har derfor meget dårlige betingelser for at vokse sig stor i et land som Nicaragua. 14

16 Hvem betaler for velfærden? Selvom de danske forbrugerne betaler nogle af udgifterne til såvel dagplejepladser, medicinforbrug, tandlægebesøg og meget andet, er der stadig en stor del af udgifterne, som staten betaler. Danskernes brugerbetaling dækker altså kun en del af udgifterne, mens staten klarer resten. Den ordning kan kun lade sig gøre, så længe alle danskere betaler deres skat. Hvis 50 % af danskerne pludselig holdt op med at indbetale skat i et år, sådan som det var tilfældet i Nicaragua, ville en del af Danmarks sociale struktur smuldre fra den ene dag til den anden. Men den manglende børnepasning er kun ét ud af mange onder, der ville også opstå andre problemer i kølvandet på den manglende indbetaling af skat. Der ville fx mangle penge til bistandshjælp. Man ville blive nødt til at indføre af brugerbetaling i skolerne. Der ville heller ikke være råd til gratis busser for skolebørn. Der ville blive dårligere infrastruktur, færre penge til politi og fængsler, og så videre. Listen af fordele ved et skattefinansieret system som det danske er lang, og det er klart, at vi som danskere synes, at nicaraguanerne ville kunne vinde ved at opbygge et lignende system. Men så længe befolkningen ikke har tiltro til politikernes velvilje, og så længe de demokratiske institutioner som eksempelvis kommuner - ikke fungerer, vil det ikke være muligt at skabe et sådant system. En skattebaseret indsamling og omfordeling af midlerne i landet vil derfor lade vente på sig. Læs også: Fattigdom, Demokrati i Danmark, Korruption. Hvis ikke danske forældre fik støtte til dagpasningen af deres børn, ville store dele af det danske samfund falde sammen, fordi mange forældre så ikke ville have råd til at få deres børn passet ude. Forestil dig en situation, hvor dagplejeordningen pludselig ikke længere fik statslig støtte, og forældrene derfor skulle betale hele beløbet fra dag til dag. En familie med 2 børn ville så pludselig ikke have råd til at benytte sig af ordningen. Mor ville blive nødt til at sige sit arbejde op og blive hjemme hos børnene. Det ville samtidig betyde, at én person mindre betalte skat til staten, hvilket igen ville give færre penge til statskassen. Der ville pludselig heller ikke være penge til en plejehjemsplads til familiens bedsteforældre. De ville nu blive nødt til at flytte hjem til familien. Her ville de kunne tage sig af en del af pasningen af de to små, mens moren atter ville kunne få tid til at arbejde lidt. Til gengæld ville familien få to munde mere at mætte og færre kvadratmeter hver at brede sig på. Opgave Lav hver især en liste over de ting i jeres hverdag, som I forbinder med velfærd. Det kan være gratis skolebus, skoletandlæge, de gratis bøger i skolen, og så videre. Regeringen besluttede i 2002 at indføre et skattestop i Danmark, hvilket betyder, at kommunerne ikke må sætte skatten op, hvis de mangler penge. Det har resulteret i, at mange kommuner nu skal lave besparelser ved at skære i budgetterne. Gå sammen i grupper og diskutér, hvor I ville skære kommunestøtten ned og hvorfor. Find også på nye måder at få penge ind i kommunen på. (Det kunne være brugerbetaling, afgifter eller nye tilbud med økonomisk overskud. 15

17 KORRUPTION De nuværende generationer af voksne i Nicaragua har svært ved at tro på, at deres land nogensinde bliver demokratisk. De har aldrig oplevet andet end korruption, borgerkrig og politisk ustabilitet. De har mærket konflikterne og mangelsituationen i samfundet på deres egen krop, og de har derfor svært ved at give en del af deres sparsomme penge til regeringen. De tror simpelthen ikke på, at pengene bliver brugt til andet end politikerne selv. Før samfundet kan begynde opbygningen af et bæredygtigt demokrati, er det derfor en forudsætning, at de skyldige politikere undskylder offentligt og eventuelt retsforfølges. Nicaraguanerne vil ikke vende det blinde øje til og acceptere, at gerningsmændene går fri. Et retsopgør med fortiden er derfor en nødvendighed, hvis demokratiet skal have folkets fulde opbakning. KORRUPTION Når nogen er korrupt, betyder det, at vedkommende snyder for egen vindings skyld. Det kan eksempelvis være ved at tage imod eller giver bestikkelse eller ved at indføre love og regler, der tilgodeser én selv og ens familie. Det kan også bare være ved, at man tager nogle penge, som tilhører staten, og bruger dem på sig selv i stedet for befolkningen. Korruption som et af de voldsomste problemer Som danskere har vi svært ved at forestille os et system, der er så korrupt, at statsministeren bruger alle statslige midler på sig selv og sin familie, og at han ad omveje skaffer sig rettighederne til størstedelen af de produkter, der bliver produceret i Danmark. Vi kan med det samme forestille os de enorme avisoverskrifter, som det ville fremkalde over hele landet, hvis han alligevel gjorde det. Og vi ved, hvordan han ville blive fordømt af befolkningen, hvis det blev afsløret. 16 For mange mennesker verden over er korruption imidlertid en barsk del af den politiske hverdag. Korruption er et udpræget problem i diktatoriske stater, og det hænger fast i samfundet som et mén efter lang tids sygdom - også efter at diktaturet er blevet afløst af et demokrati. Det er sådan situationen er i dag i Nicaragua. Nicaraguanerne kan stadig huske, at Somoza-familien stak af fra landet i 1979 med alle pengene fra statskassen. Opfattelsen af højrefløjen som korrupt hænger derfor stadig ved den borgerlige fløj i nicaraguansk politik. Situationen bliver ikke bedre af, at andre højrefløjspolitikere, der er kommet til magten efter Somoza, også har brugt de statslige penge på sig selv i stedet for at bruge dem på den fattige befolkning. Specielt den højreliberale Arnoldo Alemán bliver husket for gennemgribende korruption. Gennem hans fem år ved magten brugte han statens penge på en stor mængde vennetjenester og sendte millioner af dollars lige ned i sin egen lomme. Alle pengene kom fra statskassen, og hans tyverier efterlod store huller i økonomien, som stadig gør en opbygning af landet stort set umulig. Har sandinisterne rent mel i posen? Sandinisterne er den venstreorienterede politiske fløj, der tog over efter, at diktatoren Somoza blev sat fra magten og diktaturet væltet. Men er de så den redning for nicaraguanerne, der kan få hele det korrupte politiske system til at blive lovlydigt? Desværre er svaret nej. Hvis deres ønske har været at rydde op i højrefløjens kaos af magtmisbrug og udnyttelse af den fattige befolkning, så har de selv belastende forhold med sig i bagagen, der stiller dem i et dårligt lys som landets ledende politikere. Tag for eksempel sandinisternes leder Daniel Ortega. Han kæmper med en sag om seksuelt misbrug af sin steddatter. På grund af sager som denne indgik sandinisterne i 2000 en aftale med deres politiske modstandere - den ledende højrefløj om, at de ikke ville lade rigsrevisionen undersøge hinandens ubehagelige sager. Man ville hellere lade om som, at intet var sket, mens de andre havde magten, end at risikere at blive afsløret selv.

18 Selvom den nye præsident Bolaños er et skridt i den rigtige retning for Nicaragua, er der dog stadig tvivlsomme områder i hans politik. Men træerne vokser jo som bekendt ikke ind i himlen, selvom det nogle gange kan virke sådan. Foto: Jørgen Peter Kjeldsen Bolaños og det nye årtusinde Da Bolaños overtog magten i 2001, blev en ny tilgang til tingene indført. Selvom Boloñas selv tilhører den betændte højrefløj, og selvom kongressens formand under Bolaños i 2001 hed Arnoldo Alemán, gik Bolaños med det internationale samfund i ryggen i gang med en kraftig oprydning i korruptionssagerne i sin egen fløj. Det var ikke let for Bolaños at få orden i sagerne og få straffet de skyldige. Eksempelvis kunne Alemán ikke blive straffet, fordi han var formand for kongressen og leder af landets liberale parti. Han kunne godt blive dømt, men ikke tvinges til at modtage sin straf. Derfor blev han siddende på posten som formand indtil december 2002, hvor han blev sat i husarrest for alvorlige anklager om misbrug af magt og korruption. 17 Som præsident har Bolañas gjort meget for demokratiet i sit land. Han har kæmpet for at komme korruptionen til livs. Om befolkningen synes, at han har gjort et godt stykke arbejde er svært at give et endegyldigt svar på. Normalt ville en sådan afgørelse komme, hvis præsidenten bliver genvalgt ved det efterfølgende valg. Men i Nicaragua kan en præsident ikke sidde i mere end én valgperiode. Resultatet af et sådant valg kunne ellers være spændende. Man kan nemlig ikke udelukke, at den menige nicaraguaner vil spørge til, hvordan Bolaños i sin tid kom til magten og lade dette have indflydelse på sin stemmeseddel. Bolaños førte valgkamp med kraftig støtte af sin partifælle Arnoldo Alemán, og spørgsmålet er, om hans egen vej til magten i forlængelse heraf er lige så beskidt som de sager, der blev ført mod Alemán. En prøvning af Bolaños metoder ligger måske øverst på visse vælgeres ønskeseddel, men den indgåede pagt fra 2000 mellem sandinisterne og højrefløjen betyder, at ingen andre politikere graver i det. På den anden side kan man også se Bolaños arbejde i et positivt lys og håbe, at nu hvor der er ryddet op, så kan pagten hjælpe til, at Nicaraguanske politikere formår at bilægge stridighederne og beskyldningerne om korruption og i stedet føre landet ind på et mere regelret spor. Læs også: Demokrati i Nicaragua. Opgave I mange latinamerikanske lande har tidligere politikeres forbrydelser været en forhindring for indførelsen af demokratiet. Chile er et godt eksempel. Her har diktator Pinochet længe været en eftertragtet mand. Især den spanske dommer Baltzasar Garzón har forsøgt at få Pinochet udleveret til retsforfølgelse i Spanien. Tal i klassen om fordele og ulemper ved et retsopgør som skridt på veje til et demokrati. Find evt. mere materiale på internettet. Filmen Amor y Sombra, baseret på en roman af Isabel Allende, fra 1993 kan give et billede af situationen i Chile.

19 FATTIGDOM Nicaragua hører til verdens fattigste lande. Den gennemsnitlige løn pr. nicaraguaner er ca. 300 kr. om måneden. Det er meget lidt. Til sammenligning er en dansk månedsløn på ca tusinde kroner. En rapport fra 1991 afslørede, at knap 70% af befolkningen i Nicaragua lever i fattigdom, og at 15% lever i det, der kaldes ekstrem fattigdom. Når man lever i ekstrem fattigdom har man under 1 dollar at leve for om dagen. Det er ca. 5 kroner. Et massiv nødhjælpsindsats og udviklingsbistand kommer hvert år landet til gode. I det internationale samfund er der stor interesse for at nedbringe mængden af mennesker, der hver dag lever uden at få dækket deres allermest basale behov. En af grundene til, at det er så vigtigt, at få udryddet den store fattigdom i landet er, at vejen til et stabilt demokratisk samfund, en holdbar industri og en fremtid for Nicaragua på de internationale markeder først og fremmest udspringer af en reduktion af fattigdommen. fattig og rig At begynde et sted... Det er derfor ikke usædvanligt, at eksempelvis miljøorganisationer laver fattigdomsbekæmpelse, før de tager sig af miljøet. Fattigdom går tit ud over naturressourcerne, fordi menneskene simpelthen ikke har råd til at passe på naturen, når de ikke engang har penge til at leve for. Hvis man gerne vil reducere presset på miljøet, må man derfor forbedre befolkningens levevilkår først. Demokrati i skyggen af fattigdom ANALFABETISME Når man er analfabet, betyder det, at man ikke kan læse, skrive eller regne. Analfabetisme er et stort problem, fordi en analfabet har meget svært ved at have et arbejde i en by, da de fleste jobs indebærer, at man skal skrive, regne eller læse i en eller anden grad. Analfabetisme Fattigdom skaber forhindringer for andre instanser i Nicaragua end miljøet. Et af problemerne er, at det er meget svært for nicaraguanerne at få indført af et pålideligt og velfungerende demokrati. Fattigdommen i landet bærer en stor del af skylden for dette. For eksempel er fattigdom skyld i stor analfabetisme, og i 2002 kunne hver tredje voksen ikke læse. Det vil sige, at hver tredje nicaraguaner ikke var i stand til at læse sine egne demokratiske rettigheder, hvilket gør det vanskeligt for dem at deltage aktivt i de demokratiske beslutningsprocesser som eksempelvis et valg. Selvom grundskolen og mellemskolen i Nicaragua er gratis, dropper de socialt svageste elever ud. Oftest bliver de taget ud af skolen af forældrene, fordi der er brug for deres arbejdskraft i hjemmet. For dem, som bliver tilbage i klasselokalerne, er forholdene dårlige. Der mangler ofte kridt, bøger og andre materialer, og ofte er klasselokalerne overfyldte af elever. Det er er derfor en meget lille del af den nicaraguanske befolkning, der har en god uddannelse. Hjemløse børn En anden konsekvens af fattigdommen er, at der er et stort antal børn, der ikke har nogen far eller mor, der kan forsørge dem, og som derfor lever som hjemløse på gaden. De har ofte ingen anden mulighed for at tjene penge end ved at prostituere sig, begå kriminalitet eller arbejde for firmaer, der benytter børnearbejde i produktionen. Disse børn ender ofte i de slumkvarterer, som ligger i de store byer som eksempelvis hovedstaten Managua. I 18

20 disse kvarterer gælder det først og fremmest om at overleve i flokken af hjemløse. Ikke sjældent sniffer de unge lim eller cement for psykisk at klare det hårde liv på gaden. Flere hjælpeorganisationer forsøger at hjælpe disse børn og unge ud af deres problemer igennem forskellige beskæftigelsesprojekter. Formålet er, at de bliver bevidste om deres værd som mennesker og kommer tilbage på sporet af et normalt liv, hvor de kan klare sig og blive demokratiske medspillere i landet. Fattigdomsreducerende miljøbevidstgørelse Alle hjælpeorganisationer er på den ene eller anden måde tvunget til at forholde sig til fattigdomsspørgsmålet, før de kan afhjælpe et andet relevant problem i Nicaragua. Det gælder også for Verdens Skove, der arbejder med bevarelse af regnskoven. Fordi fattigdomsproblemet er så stort, har Verdens Skove siden 1999 arbejdet med at gøre børn og unge i El Castillo-kommunen bevidste om miljøet. En del af undervisningen består fx i at børn og unge lærer om personlig hygiejne. Det sker ud fra den opfattelse, at hvis man ikke er i stand til at tage ordentlig vare på sig selv, hvordan skal man så tage vare på naturen. Når de unge lærer at tage hånd om sig selv og den natur, de færdes i, forvaltes de naturlige ressourcer og bruges bedre på længere sigt. Det sker, fordi de unge er med til at passe på dem som følge af deres undervisning og miljøbevidstgørelse. BÆREDYGTIGHED Når noget er bæredygtigt, indebærer det, at produktet er produceret på en sådan måde, at økonomien hænger sammen i hele produktionskæden, samtidig med at det hele foregår på nogle betingelser, hvor naturen ikke overudnyttes. Helt konkret betyder det, at den bonde, der eksempelvis har dyrket kakaobønnerne, får en god pris for sine bønner, så han kan leve af at dyrke dem. Han er til gengæld underlagt at hensyn til miljøet og til arbejdsforholdene for sine medarbejdere, hvis han har nogle. Disse regler betyder ofte, at varen i sidste ende koster forbrugeren et par kroner mere, men til gengæld ved man så også, at man køber et produkt, der er fremstillet under hensyn til miljøet og under ordentlige forhold. I Danmark er der to mærker for bæredygtigt producerede varer. Hvis man skal købe mad, skal man kigge efter Max Havelaar-mærket. Hvis man skal købe ting af træ eller papir, skal man kigge efter FSC mærket. Begge mærker er meget vigtige, da de produkt-typer, de sidder på, typisk er ting, der netop kun kommer fra de fattigste lande og hvor bønderne ofte får dårlige priser for deres råvarer, og hvor naturen lider under produktionen. 19