Relation og vibration - Ny tværfaglig indsats
|
|
- Jonathan Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Relation og vibration - Ny tværfaglig indsats Tina Rudebeck Holm fysio- og Castillo Morales-terapeut og Hanne Halskov musikterapeut, begge ansat ved Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland. Kontakt: tina.rudebeck@ps.rm.dk og hanne.halskov@ps.rm.dk Følgende er en beskrivelse af et tværfagligt behandlingsforløb på Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) i 2010 (tidligere Børn og Unge Centret, Rehabilitering BUR). Forløbet har formet sig betydeligt anderledes end et sædvanligt forløb, og vi har derfor skønnet det relevant at beskrive det, da det indeholder elementer, som kan have almen interesse i behandlingsregi. Vi beskriver, hvordan vi på baggrund af en faglig analyse revurderede en igangværende musikterapeutisk behandling af en dreng, Oscar, med Norrie Disease (se faktaboks 1) samt (formentlig) en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, og i forlængelse heraf tilbød en ny tværfaglig behandling med en kombination af Castillo Moralesterapi (se faktaboks 2) og musikterapi. Musikterapeuten var blevet opmærksom på manglende overføring af resultater fra musikterapien til drengens dagligdag. Ved kombinationen af Castillo Moralesterapi og musikterapi blev der i dette forløb opnået en effekt, som ikke havde været mulig, hvis de to terapiformer var blevet givet hver for sig. For Oscar betød dét at fokusere på kommunikation og motorik på samme tid, at der blev opnået en udvikling på begge områder, som begge kunne overføres til Oscars dagligdag. Det beskrives, hvordan timing og fælles flow i triaden mellem to terapeuter og et barn har skabt et unikt fælles univers for kommunikativ udvikling og dermed tryghed for dette barn til at bevæge sig ud i et nyt og farligt univers, nemlig det motoriske. Faktaboks 1 Norrie Disease er en genetisk sygdom, der primært påvirker øjet og næsten altid fører til blindhed. Udover de medfødte øjensymptomer, lider nogle patienter af et fremadskridende høretab, som oftest starter i 2. årti af livet. Omkring % vil dertil have forsinket udvikling/mental retardering, psykoselignende symptomer, koordinationssvigt af bevægelser eller adfærdsmæssige abnormiteter. Ca. 15 % skønnes at udvikle alle symptomer af sygdommen. Norrie Disease, Genetics Home Reference, http//ghr.nlm.nih.gov/condition/norriedisease, forfatternes oversættelse. 14
2 Relation og vibration Ny tværfaglig indsats Oscar i sin egen verden Oscar er 6 år og har diagnosen Norrie Disease. Han er blind og er ikke alderssvarende i sin udvikling. Oscars hjem er tosproget, idet der både tales spansk og dansk. Oscar er kontaktsvag og udvikler sig meget langsomt på det kommunikative område. Oscars tydeligste kommunikation viser sig, når han siger fra. Når dette ikke umiddelbart bliver forstået, giver det sig udslag i, at han river, kradser og slår, hvilket er meget voldsomt. Ofte befinder Oscar sig i sin egen verden, og han kan være vanskelig at få kontakt med. Han har nogle stereotypier i sin adfærd, som f.eks. at gå rundt om sig selv eller synge den samme sang igen og igen. Generelt er Oscars udvikling meget langsom, og han bruger kun i begrænset omfang sit verbale sprog i kommunikationen med andre. Han bruger sproget stereotypt præget af gentagelser, fraser og sætninger han har hørt, og bruger ikke jeg-form i sit sprog. Oscar har ligeledes motoriske vanskeligheder, specielt balancemæssigt og sansemotorisk. Han begyndte først som 5-årig at gå få skridt uden støtte. Han går bredsporet, og kan med opfordring og støtte sætte sig på en stol og rejse sig igen. Han har ikke kravlet og vil det ikke. Oscar tager meget få initiativer, kommunikativt såvel som motorisk. Oscar har endvidere en forstyrret døgnrytme, og han sover lidt og uregelmæssigt om natten. Lys terapi og melatonin har været afprøvet uden effekt. Oscar er henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center til udredning for gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Han har været tilknyttet IKH siden han var ca. et halvt år gammel, primært ved fysioterapeut og periodevis hos musikterapeut med behandling og vejledning. Den fysioterapeutiske behandling har gennem årene været vanskelig at gennemføre på grund af Oscars massive afvisning af krav om motoriske initiativer. Derfor har der primært været givet vejledning til hjem og daginstitution med henblik på at fremme Oscars motoriske udvikling i hans vante omgivelser. Oscar har derimod hele tiden været meget motiveret for at arbejde musikalsk, og han har været i fast individuel musikterapi, fra han var 3 år til ca. 5 år. Oscar har altid sunget meget, og han har totalt gehør. Når han har hørt en sang få gange, tager han den til sig og synger den alene med tekst og i samme toneart, som han oprindelig har hørt den i. Tidligere var det meget vanskeligt at få lov at komme ind i Oscars sangverden. Han brugte og bruger sange som en måde at lege på, men også som selvstimulering og som en måde hvorpå han kan trække sig fra omverdenen. I musikterapien var det efterhånden blevet muligt at kommunikere med Oscar, specielt nonverbalt, på tromme. Gradvist nåede vi derhen, hvor Oscar kunne indgå i dialog med 2 slag på trommen med en forventning om svar, og han viste begyndende forståelse for turtagning. Castillo Morales/musikterapi en anderledes indsats Da Oscar var ca. 5 år besluttede vi sammen med hans mor at revurdere indsatsen. Dette udsprang af musikterapeutens erkendelse af, at Oscars kommunikation havde udviklet sig langsomt og fremadrettet inden for musikterapiens rammer, men at der ikke var sket nogen overførsel til hans daglige liv. I forbindelse med den faglige analyse og 15
3 Tina Rudebeck Holm og Hanne Halskov Faktaboks 2 Castillo Moraleskonceptet er af latinamerikansk oprindelse, udviklet af dr. Rodolfo Castillo Morales, speciallæge i rehabilitering. Castillo Morales var cheflæge for neurologisk rehabiliteringsklinik fra 1971 til Castillo Moraleskonceptet består af Neuromotorisk Udviklingsterapi og Orofacial Regulationsterapi (orofacial refererer til mund og ansigt). Konceptet er forankret inden for neurologien og baseret på den eksisterende viden om udviklingen af centralnervesystemet, dets plasticitet og dynamik samt barnets udvikling i livmoderen og den naturlige senso-motoriske udvikling inden for det første leveår. De manuelle teknikker i Castillo Moraleskonceptet virker fremmende på den tonusregulerende (muskelspænding) proces, som er forberedelsen til, at personen kan udføre en selvstændig funktion. Konceptet er centreret omkring behandling af kommunikativ, sensomotorisk og orofacial dysfunktion. Teknikkerne tager udgangspunkt i viden om tonusudvikling og foregår derfor som massage med vibrationer, i specifikke baner og mønstre med udgangspunkt i distale impulser, der er impulser som stimuleres fra fødderne og op gennem kroppen. Konceptet er tværfagligt og udføres af talepædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, tandlæger og læger, som har uddannet sig til Castillo Moralesterapeut gennem en 6 ugers efteruddannelse. Se pjece fra Association Castillo Morales Danmark, målsætningsarbejdet med Oscars mor blev det besluttet, at kigge helt anderledes og mere tværfagligt på indsatsen. Overvejelserne forud for at ændre indsatsen var, at det eneste sted, hvor Oscar var åben og udviklede sig kommunikativt var i musikterapien. Endvidere stod det klart, at han var afvisende over for motorisk udfoldelse, f.eks. at rejse sig fra en stol på eget initiativ. Desuden kunne Oscar reagere kraftigt afvisende på krav eller opfordringer til at flytte sig. Vores overvejelse og mål var derfor at kombinere musikterapiens trygge rammer med en kropslig tilgang og derigennem give ham mulighed for at opnå andre erfaringer. Den trygge ramme som musikterapien udgjorde, blev derfor i udstrakt grad fastholdt, samtidig med at den sensomotoriske tilgang blev koblet på i det tempo, som Oscar tillod. Oscar har gennem sin udvikling været passiv og har ikke fået sansestimuli (taktile, proprioceptive, vestibulære 1 i samme omfang som andre børn. Vores tilgang har derfor været at give ham denne sansestimuli i et for ham både fysisk og mentalt velafgrænset rum. Den anvendte metode bestod således af teknikker med specifik berøring ud fra Castillo Moraleskonceptet (herefter CM). Bl.a. anvendte CM terapeuten sine hænder til tonusregulerende massage med vibration 1 Taktil sans: berøringssans. Proprioceptiv sans: muskel-/ledsans. Vestibulær sans: ligevægtssans. 16
4 Relation og vibration Ny tværfaglig indsats som en forstærkning af sanseapparatet. CM tager udgangspunkt i kommunikationen og i det, der lykkes i terapien. Vi stillede os selv følgende spørgsmål, som indsatsen og den behandlingsmæssige tilgang tog udgangspunkt i: MT CM OSCAR CM Kan vi lære at forstå Oscars kommunikationsmønstre, så vi kan reagere relevant på disse og det dermed giver Oscar OSC Figur 1: Triaden mellem Oscar, Castillo MT AR mening at kommunikere? Morales-terapeut og musikterapeut Kan vi ved CM-behandling sammen med musikterapi se, om han kommer mere til stede i vores verden? Som udgangspunkt begyndte vi en session siddende på gulvet, med en kendt god- Kan vi ved CM/Musikterapibehandling få Oscar til at udføre motoriske handlinger i sin dagligdag? på. Herefter fik Oscar CM-terapi liggende dagsang som Oscar sang og spillede med på gulvet, mens musikterapeuten akkompagnerede med en komponeret sang om Timing og flow kroppens dele som udgangspunkt for improvisation. Kendetegnende for vores tilgang har været åbenhed, intuition og empati. Både mellem Efter kropsterapien arbejdede vi med Oscar og CM-terapeuten, mellem Oscar og aktivitet, såsom at rejse sig fra siddende, musikterapeuten og de to terapeuter imellem rejse sig fra gulv, gå, trampe, hoppe, rulle i den triade, der er/har været i relationen på gulv. Vi forstærkede det i musik og verbalisering og gradvist opfordrede vi Oscar mellem barn og to terapeuter. Det gælder i særlig grad vores åbenhed over for Oscars til at vælge mellem to aktiviteter. kommunikation, hvor vi har haft det udgangspunkt, at Oscar kommunikerer det essentielt, at vi hver især har været op- Det har i forløbet været vigtigt og helt er blot op til os at forstå kommunikationen. mærksomme på Oscars små og til tider Musikterapi med Oscar Oscar lå på ryggen på madrassen. Musikterapeuten sad ved siden af Oscar, så han kunne mærke guitaren. CM-terapeuten sad tæt på Oscar, så hun kunne skabe kropslig kontakt med massage og vibration, først ved Oscars fødder og ben, siden omkring bækken, krop, arme og hoved. Begge terapeuter var tunet ind på Oscar og opmærksomme på alle hans signaler og udtryk. CM terapeuten afstemte sine tryk, sine vibrationer i forhold til Oscars udtryk, hans kropslige accept (ro/uro i kroppen, gaben m.v.), og musikterapeuten spejlede Oscars udtryk i musikken ved at følge hans puls, hans stemme og hans melodiske udtryk med stemme og instrumentalt. 17
5 Tina Rudebeck Holm og Hanne Halskov utydelige tegn på vilje til kommunikation. De tegn, vi har oplevet, har vi verbaliseret, vi har forstærket dem med ord eller musik og vi har respekteret Oscars utryghed ved aktiviteter, når den har vist sig. I dette felt har vi dels oplevet, at Oscar over tid er blevet tryg, dels at vi er blevet bedre til at forstå hans kommunikation, og at han har kommunikeret mere varieret. Relationen mellem os to terapeuter har ligeledes været meget essentiel. Timing er den afgørende faktor i triaden, og den har været vores ansvar i fællesskab. Ingen af os har på forhånd kunnet vide, hvordan en behandling ville forløbe, fordi dens vilkår var at forstå, tyde og tolke Oscars kommunikation og forsøge at reagere relevant på den. Forudsætningen var tydelige aftaler om at forstå signalerne sammen, at supplere hinanden, at give plads for hinandens tolkning af situationen, at turde vise vores personlighed, at blande os i hinandens tilgang og dermed supplere hinandens faglighed. Det har fået vores handlekraft og nærvær til at smelte sammen i et dybt engagement og givet os en oplevelse af et fælles flow. Oscars respons I starten var det musikalske udgangspunkt nogle af de sange, som Oscar i forvejen kendte godt fra individuel musikterapi. Bl.a. arbejdede vi med sangen Her er en hånd som er en meget harmonisk sang med en rolig rytme ca. 60 slag/min svarende til en hvilepuls. Såvel pulsen som sangens volumen blev nøje afstemt Oscar, som ofte selv begyndte at synge netop denne sang. Denne sang brugte vi sammen med CMterapeutens vibrationsbehandling af Oscars krop. Oscars reaktioner var mange! Første gang kunne vi tydeligt se, at han havde nogle øjeblikke, hvor han havde sin opmærksomhed på sin krop frem for på musikken. Perioderne, hvor han slap opmærksomheden på musikken og mærkede sin krop, blev længere. Vi kunne konstatere et dybere åndedræt, gaben, smasken, bøvsen og prutten. Samtidig var der mere ro på Oscars krop, og han sang med på afslappede vokallyde, som var afstemt den fælles rytme, puls og dynamik. Oscars ellers næsten automatiske afvisning af nye input blev ikke aktuel, fordi det nye, det kropslige, blev camoufleret i musikken, og fordi han kunne vælge til, når han var klar. Senere i forløbet har Oscar givet sig hen kropsligt, og hans åndedræt er kommet helt i ro under kropsterapien. Musikterapeuten har nedtonet de komponerede sange Musikterapi med Oscar goddagsang Med udgangspunkt i det, som Oscar kunne være i, nemlig musikken, tog han gradvist berøringen til sig lod CM-terapeuten berøre sig. I starten blev den nye /ukendte hånd verfet væk, mens Oscar blev i musikken. Oscar sang med på goddagsangen ikke på alle ord, men udfyldte pausen hver gang musikterapeuten lavede et ophold i musikken. I musikken gav musikterapeuten plads til CM-terapeuten og lod hende blive en del af goddagsangen med sin berøring, og Oscar accepterede. CM-terapeuten var afventende og tunet ind på Oscar, musikken og musikterapeutens udspil. 18
6 Relation og vibration Ny tværfaglig indsats Fra venstre mod højre ses musikterapeut Hanne Halskov, Oscar og Castillo Moralesterapeut Tina Rudebeck Holm og improviseret over det kendte tema fra disse sange. Oscar har fulgt initiativet og har improviseret vokalt over harmonierne uden ord på åbne lyde. Han har sluppet rigiditeten generelt i sessionen og for en stund givet sig hen kropsligt og musikalsk uden ydre styring. Meget hurtigt i forløbet blev Oscars selvstimulering/stereotypier med sange betydeligt mindre. Oscar har efterhånden lært at foretage valg og f.eks. enten vise eller svare verbalt på valg, som skal vi trampe eller hoppe?. Han har rejst sig fra en stol på eget initiativ og sat sig ned igen mange gange. Han har gennem sin sang fortalt, at han gerne ville lave aktiviteterne igen. Efterhånden har Oscar forbundet musikken og det kropslige så meget, at han har reageret motorisk på en nynnet sang, hvis indhold var at rejse sig fra gulvet til stående så rejste Oscar sig og var klar. Han har vist os tydeligt, når han var utilfreds med noget uden at blive fysisk udadreagerende. Oscar fortsætter sin kommunikative og motoriske udvikling nu ¾ år efter opstart. Han har sluppet de komponerede sange, når der arbejdes kropsligt, og han har selv bestemt det sådan, idet han har sagt fra over for, at CM-terapeuten bruger sangene uden musikterapeuten. Han reagerer nu motorisk på melodisk, verbal guidning med gentagelser (PEP-talk), så han nu kan flytte sig rundt i rummet uden fysisk støtte, f.eks. fra gulvet til stående, til en stol samt til forskellige steder i et afgrænset rum. Oscar er begyndt bevidst verbalt at 19
7 Tina Rudebeck Holm og Hanne Halskov svare ja, når man spørger ham om noget. Som en yderligere forandring har Oscar fået en mere regelmæssig døgnrytme, så han i behandlingsperioden har sovet fra ca. kl. 23 og resten af natten. Denne forandring indtrådte efter 3 behandlingsgange på det tidspunkt, hvor vi for første gang oplevede, at Oscar gav sig hen til den kropslige behandling. Virkningen er fortsat og har været mindre i en periode, hvor Oscar ikke fik behandling. I forhold til de spørgsmål vi stillede ved starten af forløbet, kan vi svare bekræftende på disse spørgsmål: Kan vi lære at forstå Oscars kommunikationsmønstre, så vi kan reagere relevant på disse og det dermed giver Oscar mening at kommunikere? Kan vi ved Castillo Morales-behandling sammen med musikterapi se, om han kommer mere til stede i vores verden? Kan vi ved CM/Musikterapi behandling få Oscar til at udføre motoriske handlinger i sin dagligdag? Gennem forløbet lykkedes det Oscar at komme til stede i sin krop, hvilket vi blev bekræftet i gennem hans autonome reaktioner. Vi mener, at denne væren i kroppen hjalp Oscar til at blive en mere selvstændig person, som kan træffe valg. Oscar kan nu sige ja og nej, vælge til og vælge fra på en mere hensigtsmæssig måde, altså handle og agere på omgivelserne og tage initiativer motorisk såvel som kommunikativt. Fra terapi til dagligdag Mange af de anvendte aktiviteter har Oscars omsorgspersoner overført til hans hverdag. Specielt bruges vibrationer og musik i bred forstand, bl.a. som melodisk, verbal guidning (PEP-talk), musik/sang til beroligelse og i forbindelse med indkøring af nye tiltag. Oscar har overført mange af sine initiativer fra terapien til dagligdagen, men det er blevet tydeligt for os, at Oscar er meget afhængig af en lang række faktorer, som skal være til stede, for at han viser flest mulige initiativer. Det kræver rigtig mange gentagelser, og vores erfaring er, at det lader sig gøre at skifte en af nedenstående faktorer ud, men ikke flere ad gangen. Dette illustreres i figur 2. Oscar har brug for: --At omsorgspersonerne er fysisk tæt på ham med berøringer og vibrationer. --At han er tryg i det rum, han arbejder i og ved hvor alting er. --Musikken, som både er Oscars legetøj, men også hans tryghed og hans udtryk. -- At der er mennesker omkring ham, som kender ham rigtig godt og er i stand til at tolke hans udtryk. --Struktur/genkendelighed og ikke mindst rigtig mange gentagelser. --Tid både til at lære nye mennesker at kende, men også alle andre omgivelser og mulige aktiviteter. Ligeledes er der brug for, at Oscars omgivelser giver sig tid til at vente på hans initiativer. Castillo Morales/Musikterapi i fremtiden? Vi mener, at CM-terapi og musikterapi komplementerer hinanden i særlig grad. Begge behandlingsformer bygger i udgangspunktet på det, der lykkes, dvs. at der arbejdes ud fra de områder, hvor barnet/klienten har sine ressourcer. Inden for 20
8 Relation og vibration Ny tværfaglig indsats Det kendte rum Berøring vibration Musik Oscar Tid Mor/ omsorgsperson Struktur/ genkendelighed Figur 2: Seks faktorer der har betydning for, at Oscar kan vise flest mulig initiativer begge behandlingsformer er kommunikation et centralt begreb. Derudover er der en direkte sammenhæng mellem lyd/musik og vibrationer, idet lyd er vibrationer. Der er igennem tiden blevet forsket i musikkens positive virkning på fysiologiske og psykologiske faktorer, lige fra musikkens indflydelse på åndedræt, hjerteslag, pulsfrekvens og blodtryk og til hjernesvingninger. Musik kan ligeledes formindske muskelspændinger og forbedrer kropsbevægelser og koordination, idet hørenerven gennem det autonome nervesystem forbinder det indre øre med alle kroppens muskler. Som følge deraf påvirkes musklernes styrke, fleksibilitet og tonus af lyd og svingninger. Ikke mindst kan nøje udvalgt musik fremkalde følelse af tryghed og velvære (Bonde et al. 2001, Bonde 2009). Vores erfaringer har vist, at musikkens positive indvirkning på det hele menneske forstærkes yderligere af de kropslige, direkte, berørings-vibrationer, der benyttes i CM-terapi. Det fulde udbytte for barnet/ klienten forudsætter en høj grad af faglig forankring, empati og intuition hos de involverede terapeuter. Den faglige forankring danner baggrund for den specifikke analyse af ressourcer og begrænsninger, der er nødvendig, inden et forløb påbegyndes. Empatien og intuitionen er essentiel i forhold til den relationelle triade mellem barn/klient og terapeuter, da timingen bliver afgørende for det naturlige flow i forløbet. En meget væsentlig ændring for Oscars forældre har været at opleve kontakten i dagligdagen med deres dreng på en måde, hvor de ved, at han forstår, hvad de vil ham. Han kan reagere relevant på opfordringer i nogle sammenhænge, hvilket giver en samhørighed som er så vigtig mellem børn og deres forældre. De har oplevet, at det giver mening at forvente noget af Oscar og giver 21
9 Tina Rudebeck Holm og Hanne Halskov dermed også Oscar et incitament til kommunikation. Vi har fået øget vores opmærksomhed på betydningen af, at den rette metode vælges. Evaluering, faglig analyse samt åbenheden over for at gøre noget andet end man plejer har i denne sammenhæng vist at have en afgørende indflydelse på vores indsats og dermed dette barns udvikling. Vi tror, at flere vil kunne profitere af denne kombination af CM- og musikterapi. Her tænker vi specielt på personer med funktionsnedsættelser inden for det relationelle, kommunikative og det motoriske område. Litteratur Bonde, L. O. (2009). Musik og menneske. København. Samfundslitteratur. Bonde, Pedersen & Wigram (2001). Musikterapi: Når ord ikke slår til. En håndbog i musikterapiens teori og praksis i Danmark. Århus. Forlaget Klim. Morales, R. C. (1998). Orofacial regulationsterapi. Malmø. Studentlitteratur. Hjemmesider og pjecer Norrie Disease, Genetics Home Reference, http//ghr.nlm.nih.gov/condition/norriedisease Castillo Morales i Danmark. Association Castillo Morales Danmark. (2008). Castillo Morales Konceptet rehabilitering til børn og voksne med neurologisk skade. København (pjece). Region Midtjylland, Børn og Unge Centret, Rehabilitering. (2008). Musikterapi. Region midtjylland. (pjece). 22
musikterapi Kombinationen af havde god effekt til barn med udviklingsforstyrrelse
side 18 fysioterapeuten nr. 13 / september 2011 børn Kombinationen af musikterapi ogcastillo Moral havde god effekt til barn med udviklingsforstyrrelse AF: TINA RUDEBECK HOLM OG HANNE HALSKOV INSTITUT
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereKevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX
Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære
Læs mereDen lille Dramaskoles inspirationsmateriale
Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereResume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde
Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereINDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7
til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereBALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening
BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereSkema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.
læreplaner: Tema: 2009 Målgruppe: ½ 2 år: xxxxx 3 6 år: Barnet skal blive mere selvhjulpent og udvikle dets selvværd. Målet skal være medvirkende til, at udvikle barnet til et helt harmonisk individ. Barnet
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereDen Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.
Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN. Vi er beliggende i et område med en blanding af ejer og lejeboliger. Der er mange grønne områder og stisystemer,
Læs mereGREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Læs mereMusikterapi med mennesker ramt af ekspressiv afasi Maja Frommelt
Indhold Forord Redaktionen Musikterapi med mennesker ramt af ekspressiv afasi Maja Frommelt En musikterapeuts hverdag i Canada Nynne Collins Relation og vibration ny tværfaglig indsats Tina Rudebeck Holm
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereHej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver
Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen
Læs mereNicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!
Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereTur til Taleinstituttet 18. maj 2015.
Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereForslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab
Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab Udarbejdet af Pia Solholt, psykolog Ninna Holst-Hansen, pædagogisk konsulent Birthe Hyldgaard Klausen, pædagogisk konsulent Tove Søby, pædagogisk konsulent
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereHvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?
Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen? På Storebæltskolen har vi haft tradition for at danne klasser på baggrund af alder. For de fleste elever fungerer denne ordning fint, men for de få, der
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mereTerapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning
Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har
Læs mereSorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.
Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereLuk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt
66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan
Læs mereliv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad
liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs merePræsentation af Daginstitutionen Regnbuen:... 2. Pædagogisk læreplan:... 3. Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3
Regnbuens Læreplan Indholdsfortegnelse Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen:... 2 Pædagogisk læreplan:... 3 Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3 Tema 2, barnets sociale kompetencer...
Læs merePædagogiske læreplaner for sammenslutningen.
Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres
Læs mereSpecialkonsulenterne VISO
Specialkonsulenterne På Egebakken er det eleven, der er i centrum, derfor arbejdes der meget koncentreret og målrettet med at afdække den enkelte elevs kompetencer og udviklingspotentialer. Løbende udarbejdes
Læs mereFoto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN
Foto: Nora PÆDAGOGISK IDRÆTSINSTITUTION LÆRKEREDEN 2 Historik I oktober 2013 startede vi på det første kursus i Pædagogisk Idræt. I september 2014 havde vi vores sidste kursus og d. 9. oktober 2014, blev
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs mereSunde og smukke fødder
Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi
Læs mereBlære- og bækkenbundstræning
BET-07- Blære- og bækkenbundstræning For kvinder Blæren.dk ASTELLAS PHARMA, Kajakvej, 770 Kastrup Telefon 0, Fax, E-mail: kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereAt undersøge virkningen af idræt
Idrætspsykologisk forskningsprojekt Retspsykiatrisk Afdeling Nyk. Sj. Mål: At undersøge virkningen af idræt v. Jim Toft, Ph.D. studerende i Idræt t og psykologi Projekt design 2 års forberedelse til design
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING
Nr.9753 Nr.9752 Alder: 15-40 år - Tid: 30 min. Styrkeøvelse ben og 4 Øvelsen udføres som vist i videoen. Det er vigtigt at begge fødder peger lige fremad, og at den bagerste fod kun sættes i på forfoden.
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Sct. Georg gården Målgruppe: 3-6 Antal
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereHelhedsindsats for borgere med Parkinson
Helhedsindsats for borgere med Parkinson Aktivitet og træning 27.03.2009 Målgruppe: Borgere der har Parkinson, og deres pårørende i Skive kommune. Kriterium: De skal bo i eget hjem og selv kunne klare
Læs mere- en hjælpende hånd til at klare dig selv
- en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Læs mereStøt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide
Støt dit barns sproglige udvikling Forældreguide Dit barns høreapparat forstærker lydene i omgivelserne. Formålet med dit barns brug af høreapparat er at sikre, at dit barn får forstærket de lyde, som
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSmerter i underlivet. Patientinformation. Vælg farve. Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation Smerter i underlivet Stræk smerterne i underlivet væk - et øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Indtast overskrift Smerter og spændinger
Læs mereHavbrisens pædagogiske læreplaner
Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereLæreplaner for den integrerede institution Kernehuset
Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer
Læs mereSelvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket
Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra
Læs mere9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad
9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1
Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereMed Jesus i båden -2
Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.
Læs mereVedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.
Hedensted d. 17.5.-16 Til udvalget for læring! Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution. Hermed anmodes om godkendelse af, at Solsikken ændrer
Læs mereForeløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereStimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder
Stimulationsideer - det lille barn 3-6 måneder Kom godt i gang Når du skal stimulere dit barn, er det godt at tænke på, at barnet er mest trygt i nærheden af dig. I begyndelsen er dit barn mest interesseret
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereFYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON
FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs mereCENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK
PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets
Læs mere4 Cantón de Jesús. Santa Maria de Jesus, Guatemala. De har ikke sådan en.
Studerendes navn: Adam Bisbjerg Wolff Studienummer: Ps10327 E-mail.: 1005168@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. 3. Praktik Periode Praktik fra til: dd.mm.år: 01-02-2012 31-07-2013 Institutionens navn: Jardin
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs mere