musikterapi Kombinationen af havde god effekt til barn med udviklingsforstyrrelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "musikterapi Kombinationen af havde god effekt til barn med udviklingsforstyrrelse"

Transkript

1 side 18 fysioterapeuten nr. 13 / september 2011 børn Kombinationen af musikterapi ogcastillo Moral havde god effekt til barn med udviklingsforstyrrelse AF: TINA RUDEBECK HOLM OG HANNE HALSKOV INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP TALE, HØRE, SPECIALRÅDGIVNING foto: xxx Resume Musikterapi og Castillo Morales-terapi blev anvendt til Oscar, en dreng med Norries Disease og infantil autisme. Kombinationen af lyd og musik sammen med motoriske vibrationer åbnede både den kommunikative verden og den motoriske verden for Oscar og var med til at bringe ham mere til stede i vores verden. Forløbet har vist, hvordan de to terapi-former forstærker hinanden. I den triade, der er opstået mellem Oscar, musikterapeut og Castillo Morales-terapeut, har timing og flow været helt essentiel for at kunne forstå og opdage Oscars kommunikation. Det, at Oscar er blevet forstået i sin musiske kommunikation, har givet ham et incitament til kommunikation generelt, så han nu viser sin mor og far, at han forstår og kan efterkomme små opfordringer til bevægelse. Forløbet har vist, hvordan de to terapiformer har forstærket hinanden. Oscar er seks år og har diagnosen Norries Disease. Han er blind og er ikke alderssvarende i sin udvikling. Oscars hjem er tosproget, idet der både tales spansk og dansk. Oscar er kontaktsvag og udvikler sig meget langsomt på det kommunikative område. Oscars tydeligste kommunikation viser sig, når han siger fra. Når dette ikke umiddelbart bliver forstået, begynder han at rive, kradse og slå. Ofte befinder Oscar sig i sin egen verden, og kan være vanskelig at få kontakt med. Han har nogle stereotypier i sin adfærd, som f.eks. at gå rundt om sig selv eller synge den samme sang igen og igen. Generelt er Oscars udvikling meget langsom, og han bruger kun i begrænset omfang sit verbale sprog i kommunikationen med andre. Han bruger sproget stereotypt præget af gentagelser, fraser og sætninger, han har hørt, og bruger ikke jeg-form. Oscar har ligeledes motoriske vanskeligheder, specielt balancemæssigt og sansemotorisk. Han begyndte først som femårig at gå få skridt uden støtte. Han går bredsporet, og kan med opfordring og støtte sætte sig på en stol og rejse sig igen. Han har ikke kravlet og vil det ikke. Oscar tager meget få initiativer, kommunikativt såvel som motorisk. Han har endvidere en forstyrret døgnrytme og sover lidt og uregelmæssigt om natten. Der har været afprøvet lysterapi og melatonin uden effekt. Oscar er henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center til udredning for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse (fik diagnosen infantil autisme, marts 2011). Han har været tilknyttet IKH, siden han var ca. et halvt år gammel, primært til fysioterapeut og musikterapeut med periodevis behandling og vejledning. Den fysioterapeutiske behandling har gennem årene været vanskelig at gennemføre på grund af Oscars massive afvisning af krav om motoriske initiativer. Derfor har der primært været givet vejledning til hjemmet og daginstitutionen med henblik på at fremme Oscars motoriske udvikling i vante omgivelser. Oscar har derimod

2 børn side 19 Oscar lever i sin egen verden. Han er blind, kontaktsvag og har svært ved at kommunikere. Musik og sansestimulation har styrket hans kommunikative og motoriske udvikling es-terapi hele tiden været meget motiveret for at arbejde musikalsk, og han har været i individuel musikterapi fra han var 3 år til ca. 5 år. Oscar har altid sunget meget, og han har totalt gehør. Når han har hørt en sang få gange, tager han den til sig og synger den alene med tekst og i samme toneart, som han oprindeligt har hørt den i. Tidligere var det meget vanskeligt at få lov at komme ind i Oscars sangverden. Han brugte og bruger sange som en måde at lege på, men også som selvstimulering og som en måde, hvorpå han kan trække sig fra omverdenen. I musikterapien bliver det efterhånden muligt at kommunikere med Oscar, specielt nonverbalt, på tromme. Gradvist når vi dertil, at Oscar kan være i dialog med to slag på trommen. Oscar får gradvist en forventning om svar og viser begyndende forståelse for, at man skal skiftes til at tromme. Castillo Morales og musikterapi en anderledes indsats Da Oscar er ca. fem år, beslutter vi sammen med Oscars mor at revurdere indsatsen. Dette udspringer af musikterapeutens erkendelse af, at Oscars kommunikation har udviklet sig langsomt, men med fremskridt inden for musikterapiens rammer, mens der ikke er sket nogen overførsel til hans daglige liv. I forbindelse med den faglige analyse og målsætningsarbejdet med Oscars mor bliver det besluttet at kigge helt anderledes og mere tværfagligt på indsatsen. Overvejelserne forud for at ændre indsatsen er, at det eneste sted, hvor Oscar er åben og udvikler sig kommunikativt, er i musikterapien. Endvidere står det klart, at han er afvisende over for motorisk udfoldelse, f.eks. at rejse sig fra en stol på eget initiativ. Oscar bliver således siddende der, hvor han senest er anbragt. Desuden reagerer han kraftigt afvisende på krav eller opfordringer til at flytte sig et andet sted hen. Vores Norries Disease Norries Disease er en genetisk sygdom, der primært påvirker øjet og næsten altid fører til blindhed. Udover de medfødte øjensymptomer lider nogle patienter af et fremadskridende høretab, som oftest starter i 20 erne. Omkring procent vil også have forsinket udvikling/mental retardering, psykoselignende symptomer, koordinationssvigt af bevægelser eller adfærdsmæssige abnormiteter. Ca. 15 procent skønnes at udvikle alle symptomer af sygdommen. overvejelse og mål er derfor at kombinere musikterapiens trygge rammer med en kropslig tilgang og derigennem give ham mulighed for at opnå andre erfaringer. Den trygge ramme, som musikterapien er, bliver derfor i udstrakt grad fastholdt samtidig med, at den sensomotoriske tilgang bliver koblet på i det tempo, som Oscar tillader det. Oscar har gennem sin udvikling været passiv og har ikke fået sansestimuli (taktile, proprioceptive, vestibulære) i samme omfang som andre børn, og vores tilgang har været at give ham dette i et for ham velafgrænset rum, både fysisk og mentalt. Den anvendte metode består af teknikker med specifik berøring ud fra Castillo Morales-konceptet (CM). Bl.a. anvender CM-terapeuten sine hænder til tonusregulerende massage med vibration som en forstærkning af sanseapparatet. Teknikkerne tager udgangspunkt i viden om tonusudvikling og foregår derfor i specifikke baner

3 side 20 fysioterapeuten nr. 13 / september 2011 børn og mønstre med udgangspunkt i distale impulser, der kan stimuleres og brede sig op gennem kroppen (Morales, Rodolfo Castillo, 1998). CM tager udgangspunkt i kommunikationen og på det, der lykkes i terapien. Vi stillede os selv følgende spørgsmål, som indsatsen og tilgangen tog udgangspunkt i: Kan vi lære at forstå Oscars kommunikationsmønstre, så vi kan reagere relevant på dem og det dermed giver Oscar mening at kommunikere? Kan vi ved Castillo Morales-behandling sammen med musikterapi se, at han kommer mere til stede i vores verden? Kan vi ved CM/musikterapibehandling få Oscar til at udføre motoriske handlinger i sin dagligdag? Timing og flow Åbenhed, intuition og empati har været kendetegnende for tilgangen. Det gælder både mellem Oscar og CM-terapeuten, mellem Oscar og musikterapeuten og de to terapeuter imellem i den triade, der er og har været i relationen mellem barn og terapeuter. Det gælder i særlig grad vores åbenhed over for Oscars kommunikation, hvor vi har haft som udgangspunkt, at Oscar kommunikerer; det er blot op til os at lære at forstå kommunikationen. Som udgangspunkt begyndte vi en session siddende på gulvet med en kendt goddag-sang, som Oscar sang og spillede med på. Herefter fik Oscar CM-kropsterapi liggende på gulvet, mens musikterapeuten akkompagnerede med en selvkomponeret sang om kropsdele som udgangspunkt for improvisation. Efter kropsterapien arbejdede vi med aktivitet, såsom at rejse sig fra siddende, rejse sig fra gulv, gå, trampe, hoppe og rulle på gulv. Vi forstærkede det i musik og verbalisering, og gradvist opfordrede vi Oscar til at vælge mellem to aktiviteter. Det har i forløbet været vigtigt og helt essentielt, at vi hver især har været opmærksomme på Oscars små og til tider utydelige tegn på vilje til kommunikation. De tegn, vi har oplevet, har vi verbaliseret, vi har forstærket dem med ord eller musik, og vi har respekteret Oscars utryghed over aktiviteter, når den har vist sig. Vi har oplevet, at Oscar over tid er blevet tryg, at vi er blevet bedre til at forstå hans kommunikation, og at han har kommunikeret mere varieret. Relationen mellem os to terapeuter har ligeledes været essentiel. Timing er den afgørende faktor i triaden, og den har været vores ansvar i fællesskab. Ingen af os har på forhånd kunnet vide, hvordan en behandling ville forløbe, fordi dens vilkår var at forstå, tyde og tolke Oscars kommunikation og forsøge at reagere relevant på den. Forudsætningen var tydelige aftaler om at forstå signalerne sammen, at supplere hinanden, at give plads for hinandens tolkning af situationen, at turde vise vores personlighed, at blande os i hinandens tilgang og dermed supplere hinandens faglighed. Det har fået vores handlekraft og nærvær til at smelte sammen i et dybt engagement og givet os en oplevelse af et fælles flow (Halskov, 1988).

4 børn side 21 Oscars respons I starten var det musikalske udgangspunkt nogle af de sange, som Oscar i forvejen kendte godt fra individuel musikterapi. Bl.a. arbejdede vi med sangen Her er en hånd som er en meget harmonisk sang med en rolig rytme, ca. 60 slag/min., svarende til en hvilepuls. Såvel pulsen som sangens volumen blev nøje afstemt Oscar, som ofte selv begyndte at synge netop denne sang. Denne sang brugte vi sammen med CM-terapeutens vibrationsbehandling på Oscars krop. Oscars reaktioner var mange. Første gang kunne vi tydeligt se, at han havde nogle øjeblikke, hvor han havde sin opmærksomhed på sin krop frem for på musikken. Perioderne, hvor han slap opmærksomheden på musikken, og mærkede sin krop, blev længere. Vi kunne konstatere et dybere åndedræt, gaben, smasken, bøvsen og prutten. Samtidig var der mere ro på Oscars krop, og han sang med på afslappede vokallyde, som var afstemt den fælles rytme, puls og dynamik. Oscars ellers næsten automatiske afvisning af nye input blev ikke aktuel, fordi det nye, det kropslige blev camoufleret i musikken og fordi han kunne vælge til, når han var klar. Senere i forløbet har Oscar kunnet give sig hen kropsligt, og hans åndedræt er kommet helt i ro under kropsterapien. På det tidspunkt kunne musikterapeuten nedtone de komponerede sange og improviserede i stedet over det kendte tema fra disse sange. Oscar har fulgt initiativet og har improviseret vokalt over harmonierne uden ord på åbne lyde. Han har sluppet rigiditeten generelt i sessionen og for en stund givet sig hen kropsligt og musikalsk uden ydre styring. Meget hurtigt i forløbet blev Oscars selvstimulering/stereotypier med sange betydeligt mindre under behandlingen. Oscar har efterhånden kunnet foretage valg og har f.eks. enten vist eller svaret verbalt på valg, som skal vi trampe eller hoppe? Han har rejst sig fra en stol på eget initiativ og sat sig ned igen mange gange. Han har gennem sin sang fortalt, at han gerne ville gentage aktiviteterne. Efterhånden har Oscar forbundet musikken og det kropslige så meget, at han har reageret motorisk på en nynnet sang. Hvis indholdet var at rejse sig fra gulvet til stående, så rejste Oscar sig og var klar. Han har vist os tydeligt, når han var utilfreds med noget uden at blive fysisk udadreagerende. Oscar fortsætter sin kommunikative og motoriske udvikling nu trekvart år efter opstart. Han har sluppet de til formålet komponerede sange, når der arbejdes kropsligt, og han har selv bestemt, at det skal være sådan. Han reagerer nu motorisk på melodisk, verbal guidning med gentagelser (pep-talk), og han flytter sig rundt i rummet uden fysisk støtte, f.eks. fra gulvet til stående, til en stol samt til forskellige steder i et afgrænset rum. Oscar er begyndt bevidst verbalt at svare ja, når man spørger ham om noget. Som en yderligere forandring har Oscar fået en mere regelmæssig døgnrytme, så han i behandlingsperioden har sovet om natten. Denne forandring indtrådte efter tre behandlingsgange, hvor vi for første gang oplevede, at Oscar gav sig hen til den kropslige behandling. Virkningen er fortsat og har været mindre i en periode, hvor Oscar ikke fik behandling. MT Oscar CM Figur 1: Klient, musikterapeut og Castillo Morales-terapeut (efter Halskov og Rudebeck Holm 2011). Vi kan nu besvare bekræftende på disse spørgsmål: Kan vi lære at forstå Oscars kommunikationsmønstre, så vi kan reagere relevant på dem, og det dermed giver Oscar mening at kommunikere? Kan vi ved Castillo Morales-behandling sammen med musikterapi se, at han kommer mere til stede i vores verden? Kan vi ved CM/musikterapi behandling få Oscar til at udføre motoriske handlinger i sin dagligdag? Gennem forløbet lykkedes det Oscar at komme til stede i sin egen krop. Vi mener, at denne væren i kroppen hjalp Oscar til at blive en mere selvstændig person, som kan træffe valg. Oscar kan nu sige ja og nej, vælge til og vælge fra på en mere hensigtsmæssig måde, altså handle og agere på omgivelserne og tage initiativer motorisk såvel som kommunikativt. Fra terapi til dagligdag Mange af de anvendte aktiviteter har Oscars omsorgspersoner overført til hans hverdag. Specielt bruges vibrationer og musik i bred forstand, bl.a. som melodisk, verbal guidning (pep-talk), musik/sang til beroligelse og i forbindelse med indkøring af nye tiltag. Oscar har overført mange af sine initiativer fra terapien til dagligdagen, men det er blevet tydeligt for os, at Oscar er meget afhængig af en lang række faktorer, som skal være til stede for, at Oscar viser flest mulige initiativer. Det kræver rigtig mange gentagelser, og vores erfaring er, at det kan gå at skifte en af nedennævnte faktorer ud, men ikke flere ad gangen (figur 2). Oscar har brug for: At omsorgspersonerne er fysisk tæt på ham med berøringer og vibrationer. At han er tryg i det rum, han arbejder i, og ved hvor alting er. Musikken, som både er Oscars legetøj, hans tryghed og hans udtryk.

5 side 22 fysioterapeuten nr. 13 / september 2011 børn Berøring Vibration Tid Det kendte rum Oscar Struktur/ Genkendelighed Figur 2: Halskov og Rudebeck Holm 2011 Musik Mor/ Omsorgsperson At der er mennesker omkring ham, som kender ham rigtig godt og er i stand til at tolke hans udtryk. Struktur/genkendelighed og ikke mindst rigtig mange gentagelser. Tid - både til at lære nye mennesker at kende, og til at lære andre omgivelser og mulige aktiviteter at kende. Ligeledes er der brug for, at Oscars omgivelser giver sig tid til at vente på hans initiativer. Castillo Morales og musikterapi i fremtiden Vi mener, at CM-terapi og musikterapi komplementerer hinanden i særlig grad. Begge behandlingsformer bygger i udgangspunktet på det, der lykkes, dvs. at der arbejdes ud fra de områder, hvor barnet/ klienten har sine ressourcer. Inden for begge behandlingsformer er kommunikation et centralt begreb. Derudover er der en direkte sammenhæng mellem lyd/musik og vibrationer, idet lyd er vibrationer. Der er igennem tiden blevet forsket i musikkens positive virkning på fysiologiske og psykologiske faktorer, lige fra musikkens indflydelse på åndedræt, hjerteslag, pulsfrekvens og blodtryk og til hjernesvingninger. Musik kan ligeledes formindske muskelspændinger og forbedre kropsbevægelser og koordination, idet hørenerven gennem det autonome nervesystem forbinder det indre øre med alle kroppens muskler. Derfor påvirkes musklernes styrke, fleksibilitet og tonus af lyd og svingninger. Ikke mindst kan nøje udvalgt musik fremkalde følelse af tryghed og velvære (Bonde, 2001, 2009). Vores erfaringer har vist, at musikkens positive indvirkning på det hele menneske forstærkes yderligere af de kropslige, direkte, berørings-vibrationer, der benyttes i CM-terapi. Det fulde udbytte for barnet/klienten forudsætter en høj grad af faglig forankring, empati og intuition hos de involverede terapeuter. Den faglige forankring danner baggrund for den specifikke analyse af ressourcer og begrænsninger, der er nødvendig, inden et forløb påbegyndes. Empatien og intuitionen er essentiel i forhold til den relationelle triade mellem barn/klient og terapeuter, da timingen er afgørende for det naturlige flow i forløbet. En meget væsentlig ændring for Oscars forældre har været at opleve kontakten i dagligdagen med deres dreng på en måde, hvor de ved, at han forstår, hvad de vil ham. Han kan reagere relevant på opfordringer i nogle sammenhænge, hvilket giver en samhørighed, som er så vigtig mellem børn og deres forældre. De har oplevet, at det giver mening at forvente noget af Oscar og giver dermed også Oscar et incitament til kommunikation. Vi har fået øget vores opmærksomhed på betydningen af, at den rette metode vælges. Evaluering, faglig analyse samt åbenheden over for at gøre noget andet, end man plejer, har i denne sammenhæng vist at have en afgørende indflydelse på vores indsats og dermed dette barns udvikling. Vi tror, at flere vil kunne profitere af denne kombination af CMog musikterapi. Her tænker vi specielt på personer med funktionsnedsættelser inden for det relationelle, det kommunikative og det motoriske område. ^ Litteratur Bonde, L. O. (2009). Musik og menneske. København: Samfundslitteratur Bonde, L. O. m.fl (2001).: Når ord ikke slår til. En terapiens teori og praksis i Danmark Morales, Rodolfo Castillo (1998). Orofacial regulationsterapi. Malmø. Studentlitteratur Halskov, Hanne (1988). Flow of Spirits. Speciale AAU. Association Castillo Morales Danmark. (2008). Castillo Morales Konceptet rehabilitering til børn og voksne med neurologisk skade. København. Pjece Region Midtjylland, Børn og Unge Centret, Rehabilitering (2008). Musikterapi. Region midtjylland. Pjece

6 børn side 23 MUSIKTERAPI Musikterapi er en videnskabeligt funderet behandlingsform, der bygger på musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikation. Således er musikken ikke målet i sig selv. Musik forstås bredt som al lyd med stemmen, kroppen eller på instrumenter. Terapien sætter fokus på det personlige udtryk frem for det færdige produkt. Musikken anvendes i en proces, der har til hensigt at støtte og fremme f.eks. kommunikation, personlig udvikling, identitetsdannelse, evnen til at indgå i relationer, læring, genoptræning, fysisk stimulation eller afspænding samt følelsesmæssige oplevelser, udtryk og erkendelser. Personen udlever stemninger og følelser i musikken og indgår aktivt i kommunikative samspil på trods af manglende eller ringe udviklet sprog. Som kandidat i musikterapi (fra Aalborg Universitet) er musikterapeuten kvalificeret til at varetage behandling og udviklingsarbejde i psykologisk, psykiatrisk og specialpædagogisk regi. Blå bog Tina Rudebeck Holm er fysioterapeut og har arbejdet på Fysiurgisk klinik, Amager, på Bispebjerg Hospitals apopleksi-afsnit, på Regionshospital Randers med hhv. apopleksi, medicinske patienter og på børneafdeling samt på børneafdelingen på Skejby Sygehus. Har Siden 2005 arbejdet udelukkende med børn på Institut for Kommunikation og Handicap (tidligere Børn og Unge Center, Rehabilitering) i Randers, Hun blev i 2009 uddannet som Castillo Moralesterapeut og har efterfølgende behandlet børn med neuromotoriske handicap og/eller oralmotoriske vanskeligheder. Er næstformand i foreningen Association Castillo Morales Danmark. Castillo Morales Konceptet er af latinamerikansk oprindelse, udviklet af dr. Rodolfo Castillo Morales, speciallæge i rehabilitering. Konceptet består af Neuromotorisk Udviklingsterapi og Orofacial Regulationsterapi (Orofacial refererer til mund og ansigt). Konceptet er forankret inden for neurologien og baseret på den eksisterende viden om udviklingen af centralnervesystemet, dets plasticitet og dynamik samt barnets udvikling i livmoderen og den naturlige senso-motoriske udvikling inden for det første leveår. De manuelle teknikker i Castillo Morales-konceptet virker fremmende på den tonusregulerende proces, som er forberedelsen til, at personen kan udføre en selvstændig funktion. Konceptet er centreret omkring behandling af kommunikative, sensomotoriske og orofaciale dysfunktioner. Konceptet er tværfagligt og udføres af talepædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, tandlæger og læger, som har uddannet sig til Castillo Morales-terapeut er gennem en seks-ugers efteruddannelse (Association Castillo Morales Danmark). Hanne Halskov er kandidat i musikterapi fra Aalborg Universitet. Blev i 1989 ansat på Solbakken, som på daværende tidspunkt havde driftsoverenskomst med Århus Amt. Siden blev terapeuterne fra Solbakken ansat i Småbørnscentret under Århus Amt, dernæst af Region Midtjyllands Børn og Unge Centret for så nu at være Institut for Kommunikation og Handicap. Hanne har således arbejdet med børnemusikterapi i et tværfagligt team gennem de sidste 22 år.

Relation og vibration - Ny tværfaglig indsats

Relation og vibration - Ny tværfaglig indsats Relation og vibration - Ny tværfaglig indsats Tina Rudebeck Holm fysio- og Castillo Morales-terapeut og Hanne Halskov musikterapeut, begge ansat ved Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland.

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Musikterapi med mennesker ramt af ekspressiv afasi Maja Frommelt

Musikterapi med mennesker ramt af ekspressiv afasi Maja Frommelt Indhold Forord Redaktionen Musikterapi med mennesker ramt af ekspressiv afasi Maja Frommelt En musikterapeuts hverdag i Canada Nynne Collins Relation og vibration ny tværfaglig indsats Tina Rudebeck Holm

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Specialister. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Specialister En kommunal specialskole Djurslandsskolens Specialistteam Det tværfaglige team består af tale-hørelærer, fysioterapeuter, psykolog og musikterapeut. Vi samarbejder med forældre

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Grafisk Service 3600-08-079f. Fotos: Marianne Castmar-Jensen og Kirsten Forum Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Børn og Unge Centret, Rehabilitering Randers,

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål:

Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Mål: Læreplanstema - Barnets alsidige og personlige udvikling: Barnet føler sig unik. Barnet bliver selvstændigt og selvhjulpen med de forudsætninger som barnet har. Barnet oplever sig selv om værdifuld deltager

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Castillo Morales koncept Resultater opnået ved behandling af et barn med alvorlige dysfunktioner ad modum Castillo Morales

Castillo Morales koncept Resultater opnået ved behandling af et barn med alvorlige dysfunktioner ad modum Castillo Morales Castillo Morales koncept Resultater opnået ved behandling af et barn med alvorlige dysfunktioner ad modum Castillo Morales Vibeke Forchhammer (VF) ergoterapeut, Castillo Morales terapeut Pia Svendsen (PS)

Læs mere

Oralmotorisk Team København

Oralmotorisk Team København Oralmotorisk Team København Børnecenter København Målgruppe: Oralmotorisk Teams målgruppe er børn i alderen 0-18 år, der har større mundmotoriske vanskeligheder. Disse børn kan indstilles til teamet og

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler"

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Tilbageviste projektioner AB [2] Konfrontation med egne problemer AB [5] Indsigt om egne tankemønstre AB [1] Forståelse for egen sceneskræk C [1] Sjov

Tilbageviste projektioner AB [2] Konfrontation med egne problemer AB [5] Indsigt om egne tankemønstre AB [1] Forståelse for egen sceneskræk C [1] Sjov Code System [283] Musikterapien generelt [0] Musikterapeutiske rammer [0] Interventioner [0] Åndedrætsøvelser C [1] Verbale interventioner ABC [10] Fællesimprovisation BC [6] Nye sammenspilserfaringer

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling

En krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i

Læs mere

Introduktionsmappe. Møllehuset. Møllehusets introduktionsmappe Side 1. PDF created with pdffactory trial version

Introduktionsmappe. Møllehuset. Møllehusets introduktionsmappe Side 1. PDF created with pdffactory trial version 2010 Introduktionsmappe Møllehuset Møllehusets introduktionsmappe Side 1 Indholdsfortegnelse: Kort præsentation af Møllehuset Møllehusets overordnede målsætning for børn og unge Hvad kan du forvente 1.

Læs mere

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla. Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur DIGNITY er en selvejende institution, der er uafhængig af partipolitik. I Danmark behandler DIGNITY flygtninge, der har overlevet tortur, og forsker samtidig i årsagerne

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013

Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv. Neurokonferencen 2013 Musik og musikalitet - i et neuropædagogisk perspektiv Neurokonferencen 2013 Sang Æblemand kom indenfor Æblemand kom indenfor Har du nogle æbler Med til mig i dag Tak ska du ha Erfaringsudveksling Anvender

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.

Læs mere

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere

Læs mere

Modul 2 børnehaven. Krop og Bevægelse / Natur og Naturfænomener. Sprog.

Modul 2 børnehaven. Krop og Bevægelse / Natur og Naturfænomener. Sprog. Modul 2 børnehaven Krop og Bevægelse / Natur og Naturfænomener. Sprog. Fokuspunkter Fællesskab/ Bevægelse Periode Maj-august 2016 ( dette modul starter når vores største børn overgår til SFO) Tovholdere

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Helles dagpleje. Kontakt oplysninger: Helle Borcheld Skolegade Brørup Tlf.: Helle Borcheld Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Helles dagpleje. Kontakt oplysninger: Helle Borcheld Skolegade Brørup Tlf.: Helle Borcheld Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Helle s dagpleje Helles dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Helle Borcheld Skolegade 6 6650 Brørup Tlf.: 81258760 Helle Borcheld Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå er et musik- og teaterprojekt for dagplejere og deres børn i Aarhus Kommunes Dagpleje. Projektet er kendetegnet

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard Heidi s dagpleje Heidis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych

Autisme- spektrum- forstyrrelser. Karina N. Jørgensen, cand.psych Autisme- spektrum- forstyrrelser Karina N. Jørgensen, cand.psych 1 Hvad tænker i, at autismespektrumforstyrrelser er? 2 Infantil autisme, 1943 ICD-10: Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (1992) ICD-11:?

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet

Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Til forældre og andre pårørende Information om AUTISME HOS BØRN OG UNGE Diagnosen, indsatser og livskvalitet Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er autisme? 06 Tænkning og forståelse hos

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Afsnit H4 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15 8450 Hammel Telefon: 87623374 Organisatorisk placering Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og

Læs mere