Fremtidens natur i Aarhus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens natur i Aarhus Kommune"

Transkript

1 Fremtidens natur i Aarhus Kommune Fremtidens natur i Aarhus Kommune 1

2 Kreaturer på græs ved Egå Engsø. Danmarks Naturfredningsforening (DN) er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har en afdeling i hver af landets kommuner. Foreningens overordnede og langsigtede mål er, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. DN arbejder for befolkningens muligheder for gode naturoplevelser og med emner som natur- og miljøbeskyttelse, naturgenopretning, adgang til naturen, lovgivning og oplysning. DN arbejder for, at tabet af den biologiske mangfoldighed standser. Dermed beskæftiger foreningen sig også med land- og skovbrugets produktionsmetoder, der har afgørende indflydelse på naturens vilkår. DN arbejder især med den danske natur og mulighederne for at opleve den, men også med mere brede miljøemner. Foreningen deltager i internationalt samarbejde gennem EU og Danmarks nærområder, Østersøen og Nordsøen. DN har medlemmer, hvor er aktive og bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Danmarks Naturfredningsforening Tlf Kolofon: Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening Tlf Tekst: DN-afdelingen i Aarhus Kommune. Luftfotos: Copyright Teknik og Miljø, Aarhus Kommune. Alle øvrige fotos: Anna Eklöf og Søren Højager. Grafisk design og produktion: Westring + Welling A/S Redaktionen er afsluttet: Marts 2011 Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening Tlf Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. 2 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

3 Indhold Aarhus - en foregangskommune... 4 Landskabet... 5 Beskyttet natur...6 Hvad er borgernes ønsker til naturen i Århus Kommune?...7 DN s anbefalinger: Egådalen og naturen i den nordlige del af kommunen...8 Århus Ådal...9 Tåstrup Sø, Lillering Skov mv...10 Lyngbygård Ådal...11 Giber Å og skovene syd for Århus...11 Norsminde Fjord Holme Bjerge, Jelshøj mv...13 Stilling-Solbjerg Sø...14 Byens grønne og blå oaser...15 Havnen...16 Stier giver adgang til oplevelser...17 Stop for tab af biologisk diversitet senest i Invasive arter et voksende problem...18 Fremtidens natur i Aarhus Kommune 3

4 Fremtidens natur i Aarhus Kommune Aarhus En Foregangskommune I Dansk Naturfredning, Naturfredningsforeningens årsskrift fra 1953 hedder det: Aarhus kommune har altid vist sig som en af vort lands foregangskommuner i naturfredningsarbejdet. Ved erhvervelsen af gården Mariendal er det lykkedes kommunen at sikre Aarhus by en stor og prægtig badestrand ud for de såkaldte Havbakker syd for byen. Aarhus har her igen vist sit fremsyn på samme udmærkede måde som da byen i sin tid erhvervede Marselisborg gods og derved sikrede Jyllands største by de store skønne skov-, park- og strandområder af største sociale betydning for Aarhusianerne. Det var dengang i 50 erne, hvor der blev tinglyst fredningsplaner også kaldet foreløbige fredninger i op til 20 km s afstand fra Aarhus for at sikre byens borgere smukke rekreative landskaber mod tilfældig, spredt bebyggelse, f.eks. om Stilling-Solbjerg Sø, Tåstrup Sø, Brabrand Sø, Geding Sø, Egådalen, Jeksendalen, Holme Bjerge m.m. De fleste af disse områder er senere fredet med opholdsarealer, stier osv. Men efter erhvervelsen af Moesgård og senest Vilhelmsborg i 1973 er det som om kommunens interesse for at sikre naturen og give befolkningen adgang til at færdes ad stier i sådanne områder, er aftaget, selvom kommunen i 1970 arealmæssigt blev udvidet betragteligt. Man følte måske, man med de nye planlove mv. var blevet herre i eget hus, men det har langt fra vist sig at være en tilstrækkelig sikring. Byrådet forlod sig på, at opgaven var overladt til amtet, men efter amternes nedlægning er opgaven nu entydigt kommunens. Derfor er der ikke mindst på baggrund af den hastige byudvikling de seneste år i høj grad brug for en aktiv indsats fra kommunens side for at beskytte værdifuld natur og grønne oaser, også inde i bymidten samt sikre borgernes adgang til herlighederne. Udsigt over Tåstrup Sø og Lillering Skov beliggende i kommunens vestlige del. 4 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

5 Norsminde Fjord set fra udløbet ved slusen. Landskabet Landskabet i kommunen er dannet efter isens tilbagerykning for år siden, hvor de store øst-vest gående smeltevandsdale opstod. Dalene er nu præget af fjorde, vandløb, søer, eng- og moseområder. Syd for selve byen ligger det meget markante morænebakkelandskab Holme Bjerge (Jelshøjbuen) med kommunens højeste punkt Jelshøj 128 m o.h. De vigtigste naturområder er: 1. Egådalen fra Åkrogen ved åens udløb i øst til Kasted og Geding moser og Geding Sø i vest, og med den nye store sø, Egå Engsø, som allerede har meget stor naturmæssig og rekreativ værdi. 2. Aarhus Ådal fra havnen via den nu frilagte å gennem byen videre mod vest med Brabrandstien på begge sider af åen fra Fiskebækbroen og hele vejen rundt om Brabrand Sø. Stierne blev anlagt i 50 erne, og arealerne mellem stien og søen blev efterfølgende fredet. Senere blev arealerne videre mod vest fredet (Årslev Enge) til Skibby/Ormslev, hvorved der skabtes forbindelse langs Aarhus Å til en fredning langs åen fra Tarskov Mølle til Fusvad i den store fredning omkring Jeksen Bæk og Aarhus Å (Jeksen-fredningen). I 2004 blev Årslev Enge sat under vand og et stort og værdifuldt naturområde med stier blev genskabt i de tidligere afvandede enge. 3. Tåstrup Sø og moseområder med Lillering Skov og Stjær Stenskov er ligeledes en forlængelse mod vest af den store Aarhus Ådal med de to skove på dalsiderne. Dalen fortsætter mod vest til Væng Sø, Ravn Sø og de øvrige store midtjyske søer. Naturfredningsforeningen er sammen med Aarhus og Skanderborg kommuner i gang med at udarbejde et fredningsforslag for området ved Tåstrup Sø og Mose samt Lillering Skov og Stjær Stenskov således, at der skabes bedre sammenhæng mellem naturen i Aarhus og Det Midtjyske Søhøjland med dets meget store naturværdier og fredninger. 4. Lyngbygård Ådal langs Lyngbygård Å forbi Tingvad Kær til Borum i vest og videre over kommunegrænsen, hvor der netop herfra og til Skjørring Bro i vest er skabt et nyt vådområde i ådalen. 5. Giber Ådal fra Moesgård Strand i øst forbi Skovmøllen og gennem den store landskabsfredning omkring Fulden til Vilhelmsborg Sø og videre mod vest til Tranbjerg Mose. Mellem denne dal og Aarhus Ådal rejser sig den markante Jelshøjbue med fredningerne omkring Jelshøj og Tulshøj, hvorfra der er flotte udsigter over byen og bugten. 6. Norsminde Fjord er kommunens grænse mod syd til Odder kommune. Rævså og Odder Å har udløb i fjorden. Dalen fortsætter mod syd til Åkjær Å med udløb i Horsens fjord. Fra Norsminde fjord er der via Fiskebæk forbindelse mod vest til Løjenkær Bæk og Mose med udløb i den øst-vest gående Stilling-Solbjerg Sø. Åkrogen og Egå Marina. Egåens udløb ses umiddelbart syd for havnen. En stor del af det ubebyggede areal midt i billedet blev fredet i Fremtidens natur i Aarhus Kommune 5

6 Fiskerhuset ved Giber Å s udløb, Moesgård Strand. Beskyttet natur I Aarhus Kommune er der gennem årene fredet en lang række større og mindre arealer; i alt drejer det sig om 73 fredninger, hvoraf de fleste dog er meget små områder herunder 36 udsigtsfredninger omkring kirker. De største fredninger er følgende: Arealer omkring Brabrand Sø (158 ha fredet i 1959) Engareal vest for Brabrand Sø senere omdannet til Årslev Engsø (358 ha fredet i 1983 og revideret i 2001) Arealer omkring Stilling-Solbjerg Sø (350 ha fredet i 1964 og 1965; størstedelen beliggende i Skanderborg Kommune) Jeksendalen (746 ha fredet i 1979; størstedelen beliggende i Skanderborg Kommune) Holme Bjerge (124 ha fredet i 1967) Fuldendalen (326 ha fredet i 1979) Hjelmager (117 ha fredet i 1966) Naturbeskyttelsesloven fra 1992 pålagde amterne at registrere de naturtyper, der er beskyttet efter lovens 3. I Aarhus Kommune drejer det sig samlet set om ha, svarende til 3,6% af kommunens samlede areal. Fordelt på naturtyper er fordelingen således: Moser: 448 ha Fersk eng: 680 ha Strandeng: 26 ha Hede: 3 ha Overdrev: 87 ha Søer og vandhuller: 460 ha Hertil kommer 245 km vandløb. Kommunen har plejepligt på de kommunalt ejede 3-arealer; det drejer sig om 331 ha. Brabrand Sø er kommunens ældste større fredning. Arealanvendelsen i Aarhus Kommune er som følger: Landbrug: 60% Byareal: 27% Skov: 9% Natur: 4% Inden for EU er der udpeget en række internationalt vigtige naturområder de såkaldte Natura 2000-områder. I Aarhus Kommune drejer det sig om følgende: 6 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

7 Aarhus Kommunes 4 såkaldte Natura 2000-områder er alle beliggende i den sydlige del af kommunen. Norsminde Fjord (fuglebeskyttelsesområde nr. 30; omkring halvdelen af arealet er beliggende i Odder Kommune), Brabrand Sø / Årslev Engsø (habitatområde nr. 233), Giber Å, Enemærket og Skåde Bakker (habitatområde nr. 234) Lillering Skov, Stjær Stenskov, Tåstrup Sø og Mose (habitatområde 232). I disse områder er der krav om, at de skal opnå såkaldt god bevaringsstatus. Samme krav er der til hav, vandløb, søer og grundvand. udprægede oplevelse af, at have nærhed til grønne områder, som danskere samlet set. Mere end 9 ud af 10 borgere i Aarhus Kommune færdes oftest i grønne områder indenfor Aarhus Kommune. Det lokale område og Marselisborgskovene er de hyppigst brugte områder, mens grundene til, at man færdes i de grønne områder oftest er at opleve naturen samt få motion eller dyrke idræt. Borgerne i Aarhus Kommune (og på landsplan) angiver, at de oftest går til de grønne områder (77%) efterfulgt af cykler (47%) og kører i bil (43%). Hvad er borgernes ønsker til naturen i Aarhus kommune? Det er muligt at give et rimeligt kvalificeret svar på dette spørgsmål, idet Aarhus Kommune i 2007 lod analysefirmaet EPINION lave en spørgeskemaundersøgelse med titlen: Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Aarhus og på landsplan. Overordnet viser undersøgelsen bl.a.: Aarhus borgere bor længere fra grønne områder end borgere i hele landet, men de har samme Marselisborgskovene syd for byen har en meget stor rekreativ værdi for byens borgere. Forrest ses restaurationen Varna, midt i billedet Marselisborg Slot med Mindeparken og bagerst anes Brabrand Sø. Fremtidens natur i Aarhus Kommune 7

8 DN s anbefalinger Egådalen og naturen i den nordlige del af kommunen Øst og vest for den nye Egå Engsø kan der etableres yderligere vådområder/søer, der dels kan fungere som naturlige vandrensningsanlæg dels give nye rekreative muligheder. Arealet ved Klosterbækken er under planlægning, men også arealer ved Kasted og Geding Moser rummer store potentialer. For nylig er der på privat basis etableret et kogræsserlaug for dele af Kasted Mose, men kommunen bør tage initiativ til at iværksætte yderligere pleje i området, gerne f.eks. ved at søge etableret flere græsningslaug. Vi foreslår videre en hovedstiforbindelse langs Egåen gennem hele dalen fra udløbet ved Åkrogen i øst til Geding Sø i vest og eventuelt videre langs jernbanen over Yderup Mose til Lyngbygård Å og herefter mod syd til Aarhus Ådal og stierne her. Det vil være en fornyelse, som da Brabrandstien blev anlagt. Samtidig vil det være nærliggende at lade Nymølle genopstå som et naturcenter for den nordlige del af kommunen. Den østligste del af Brendstrupkilen skal friholdes for byggeri, så der her sikres grønne forbindelseslinjer og arealer til nye vådområder (forsinkelsesbassiner). Nord for Sabro skal området ved Lilleåens kilder i Bjørnkær og Ristrupområdet med Norring Skov (med Niels Ebbensens Eg) gives sammenhæng mod Lilleådalen syd for Søften (Favrskov Kommune). 2 sjældne planter fra Kasted Mose. Pile-Alant (tv.) findes i 1000 vis i det afgræssede område, og Eng-Skær (th.) forekommer i enkelte eksemplarer sammesteds. Begge arter har kun et par kendte jyske voksesteder. AARHUS KOMMUNES ANSVARSART D. 1. januar 2007 tildelte miljøministeren Aarhus Kommune pile-alant (tv.) som såkaldt ansvarsart altså en art, som kommunen i særlig grad skal værne om. Eneste kendte voksested i kommunen er Vosnæs Pynt (th.). Pilealant kræver kalkholdig bund og vokser på kystskrænter, hvor havet har fri mulighed for at påvirke og erodere skrænten. DN skal hermed opfordre kommunen til at udarbejde en repræsentativ liste over ansvarsarter med opfølgende plejeplaner. Spørring Å med udløb i Lilleåen og senere Gudenåen kan med fordel naturgenoprettes helt op til Pannerup og Todbjerg Moser. Åen skal således frilægges nord og syd for Hæstvej vest for Todbjerg. Spørring Kær, og Bredeng skal snarest naturgenoprettes som angivet i Kommuneplanen. Todbjerg og Pannerup Moser bør naturgenoprettes/plejes, og al tilkørsel af fyldjord til moserne og deres nærmeste omgivelser skal straks bringes til ophør. Tidligere opfyldninger skal reguleres og tilbageføres i de mest værdifulde dele af moserne. Samtidig kan der etableres et system af trampestier i kanten af moserne. Øst herfor sikres det kuperede landskab med Todbjerg Udsigtstårn på Møllebakken, og udsigterne herfra skal bevares. Lisbjerg Skov, herunder den nyere skov, plejes for at sikre udsigtskiler, 8 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

9 Den nordlige del af Aarhus Kommune. etablering af stier opholdsarealer mv. Samtidig kan der skabes stiforbindelse til de to nye statsskove ved Trige: Himmerigsskoven og Bærmoseskoven. Også til Skårupgård Skov bør der skabes stiforbindelse. Videre mod øst kan der etableres forbindelser og sammenhængende natur til Vosnæsgårdområdet og videre langs kysten mod nord til Mols. Fra Studstrup By til Vosnæs Skov bør der etableres direkte stimuligheder især for cykler. også for at give et større naturindhold. Mange steder i ådalen er der de seneste år sket en byfortætning, som slider på naturindholdet og øger behovet for sådanne naturforbedringer. Arealerne må ikke som ved Fiskebækbroerne og Eskelund få karakter af forsømt natur, ligesom de gamle lossepladsarealer og slamdeponier skal omdannes til indholdsrig natur. Det samme gælder mange andre strækninger langs Aarhus Å, hvor der er store pilekratbevoksninger uden ret meget naturindhold. Med etableringen af Årslev Engsø er der skabt meget ny natur med meget nyt naturindhold. Men også her er det uhyre vigtigt, at kommunen hele tiden holder fast i det høje naturindhold gennem en aktiv naturpleje. Oprensningen af Brabrand Sø var særdeles problematisk, fordi den kom for sent i gang og ikke var forberedt i tide. Ved Årslev Engsø er det på høje tid, at der sker en fjernelse af den omfattende vækst af bl.a. pil på øerne i engsøen; det samme gælder rørskoven og polderne i Brabrand Sø. Der savnes i høj grad en plejeplan jævnfør fredningskendelsen for Årslev Engsø. - Stien om den nye engsø er stærkt populær. Ideelt set vil det være ønskeligt at gennemføre forløbet hele vejen rundt om søen, dvs. også forbi Constatinsborg mellem godset og søen om nødvendigt på en lav pælebro. Ådalen skæmmes længere mod vest af den østjyske motorvej (E 45), som på en stor vejdæmning er ført tværs over dalen med megen vejstøj til følge. Desværre har nogle naboer til vejen opført en meget Aarhus ådal Brabrandstien fra Bymuseet (syd for Ceres) giver byens borgere enestående muligheder for gående og cyklende færdsel i Aarhus Ådal. Men der er til stadighed store byggeprojekter, der trænger sig meget tæt på naturarealerne, til glæde for få men til gene for mange. Derfor skal byen i sin planlægning og udvikling holde stor afstand til naturen, selvom det frister arkitekter og entreprenører at bygge (alt for) tæt på. Det gælder også selvom det er naturvenlige projekter. Der kan stedvis ske restaurering af naturen ved eksempelvis skovplantning for at skabe naturlige grænser mellem by og natur og Aarhus Ådal og Jeksen-dalen. Fremtidens natur i Aarhus Kommune 9

10 Årslev Engsø forrest og Brabrand Sø i baggrunden. Nederst ses motorvej E45 stor støjvold, som fra boligen ved Harlevholmvej stikker langt nordud i dalen, indtil ca. 100 m fra Aarhus Å. Det er vigtigt fremover, at der ikke gives tilladelse til sådanne markante landskabsændringer i det åbne land. Videre mod vest planlægges udvidelser af den store golfbane ved Harlev Mølle og Tarskov Mølle, områder hvor det vil være naturligt, samtidig med at landbrugsdriftens ophører, at sikre naturindholdet og de rekreative muligheder i form af stianlæg. Dette har DN tidligere påpeget over for kommunen, men er blevet henvist til at lave en frivillig aftale med golfklubben. Stien er nu anlæg. Udsigt over Årslev Engsø med stærkt skæmmende elinstallation i forgrunden. Tåstrup Sø, Lillering Skov mv. Aarhus Ådal fortsætter mod vest, uanset åens forløb mod syd til Solbjerg Sø. Vest for Tåstrup findes Tåstrup Sø og Mose, der mod nord grænser mod Lillering Skov og mod syd grænser op til den fredede Stjær Stenskov (Skanderborg Kommune). Disse områder er med sit store naturindhold udpeget som et Natura 2000-område. For at skabe større sammenhæng, sikre naturpleje og sikre offentlighedens adgang til området har DN taget initiativ til at rejse en fredningssag for området; efterfølgende har Aarhus Kommune og Skanderborg Kommune sluttet op om forslaget. Via en cykel- gangsti langs Tarskovvej fra Tåstrup By til Tarskov Mølle vil der være mulighed for at skabe stimæssig sammenhæng med Jeksen-fredningen. Tilsvarende vil der være mulighed for via en sti nord om Stjær By at knytte Harlevfredningen sammen med Det Midtjyske Søhøjland i Silkeborg Kommune mod vest, og på sigt af Harlevholmvej mod øst. 10 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

11 NATURPLEJE Flere steder i Stjær Stenskov ses større partier med blå anemone, der er en kalkelskende plante. Ønsker man en artsrig natur, er naturpleje nødvendig. F.eks. vil en blomsterrig eng uden pleje hurtigt gro til med nælder, gederams og andre næringskrævende arter, og den lyskrævende flora og fauna dermed gå tabt. Aarhus Kommune er ifølge Naturbeskyttelsesloven forpligtiget til at pleje de kommunalt ejede 3-arealer (dog ikke vandløb og søer). DN skal opfordre til, at alle kommunens plejeplaner offentliggøres. I Kasted Mose sørger 4 stude og 6 kvier for naturplejen; det sker i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Kasted Mose Kogræsser- og Naturplejeforening. Lignende samarbejder findes enkelte andre steder i kommunen, men behovet for nye græsningsaftaler er fortsat meget stort. Lyngbygård Ådal Lyngbygård Å forløber øst-vest i kommunen fra kommunegrænsen sydvest for Borum (Bolsmose) til Tingvad Kær og herefter mod syd med udløb i Årslev Engsø. Staten har for nylig gennemført naturgenopretning af åen i Skanderborg kommune fra Skjøring Bro frem til kommunegrænsen. Aarhus Kommune bør aktivt sikre, at denne naturgenopretning videreføres mod øst ind i kommunen, gerne suppleret med adgangsmuligheder langs åen. Borum Møllebæk, der er afløb fra Lading Sø, bør gives bedre naturmæssig sammenhæng til Lyngbygård Å og Ådal mellem Årslev og Harlev til udløbet i Aarhus Å (Årslev Engsø). De imponerende israndsbakker i ådalens nordside (syd for Borum) skal sikres mod tilgroning. Det samme gælder det naturrige Tingvad Kær. Ved Lyngbygård Å har der på et længere stræk været opsat forskellige forhindringsbaner. Efter vor opfattelse hører sådanne indretninger ikke hjemme langs et højt prioriteret vandløb, og vi har derfor klaget til Naturklagenævnet og fået medhold i synspunktet. Giber å og skovene syd for Aarhus Giberåens udspring i Tranbjerg Sø, gennem Mårslet og tæt forbi Vilhelmsborg, Skalsbjerg, Fulden, Skovmøllen og videre til Moesgård Strand udgør et sammenhængende smukt naturområde. Fulden By er ringe udskiftet og omfattet af en bevarende byplan, og landskabet er omfattet af Fulden-fredningen, der ligesom det nord for højtliggende Holme Bjerge er landsskabsfredet. Arealerne omkring Vilhelmsborg og fra Fulden til Moesgård Strand er præget af skove, der er i kommunalt eje, ligesom de øvrige skove langs kysten syd for byen (Marselisborg, Skåde, Moesgård og Fløjstrup Skovene). Disse skove og herregårdslandskaber ved Vilhelmsborg og Moesgård er utroligt velbesøgte, og der er anlagt mange stier mv. Desværre er stiafmærkningerne mange steder meget mangelfulde, med Fremtidens natur i Aarhus Kommune 11

12 Moesgård Allé med de karakteristiske og fredede allétræer. En sådan beplantning kræver kontinuerlig pleje, hvis helhedsindtrykket skal bevares. det resultat, at for mange ikke får tilstrækkelig mulighed for længere vandreture. En effektiv afmærkning som i statsskovene er meget ønskelig. Det er vigtigt, at såvel skovene som herregårdslandskaberne bevares, og at der udvises en meget restriktiv holdning til udlæg af vejanlæg og P-pladser. Det er endvidere vigtigt at de lysåbne partier og udsigterne sikres. Det kræver bl.a., at beplantningen på golfbanearealerne holdes nede. Kommunen bør straks iværksætte en pleje af de fredede alleer omkring Moesgård og Vilhelmsborg primært ved supplerende træplantning til erstatning af syge og udgåede træer. De meget besøgte strandarealer ønskes i så stor udstrækning som muligt friholdt for faste installationer som skure, plankeværker, hyggekroge mv., som ved det kommunalt godkendte men skæmmende bådoplæg neden for Ørnereden. Norsminde fjord Kommunen grænser mod sydøst til Odder kommune gennem Norsminde Fjord. Det er et naturområde omfattet af Natura 2000 og derfor vigtigt at sikre bedst muligt mod indgreb af enhver art. Fra gammel tid er mindre arealer på sydsiden af fjorden sikret ved fredninger, men der er et stærkt behov for at foretage naturpleje på de tilgrænsende enge, som er under Den sydlige del af Aarhus Kommune. Slusen der bestemmer vandstanden i Norsminde Fjord. Skal den frie dynamik i fjorden genskabes, skal slusen fjernes. 12 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

13 Norsminde på grænsen mellem Aarhus og Odder Kommuner. stærk tilgroning. Det gælder specielt arealer i Odder kommune, men også engarealer i den vestlige del af fjorden i Aarhus Kommune er plejekrævende. Et selvstændigt ønske er en sti rundt om eller delvis rundt om fjorden og hele den afvandede Kysing Sø (Odder Kommune). Nord for fjorden må en sti på længere strækninger forløbe i nogen afstand fra fjorden, men der vil være gode muligheder for placering af fugleskjul. for fredningen, men det er stærkt ønskeligt at udbrede disse stiforbindelser også til andre naturområder, eksempelvis den spændende Hørret Skov. Trist er det at konstatere, at disse parkeringspladser og stier henligger i en kedelig tilstand med en del affald, hvilket også præger de nærmeste omgivelser af Jelshøj. Flere af stierne er endvidere under stærk tilgroning. Holme bjerge, jelshøj mv. De store randmorænebakker syd for byen, med kommunens højeste punkt Jelshøj 127 m, kaldet Holme Bjerge, blev fredet i 1960 erne på grund af det storladne landskab med vide udsigter og med henvisning til de geologiske interesser. I sidste istid har isranden presset morænen op fra syd (fra Giber Ådal) og fra nord (Aarhus Ådal). Der er lavet parkeringspladser og stier inden- Nogle af de levende hegn nord for Jelshøj er så omfattende, at de med tiden vil ødelægge udsigten og dermed være i konflikt med fredningens formål. Som man kan se af skiltet th. er publikum ikke velkommen alle steder i det fredede område. Fremtidens natur i Aarhus Kommune 13

14 Adgangsforholdene ved Stilling-Solbjerg Sø er mange steder meget problematiske. Da der i vid udstrækning er tale om en udsigtsfredning, er det naturligvis vigtigt, at der ikke gives tilladelse til dominerende bebyggelse og omfattende beplantninger; desværre er dette ønske i de senere år ikke blevet opfyldt. Stilling-Solbjerg Sø Kommunegrænsen mod syd ved Solbjerg indeholder naturområder som Østergårdsskovene, flere vandhuller samt Løjenkær Bæk med omgivne mosearealer. I dette lavtliggende område vil der være gode muligheder for at skabe nye vådområder. Arealerne omkring Stilling-Solbjerg Sø er fredet for at bevare udsigterne udover søen. Her har der været flere tilløb fra myndighederne til at etablere en gangstiforbindelse rundt om søen, men de er strandet på, at ikke alle tre tidligere kommuner ønskede at give idéen opbakning. Nu er der fremskredne drøftelser i gang mellem DN i Aarhus og DN i Skanderborg om mulighederne for at få etableret en sådan stiforbindelse gennem frivillige aftaler og partnerskaber, hvor det er muligt, samt ved en revision af de gældende fredninger. En relativ kort strækning af dette stiforløb ligger i Aarhus Kommune. Vi ønsker et samarbejde med Skanderborg og LANDBRUG Tæt på byen ændrer mange landbrug karakter fra traditionelle landbrug til mere hobbybetonede med bl.a. hestehold. Sådanne landbrug kan bestemt fint tilpasses landskabet, som det ses af billedet tv., men tendensen er desværre, at hegnene bliver mere og mere dominerende (th.), og hvad værre er, gælder det samme ofte også for bygningerne. Udviklingen for de konventionelle landbrug i kommunens yderområder går mod større og større enheder og dermed større og større påvirkning af landskabet i form af tabte småbiotoper og stadig større påvirkning med næringsstoffer. Alt sammen til stor skade for naturen og artsdiversiteten. Aarhus Kommune som planmyndighed har her en meget stor opgave, hvis målsætningen om et miljømæssigt bæredygtigt landbrug skal opfyldes og samtidig med, at der også tages vare på de naturmæssige og rekreative interesser. 14 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

15 Aarhus Kommuner om etablering af en sådan sammenhængende fodsti på ca. 15 km rundt om søen samt om en plejeplan for de sønære arealer. Stien kan med fordel forlænges, så den skaber forbindelse til det nye statslige skovrejsningsområde ved Solbjerg. Byens grønne og blå oaser Ifølge kommuneplanen forventes det, at byarealet vil stige fra det nuværende ca. 128 km 2 til 151 km 2 frem til 2030, og at flere og flere mennesker fremover kommer til at bo i et byområde. Samtidig viser flere undersøgelser, at regelmæssig kontakt til grønne områder har en stor mentalhygiejnisk effekt, og at der helst ikke må være længere end 300 meter til sådanne områder, hvis befolkningen også skal have mulighed for at udnytte de rekreative muligheder i deres hverdag. Overordnet bør der derfor laves en egentlig politik for rekreative åndehuller inden for byzonen. Politikken kunne bl.a. omhandle: En plan for sikring af alle de større områder herunder alle vore parker. I København har man direkte fredet størstedelen af parkerne. En idé Aarhus med fordel kunne tage op (man kunne passende begynde med Botanisk Have) En total registrering af alle de små rekreative og potentielt rekreative oaser; her tænkes bl.a. på Klosterhaven ved Vor Frue Kirke, Ceresgrunden, Æblehaven ved Gustav Wieds Vej og de grønne områder ved Vestervang. Også særlig markante beplantninger som for eksempel de Japanske Kirsebærtræer langs P. Mønsteds Allé kunne indgå i politikken. Et afstandskrav til et rekreativt område på højest 300 meter gældende for alle borgere En plan for nye grønne tiltag som f.eks. grønne parkeringspladser, grønne tage (et helt forsømt område i Aarhus men med mange gode erfaringer fra andre større Skjoldhøjkilen er et godt eksempel på et vellykket naturgenopretningsprojekt. byer), vejtræer, vejrabatter, regnvand i åbne (overjordiske) kanaler, forsinkelsesbassiner med naturmæssige kvaliteter (som f.eks. i Skjoldhøjkilen) mm. Intet areal udlagt til rekreative formål i Kommuneplanen kan via et kommuneplantillæg inddrages til byformål. I Aarhus og den umiddelbare periferi findes flere muligheder for grønne stiforløb. Det gælder f.eks.: Stiføring under Åhavevej, så stiforløbene i Haveforeningen Af 1940 forbindes til Eskelund (hvor der er en oplagt formidlingsmulighed i forbindelse med fund fra Vikingetiden). Stierne skal kædes sammen med den sydlige del af Brabrandstien under Viby Ringvej. Når havnetunnellen er etableret, kan stien føres videre langs Marselis Boulevard til skovområderne syd for Skovbrynet. Endelig skal stien nær Dødeå fra Brabrandstien mod syd gennem Høskoven og under Motorvejen tydeliggøres. Stiforløbene i Skjoldhøjkilen forlænges videre mod øst forbi Bispehaven til Fenrisvej. Her er der sti mod nord med forbindelse til Vestereng og Marienlundparken. Mod syd føres den gennem havekolonierne og videre mod syd til Brabrandstien. Kræver en tunnel under Silkeborgvej! Sti fra Egådalen (nær Gråmølle) mod syd parallelt med P.O Pedersens Vej og Skejby Busvej, under tunnellen under Vejlby Centervej forbi Haveforeningen Risvangen og Grænsen under tunnellen ved Vejlby Ringvej til Grenåvej (her mangler en tunnel ved Gustav Holms Vej) og videre mod Risskov. Videre gennem Risskov til cykelog gangstien langs Aarhus Bugt ved Den Permanente Badeanstalt. Fremtidens natur i Aarhus Kommune 15

16 En fortsat udvidelse af Aarhus Havn vil begrænse udsynet til Bugten og Mols. Endelig har vi et mere ambitiøst forslag nemlig, at Marselis Boulevard i forbindelse med den kommende havnetunnel gøres til grøn korridor fra Strandvejen (hvor der er planlagt en grøn korridor langs den gamle kystlinie) til det grønne område omkring Eskelund ved Aarhus Å. Den grønne korridor skal kombineres med cykelstier, så det bliver muligt at cykle trafiksikkert i grønne områder fra Brabrandstien til Marselisborg Skovene. Marselis Boulevard er med 4 vejspor, cykelstier og midterrabat så bred, at der i fremtiden sagtens kan blive plads til en to-sporet fartdæmpet vej til betjening af boligområderne langs Boulevarden, et bredt grønt område med træer, buske og bænke samt en god dobbeltrettet cykelsti. At gennemføre denne omlægning af Boulevarden til et grønt og nærrekreativt område for den sydlige bydel forudsætter, at man allerede nu træffer nogle strategiske beslutninger om den kommende trafik langs Marselis Boulevard. Havnen Der er store potentialer på de nuværende havnearealer, arealer som ifølge Kommuneplanen vil gå en spændende fremtid i møde. Det kan vi kun hilse velkommen, men vi stiller os stærkt skeptiske til den planlagte yderligere udvidelse af selve havnearealet mod sydøst (det Aarhus Havn med Marinaen i forgrunden. viste perspektivareal), der som et brud på Masterplanen - frygter vi - vil trække yderligere ønsker om havneudvidelser med sig. Dels vil en udvidelse medføre en negativ påvirkning af det visuelle udsyn mod Mols, dels vil der ikke mindst i anlægsfasen ske en negativ påvirkning af det marine miljø. 16 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

17 Stier giver adgang til oplevelser I de foregående afsnit er der fremsat flere ideer til stiforløb i kommunen, men foruden disse konkrete forløb har vi også nogle mere generelle ønsker jævnfør opinionsundersøgelsen (se tidligere). Vi foreslår: En lettilgængelig oversigt (gerne elektronisk) over alle kommunale stier En markering i felten f.eks. med en standardiseret træpæl ved begyndelse og slutning på stierne Retablering af forsvundne stier En plejeplan for stierne. Vi har desværre erfaring for, at stier får lov til at gro til i høj vegetation eller direkte forfalde. Det gælder bl.a. nogle af de stier, der er oprettet som såkaldte Spor i Landskabet. De fungerer godt i startfasen, hvor der er en vis entusiasme knyttet til projektet, men ofte bliver de i det lange løb glemte og dermed overladt til forfald. Tydelige stimarkeringer er snarere undtagelsen end reglen. GAMLE KIRKESTIER I Aarhus Kommunes stifortegnelse findes beskrivelser af gamle - og meget ofte glemte - stiforløb. Disse gamle kirke- og skolestier er ofte helt forsvundet. I de sidste år er de ikke blevet brugt, og landmændene har derfor inddraget stierne ved at overpløje dem og dyrke arealerne sammen med tilgrænsende arealer. Mange landmænd ved ikke engang, at der tidligere har gået en sti på deres jord. Selvom disse stier således er en slags fortidslevn, er der stadig en ret til gående færdsel. Vi har opfordret kommunen til at få disse gamle stier markeret i marken, således at vi igen kan færdes, hvor vores forfædre krydsede sognene på vej til kirke. Eksempler på gamle eksisterende kirkestier ved henholdsvis Lisbjerg og Gammel Harlev. Eksempel på gammel delvis eksisterede kirkesti. Eksempel på gammel ikke eksisterende kirkesti. Fremtidens natur i Aarhus Kommune 17

18 Stop for tab af biologisk Diversitet senest i 2020 Danmark har sammen med EU sat et mål om senest i 2020 (oprindelig i 2010) at standse tabet af biodiversitet. Staten har ansvaret for de statslige arealer, men med kommunalreformen overtog kommunerne ansvaret for naturbeskyttelsen i det åbne land, og de har derfor en central rolle i opfyldelsen af 2020-målet. Men skal kommunen kunne dokumentere, at tabet er stoppet, er en kontinuerlig overvågning - i det mindste af udvalgte indikatorarter en absolut nødvendighed. Vi skal derfor opfordre kommunen til snarest at igangsætte en naturovervågning og en handleplan med dette mål for øje. AARHUS BUGT Aarhus Kommune har en kyststrækning på ca. 40 km med et ret stort naturindhold. Såvel kysten (ikke mindst badestrandene) samt havet har meget stor rekreativ betydning. Nogle steder (f.eks. ved Ørnereden) er der tendens til, at der indrettes små private og i visse tilfælde ret skæmmende hyggekroge, andre steder søges den frie færdsel og benyttelse begrænset. DN ønsker, at kysten skal være til brug for alle borgere og vi skal derfor opfordre kommunen til i forvaltningen af kysterne at anlægge samme hovedsynspunkt. 14 km af kysten er udpeget til badeformål. De strækninger, hvor badning forhindres, alene fordi vandkvaliteten ikke lever op til de hygiejniske krav, skal vi opfordre til får særlig fokus i forbindelse med kommunens spildevandsplaner og klimatilpasningsstrategi. Invasive arter en voksende trussel Invasive arter dækker over planteog dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Globalt set er Viben vil være en velvalgt indikator for produktionsjordene og engene, medens seksplettet kølle-sværmer tilsvarende kunne være indikator for den mere tørre del af naturen herunder overdrev. 18 Fremtidens natur i Aarhus Kommune

19 Kæmpe-bjørneklo her fotograferet ved Egå Engsø er et godt eksempel på en såkaldt invasiv art. invasive arter i dag en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed, og dermed også en yderst relevant problemstilling for kommunernes naturforvaltning. Aarhus Kommune har nu i 4 år - og efterhånden med held - bekæmpet kæmpe-bjørneklo, og arbejdet forventes at fortsætte i yderligere 6 år, men hermed at bekæmpelsen af de invasive arter ikke tilendebragt. Der er i dag mindst 63 arter i Danmark, som optræder invasivt, og tallet er i hurtig vækst. Mange af disse arter findes også i Aarhus Kommune, og det er derfor vigtigt med en handlingsplan, der omfatter de mest problematiske arter, og hvor der samtidig er en realistisk chance for at bekæmpe eller decimere bestandene. Da problematikken har mange facetter, foreslår vi, at der snarest nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra såvel kommune som lodsejere og grønne organisationer. FRILUFTSREKLAMER I DET ÅBNE LAND Ifølge Naturbeskyttelsesloven er det ikke tilladt at opsætte reklamer i det åbne land og der med ganske få undtagelser ingen dispensationsmuligheder. Alligevel ser man meget ofte grelle overtrædelser. DN skal opfordre kommunen til at anlægge en restriktiv linje over for sådanne reklamer. Har det først fået lov til at udvikle sig, bliver opgaven hurtig meget ressourcekrævende. I lokalplanpligtige områder opfordrer DN ligeledes til, at der i bestemmelserne anlægges en restriktiv linje, og at den følges op. Kommunen har vurderet, at den viste skiltning ovenfor er afstemt efter omgivelsernes karakter til trods for, at den kan ses på flere kilometers afstand! Fremtidens natur i Aarhus Kommune 19

20 Udsigt fra parkeringspladsen ved Moesgård Museum mod syd over Fulden-fredningen. Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Indstilling. Fredning af Tåstrup Sø og Mose samt Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Fredning af Tåstrup Sø og Mose samt Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 15. august 2008 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Fredning af Tåstrup Sø og Mose samt Lillering Skov, Stjær Stenskov og Søskov

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Fremtidens natur. i Lemvig Kommune. Fremtidens natur i Lemvig Kommune 1

Fremtidens natur. i Lemvig Kommune. Fremtidens natur i Lemvig Kommune 1 Fremtidens natur i Lemvig Kommune Fremtidens natur i Lemvig Kommune 1 Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 1 44.

AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav. Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 1 44. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. oktober 2015 J.nr.: NMK-520-00044 Ref.: AUP AFGØRELSE i sag om fredning af Allerød Lergrav Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde 3-5. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 19. november 2004 via Magistraten J.nr. EJD/01/00532 Ref.:

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Kommuneplan temaer. Forslag

Kommuneplan temaer. Forslag Kommuneplan 20 4 temaer Forslag 6.3.1 Ring 3 - vest Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby. Området for interessezonen rummer væsentlige

Læs mere

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 Nyt skovrejsningsområde ved Geding nyt skovrejsningsområde ved Geding Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Grønne Projekter 2014. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Grønne Projekter 2014. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Grønne er 2014 www.naturogmiljoe.dk Grønne er 2014 Indhold Indledning... 2 Grønne er 2014... 2 3. beskrivelser 2013... 5 3.1 Naturgenopretning og naturpleje...

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 Bering-beder vejen Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013 1 Tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2013 kommuneplantillæg for Bering-beder vejen Udgivet af: Aarhus Kommune 2016 Indhold

Læs mere

Det betyder, at der ikke skal udarbejdes et kommuneplantillæg, se bilag 1.

Det betyder, at der ikke skal udarbejdes et kommuneplantillæg, se bilag 1. Center Natur og Miljø Søren Otte Sørupgårdsvej 4, Sørup 9530 Støvring Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 13.02.01-P19-8-13 Ref.: Grethe Andreasen

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Klimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen

Klimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen Klimatilpasning Mere vand i byen Forvaltningschef for Claus Nickelsen Århus Kommune ÅRHUS CO 2 NEUTRAL I 2030 Vision Vision: i Århus går forrest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig g kommune

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Knud Jensen Over Isen Vej Ikast. 4. november 2013

Knud Jensen Over Isen Vej Ikast. 4. november 2013 Knud Jensen Over Isen Vej 10 7430 Ikast 4. november 2013 Anmeldelse om etablering af opbevaringsanlæg til husdyrgødning, Over Isen Vej 9, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune har den 8. oktober 2013 modtaget

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg

Læs mere

Anmeldelse om opførelse af ensilageplads Stormarken 47, 5471 Søndersø

Anmeldelse om opførelse af ensilageplads Stormarken 47, 5471 Søndersø Anmeldelse om opførelse af ensilageplads Stormarken 47, 5471 Søndersø Forfatter: Nordfyns Kommune Meddelt den 25. juni 2015 Dokument nr. 480-2015-244286 Sags nr. 480-2015-87719 Afgørelse vedr. etablering

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Århus Kommune Miljøkontoret Magistratens 2. Afdeling. Skjoldhøj-kilen et rekreativt område. Marts 2005

Århus Kommune Miljøkontoret Magistratens 2. Afdeling. Skjoldhøj-kilen et rekreativt område. Marts 2005 Århus Kommune Miljøkontoret Magistratens 2. Afdeling Skjoldhøj-kilen et rekreativt område Marts 2005 Spildevandsplan 2003 Indledning I løbet af 2005 gennemføres mindst fem kommunale og statslige anlægsprojekter

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal Agenda Klimaudfordringer Bluespots i Fredrikssund - Sillebro Ådal Bassinløsninger Baggrund for projektet De tekniske løsninger i Sillebro Ådal Financiering

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Odder Kommune. Forslag til Natura 2000-handleplan KYSING FJORD. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Odder Kommune Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 KYSING FJORD Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 20. oktober 2016 FORSLAG TIL NATURA 2000 HANDLEPLAN 2016 2021 Udgiver: Aarhus

Læs mere

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Karlstrup, Karlslunde og Engstrup Moser Orienteringsmøde 14. april 2015 Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt Henrik Lynghus, lyn@niras.dk - NIRAS Karlstrup Mose vand- og naturprojekt

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

D. 17. november 2013 Høringssvar til Tillæg nr. 4 Stiplan til Kommuneplan 2013 Danmarks Naturfredningsforening i Slagelse Kommune afgiver høringssvar til Slagelse Kommunes forslag til Tillæg nr. 4 til

Læs mere

Lokalplan nr. 143. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006. P-plads ved Hotel Nyborg Strand

Lokalplan nr. 143. Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006. P-plads ved Hotel Nyborg Strand Lokalplan nr. 143 Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, juli 2006 P-plads ved Hotel Nyborg Strand Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund...4 Forhold til anden planlægning...5 Forsyningsforhold...5

Læs mere

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen på det overordnede niveau Forhindrer forskellige

Læs mere

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER

10 Brændkjær - Dalby - Tved. 1013 Højhusene. 1014 Brændkjærgård. 1015 Mariesminde SÆRLIGE ANVENDELSES- BESTEMMELSER Bydelen markerer sig med Brændkjærkirkens stejle tagform og højhusene ved fjorden. Herfra breder bebyggelsen sig op over terrænet til den højtliggende Agtrupvej og videre mod syd til Dalby Møllebæk. Bydelens

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro

Etablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

Afgørelse vedr. 28 anmeldelse af etablering af plansilo på ejendommen beliggende Refshøjvej 59, 7250 Hejnsvig

Afgørelse vedr. 28 anmeldelse af etablering af plansilo på ejendommen beliggende Refshøjvej 59, 7250 Hejnsvig Afgørelse vedr. 28 anmeldelse af etablering af plansilo på ejendommen beliggende Refshøjvej 59, 7250 Hejnsvig Billund Kommune har den 16. juni 2015 modtaget anmeldelse om etablering af plansilo iht. 28

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan Erhvervsområde ved Hasselager Allé og Genvejen, Hasselager, 1.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan Erhvervsområde ved Hasselager Allé og Genvejen, Hasselager, 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2008 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan 846 - Erhvervsområde ved Hasselager Allé og Genvejen, Hasselager, Århus.

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn.

Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn. Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn. Til Trine Ross Laursen. Vi er betænkelige og kede af at Aage V. Jensens Naturfond har valgt,

Læs mere

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Fredningsforslag i Viborg Kommune Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening december 2011 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.

Læs mere

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for: N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere