DIALOG- GUIDEN. til forberedelse, gennemførelse og opfølgning på samtale med forældre, når der er bekymring for barnet.

Transkript

1 DIALOG- GUIDEN til forberedelse, gennemførelse og opfølgning på samtale med forældre, når der er bekymring for barnet.

2 Dialog-Guide til forberedelse, gennemførelse og opfølgning på samtale med forældre, når der er bekymring for barnet. Formål og målgruppe Denne guide er til dig, der som professionel skal have en samtale med forældre i forhold til bekymring for deres barn. Det være sig samtaler hvor der er brug for at være undersøgende, udredende eller rådgivende - og samtaler i forbindelse med en underretning eller behov for ændring af barnets forhold. Metoderne og redskaberne i denne Dialog-Guide er alle valgt med det formål at fremme en gensidig og respektfuld dialog. Du kan bruge delelementer fra denne guide, afhængig af samtalens formål. Samtaleguiden er et supplement til Gentofte Kommunes samarbejdsmodel Gentoftemodellen. Gentoftemodellen Gentoftemodellens formål er at sikre en tidlig, sammenhængende og koordineret indsats til udsatte børn og deres familier. Modellen beskriver, hvorledes de professionelle går fra en bekymring for et barn til en konkret handling. Gentoftemodellen indeholder bl.a. oplysninger om: Behandling af fortrolige og private oplysninger Bekymringssignaler og observationsområder Systematisering af iagttagelser og observationer Hvad du gør, hvis situationen er alvorlig/akut Hvordan du skriver en underretning Hvordan det tværfaglige arbejde etableres og organiseres Direktionen i Gentofte Kommune har besluttet, at Gentoftemodellen skal benyttes af alle ansatte med kontakt til børn, unge og deres forældre. God kommunikation handler først og fremmest om at være nærværende og om at være bevidst om sine egne reaktioner Gentoftemodellen kan hentes elektronisk på Nøgleord og grundlag for en frugtbar dialog med forældre Forældrene vil ofte være usikre og bekymrede for, om de gør det godt nok. Det er vigtigt, at du ikke på forhånd har besluttet dig for, hvad problemet består i - vær nysgerrig, åben og respektfuld. Som professionelle har vi en dobbeltrolle, hvor vi dels står som autoriteter, der skal reagere på bekymringer for barnet, og dels må udvise respekt og være lyttende over for forældrenes oplevelser og tanker om barnets trivsel. I dette spændingsfelt skal vi skabe et overblik over barnets livssituation. Du kan bruge menneskesynet og tilgangen empowerment, som tager afsæt i, at alle mennesker har ressourcer, og at konkrete handlinger kan føre til udvikling, som igen giver mod på og selvværd til at foretage det næste skridt, og det næste. Empowerment giver magt over eget liv og styrker den enkeltes handlekraft. Tænk på dig selv som facilitator af denne proces, her er samtalen et vigtigt redskab, hvor du stiller flere spørgsmål end giver svar. En anerkendende tilgang til forældrene vil understøtte denne proces. Den hjælper dig til ikke at rejse modstand og forsvar i forældrene, og til ikke at skulle løfte en bevisbyrde, men i stedet en frugtbar dialog, der tager udgangspunkt i ressourcer.

3 Forberedelse Hvem: Overvej hvem det er relevant at have med det vil tit være nyttigt med begge forældre. Det anbefales altid at være to professionelle, aftal hvem der er er (det kunne være en leder) og hvem der er er (det kunne være den professionelle, der har bedst kendskab til barnet). Aftal hvilket ansvar I hver især har i forhold til samtalen. Hvordan: Øv jer på forhånd i, hvordan I finder sætninger, der både er respektfulde og imødekommende uden, at I bliver upræcise og vævende. Udarbejd en dagsorden og giv forældrene den, så vidt muligt i god tid inden mødet: Hvad er formålet, hvad ønskes opnået, sæt plads af til punkter fra forældrene, hvordan orienteres barnet/den unge Vælg de fysiske rammer så de understøtter budskabet i samtalen. Selve samtalen Byd forældrene velkommen og anerkend dem for at være kommet. Gennemgå rammerne for mødet (dagsorden og tidsplan). Orienter forældrene om, at I skriver referat af samtalen som forældrene efterfølgende vil få. Formuler gerne, at både I og forældrene har samme ønske om, at barnet skal trives bedst muligt. Bevar fokus på barnet. Men undlad ikke at være opmærksom på, at barnets manglende trivsel kan have sammenhæng med eventuelle vanskeligheder i familien. Barnets situation, hvad undrer dig? Gennemgå konkrete observationer Hvor længe har de varet Hvad har eventuelt forandret sig undervejs Undlad at citere barnet direkte af hensyn til barnets loyalitet over for forældrene. Fortæl forældrene, at barnet gør det så godt, det kan, men at barnet har brug for hjælp til at komme ud af vanskelighederne, så det kan trives og videreudvikle sig Hvad oplever og tænker forældrene? Hvilke tanker gør forældrene sig om det, de hører Hvad har de selv observeret Hvad er forældrenes bekymring. Ser de eventuelt nogle andre grunde til barnets manglende trivsel Fortæl, at forældres situation kan påvirke børnenes trivsel. Det kan f.eks. være psykiatriske problemstillinger, sygdom, måden at bruge alkohol eller andre rusmidler på, skilsmisse osv. Hvilke forestillinger har forældrene om, hvad barnet tænker, og hvilke oplevelser har de i forhold til det, barnet siger Afslutning Spørg forældrene, hvad de vil tage med sig fra samtalen. På denne måde får du indblik i, hvordan forældrene har forstået de behandlede punkter og budskabet i samtalen Aftal hvilke ændringer der skal ske, hvem gør hvad Aftal hvordan barnet orienteres om samtalen. Hvordan vil forældrene efterfølgende fortælle barnet om det afholdte møde Præciser hvilke handlinger eller følger, der bliver, hvis ikke de aftalte ændringer sker Aftal eventuelt et nyt møde Opfølgning Skriv referat og sørg for at forældrene modtager det Afhold næste møde, hvor I sammen evaluerer, om de aftalte ændringer er sket Præciser hvilke handlinger eller følger, der bliver, hvis ikke de aftalte ændringer er sket

4 Samtalecirklen Samtalecirklen (skal ses som et supplement til Gentoftemodellens afsnit om bekymringssignaler og observa- tionsområder samt afsnittet om systematisering af iagttagelser og observationer) kan bruges som redskab til, at Samtalecirklen er opdelt i emner. Under hvert emne er nævnt nogle områder. Efter behov tilføjes flere. Det samlede indtryk af hvert emne vurderes på en skala fra - 0. Meget positiv vurdering er lig med 0, og meget negative vurderinger er lig med. du som fagperson sammen med forældrene overvejer graden af bekymring for barnet eller familien. Når alle emner er gennemgået, og vurderingerne er skraveret i de respektive felter, har I et overblik over barnets og/eller familiens situation. Når samtalecirklen udfyldes sammen med forældrene, vil I få et billede af, hvad I oplever ens, og hvad I oplever forskelligt. Når vurderingerne er til 0 skraveres det pågældende emnes udsnit af cirklen yderst i feltet 0. Er vurderingerne kun til skraveres det pågældende emnes udsnit af cirklen i inderste felt. I kan eksempelvis skravere felterne med hver deres farve. I vil herefter have et udgangspunkt for aftaler om, hvad der er behov for at arbejde med eller ændre på. Til samtalen kan du lade dig inspirere af nedenstående temaer samt af Dialog-Guiden i øvrigt. Barnets almene trivsel Resiliens modstandsdygtighed er medfødt, men bliver også udviklet og skærpet i modvind. Eksempler: Ukuelig, mønsterbryder, sej og udholdende, charmerende, gå-på-mod, intelligent, kreativ, kan se mening og sammenhæng/overblik, minus skyld og skamfølelse, kan etablere og fastholde gode kontakter. Ressourcer. Symptomer og/eller vanskeligheder. Barnets sundhed og udvikling (fysisk, psykisk, socialt og sprogligt). Barnets interaktion Med andre børn: Initiativer, venskaber, konflikter, mobning. Med voksne: Konfliktniveau og kontaktmønster. Forældrenes omsorgsfunktion Hvad fungerer godt I jeres familie? Daglige rutiner? Hvordan har I det med hinanden/konfliktniveauet? Hvordan opfatter du dit barn? Hvad synes du der kunne være brug for? Forældre: Indlevelse, indsigt og forståelse i barnets situation og behov, kommunikationen i familien. Kontakt og samarbejde mellem forældre og barnets dagtilbud, skole eller fritidsordning Kommunikation. Konstruktivt eller vanskeligt samarbejde. Netværk Offentligt, f.eks. en særlig betydningsfuld pædagog, lærer eller sagsbehandler. Privat, f.eks. hjælpsomme naboer, betydningsfulde voksne, betydningsfulde fritidsaktiviteter. Barnets særlige gode og betydningsfulde venner. Omgivelsernes eventuelle indflydelse på barnets trivsel Vær opmærksom på gruppedynamikken (evt. marginalisering) mellem barnet og de professionelle, andre forældre eller børn. + Andet Her kan forældrene inviteres til at komme med forslag til emner, som de finder relevante at få talt om.

5 Samtalecirklen Andet Andet Barnets almene trivsel Barnets interaktion Omgivelsernes indflydelse Forældrenes omsorgsfunktion Netværk Kontakt og samarbejde

6 MINDMAP Mindmapping er et forsøg på at kortlægge betydningsfulde strukturer i et barns og/eller en families liv. Metoden skal først og fremmest sikre, at forældrene kommer til orde og får mulighed for at formulere deres version af det, der har betydning. Samtidig sikrer metoden, at du som fagperson kan lytte, spørge interesseret og forholde dig til det, der kommer frem ud fra en ikke vidende position. Der bliver skabt en samtale, hvor forældrene får ejerskabet til det, som foregår. Det er forældrenes proces, og det er forældrenes egen version af deres virkelighed som fortælles. Undervejs tegner du et kort mindmap over de skikke og det landskab, som familien viser dig. Du lytter og spørger interesseret, således at der også bliver knyttet små fortællinger til undervejs. Mindmapping i forbindelse med en samtale kan således give begge parter et godt overblik og en fælles forståelse, som derefter kan danne grundlag for det videre samarbejde. Undervejs bliver samtalen dokumenteret i kraft af kortet. Du holder din ekspertviden og dine egne meninger tilbage i denne første samtale. Den konkrete iscenesættelse understøtter formålet Det anbefales, at du afsætter ca. ½ time til den første samtale. Kortet bliver med hjælp fra dig et billede af det, forældrene fortæller. Det fremmer tankerne hos den enkelte, når det er muligt at veksle mellem at se på kortet og hinanden. Kortet fastholder samtalens fokus, og gør det muligt at vende tilbage til udtryk, som kom tidligere i samtalen. Du udvælger enkelte ord, korte sætninger eller symboler, som kommer frem i forældrenes fortælling om det aktuelle familieliv med barnet. Ordene lægges ind i små cirkler eller bobler som bliver forbundet i forløb som en perlekæde. Du lytter opmærksomt efter de meningsbærende ord i det, forældrene fortæller, og vælger ord som kan bære fortælleprocessen videre frem. Et eksempel kan være. Lille Signe er midtpunktet i vores liv, og vi glæder os over hende hver dag. Med udgangspunkt i boblen med barnets navn Signe tegner du nu en ny boble med ordet midtpunkt. Derefter spørger du f.eks. om en episode, hvor det viser sig. Og får svaret: Jo, du skulle se vores morgenstund. Hun kalder på os. Her til morgen fandt hun på Du lytter til historien, mens du med udgangspunkt i den foregående boble tegner en ny med ordet morgenstund. Forældrenes fortælling bliver understøttet ved, at du lytter og undervejs stiller spørgsmål. Du kan spørge til interesser og oplevelser, til udvikling og omsorg, eller til samspil og samvær med andre. Måske gentager du dele af svaret for at vise, at du høre efter, og stiller nye spørgsmål som hjælper forældrene til at folde nye detaljer og billeder ud.

7 Du skal bruge papir i flip-over størrelse, penne en blå, grøn, rød og sort Som indledning til samtalen tegner du en cirkel midt på et stort ark papir som er imellem jer, og skriver familiens navn og tema. Du fortæller, at du i den første del af samtalen vil bruge den blå pen, som mest vil handle om deres levede liv; det er deres nuværende liv, med beskrivelser fra det de tidligere har oplevet i familien. Samtalen kan f.eks. åbnes ved at spørge til det, de sætter pris på: Hvad er den største glæde ved at være sammen med Signe lige nu? Du får nu mulighed for at få et billede af, hvad der er familiens foretrukne billede. Denne version kan efterhånden skabe god kontakt og give grundlag for en meningsfuld samtale baseret på tillid og interesse. Navn Tema Samtalen tager reelt afsæt i troen på, at forældre har iboende ressourcer og et ønske om at ville deres barns bedste. Det er vigtigt, at følge forældrene når de viser rundt i deres familielivslandskab. Som tegn på at fokus skifter, tager du nu den grønne pen. Du drejer samtalen hen på de håb og ønsker, forældrene har for deres barns udvikling og fremtidige liv. Det endnu ukendte familielivslandskab. Åbningsspørgsmålet kan være: Hvilke særlige håb og ønsker har du/i for Signe, når du/i tænker frem i tiden? I denne del af samtalen er det relevant at stille fremtidsrettede cirkulære spørgsmål, de såkaldte refleksive spørgsmål. De vil understøtte forældrenes mulighed for at opleve nye forståelser og samtidig fornemme, at forandring i retning af det ønskede er muligt. Navn Tema Forældre har drømme om, hvordan deres børn og deres familie kan blive. De har ønsker og håb, og de gør sig mange tanker om det bedste. Vi kan tage i byen alle sammen. Lærerne fortæller, at hun er den i klassen, som er med til, at der ikke sker nogen mobning. Hun kan selv sige fra og samtidig hjælpe dem, som bliver drillet. Vi bakker op. Vi holder sammen. Nu skal du foretage næste skift. Brug en rød pen til at skærpe opmærksomheden på forskellen mellem deres levede liv og deres endnu ukendte familielivslandskab. Du benævner måske nogle af de forskelle og sammenhænge, du ser. Forskellene vil af mange forældre blive oplevet som store og nærmest umulige at leve med. De oplever måske, at de ikke har kræfterne selv, eller at de mangler viden og selvtillid. Måske kan de ikke sætte ord på det. Navn Tema Inde bag det, der er svært, ligger ønsket om at kunne gøre noget. Det er således vigtigt både at lytte til det, som er svært, og til det som skjuler sig bag det. Du lytter dobbelt og stiller spørgsmål om det, som spærrer mellem det, familien kender og det, de håber, kan ske. Som fagperson lytter og skriver du de meningsbærende ord på landkortet. Efterhånden fokuserer du de næste spørgsmål lidt anderledes ved f.eks. at sige: Hvad vil være vigtigt for dig at kunne, men som du ikke ser mulighed for at klare lige nu?. Hensigten er, at forældrene og du som fagperson sammen finder frem til nogle spor, som kan vise familiens egen kraft, og som der kan tages afsæt i. Nu er selve Mappingen færdig. Du spørger forældrene om, hvilke ideer, de har? Hvad der skal til for, at de kan komme et lille skridt videre i retning af det, de ønsker for børnene og for familielivet? Du holder din ekspertviden tilbage, og holder den fulde opmærksomhed på det, forældrene siger. I aftaler, om der skal følges op på samtalen og hvordan. Hvis forældrene kommer med ideer, tager du den sorte pen og skriver sort på hvidt.

8 De K er De K er er en metode, der er udviklet til den nødvendige samtale om et formodet alkoholproblem. Metoden kan med fordel anvendes ved andre rusmiddel og/eller psykiatriske problemstillinger. Formål Indtænk De K er i forberedelsen, gennemførelsen og opfølgningen på samtalen. Kærlighed - anerkendelse og respekt Konkretisering Konsekvens Anerkend forældrene. Alle forældre vil som oftest gerne gøre deres bedste for barnet Se ressourcer Vær oprigtig nysgerrig Find den positive intension bag ved en eventuel negativ adfærd Husk åbne spørgsmål, refleksiv lytning og at gå med modstand Gør barnets problemer konkrete og specifikke: Hvad, hvordan, hvor tit osv. Undersøg, hvad der muligvis kan ligge til grund for barnets vanskeligheder. Kan det være sygdom i familien, skilsmisse, måden at bruge alkohol/rusmidler på? Eller kan der være psykiatriske problemstillinger Søg fælles forståelse for, hvilke vanskeligheder der skal løses, og hvilke mål der skal arbejdes hen imod inden for en nærmere aftalt periode. Det kunne være at lave aftale om, at forældre skal opsøge relevant hjælp for deres problem Aftal et nyt møde hvor der i fællesskab evalueres, om ændringerne er sket Præciser hvilke handlinger eller følger der bliver, hvis ikke de aftalte ændringer indtræffer Konkrete spørgsmål til afdækning af et evt. alkoholproblem i familien Konkrete spørgsmål til afdækning af et evt. alkoholproblem i familien Vær meget opmærksom på sprogbrug! Det at have et alkoholproblem er ofte forbundet med tabu, skyld og skam, mangel på at kunne kontrollere sit alkoholindtag osv. Brug f.eks. at have et alkoholproblem i stedet for alkoholiker. Vær ikke så optaget af genstande, men mere om måden at bruge alkohol på, og hvordan dette kan influere på et barns trivsel. Hvis du oplever benægtelse eller lignende, kan det ofte hænge sammen med skam, vanskeligheder ved at erkende omfanget af alkoholproblemets indflydelse i familien, at man får spurgt på en måde, som kan rejse modstand og forsvar i forælderen osv. Brug det øvrige materiale fra denne guide til at forberede en god dialog. Når du har italesat en bekymring for barnet, og konkret har beskrevet det for forældrene, vær da undersøgende sammen med forældrene i forhold til hvordan de ser barnet og bekymringen. Hvilken sammenhæng ser de mellem barnets symptomer (se liste på evt. symptomer hos børn og forældre) og eventuelt baggrunden for disse? Du kan herefter spørge til, om der kan være en sammenhæng mellem barnets adfærd og nogle influerende forhold i hjemmet. Kan der måske være ændringer i hjemmet? Skilsmisse, sygdom, måden at bruge alkohol/rusmidler på, arbejdsløshed eller andet? Introducer først alkohol midtvejs i opremsningen. Det er ikke sikkert, at forældrene straks ser en sammenhæng, men de kan efterfølgende reflektere over introduktionen af alkoholproblemers indvirkning på barnets trivsel. Alene dette kan for nogle forældre være nok til, at de ændrer på deres alkoholvaner. Hvis forældrene taler om, at måden de bruger alkohol på, måske har betydning for barnets trivsel, kan I ved denne eller næste samtale tale mere konkret om alkoholproblemet. Eksempler på spørgsmål til forældres alkoholvaner og alkoholproblemer. Spørgsmålene formuleres afhængig af situationen, symptomerne, dig og dit kendskab til forældrene som inspiration til at få talt om emnet Jeg ved, at nogle gange påvirkes børn, uden at forældre er klar over, at deres alkoholvaner belaster børnene Det er vigtigt for mig, at vi taler om, hvordan det er hjemme hos jer! Vi er blevet mere opmærksomme på, at børn ofte reagerer på voksnes brug af alkohol længe før, vi voksne tænker på, det kan være problematisk. Af den grund er det vigtigt for mig også at inddrage dette, som noget det er vigtigt at tale om. Med det vi har talt om i forhold til Sara, har jeg tænkt på, om hendes

9 vanskeligheder kan have sammenhæng med den måde, I bruger alkohol på i jeres familie. Det vil jeg gerne tale med dig om Med det jeg har fortalt, er jeg bekymret for Sara. Det kan være svært for mig at sige, men jeg har flere gange oplevet, at du lugter af alkohol, når du kommer her. Jeg vil gerne tale med dig, om Saras vanskeligheder kan hænge sammen med dine alkoholvaner? Jeg kan se, at Sara bliver ked af det og græder, eller gemmer sig, når du henter hende og lugter af alkohol, som du har gjort i denne uge. Det er vigtigt for mig, at vi taler om, hvad dine alkoholvaner betyder for Sara! Hvis Saras vanskeligheder også hænger sammen med, at I flere gange har lugtet af alkohol, når I henter hende, vil hendes situation ikke blive væsentligt forbedret, før I får gjort noget ved det. Jeg ved ikke, om én af jer har et problem med alkohol, men der er mulighed for at få en snak om alkohol på alkoholambulatoriet/alkoholrådgivningen. Der kan de også hjælpe, hvis I har brug for det! Da du var her i går, oplevede jeg dig påvirket. Jeg vil gerne tale med dig om, hvad det betyder for Sara, når du drikker mere end godt er. Her følger spørgsmål, som du kan lade dig inspirere af, hvis du har fået indkaldt forældrene til et møde om, hvordan alkoholvanerne konkret udfolder sig i familien Prøv at fortæl mig lidt om hvornår og hvordan I bruger alkohol i Jeres familie? Hvordan reagerer dit barn, når du bruger alkohol? Trækker sig, bliver ked af det, vred? Hvordan tror du dit barn oplever, at din adfærd ændres, når du bruger alkohol? Er der tidspunkter/situationer, hvor du føler, at alkoholproblemet forhindrer dig i at være den mor/far du gerne vil være? Hvordan kommer det til udtryk? Fakta om børn i familier med alkoholproblemer Som udgangspunkt vil det bedste grundlag være, at der er en vedtaget alkoholpolitik i institutionen/skolen/ dagplejen. Da dette vil give et naturligt incitament til at have fokus på, hvad alkoholindtag hos omsorgsgivere kan have af betydning for et barn. Herefter vil det være hensigtsmæssigt, at der systematisk, ved optag af nye børn og forældre italesættes, at vi i Gentofte Kommune har fokus på, hvordan forældres alkoholvaner kan have indflydelse på familiens og dermed også børnenes trivsel (passiv drikning). Da % af den voksne befolkning bruger alkohol, har vi valgt at spørge til familiernes alkoholvaner, så fremt vi bliver opmærksomme på, at et barn har symptomer på ikke at trives. Definitionen af et alkoholproblem: Når brugen af alkohol/rusmiddel har en forstyrrende indvirkning på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien og når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en andens alkohol/rusmiddelproblem (Kilde: Definitionen er udviklet af Frid A. Hansen, Borgestadklinikken, Norge på baggrund af systemisk referenceramme). Kort om konsekvenser for børn: Uforudsigelighed, rolleombytning, for tidligt ansvar osv. I Gentofte Kommune betyder det, at mellem 0 og 00 børn lever i familier der med en eller anden form for alkoholproblemer. 0 % af børnene får brug for hjælp i psykiatrien, 0 % af børnene får brug for særlig hjælp og støtte, 0 % af børnene udviser ikke i barndommen særlige tydelige symptomer på, at de har brug for hjælp, men de kan opstå når de kommer i nære relationer til kærester, egne børn mm., og flere vil have brug for hjælp (Kilde: P.hd. og cand. psyk. Helene Bygholm Risager) har et for storforbrug af alkohol har udviklet en kronisk afhængighed ofte behandlingskrævende, men under 0 % er i behandlingssystemet..000 børn vokser op i familier med alkoholproblemer. I Gentofte har indbyggerne et alkoholindtag, der ligger lidt over landsgennemsnittet. Ved denne livsstilsfaktor er der ikke socioøkonomisk sammenhæng (Kilde: Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsprofilen 00 Region Hovedstaden).

10 Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation handler om relationen mellem dig og en anden her forælderen og om hvordan kommunikationen er med til at skabe denne relation. Målet er, at du som professionel kommunikerer ligeværdigt med forældrene sådan, at både du og forælderen oplever, at Jeres meninger har værdi, og der er en gensidig respekt. Assertiv kommunikation er et godt værktøj til at skabe konstruktiv kommunikation, især når vi kommunikerer med mennesker, hvor rollerne ikke er ligeværdige. Med assertiv kommunikation kan du kommunikere på en konstruktiv måde, hvor du holder fast i dine egne faglige værdier og holdninger, samtidig med at du respekterer den anden part i dialogen. For at kommunikere assertivt skal du kommunikere tydeligt. Det, du mener, skal være tydeligt for den, du taler med. Derfor handler assertiv kommunikation blandt andet om, at du ikke skal pakke din viden og holdninger ind i undskyldninger eller bortforklaringer. Samtidig med at din kommunikation skal være tydelig, skal den også være tilpasset situationen. At kommunikere assertivt handler også om, hverken at reagere for meget eller for lidt i forhold til det situationen kræver af dig. Lidt kategorisk opdelt, handler og reagerer mennesker oftest på en af tre følgende måder, især når de kommer under pres. Vore stemmer En assertiv stemmeføring: Træn dig i at tale roligt, afslappet og i at holde pauser i talestrømmen. Pausens betydning Brug pauser og mellemrum personlige processer finder sted i disse. Vi bruger pauser til at tænke, føle og iagttage i. Hvordan skal det her siges? Hvad vil være ærligt at udtrykke, det må ikke være nedsættende osv. Pauser er ikke pinlige. Pauser giver ro. Aggressiv Nonverbal adfærd: Stirre intenst, hæve pegefingeren, høj stemmeføring, truende holdning, banke rastløst/irriteret i bordet. Ordene: Man udtrykker sine meninger, følelser og ønsker på en måde, der undertrykker andres meninger, følelser og ønsker. Udtryk som f.eks. du må hellere se at, hvis du ikke passer på, du kan jo nok forstå, det kan da ikke være din mening. 0 % af al kommunikation er nonverbal. Kun 0 % er konkrete ord. Passiv Nonverbal adfærd: Sidde eller stå på en selvudslettende måde, se ned i bordet, vride hænder, taler lavt og tøvende. Ordene: Man undlader at udtrykke sine oprigtige følelser, meninger og ønsker eller gør det på en undskyldende og selvudslettende måde. Udtryk som f.eks. måske, tror jeg nok, jeg ved ikke rigtigt, jeg kunne jo nok og sådan. Assertiv Nonverbal adfærd: Søge en god øjenkontakt, have en rimelig stemmeføring, afslappet holdning, rolig og sikker fremføring. Ordene: Du udtrykker dine meninger, følelser og ønsker klart uden at være fjendtlig og uden at undskylde. Du er assertiv, når du er åben, ærlig og direkte samtidig med, at du viser respekt og empati. Udtryk som jeg mener, jeg føler, jeg tænker, jeg vil gerne, hvad mener du, vil du ikke nok lige forklare dig nærmere.

11 Motivationssamtalen fremmer dialogen og undgår at rejse modstand i forælderen Samarbejde. Rådgivning indebærer et partnerskab, der respekterer forælderens ekspertise og perspektiver. Den professionelle skaber en atmosfære, der kan fremme, ikke fremtvinge, forandring. Fremkaldelse. Det antages, at ressourcer og motivation for forandring findes hos forælderen. Indre motivation for forandring fremmes, ved at man trækker på forælderens egne opfattelser, mål og værdier. Autonomi. Den professionelle bekræfter forælderens ret og evne til at vælge selv og støtter et oplyst valg. Konfrontation. Rådgivning indebærer, at man tilsidesætter forælderens mangelfulde perspektiver ved at gennemtrumfe erkendelse og accept af realiteter, som forælderen ikke kan se eller ikke ønsker at erkende. Undervisning. Det antages, at forælderen mangler afgørende viden, indsigt og/eller færdigheder, som er nødvendige for forandring. Den professionelle søger at afhjælpe disse mangler ved at bibringe forældrene den nødvendige indsigt. Autoritet. Den professionelle fortæller forældrene, hvad de skal gøre. Spørgsmålstype vælges afhængigt af formål og fase i dialogen Lineære spørgsmål Cirkulære spørgsmål Refleksive spørgsmål Formål At afklare og problemdefinere. Spørgsmålene er rettet mod at frembringe facts. At udforske de mønstre problemet indgår i og hvordan det forbinder personer, handlinger, forskellige opfattelser, adfærd og følelser. Den, der stiller spørgsmålene, er på opdagelse, som en nysgerrig forsker, der er optaget af at gøre nye opdagelser. At fremme ændring ved indirekte at mobilisere personens egne problemløsende ressourcer. Eksempler Har du og din familie noget netværk? På hvilken måde kan det støtte op om jer og jeres barn? Har du og din familie tidligere fået hjælp eller støtte? Tror du der er noget, dit barn har brug for hjælp til? Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til om dit barn kan være påvirket af dit problem? Spørgsmål som: Observatør/rådgiver: Hvis du havde en ven i samme situation: Hvad ville du synes, han skulle gøre? Hvad ville du råde andre forældre til at gøre i en lignende situation? Fremtidsspørgsmål: Forstil dig at der er gået et år: hvordan ser situationen så ud? Hvem vil først lægge mærke til, at du forandrer dig? Hypotetiske spørgsmål: Hvis problemet voksede, hvad ville du så gøre? Hvis du havde en tryllestav, hvad ville være det første, du gjorde? Strategiske spørgsmål At få personen til at gøre noget bestemt eller korrigere det, personen gør. Du er som en dommer eller lærer, der ved, hvad der er rigtigt og forkert og bruger dette i spørgsmålene. Børn har ofte en god fornemmelse af, hvordan deres forældre har det. Hvilke tanker tror du dine børn har gjort sig?

12 Oversigt over TYPE/METODE i Dialog-Guiden Alle metoderne bygger på Empowerment, Appreciative Inquiry og Systemisk tænkning. Indstik Mindmap metoden Kan med fordel bruges i den meget tidlige dialog, hvor du er undersøgende og nysgerrig og endnu er usikker på omfanget af din bekymring. Metoden bidrager til et tidligt og respektfuldt samarbejde, hvor forældrenes viden kan blive et aktivt og vigtigt bidrag. (Kilde: Gregory Bateson samt med inspiration fra sundhedsplejen i Århus Kommune) Indstik Assertiv kommunikation og motiverende samtaler Kan bruges i et motivationsarbejde, men tilgangen understøtter alle former for samtaler, da den bidrager til, at samtalepartneren ikke kommer i forsvars eller angrebs position. (Kilde: William R. Miller and Stephan Rollnick og cand.psyk. P.hd. Manuel Smith) Indstik Samtalecirklen En visuel metode, der med fordel kan bruges til at indkredse og konkretisere din bekymring og få den afstemt med forældrenes indsigt, viden og forståelse. (Inspiration fra Tværfagligt Team, Børn og Forebyggelse, Gentofte Kommune) Indstik De K er - Kærlighed, Konkretisering og Konsekvens En metode, der kan hjælpe dig, når din bekymring er mere konkret og kræver handling f.eks. ved bekymring for forældres rusmiddelvaner. Kan også benyttes forud for en eventuel underretning. (Kilde: Cand.psyk. forfatter, supervisor mm. Birgit Trembacz m.fl.) Udarbejdet af Børn og Forebyggelse Gentofte Kommune Bernstorffsvej 0 Charlottenlund. oplag, september 00