Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere."

Transkript

1 A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling en midlertidig løsning eller et strategisk valg. Langdistancependlere defineres i notatet som personer, der har en afstand på over 50 km fra bopæl til arbejdsplads. Analysens hovedkonklusioner Fra 2001 til 2012 er andelen af langdistancependlere steget fra 5,3 pct. til 7,4 pct. Pendlingsafstanden for langdistancependlere er ligeledes steget i perioden. I 2012 pendlede en fjerdedel af alle langdistancependlere over 150 km. Den 4. august 2014 Sags ID: PRJ Dok.ID: Nadja Christine Andersen Telefon Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/24 Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. To tredjedel af alle nye langdistancependlere kan to år efter ikke længere kalde sig selv langdistancependlere, da de har fået under 50 km på arbejde. Det indikerer, at langdistancependling oftest er en midlertidig løsning. Det er især langdistancependlere bosat i Hovedstadsområdet, der to år efter ikke længere pendler over 50 km. 62 pct. af de nye langdistancependlere, der har fået under 50 km i løbet af to år, har i perioden skiftet arbejdsplads. Knap 50 pct. er flyttet og 30 pct. har ikke længere et job.

2 Indhold 1. Indledning Analyse af langdistancependlere Udviklingen i pendlingsafstanden Geografisk pendlingsmønster Karakteristik af langdistancependlere Analyse af varigheden af langdistancependling Identificering af nye langdistancependlere Karakteristik af nye langdistancependlere Pendlingsafstanden de efterfølgende år Karakteristik af personer, der to år efter ikke er langdistancependlere Branchetilknytning

3 1. Indledning I sammenligning med vores nordiske naboer har vi relativt korte geografiske afstande. Det muliggør i højere grad pendling til studier og arbejde på tværs af kommunegrænser, og det mindsker forskellene mellem hovedstadsområdet og den øvrige del af landet pct. af de 2,7 millioner beskæftigede i Danmark pendler til og fra arbejde, jf. figur 1.1. Pendlingen forbedrer matchningen på arbejdsmarkedet, og det bidrager også til flere muligheder for bosætning i forskellige dele af landet. Pendlingen knytter kommunerne sammen. Især langdistancependling er med til at binde landsdelene tætter sammen. 7,4 pct. af de beskæftigede pendler mere end 50 km fra bopælsadresse til arbejdsadresse, jf. figur 1.1. Andelen har været stigende de sidste 10 år, jf. figur 1.2. Figur 1.1 Fordeling af pendlingsafstand mellem bopæl og arbejde, 2012 Andel Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken.dk I 2001 pendlede 5,3 pct. af de beskæftigede over 50 km til arbejde, mens tallet i 2012 var 7,4 pct. På 11 år har der været en stigning på 2,1 pct. point i andelen, der pendler over 50 km mellem bopæl og arbejde, jf. figur KL (2014), Pixiudgave Danmark i forandring. 3

4 Figur 1.2 Udviklingen i andelen af langdistancependlere Andel Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata. I dette analysenotat belyses de 7,4 pct. beskæftigede personer, der pendler over 50 km mellem bopæl og arbejdspladsen. I notatet betegnes disse personer som langdistancependlere. I boks 2.1 er definitionen på langdistancependlere beskrevet. I første del af analysen beskrives udviklingen i pendlingsafstanden og langdistancependlernes karakteristika samt deres geografiske pendlingsmønstre i I anden del af notatet analyseres varigheden af langdistancependling. Hvorvidt langdistancependling er en vedvarende eller midlertidig situation for den beskæftigede bliver afstanden mindsket med årene og i så fald hvordan. Til denne del ses der på nye langdistancependlere i årene , og deres pendlingsafstand to år efter. 4

5 2. Analyse af langdistancependlere 2.1 Udviklingen i pendlingsafstanden I 2012 pendlede knap beskæftigede danskere over 50 km mellem bopæl og arbejdspladsen. Det svarer til 7,4 pct. af alle de beskæftigede. Knap en fjerdedel af disse langdistancependlere havde en afstand på mellem 50 og 60 km mellem bopæl og arbejde, jf. figur 2.1. Og omkring en fjerdedel af langdistancependlerne pendlede over 150 km. I 2006 var knap danskere kategoriseret som langdistancependlere. De ekstra langdistancependlere, der er kommet fra 2006 til 2012 har fordelt sig på alle afstandsintervaller, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Antallet af langdistancependlere fordelt på pendlingsafstand Antal Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata. Udover en stigende andel af langdistancependlere, jf. figur 1.2, er pendlingsafstanden for langdistancependlerne også steget de seneste seks år. I 2012 var andelen af beskæftigede, der pendlede over 150 km, steget med godt 2 pct. point. I 2006 pendlede 21,5 pct. af langdistancependlerne over 150 km, i 2012 var andelen steget til 23,5 pct. Der har stort set ikke været nogen ændring i fordelingen af pendlingsafstanden mellem 60 og 150 km. Stigningen i andelen, der pendler over 150 km, kommer hovedsageligt fra et fald i andelen af langdistancependlere, der pendler mellem km. Her er andelen faldet fra 24,2 pct. i 2006 til 23,2 pct. i 2012, jf. figur

6 50-60 km km km km km km km Over 200 km Figur 2.2 Fordeling af langdistancependlere på pendlingsafstand Andel Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata. Boks 2.1 Definition på langdistancependlere Langdistancependlere er defineret som personer, der har over 50 km fra bopæl til arbejdsplads. Pendlingsafstanden defineres på baggrund af data fra Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistiks registerdata. Pendlingsafstanden er beregnet som den korteste vejafstand fra den beskæftigedes bopælsadresse til arbejdsstedsadressen. Arbejdsstedsadressen opgøres som den beskæftigedes væsentligste arbejdssted. Pendling mellem øvrige arbejdssteder og uddannelsesinstitutioner er ikke med i opgørelsen. Hjemturen indgår ikke i pendlingsafstanden. Pendlingen er ofte en daglig rejse mellem bopæl og arbejdssted, men der kan også være tale om en rejse, der foretages sjældnere. Statistikken indeholder ikke oplysninger om hyppigheden af pendlingen eller hvilket transportmiddel, der benyttes. Kilde: Dst.dk, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. 2.2 Geografisk pendlingsmønster Det er kommunerne i Syd- og Vestsjælland, der har de højeste andele af bosatte langdistancependlere, samt Norddjurs, Kolding og Fredericia Kommuner. I disse kommuner er det over 10 pct. af de beskæftigede, der pendler over 50 km til arbejde. Faxe Kommune har landets højeste andel af langdistancependlere på 22,5 pct. 6

7 Omvendt er det Hovedstadsområdet samt Bornholm og Brønderslev Kommuner, der har landets laveste andele af langdistancependlere. Den laveste andel findes i Egedal Kommune, hvor 1,5 pct. af de beskæftigede pendler over 50 km til arbejde. Hovedstadsområdet har en stor koncentration af arbejdspladser, hvorfor mange bosat i området af naturlige grunde ikke pendler så langt. Kommunerne i Jylland og på Fyn har hovedsageligt en andel af langdistancependlere på mellem 5-10 pct., jf. figur 2.3. Figur 2.3 Andelen af langdistancependlere fordelt på bopælskommune 2012 Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata. Anm.: Landgennemsnittet er 7,4 pct. 7

8 Kommunerne i trekantsområdet samt kommunerne sydvest for København tiltrækker flest langdistancependlere, jf. figur 2.4. Det er alle områder, der er let tilgængelige. I Ikast-Brande Kommune er 13,7 pct. af deres arbejdspladser besat af personer, der er pendlet mere end 50 km, hvilket gør Ikast- Brande til kommunen med flest langdistancependlere, der pendler til kommunen. Fyn, Bornholm og dele af Nordsjælland har nogle af de laveste andele af tilkomne langdistancependlere. I Hillerød Kommune modtager de færrest langdistancependlere, idet 2,5 pct. af deres arbejdspladser er besat af personer, der er pendlet mere end 50 km. Figur 2.4 Andelen af langdistancependlere fordelt på arbejdskommune 2012 Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata. Anm.: Landgennemsnittet er 7,4 pct. 8

9 2.3 Karakteristik af langdistancependlere Flere mænd end kvinder er langdistancependlere. 68 pct. af langdistancependlerne er mænd, mens det for alle beskæftigede personer er 52 pct., jf. tabel 2.1. Langdistancependlere er i mindre grad unge personer under 20 år. Kun 2,2 pct. af langdistancependlerne er under 20 år, hvorimod det for alle beskæftigede er 6,4 pct. Knap hver fjerde langdistancependler er mellem år og godt hver fjerde er mellem år. Lønmodtagere på grundniveau udgør den største andel af langdistancependlerne med 36,7 pct. Knap hver fjerde langdistancependler er lønmodtager på højeste niveau. Der er færrest selvstændige og topledere blandt langdistancependlerne, hvor andelene er henholdsvis 1,6 pct. og 6,3 pct. Sammenlignet med alle beskæftigede, udgør toplederne en stor andel af langdistancependlerne. Af de langdistancependlere har godt 35 pct. en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Gymnasial uddannelse og kort videregående uddannelse optræder færrest gange som højest fuldførte uddannelse blandt langdistancependlerne. Sammenlignet med alle beskæftigede, udgør personer med en lang videregående uddannelse en stor andel af langdistancependlerne. Langdistancependlere arbejder i højere grad i brancherne industri, råstoffer og forsyning, bygge og anlæg, og handel og transport end alle beskæftigede. Bygge og anlægsbranchen beskæftiger den største andel af langdistancependlerne med 27 pct., mens det for alle beskæftigede er 24 pct. Langdistancependlere arbejder i mindre grad i branchen offentlig administration, undervisning og sundhed sammenlignet med alle beskæftigede personer. Tabel 2.1 Karakteristik af langdistancependlere, 2012 Langdistance pendlere Beskæftigede personer Antal Andel - Køn Mænd 67,5 52,1 Kvinder 32,5 47,9 100,0 100,0 Alder Under 20 år 2,2 6, år 18,0 16, år 23,6 21, år 27,0 25,1 9

10 50-59 år 20,6 21,2 Over 60 år 8,6 9,6 100,0 100,0 Socioøkonomisk status Selvstændige 1,6 7,4 Topledere 6,3 3,8 Lønmodtagere på højeste niveau 24,2 22,3 Lønmodtagere på mellemniveau 17,6 11,0 Lønmodtagere på grundniveau 36,7 39,0 Andre lønmodtagere 13,7 16,6 100,0 100,0 Højest fuldført uddannelse Grundskole 18,1 23,0 Gymnasial uddannelse 9,7 8,6 Erhvervsuddannelse 35,3 34,4 Kort videregående uddannelse 7,3 5,1 Mellemlang videregående uddannelse 15,3 16,9 Lang videregående uddannelse 12,2 9,1 Uoplyst 2,1 2,9 100,0 100,0 Branchetilknytning Landbrug, skovbrug og fiskeri 1,1 2,5 Industri, råstoffer og forsyning 14,6 12,1 Bygge og anlæg 7,5 5,8 Handel og transport mv. 26,5 23,8 Information og kommunikation 4,8 3,7 Finansiering og forsikring 4,1 3,0 Ejendomshandel og udlejning 1,3 1,6 Erhvervsservice 10,2 10,1 Off. adm., undervisning og sundhed 26,3 32,6 Kultur, fritid og anden service 3,8 4,4 Uoplyst 0,0 0,6 100,0 100,0 Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata. 10

11 3. Analyse af varigheden af langdistancependling I denne delanalyse ses der på om langdistancependling er vedvarende over tid. Vælger langdistancependlere at flytte tættere på arbejdspladsen efter et stykke tid, eller vælger de at skifte arbejdsplads. Eller er den lange pendling et permanent valg. Det analyseres ved at se på nye langdistancependlere og deres pendlingsafstand to år efter. 3.1 Identificering af nye langdistancependlere I boks 3.1 er opgørelsesmetoden til at identificere nye langdistancependlere beskrevet. Fra 2009 til 2010 blev godt personer identificeret som nye langdistancependlere, det svarer til 30 pct. af alle langdistancependlere i 2010, jf. figur 3.1. Sammenlignet med foregående år er antallet og andelen af nye langdistancependlere fra 2009 til 2010 lavt. Andelen af nye langdistancependlere har været konstant i perioden I denne periode var det knap 40 pct. af alle langdistancependlere, der blevet identificeret som nye langdistancependlere. Fra 2008 til 2009 steg andelen til godt 44 pct., hvilket er det samme niveau som i Den høje andel af nye langdistancependlere fra 2008 til 2009 kan være forårsaget af, at flere accepterede at skulle pendle længere for at få et job. Hvor faldet i antallet af nye langdistancependlere imellem 2009 og 2010 kan skyldes færre ledige stillinger. Selvom antallet af nye langdistancependlere falder i mellem 2009 og 2010, falder antallet af alle langdistancependlere ikke. Det indikerer, at en større andel af langdistancependlerne forbliver langdistancependlere. Stigningen i langdistancependlere fra 2008 til 2009 skyldes dermed flere nye langdistancependlere, mens stigningen fra 2009 til 2010 skyldes, at flere forbliver langdistancependlere. I perioden udgør de nye langdistancependlere i gennemsnit 39 pct. af alle langdistancependlere. Der sker dermed en stor udskiftning af langdistancependlere hvert år, hvorfor langdistancependling for mange tyder på at være en midlertidig løsning. 11

12 Boks 3.1 Opgørelsesmetode til at identificere nye langdistancependlere Til at identificere nye langdistancependlere er anvendt registerdata fra Danmarks Statistik. Personerne identificeres ved, at de det foregående år (t-1) havde en afstand på under 50 km, og i det pågældende år (t) har en afstand på over 50 km. I boks 2.1 er definitionen på pendlingsafstanden beskrevet. Efterfølgende betinges der på, at personerne ifølge Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) er i ordinær beskæftigelse i år t. RAS er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens arbejdsmarkedstilknytning på den sidste arbejdsdag i november året før. Personer, der det foregående år (t-1) ifølge RAS har været på barselsdagpenge, udgår fra populationen, fordi de af naturlige grunde ingen pendling har haft på opgørelsestidspunktet og dermed kan have været langdistancependlere i mange år. Figur 3.1 Andelen af nye langdistancependlere Antal Andel Antal langdistancependlere (venstre akse) Antal nye langdistancependlere (venstre akse) Andel nye langdistancependlere (højre akse) Anm.: Årstallet angiver hhv. antal og andel personer, der primo året er identificeret som nye langdistancependlere. Fx angiver 2010 hhv. antal og andel personer, der fra 2009 til 2010 er blevet klassificeret som nye langdistancependlere. Tallene bygger på RAS, og de er derfor målt fra november til november. Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata. 12

13 Der kan være flere grunde til, at personer bliver kategoriseret som nye langdistancependlere. For personer, der blev identificeret som nye langdistancependlere imellem 2009 og 2010 havde 63 pct. skiftet job i perioden, 33 pct. havde skiftet bopæl og 22 pct. havde gået fra at være arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken til at have fået job i løbet af 2009, jf. figur 3.2. For knap 2 pct. af populationen skiftede deres arbejdsplads placering i løbet af 2009, hvilket også kan have fået afstanden mellem bopæl og arbejdsplads til at blive længere. En person kan sagens have flere årsager til at blive identificeret som langdistancependler, hvilket også bevirker, at summen af de fire ændringer overstiger 100 pct. Der har i perioden været en tendens til, at flere af de nye langdistancependlere har skiftet job i løbet af det foregående år, jf. figur 3.2. Samtidig har færre af de nye langdistancependlere fået nyt job efter en periode som arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, og færre har skiftet bopæl i løbet af det foregående år. Figur 3.2 Mulige grunde til at blive identificeret som ny langdistancependler, 2010 Andel Har fået job Skiftet bopæl Skiftet job Anm.: De tre kurver summerer til over 100, fordi én person kan være påvirket af flere faktorer. Tallene for om man har skiftet bopæl imellem 2006 og 2007 er estimeret pga. databrud. Data bygger på Den Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik og viser derfor arbejdsmarkedstilknytningen i første uge i november året før. Man kan derfor godt have været arbejdsløs i en periode mellem november til november, og så være i kategorien skiftet job. Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata 13

14 3.2 Karakteristik af nye langdistancependlere Af de godt nye langdistancependlere i 2010 har størstedelen en pendlingsafstand på lige over 50 km eller en afstand på over 100 km, jf. figur pct. har fået en pendlingsafstand på mellem 50 og 60 km, og knap halvdelen, 45 pct., har fået en pendlingsafstand på over 100 km. Sammenlignet med de øvrige langdistancependlere udgør de nye langdistancependlere i højere grad personer, der pendler over 100 km, og i mindre grad personer, der pendler mellem 50 og 90 km. De øvrige langdistancependlere er personer, der har pendlet over 50 km mellem bopælen og arbejdspladsen i over et år. Figur 3.3 Fordeling af pendlingsafstand for nye langdistancependlere, 2010 Andel Nye langdistancependlere Øvrige langdistancependlere Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata 15 pct. af de nye langdistancependlere har fået en forøgelse af pendlingsafstanden på under 50 km fra 2009 til 2010, jf. tabel pct. har fået over 150 km længere pendlingsafstand i løbet af ,6 pct. af de nye langdistancependlere havde ingen pendlingsafstand året før. Det er hovedsageligt personer, der ikke var i job året før og selvstændige personer, der har arbejdet på bopælsadressen. 14

15 Tabel 3.1 Ændringen i pendlingsafstanden for nye langdistancependlere i 2010 Antal nye pendlere Andel - Under 50 km 17, km 13, km 9, km 7, km 5, km 4, km 14,2 Over 150 km 27,7 Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata Nye langdistancependlere udgøres i højere grad personer, der var under uddannelse, arbejdsløse og andre personer, der står udenfor arbejdsstyrken året før sammenlignet med alle beskæftigede og de øvrige langdistancependlere, jf. tabel 3.2. Nye langdistancependlere er i højere grad personer, der ikke er i arbejde året før, men som vælger at tage et arbejde med over 50 km til deres arbejdsplads. Sammenlignet med de øvrige langdistancependlere, er nye langdistancependlere i højere grad personer under 30 år. Det underbygges af, at nye langdistancependlere i højere grad er personer, der året før var under uddannelse. Nye langdistancependlere er i højere grad kvinder sammenlignet med de øvrige langdistancependlere. Mænd udgør dog stadig en større andel af de nye langdistancependlere med 60 pct. Nye langdistancependlere arbejder i mindre grad i industri, råstoffer og forsyningsbranchen end øvrige langdistancependlere og alle beskæftigede. De arbejder derimod i højere grad i erhvervsservicesbranchen, og i højere grad i offentlig administration, undervisning og sundhed sammenlignet med de øvrige langdistancependlere. Tabel 3.2 Socioøkonomisk status året før, Nye langdistance pendlere Øvrige langdistance pendlere Alle beskæftigede Antal Køn - Andel - Mænd 60,1 70,9 51,8 Kvinder 39,9 29,1 48,2 100,0 100,0 100,0 15

16 Alder Under 20 år 6,4 0,9 6, år 30,9 12,6 16, år 23,5 24,8 22, år 20,0 29,3 25, år 12,6 23,0 20,9 Over 60 år 6,7 9,4 9,2 100,0 100,0 100,0 Socioøkonomisk status året før Beskæftigelse 78,5 98,7 91,8 Barn 1,1 0,0 1,4 Under uddannelse 6,5 0,0 2,4 Arbejdsløs 3,9 0,0 0,9 Midlertidig udenfor arbejdsstyrken 1,5 0,1 0,7 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 0,4 0,0 0,1 Pensionister 1,4 0,0 0,4 Andre udenfor arbejdsstyrken 6,8 0,0 1,5 Indgår ikke i RAS året før 0,0 1,3 0,7 100,0 100,0 100,0 Højest fuldført uddannelse Grundskole 20,7 16,5 21,6 Gymnasial uddannelse 15,0 7,0 8,7 Erhvervsuddannelse 31,7 39,0 36,0 Kort videregående uddannelse 5,5 8,1 5,1 Mellemlang videregående uddannelse 14,4 15,0 17,4 Lang videregående uddannelse 10,8 12,6 9,0 Uoplyst 2,0 1,8 2,1 100,0 100,0 100,0 Branchetilknytning Landbrug, skovbrug og fiskeri 1,5 0,8 2,6 Industri, råstoffer og forsyning 10,1 15,6 12,5 Bygge og anlæg 6,1 7,3 5,9 Handel og transport mv. 25,1 26,6 23,4 Information og kommunikation 4,2 5,3 3,6 Finansiering og forsikring 3,1 4,5 3,1 Ejendomshandel og udlejning 1,7 1,2 1,5 Erhvervsservice 12,3 10,8 9,9 Off. adm., undervisning og sundhed 31,1 24,5 32,7 Kultur, fritid og anden service 4,8 3,5 4,3 Uoplyst 0,1 0,0 0,6 100,0 100,0 100,0 Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata 16

17 3.3 Pendlingsafstanden de efterfølgende år 76 pct. af de nye langdistancependlere i 2010 har to år efter fået kortere afstand, 17 pct. har to år efter samme afstand og 8 pct. af fået længere afstand, jf. figur pct. af de nye langdistancependlere i 2010 kan to år efter ikke længere klassificeres som langdistancependlere, fordi de har fået under 50 km mellem bopæl og arbejde. Figur 3.4 Udviklingen i pendlingsafstanden to år efter Andel Samme afstand Længere afstand Kortere afstand Under 50 km Anm.: Årstallet henviser til to år efter personerne er blevet identificeret som ny langd i- stancependlere. Fx viser 2012 fordelingen af afstanden i 2012 for personer, der blev nye langdistancependlere i Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata I de foregående år har der været en konstant andel af de nye langdistancependlere, der to år efter havde fået kortere afstand. Før 2009 var det 4/5 af alle nye langdistancependlere, der to år efter havde fået kortere afstand, mens 1/5 havde samme eller længere afstand to år efter. Nye langdistancependlere i 2009 bryder dog mønsteret ved, at en større andel har samme afstand to år efter, og dermed i højere grad end tidligere er forblevet langdistancependlere. Personer, der blev langdistancependlere mellem 2009 og 2010, er på vej mod samme niveau som før 2009 mht. andelen, der har fået kortere afstand. Figur 3.4 indikerer, at langdistancependling er en midlertidig situation for størstedelen af nye langdistancependlere. Kun en lille andel vælger at forsætte med at pendle langt mellem bopæl og arbejdspladsen to år efter. 17

18 Det er i højere grad personer med en afstand på over 150 km, der har fået under 50 km eller fået kortere afstand to år efter, jf. figur 3.5. Af de nye langdistancependlere i 2010, der havde en afstand på mellem 150 og 200 km, har 75 pct. fået en afstand på under 50 km to år efter. For personer med mellem 50 og 60 km, er det 60 pct., der ikke længere kan klassificeres som langdistancependlere. Figur 3.5 Hvilke personer, der har fået kortere afstand to år efter fordelt på pendlingsafstanden, 2010 Andel Personer, der har fået kortere afstand to år efter Personer, der har fået under 50 km to år efter Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata 3.4 Karakteristik af personer, der to år efter ikke er langdistancependlere 67 pct. af de nye langdistancependlere i 2010 kan to år efter ikke længere kalde sig selv langdistancependlere. Det svarer til knap personer. Det er især langdistancependlere i Hovedstadsområdet samt Herning, Sønderborg, Svendborg og Bornholm Kommuner, der to år efter ikke længere pendler over 50 km, jf. figur 3.6. Langdistancependlere i Vestsjælland vælger derimod i højere grad at forsætte deres lange transport mellem bopæl og arbejdspladsen. 18

19 Figur 3.6 Andelen af nye langdistancependlere i 2010, der to år efter ikke længere kan klassificeres som langdistancependlere Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata Den største årsag til, at folk ikke længere kan klassificeres som langdistancependlere er, at de skifter arbejdsplads. 62 pct. af personerne, der ikke længere er langdistancependlere to år efter, arbejder ikke længere på samme arbejdsplads, jf. figur 3.7. Den næststørste årsag til, at personerne ikke længere er langdistancependlere er, at de er flyttet. For knap 50 pct. gælder det, at de har skiftet bopæl i løbet af de to år efter de er blevet klassificeret som nye langdistancependlere. 19

20 30 pct. har to år efter ikke længere et job, hvilket betyder, at de ingen afstand har mellem bopæl og arbejde. Dermed har 70 pct. af de nye langdistancependlere to år efter stadig et arbejde. For knap 2 pct. af de nye langdistancependlere, der to år efter har under 50 km, har arbejdspladsen skiftet adresse. For nogle af personerne har der været flere årsager til ikke at blive kategoriseret som langdistancependlere, hvilket betyder, at summen af de fire årsager overstiger 100 pct. Faldet i andelen af personer, der har fået under 50 km i 2011, jf. figur 3.4, skyldes både, at færre personer har skiftet job og færre har skiftet bopæl. Finanskrisen kan have stavnsbundet flere personer og fået flyttehyppigheden til at falde. Derudover har finanskrisen betydet færre ledige stillinger, og dermed færre jobskifte. Figur 3.7 Mulige grunde til, at personer ikke længere er langdistancependler to år efter Andel Skiftet bopæl Skiftet job Ikke længere i job Anm.: Årstallet henviser til to år efter personerne er blevet identificeret som ny langdistancependlere. Fx viser 2012 mulige årsager til, at personer, der i 2010 blev kategoriseret som nye langdistancependlere ikke længere er langdistancependlere i Skiftet bopæl er ikke vist for 2007 og 2008, pga. databrud som følge af kommunalreformen. Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata. Det er i højere grad nye langdistancependlere fra Aarhus, Ærø og Rødovre Kommuner, der skifter bopæl for at få under 50 km mellem bopæl og arbejdsplads, jf. figur 3.8. Langdistancependlere fra disse tre kommuner har en signifikant større andel af langdistancependlere, der to år efter har fået ny bopæl i forhold til landsgennemsnittet. Kommuner med en lav andel af personer, der er flyttet sammenlignet med landsgennemsnittet er spredt ud over hele landet. 20

21 Figur 3.8 Skift i bopæl to år efter fordelt på fraflytningskommune, 2010 Anm.: Kommuner med en andel indenfor værdien af landsgennemsnittet +/- 1x standardafvigelsen er markeret som middel. Det svarer til, at kommuner med en andel under 38,6 pct. er markeret med en lav andel, og kommuner med en andel over 54,8 pct. er markeret med en høj andel. Standardafvigelsen er beregnet som. Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata Nye langdistancependlere fra Odder og Sorø Kommuner skifter i højere grad arbejdsplads end resten af landets nye langdistancependlere i 2010, jf. figur 3.9. Mens langdistancependlere nord for København og Samsø i mindre grad skifter arbejdsplads. 21

22 Figur 3.9 Skift i arbejdsplads to år efter fordelt på arbejdskommune, 2010 Anm.: Kommuner med en andel indenfor værdien af landsgennemsnittet +/- 1x standardafvigelsen er markeret som middel. Det svarer til, at kommuner med en andel under 55,0 pct. er markeret med en lav andel, og kommuner med en andel over 69,9 pct. er markeret med en høj andel. Standardafvigelsen er beregnet som. Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata 3.5 Branchetilknytning 53 pct. af de nye langdistancependlere i 2010 har to år efter skiftet arbejdsplads. Denne andel er en del højere end for de øvrige langdistancependlere og for alle beskæftigede, hvor hhv. 36 pct. og 29 pct. har skiftet job, jf. tabel 3.3. Ses der på nye langdistancependlere, der to år efter ikke længere kan klassificeres som langdistancependlere er det 62 pct., der har skiftet job. 22

23 40 pct. af de nye langdistancependlere, der har skiftet job to år efter, har valgt at arbejde i en anden branche. Sammenlignet med de øvrige langdistancependlere er dette relativt højt. Sammenlignet med alle beskæftigede er 40 pct., der har skiftet branche, ikke relativt højt. 37 pct. af de beskæftigede, der har skiftet job fra 2010 til 2012 har skiftet branche. 42 pct. af de nye langdistancependlere i 2010, der i 2012 ikke længere er klassificeret som langdistancependlere, har skiftet branche. Tabel 3.3 Branchetilknytning for personer, der har skiftet job Nye langdistance pendlere Nye langdistance pendlere, der to år efter har fået under 50 km Øvrige langdistance pendlere Alle beskæftigede Antal Andel - - Andel - Skiftet job 52,5 62,5 36,1 29,5 Skiftet branche 39,8 41,6 30,6 37,1 Samme branche 60,2 58,4 69,4 62,9 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Andelen, der har skiftet branche er beregnet for personer, der har skiftet job. Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata Varde Kommune har med 57 pct. den højeste andel af nye langdistancependlere, der har skiftet branche fra 2010 til Odder Kommune har med 27 pct. den laveste andel, der skifter branche. 23

24 Figur 3.10 Andelen af nye langdistancependlere, der har skiftet branche imellem 2010 og 2012 Anm.: Der er betinget på, at det er personer, der i perioden har skiftet job. Kommuner med en andel indenfor værdien af landsgennemsnittet +/- 1x standardafvigelsen er markeret som middel. Det svarer til, at kommuner med en andel under 31,1 pct. er markeret med en lav andel, og kommuner med en andel over 48,5 pct. er markeret med en høj andel. Standardafvigelsen er beregnet som. Kilde: KL s egne beregninger baseret på registerdata 24

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE

MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE ØKONOMISK ANALYSE 20. august 2017 Medlemmer af Dansk Metal pendler længere til arbejde Medlemmer af Dansk Metal pendler langt til arbejde. Siden krisen

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark 15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune Maj, 2016 Erhvervsservice i Norddjurs Kommune 1. INDLEDNING Formålet med dette notat er at sætte fokus på brugere af Norddjurs Kommunes erhvervsservice. Notatet beskriver antallet af brugere og tegner

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Befolkningsregnskab for Kalundborg og Odsherred Kommune

Befolkningsregnskab for Kalundborg og Odsherred Kommune Befolkningsregnskab for Kalundborg og Odsherred Kommune Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Dato: 8. december 215 Sags ID: PRJ-215-3 Direkte: 337 336 Weidekampsgade 1 Postboks 337 23 København

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunenotat Rebild 2015 Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne ud i oplandet D en 26. juni 2014 Mens det for en del yder- og landkommuner kan være en udfordring at tiltrække nye borgere generelt, kan det være en særlig

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker?

Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? Hvilke private virksomheder ansætter den første akademiker? 1 Rapporten er udarbejdet i samarbejde med EPAC v/johan Kuhn, Jellebakken 1, 8240 Risskov, CVR-33927258 Redaktion: Claus Aastrup Seidelin, Cheføkonom

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere