Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
|
|
|
- Ingrid Iversen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
2 Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende tidspunkt var vi simpelthen mere elitære og velfungerende, end vi kunne leve med.
3 Mangfoldighed i efterskolen inklusion i efterskolen efterskolens ansvar Efterskolerne er åbne for alle unge uanset læringsforudsætninger, social, kulturel eller økonomisk baggrund. Mangfoldighed er en ressource på den enkelte efterskole såvel som i efterskoleformen generelt. Efterskolerne arbejder inkluderende i forpligtende fællesskaber og med udgangspunkt i den enkelte skoles værdigrundlag. Alle unge og voksne oplever at være værdifulde medlemmer af efterskolens fællesskaber og bidrager aktivt i både undervisning og samvær. På efterskolerne er inklusion en løbende og gensidig udviklingsproces i relationerne de unge imellem, og mellem unge og voksne. Efterskolernes hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Alle unge, uanset personlige, sociale og faglige forudsætninger, indgår i læringsog dannelsesprocesser med dette sigte. Et efterskoleophold inkluderer til noget opholdet ses aldrig isoleret, men derimod som en del af den enkeltes dannelses- og uddannelsesforløb. Efterskolen er som institution i samfundet medansvarlig for, at samfundet er inkluderende og muliggør alles deltagelse. 3
4 Veje til inklusion i efterskolen > Efterskolen rekrutterer fra en bred elevgruppe. > Efterskolen sikrer sig en grundig optagelsesproces i samarbejde med de unge, deres forældre og øvrige relevante parter. > Efterskolen sikrer en balance mellem skolens og medarbejdernes ressourcer og kompetencer og de inklusionsmæssige udfordringer. > Efterskolen arbejder på at skabe chancelighed for alle unge i forhold til uddannelse og arbejde uanset personlige, sociale og faglige forudsætninger og behov. > Efterskolen arbejder med en vifte af tiltag, målrettet henholdsvis den enkelte elev og den samlede elevgruppe. > Efterskolen organiserer det inkluderende arbejde i en klar og balanceret rolle- og ansvarsfordeling mellem ressourcepersoner, teams og hele medarbejdergruppen. > Efterskolen baner vejen for de unges fortsatte inklusion gennem samarbejde med relevante parter i overgangen til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. 4 > Efterskolerne arbejder strategisk med inklusion i forhold til ledelse, organisering og kompetenceudvikling.
5 Vores elever er ens og samtidig lige så forskellige. 5
6 Inklusionsundersøgelse af efterskolerne I sommeren 2013 igangsatte Efterskoleforeningen undersøgelsen Status på efterskolernes inklusionsarbejde. Undersøgelsen danner afsæt for foreningens fremtidige tiltag i arbejdet med mangfoldighed og inklusion. Undersøgelsen var med fokus på de almene efterskoler og viser, at over 80% af skolerne ønsker at arbejde med inkluderende tiltag og enkeltintegrerede elever. 6 Undersøgelsen viser også, at det er vidt forskelligt, hvorvidt og hvordan skolerne arbejder strategisk med inklusion. Modellen her til højre illustrerer de forskellige tilgange til inklusion på efterskolerne.
7 7
8 Kommende tiltag fra Efterskoleforeningen 8 Efterskoleforeningens medlemmer er altid velkomne til at henvende sig i sekretariatet for rådgivning om den strategiske, pædagogiske og administrative udvikling af inklusionen på efterskolerne. Efterskoleforeningen arbejder med en række konkrete initiativer indenfor det brede inklusionsfelt i de kommende år. Initiativerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra inklusionsundersøgelsen om at øge netværksdannelsen blandt skolerne samt formidle viden om bl.a. inklusionstilbud, særlige støttetiltag og kommunalt samarbejde. Udover de nedennævnte indsatser, vil vi løbende formidle tilbud fra konsulenter, kursusarrangører og andre aktører på området. Den inkluderende efterskole I foråret 2014 igangsættes projektet Den inkluderende efterskole. Projektet vil danne ramme for op til 8 efterskolers udvikling af det inkluderende arbejde gennem læringspartnerskaber mellem efterskoler, tilbud om konsulentrådgivning og kursusvirksomhed. I projektet uddannes efterskolefolk til at agere ressourcepersoner for efterskolernes arbejde med inklusion fremover. Projektet er støttet af FUSA-midler via Kompetencesekretariatet. Samarbejde med kommuner om udsatte unge Efterskoleforeningen er gået i gang med at etablere samarbejder med udvalgte kommuner om udsatte unge. Samarbejderne skal bestå i, at kommuner og efterskoler får fastlagt rammer og gensidige forpligtelser omkring udsatte unges ophold på efterskoler. En samarbejdsaftale er allerede på plads med Københavns Kommune. Denne forventes udrullet i foråret 2014.
9 Kurser og konferencer Efterskoleforeningen udvikler løbende kurser og konferencer med fokus på mangfoldighed og inklusion. Temaer som udsatte unge, sårbare unge, grønlandske unge, dansk som andetsprog m.m. er på tegnebrættet. Efterskoleforeningen informerer via nyhedsbreve og hjemmeside. Vi tror ikke på Paradise Hotel, hvor man kan stemme nogen hjem og dømme nogen ude. På vores skole vil vi lave plads til alle. Og for at kunne det har vi sat en masse i værk. Læs mere på: inklusion 9
10 10 En vigtig del af vores måde at lave skole på er at signalere mangfoldighed og at signalere, at mangfoldighed skaber værdi.
11 Vi er fantastisk gode til at være sammen med eleverne og Fantastisk dårlige rent administrativt. Vi skal bare være bedre til dokumentationen. 11
12 Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H København K Telefon En vigtig del af vores måde at lave skole på er at signalere mangfoldighed og at signalere, at mangfoldighed skaber værdi. Design: Kabus / Tryk: Rosendahls
Hele Danmarks. efterskole
Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige
Skole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK
Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk
Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen
Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen Indhold Engstrandskolens principper for skole/hjem samarbejde Skole/hjem samtaler Skole/hjem aktiviteter for hele skolen Skole/hjem aktiviteter for den enkelte
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Længe leve mangfoldigheden
Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke
Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,
Faglig dialogguide ved det årlige tilsynsbesøg: 1. Sociale relationer barn/voksen kontakten Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
I Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Sammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Kursusprogram Efterskolelærer parat! Kursus for nye efterskolelærere. Vejle Center Hotel 5. - 6. oktober 2011 og 26. 27.
Kursusprogram Efterskolelærer parat! Kursus for nye efterskolelærere Vejle Center Hotel 5. - 6. oktober 2011 og 26. 27. marts 2012 Efterskolelærer parat! Kursus for nye lærere i efterskolen Efterskolen
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune
Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015
Job- og personprofil. Uddannelseschef til Campus
Job- og personprofil Uddannelseschef til Campus Food College Aalborg Style & Wellness College Aalborg Dental College Aalborg Skolehjem December 2013 Udarbejdet af HR-afdelingen, Tech College Aalborg, i
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Skoleleder på Låsby Skole
JOB- OG KRAVPROFIL Skoleleder på Låsby Skole Børn og Unge, Skanderborg Kommune 1. Introduktion 1.1 Baggrund Låsby Skoles nuværende skoleleder har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen som skoleleder
Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Evaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 [email protected] [email protected] www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Bakkegården Bakkegårdsvej 14 9640 Farsø
Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Bakkegården Bakkegårdsvej 14 9640 Farsø Normeret
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Red Barnets Strategi 2010-2015 For den frivillige indsats
Red Barnets Strategi 2010-2015 For den frivillige indsats Frivillig Strategi 2010-2015.indd 1 16/10/11 23:42:28 Foto: Joshua Tree Frivillig Strategi 2010-2015.indd 2 16/10/11 23:42:29 Indledning Red Barnet
Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune
Udlejningsaftale for de almene boliger i København Københavns Kommune 2 Det er en fordel med en aftale I loven står, at almene boligorganisationer skal stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration
Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147
Pixiudgave Til fagprofessionelle
Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode 2016-2020 November 2015 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:
[email protected] Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig
Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
TÆNKETANK Hele Danmarks Efterskole
TÆNKETANK Hele Danmarks Efterskole Indhold I. Indledning I. Indledning 3 II. Præmisserne for tænketankens arbejde - Frihed og fælles ansvar 4 III. Økonomiske barrierer 5 Skolepriser 5 Statslig elevstøtte
Det sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Inklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune
Rammer for tilsyn med dagtilbud i Aabenraa Kommune jf. 5 i dagtilbudsloven - Kommunale, selvejende og private institutioner, dagplejen og private pasningsordninger Gældende fra oktober 2015 Godkendt af
Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen
Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Inklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Aftale 2013. Skovsgård Børnehave
Aftale 2013 Skovsgård Børnehave Jammerbugt kommune Harriet Meisner Søren Brink Bodil Thomsen Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for 2013-1 - 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring
Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
