Skolemateriale klasse

Transkript

1 Skolemateriale klasse

2 2 Cirkus Fysikus Det store spring ud i verden Fem hundrede, måske tusind mennesker venter i salen. Nanna på 11 og Simon på 12 er spændte, tændte, har lidt nerver på. Men det er glemt på stedet, når de springende, dansende, syngende Flying Danish Superkids går i aktion. Nanna og Simon føler vild glæde, når tingene lykkes under forestillingen. Det er en almindelig træningsaften på Gymnastikgården i udkanten af Århus. Drenge og piger på det lille hold fra 8-12 år slår flikflak, står på hænder og udfører saltomortaler med samme legende lethed, som når andre kører på cykel. Ingen tvivl om, at de har det sjovt. Begge begyndte som små i almindelige gymnastikklubber, men syntes efter en tid, at der var for meget springen buk og for mange kolbøtter. På Gymnastikgården får de styret lysten til at prøve en masse forskelligt. Styrke og balance Man skal have talent for at være med i De Flyvende, men det er ikke nok. Der skal også knokles. Børnene træner hver uge 6-8 timer på Gymnastikgården, og de styrketræner derhjemme med 400 armbøjninger, 400 mavebøjninger og 400 rygbøjninger om ugen. Uwe Godbersen, som grundlagde gymnastikholdet i 1967, lægger stor vægt på styrketræningen, for hvis styrken ikke er i orden, kan man ikke holde balancen, når man står på hænder eller springer. Simon viser, hvad Uwe mener, da han stående på hænder bøjer ryggen, drejer kroppen rundt, hæver sit ansigt og spreder benene omkring armene. Han bliver ikke engang rød i hovedet. Gymnastikgården er hjemsted for The Flying Danish Superkids, som har henrykket fyldte sale i det meste af verden med shows fulde af gymnastik, teater, dans og sang. Holdet består af 50 piger og drenge i alderen 8-20 år. Der er fart på, når Superkids går i luften. Simon startede med at stå på hænder. Så vendte han rundt i luften. Det kræver kræfter! Nanna på 11 og Simon på 12 synes begge to, at turneerne rundt i verden er toppen, men gymnastikken er en glæde i sig selv. Simon kan lide at bruge sin krop, og han siger, at gymnastik er en spændende sport, fordi den aldrig bliver ensartet, som hvis man spiller badminton eller fodbold. Nanna kan lide at kombinere spring, dans og rytme.

3 3 Cirkus Fysikus Nanna fortæller, hvad der skal til for at lave en dobbelt saltomortale. Man skal hele tiden holde sig i ligevægt og vide præcis, hvor man er i luften. Det er ikke nok bare at krølle sig sammen, der skal kraft på, siger Nanna. Det ser legende let ud, når Nanna, Simon og de andre børn laver dobbelte saltomortaler under træningen, men det er ikke noget, man bare lige gør. Første gang jeg forsøgte, knaldede jeg hovedet hårdt ned i knæene og brækkede næsen. I lang tid bagefter var jeg lidt bange for at prøve igen, fortæller Nanna. Simon havde det heller ikke let med de dobbelte saltomortaler i starten. Men jeg øvede og øvede og fik hele tiden råd fra trænerne, og en dag så lykkedes det bare, siger han. På turne Det er aldrig surt at træne, selv om der er mindre tid end normalt til at være sammen med venner og veninder derhjemme, til computerspil og aftener foran videoen i familien. Men både Nanna og Simon synes, de største oplevelser er at være med i Superkids forestillinger. Især på turneerne i udlandet. Det er sjovt at optræde i Tyskland, hvor vi har været mange gange. Det tyske publikum er altid glade, og de klapper som gale, siger Nanna. Det er anderledes at optræde i et fremmed land. Sidste sommer var vi på Cypern under hedebølgen, hvor det var Nanna op til 45 grader varmt om dagen, så vi drak spandevis af vand med sukker og salt. Heldigvis var det knap så hedt om aftenen, når vi optrådte. Vi siger altid farvel efter en forestilling, og det er pudsigt, når folk svarer på et sprog, man ikke forstår en brik af, fortæller Simon. Børnenes forældre er ofte med på turne og giver en hånd med at få det hele til at køre. For dem gælder den samme regel som for trænerne - oplevelsen er lønnen. Nanna og Simon lægger vægt på et godt kammeratskab i gruppen: Jalousi overfor de bedste er mest noget, vi ser på følholdet med børn på 6-8 år. Den slags bliver man hurtigt vænnet af med. En saltomortale trin for trin 1. Der tages tilløb. 2. Ved springet ned i trampolinen holdes kroppen strakt med armene over hovedet. Når der sættes af, skydes kroppen skråt op i luften som en pil. 3. Så kastes overkroppen forover, og der gribes fat med hænderne om knæene. 4. Det giver fart i rotationen. 5. Ved landingen er kroppen igen strakt med armene løftet over hovedet. De røde prikker viser kroppens tyngdepunkt, som flytter sig under springet.

4 Cirkus Fysikus 4 Ved en forestilling er der som regel tilskuere. Simon kan godt have lidt nerver på inden starten, hvis han skal lave et solonummer, mens Nanna har det fint, hun er bare spændt. Simons nervøsitet fordamper dog som dug for solen, så snart han er i gang. Når jeg springer, og det lykkes, er jeg helt vildt glad. Men jeg kan godt ærgre mig, hvis jeg er landet forkert efter et spring. Showet varer et par timer afbrudt af korte pauseprogrammer og et par videospots, så der bliver tid til at klæde om. Forestillingen er ny på hver turne, og det er nærmest til at blive paf af, når Nanna og Simon fortæller, at de kun bruger 2-3 træningsaftener plus en generalprøve til at indøve et nyt show. Selv finder de det nemt nok, for de kan udføre alle de svære spring i forvejen. I sommeren 2004 skal The Flying Danish Superkids optræde i en kæmpehal i Lyon, hvor der er plads til 7500 tilskuere. Det skal nok blive sjovt... Simon, Nanna og Uwe i træningssalen. Trænerne fortæller børnene, at de bedste gymnasters præstationer er med til at sikre, at de knap så dygtige får chancen for at komme verden rundt. Det forstår de udmærket, siger Uwe Godbersen. De store shows Når Superkids optræder, er der fuld fart på. Pyramider i håndstand, flikflak, saltomortaler og skruer, ballet, klovnefald på halen, dans og sang til rungende rock, bjerge af hula-hop-ringe i sving. Lysene blinker. Musikken spiller. Scenen funkler. Teater. Udklædt som kæmpefisk, uhyrer, havfruer, blæksprutter, aber, kænguruer, høns, vikinger og børn fra gamle dage. De Flyvende er verdensberømte Superkids har optrådt i mere end 30 lande og har flere gange turneret i Danmark, Europa, USA og Canada. Både i Europa og USA har forestillingerne været vist på TV mange gange. De danske børn har som den eneste amatørgruppe nogensinde modtaget en Cirkus Oskar, og gymnasterne har fået Fyrst Rainer af Monte Carlos børnepris, et legat fra Kronprins Frederiks Fond og Livsglædens pris fra Spiesfonden.

5 5 Cirkus Fysikus Små bevægelser sætter gang i snurretoppen Når Nanna og Simon laver saltomortaler og drejer rundt i luften, kaster de overkroppen forover med stor kraft og sparker hælene bagud, så der kommer fart i rotationen. Få balancebommen til at stå vandret Når Nanna og Simon står på hænder, laver de hele tiden bittesmå bevægelser for at holde balancen. Du kan prøve det samme på Experimentariums nye balancebom, hvor du holder ligevægten med overraskende små armbevægelser. Experimentarium har fået en forunderlig snurretop, som du kan rotere på - bare du bevæger dig en lille smule! Fidusen er, at stangen er vredet. Det er stangens bøjninger som gør, at man kan dreje hurtigt rundt med bittesmå bevægelser. Hvis du lærer at udnytte det, får du mere fart på. Snurretoppen minder om en gynge, som man også kan få i svingninger uden afsæt fra jorden - blot ved at flytte kroppens tyngdepunkt. Du skal ligge ned på balancebommen. Så opgaven går ud på at få bommen til at stå vandret. Du vil opdage, at bittesmå bevægelser med armene får bommen til at tippe.

6 Cirkus Fysikus 6 Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når en gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på isen. Måske har du undret dig over, hvordan man får så meget fart på. Du kan finde ud af tricket, hvis du har en kontorstol, som let drejer rundt: Sæt dig på stolen, tag en tung bog i hver hånd og stræk armene ud i fuld længde. Få en kammerat til at snurre stolen hurtigt rundt. Træk armene hurtigt ind til kroppen. Hvad sker der? Stræk armene ud igen. Hvad sker der nu? Hold balancen En gymnast er god til at holde balancen. Her kan du teste dine egne balance-evner: Stil dig på et bræt, som balancerer på en rulle eller en rundstok. Hvor lang tid kan du blive stående, uden at brættet rører gulvet? Du er hele tiden nødt til at bevæge kroppen for at ikke at vælte. Hvorfor mon? Er det lettest at holde balancen med samlede eller spredte ben? Find tyngdepunktet Når Simon og Nanna laver saltomortaler, har de selvfølgelig ikke tid til at tænke over, hvor deres tyngdepunkt er, mens de snurrer rundt i luften. Men ubevidst har de styr på det, for ellers ville de ikke kunne holde balancen under de svære spring. Du kan selv eksperimentere med tyngdepunkter ved hjælp af en lang lineal: Understøt linealen med en finger i hver ende, og træk langsomt de to fingre sammen, indtil de mødes. Fingrene mødes lige under tyngdepunktet, hvor linealen er i balance. Sæt en klat ler fast nær den ene ende af linealen og gentag eksperimentet. Nu har tyngdepunktet flyttet sig. Ryk rundt med lerklumpen og se, hvordan tyngdepunktet ændrer sig, hver gang klumpen flyttes. Hvorfor mon de to fingre altid mødes i tyngdepunktet? Læs mere om eksperimenterne på

7 Verdens største kran Verdens største flydekran hedder Svanen. Den blev konstrueret specielt til byggerierne af Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Svanen hentede de store dele til vejbanerne inde på land og sejlede dem ud til broerne. De tykke kabler og enorme trisser på Svanen. 7 Cirkus Fysikus Lad os sige, at kranen har fem trisser i toppen og fem i bunden. Når man ruller ti meter af kablet op på den store tromle, løfter kranen kun en meter, fordi de ti meter kabel fordeles på ti meterlange stykker i trisserne. Til gengæld bliver kraften i løftet ti gange så stærk. Hvis man trækker med 600 tons i kablet, yder kranen et løft på 6000 tons! Svanens kran er 100 meter høj og kan løfte 8700 tons. Kranen er monteret på en to-delt flydepram, som sejler færdige brodele ud til byggepladserne på vandet. Her hejser kæmpekranen vejbanen op stykke for stykke og placerer hver del med millimeters nøjagtighed. Svanen klarer opgaven med fire hejsespil, der tilsammen rummer ni kilometer stålwirer med en tykkelse på seks centimeter. Den ene ende af hvert kabel bliver sat fast på vejdelen med kroge. Herfra går kablet op i kranens top, hvor det løber rundt omkring en trisse. Kablet fortsætter ned til dækket, hvor det også er rullet omkring en trisse. Sådan fortsætter det flere gange, inden det når hen til en stor tromle på dækket af flydeprammen. MT Højgaards byggekran kan løfte 3 tons med sit elektriske lastspil. Men kranen får ekstra kræfter, når den bruger flere taljer. Svanen i aktion. Hejseværket i Svanen er helt traditionelt, men det bliver det ikke mindre smart af. Fidusen ved at benytte trisser i top og bund er, at man kan løfte tungere ting.

8 8 Cirkus Fysikus Verdens næststørste hængebro Måske har du kørt over Storebæltsbroen eller sejlet neden under den. Der er ikke mange steder i verden, hvor der sejler så mange store skibe som gennem Storebælt. Så da Østbroen mellem Sjælland og Sprogø skulle bygges, var der brug for masser af plads mellem de to kæmpemæssige tårne, som bærer broen. Ellers kunne man risikere, at en stor olietanker sejlede ind i bropillerne. Samtidig skulle vejbanen hæve sig så højt over vandet, at verdens største skibe kunne sejle under broen. Derfor fik Storebæltsbroen et hovedspænd på 1624 meter og en sejlhøjde på 65 meter. Samtidig skulle broen være så stærk, at den kunne bære tunge lastbiler og holde til de værste orkaner, man kan tænke sig. Storebæltsbroen er et gigantisk bygningsværk. Når ingeniørerne skal løse sådan en opgave, er der kun en type bro, der duer. Nemlig en hængebro. Alle de største broer i verden er hængebroer. Storebæltsbroen er nummer to på ranglisten, kun overgået af en bro i Japan, som spænder over næsten to kilometer. Derfor er hængebroen stærk Hvis man bare havde støbt en vejbane i beton mellem de to store tårne i Storebæltsbroen, ville betonen være brudt sammen på stedet. For vejbanen er så tung, at den ikke kan bære sin egen vægt. En hængebro er stærk nok til at bære et frit spænd på næsten to kilometer, fordi kabler bærer den lange vejbane ved et træk. Et træk er nemlig meget lettere at bære end et tryk. Det kan du sagtens teste selv. At trykke et stykke ståltråd sammen med fingrene er let som ingenting. Men hvis du forsøger at trække ståltråden over, kommer du på en umulig opgave. En hængebro har to kæmpemæssige tårne, som er forbundet med to hovedkabler, der bærer vejbanen med lodrette stålkabler. På begge sider af tårnene fortsætter hovedkablerne ud til broens yderkanter, hvor de er forankrede i to tunge og solide ankerblokke. De store og superstærke tårne bærer hele trykket fra vejbanen og de to hovedkabler. Da hovedkablerne og de lodrette kabler bærer den tunge vejbane ved et træk, behøver de ikke at være nær så store og stærke som tårnene.

9 9 Cirkus Fysikus Sådan bygges en hængebro Det første man bygger på en hængebro er tårnene og ankerblokkene. Derefter spindes hovedkablet, som de lodrette kabler hejses op til og fastgøres med solide klemmer. Så sættes delene til vejbanen på plads med hjælp fra den store flydekran og en kran, som kan køre hen ad hovedkablerne og sætte delene fast i de lodrette kabler. Det tog syv år at bygge Østbroen over Storebælt, som blev åbnet for trafik i Den står der sikkert stadig, når det nye århundrede er forbi! Hovedkablerne til Storebæltsbroen blev spundet med et stort spindehjul. Hjulet kørte frem og tilbage fra ankerblok til ankerblok, og hver gang medbragte hjulet fire ståltråde, der blev rullet ud fra store tromler, som stod ved begge ender af broen. Kablerne består af tråde, så spindehjulet måtte tage mange ture hen over toppen af de høje brotårne. Sådan løber kræfterne i en hængebro. De to store tårne bærer hele trykket. Hovedkablerne og de lodrette kabler bærer vejbanen i et træk.

10 Cirkus Fysikus 10 Løft en sæk på 50 kilo Selv en stærk voksen skal normalt lade være med at løfte en sæk på 50 kilo, for det har ryggen ikke godt af. Men med hjælp fra trisser og taljer kan du sagtens gøre det selv! Det er allerede meget lettere at løfte sækken, hvis du bruger et tov, som går rundt om en bjælke. For så kan du hænge dig i tovet og bruge din egen vægt til at løfte den tunge sæk. På Experimentarium kan du løfte en sæk med en eller to taljer. I en talje går tovet rundt omkring en trisse i toppen og en trisse i bunden. Når du trækker rebet ti centimeter, fordeler taljen de ti centimeter på de to trisser. Derfor hæver du kun sækken fem centimeter. Men til gengæld kan du løfte med den halve kraft. Taljen laver en kraftudveksling den omsætter bevægelse til løft. Uden taljer havde verdens største kran, Svanen, aldrig kunnet løfte 8700 tons. Få trisser og tandhjul til at arbejde Uden trisser og taljer havde vi ingen kraner. Uden kraner kunne vi ikke løfte tunge betonbjælker op til toppen af højhuse, og vi havde aldrig fået vejbanerne til Storebæltsbroen løftet på plads. Uden tandhjul ville der ikke køre en eneste bil på broerne. Og den flotte tur over vandet ville være farlig, hvis ikke vi vidste en masse om balance, tryk og træk. For så ville de store broer næppe være stærke nok til at bære kilometer lange vejbaner i frie spænd. På Experimentariums nye legevæg kan du sætte trisser, taljer og tandhjul i arbejde. Du kan eksperimentere og finde ud af, hvordan det er smartest at løfte tunge ting.

11 11 Cirkus Fysikus Hvordan virker cyklens tandhjul? Du havde sikkert en trehjulet cykel som lille. Hver gang du drejede pedalerne en omgang rundt, drejede forhjulet også en omgang. Det gav ikke meget fart, selv om du hjulede rundt med benene som en gal. En rigtig cykel kører meget hurtigere, fordi den drives med en kæde, der sidder på et stort tandhjul ved pedalerne og et lille tandhjul på baghjulet. Undersøg cyklens tandhjul nærmere: Sådan får du kæmpekræfter! Kunne du tænke dig at være stærkere end to af dine kammerater tilsammen? Så prøv det her! Find to koste og et reb. Bind rebet fast i den ene kost og sno det omkring begge koste mindst tre gange som vist på tegningen. Dine to kammerater tager nu fat i hver sit kosteskaft og prøver at trække dem fra hinanden. Du tager fat i enden af rebet og trækker kostene sammen. Du skal bruge en cykel med udvendigt gear. Vend cyklen om og drej rundt på pedalerne. Hvad sker der med tandhjulene og kæden, når du skifter gear? Hvilke tandhjul bruges, når cyklen er i lavt og i højt gear? Kan du forklare hvorfor? Hvilke gear foretrækker du, når du kører op ad bakke - eller nedad? Hvorfor? Du vinder hver gang - med mindre dine kammerater har kræfter som Supermand. En kran bruger samme metode til at løfte tunge ting. Hvad er fidusen? Læs mere om eksperimenterne på

12 Cirkus Fysikus 12 Raceren flyver over land og vand Luftpudebådene startede som verdens hurtigste færger. Nu er der gået sport i dem! En gang var luftpudebådene konger blandt hurtigfærgerne. I dag farer små sportsracere over jord, sne, vand og is med hastigheder på op til 100 kilometer i timen, mens de svæver på en 20 centimeter tyk luftpude. Det næste verdensmesterskab holdes i efteråret Svæveraceren er beregnet til én person, og den er en letvægter med masser af hestekræfter. Luftpudebåden er omgivet af et skørt, og den har en stor propel i bunden. Propellen skaber et kraftigt lufttryk, der får båden til at lette. Og skørtet holder på luften, så båden bliver ved med at svæve på sin pude. Nu skal man fremad! Og det sørger en anden motor for. Motoren driver en anden propel, der sparker luftpudebåden af sted, uden den møder den mindste gnidningsmodstand. Det siges, at det er nemt nok at styre en luftpudebåd. Men der er nogle ting, man skal passe på. Luftpudebåden rører ikke ved jorden, og derfor kan et vindstød blæse den langt ud af sin bane, hvis føreren ikke er på mærkerne. Eller man kan pludselig opdage, at båden svæver ned ad en bakke med en fart, der gør en glidetur på is til slowmotion. Båden kan også komme til at dreje rundt som en snurretop, mens den farer fremad i en lige linie. I de allerhurtigste racere skal føreren endda passe på, at luftpudebåden ikke letter som et fly. Men selvfølgelig kan man lære at styre en luftpudebåd, selv om den er anderledes end andre fartøjer. Begyndere starter med at øve sig i et fladt og åbent landskab. Luftpudebåden har ingen bremser. Raceren standses ved at slukke for propellen i bunden, så luftpuden forsvinder, og standse den anden propel, så båden ikke længere drives fremad. Luftpudebåden lander på ski på jorden eller i vandet, hvor den flyder som en almindelig båd. Jord, sne, vand og is. Luftpudebådene mærker ikke forskel. Fra dåser til flyvebåde Det var et simpelt eksperiment, som førte til ideen med luftpudebådene. I 1952 brugte englænderen Sir Christoffer Cockerell motoren fra en støvsuger og to dåser til at vise, at et fartøj kan bevæge sig over hvilken som helst overflade på en pude af luft. Blot ni år senere sejlede de første lynhurtige luftpudebåde med passagerer, og fra 1968 begyndte store bilfærger at sejle over Den Engelske Kanal mellem England og Frankrig på bare 35 minutter. De største af færgerne havde plads til 254 passagerer og 30 biler. De 40 meter lange luftpudebåde fløj af sted over vandet med en hastighed på 110 kilometer i timen. Færgerne sejlede indtil oktober 2000, hvor tunnelen under kanalen åbnede. Luftpudefærgernes store handicap er, at de bruger

13 13 Cirkus Fysikus Prøv det flyvende tæppe Når en luftpudebåd svæver, rører bunden slet ikke ved underlaget, og det mindste vindstød kan få båden til at fare af sted. Det er den samme oplevelse, du får på Experimentariums flyvende tæppe. Den første lille luftpudebåd sejlede over Den Engelske Kanal i Senere kom de store bilfærger, som fløj over vandet med 110 kilometer i timen. Tæppet rummer en lufttank, som du fylder med en pumpe, så der bliver et højt lufttryk inde i tanken. Så er du klar til at svæve. Tæppet har en masse små huller i bunden, hvor luften blæser ud og danner en luftpude mellem tæppet og gulvet i arenaen. Du kan flyve, så længe der er luft i tanken. masser af brændstof. Det er dyrt at sejle med dem, og de forurener mere end almindelige færger. Derfor blev der udviklet en anden type båd, der også hæver sig over vandet hydrofoilbåde. Hydrofoil betyder vandvinge. Båden har vinger under siderne, og når den får nok fart på, hæver båden sig op over vandet og sejler på vingerne. Bådene bruges til flodsejlads flere steder i verden, især i Rusland. Som hurtigfærger har luftpudebåde og hydrofoilbåde i dag svært ved at konkurrere med moderne katamaraner med todelte skrog. De hurtige katamaranfærger drives frem af store vandjets og sejler omkring 80 kilometer i timen.

14 Cirkus Fysikus 14 Leg med luftens kræfter I Cirkus Fysikus får du øje på to store blæsere, som sender stærke luftstrømme opad. Du kan lægge en badebold i luftstrømmen fra en af blæserne og få bolden til at svæve. Hvis du skruer op og ned for luftstrømmen, skubbes bolden mere eller mindre opad. Når du har fået styr på sagerne, kan du spille svævebold og bruge luftstrømmen til at sende bolden gennem en ring. Bolde i luften Du kan selv få bolde til at svæve i luften. Vend en hårtørrer, så den blæser luft opad, og anbring en bordtennisbold i luftstrømmen. Prøv forsigtigt at tage bordtennisbolden med fingrene og træk den lidt ud af luftstrømmen. Når du giver slip, smutter bolden tilbage i luftstrømmen, og den bliver hængende i luften, indtil du slukker for hårtørreren. Prøv også at tippe hårtørreren lidt til den ene side. Hvor meget kan luftstrømmen tippes, før bolden falder ned? Du kan lave det samme eksperiment med et sugerør og en lille, let kugle, f.eks. af flamingo eller vat. Der skal pustes til, for at få kuglen til at svæve!

15 15 Cirkus Fysikus Byg luftpudefartøjer En luftpudebåd svæver på en pude af luft. Her er opskrifterne på to luftpudefartøjer, du selv kan lave: CD-svæveren Tag låget af en filmdåse og lav et hul i bunden af dåsen. Hullet skal have en diameter på ca. 3 mm. Lim dåsen fast på en CD, så hullet i bunden sidder lige over hullet midt i CD en. Du må ikke lime hullet til! Brug tape til at fæstne dåsen rigtig godt. Tapen sørger også for, at der ikke slipper luft ud de forkerte steder. Blæs en ballon op. Vrid ballonen rundt, så der ikke slipper luft ud, og træk ballonen ned over filmdåsen. Giv slip på ballonen, så den begynder at blæse luft ind under CD en. Giv CD en et puf. Nu svæver den hen over bordet på en luftpude. Luftpude-æggebakken Klip et rundt hul i toppen af låget fra en æggebakke. Hullet skal passe til røret fra en WC-rulle. Hvis der er huller i siden på låget fra æggebakken, lappes de med tape, så låget er tæt hele vejen rundt langs bordpladen. Klip røret fra WC-rullen midt over og stik det ned gennem hullet i toppen af låget. Røret må ikke nå helt ned til bordpladen. Sæt røret godt fast med klisterbånd, så samlingen er lufttæt. Så er du klar. Pust kraftigt ned i røret, og æggebakken svæver af sted på en luftpude. Læs mere om eksperimenterne på

16 Kunne du tænke dig at balancere let og elegant som en verdensberømt gymnast? Eller at få superkræfter ligesom den største kran, der findes? Eller hvad med at svæve af sted, mens du tæmmer luftens kræfter? I Cirkus Fysikus kan du prøve det hele. Her i hæftet kan du læse interessante historier, der fortæller om fantastisk fysik i virkelighedens verden. Og du kan lave spændende eksperimenter, hvor du selv undersøger fysikken. Mød gymnasterne fra Flying Danish Superkids, som er eksperter i balance og rotation. Tag på arbejde med verdens største flydekran og se, hvor den får sine superkræfter fra. Og find ud af, hvordan det kan lade sig gøre at ræse afsted over både land og vand med lynhurtige luftpudebåde. Dette skolemateriale er lavet i forbindelse med åbningen af Cirkus Fysikus, en ny del af Experimentarium s hovedudstilling, som vil være at finde mange år fremover. Copyright 2004 Tuborg Havnevej 7, DK Hellerup info@experimentarium.dk Fri kopiering til undervisningsbrug Tekst Rolf Haugaard Nielsen Faglig konsulent Christian Petresch Redaktion Lene Hybel Kofod Illustrationer/fotos Knud Andersen, Skønvirke (side 2, 3, 6, 9, 11, 13, 14 og 15) Christina Maria Fromberg (forside) Bjarne Tambjerg (side 2 og 4) Lars Aarø, Fokus (side 2, 3 og 4) Sund & Bælt (side 7 og 8) Niels Jørgen Gimsing (side 9) Poul Kattler (side 5, 7, 10, 13 og 14) FOCI Image Library (side 12 og 13) Layout og grafisk design Punkt@Prikke A/S Tryk Formegon Aps Oplag 5500 eksemplarer Åbningstider Mandag, onsdag, torsdag, fredag Tirsdag Lørdag, søndag og helligdage Skoleferie Almindelig åbningstid /12, 31/12 og 1/1 Lukket Book et besøg for klassen, tlf , kl på skoledage ISBN Tak til Nanna Rønde Rasmussen, Simon Peter Hald Skovsgaard og Uwe Godbersen, Flying Danish Superkids. Niels Jørgen Gimsing, DTU. 6. og 7. rød, Hellerup Skole.